Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel"

Transkript

1 Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter skal have betydeligt mere egenkapital, end de havde inden krisen. Der er således store omkostninger ved finansielle kriser, og mere egenkapital reducerer risikoen for og dybden af finansielle kriser. Der vil også være klare samfundsøkonomiske gevinster for Danmark ved de nye skærpede kapitalkrav. Det er vurderingen blandt andet på baggrund af en række studier, at vi i Danmark med de nye skærpede kapitalkrav vil komme tættere på men næppe over et samfundsøkonomisk optimalt niveau for kreditinstitutters egenkapital. I lyset af de historiske erfaringer vil det være centralt at fastholde de skærpede krav til kreditinstitutters kapitalgrundlag, når eventuelle justeringer i de reguleringsmæssige rammer drøftes i internationale regelfastsættende fora. Muligheden for at skærpe kapitalkravene i gode tider, hvor risici kan være under opbygning, er et centralt element i de nye kapitalkravsregler. Det gælder fx muligheden for at stille krav til kreditinstitutterne om opbygning af den modcykliske kapitalbuffer. Danske pengeinstitutter (på institutniveau) har de senere år generelt større som mindre styrket deres kapitalgrundlag, og institutterne fremstår i dag generelt godt rustede til at kunne efterleve de nye højere krav. Institutternes kapitalgrundlag er særligt styrket, når der ses på kapital i forhold til risikovægtede aktiver, mens styrkelsen af institutternes kapitalgrundlag er mindre, når der ses på kapital i forhold til ikke-vægtede aktiver. De store danske banker (på koncernniveau) fremstår velkapitaliserede, når deres kapital i forhold til risikovægtede aktiver sammenlignes med andre europæiske landes store banker, men gennemsnitligt, når sammenligningen baseres på bankernes kapital i forhold til ikkevægtede aktiver. Det skal ses i sammenhæng med lavere forventet risiko på de store danske bankers aktiver. Samlet peger styrkelsen de senere år og det aktuelle niveau for danske pengeinstitutters kapitalgrundlag på, at sundhedstilstanden i institutterne er forbedret. Det peger på et mere positivt økonomisk og finansielt billede i Danmark end tidligere. Der er i lyset af den finansielle krise internationalt og i Danmark kommet øget fokus på store kreditinstitutters vurdering af risici ved opgørelsen af deres kapitalbehov. Internationalt og i Danmark er der i det lys besluttet en på nogle områder skærpet regulering af rammerne for kreditinstitutters anvendelse af interne risikomodeller, og der er overvejelser om at indføre et bindende krav til kreditinstitutters minimumskapital i forhold til ikke-vægtede aktiver (et gearingskrav). Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214 1

2 Erfaringerne fra den finansielle krise i Danmark er, at det generelt er de pengeinstitutter, som var velkapitaliserede da krisen materialiserede sig, der har været relativt bedst i stand til at opretholde udlån under krisen og dermed i den henseende relativt bedst i stand til at understøtte aktivitetsniveauet i Danmark under konjunkturtilbageslaget og genopretningen af dansk økonomi. Denne sammenhæng peger på vigtigheden af, at der i økonomisk gode tider er fokus på, at institutterne opbygger et tilstrækkeligt stærkt kapitalgrundlag, som ruster institutterne til dårligere tider. Afgrænsning af analysen Nærværende analyse beskæftiger sig med udviklingen i store danske bankers kapitalniveauer sammenlignet med store banker i andre europæiske lande, hvordan mere egenkapital i banker påvirker finansiel stabilitet og velstandsniveauet, samt med udlånenes sammenhæng med kapitalniveauer i danske pengeinstitutter. Sundhedstilstanden i bankerne påvirkes af andre forhold, herunder af den økonomiske politik gennem påvirkninger af aktivkvaliteten i bankerne. En økonomisk politik, som fx fører til eller forstærker konjunkturtilbageslag, kan forringe husholdninger og virksomheders indkomster og formuer og derigennem aktivkvaliteten i bankerne. Analysen ser ikke nærmere på den generelle økonomiske politiks påvirkning af sundhedstilstanden i den finansielle sektor. 1. De samfundsøkonomiske gevinster ved mere egenkapital er potentielt store Mere egenkapital øger alt andet lige bankers udlånskapacitet og robusthed mod tab Egenkapital, fx aktiekapital, er en måde for en bank at finansiere sine aktiviteter på (som et alternativ til fx at optage gæld og tage imod indskud). Egenkapital er et passiv på bankernes balance. Egenkapital kan fx finansiere en banks udlån til husholdninger og virksomheder, som er et aktiv for banken. Egenkapital er grundlæggende den værdi, som tilfalder ejerne af en bank, hvis bankens aktiver likvideres og bankens indskud og gæld tilbagebetales. Se bilag 1 for kapitalforklaringer. Egenkapital påstås til tider at være en form for passiv økonomisk reserve, som ikke kan bruges til at finansiere en banks aktiviteter. Det forholder sig imidlertid reelt modsat. En bank som rejser mere egenkapital har alt andet lige også en højere udlånskapacitet, dvs. har mulighed for at låne flere penge ud ikke færre. Kvaliteten af bankers aktiver har direkte betydning for sundhedstilstanden i den enkelte bank og for sundhedstilstanden i sektoren som helhed. En banks egenkapital skal være tilstrækkelig til at kunne modstå (absorbere) tab på bankens aktiver, som ligger udover, hvad der kan absorberes af bankens løbende indtjening. Udover egentlige tab på bankers aktiver kan usikkerhed om kvaliteten af aktiverne spille negativt ind på bankers mulighed for at finde ny finansiering og dermed opfylde deres forpligtigelser, fx hvis indskydere og investorer er bekymrede for mulige ikke konstaterede eller erkendte tab på en banks aktiver. Det skal også ses i lyset af, at bankers udlån typisk er forholdsvist illikvide aktiver, der kan være ganske svære at værdiansætte korrekt. Banker skal 2 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214

3 derfor være tilstrækkelig kapitaliseret til at kunne modstå et pres som følge af en mulig usikkerhed om kvaliteten af deres aktiver. Hvad der kan forekomme optimalt for banker kan være suboptimalt for samfundet Det niveau for egenkapital banker måtte anse for optimalt, er ikke nødvendigvis et optimalt niveau ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Det skyldes, at banker har en særlig rolle i samfundsøkonomien, idet deres evne til at formidle kapital er af central betydning for finansiel stabilitet og den økonomiske aktivitet. Hvis ikke banker er tilstrækkelig robuste og kan stå på egne ben, når der er økonomisk og finansiel uro, så er risici for banker risici for hele samfundet. Det peger erfaringerne fra den seneste finansielle krise på. Banker, særligt de største og vigtigste for finansiel stabilitet, har ikke nødvendigvis en stærk tilskyndelse til at tage højde for de risici, som deres kapitalforhold kan udgøre for samfundet. Det skyldes blandt andet, at bankerne og deres investorer opnår en gevinst, når deres risikotagning går godt, mens erfaringerne fra krisen peger på, at bankerne ikke nødvendigvis har båret den fulde omkostning, når risikotagningen er gået dårligt, men er påført de offentlige finanser og dermed samfundet som helhed. Kreditinstitutterne i Danmark har, i modsætning til kreditinstitutter i flere andre EU-lande, betalt for den statslige intervention i sektoren i forbindelse med den finansielle krise i form af bankpakkerne. 1 Det ændrer imidlertid ikke på, at det i reguleringen af den finansielle sektor er hensigtsmæssigt at minimere risikoen for, at der er behov for statslig intervention. I det omfang banker ikke selv tager højde for de risici, som deres kapitalforhold medfører for samfundet, så påfører bankerne samfundet en såkaldt negativ eksternalitet, som indebærer, at bankerne har for lidt egenkapital i forhold til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. Kapitalkrav til banker er et redskab til at sikre, at banker har egenkapital svarende til et niveau, som er tættere på et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. Højere kapitalkrav og mere egenkapital i banker er dermed et redskab til at modvirke den negative eksternalitet, som erfaringerne fra krisen peger på, at banker påfører samfundet. Mere egenkapital i banker kan bidrage til at bryde den negative spiral mellem usunde banker og usunde offentlige finanser, der udspillede sig i nogle EU-lande under krisen. Det skyldes, at en større robusthed af banker, fx som følge af mere egenkapital, mindsker risikoen og forventningen om, at omkostninger ved håndtering af nødlidende banker påføres de offentlige finanser. Sundere offentlige finanser kan modsat mindske risikoen og forventningen om, at banker bliver nødlidende. De samfundsøkonomiske gevinster ved mere egenkapital skal stilles over for de samfundsøkonomiske omkostninger i vurderingen af, hvad der er et hensigtsmæssigt niveau for egenkapital i banker, jf. boks 1. 1 Jf. rapporten fra Udvalget om finanskrisens årsager (213). Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214 3

