Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten"

Transkript

1 Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder på den enkelte bedrift. Hurtigt og nemt plottes punktvejningerne ind på en standartkurve og alle medarbejder kan se, på hvilke alderstrin kalvene ikke lever op til den ønskede tilvækst. Flere forskellige faktorer har betydning for både kalvenes totale tilvækst, men også deres marginale tilvækst og vil blive gennemgået herunder. Det er den marginale tilvækst, som skal bruges som styrringsværktøj på bedriften. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft, Slagtekalverådgiver v. DLBR Slagtekalve Baggrund Tre slagtekalveproducenter har foretaget punktvejninger på kalve indsat i perioden fra februar til og med maj Datasættet består af i alt 505 slagtekalve fra de tre slagtekalveproducenter, som hver især bidrager med hhv. 120, 274 og 108 slagtekalve. Punktvejningerne er foretaget på strategisk udvalgte tidspunkter, således at de viser hvordan kalvene har klaret sig igennem mælkefodringsperioden (2,6 mdr.), igennem den kritiske periode efter fravænning (5,4 mdr.), samt omkring det tidspunkt hvor kalvenes marginale tilvækst topper (7,9 mdr.). Derudover vejes kalvene ved indgang samt ved slagtning, således at hver kalv bidrager med 5 vejede vægte igennem opfedningsperioden. Der beregnes en daglig tilvækst fra fødsel til indgang, ud fra forudsætningen om at kalvene har haft en fødselsvægt på 45 kg, og at nettovægten svarer til 50 % af levendevægten. Slagtevægten, som er den sidste vejning, er den levende vejet vægt fra slagteriet. Slagteriets levende vejede vægt (den sidste vægt i kurverne) vil være lavere end kalvenes vejet vægt umiddelbart inden den forlod bedriften, da kalvene under transport og frem til slagtning ikke optager hverken væske eller foder og samtidig kommer af med gødning og urin. Reelt set vil kurvens dyk fra 4. vejning og frem til den 5. vejning ved slagtning derfor ikke være så stort, som vi ser det i kurverne i artiklen her, fordi vi bruger slagteriets vægte. Total tilvækst og tilvækstkurver afhænger af antallet af sygdomsbehandlinger De marginale tilvækstkurver i figur 1 herunder viser produktionseffektiviteten, når kalvene er grupperet efter høj (kalve > g/dag), medium (1.190 g/dag < kalve < g/dag) og lav (Kalve < g/dag) bruttotilvækst. Den sorte stiplede kurve viser den gennemsnitlige marginale tilvækstkurve for alle 505 medvirkende kalve, som i gennemsnit har opnået en bruttotilvækst på gram per dag. Den stiplede grønne kurve viser den marginale tilvækst kurve, ved en ønsket tilvækst på gram per dag, og med et tilvækstmønster lig den marginale tilvækstkurve fra håndbogen i Kvæghold. Som figur 1 illustrerer, så opnås den højeste marginale tilvækst samt bruttotilvækst hos kalve, der indsættes med den højeste indgangsvægt, samt den højeste beregnede tilvækst fra fødsel til indgang. I overensstemmelse hermed ses det også, at kalvene der indsættes med den laveste indgangsvægt og den laveste beregnede tilvækst fra fødsel til indgang, opnår den laveste marginale tilvækst samt bruttotilvækst. Differencen i beregnet bruttotilvækst fra fødsel til indgang, mellem de bedste og de dårligste 25 procent, ligger på 84 gram per dag. Slagtekalvene med den højeste bruttotilvækst, ligger over de andre fra indgang til afgang. Sammenlignes de 25 bedste med den ønskede marginale tilvækst kurve ses det, at slagtekalvene i opgørelsen her, tilvækstmæssigt topper på et senere tidspunkt end kalvene som ligger til grund for tilvækstkurverne i Håndbog i kvæghold. Figur 2 herunder viser det gennemsnitlige antal af behandlinger for hhv. lungebetændelse og klovbrandbylder (KBB) i de tre forskellige tilvækst-grupper. Her ses det, at tilvæksten stiger i takt med at antallet af behandlinger for både lungelidelser og klovbrandbylder falder. De kalve der opnår den højeste tilvækst er altså samtidig de kalve, som er blevet behandlet færrest gange for både lungebetændelse og klovbrandbylder.

