INDBLIK Viby Skole Vinter 40. årgang

Transkript

1 INDBLIK Viby Skole Vinter 40. årgang Endeli g sne!

2 Indhold Leder - af Kalle Kristensen s. 3 Novellekonkurrence s. 4 Forsikring af Lars Christensen s. 5 Vittighedskonkurrence s. 5 Nyt ansigt på skolen s. 6 Knallertkørekort s. 6 Jeg holder af hverdagen s. 7 Efter pandemien af Lars Christensen s. 8 Dramaklub s. 8 Lektiecafé...nytter det? - af Henry Holm Barreth s. 9 Nationale tests af Henry Holm Barreth s. 10 Hærværk på skolen s. 11 Nyt fra elevrådet s 12 Fastelavn for 3. til 5. klasse s 12 0.b årgang 1990 s. 13 Viby skolekor s. 14 Sjove vitser fra himlen s. 15 Kæledyrs-testen s. 16 Fremtidens skolegård s. 17 Snesjov på boldbanen s. 19 Bagsiden s. 20 2

3 LEDER For alvorligt til at være sjovt En artikel om trivsel, mistrivsel, mobning og antimobning Af Kalle Kristensen Skoleleder Det er sociale relationer og dynamiske processer mellem mennesker, der er afgørende for om mennesker trives blandt andre I 14 år har vi savnet en hvid jul og en masse sne, som vi kunne lege i og med. Vores bøn blev hørt, og personligt husker jeg ikke en så lang periode med sne og frost. Nu savner jeg så foråret og den lysere tid. Og mange med mig. Vi taler meget om vejret og årstiderne i Danmark, trods det at vi ikke har nogen som helst indflydelse på det. Underligt at bruge så meget tid på noget, vi alligevel ikke kan ændre. Til gengæld er der langt alvorligere ting, som vi i fællesskab skal bruge tid på nemlig børnenes trivsel i institutioner, skoler og i livet generelt. En trivsel, som vi til stadighed arbejder på at fremme i skolen. En trivsel som trods store indsatser bliver til mistrivsel hos enkeltelever eller grupper. Hvor godmodige drillerier bliver til ondskabsfuld og systematisk mobning. Vi har alle været vidende om den ulykkelige episode på Samsøesgades Skole, hvor en pige fra 9. klasse stak en klassekammerat i ryggen med en kniv efter en periode med konflikter. Jeg har ikke kendskab til selve sagen, men begreber som mobning, trusler og konflikter har været gennemgående begreber i mediedækningen af sagen. Alle involverede parter kigger rundt i bybilledet for at finde den eller de skyldige i forbindelse med episoden. Er det pigen, som har været vanskelig? Drengen som gennem længere tid har mobbet pigen? Er det lærerne eller klassekammeraterne, der ikke har taget sagen alvorlig? Er det skolen, der ikke har lavet en mobbepolitik eller udarbejdet handleplaner. Er det forældrene, der ikke har opdraget deres børn, eller er det samfundets skyld? Sagen har en kompleksitet, hvor vi ikke bare entydigt kan udpege offeret eller den/de skyldige. Det handler derimod mere om, hvilke gruppe- eller klassekulturer, der er herskende. Det er sociale relationer og dynamiske processer mellem mennesker, der er afgørende for om mennesker trives blandt andre. Vi kan derfor ikke straffe os ud af mobning med den ønskede effekt til følge. På Viby Skole har vi udarbejdet politikker for trivsel/antimobning, udarbejdet et værdigrundlag, håndhævet en nul - tolerancepolitik og forsøgt i dagligdagen at være gode rollemodeller og tage problematikker op, når behovet har været der. Og alligevel. Vi oplever, at på trods af gode intentioner og pæne ord, er vi ikke er i stand til at eliminere mistrivsel blandt nogle af vores elever. Vi gør mange gode ting og har gang i mange indsatser, men ikke altid med et for børn og forældre synligt resultat. Som skole synes vi, at det kan være svært at løse den til tider skjulte chikane eller mobning, men vi er nødt til hjælpe hinanden i ord og gerning. Forældrene er en vigtig part i løsningen. Ikke blot ved at viderebringe oplevelser for eget og andre børn til skolens lærere og ledelse, men også ved at omtale skole, lærere og andre elever med respekt. Ved som udgangspunkt at have den holdning, at der skal være en plads til os alle, og at det ikke drejer sig om ondskab hos det enkelte barn, hvis det udviser en uheldig adfærd. Vi skal med andre ord ind og arbejde med de strukturer, mønstre og relationer, der er i en klasse eller en gruppe. Mobning udøves nemlig ofte af mennesker, der er marginaliseret, er angste for at blive udstødt, er mere ude end ind i varmen. Mennesker 3 (børn) som forsøger at beskytte sig selv eller skjule sider hos sig selv, som de ikke ønsker fokus på. o.s.v. På den måde bliver alle mobbere og ofre på samme tid. Vi er alle en del af problematikken og dermed også en del af løsningen. Vi kan ikke ændre andre, men vi kan ændre vores syn på andre og dermed være med til at skabe forandringer i eller hos dem. Jeg indbyder alle i og omkring Viby Skole til at deltage i bestræbelserne på at alle vores elever har det godt og trives. Det er et fælles ansvar at skabe rammer og kulturer, der fremmer trivslen. Den gode vilje og den positive tilgang til hinanden er første skridt. Næste skridt kunne være en yderligere udvikling af skolens og kommunens AKT team. (AKT = Adfærd, kontakt og trivsel). Jeg vil ønske alle elever, forældre og personale på Viby Skole en rigtig god vinterferie.

4 4

5 Forsikring Skolen har desværre ingen forsikring. Af Lars Christensen Administrativ leder Når værdigenstande tabes/forsvinder/stjæles har skolen ingen forsikring, der dækker tabet. Desværre har vi med jævne mellemrum episoder med, at nogle af vore elever mister mobiltelefoner, spilkonsoller, penge o.l. Selvom vi som skole gør hvad vi kan for at opbevare værdigenstande, når elever eksempelvis er til idræt, så er erfaringen at ikke alle husker at få afleveret disse ting til læreren. Når værdigenstande tabes/forsvinder/stjæles har skolen ingen forsikring, der dækker tabet. Mange gange vil jeres eventuelle familieforsikring heller ikke dække fordi barnet ikke har gjort tilstrækkeligt for at sikre sig og sine ting. Skolen vil gerne opfordre jer til at tage en snak i hjemmet om det hensigtsmæssige i at tage spilkonsoller, mobiltelefoner og i-pods til en værdi af mere end 1-2 tusinde kroner med i skole. Vi støder også på elever helt ned til 8-9 års alderen som har flere hundrede kroner med i kontanter. For god ordens skyld vil jeg lige nævne er at langt de fleste episoder vi har af denne karakter, skyldes at børnene taber deres ting. I de heldigvis få tilfælde, hvor der sker tyveri bliver det altid meldt til politiet. Lars Christensen, administrativ leder Vittigheds-konkurrence Er du sjov? Eller har du en vittighed i ærmet? Så vær med i Indbliks store vittigheds-konkurrence. Reglerne er simple Vittigheden må omhandle alt undtagen racisme og sex. Den skal være mellem 1 og 200 ord. Den skal sendes til indbliks indblikk@gmail.com Vi skal have modtaget din vittighed INDEN mandag den 8. marts kl. 14:00 Hvis du vinder vil du blive interviewet af en indblik journalist omkring din joke. Husk at skrive navn og klasse i mailen. Du må sende alle de vittigheder du vil. Der er en fantastisk præmie på spil, så skynd dig at sende os dine vittigheder. Lad den sjoveste elev vinde! Redaktionen. 5

6 Nyt ansigt på skolen Velkommen til Lene Jeg hedder Lene Underbjerg og er ansat som vikar for Jane D. Lauritsen. Jeg er klasselærer i 7.b og underviser desuden i dansk, tysk og geografi på 7. og 9. årgang. Jeg blev uddannet som lærer i 2001 og har inden Viby Skole undervist på hhv. Åby Skole og N. Kochs Skole. Jeg glæder mig til at lære Viby Skole bedre at kende, og har allerede haft en dejlig måned på min nye arbejdsplads. Læs i næste nummer om et andet nyt ansigt; Jeppe Berghuis Knallertkørekort Har du alderen (snart 16 år) og har du lyst til at køre knallert/scooter, så skal du da have et knallertkørekort. Der er mulighed for at komme på et hold til foråret. Er du interesseret så kontakt Flemming Rübner Knallertkørsel giver mange glæder. Tag kortet før din far! 6

7 ..jeg holder af hverdagen (citat Dan Turéll) Nogle gange glemmer vi måske at sætte lidt spot på en ganske almindelig skoledag og en ganske almindelig lektion i en ganske almindelig klasse, uden at der ligger læringsstile, gruppedeling, leg & læring eller andre forkromede dagsordner hen over. Så her er et lille indblik i en matematiktime i 6.A torsdag d. 4/2. Der arbejdes med 3D former og isometrisk tegning ved hjælp af bl.a. centikubes. /JJ - og så er det jo også tid til lidt afprøvning af kreativiteten: 7

8 Pandemi Efter pandemien Af Lars Christensen Administrativ leder Lykkeligvis fik den langt fra det omfang, som var frygtet Som bekendt var H1N1-influenzaen noget af det som fyldte meget i bevidstheden gennem Lykkeligvis fik den langt fra det omfang, som var frygtet og sygdommens aggressivitet var heller ikke så voldsom. Sundhedsstyrelsen og Århus Kommune udstikker i sådanne situationer retningsliner for hvorledes vi kan minimere smitterisikoen. Disse retningslinier følger og bakker vi naturligvis op om på skolen. Viby Skole gik naturligvis ikke ram forbi både elever og personale var berørt af sygdommen. Naturligvis giver sådan et forløb stof til eftertanke. Vi lever i et åbent og meget kommunikerende samfund, hvor vi får stillet en masse information til rådighed. Kvaliteten af informationerne kan være vidt forskellig. Oplevelsen har været, at visse medier valgte nærmest at gå i selvsving i denne sammenhæng. I den sammenhæng er det også vigtigt at bemærke, at skolen naturligvis har sin rolle at spille, men at det også foregår i et samspil med hjemmet. Vi vil da opfordre jer som forældre hele tiden være opmærksomme på, at jeres børn også har en god adfærd omkring hygiejne og toiletbesøg. Det er den væsentligste faktor til at undgå smittespredning både i det daglige og når vi er ramt af diverse epidemier. Det skaber utryghed og vi har haft flere forældrehenvendelser i forbindelse med pandemien. Lars Christensen, administrativ leder Medlemmer søges til dramaklub. Går du i 2-6 klasse og har du en lille skuespiller inde i dig? Så meld dig til Viby skoles drama klub Takira lige nu og her. Der helt gratis det eneste du har brug for er en underskrift fra en af dine forældre. Vi starter tirsdag d. 2/ ovre i gymnastiksalen fra klokken 13:30 til 14:30. Vi vil øve et skuespil på otte uger som vi så opviser for hele Viby skole. Du skal helst ikke have den største sceneskræk for at være med. Hvis du vil vide mere så kom hen til 5.b eller mød op tirsdag d. 2/ Vi håber du kommer. M.v.h. Greta, KaSthuri, Henrik, Emilie Og rosinen i pølseenden Frederikke. 8

9 Lektircafe Af Henry Holm-Barreth Pæd. leder Lektiecafe - nytter det? Vi oplever, at eleverne kommer frivilligt, at de får lavet lektie, at de hygger sig, at de oplever et positivt fællesskab, at der er god hjælp at hente, og at de kommer igen. Formålet med lektiecafe en på Viby skole På Viby skole har vi i indeværende skoleår etableret en lektiecafe. Målet er, at give elever, som har svært ved at få organiseret en lektiehjælp derhjemme, en mulighed for at få hjælp på skolen i forlængelse af deres normale skoletid. Tilbuddet gælder alle børn i klasse. Hvordan har vi organiseret det? Vi var meget spændte på, hvordan det vil gå, fordi tidligere erfaringer har vist sig, at det ofte løb ud i sandet. Vi valgte derfor at organisere det på den måde, at lektiehjælperen skulle være en af vore faste vikarer. Optimalt set skulle det være en lærer, men det giver uforholdsvis mange følge problemer især i forhold til skolens mødevirksomhed for det faste lærerpersonale, der ofte er til møde om eftermiddagen. De faste vikarer har den fordel, at de i forvejen er rundt i mange forskellige klasser, kender skolen, lærerne og gængs praksis. Jeg vil gerne rose vores vikarer for det meget flotte stykke arbejde de yder. Vikarerne sørger for, at der er løbende kontakt mellem dem og de lærere, som har anbefalet de enkelte elever at troppe op i lektiecafeen. Adgangsbilletten til lektiecafeen er nemlig, at en lærer eller pædagog har haft en samtale med den enkelte elev om det og skrevet i kontaktbogen. Lektiecafe en er ikke kun skolens. Det er også SFO ens lektiecafe og Viby Ungdomsskoles lektiecafe. En variation af lektiecafe er Vores lektiecafe er på mandage og onsdage fra Vores lektiecafedage er koordineret med Viby Bibliotek, som har lektiecafe tirsdage og torsdage fra På denne måde er der mandag til torsdag mulighed for at få lektiehjælp. Inden så længe vil Statsbiblioteket åbne op for en on-line lektiecafe, så man kan sidde derhjemme og få hjælp via nettet. Det bliver en gevinst for de ældste elever er jeg sikker på, men mere om det senere. Jeg tror på, at der er brug for en bred vifte af lektiecafe er, meget gerne i forskellige regi og med forskellig organisering. På denne måde, vil der være et tilbud, som kommer så tæt på den enkeltes lektielæsningsstil og behov som muligt. Hvad skal lektiecafe er og lektielæsning til for? Tilbage til det, som artiklen egentlig handler om, nytter det? Det er min klare opfattelse at det nytter. Lektiecafe er kan især være med til at skabe en god lektielæsningskultur. Det er vigtigt, at lektielæsning opleves som noget, der giver mening og er rart at gøre. Lektie er et element i det at træne og øve sig på nogle specifikke faglige områder. Øvelse gør mester er et velkendt argument, ja, men hvis det er bevidstløs terperi, så er enten effekten ikke tilstede eller også er det ikke meningsdannende. 9 Helt ærligt, hvad er værre i denne verden end spildtid og tomhedsfornemmelse?? Lektielæsning skal være en god stund Vi oplever, at eleverne kommer frivilligt, at de får lavet lektie, at de hygger sig, at de oplever et positivt fællesskab, at der er god hjælp at hente, og at de kommer igen. Det vil sige, at vi har faste kunder og så begynder det at nytte noget. En uventet positiv oplevelse var det, da vi fik besøg af en mor med anden etnisk baggrund end dansk, som kom for at lære at organisere lektielæsningen og se hvordan man gør. Kan vi være med til at understøtte en lektielæsningskultur hjemme, der hvor det er svært, så nytter det da helt vildt meget!! Jeg kan kun opfordre alle elever til at overveje lektiecafeen som tilbud. Kontakt jeres lærer eller pædagog og få snakket om det. Lektiecafe: Viby skole mandag klokken på pædagogisk servicecenter onsdag klokken på pædagogiks servicecenter Viby Bibliotek Tirsdag klokken Torsdag klokken

10 Nationale tests Af Henry Holm-Barreth Pæd. leder Nationale tests nistrative register. Oplysninger om testresultater for de enkelte elever, grupper af elever, hold, klasser, skoler og kommuner er fortrolige. Det vil derfor ikke være muligt at offentliggøre sammenligninger af skolers resultater. Her kan du finde mere information På evalueringsportalen kan du under menupunktet forældre finde svar på ofte stillede spørgsmål om de nationale test. 10

11 Bliver dette hærværk ved på vores skole?! Hver gang der er kommet hærværk her på Viby skole har det kostet mere end kr. Det er altid en stor katastrofe for Kalle og pedellerne! For ca. 2 uger siden var der kommet nogle banditter og lavede hærværk på skolen en søndag. De lavede både graffiti på wc erne og smadrede vinduer. Som til sammen ca. kostede kr. at reparere. Og det var ikke en gang en af de værste hærværk der har været på skolen. Hvis hærværkene ikke havde været til stede ville skolen spare en masse penge og så ville der være noget fedt legetøj til børnene. Vi har fået at vide at der er andre skoler, som har fået overvågningskamera, er det måske en idé? Ja, siger Kalle Hvis vi finder nogle billige, så køber vi dem. Vi som elever kan også gøre noget, nemlig at holde øje med de unge eller så snart man mistænker nogen, så prøve at finde ud af det lidt nærmere. Lavet af: Greta, Silke og Rebecca Kalle synes at det er frygtelig irriterende, at der skal bruges så mange penge på at udbedre skader efter hærværk.. 11

12 Hvad er der af nyt fra elevrådet? Ja, det er et godt spørgsmål. Lige for tiden er vi i fuld gang med rigtig mange spænende projekter. Vi er blandt andet i gang med en rengøringskampagne, planlægge fastelavn, at lave en sundheds- og aktivitets dag for mellemtrinet, skolefest og mange andre projekter. Alt sammen noget som vi vil færdiggøre og fortælle mere om i den kommende tid. I elevrådet går vi en travl tid i møde. Vi skal have færdiggjort vores projekter, hjælpe ældresagen med et sms-kursus og vi skal finde en ny formand & næstformand til at fortsætte elevrådet efter sommerferien. Vi vil gøre det bedste for Nyt fra elevrådet Viby Skole, men også for andre elever. Derfor er vi aktive i både baggrundsgruppen for Århus Børne-unge byråd og i Danske Skoleelever (DSE). I baggrundsgruppen skal vi hjælpe blandt andet hjælpe Ditte fra 8.a med hendes arbejde i børne-unge byrådet. I baggrundsgruppen snakker vi også om hvad vi vil i Viby, om vi skal lave en café, en stor koncert eller lingende. ALLE er velkommen til møderne og næste møde er den 2. marts kl. 14:30 på Viby Bibliotek. DSE, er en børne-ungdoms organisation som har hovedformålet at hjælpe elevrådene og elverne rundt om i landet. Det vil vi jo rigtig gerne støtte op om. Derfor deltager undertegnede og måske flere fra elevrådet til deres Aktiv weekend, det er en weekend med foredrag, workshops m.m. Det er gratis at deltage. Hvis du vil høre mere så find Per fra 9.a eller skriv på nedenstående mail. Vigtige datoer Baggrundsgruppe møde 2. marts kl. 14:30 på Viby Bibliotek Aktiv weekend februar inde i Århus på DSE s kontor. Begge ting er gratis at deltage i og I er meget velkommende. Hvis du har et spørgsmål eller en kommentar til elevrådet så send en til: Elevraadet.vibyskole@live.dk Kære elever og forælder. Fastelavn for klasse Fredag den. 12. februar 2010 holder elevrådet fastelavn for Klasse på Viby Skole. Tøndeslagningen vil blive afholdt i skolens egen gymnastiksal, så det betyder ingen sko indendørs! Vi forventer at, i alle møder op udklædte, da der vil være præmier til bedste udklædte dreng og pige. Der vil blive kåret en kattekonge og en kattedronning ved hver tønde: Kattekongen: Er den der slår det sidste bræt ned. Kattedronningen: Er den der slår tøndens bund ud. Vi håber at se jer alle i godt humør og klædt ud i super kostumer! 12

13 0.b årg August 1990 startede en lille flok skolebørn i 0. B på Viby Skole. Dengang var børnehaveklasserne delt i 2 hold. Et formiddagshold, der mødte fra kl samt et eftermiddagshold, der mødte fra kl Børnehaveklassen beboede det lille røde hus, hvor bl.a. tandklinikken holder til i dag. 0. B startede med 10 drenge og 3 piger, deres lærere var Jytte og Tina. De børn som gik i børnehave, blev fulgt i skole af pædagoger kl. 11 og ligeledes hentet igen kl. 14 tilbage til børnehaven. De fleste af børnene var 1. barn i de små familier og havde mindre søskende, så for de fleste af forældrene var det også 1. gang, de skulle forholde sig til folkeskolen og skolestart, hvilket nok gav et helt specielt sammenhold, også i relation til den meget lille årgang. Ved opstart i 1.klasse blev 1. B dog udvidet med endnu en lille flok børn, som kom fra børnehaven på Monradsvej, som selv havde lavet et indskolingsforløb. Klassen blev dog aldrig større end 15 drenge og 5 piger, hvoraf hovedparten var den samme flok børn som startede i 0. klasse. Klassen har også været heldige med et mininum af lærerskift. Fra klasse havde de Lone Nielsen og Liselotte som klasselærere og fra klasse Carsten Boutrup og Helle Beyer. D skal nogle forældre (ca i alt) mødes for 19. gang til samvær med spisning og hygge, og selvom vores børn nu er blevet ca. 25 år, har vi formået at holde sammenkomsterne ved lige. Vi forældre bestemte allerede i 1. klasse, at vi skulle mødes den sidste fredag i januar måned, hvor hvert forældrepar medbragte mad til fælles buffet og egne drikkevarer. Der har heldigvis altid været mulighed for at skaffe plads enten privat, på fritidshjem eller på skolen, så alle har kunnet deltage, hvis de havde tid og lyst. Dette er en opfodring som hermed gives videre til andre forældre på Viby Skole. Fra klasse havde klassen Carsten Boutrup og Helle Beyer som klasselærere 13

14 Viby skolekor Som i sikkert har hørt har Viby skole endelig fået et skolekor. I den anledning har vi valgt at interviewe fire kor entusiaster, de hedder Carl og Astrid fra 5.a og Emma og Sofie fra 6.a. Vi spurgte blandt andet om hvad det var der fik dem til at gå til kor, og de svarede at de gik til kor for at styrke deres stemmer og for at have det sjovt med vennerne. Carl og Astrid forklare hvordan kor undervisningen foregår: Vi mødes klokken 14:30 i musik lokalet, varmer vores stemmer op og synger Carl tilføjer og har det skide skægt. Alle fire er enige om at deres sanglærer Ole Gravrock lever op til sit efternavn! Han er dygtig til at undervise og vælge nogle gode sange. Korets første optræden var til julearrangementet, hvilket de alle fire synes var en god oplevelse. Alle fire ønsker at deltage i flere arrangementer. De er alle fire enige om at det om at det er sjovt at gå til kor. Der er selvfølgelig altid plads til flere. Hvis du kan li at synge og går i klasse så kig forbi. Skrevet af: Mette, Henrik og Kasthuri 14

15 Sjove vitser fra himlen Alle børnene havde hånden nede i blenderen, undtagen Bente, det var hende der tændte. Alle børnene kiggede ned i kisten undtagen Bitten hun lå i den Alle børnene vaskede gulv, undtagen Knud for han blev brugt som klud. Alle børnene fik gaver, undtagen Mona for hun var i koma. Alle børnene stod med vand til halsen, undtagen Trille hun var for lille. Alle børnene løb ud af den brændende skole, undtagen Sten han havde ingen ben Alle børnene gik til time undtagen Christoffer han røg stoffer To kiks står ved siden af hinanden. Da den ene sagde du har jo ikke noget tøj på. Så sagde den anden jeg syntes det var kikset Alle pigerne havde en drengekæreste undtaget Signe hun havde Line. Alle børnene spiste kødet undtaget Conny det var hendes pony. Ha ha haaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa - skal du ikke snart til mekaniker, mormor? - hvorfor det? - far siger du har en skrue løs. Mellem venner: Sikke dog et morsomt billede, du har taget. Hvordan fik du ideen til at klæde en flodhest ud med hue, handsker og briller? Flodhest? Det er min svigermor - Mor, mor, jeg har lært at stave prøv at se. - okay skat, hvad står der så? - Det ved jeg ikke for jeg har jo ikke lært at læse! To skilte står på en vej, den ene spørg Er du gift? Den anden svarer Nej jeg er skilt! 15 Her på dette WC Tabte jeg min PC Med en sagte brummen Røg den ned i kummen Lavet: Rebecca, Silke og Greta

16 Kæledyrs testen Af Rebecca og Cecilie 6.a Vi har spurgt mellemtrinet om kæledyr, om de havde nogle dyr og hvis de havde, hvilke dyr der så var tale om? Resultaterne endte sådan her: På plads nummer: 1. Har vi ingen kæledyr, der var mange der ikke havde et kæledyr. 2. Marsvin, hamster og kanin, de små nuttede dyr. 3. På en delt 3 plads hunde og katte, de lege syge. 4. Fisken, de små sjove fisk. 5. Fuglen, pip pip. 6. Det er de børn der har andre kæledyr så som heste, vandrende pinde og rotter. 7. Krybdyr, de seje små dyr. Procent fordeling af: ingen kæledyr og kæledyr. ingen kæledyr: 25,2 % kæledyr: 74,8 % Vi har spurgt 142 børn, og de har i alt sat 202 krydser. 16

17 Fremtidens skolegård Her i indblik, er vi nogle der har tænkt over hvordan skolen ville komme til at se ud når den er helt færdig. Vi snakkede derfor med både skoleinspektøren Kalle, SFO-leder Thomas og Pedellen Søren. Vi fik et godt interview med Kalle, og nogle fine tegninger over hvordan de håber at skolens ude områder vil se ud om nogle år. Nogle af de ting Kalle, Thomas og Søren Gerne vil have til udeområderne, har vi valgt ud, og er blevet enige om at det er dem vi bedst kan lide. Der er 4 og vi synes de er både til store og små, plus det ser ud til at man også kan lære noget ved nogle af tingene. Interview med Kalle: Spørgsmål 1 Hvornår regner i med at være færdige med skolen? Svar 1 Vi vil gerne være færdige med hele skolen, hvor udeområderne også er med regnet i, inden for 3-5 år. Men vi venter stadig på penge til resten. Udover det har vi besluttet at efter hver sommerferie skal der altid være en ny ting i gården eller på skolen. Fx var der nye street baner efter sidste års ferie. Spørgsmål 2 Hvordan skal det se ud, hvad kommer der i skolegården..? Svar 2 Vi vil gerne lave udeområderne så de passer til både store og små, men udeområderne skal også være så man kan lære imens man leger, da vi helst skulle kunne bruge udeområderne i timerne. Spørgsmål 3 Skal der laves mere på den lille legeplads omme bag SFO..? Svar 3 På noget af bold banen vil vi gerne bygge en tarzan bane med både bakker og meget mere bla. mooncarbane og Parkour steder. Spørgsmål 4 Kommer der flere planter, buske og træer eller sidde pladser..? Svar 4 Ja, der kommer både bede med blomster, træer og buske og overdækkede side pladser. 17

18 18

19 Snesjov på boldbanen. Endelig kom der sne. Boldbanen er blevet flittigt brugt til sneboldkampe og til at lave glidebaner. Men leg med sne skal selvfølgelig være med et særligt hensyn til de, som bare vil lege og glide på bakkerne og så er det jo ikke tilladt at give vaskere!. 19

20 BAGSIDEN Nye ansigter i redaktionen: fra venstre Henrik 5.b, Nadja 6.a, Cecilie 6.a, Ditte 6.a Den flittige redaktion arbejder. Der er altid plads til flere elever fra 5. til 9. klasse i redaktionen. Det er hyggeligt og vi får sodavand og slik!!! Skolebladet Indblik udkommer 5 gange om året. Deadlines for artikler og indlæg er: Onsdag d. 17. marts kl. 15 Onsdag d. 2. juni kl. 15 Udgivelse: Februar 2010 Oplag: 550 Artikler og indlæg mailes til: indblikk@gmail.com Ansvarshavende: Kalle Kristensen Michael Nielsen Jesper Jørgensen 20