4 Boks 1 Samfundsøkonomiske virkninger af mere egenkapital i banker De samfundsøkonomiske gevinster ved mere egenkapital i banker er særligt en lavere risiko for finansiel ustabilitet. Det følger af, at mere egenkapital styrker robustheden af banker og den finansielle sektor generelt, hvilket reducerer sandsynligheden for og dybden af kriser i den finansielle sektor. Mere egenkapital bidrager til at reducere de risici, som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) udgør for det finansielle system, de offentlige finanser og realøkonomien. Den styrkede robusthed af banker som følge af mere egenkapital er som følge af, at bankerne bliver bedre i stand til at modstå økonomiske stød, fx boligprisfald og deraf afledte tab, og i sådanne tilfælde ikke i samme omfang har behov for at holde igen med fx udlån sammenlignet med svagere kapitaliserede banker. Stabiliserende effekter på bankers aktiviteter og på de økonomiske konjunkturer som følge af mere egenkapital og en større robusthed kan i sig selv være af samfundsøkonomisk værdi. Som følge af ovenstående vil mere egenkapital i banker kunne bevirke et højere og mere stabilt velstandsniveau, fordi hyppigheden og dybden af konjunkturtilbageslag som følge af finansiel ustabilitet mindskes. De samfundsøkonomiske omkostninger ved mere egenkapital i banker er særligt en mulig forøgelse af bankers finansieringsomkostninger og derigennem en mulig forøgelse af bankers udlånsrenter og reduceret efterspørgsel efter lån. Herigennem kan mere egenkapital dæmpe den økonomiske aktivitet. Mere egenkapital kan øge bankers finansieringsomkostninger som følge af særligt eventuelle forventninger om implicitte statslige garantier for særligt store og systemiske bankers forpligtigelser, at finansieringen af indskydergarantier ikke afspejler bankernes individuelle risici, eller som følge af forskelle i den skattemæssige behandling af egenkapital, gæld og indskud, jf. bilag 2. Forøgelsen kan desuden evt. skyldes, at risikoen ved bankers egenkapital, gæld og indskud ikke er prissat korrekt i markedet, og at bankers finansieringsomkostninger ikke falder ved mere egenkapital i et omfang, som den faldende risiko på egenkapital, gæld og indskud ellers ville tilsige. Nationalbanken peger imidlertid på, at investorerne i dag som følge af den finansielle krise har stor fokus på risici, og at banker i dag kan forvente et lavere afkastkrav fra investorer på deres egenkapital og gæld, hvis de er velkapitaliserede, jf. Finansiel stabilitet 213. Studier peger generelt på, fx EU-Kommissionen i sin konsekvensanalyse i forbindelse med forslaget til ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD IV/CRR), at mere egenkapital isoleret set kan forøge bankers finansieringsomkostninger, udlånsrenter og kan dæmpe økonomisk aktivitet, men peger generelt også på, at der formentlig kun vil være tale om mindre effekter. Implicitte statslige garantier er ikke ønskelige ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. De skaber en forventning om, at staten vil garantere opfyldelse af bankers forpligtigelser og friholde aktionærer og kreditorer fra tab, hvis de bliver nødlidende. Denne forventning kan der særligt være for de største og systemisk vigtige banker, fordi disse banker er af størst vigtighed for finansiel og økonomisk stabilitet. Implicitte statslige garantier for bankers forpligtigelser og en markedsforventning herom: Understøtter et aktivitetsniveau i samfundet, og at banker tager risici, som ligger udover, hvad der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Påfører de offentlige finanser og samfundet en omkostning, fx i form af højere finansieringsomkostninger forbundet med et lands statsgæld. Subsidierer store og systemisk vigtige banker frem for mindre og ikke-systemiske banker, hvilket er forvridende for konkurrencen i den finansielle sektor i det enkelte land og på tværs af lande. Aktivitetsdæmpende effekter af tiltag til at imødegå implicitte statslige garantier, fx højere kapitalkrav, er der- 4 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214

5 for gavnlige, og er ikke en samfundsøkonomisk omkostning, idet sådanne virkninger er udtryk for en normalisering af en uhensigtsmæssig tilstand i den finansielle sektor. Finansiel regulering i EU og i Danmark efter krisen har fokus på at imødegå implicitte statslige garantier for bankers forpligtigelser og en markedsforventning herom, jf. bilag 3. En tilpasning til højere kapitalniveauer kan også dæmpe økonomisk aktivitet, hvis bankerne gennemfører tilpasningen ved at reducere deres aktiver. BIS (211) og EU-Kommissionen i sin konsekvensanalyse vedr. CRD IV/CRR peger på, at indfasningen af højere kapitalkrav kun vil øge kreditinstitutters udlånsrenter og dæmpe økonomisk aktivitet i et beskedent omfang. Dette skal ses i lyset af en forholdsvis lang indfasningsperiode af de nye krav fra 214 og frem til 219. I Danmark har kreditinstitutter generelt allerede taget skridt imod en passende overdækning af kapital i forhold til nye kapitalkrav. I det lys må mulige dæmpende indfasningseffekter i et betydeligt omfang allerede forventes at være realiseret. Studier peger på klare samfundsøkonomiske gevinster ved mere egenkapital Basel-komitéen peger i sit studie fra 21 (BIS (21)) på, at der samlet set er klare samfundsøkonomiske gevinster ved, at banker har mere egenkapital, jf. figur 1, når der tages højde for, at mere egenkapital indebærer en gevinst i form af et højere velstandsniveau (økonomisk aktivitetsniveau) på grund af lavere hyppighed af finansielle kriser, og samtidig har en dæmpende effekt på økonomisk aktivitet gennem påvirkning af bankers finansieringsomkostninger. Denne vurdering støttes af andre studier, fx Miles et al. (211), jf. nedenfor. Nettovirkningerne på økonomisk aktivitet af mere egenkapital er i figur 1 vist i forhold til et udgangspunkt, hvor niveauet for egenkapitalen er 7 pct. af de risikovægtede aktiver. 2 2 Dette svarer ifølge Basel-komitéen til det niveau, som bankers egenkapital historisk har ligget på i de lande, som indgår i Basel-komitéens analyse. Det er ikke direkte udtryk for noget lovgivningsmæssigt krav. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214 5