2 Figur 1 Marginal tilvækst, grupperet efter højeste, laveste og medium bruttotilvækst. Den sorte kurve illustrerer den gennemsnit marginale tilvækst for alle kalve mens den grønne kurve illustrerer den marginale tilvækstkurve, ved en tilvækst på gram per dag. Figur 2 De brede søjler visere tilvæksten (g/dag) hos slagtekalve grupperet efter højeste, laveste og medium bruttotilvækst. De tynde søjler viser antallet af behandlinger per kalv for hhv. lungebetændelse og klovnbrandbylder (KBB). Besætningsvariation De tre medvirkende slagtekalveproducenter har blandt andet forskellige staldsystemer, rutiner og foder. Det er derfor forventeligt, at vi vil se en besætningsvariation. Figur 3 herunder viser marginale tilvækstkurver udarbejdet på baggrund af punktvejninger fra de tre slagtekalveproducenter. Figuren viser en variation mellem bedrifterne (hhv. grøn, blå og grå kurve). Endvidere viser kurverne, at det ikke nødvendigvis er den producent der som udgangspunk har de bedste kalve, som også slagter kalve med den højeste tilvækst. Slagtekalveproducenten, der repræsenteres ved den grå kurve, indsætter store kalve med en høj tilvækst, men på grund af et fald i kalvenes marginale tilvækst, slagtes de med en lavere totalt tilvækst, end slagtekalveproducenten der repræsenteres ved den grønne kurve. Den marginale vækstkurve viser her, at kalvene der repræsenteres ved den grå kurve, oplever en fald i tilvækst allerede ved 3,5-4 måneders alderen. I denne bedrift skal der altså sættes fokus på, at få kalvene bedre igennem den kritiske periode efter fravænning. Slagtekalveproducenten, der repræsenteres ved den grønne kurve gør det, i forhold til slagtekalveproducenten med den blå kurve, rigtig godt og skal have fokus på at indsætte nogle større kalve med en højere tilvækst fra fødsel til indgang. Sammenlignes de marginale tilvækstkurve med kurven fra håndbog i kvæghold, ser vi igen en forskydning i hvornår kalvenes marginale tilvækst topper. Resultaterne her sår derfor tvivl, om hvorvidt kurverne fra håndbog i kvæghold er repræsentative at bruge som standardkurve for danske slagtekalveproducenter i Der opleves ikke kun stor variation imellem de medvirkende slagtekalveproducenter i forhold til tilvækst. Der ses også stor forskel på antallet af behandlinger samt besætningsdiagnoser mellem de tre bedrifter. I Tabel 2 fremgå det gennemsnitlige antal behandlinger per kalv, for de hyppigst forekommende sygdomme hos slagtekalveproducenter (lungebetændelse, klovbrandbylder, mellemørebetændelse, coccidiose, øjenbetændelse, lemmelidelser og ledbetændelse). Slagtekalveproducenten med den laveste bruttotilvækst (SP 2), har totalt set flest behandlinger per kalv. Endvidere ses det, at kalvene fra slagtekalveproducenten med den højeste bruttotilvækst (SP 1), modtager næsten lige så mange behandlinger for lungebetændelse som SP 2. Dette kan være et resultat af en højere behandlingseffekt hos kalve fra SP 1. Det er ligeledes interessant at se, at ingen af kalvene fra SP 1 er behandlet for coccidiose eller klovbrandbylder.

3 Tabel 1 Gennemsnitlig bruttotilvækst samt antal behand-linger per kalv for de hyppigst forekommende sygdomme i slagtekalvebesætninger, for de tre slagtekalveproducenter Figur 3 Kurver over marginal tilvækst hos slagtekalve-producent 1(blå), 2 (grå) og 3 (grøn) samt kurven fra håndbog i kvæghold (sort stiplet) Tilvækstkurve for Dansk kalv kontra tyrekalve Kalve fra alle tre slagtekalveproducenter, leveres til Danish Crown konceptet Dansk Kalv. Som forventet ligger den marginale tilvækstkurve noget lavere for de kalve, der dumper Dansk Kalv klassificering og kategoriseres som tyrekalve, figur 4. Denne gennemsnitlige bruttotilvækst for Dansk Kalv ligger på gram per dag, mens den for tyrekalvene ligger på kun gram per dag. På kurven ses det, at tyrekalvene allerede ved indsættelse i besætningen ligger på en lavere beregnet tilvækst fra fødsel til indgang, og at de bibeholder dette lavere niveau hele vejen igennem opfedningsperioden. Endvidere ses det, at kurven knækker mellem 6 og 7 måneder på tyrekalvene, mens den marginale tilvækstkurve for kalve, der godkendes til Dansk Kalv, først topper ved omkring 8 måneders alderen. Behandlingsfrekvensen for lungebetændelse er højest hos tyrekalve, der i gennemsnit modtager 1,84 behandlinger per kalv mod 1,57 behandlinger per kalv for Dansk Kalv kalve. Der ses ingen forskel imellem de kalve de godkendte til Dansk Kalv og behandlingsfrekvensen for behandling af klovbrandbylder. Betydning af sygdomsbehandlinger for bruttotilvæksten Figur 5 herunder viser betydningen af behandling for lungebetændelse, klovbrandbylder og coccidiose i forhold til kalvenes bruttotilvækst samt betydning af antallet af behandlinger. På figuren ses det, at kalvene som ikke modtager nogen behandling for lungebetændelse, opnår en lavere bruttotilvækst end de kalve der modtager både én og to behandlinger. Dette tyder på, at der kan have været nogle behandlingskrævende kalve i gruppen uden behandlinger, som ville have haft positiv effekt af en rettidig og korrekt behandling. Bruttotilvæksten falder på de kalve der modtager flere end 3 behandlinger for lungebetændelse. Behandling af klovbrandbylder ser ud til have negativ effekt på kalvenes bruttotilvækst allerede fra første behandling, og falder yderligere på de kalve som har modtaget to behandlinger. Værst ser det ud for de kalve som behandles for coccidiose, hvor bruttotilvæksten falder fra til gram per dag. Coccidiose er altså tydeligvis en særdeles tabsgivende lidelse hos slagtekalve.

4 Figur 4 Marginale tilvækstkurver for Dansk Kalv kalve og Tyrekalve. Figur 5 Søjlerne viser betydningen af antallet af behandlinger for 3 hyppigt forekommende lidelser i forhold til kalvenes bruttotilvækst. Sammenhængen mellem bruttotilvækst, behandlinger og slagtefund Generelt opnår kalvene med fund af kroniske lungelidelser, kroniske bughindebetændelser eller leverbylder, en lavere bruttotilvækst end kalve uden slagtefund. På figur 6 ses det, at kalve med fund af kroniske lungelidelser ved slagtning, opnår en markant lavere bruttotilvækst og har modtaget flere behandlinger for lungelidelser, end kalve uden fund af kroniske lungelidelser. Det tyder på, at de syge kalve behandles, men med begrænset effekt, hvorfor lungebetændelse hos nogle kalve udvikler sig til at blive en kronisk tilstand. Der ses ingen sammenhæng mellem fund af kroniske lungelidelser og antallet af behandlinger for klovbrandbylder. Figur 6 Sammenhængen mellem bruttotilvækst, behandlinger for lungebetændelse og klovbrandbylder (KBB) og fund af kroniske lungelidelser ved slagtning. Figur 7 Sammenhæng mellem bruttotilvækst, behandlinger for lungebetændelse og klovbrandbylder (KBB) og fund af leverbylder ved slagtning. På figur 7 ses det, at kalve med fund af leverbylder, opnår en lavere bruttotilvækst og har modtaget flere behandlinger for lungelidelser og klovbrandbylder, end kalve uden fund af kroniske lungelidelser. Det er typisk kalve som oplever en ubalance i vommen, som udvikler leverbylder. Denne ubalance kan også føre til en svækkelse af klovhornet, som øger risikoen for indtrængen af bakterier, der forårsager klovnbrandbylder. Dette er et kendt fænomen hos slagtekalve, der fodres med stivelsesrige kraftfoderrationer, som får ph i vommen til at falde. Sygdom som eksempelvis lungebetændelse, kan endvidere resultere i udsving i foderoptag og dermed vom ph, hvilket kan være medvirkende årsag til den sammenhæng der ses i figuren.

