Deleby Kan vi skabe bedre byer ved at dele mere? Formål

Transkript

1 Deleby Kan vi skabe bedre byer ved at dele mere? Deleøkonomien er i gang med at indtage verden. Byer som New York, Amsterdam og Seoul har allerede udarbejdet deleøkonomiske strategier og etableret partnerskaber med virksomheder, foreninger og borgergrupper. Sidste år var 40% af alle amerikanere direkte involveret i deleøkonomi. Selvom det tilsvarende tal for os danskere kun er 3%, er vores politikere og toneangivende iværksættere enige om, at deleøkonomien bliver en væsentlig driver for fremtidig bæredygtig økonomisk vækst. Samtidig kan nye måder at dele og låne på potentielt skabe nye fællesskaber og sammenhængskraft i lokalsamfundet, f.eks. i landsbyer, boligforeninger, i villakvarterer eller blandt handelslivet i gågaden. Værdiskabelsen ligger al sin enkelhed i at få mennesker til at mødes omkring udveksling af ledige ressourcer. Det handler om, at min lejlighed kan blive til dit hotel. Din bil kan blive min taxa. Vores børnehave kan blive jeres yogaskole osv. Potentialerne er uanede for vores samfund, hvis vi kan sætte de rigtige bevægelser i gang. Formål Dansk Arkitektur Center søsætter i 2015 projektet Deleby, som skal bidrage til at skabe socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige byer og lokalsamfund ved at: Udvikle konkrete og lokalt forankrede deleøkonomiske eksempelprojekter, der belyser ovenstående potentialer og kan skaleres nationalt og evt. internationalt. Udbrede viden om deleøkonomiens muligheder for at fremme bykvaliteter, optimere ressourceforbrug, fremme grøn mobilitet, styrke resiliens og fremme fællesskabsdannelse og tryghed. Fremme innovative partnerskaber og udvikling af konkrete nye deleøkonomiske forretningsmodeller mellem kommuner, virksomheder, foreningsliv og organisationer. The Danish Architecture Centre (DAC) is Denmark s national centre for the development and dissemination of knowledge about architecture, building and urban development. The DAC s core funding is provided by a public-private partnership between Realdania and the Danish government. The government is represented by: the Danish Ministry for Business and Growth, the Danish Ministry of Culture, the Danish Ministry of the Environment, and the Danish Ministry of Climate, Energy and Building 1/9

2 Engagere danskerne bredt i at dele uudnyttede ressourcer hinanden og med lokalsamfundet og dermed bidrage til at skabe lokale kvaliteter og udvikling. Indhold Deleby vil fra medio 2015 til ultimo 2016 være Danmarks centrale debat-, formidlings- og udviklingsplatform for deleøkonomiske initiativer, der skabes af borgere, foreninger, virksomheder og kommuner i fællesskab. Projektet er som projekttype beslægtet med 'Byg det op', som var kendetegnet ved de lokale samskabende aktiviteter, der blev sat i perspektiv af national formidling og debat. Læs mere om 'Byg det op' Aktiviteterne i Deleby vil være organiseret i tre parallelle og samvirkende spor, der udadtil vil fremstå som et samlet projekt under overskriften Deleby : 1. Delebyer Projektet er med til at lancere de første danske delebyer. Fem til otte deltagerkommuner udpeges som delebyer og udvikler eksempelprojekter med potentiale for national skalerbarhed. Som deleby forpligter man sig til at være foregangseksempel på, hvordan man som by kan arbejde innovativt og involverende med deleøkonomiske koncepter og forretningsmodeller. I hver af de deltagende byer hjælper DAC med etablering af deleråd, som sammensættes af lokale kræfter, herunder det politiske niveau, borgere samt lokale virksomheder og foreninger. Delerådet er blandt andet involveret i udvikling og udvælgelse af idéer, koncepter og forretningsmodeller, som har størst mulige potentialer lokalt, og som dermed får muligheden for at deltage i den landsdækkende konkurrence. Forløbet er organiseret omkring tre deledage med fokus på henholdsvis inspiration, projektudvikling og udvikling af delestrategi. 2/9

3 2. Deleviden Projektet genererer ny viden, som formidles til de professionelle miljøer. DAC inviterer planlæggere og byudviklere mv. til et internationalt konferenceforløb i tre dele. Konferencerne udbreder viden og erfaringer om deleøkonomiens muligheder for at skabe øget livskvalitet, bedre byrum, grøn mobilitet, optimeret ressourceanvendelse og styrket modstandskraft. Herudover klædes deltagerne på til velfærdsudvikling af byer ved hjælp deleøkonomiske redskaber, herunder strategiudvikling, forretningsudvikling og innovative involveringsprocesser. 3. Deleland Projektet vil inspirere alle danskere til at dele mere. Danskerne engageres i projektet via en lokal og national formidlings- og kommunikationsindsats i samarbejde med én landsdækkende mediepartner eller flere mindre lokale mediepartnere. De prioriterede medier vil umiddelbart være online og i særlig grad på sociale medier. DAC og mediepartner inviterer i samarbejde hele Danmark med til en national brainstorm, hvor landets bedste deleinitiativer kåres og bruges som inspiration for de fem delebyer. Omdrejningspunktet herfor vil være et konkurrenceelement, der motiverer dels til at bidrage til udviklingen af deleløsninger i delebyerne dels til at skabe borger-til-borger eller virksomhed-til-borger eller kommune-tilvirksomheds deleløsninger, der kan eksekveres umiddelbart. 3/9

4 Målgrupper Borgere, der ønsker at gøre en ekstra indsats for lokalsamfundet. Kommunalpolitikere, kommunale chefer og udviklingsdrivende medarbejdere på tværs af forvaltninger, primært inden for byudvikling, miljø, transport samt social- og sundhedsområdet. Foreninger: Kultur-, fritids- og sportsforeninger. Beslutningstagere i virksomheder, herunder især transportvirksomheder, trafikselskaber, boligselskaber, landbrug og industrivirksomheder med lagerbygninger. Små og mellemstore innovationsdrevne virksomheder samt iværksættere, der ser forretningspotentialer i deleøkonomiske initiativer. Samarbejdspartnere 5-8 udvalgte danske kommuner (DAC har pr. 22. februar haft positiv dialog med København, Skanderborg, Slagelse, Næstved, Lejre). Foreninger, organisationer og virksomheder i de 5-8 udvalgte kommuner. Deleøkonomiske virksomheder med nationalt og internationalt fokus. Erhvervsstyrelsen og Grøn Omstillingsfond. Fonde, organisationer og virksomheder der ønsker at belyse potentialerne i deleøkonomien. Eksperter med speciale i deleøkonomi og forretningsudvikling. Roskilde Universitet (ifm. PhD-projekt tilknyttet Deleby støttet af Realdania og RUC). En mediepartner. 4/9

5 Finansiering Projektets forventes realiseret med et samlet budget på cirka 12 mio. kroner. Deltagerkommunerne bidrager med forskellige beløb alt efter deres indbyggertal: Indbyggertal Fee i kr. Under og over Beløbet kan betales over to budgetår. Hertil kommer en egeninvestering i form af tid og ressourcer til projektudvikling og -realisering, herunder udgifter til lokaler og forplejning. 5/9

6 Referenceprojekter Byg det op DAC, DR, Realdania, Statens Kunstfond, COWI, Lokale- og Anlægsfonden. 6/9

7 DK2050 DAC, Realdania, Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet, Kulturministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Rambøll, GI, Statens Kunstfond, Kommuner: København, Aarhus, Aalborg, Odense, Fredericia, Sønderborg, Kalundborg, Høje Taastrup, Ringkøbing-Skjern og Middelfart. 7/9

8 Deleøkonomien - baggrund Baggrund Deleøkonomien er en ny trend, der vinder frem rundt om i hele verden i form af innovative forretningsmodeller. Deleøkonomien er af nyhedsmagasinet TIME udnævnt til at være én af 10 tendenser, der vil ændre verden. Sidste år var 40% af alle amerikanere direkte involveret i deleøkonomi, og selvom det tilsvarende tal for danskerne kun er 3%, er vores politikere enige om, at deleøkonomien bliver en væsentlig driver for fremtidig bæredygtig økonomisk vækst. Folketinget har således i januar i år sat deleøkonomien på den politiske dagsorden, og regeringen er allerede i gang med at identificere og udpege potentialer, bl.a. gennem indsatser ved Erhvervsstyrelsen og Den Grønne Omstillingsfond. De for tiden største deletjenester er Airbnb.com, der formidler udlejning af private boliger samt Uber.com, der formidler deletjenester indenfor transport. Tjenesterne har udfordret hhv. hotelbranchen og taxi-branchen, men har også skabt markedspladser, som ikke eksisterede før. I byer som Seoul, Barcelona og New York er der allerede udarbejdet deleøkonomiske strategier, bl.a. med fokus på, hvordan bygninger og byernes pladser kan anvendes til flere formål. I Seoul er det primært den høje befolkningstæthed og stigende befolkningstal, der er den brændende platform og som skaber en stærk interesse for at dele areal i stedet for blot at bygge nyt. I en dansk kontekst er deleøkonomiens potentialer for byerne endnu ikke belyst og byerne har endnu ikke på samme måde indarbejdet deleøkonomiske strategier. Nogle af de mest oplagte muligheder ligger indenfor ressourceområdet, velfærdsområdet og ikke mindst indenfor bykvalitet, herunder at man skaber bedre byrum og byoplevelser ved at dele arealer og bygninger på nye måder. På tværs af disse problemfelter rummer deleøkonomisk funderede koncepter en særlig ny mulighed for at skabe nye fællesskaber og sammenhængskraft. Samtidig med at deleøkonomien rummer muligheder, rummer den også betydelige udfordringer af byernes eksisterende forretningsmodeller. Deleøkonomien stiller bl.a. kommuner overfor nye juridiske spørgsmål, f.eks. hvis en kommune ønsker at gøre ¼ af de kommunale biler til 8/9

9 borgerbiler et delekoncept som Hedensted Kommune har udviklet i samarbejde med virksomheden LetsGo. I yderste konsekvens udfordres også arbejdsstyrkens organisering samt finansieringsgrundlaget for velfærdssamfundet. På den anden side rummer deleøkonomien samtidig også potentiale til at løfte behovet for et styrket medborgerskab samt udfordringer med at skabe nye og mere intelligente rumlige organiseringer af vores byer med mere bæredygtige leveformer. Såvel udfordringer som potentialer er yderst relevante for den måde byer planlægges, udvikles og ledes på i dag og i fremtiden. Kontakt Søren Smidt-Jensen, PhD Programchef, CITIES Dansk Arkitektur Center ssj@dac.dk 9/9