6 Figur 1 Årlige nettovirkninger på økonomisk aktivitet ved forskellige niveauer af egenkapital Figur 2 Regulatoriske kapitalkrav til danske kreditinstitutter Nettovirkninger på BNP (pct.) Nettovirkninger på BNP (pct.) Egenkapital (pct. af risikovægtede aktiver) Ingen varige effekter af finansielle kriser Moderate varige effekter af finansielle kriser Store varige effekter af finansielle kriser Anm.: Basel-komitéens beregninger er fremkommet på grundlag af studier af forskellige modeller og ikke via én analyse. Beregningerne forudsætter, at likviditetskravet (Liquidity Coverage Ratio LCR) er opfyldt. Kilde: Basel-komitéen, BIS (21) Pct. af risikovægtede aktiver Pct. af risikovægtede aktiver -2, ,5 12 2,5 2, , Modcyklisk buffer SIFI-krav Kapitalbevaringsbuffer Søjle II-tillæg (fx 2,5 pct.) Min. kapitalgrundlag Min. kernekapital Min. egentlig kernekapital Anm.: Højere kapitalkrav i medfør af CRD IV/CRR indfases fra 214 og er fuldt indfaset i 219. CRD IV/CRR indebærer også strengere kapitaldefinitioner. Kernekapital er egentlig kernekapital tillagt hybrid kernekapital. Kapitalgrundlag er kernekapital tillagt supplerende kapital. Se bilag 1 for kapitalforklaringer De samfundsøkonomiske nettogevinster vil være særligt store, hvis det lægges til grund, at finansielle kriser har varige dæmpende (strukturelle) virkninger på økonomisk aktivitet. Intuitionen er, at jo større omkostningerne ved finansielle kriser er, jo større er gevinsterne også ved at undgå kriser. 3 Gevinsterne skyldes, at mere egenkapital gør bankerne mere modstandsdygtige over for økonomisk og finansiel uro, hvilket reducerer sandsynligheden for og dermed hyppigheden af finansielle kriser. 4 Nettogevinsterne ved mere egenkapital i form af højere økonomisk aktivitet via virkningerne af mere robuste banker og en lavere grad af finansiel ustabilitet er stigende jo højere egen- 3 Finansielle kriser har ofte store omkostninger, jf. fx Basel-komitéen (BIS (21)). Det er ikke mindst i form af kraftige tilbageslag i den økonomiske aktivitet og i sammenhæng hermed en negativ påvirkning af de offentlige finanser. Reinhard & Rogoff (29) peger fx på store omkostninger forbundet med bankkriser, og at bankkriser ofte sker i sammenhæng med valutakriser, gældskriser og inflationskriser. Bankkriser kan forstærke et økonomisk tilbageslag, når kriser hæmmer bankers evne til at formidle kredit, særligt hvis banker er i en sårbar position, når risici materialiserer sig. Abildgren et al. (211) peger på, at der for Danmark er en klar tendens til, at konjunkturnedgange med bankkriser er dybere eller længere end konjunkturnedgange uden bankkriser, jf. Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 211, del 1. 4 Basel-komitéens beregninger medtager således ikke (men Basel-komitéen er opmærksom på), at mere egenkapital i banker også kan reducere dybden af finansielle kriser og bidrage til mere stabile økonomiske konjunkturer, hvilket i givet fald vil forstærke de samfundsøkonomiske gevinster ved mere egenkapital i banker. 6 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214

7 kapitalniveau, indtil højere finansieringsomkostninger og deraf følgende højere udlånsrenter for bankerne dominerer, hvor nettogevinsterne så vil være faldende. De dæmpende effekter af mere egenkapital på økonomisk aktivitet er med baggrund i antagelser om, at bankers højere samlede finansieringsomkostninger overvæltes fuldt på udlånsrenter, og at en banks finansieringsomkostninger forbundet med egenkapital, gæld og indskud ikke reduceres som følge af mere egenkapital og en lavere risiko for investorer og indskydere. I praksis har en bank alternativer til fuldt at overvælte højere finansieringsomkostninger på udlånsrenter, fx ved tilpasning af andre omkostninger, ligesom en banks finansieringsomkostninger forbundet med både egenkapital, gæld og indskud må forventes reduceret som følge af mere egenkapital, jf. bilag 2. Der er usikkerhed forbundet med at vurdere de samfundsøkonomiske virkninger af mere egenkapital i banker, og det vil afhænge af de gjorte antagelser. Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere, hvad der præcist vil være et samfundsøkonomisk optimalt niveau for bankers egenkapital. Beregninger om optimale egenkapitalniveauer skal derfor tages med et vist forbehold. Det centrale er imidlertid, at der er belæg for, at der er store potentielle nettogevinster forbundet med mere egenkapital i banker i forhold til niveauerne inden krisen. Basel-komitéens studie indikerer, at de største samfundsøkonomiske nettogevinster og dermed det optimale niveau for bankers egenkapital er, når egenkapitalen er i niveauet pct. af bankers risikovægtede aktiver, hvis finansielle kriser har varige moderate dæmpende effekter på økonomisk aktivitet, jf. tabel 1. Egenkapital i det niveau giver ifølge Baselkomitéens beregninger forventede årlige nettogevinster på knap 2 pct. af BNP, hvis niveauet fastholdes over tid. Tabel 1 Samfundsøkonomisk optimalt niveau for bankers egenkapital og gevinster herved Alvorlighed af finansielle kriser Optimalt niveau for egenkapital (pct. af risikovægtede aktiver) Årlige nettogevinster (pct. af BNP) Ingen varige effekter af finansielle kriser 8-11 pct. Ca.,3 pct. Moderate varige effekter af finansielle kriser pct. Ca. 1,9 pct. Store varige effekter af finansielle kriser 15 pct. og niveauer derover Ca. 5,9 pct. Anm.: Optimale egenkapitalniveauer er udledt på baggrund af Basel-komitéens beregninger om samfundsøkonomiske virkninger af forskellige niveauer af egenkapital i banker, jf. figur 1. Kilde: Basel-komitéen, BIS (21). Hvis kriser har store varige dæmpende effekter på økonomisk aktivitet, så er det optimale niveau for bankers egenkapital og gevinsterne ved mere egenkapital endnu højere. Hvis kriser ingen varige dæmpende effekter har på økonomisk aktivitet, så er det optimale niveau for bankers egenkapital og gevinsterne ved mere egenkapital lavere. Kreditinstitutter i Danmark vil med det ændrede kapitalkravsdirektiv (Capital Requirements Directive/Regulation CRD IV/CRR), som gennemfører de såkaldte Basel III-standarder i Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214 7

8 EU, og i forbindelse hermed ekstra krav til danske systemisk vigtige finansielle institutter (Systemically Important Financial Institutions SIFIer) skulle holde mere og bedre kapital, jf. figur 2. Særligt skal kreditinstitutterne have mere egentlig kernekapital, som er kapitaltypen af den højeste kvalitet, idet den anses for bedst i stand til at absorbere tab. 5 Miles et al. (211) kommer frem til omtrent samme resultat som Basel-komitéen for et samfundsøkonomisk optimalt niveau for bankers egenkapital i forhold til risikovægtede aktiver, jf. tabel 2. Nye danske kapitalkrav synes nogenlunde på linje med, hvad Miles et al. (211) vurderer, er et optimalt niveau for bankers egenkapital i forhold til risikovægtede aktiver. Basel-komitéen (BIS (213c)) anbefaler (jf. Basel III-standarderne) et bindende minimumskrav for egenkapitalen på 3 pct. af de ikke-vægtede aktiver (et såkaldt gearingskrav). Kravet anbefales indført i 218 efter en observations- og kalibreringsperiode. Admati et al. (211) anbefaler, at bankers egenkapitalniveauer er betydeligt højere end 1 pct. af deres ikke-vægtede aktiver. Det niveau vil for i hvert fald de fleste store europæiske banker indebære et risikovægtet egenkapitalniveau betydeligt over de resultater, som Baselkomitéen m.fl. kommer frem til, idet de fleste store europæiske banker har risikovægtede aktiver, som er betydeligt mindre end deres ikke-vægtede aktiver. Admati og Hellwig (213) anbefaler et niveau for egenkapital i forhold til ikke-vægtede aktiver på minimum 2-3 pct. Tabel 2 Samfundsøkonomisk optimalt/anbefalet niveau for bankers egenkapital og danske kapitalkrav Optimalt niveau for egenkapital (pct. af risikovægtede aktiver) Basel-komitéen (BIS (21)) Miles et al. (211) Kapitalkrav til kreditinstitutter i Danmark i 219 i medfør af CRD IV/CRR Basel-komitéen (BIS (213c)) Admati et al. (211) Admati og Hellwig (213) pct. hvis moderate varige effekter af finansielle kriser 16-2 pct. Minimum pct. egentlig kernekapital og minimum 16,5-18,5 pct. samlet kapitalgrundlag (inkl. et evt. individuelt søjle II-tillæg (fx 2,5 pct.), et individuelt SIFI-krav (1-3 pct.) og fuldt aktiveret modcyklisk bufferkrav (2,5 pct.)) Anbefalet niveau for egenkapital (pct. af ikke-vægtede aktiver) Minimum 3 pct. Betydeligt over 1 pct. Minimum 2-3 pct. Anm.: Se anm. til figur 1 og 2. SIFIer og de risici som disse institutter medfører, kan gøre det optimalt set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, at SIFIer har mere egenkapital end andre institutter, jf. boks 2. 5 Basel-komitéens beregninger ser på såkaldt Tangible Common Equity (TCE), som er egentlig kernekapital, fx aktiekapital og tilbageholdt indtjening, efter fradrag for immaterielle aktiver og goodwill. Figur 2 viser krav til danske kreditinstitutter til samlet kapitalgrundlag, som udover egentlig kernekapital også i nogen udstrækning kan inkludere hybrid kernekapital og supplerende kapital. 8 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214

9 Boks 2 Systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) SIFIer og i sammenhæng hermed systemiske risici generelt, kan påføre det finansielle system, de offentlige finanser og realøkonomien væsentlige forstyrrelser, hvis en SIFI bliver nødlidende, og hvis systemiske risici materialiserer sig. Klare og effektive rammer for håndtering af nødlidende SIFIer og for håndtering af nødlidende banker generelt må forventes at bidrage til at reducere de mulige skadevirkninger forbundet hermed. Indikatorer til udpegning af SIFIer og systemiske risici kan fx være: Størrelsen af en bank eller et lands banksektor i forhold til størrelsen af et lands økonomi. Det skal ses i lyset af, at jo større en bank er i forhold til økonomien, jo større vil de mulige skadevirkninger generelt kunne være for det finansielle system, de offentlige finanser og for samfundsøkonomien i øvrigt i det pågældende land og evt. i andre lande, hvis banken bliver nødlidende. Muligheden for substitution i ud- og indlån mellem banker. Dvs. muligheden for og hastigheden hvormed andre banker kan overtage en nødlidende banks systemiske aktiviteter, fx ud- og indlån. Det skal ses i lyset af, at jo vanskeligere det er for andre banker at overtage en nødlidende banks ud- og indlån, jo større skadevirkninger vil det generelt kunne medføre, at banken bliver nødlidende. Bankers gensidige forbundenhed. Hvis banker i høj grad har eksponeringer mod andre banker, fx via gensidige lån, så er bankerne i dette system generelt mere sårbare over for, at en bank i systemet bliver nødlidende, og jo større skadevirkninger kan dette derfor medføre. Graden af kompleksitet i bankernes forretningsmodeller. Dvs. hvor vanskelig er det for andre banker, investorer, myndigheder mv. at gennemskue en banks forretningsmodel og risici. Mere komplekse banker er generelt udtryk for større systemiske risici, da der så i højere grad kan opstå usikkerhed om, hvilke risici en sådan bank har påtaget sig, og om disse risici er prissat korrekt. Skadevirkningerne som en sådan usikkerhed kan medføre vil generelt være større, jo mere kompleks en bank er. En eventuel krisehåndtering må desuden alt andet lige forventes at være vanskeligere, jo mere kompleks en bank er. Bankers grænseoverskridende aktiviteter. Jo flere grænseoverskridende aktiviteter en bank har, jo vanskeligere må en eventuel krisehåndtering af en sådan bank i udgangspunktet forventes at blive, hvilket kan indebære større skadevirkninger sammenlignet med en situation, hvor banken i højere grad har aktiviteter i ét land. Systemiske risici udvikler sig over tid. Blandt andet derfor vil de samfundsøkonomiske nettogevinster ved egenkapital i banker og et optimalt niveau for egenkapital også kunne variere over tid. Det peger på, at det er hensigtsmæssigt, at kapitalkrav i en vis udstrækning er fleksible og kan tilpasses en udvikling i systemiske risici. Det er blandt andet i det lys, at ekstra kapitalkrav til SIFIer, som det fx er hensigten i Danmark, skal kunne justeres over tid og tilpasses en udvikling i SIFIers systemiske betydning. I EU er der med CRD IV/CRR tilstræbt en balance mellem fleksibilitet, så et medlemsland kan adressere specifikke systemiske risici, og ensartede regler i landene, som understøtter EU s indre marked og lige konkurrence. Den modcykliske kapitalbuffer vil også kunne bruges til at tilpasse et kapitalkrav til en udvikling i systemiske risici. Fx kan kravet til bufferen aktiveres under en højkonjunktur med en kraftig udlånsvækst, hvor risici kan være under opbygning, og hvorfor det er hensigtsmæssigt, at banker har mere egenkapital til at modstå tab, når konjunkturerne måtte vende. Det er således erfaringen, blandt andet i Danmark, at høj kreditvækst typisk medfører relativt større nedskrivninger og tab på et senere tidspunkt. Det modcykliske bufferkrav kan lempes og på den måde opnås en kapitalbuffer i form af en alt andet lige større kapitaloverdækning i forhold til kapitalkrav, som kan absorbere tab og være en stødpude for bankerne, når konjunkturerne er svage, og der er stress i det finansielle system. Den opnåede større kapitaloverdækning kan understøtte långivningen, fordi overdækningen alt andet lige i mindre grad giver behov for tilpasning af aktivsiden, når banker oplever tab. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214 9

10 Gevinster ved mere egenkapital skal ses i lyset af krisens omkostninger Den finansielle krise har haft store samfundsøkonomiske omkostninger for Danmark. Gevinster for Danmark ved de skærpede krav til kreditinstitutters egenkapital og anden finansiel regulering i øvrigt skal ikke mindst ses i lyset af krisens omkostninger. Beregninger foretaget af Nationalbanken indikerer (med betydelig usikkerhed), at det reale BNP i Danmark i hvert af årene i gennemsnit ligger 2,25-2,5 pct. under det niveau, som BNP ville have udgjort, hvis der ikke havde været en finansiel krise. 6 Det svarer ifølge Nationalbanken til et samlet produktionstab på omkring 12 pct. af BNP over årene Beregningerne søger at isolere den effekt på dansk økonomi, som den finansielle krise har givet anledning til, når der korrigeres for udvikling i renter, aktiekurser, boligpriser mv. Omkostningen (velstandstabet) ved den finansielle krise på lang sigt vil afhænge af, i hvilket omfang det faktiske BNP i Danmark før, under og efter krisen adskiller sig fra det niveau, som BNP ville have udgjort, hvis vi ikke havde haft en finansiel krise. Omkostningen ved krisen i Danmark kan derfor på lang sigt blive større end det skønnede foreløbige produktionstab på omkring 12 pct. af BNP, som Nationalbanken peger på for perioden Hvis det som en vidtgående antagelse lægges til grund, at finansielle kriser har varige dæmpende effekter på BNP, kan det kumulerede velstandstab som følge af krisen teoretisk blive ganske stort, jf. tabel 3 og bilag 4. Tabel 3 En teoretisk mulig omkostning ved den finansielle krise i Danmark År efter krisen har materialiseret sig Omkostning (pct. af realt BNP) ved varig dæmpende effekt på BNP af krisen Gennemsnitlig årlig omkostning over perioden (pct. af realt BNP) Efter 5 år 14 pct. 2,9 pct. 1 år 26 pct. 2,6 pct. 2 år 46 pct. 2,3 pct. 5 år 91 pct. 1,8 pct. Anm.: Se bilag 4 for uddybning vedr. beregningen. Den samlede forventede omkostning (det kumulerede forventede velstandstab) som pct. af BNP ved krisen er nutidsværdien af summen af den forventede årlige omkostning i form af tabt BNP. Den gennemsnitlige forventede årlige omkostning som pct. af BNP er den samlede forventede omkostning over perioden fordelt ud på antallet af år i perioden. Det antages bl.a., at omkostningen i form af tabt BNP som følge af krisen i udgangspunktet er 2,5 pct. af BNP, at den årlige forventede diskontoringsfaktor er 1/(1+,5), hvor den årlige nominelle diskontoringsrente er 5 pct., og at den forventede årlige nominelle BNP-vækst efter krisen er 3,5 pct. 6 Abildgren, Kim et al. Samfundsøkonomiske omkostninger ved finanskriser. Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 211, del 1. 1 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214

11 Gennemsnit Slovenien Cypern Spanien Norge Østrig Malta Portugal Italien Polen Frankrig Grækenland UK Finland Irland Nederlandene Tyskland Belgien Luxembourg Ungarn Sverige DANMARK INTERNATIONAL ØKONOMISK ANALYSE Den samlede forventede omkostning og den gennemsnitlige forventede årlige omkostning ved den finansielle krise i Danmark illustrerer således også den gevinst, som i teorien og under de gjorte antagelser kunne være opnået, hvis virkningerne af den finansielle krise var imødegået. Årsagen til den finansielle krise i Danmark skyldes en kombination af mange faktorer internationale og nationale der spillede sammen, og krisen havde således ikke blot én enkelt årsag. 7 Det er imidlertid sandsynligt, at mere og bedre kapital i kreditinstitutter kunne have dæmpet effekterne af krisen internationalt og i Danmark. 2. Sundhedstilstanden i danske pengeinstitutter er forbedret siden krisen De største danske banker står godt i international sammenligning af kapitalniveauer, når der ses på kapital i forhold til risikovægtede aktiver De største danske banker (på koncernniveau) fremstår blandt de bedst kapitaliserede i sammenligning med andre europæiske landes store banker, når der ses på egentlig kernekapital og kernekapital i forhold til de risikovægtede aktiver, jf. figur 3. Figur 3 Kapital ift. risikovægtede aktiver i de største europæiske banker, juni 213 Pct. af risikovægtede aktiver 2 Pct. af risikovægtede aktiver Aktiekapital Egentlig kernekapital andet end aktiekapital Hybrid kernekapital Krav til minimum kernekapital i 213 Krav til minimum kernekapital i 219 Anm.: Tal er på koncernniveau. 64 banker fra 21 EU/EØS-lande indgår i figuren. For Danmark indgår Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank. Banker er vægtet efter deres risikovægtede aktiver. Kapitaldefinitioner følger kapitalkravsdirektivet (CRD III). Egentlig kernekapital er aktiekapital og andre tilladt medregnede kapitalinstrumenter i form af betinget konverterbare obligationer (Contingent Convertible Bonds CoCos) samt andre statslige støtteinstrumenter. Kernekapital er egentlig 7 Jf. rapporten fra Udvalget om finanskrisens årsager (213). Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September

12 kernekapital tillagt hybrid kernekapital (ikke-statslige tegninger). Det gældende og kommende krav til egentlig kernekapital i medfør af CRD IV/CRR er hhv. 2 og 4,5 pct. af de risikovægtede aktiver (ikke vist). Det gældende og kommende krav til kernekapital i medfør af CRD IV/CRR er hhv. 4 og 6 pct. af de risikovægtede aktiver (vist). Sammenligning af lande bør ske med nogen forsigtighed, givet forskelle i nationale metoder for opgørelse af risikovægtede aktiver mv. Kilde: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og egne beregninger. De største danske bankers egentlige kernekapital og kernekapital udgjorde i juni 213 i gennemsnit (vægtet) hhv. ca. 17,2 og 19,6 pct. af deres risikovægtede aktiver. De største europæiske bankers egentlige kernekapital og kernekapital udgjorde i gennemsnit (vægtet) hhv. ca. 11,8 og 13,2 pct. af deres risikovægtede aktiver. Disse gennemsnit dækker over en vis spredning på tværs af lande, som det fremgår af figur 3. Bankernes generelt relativt høje kapitaloverdækning i forhold til gældende og kommende krav kan hænge sammen med, at krisen understregede risiciene og omkostningerne ved, at bankerne havde for lidt kapital, og at bankerne i sammenhæng hermed ser fordele i at have en vis kapitaloverdækning i forhold til kapitalkravene. Figur 3 og 4 (se nedenfor) bygger på analyse fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Kapitalkravsdefinitionerne i EBA s analyse følger CRD III. CRD IV/CRR indebærer strengere krav til mængden og kvaliteten af kreditinstitutters kapital. Bankers kapitalniveauer under CRD IV/CRR kan derfor adskille sig fra niveauerne under CRD III. Ifølge Nationalbanken har gennemførelsen af CRD IV/CRR generelt medført en begrænset reduktion af systemiske danske og andre nordiske kreditinstitutkoncerners egentlige kernekapital i forhold til risikovægtede aktiver, som ifølge Nationalbanken i næsten alle tilfælde skyldes en kombination af ændrede regler for fradrag i kapitalen og en stigning i de risikovægtede aktiver. 8 De største danske banker ligger mere gennemsnitligt i international sammenligning af kapitalniveauer, når der ses på kapital i forhold til ikke-vægtede aktiver De største danske banker ligger mere gennemsnitligt i sammenligning med andre europæiske landes store banker, når der ses på bankernes egentlige kernekapital og kernekapital i forhold til de ikke-vægtede aktiver, jf. figur 4. 8 Jf. Finansiel stabilitet Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214

13 Gennemsnit Frankrig Tyskland Sverige Nederlandene Norge UK Luxembourg DANMARK Spanien Belgien Italien Malta Østrig Slovenien Irland Portugal Cypern Grækenland Polen Ungarn Finland INTERNATIONAL ØKONOMISK ANALYSE Figur 4 Kapital ift. ikke-vægtede aktiver (balancen) i de største europæiske banker, juni Pct. af ikke-vægtede aktiver Pct. af ikke-vægtede aktiver Aktiekapital Egentlig kernekapital andet end aktiekapital Hybrid kernekapital Anm.: Se anm. til figur 3. Banker er vægtet efter deres aktiver. Der gælder i dag ikke et bindende krav til minimumskapital ift. ikke-vægtede aktiver (et gearingskrav) hverken på EU-niveau eller i Danmark. Kilde: EBA, bankernes års-/halvårsrapporter og egne beregninger. De største danske bankers egentlige kernekapital og kernekapital udgjorde i juni 213 i gennemsnit hhv. ca. 4,3 og 4,9 pct. af deres ikke-vægtede aktiver, mens de største europæiske bankers egentlige kernekapital og kernekapital i gennemsnit udgjorde hhv. ca. 3,9 og 4,4 pct. af deres ikke-vægtede aktiver. Disse gennemsnit dækker igen over en vis spredning på tværs af lande, som det fremgår af figur 4. Dette mere gennemsnitlige niveau skal ses i sammenhæng med, at store danske banker har lavere risikovægtede aktiver i forhold til ikke-vægtede aktiver sammenlignet med andre europæiske landes store banker. Dette skyldes blandt andet danske bankers relativt høje andel af udlån med sikkerhed (pant) i fast ejendom mv., som derfor har lavere forventet risiko for tab. De store danske banker fremstår således relativt velkapitaliserede, når deres kapital i forhold til risikovægtede aktiver sammenlignes med andre europæiske landes store banker, men gennemsnitligt, når sammenligningen baseres på bankernes kapital i forhold til ikke-vægtede aktiver. Kapitalgrundlaget er forbedret for både større og mindre danske pengeinstitutter Ses der på alle danske pengeinstitutter (på institutniveau) fordelt efter institutstørrelse (dvs. på gruppeniveau), er både større og mindre institutters kernekapital i forhold til risikovægtede Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September

14 aktiver (kernekapitalprocenten) styrket fra 28 til 213, jf. figur 5. Denne generelle styrkelse dækker over en vis spredning på tværs af institutter. Det er Nationalbankens vurdering, at danske pengeinstitutter samlet set er velkapitaliserede, kan modstå hårde makroøkonomiske stød og har overskudslikviditet. 9 Finanstilsynet vurderer samlet set, at sektoren er godt rustet til de nye kapitalregler i medfør af CRD IV/CRR, og at der under hensyntagen til den gradvise indfasning kun er relativt få institutter, som er udfordret heraf. 1 og forbedringen skyldes mere kapital men også lavere aktiver Det er primært en stigning i kernekapitalen og et fald i aktiverne, som forklarer stigningen i kernekapitalprocenten for pengeinstitutterne som helhed (vægtet gennemsnit), jf. figur 6. En udvikling i de risikovægtede aktiver har siden 28 i mindre grad bidraget til forbedringen af kernekapitalprocenten for institutterne som helhed. Det bemærkes, at en tilpasning til højere niveauer af kapital i forhold til risikovægtede aktiver/ikke-vægtede aktiver ikke nødvendigvis indebærer, at kreditinstitutter har behov for at reducere deres aktiver, fx udlån. En tilpasning mod højere kapitalniveauer kan opnås ved at øge kapitalgrundlaget relativt mere end aktiverne. Kapitalgrundlaget kan styrkes ved fx at tilbageholde overskud eller rejse ny kapital. Billedet for pengeinstitutterne i gruppe 1 (de største) afspejler billedet for institutterne som helhed, hvilket skal ses i lyset af, at aktiviteterne i den danske pengeinstitutsektor i høj grad er koncentreret på de største institutter. Institutterne i gruppe 1 har forøget deres kernekapitalprocent med ca. 1 pct.-point siden 28, hvoraf knap 7 pct.-point kan henføres til en stigning i kernekapitalen og knap 3 pct.-point til et fald i aktiverne. Billedet for institutterne i gruppe 2 ligner billedet for institutterne i gruppe 1. For institutterne i gruppe 3 og 4 er et fald i aktiverne en vigtig faktor i forklaringen af styrkelsen af kernekapitalprocenten. For institutterne i gruppe 3 har dette fald bidraget til at opveje reduktionen i kernekapitalen for denne gruppe, så kernekapitalprocenten er blevet styrket over perioden. 9 Jf. Finansiel stabilitet Jf. Markedsudvikling 213 for pengeinstitutter. 14 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214

15 Figur 5 Kernekapitalprocent for danske pengeinstitutter, Figur 6 Dekomponering af ændring i danske pengeinstitutters kernekapitalprocent, Pct. af risikovægtede aktiver Pct. af risikovægtede aktiver Pct. af risikovægtede aktiver Pct. af risikovægtede aktiver Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Samlet Ændring Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Samlet Ændring i risiko Ændring i aktiver -1 Krav 213 Krav 219 Ændring i kernekapital Samlet ændring Anm.: Tal er på institutniveau. Gruppe 1 indeholder de største pengeinstitutter målt på arbejdende kapital (som er summen af indlån, udstedte obligationer, efterstillet kapital og egenkapital). Gruppe 2, 3 og 4 indeholder hhv. de næststørste, næstmindste og mindste institutter. Der er ikke korrigeret for institutters bevægelse mellem grupper over tid, hvorfor tallene ikke nødvendigvis siger noget om institutterne i de enkelte grupper. Det gældende og kommende krav til minimum kernekapital i medfør af CRD IV/CRR er hhv. 4 og 6 pct. af de risikovægtede aktiver. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Anm.: Se anm. til figur 5. Den grønne markering er den samlede ændring i kernekapitalprocenten. Den svarer til niveauet af den lyseblå søjle i figur 5. Niveauet for den grønne markering er summen af bidraget til ændringen i kernekapitalprocenten fra ændringen i kernekapitalen, ændringen i aktiverne og ændringen i de rikovægtede aktiver ift. aktiverne (ændring i risiko). Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Styrkelsen af pengeinstitutternes kernekapital i perioden skyldes en kombination af, at institutterne har rejst ny kernekapital, samt at institutterne har forbedret deres indtjening. Styrkelsen af kernekapitalen skal desuden ses i lyset af institutternes tilbageholdenhed med udbyttebetalinger og tilbagekøbsprogrammer. Bankpakke I og II indebar således et forbud imod blandt andet udbyttebetalinger og tilbagekøbsprogrammer for de kreditinstitutter, som benyttede sig af Bankpakke I (for pengeinstitutter) og II (for penge- og realkreditinstitutter). Det mindre fald i de risikovægtede aktiver i forhold til de ikke-vægtede aktiver siden 28 fremstår som at skyldes, at institutterne har reduceret risikoen på deres aktiver, hvor mere risikofyldte aktiver er erstattet med mindre risikofyldte. Faldet i institutternes aktiver siden 28 skyldes, at institutterne i nogen grad har reduceret omfanget af deres aktiviteter, fx gennem frasalg af aktiver, færre nye udlån samt nedskrivninger og tab. Faldet i aktiverne skal ses i lyset af et generelt relativt højt forretningsomfang i de danske pengeinstitutter inden krisen. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September

16 Der er efter krisen skærpet fokus på kreditinstitutters vurdering af risici Internationalt og i Danmark er der i lyset af krisen skærpet fokus på særligt store kreditinstitutters vurdering af risici. Når et kapitalkrav til kreditinstitutter baseres på de risikovægtede aktiver, så stiller det krav til, at de risikovægtede aktiver afspejler reelle risici, hvis kapitalniveauerne skal give et retvisende billede af et instituts robusthed mod finansiel uro og konjunkturtilbageslag. Kreditinstitutter i EU har med kapitalkravsdirektivet (CRD I) siden 27 kunnet få tilladelse til inden for fastlagte rammer og tilsyn at benytte egne interne risikomodeller til fastsættelse af risikovægte for deres enkelte typer af aktiver med henblik på opgørelse af de risikovægtede aktiver (den såkaldte interne metode). Institutterne kan som en anden mulighed vælge en såkaldt standardmetode, hvor risikovægtene i stort omfang er bestemt af den kompetente tilsynsmyndighed ud fra eksterne kreditvurderinger. De største danske penge- og realkreditinstitutter benytter i en eller anden udstrækning interne modeller til fastsættelse af risikovægte. Muligheden for anvendelse af interne modeller skal tage højde for, at institutterne som udgangspunkt står i en bedre position til at vurdere egne risici og dermed behovet for kapital til at modstå tab. 11 De mindre institutter anvender som hovedregel standardmetoden. I EU er der med CRD IV/CRR besluttet en på nogle områder skærpet regulering af rammerne for kreditinstitutters anvendelse af interne risikomodeller, idet der generelt er tale om en videreførelse af de tidligere regler. Opstramningerne i CRD IV/CRR søger at gøre de interne modeller mere ensartede og retvisende. Der pågår i forbindelse med udmøntningen af CRD IV/CRR blandt andet et arbejde i regi af EBA med henblik på at sikre øget sammenlignelighed af kapitalkrav på grundlag af de interne modeller og med henblik på at undgå konjunkturforstærkende effekter (procyklikalitet) af regulering af anvendelsen af interne modeller. De største danske pengeinstitutters (på institutniveau) risikovægtede aktiver i forhold til deres ikke-vægtede aktiver er faldet de senere år, men er steget en smule igen i 213, jf. figur 7. Dette billede gør sig også gældende, hvis der ses på de øvrige danske pengeinstitutter, jf. figur 8. Fra at de risikovægtede aktiver udgjorde knap 5 pct. af de største institutters ikkevægtede aktiver i 27, udgjorde de i 213 kun ca. 35 pct. 11 Danmarks Nationalbank, Finansiel stabilitet 213, 2. halvår, behandler også emnet om risikovægtede aktiver og interne modeller. 16 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214

17 Figur 7 Kernekapital ift. risikovægtede aktiver og ift. aktiver for de største danske pengeinstitutter Figur 8 Kernekapital ift. risikovægtede aktiver og ift. aktiver for de øvrige danske pengeinstitutter Pct. Pct. Pct. Pct Kernekapital ift. aktiver (ikke-vægtede) Kernekapital ift. risikovægtede aktiver Risikovægtede aktiver ift. aktiver (h.-akse) Kernekapital ift. aktiver (ikke-vægtede) Kernekapital ift. risikovægtede aktiver Risikovægtede aktiver ift. aktiver (h.-akse) Anm.: Tal er på institutniveau. I figuren indgår institutter i gruppe 1. Dette er Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit Bank, Jyske Bank, Sydbank og FIH Erhvervsbank (indgår i gruppe 1 til og med 211). Disse institutter anvender i en eller anden udstrækning interne modeller til opgørelse af deres kapitalbehov. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Anm.: Se anm. til figur 7. I figuren indgår alle pengeinstitutter for et givent år, som ikke er i gruppe 1. Fra og med 212 indgår FIH Erhvervsbank i figuren. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Faldet er særligt indtruffet fra 27 til 28. Efter 28 har de største pengeinstitutters risikovægtede aktiver i forhold til ikke-vægtede aktiver ligget nogenlunde stabilt. Dette er derfor konsistent med billedet fra figur 6, som viser, at styrkelsen af de største institutters kernekapitalprocent siden 28 kun i mindre grad kan henføres til et fald i disse institutters risikovægtede aktiver i forhold til deres ikke-vægtede aktiver, dvs. til en ændring i aktivernes risiko. Faldet siden 27 kan skyldes, at de største pengeinstitutter generelt har ændret strukturen for deres aktiviteter, fx erstattet mere risikofyldte aktiver med mindre risikofyldte eller reduceret udlån og kreditlinjer på kundeengagementer med relativ høj risiko. Faldet kan desuden skyldes, at de største pengeinstitutter har et vist rum for optimering af deres interne risikomodeller til opgørelse af kapitalbehovet. Risici på kreditinstitutters aktiver er ikke altid en objektiv konstaterbar størrelse. Risikoansættelse har baggrund i vurderinger, og der knytter sig i sagens natur en usikkerhed til de risikovurderinger, som kreditinstitutter foretager. Basel-komitéen (BIS (213b)) peger i den forbindelse på, at der for kreditinstitutter som benytter interne modeller er en høj grad af konsistens i institutternes vurdering af risici ved deres aktiver og dermed opgørelse af deres risikovægtede aktiver. Basel-komitéen peger også på, at der er forskelle, som ikke kan tilskrives forskelle i risici på institutternes aktiver, men som skyldes forskelle i tilsynsmæssig praksis eller forskelle i gennemførelsen af Basel- Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September

18 standarderne på tværs af lande. Forskelle skyldes ifølge Basel-komitéen desuden en vis handlefrihed for institutterne i forhold til udformning af de interne modeller, antagelser i forbindelse med måling af risici mv. Basel-komitéen peger på, at sådanne forhold tilsammen kan give sig udslag i forskelle i institutternes kapital i forhold til risikovægtede aktiver på op til 1,5-2 pct.-point i hver retning af et benchmark på 1 pct. kapital af de risikovægtede aktiver. og der er overvejelser om et gearingskrav som supplement til det risikobaserede krav I sammenhæng med udfordringen med retvisende opgørelse af kreditinstitutters risikovægtede aktiver er der overvejelser om et bindende krav til kreditinstitutters minimumskapital i forhold til deres ikke-vægtede aktiver. Et krav til minimumskapital i forhold til ikke-vægtede aktiver er et gearingskrav (den såkaldte leverage ratio), dvs. et krav om hvad forholdet (gearingen) mellem aktiver og kapital i et kreditinstitut maksimalt kan være. Et evt. gearingskrav (se herunder for proces i EU vedr. et evt. gearingskrav) kan i givet fald blive det bindende krav for kapitalgrundlaget i et kreditinstitut i stedet for kapitalkravet baseret på de risikovægtede aktiver, når kapitalgrundlaget beregnet ud fra et instituts risikovægtede aktiver bliver tilstrækkeligt lavt. Et gearingskrav tilstræber dermed, at der er en vis mængde af kapital i kreditinstitutterne, som ikke afhænger af, hvor stor risiko der vurderes at være forbundet med institutternes aktiver. Gearing er et simpelt mål for risiko og indebærer isoleret set en risiko for, at kreditinstitutter får et stærkere incitament til at have aktiver på balancen med relativt højere risiko (som under dette simple mål for risiko vil blive vægtet på samme måde ved opgørelse af kapitalbehovet som aktiver med lavere risiko). Et evt. gearingskrav kan derfor kun supplere det risikovægtede kapitalkrav, og vil skulle udformes med passende opmærksomhed på kreditinstitutters forskellige forretningsmodeller og på incitaments- og adfærdseffekter af et gearingskrav. 12 Der gælder i dag ikke et bindende krav vedr. gearing, hverken på EU-niveau eller i Danmark, om end der i dag er fastlagt krav om en tilsynsmæssig proces vedr. gearing baseret på en individuel tilgang (søjle II-proces). I EU medfører CRD IV/CRR skærpede krav vedr. gearing. CRD IV/CRR indebærer blandt andet, på linje med processen under Basel III-standarderne for et gearingskrav, at der i 217 efter en observations- og kalibreringsperiode tages stilling til, om et bindende gearingskrav skal indføres i EU fra 218, og til hvilken form dette krav i givet fald nærmere skal have. Kreditinstitutterne skal offentliggøre deres gearing fra 215. Regeringen vil i den forbindelse nedsætte en ekspertgruppe, som blandt andet skal se på behovet for indførsel af og evt. niveauer for et gearingskrav for kreditinstitutter i Danmark, samt se på behovet for en nedre grænse for de risikovægte, som benyttes i interne modeller. 12 Danmarks Nationalbank, Finansiel stabilitet 214, behandler også emnet om gearing. 18 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214