5 På figur 8 ses det, at kalve med fund af kronisk bughindebetændelse, opnår en lavere bruttotilvækst, end kalve uden fund af kroniske lungelidelser. Modsat de tidligere fund, opnår kalve med fund kroniske bughindebetændelse færre behandlinger for både lungebetændelse samt klovbrandbylder. Konklusion Kalvenes tilvækst og trivsel har Figur 8 Sammenhængen mellem bruttotilvækst, behandlinger for lungebetændelse og klovbrandbylder (KBB) og fund af kroniske bughindebetændelse ved slagtning allerede ved indgang, stor betydning for hvordan de klare sig igennem produktionssystemet. Forudsætningerne for en høj bruttotilvækst, starter altså allerede inden kalvene indsættes i besætningen. Kalvene skal nemlig være tilvækstmæssigt godt i gang allerede ved indgang til slagtekalvebesætningen. Når kalven først er inde i slagtekalvebesætningen, er der flere faktorer der gør sig gældende. Først og fremmest ses en besætningsvariationen, som beskriver de forskelle der er i management, fodring, opstaldningssystemer mv. mellem slagtekalveproducenter. Disse variationer har stor betydning for kalvenes marginale tilvækstkurve, hvor denne kan bruges som et aktivt styrringsværktøj på den enkelte bedrift, til at lokalisere aktuelle fokusområder i bedriften. Da der ses stor forskel mellem hældning og toppunkt af den marginale tilvækstkurve fra håndbog i kvæghold og marginale tilvækstkurver for nærværende data, er der brug for yderligere opfølgning herpå. Det er vigtigt, at have en repræsentativ standartkurve til rådighed, når slagtekalveproducenter blandt andet skal bruge denne som styrringsværktøj ved punktvejning af kalve. Derudover har antallet af behandlinger stor betydning for kalvenes bruttotilvækst. Kalve med to eller færre behandlinger for lungebetændelse klare tilvækstmæssigt markant bedre end kalve med flere end 3 behandlinger for lungebetændelse. Ligeledes ses det, at kalve der behandles for klovbrandbylder også lider et tilvækstmæssigt tab. Værst ser det ud for kalve, der er behandlet for coccidose, som lider et stort tilvækstmæssigt tab. Når kalvene slagtes, fremgår eventuelle slagtefund på slagteafregningen og de er heller ikke uden betydning for kalvenes tilvækst. Kalve med fund af leverbylder eller kroniske lidelser på lunger eller bughinde, oplever ligeledes til tab i bruttotilvæksten.

Projekt Indsætterstrategi Dansk Kvægkongres 26. februar 2018

Projekt Indsætterstrategi Dansk Kvægkongres 26. februar 2018 Projekt Indsætterstrategi 2016-2017 Dansk Kvægkongres 26. februar 2018 Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Afprøvning af Alt ind Alt ud Definition af Alt

Læs mere

BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg

BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 BLIV SKARP TIL AT BRUGE - DMS TIL REGISTRERING

Læs mere

Sikker overgang fra mælk til fast foder. Optimal trivsel af slagtekalve - opgørelser af data fra 4 slagtekalvebesætninger

Sikker overgang fra mælk til fast foder. Optimal trivsel af slagtekalve - opgørelser af data fra 4 slagtekalvebesætninger Sikker overgang fra mælk til fast foder Optimal trivsel af slagtekalve - opgørelser af data fra 4 slagtekalvebesætninger og Kvægdatabasen Titel: Optimal trivsel af slagtekalve - opgørelser af data fra

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Beregning af leveringsdato

Beregning af leveringsdato Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: kammerherre@kammerherre.dk. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,

Læs mere

Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.

Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf. Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.: 2311 8618 Disposition Stil krav til Jeres leverandører Høj tilvækst

Læs mere

KALVES BEHOV FOR VAND

KALVES BEHOV FOR VAND KALVES BEHOV FOR VAND Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Mogens Vestergaard Seniorforsker & Chefkonsulent AU & DLBR Slagtekalve

Læs mere

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de

Læs mere

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen

Læs mere

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg. Slagtekalve Kraftfoder til slagtekalve af Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen 2, Jakob Kvistgaard 3, Per Spleth 4 og Niels Bastian Kristensen 1 1 Institut for Husdyrbiologi og -sundhed,

Læs mere

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering

Læs mere

FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? OVERGANGSFODRING AFSLAGTEKALVE FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? MOGENS VESTERGAARD, NATASHA DRAKE, PER SPLETH OG ANNEDORTE JENSEN KVÆGKONGRES 2018 HVORFOR INTERESSERE

Læs mere

Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft

Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Kalvedødelighed i DK 2004-2017 1 Kalvedødelighed Diarré er

Læs mere

DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen

DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen DB Tjek Slagtekalv Indhold DB Tjek Slagtekalv... 1 Arbejdsgangen... 1 Fanen OMSÆTNINGER... 2 INDGANG... 3 LEVEBRUG... 4 SLAGTNING... 5 DØD... 6 OPDATERING FRA KVÆGDATABASEN... 6 Fanen STATUSPRISER... 8

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om:

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om: Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Artiklen skrevet af: Hans Lund og Aase Holmgaard, Økokvægrådgivere, Jysk Økologi, Brørup Baggrund og formål I 2001 viste

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018

Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018 Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018 Plan/program Formål med tyrekalve Kort om kalven Div. intro om kalve/ungtyre-produktion Fodring Sygdomme Slagtning og klassificering Andre slagtedyr (køer, krydsningskalve,

Læs mere

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND

Læs mere

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en

Læs mere

Faktorer med betydning for dine produktionsresultater

Faktorer med betydning for dine produktionsresultater DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 5 - Maj 2016 Faktorer med betydning for dine produktionsresultater DLBR Slagtekalve har udvidet benchmarkingen for 2015 med producentinterviews om management, opstaldning

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business

Læs mere

Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens

Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens Test af Presuin fodringskonceptet til pattegrise Kan vi øge produktiviteten i både farestald og klimastald ved vådfodring af pattegrise? Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens Test af Presuin fodringskonceptet

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv

Læs mere

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Kalveleverandør kontrakt

Kalveleverandør kontrakt 3. maj 2016 Kalveleverandør kontrakt - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En kalveleverandør kontrakt er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet mellem mælkeproducenten

Læs mere

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag

Læs mere

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede. Notat SEGES P/S Kvæg Kravspecifikation, registrering og enkeltdyrslister Ansvarlig SANC/LAN Redigeret 18-08-16 Projekt: Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Side 1 af 7 Kravspecifikation vedr. registreringsfelter

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:

v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var

Læs mere

:20:23 1 / 5

:20:23 1 / 5 Balance 01-07-2018-30-09-2018 Indgange Stk. Vægt Gns. vægt Antal Afgange Vægt Gns. vægt Status 1.131 84.825 75,00 Flyttet 0 0 Købt 0 0 Slagtet 1.186 134.162 113,12 Flyttet 1.565 39.793 25,43 Solgt 127

Læs mere

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Forum for Får og Geder Økonomi i lammeproduktionen Konsulent Lene Stolberg P:\s Kongres 2005\Får_&_Geder\Lene Stolberg.ppt Hvad tjener lammeproducenter

Læs mere

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016)

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Af kvægdyrlæge Erling Andersen, LVK Vaccinationer i slagtekalveproduktionen. For nogle uger siden deltog jeg i verdenskongressen for kvægdyrlæger,

Læs mere

1. hovedforløb Kvier

1. hovedforløb Kvier 1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Parasitbekæmpelse på græs får og geder

Parasitbekæmpelse på græs får og geder Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter

Læs mere

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne Avlsarbejdet med kødkvægsracerne aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Landskonsulent H. C. Hansen, Dansk Kvæg/Dansire Landscentret Dansk Kvæg Eksport af avlsdyr

Læs mere

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere