Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring
|
|
- Christoffer Laursen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Margit Bak Jensen Husdyrsundhed Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet
2 Opstaldning + tilsyn + smittebeskyttelse + rationelt + social kontakt + plads
3 Opstaldning Spørgeundersøgelse blandt 132 malkekvægsbesætninger tilfældigt udvalgt blandt besætninger med mere end 120 malkekøer % Besætninger % Kapacitet Enkelt boks Enkelt hytte Fælles boks Fælles hytte Sørensen and Hindhede, 2006
4 Virkning af social kontakt på social adfærd ved gruppering/omgruppering Antal/time Social hudpleje Social leg Aggression Undvigelser Enkelt (lukket) Fælles Veissier et al., 1994
5 25 Virkning af social kontakt på social adfærd ved gruppering/omgruppering % af obs Enkelt (lukket) Social hudpleje Social leg Enkelt (åben) Fælles (kalve) Fælles (kalve+køer) Jensen et al., 1999
6 Virkningen af isolation Isolerede kalve reagerer mere frygtsomt (Jensen et al., 1998) Isolerede kalve har højere fysiologisk stress respons (Raussi et al., 2003)
7 Hidtidige undersøgelser har undersøgt Virkning af enkelt kontra gruppeopstaldning i hele mælkeperioden Virkning af lukkede enkeltbokse, åbne enkeltbokse og fællesbokse Der mangler undersøgelser af Virkning af type af social kontakt ved enkeltopstaldning Virkning af alder ved gruppering Virkning af parvis/gruppeopstaldning på reaktion ved adskillelse fra ko
8 Enkelt kontra grupper á 2-6 kalve Virkning på æde adfærd, foderoptagelse og tilvækst Gruppeopstaldede kalve mere aktive (Phillips et al., 1994) æder længere tid (Phillips et al., 1994) æder mere fast foder (Babu et al., xxxx; Phillips et al., 1994) æder ½ kg kraftfoder tidligere klarer fravænning bedre (Chua Ingen virkninger på tilvækst
9 Kalve i grupper med mælkeautomater Hvad er problemet i store grupper? Kalve i grupper af 3-8 havde højere daglig tilvækst end både enkeltopstaldede kalve og kalve i store grupper (3-30 kalve) med mælkeautomater (Lundborg et al., 2005)
10 Hvad er problemet i store grupper? Kalve i grupper med mælkeautomater Kalve indsat i gruppen ved 6 dages alder kontra ved 14 dages alder mere rastløse umiddelbart efter indsættelse (Rasmussen et al., 2006) havde brug for mere hjælp til at lære at bruge mælkeautomaten (Jensen, 2006) Tidlig indsættelse i gruppen Kalve i grupper á 24 kontra grupper á 12 kalve konkurrerede mere om adgang til mælkeautomat Konkurrence blev forstyrret i 50 % af tid i mælkeautomat mod 10 % (Jensen, 2004) Kalve i grupper á 6-9 kontra kalve 40% lavere niveau af luftvejslidelser 40 g. højere daglig tilvækst Smittetryk En uges forsinket introduktion 50% lavere risiko for luftvejslidelse (Svensson and Liberg, 2006)
11 Gruppe- kontra enkeltopstaldning Opstaldning af kalve parvist eller i grupper tilgodeser kalvenes sociale behov stimulerer kalvenes foderoptagelse medfører bedre sociale kompetencer den positive virkning af gruppeopstaldning forudsætter en lille gruppestørrelse og en stabil gruppesammensætning
12 Mælkefodring Spørgeundersøgelse blandt 132 malkekvægsbesætninger tilfældigt udvalgt blandt besætninger med mere end 120 malkekøer % Besætninger Spand 86 Pattespand 16 Trug 69 Mælkebar 5 Mælkeautomat 7 Sørensen and Hindhede, 2006
13 Suttemotivationen reduceres spontant indenfor 10 minutter 100 % kalve der sutter på andre kalve Minutter efter kalvene er færdige med at drikker af spand Lidfors, 1993
14
15 Virkning af pattespand og gruppestørrelse
16 Virkning af pattespand 6 Min/fodring spand pattespand 1 0 drikker mælk sutter tom spand unormal sutteadfærd, hoved Jensen og Budde, 2006
17 Unormal sutteadfærd under bug % kalve week 2 week 4 week 6 week 2 week 4 week 6 Spand Pattespand Jensen og Budde, 2006
18 Drikker mælk Min/fodring 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Gruppestørrelse Jensen og Budde, 2006
19 Pattespande reducerede unormal sutteadfærd, men reducerede ikke konkurrencen mellem kalvene Konkurrence
20 Virkning af adskillelser mellem sutter
21 Virkning af adskillelse mellem sutter % kalve skubber fortrænger drikker fra anden end start spand ingen kort lang Jensen et al., 2007
22 Virkning af mælketildeling Tildeling af mælk via en sut reducerer unormal sutteadfærd, men adskillelse mellem sutter reducerer konkurrencen
23 Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Opstaldning af kalve parvist eller i grupper tilgodeser kalvenes sociale behov stimulerer kalvenes foderoptagelse medfører bedre sociale kompetencer den positive virkning af gruppeopstaldning forudsætter en lille gruppestørrelse og en stabil gruppesammensætning Mælkefodring via en sut reducerer unormal sutteadfærd Adskillelser mellem sutter reducerer konkurrence om mælk
Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat
KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper
Læs mereHØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE
KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND
Læs mereDet er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de
Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn
Læs mereDANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve
DANSK KVÆG Økologi Fællesopstaldning af kalve Forfatter Stud. agro. Camilla Mejlhede Kramer Redaktion Økologikonsulent Solvejg Struck Pedersen Opsætning og grafik Chr. E. Christensen Omslag Inger Camilla
Læs mereMælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om:
Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Artiklen skrevet af: Hans Lund og Aase Holmgaard, Økokvægrådgivere, Jysk Økologi, Brørup Baggrund og formål I 2001 viste
Læs mereKvæg nr. 18 2005. FarmTest. Kalvestalde kontra kalvehytter
Kvæg nr. 18 2005 FarmTest Kalvestalde kontra kalvehytter Kalvestalde kontra kalvehytter Tilvækst, sundhed og arbejdsforhold Af Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik
Læs mereKONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.
18-04-2016 J. nr.: 2014-11-60-00087 Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for
Læs mereØg afkastet med renovering eller tilbyg
Indlæg på Kvægkongressen 2018 Øg afkastet med renovering eller tilbyg renovering af sengebåse kalveopstaldning v/bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S rop@bk-nord.dk, mobil: 22 23 24 33 Herning,
Læs mereKALVES BEHOV FOR VAND
KALVES BEHOV FOR VAND Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Mogens Vestergaard Seniorforsker & Chefkonsulent AU & DLBR Slagtekalve
Læs mereVETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011.
Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 4.1.2012 J.nr.: 2011-V4-791-08991/IDXV/KKM VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011. Formål: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereSom at få en foderrobot til kalve
Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får
Læs mereFRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN
FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Zink workshop, Dalum November 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på, at et produkt kan afløse
Læs mereAnsvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.
Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereMÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER
MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs merePraktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for mælk og oksekød fra opdræt og malkekøer fra malkekvægsbesætninger Dyrevelfærdsmærkning for mælk
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs meremobil, praktisk, billig
mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde
Læs mereVurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger
Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
22. december 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning kalve- og oksekød Dyrevelfærdsmærkning for kalve- og oksekød baserer sig på principperne beskrevet
Læs mereSwine Innovation Centre Sterksel
Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?
Læs mereVariation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Læs mereHVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fagligt Nyt, Fredericia September 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på,
Læs mereDansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter
Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter
Læs mereIndretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Figur 1.1 Kvægets synsfelt Figur 1.2 Kvægets fysiske og sociale rum (individualafstand). A: Frontal kamp B: Pandestød fra siden C: Trussel
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)
BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereØg afkastet med renovering eller tilbyg
Øg afkastet med renovering eller tilbyg Kvægkongres 2018 bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S seniorkonsulent Jannik Toft Andersen, SEGES Renovering af sengebåsene - program Konklusion Sengekummer
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereNY TEKNOLOGI TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTIONEN
NY TEKNOLOGI TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTIONEN KVÆGKONGRES 2016 29. februar 2016 Specialkonsulent Thomas Andersen, Team Foderkæden Specialkonsulent Søs Ancker, Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion FREMTIDENS
Læs mereSmågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen
Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mereEn sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013
En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God
Læs mereMuligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Læs mereMineraler og deres betydning. Årsmøde 2015
Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mereJFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter.
JFC kalvehytte JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast, galvaniseret stål Indkøbt Før 2000 (købt brugte), 2000, 2002
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereSlagtekalveproduktion. Hans Luijerink
Slagtekalveproduktion. Hans Luijerink Program Eksterne udviklingen slagtekalveproduktion Slagtekalveproduktion i Nederland Priser sidste år i Nederland Definition kalvekød WTO (frihandel) Slagtekalveproduktion
Læs mereMuligheder og barrierer for forbedring af smittebeskyttelsen
BioSecure.dk Muligheder og barrierer for forbedring af smittebeskyttelsen Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Veterinær Præventiv Medicin, Københavns Universitet liza@sund.ku.dk 27-02-2018 2 Landmandsopfattelser
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mereOpmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen
Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereDansk Kvægs Kongres Herning
Dansk Kvægs Kongres Herning 1. marts 2010 Peter Stamp Enemark Lov om hold af malkekvæg Konsekvenser for slagtekalveproducenter Hvorfor lovkrav Dyreetisk Råd (under Justitsministeriet) afleverer rapport
Læs mereBiomin TOP-3 - hvad er det, og hvad skal det bruges til?
Biomin TOP-3 - hvad er det, og hvad skal det bruges til? Af Rikke Engelbrecht, 7. sep. 2016. Det følgende materiale er udarbejdet til brug til Vikings inseminører samt øvrige hos Viking, der har brug for
Læs mereÅrsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens
Test af Presuin fodringskonceptet til pattegrise Kan vi øge produktiviteten i både farestald og klimastald ved vådfodring af pattegrise? Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens Test af Presuin fodringskonceptet
Læs mereSen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...
Læs mereE Vitamin Calf Booster status på GUDP udviklingsprojekt
E Vitamin Calf Booster status på GUDP udviklingsprojekt Kenneth Krogh, Mogens Vestergaard, Søren Krogh Jensen, Saman Lashkari, Elsebeth Pedersen, Christina Bach Hansen, Mogens Larsen, Lene Jensen, Per
Læs mereSvend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?
Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereDominans hierarki, Lederskab
Dominans hierarki, Lederskab - og andre misforståelser Jan Ladewig e-mail: jal@life.ku.dk International Society for Equitation Science equitationscience.com Emner Social organisation hos vildtlevende heste
Læs mereIntro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning
Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen
Læs mereBeslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter (Lean og ABC)
Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter (Lean og ABC) Onsdag den 17. november 2010 kl. 12.30 15.00 i Landbrugets Hus, Horsens Formålet
Læs mereGodt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.
Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.: 2311 8618 Disposition Stil krav til Jeres leverandører Høj tilvækst
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 2
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg
Læs mereØkologi og dyrevelfærd
Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem
Læs mereDET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen
Læs mereHøringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg
Justitsministeriet Susanne Elmholt Dato: 23. marts 2009 Høringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Justitsministeriet har i email af 20/2 bedt om kommentarer til den rapport om hold
Læs mereØko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes.
Øko SOP-kalve Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes. Blandt emnerne er Specifikke krav til pasning af økologiske kalve (0-3 mdr.) markeret
Læs mereSkubber ikke kun foderet BLANDER DET. DeLaval OptiDuo
Skubber ikke kun foderet BLANDER DET DeLaval OptiDuo SKUBBER IKKE KUN FODERET Når du regelmæssigt flytter foderet tilbage på foderbordet, bliver det tilgængeligt for køerne, men det betyder ikke, at de
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs merePRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
Læs mereNotat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og
Læs mereINDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER
INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier
Læs mereSpørgeskema til starterstalde
Spørgeskema til starterstalde Til beskrivelse af indretning, funktion og arbejdsforhold Navn: Adresse: Tlf: Mobil tlf: Dato: Tegning af stalden tilgængelig: ja nej Byggeår: Hvem har tegnet: Deltagende
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mere48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,
48. Effektiv fodring i klimastalden v. Rådgiver Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Svinekongres 2017 Emner Situationen i klimastalden De første 2 uger kom godt i gang Ædepladser og vand Karakteristik af blandingerne
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereSLAGTEKALVEPRODUKTION
SLAGTEKALVEPRODUKTION - TEMAMØDE INTERN RAPPORT HUSDYRBRUG NR.16 JUNI 2009 DET JORDBRUGSVIDEN - SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR HUSDYRSUNDHED, VELFÆRD OG ERNÆRING. SLAGTEKALVEPRODUKTION - TEMAMØDE Mogens
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereØkonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereFundament for værktøj til fejlfinding
Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement
Læs mereFRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
OVERGANGSFODRING AFSLAGTEKALVE FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? MOGENS VESTERGAARD, NATASHA DRAKE, PER SPLETH OG ANNEDORTE JENSEN KVÆGKONGRES 2018 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereHøj tilvækstværdi scorer på bundlinjen. RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark
Høj tilvækstværdi scorer på bundlinjen RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark Hvad vil jeg sige noget om? Lidt generelt om dyrevelfærd Dødelighed blandt kalve
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereMedicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
Læs mereKØERS REJSE-SIG-ADFÆRD
KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse
Læs mereDet nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010
Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning
Læs merePattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning
Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Baggrund Kun 60% af grisene på 8 kg har lært at æde inden fravænning. Anne Marie Van Bussel 2013 Kun 50% af grisene på 6 kg har lært at æde inden fravænning
Læs merePelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed
Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereDJF rapport. Velfærd hos malkekøer og kalve. Lene Munksgaard og Eva Søndergaard (red.)
DJF rapport Velfærd hos malkekøer og kalve Lene Munksgaard og Eva Søndergaard (red.) Husdyrbrug nr. 74 November 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 74 November 2006 Velfærd hos malkekøer og kalve Lene Munksgaard
Læs mereFODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015
FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mere