AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg
|
|
- Olivia Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau med besætninger, der malker traditionelt 2 gange dagligt, og kan øges via et bedre samspil mellem kvægbruger, køer og robotter. Ydelsen kan primært fremmes gennem øget fokus på rutiner og procedurer knyttet til malkning. Tilsyneladende kan fodertildelingen også trimmes mange steder. Fodringen er et virkemiddel i forhold til at opnå en høj andel af frivillige malkninger, men betydningen af fodringen som virkemiddel må ikke overvurderes. Fodringen i besætninger med AMS skal først og fremmest sikre, at køerne får den nødvendige mængde energi og næringsstoffer til at præstere en høj ydelse og gennemgå et laktationsforløb, hvor de kommer ud i passende huld ved goldning. Baggrund Analyser af regnskabsdata fra 2010 og 2011 har vist, at driftsresultatet i besætninger med AMS som et gennemsnit ligger på et lavere niveau sammenlignet med besætninger, der malker traditionelt (Krogh og Justesen, 2013). Samme analyse viste, at de bedste bedrifter med AMS faktisk har bedre resultater end de bedste bedrifter med traditionel malkning. Analysen konkluderer, at MAL- KEROBOTTEN i sig selv ER IKKE ÅRSAG TIL DÅRLIG ØKONOMI, og det understreges, at der er et uudnyttet produktion-potentiale i besætninger med AMS. Mælkeproduktion i besætninger med AMS er betinget af et velfungerende samspil mellem kvægbruger, ko og malkerobot. Det kan være svært at se, hvor i samspillet der skal sættes ind for at optimere resultatet. Samtidig har der hos kvægbrugerne været en tilbageholdenhed i forhold til at ændre på foder, indstillinger eller rutiner knyttet til driften af AMS af frygt for at bringe ubalance i systemet. Det afspejler, at veldokumenteret viden, om hvordan forskellige tiltag påvirker samspillet i driften af AMS, fortsat er sparsom. Danmark er fortsat det land i verden, hvor andelen af bedrifter, der benytter AMS, er størst. Det betyder på den ene side, at vi ikke kan forvente et stort bidrag af viden fra udenlandske forsøg og undersøgelser. Samtidig betyder det, at der i Danmark findes et enestående stort datagrundlag omkring AMS. Disse data kan bruges til at afsløre, hvordan kvægbruger, ko og robotter spiller sammen. Gennem de seneste tre år er der under forskellige projekter ved Videncentret for Landbrug, Kvæg i samarbejde med kvægbrugere, lokale kvægbrugskonsulenter og rådgivere fra firmaer, der forhandler malkerobotter, indsamlet data og erfaringer med det formål at belyse, hvordan produktionspotentialet i besætninger med AMS kan udnyttes bedre. Nærværende bilag giver en status på den viden og de erfaringer, der er indhentet i disse undersøgelser så vidt som hertil. Bedre opstart af køer i AMS En sammenligning af besætninger, der malker med AMS hhv. traditionelle malkningssystemer, har vist, at der som gennemsnit ikke er forskel på EKM-ydelsen pr. årsko (Byskov et al., 2010). Ydelsesforløbet gennem laktationen er imidlertid forskelligt mellem besætninger, der malker hhv. traditionelt to gange dagligt og med AMS (Bossen, 2011), og særligt bemærkelsesværdigt er det, at ydelsen de første 6 laktationsuger var tydeligt lavere hos køer i AMS-besætninger sammenlignet med køer der malkes traditionelt.
2 Det har efterfølgende vist sig, at den lave ydelse hos køer i AMS besætninger i højere grad er knyttet til forhold omkring malkning sammenlignet med forhold omkring fodring. Konklusionen bygger på viden om den lave startydelse, kombineret med resultater fra forskellige dataanalyser lavet i forbindelse med projektet Bedre opstart af køer i AMS i 2012: Indenfor besætningen er der statistisk sikker sammenhæng mellem kraftfodertildeling, malkningsfrekvens og ydelse. Det skyldes formodentlig, at højere ydelse udløser større kraftfodertildeling og hyppigere malketilladelse. På tværs af besætninger er der ingen statistisk sikker virkning af kraftfodertildeling eller malkningsfrekvens på ydelsen 0-56 d.e.k eller på besætningens årsydelse. Der er svag indikation af lavere ydelse hos køer 0-56 d.e.k i besætninger, hvis foderniveau oversteg det aktuelle ydelsesniveau væsentligt. Der er statistisk sikker positiv korrelation mellem ydelsen 0-56 d.e.k og besætningernes årsydelse Malkningsintervaller >16 timer viser tendens til negativ virkning på ydelsen 0-56 d.e.k Variationen i malkningsintervaller har statistisk sikker negativ virkning på ydelsen 0-56 d.e.k. Malkningsfrekvensen efter kælvning skal øges hurtigere Figur 1 skitserer hvordan en kos ydelse forholdsmæssigt påvirkes af hhv. malkningsfrekvens og malkningsintervaller. Ydelsen hos en ko, der malkes i et traditionelt malkningssystem to gange dagligt med 12 timers malkningsinterval, er sat til 100. Ydelsen hæmmes af ulige malkningsintervaller som f.eks. malkning med 14 og 10 timers malkningsinterval og den relative ydelse bliver lavere end 100. Hvis ulige malkningsintervaller samtidig varierer fra dag til dag (f.eks. 10, 14, 15, 9, 12, 12), påvirker det ydelsen mere negativt. Undersøgelser af køernes ydelse ved 2 vs. 3 gange malkning med lige malkningsintervaller peger på en merydelse ved 3 gange malkning på 10 % - dog med stor variation (Byskov, 2010). Malkes køerne 3 gange dagligt med ulige malkningsintervaller og/eller varierende malkningsintervaller kan der ikke forventes samme høje ydelsesstigning, som ved at gå fra to til tre gange daglig malkning med lige store ensartede malkningsintervaller. Figur 1. Principskitse; betydningen af antal daglige malkninger, malkningsintervallernes længde og ensartethed for koens ydelse.
3 Figur 2 viser den gennemsnitlige malkningsfrekvens gennem laktationen hos Holstein køer i besætninger med AMS. Kurvernes niveau afhænger af robotfabrikat og kotrafiksystem, men forskellene er små. Det ses, at ældre køer forholdsvis hurtigt kommer op på 3 daglige malkninger, men malkningsfrekvensen falder hurtigt igen. Hos 1.kalvskøerne stiger malkningsfrekvensen langsomt indtil omkring 60 dage efter kælvning, men den kommer ikke over 3. Hos Jersey forbliver malkningsfrekvensen over 3 indtil 60 dage efter kælvning, mens kurven for malkningsfrekvens hos 1.kalvskøer har nogenlunde samme forløb som hos Holstein. Hvis man skal opnå den fulde effekt på ydelsen af hyppige malkninger (3-4 gange dagligt), skal køerne malkes 3-4 gange dagligt gennem hele laktationen. Undersøgelser af malkningfrekvensens betydning for ydelsen har dog vist, at en høj malkningsfrekvens i første del af laktationen har en afsmittende virkning på ydelsen gennem resten af laktationen også selvom malkningsfrekvensen aftager gennem laktationen. Det er derfor særligt vigtigt, at malkningsfrekvensen er høj i den periode, hvor køernes ydelse stiger. Det har samtidig den fodringsmæssige virkning, at køerne får deres kraftfoder fordelt over flere besøg. Figur 2. Gennemsnitlig malkningsfrekvens gennem laktationen hos Holstein køer i besætninger med AMS. Resultaterne peger på, at ydelsen 0-56 dage efter kælvning, og dermed laktationsydelsen i et stort antal besætninger, kan øges betydeligt gennem en højere malkningsfrekvens hos køer i de første laktationsmåneder. På den baggrund er der udarbejdet nye anbefalinger omkring malkning i forbindelse med opstart af ny laktation, som skitseret i figur 3.
4 Figur 3. Nye anbefalinger for malkning af køer i besætninger med AMS Ret fokus på den ernæringsrigtige fodring Som i andre besætninger skal fodringen i besætninger med AMS sikre at koens tildeles den nødvendige mængde energi og næringsstoffer til en høj mælkeproduktion. I besætninger med AMS er fodringen samtidig et virkemiddel i forhold til at sikre en god motivation for robotbesøg. Fodringen, som et virkemiddel til at øge køernes motivation for robotbesøg, bør aldrig kompromittere den ernæringsrigtige fodring. Analysen af data fra projektet Bedre opstart af køer i AMS gav ikke anledning til at ændre på de grundlæggende anbefalinger omkring fodring af køer i AMS (Kristensen, 2004). En ernæringsrigtig ration efter anbefalingerne kan fint give den nødvendige motivation for robotbesøg, men grænserne, for hvor meget man kan bevæge sig væk fra den ernæringsrigtige fodring, er mere snævre. I besætninger med traditionel malkning kan sortering i grundfoderet, skævheder omkring fordelingen af foderprotein mellem kraftfoderautomat og foderbord, et for højt foderniveau i forhold til den aktuelle ydelse foregå ubemærket i meget lang tid. I en AMS-besætning kan de samme uhensigtsmæssigheder efter nogle måneder give tydelige problemer (nedgang i malkninger, flere hentekøer) med en lang løsningshorisont. Tidlig afsløring af sådanne uhensigtsmæssige forhold knyttet til fodringen kræver en overvågning af produktionen indenfor delgrupper af køer, 1.kalvs vs. øvrige, tidligt-, midt-, og senlakterende køer, køer ved forskellige robotter mv. De ernæringsmæssigt vigtigste fokusområder: 1) Nøje tilpasning af foderniveauet er vigtigt! - Undgå for højt foderniveau Fodringen bør tilsigte et ydelsesniveau, der højest overstiger besætningens aktuelle ydelsesniveau med kg EKM. Grundfoderrationens energiindhold skal svare til det ønskede ydelsesniveau fratrukket den gennemsnitlige kraftfodertildeling i malkerobotten som anbefales at ligge på 3-4 kg kraftfoder. - Undgå lavt foderniveau Vær særlig opmærksom på hvor meget og hvordan halm indgår i grundrationerne. Jævnlig justering af fodermængden med halm, afhængig af foderrestens størrelse, er en dårlig løsning.
5 2) Undgå at køerne sorterer i grundblandingen!!! 3) I robotten tildeles 3-4 kg kraftfoder/ko/dag i gennemsnit over laktationen Tildeling af 3 kg kraftfoder pr. ko pr. dag i gennemsnit over laktationen er tilstrækkeligt til at få staldfodrede køer til at søge robotten, forudsat de ikke - i igangværende laktation har været vænnet til højere niveauer for kraftfodertildeling. En lav gennemsnitlig kraftfodertildeling i robotten, kræver en mere flad kraftfodertildelingskurve, så tildelingen til senlakterende køer ikke bliver for lav. 4) Tildel højest 6 kg kraftfoder/ko/dag i malkerobotten Det er svært for køerne at nå at optage 6 kg kraftfoder/dag i robotten, og forsøg viser, at en stigning fra 4 til 6 kg kraftfoder pr. ko pr. dag giver en betydelig højere foderrest. Det tildelte kraftfoder bliver derved ikke ædt af de køer, det var tiltænkt. 5) Strategifodring kan være en fordel Dette er særlig relevant på bedrifter, hvor den løbende justering af kraftfodertildelingen efter ydelse foregår manuelt og ikke gennemføres hver eller hver anden uge. Ved strategifodring tildeles køerne samme daglige kraftfodermængde gennem hovedparten af laktationen, mens der tillades en regulering af kraftfodertildelingen i de sidste f.eks. 12 laktationsuger med henblik på at sikre rette huld ved goldning. Suppler med sunde virkemidler I forbindelse med projektet Bedre opstart af køer i AMS er det også forsøgt at samle op på erfaringer og eksisterende viden omkring nogle af de fodringsmæssige virkemidlers betydning for besøgsfrekvensen. Det har ledt frem til følgende: a) Tildeling af frisk foder 1-2 gange dagligt er nok Forudsat fodring ad libitum giver flere end 2 daglige udfodringer ikke i sig selv højere foderoptagelse, øget aktivitet eller flere malkninger. Med mindre der er et automatisk udfodringsanlæg, hvis kapacitet betinger flere daglige udfodringer, er der ingen grund til at udfodre mere end 1-2 gange dagligt. b) Tildel grundfoder på samme tidspunkt hver dag Robotten vasker på præcis samme tidspunkt hver dag, og det indarbejder køerne i deres daglige malkerytme. Ligesom vasketidspunkt og tidspunkt for hentning af køer til robotten er udfodring en aktivitet i stalden, der påvirker køernes malkerytme. Præcis samme udfodringstidspunkt fra dag til dag, forventes derfor at forstyrre køernes malkningsrytme betydelig mindre end udfodringstidspunkter der varierer f.eks minutter. c) Ingen væsentlig positiv virkning af tomt foderbord Fodring ad libitum sikrer den højest mulige foderoptagelse. Tomt foderbord kan have en positiv virkning på køers aktivitet, men det er ikke en metode, der kan forventes at skabe en grundlæggende øget motivation for robotbesøg, uden at det samtidig går ude over køernes samlede foderoptagelse og ydelse.
6 Laktationskurver er næsten u-undværlige Som tidligere nævnt har malkningsfrekvensen stor betydning for ydelsen i de første uger hos køer i AMS besætninger. Et igangværende delprojekt Besøgsfrekvens har taget hul på at belyse, hvordan malkningsfrekvensen hos køer i den tidlige laktation kan sikres. Til det formål har 8 konventionelle besætninger deltaget i en undersøgelse med fokus på samspillet mellem manden, robotten og køerne i forhold til at sikre malkningsfrekvensen. Besætningerne, der var udvalgt efter at have mange, middel eller få hentekøer, har i en periode på 3 måneder registreret, hvilke køer der blev hentet til malkning, og hvornår de blev hentet. Registreringerne blev koblet med informationer om malkninger og kraftfodertildeling fra robotterne og stillet op i en række figurer, der med laktationsdage ud af x-aksen viste 1) malkningsfrekvens, 2) ydelse, 3) hentekofrekvens, 4) kraftfodertildeling. En sammenstillig af disse resultater har indtil videre i 6 af de 8 besætninger vist, at forhold knyttet til fodringen i praksis tilsyneladende står mere eller mindre i vejen for, at køerne kan præstere optimalt. Som et eksempel viser figur 4 kraftfodertildeling (a) og ydelse (b) i en af undersøgelsens besætninger. Det ses at 1.kalvskøernes ydelse relativt lav i forhold til de ældre køers ydelse, og at 1.kalvskøernes ydelse stiger helt frem til et sted mellem 150 og 200 dage efter kælvning. Det indikerer, at noget står i vejen for 1.kalvskøernes foderoptagelse og dermed for deres ydelse. Det ses at kraftfodertildelingen til 1.kalvskøer falder med ca. ½ kg umiddelbart efter laktationsdag 60. Nedtrapningen afspejler sig i ydelsen, der falder lidt i perioden efter laktationsdag 60, for så at stige igen og nå et toppunkt mellem 150 og 200 dage efter kælvning. Afbøjningen på kraftfoderkurven ved 60 dage skyldes et skift i indstillinger for kraftfodertildeling, som falder uhensigtsmæssigt ud. Udfodret kraftfoder, kg pr. ko pr. dag klv øvrige Afstand fra kælvning, Dage
7 Ydelse, kg mælk pr. ko pr. dag klv øvrige Afstand fra kælvning, Dage Figur 4. A) Kraftfodertildelingen og B) Ydelsen gennem laktationen hos 1.kalvs og øvrige køer gennem laktationen i en besætning fra delprojektet Besøgsfrekvens under projektet Optimal udnyttelse af AMS. Uddybende information Bossen, D., Lavere ydelse i tidlig laktation hos køer i AMS besætninger. KvægInfo 2202 Bossen, D., Martinussen, H.; Reduceret kraftfoder i AMS. KvægInfo Bossen, D., Martinussen, H.; Guide til bedre opstart af køer i AMS. KvægInfo xxxx Byskov, M.V., Nielsen, N.I., Kjeldsen, A.M., Andersen, T., Samme ydelse ved 2 daglige malkninger og AMS. KvægInfo Kristensen, T., Fodring i forbindelse med AMS. KvægInfo Krogh, J. og Justesen, P., Bedre økonomi med AMS. Bilag til Kvægkongres Martinussen, H., Kjeldsen, A.M., Søndergaard, E., Christensen, A-L., Optimal udfodringsfrekvens til malkekøer. KvægInfo 2280.
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Introduktion Robotmalknings betydning for ydelsen Fodrings betydning for ydelsen Fodring som virkemiddel på besøgsfrekvens Link til European Agricultural
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereBedre opstart af køer i AMS
Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereForsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter
2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling
Læs mereKraftfoderstrategier i et AMS system
Kraftfoderstrategier i et AMS system Martin R. Weisbjerg og Lene Munksgaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sammendrag Automatisk
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereAMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011
AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereFuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen
Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereTrim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening
Trim dit AMS system 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Hvad forstår vi ved kapacitet i AMS Høj produktion pr.
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereLELY. Herd Managementprogrammer 11
LELY Produktnavn Sælges som T4C TIME FOR COWS. Sælges sammen med LELY s automatiske malkesystemer. Exchange modulet giver mulighed for dataudveksling, men benyttes kun ved opstart. Krav til hardware/internet
Læs mereFodring i forbindelse med AMS
KvægInfo nr.: 1413 Dato: 03-12-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af Troels Kristensen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk Fodring i forbindelse
Læs mereSARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?
SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereFem AMS-nøgletal der styrer din besætning
Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow
Læs mereOpmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.
DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereBekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498
Læs mereSARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter
SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen
Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereKlovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mereFokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereEnergibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning
AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel
Læs mereFULLWOOD, Fusion Crystal
FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet
Læs mereOptimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis
Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og
Læs mereKrydsning et stærkt alternativ
Krydsning et stærkt alternativ Morten Kargo Sørensen og Anders Fogh Krydsning hos andre arter På New Zealand er ⅓ af køerne krydsninger 4,25 millioner malkekøer i New Zealand Betydelig krydsningsfrodighed
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereSodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting
Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereS.A. Christensen & Co
S.A. Christensen & Co Produktnavn Sælges som SATURNUS. Sælges p.t. sammen med Galaxy malkerobot. I fremtiden vil det sælges som managementprogram til anvendelse sammen med alle produkter fra S.A. Christensen
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereFEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Læs merePoul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN
Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereWestfaliaSurge. Herd Managementprogrammer 33
WestfaliaSurge Produktnavn Sælges som DAIRYPLAN C21. Programmet sælges som et grundmodul, hvortil der kan købes tillægsmoduler til følgende fem muligheder: Håndholdt palm-pc, dataudveksling med Kvægdatabasen,
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mereFRISTELSER VED AFGRÆSNING
FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereKalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Læs mereSTRANGKO. Herd Managementprogrammer 22
STRANGKO Produktnavn Sælges som STRANGKOFARM CONTROL II MANAGEMENTSYSTEM. Programmet sælges som et grundmodul, hvilket indeholder kalender og foderprogram, samt delmoduler til aktivitetsmåling, kommunikation
Læs mereArbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg
Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Hovedkonklusionerne Signifikant forskel på AMS og malkestald - 8 timer pr. årsko
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereBetydningen af kraftfoderets smag i et AMS system
Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereVelkommen på kursus LELY CENTER HERRUP. farming innovators
LELY CENTER HERRUP farming innovators Velkommen på kursus Vi har til efterårs-/vintersæsonen sammensat et kursusprogram med fokus på T4C managementprogrammet, mælkekvalitet samt at få mere kendskab til
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereGodt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme
Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Fodringsbetingede sygdomme Foderplanen er vigtig for sundheden Det tildelte
Læs mereErfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning
Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863
Læs mereNMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder
NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken Snorri Sigurdsson, projektleder En del landmænd har haft nye udfordringer de sidste måneder, udover forhøjet mængde FFA! Baggrund: Om FFA Frie Fedtsyrer
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereKlovbeskæringslister
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereErfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne
Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereSådan styrer du fodereffektiviteten i praksis
Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereOptimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400
Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereSkubber ikke kun foderet BLANDER DET. DeLaval OptiDuo
Skubber ikke kun foderet BLANDER DET DeLaval OptiDuo SKUBBER IKKE KUN FODERET Når du regelmæssigt flytter foderet tilbage på foderbordet, bliver det tilgængeligt for køerne, men det betyder ikke, at de
Læs mereNye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen
1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion
Læs mereSEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring
Sorø 6/1-017 Niels Bastian Kristensen KOENS VINKEL. GIV HENDE DEN BEDST MULIGE OVERGANG FRA GOLDPERIODE TIL LAKTATION. Succesfuld laktation er når vi lykkes med kritiske overgange og langvarig stabilitet
Læs mereHØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE
KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereSlagter jeg den rigtige ko?
Slagter jeg den rigtige ko? SimHerd regner på Gert Thomsen s besætning: Strategi, ydelse og økonomi Ydelse: 11.000 kg EKM pr. årsko Kvægkongres, 23. februar 2015 - RDM Reproduktionseffektivitet: 0,28 Kalv
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereBrug af kønssorteret sæd på besætningsniveau
Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereAMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER
27. MARTS 2014 AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER Frank Oudshoorn, institut for ingeniørvidenskab. fwo@eng.au.dk HVAD ER AFGRÆSNING HVORFOR AFGRÆSNING Hvordan vil man definere det? antal timer ude (dag/nat) antal
Læs mereØkonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mere