19 3. Styrken af pengeinstitutters kapitalgrundlag har betydning for deres udlån Pengeinstitutter med et stærkere kapitalgrundlag har generelt lånt mere ud under krisen Kreditinstitutters mulighed for at opretholde udlån til sunde projekter er af central betydning for den samfundsøkonomiske aktivitet, fx i forhold til at gøre perioder med konjunkturtilbageslag kortere og mindre dybe. 13 Danske pengeinstitutters udlån til husholdninger og virksomheder er faldet siden 28, men opvejes af stigende realkreditudlån. Penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån til husholdninger og virksomheder har på den baggrund ligget nogenlunde stabilt efter 28, jf. bilag 5. Det er generelt de danske pengeinstitutter (på institutniveau), som i 28 havde det relativt stærkeste kapitalgrundlag, der har haft den højeste udlånsvækst i perioden 29-12, jf. figur 9 og Idet stærkere kapitaliserede institutter generelt har været relativt bedst i stand til at opretholde udlån under den finansielle krise, konjunkturtilbageslaget og genopretningen af dansk økonomi, så har institutter med et stærkere kapitalgrundlag i den henseende generelt også i relativt højere grad bidraget til at mindske dybden af konjunkturtilbageslaget og til at understøtte genopretningen af dansk økonomi Analysen ser på pengeinstitutternes udlån under ét, som udover lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber fx også indeholder lån til andre finansielle selskaber. Udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber udgør en betydelig andel af institutternes samlede udlån. 14 Vurderingen i nærværende analyse er på linje med analyse fra Bank for International Settlements (BIS (214)). Den er desuden på linje med analyse fra Kraka fra april 214. Kraka peger på, at danske pengeinstitutter med lav kapitaloverdækning ift. det regulatoriske minimumskrav på 8 pct. af de risikovægtede aktiver og med stort indlånsunderskud i 27, reducerede deres udlån mest efterfølgende i perioden Kraka peger således på, at kapitaloverdækning og indlånsunderskud har været bestemmende for nedgangen i danske pengeinstitutters udlån i perioden Kraka ser ikke på betydningen af efterspørgselsforhold. 15 Det er ikke kun styrken af pengeinstitutternes kapitalgrundlag i 28, som påvirker institutternes mulighed for udlån i de følgende år, men også styrken af kapitalgrundlaget i årene efter 28. De institutter som har det stærkeste kapitalgrundlag i 28, har dog generelt også det stærkeste kapitalgrundlag i 212. I det lys er det en robust vurdering, at det er de stærkere kapitaliserede institutter frem for de svagere kapitaliserede, som har bedre mulighed for at opretholde udlån under et økonomisk tilbageslag. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September

20 Figur 9 Kernekapitalprocent og udlånsvækst for de største danske pengeinstitutter, Figur 1 Kernekapitalprocent og udlånsvækst for danske pengeinstitutter, Udlånsvækst (pct.), Udlånsvækst (pct.), R² =, Udlånsvækst (pct.), Udlånsvækst (pct.), R² =, Kernekapitalprocent (kernekapital ift. risikovægtede aktiver), Kernekapitalprocent (kernekapital ift. risikovægtede aktiver), 28-1 Anm.: Tal er på institutniveau. Pengeinstitutter i gruppe 1 og 2 indgår. Institutter med enten udlånsvækst over 25 pct. i perioden, solvensprocent/kernekapitalprocent over 5 pct. i 28 eller institutter med en udlånsgearing mindre end i 28 er behandlet som outliers og frasorteret. Det drejer sig om et mindre antal institutter. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Anm.: Se anm. til figur 9. Institutter i gruppe 1-4 indgår. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Denne sammenhæng støtter den vurdering, at jo stærkere kapitalgrundlag et kreditinstitut har, desto bedre mulighed har instituttet for at opretholde eller øge udlånet, ikke mindst under et konjunkturtilbageslag. Erfaringerne fra krisen i Danmark peger således ikke på, at et højt kapitalniveau hæmmer og giver lavere udlån tværtimod. 16 Sammenholdes andre indikatorer end kernekapitalprocenten for pengeinstitutters robusthed med deres udlånsvækst, fx solvensprocenten (kapitalgrundlag i forhold til de risikovægtede aktiver) samt udlånsgearing (ikke-vægtede udlån i forhold til kernekapital) og egenkapital i forhold til ikke-vægtede aktiver, ses samme tendens for perioden 28-12, jf. bilag Et kreditinstituts nedskrivninger reducerer isoleret set et instituts kapitalgrundlag og udlån øger isoleret set de risikovægtede aktiver. Derfor vil der, når der ses på kernekapital ift. risikovægtede aktiver i 28 og udlån i perioden 29-12, i et vist omfang allerede være taget højde for, at et instituts nedskrivninger og udlån før 28 kan påvirke instituttets udlån efterfølgende. 17 En særlig relevant indikator for styrken af et kreditinstituts kapitalgrundlag er et instituts kapitaloverdækning ift. dets individuelle solvensbehov. Det skal ses i lyset af, at institutternes modstandskraft over for kredittab i sidste ende skal måles ved, hvor meget institutternes kapital overstiger deres individuelle solvensbehov, jf. Finanstilsynet i Markedsudvikling 213 for pengeinstitutter. Der offentliggøres ikke en statistik for kreditinstitutter på individuel basis for kapitaloverdækning ift. institutternes individuelle solvensbehov. 2 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse September 214

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013 Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital 31. oktober 2013 IRB fordele og udfordringer Med implementering af Basel II primo 2007 blev standardiserede risikovægte suppleret med muligheden for at anvende

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud.

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. 18. januar 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

PwC s bankseminar 2013. Ulrik Nødgaard. 13. november 2013

PwC s bankseminar 2013. Ulrik Nødgaard. 13. november 2013 PwC s bankseminar 2013 Ulrik Nødgaard 13. november 2013 Agenda Nedskrivninger Seneste udvikling i sektoren Ændring af 8+ vejledning Krisehåndteringsdirektiv og Bankunion AQR/CA IRB Likviditet, indfasning

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

KAPITEL III BANKUNIONEN

KAPITEL III BANKUNIONEN KAPITEL III BANKUNIONEN III.1 Indledning Bankunion i euroområdet Bankunionen blev til under statsgældskrisen Bankunionen er en overbygning på fælles regelsæt Der er i EU oprettet en bankunion i euroområdet,

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Finansiel stabilitet 213 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 1 3 FINANSIEL STABILITET 213 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens bygning,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres Til redaktionen Koncernkommunikation Holmens Kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 14 56 95 30. oktober 2014 Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

10.1 Udlån (ekskl. repos/reverse)... 103 10.2 Udlånsvækst (ekskl. repos/reverse)... 106 10.3 Udlån (repos/reverse)... 109 10.

10.1 Udlån (ekskl. repos/reverse)... 103 10.2 Udlånsvækst (ekskl. repos/reverse)... 106 10.3 Udlån (repos/reverse)... 109 10. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Den danske pengeinstitutsektor 2014... 21 2 Udgåede og nye pengeinstitutter... 23 3 Risikovurdering... 24 3.1 Introduktion... 24 3.2 Risikovurdering 2014... 24 3.3 Udvikling i risikovurderingsindeks

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2012 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2 FINANSIEL STABILITET 2012 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2011 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 FINANSIEL STABILITET, 2011 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN

DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN ECB har den 4. november 2014 overtaget ansvaret for tilsynet med de største kreditinstitutter i euroområdet som led i etableringen af bankunionen. 1 Forud er gået en grundig

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...5 2.3 Den interne vurdering af

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere