LEVENDE. NATUR ~

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEVENDE. NATUR -------------------~---------------"

Transkript

1 LEVENDE. NATUR ~ NR. 3, SEPTEMBER 1990 Junglevagt for Amazonas Læs side

2 FloHe tilbud til medlemmer Vi vil gerne hjælpe medlemmerne med ideer til julegaver, derfor giver vi her et par gode tilbud. Det er gaver til hele fami lien Sød brevåbner af malet træ, ca. 19 cm lang. Før: 38 kr. Nu 30-, 5711 Fuglefoderhus af terrakotta, 14 cm høj. Før: 129 kr. 89- Nu Kines isk Sweatsh irt, str. XL, XX L. 65% bomuld, 35% polyester. Før: 189 kr. Nu 139-, cm lang Los, meget blødt legetøj Før: 148 kr. Nu Dej lig blød Sneleopard, 22 cm lang. 88 Før: 128 kr. Nu ; 5701 Paraply i flotte farver Før: 11 8 kr. Nu 84-, BESTILLINGSKUPON Udfyld bestillingskuponen og send den til Pandabutikken, H. C. Andersens Boulevard 31, 1553 Kobenha\ n V. Telefon Nr. Beskrivelse Antal Pris Indbetalt pc1 giro Ol Vedlagt i check Sendes pr. efterkra\ + 15 kr. Medlemsnr.: avn: Porto 23,- i alt Adr.: Postnr./B) :

3 LE_V_E_N_D_E_N_A_T_U_R ~ 3 Det mener Verdensnaturfonden: Rigdonune, -der forsvinder Forsiden IZegnskoven er et af \'<IWF' s vigrigs re arbejdsområder. Vi har omkring 150 projekter i 45 regnskovs-lande. l dette nummer af bladet er der omtalt ro vigrige regnsl<ovs-iniriariver: T ømmerkampagnen '90 på side 8-9, og den score indsamlingskampagne ]~mglevagt for Amazonas fjå side Owe nummers forsidebillede giver et kig ind i en regnsl<ov i dette tilfælde i Kenya i Øsrafrika. Indhold: Panda Prisen Naturbevarelse og religion.. Red regnskoren.. 8 Nej til hvalfangst IO Jungleragt for Amazonas 12 Naturnoter Noter om Støt Junglevagt for Ama:onas Sæt penge i banken og hæv kun renterne. Det er et godt, gammelt princip, som for de l fleste mennesker lyder som sund fornuft. Hvis vi behandlede naturen og dens rige ressourcer efter det samme prin'tip, ville vi kunne»hæve renterne«mange år frem i tiden. Desværre opfører vi os ikke fornuftigt, når det gælder naturen og dens ressourcer. Regnskovene, der er verdens rigeste naturressource, forsv inder med fm færdende hast. Over halvdelen af alle Jordens dyre- og plantearter fineles i regnskoven, og på kun 90 år har vi ødelagt m.ere end halvdelen af alle regnskovsområder. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, hvor mange rigdomme, vi på den måde har ødslet bort. For en tilfæ ldig generation - vores - lykkes det at slå 60 millioner års udvikling i stykker på et par årtier. Sådan vi l vores generation gå over i historien. Engang var der hundrede tusinder af hvaler i havene. På kun få årtier fangede menneskene så mange hvaler, at adskillige hvalarter i dag er truede af udryddelse. Det står så galt til, at vi i dag faktisk ikke kan tillade os at bruge af den ressource, som de store h valer udgør. Danmark er omgivet af hav, og vi har mange generationers tradition for at bruge af havets ressourcer - først og fremmest fiskene. V i har overfisket i en sådan grad, at vi har været nødt til at acceptere kvoter på nogle af de mest efterstræbte fiskearter. Vi har simpelthen ikke været i stand til at administrere vores ressourcer. Når det gælder naturen og dens ressourcer, har v i bestemt ikke været i stand til at leve op til princippet om sund fornuft. Heldigvis er det endnu ikke for sent at vende udviklingen. Vi kan stadig vælge at opfø t'e os fornuft igt. Men det haster. Hvis du vil være med til at vende udviklingen, må du beslutte dig nu. Skær forbruget ned. Støt de politikere, organisationer og bevægelser, der arbejder for en bæredygtig udvikling. Jordens fremtid afhænger af dig. Levende Natur Tidsskrift for international naturbevarelse Udgivet af Verdensnaturfonden Ryesgade 3 F 2200 København N Tlf G iro: Ol A nsvarshavende redakt~lr Anne-Marie Mikkelsen (OJ) Redaktion Vibeke Skar-Rørdam Lic.scient. T o m m y Dybbro Cand.phil. Karin Sandvad G rafisk produktion Johnsen og Johnsen a-s Lay-out og tilrettelæggelse Per Zornig Levende Natur er trykt på ik ke-klorbleget miljøvenligt papir ISSN Hval-fred i et år Der bliver ikke nogen hvalfangst i det kommende år! Det er den gode nyhed fra sommerens møde i Den huernationale Hvalfangstkommission i Holland. Læs om mødet, om beslutningerne og om hvalernes fre mtid i artiklen side IO-l I. Hvalen fjå billedet her er en spæklutgger, som aldrig har været gensrand for hvalfangernes interesse - den smager efter sigende ikke ret godt. Billedet er raget ved Andenes i Nordnorge, Iwar har et af sine hval-projekter, nemlig Projekt Hvalwrisme.

4 ' 4 ~ LE_V_ E_N_D_E_N_A_T_U_R 1 Verdens største papegøje s~ reddes 's Panda Pris går til to danske biolog~!' Mette Bohn Christiansen og Elin Pitter, der vil redde verdens største papegøje, hyacint-araen, fra udryddelse. Hyacint-araen lever i Pantanal i Brasilien, og den trues først og fremmest af fuglefængere, der indsamler levende fugle til videresalg - i modstrid med CITES-reglerne om handel med truede dyr Af Anne-Marie Mikkelsen Foto: Elin Pirrer og Merte Bohn Christiansen H yacinr-araen er ud over ar være verdens største papegøje også en af de smukkeste : Den er kobolt-blå med citrongule regninger om øjne og næb. Den har et stort, stærkt næb, der giver den et energisk og glad udtryk i ansigtet. Der er ikke noget at sige ri!, ar den er så eftertragtet af fugleentusia ter over hele verden. - Den er simpelthen s~ tiltræ kkende! Også når man for 20. gang har fo rsøgt ar stille skarpt på den med kameraet og den så h øj r skræppende - næsten leende, synes man - flyver sin vej lige inden man få r trykket på ud løseren, Når araerne fouragerer, følges de ad i srøne og mindre flokke fortælter de to biologer, der dog er ko mmet hjem efter et halvt års ophold med 80 rulter fi lm, hvoraf en betragtelig del viser h yacintaraer. A lle kan lide den store, blå fugl. Også de lokale beboere i PantanaL De maler ofte billeder af de blå papegøjer på deres huse, og de har bestemt ikke noget imod at have en ara i bur. Fjerene indsamles til pynt. Af og til smutter der nok en ma med i jagt-tasken - selv om det er strengt forbudt. En truet fugl Hyacin t-araen er stærk t truet. T id ligere var den udbredt i store dele af Pantanal og den sydlige del af A mazonas-regnskoven. Der har formen tlig været op mod hyacin t-araer. l dag er der næppe over 3000 tilbage. De fleste i Pantanal og en l i Ile bestand i A mazonas. Der er baggrunden for, at Verdensnaturfonden giver Panda Prisen 1990 til de ro biologer. D~ har starret Projekt Hyacint-ara, som går ud på ar unelersøge trusle rne mod den store papegøje samt finde ud af, hvordan truslerne kan afhjælpes, så fuglen er sikret en fremtid i naturen. - T ilbagegangen skyldes først og fremmest indsamling af vilde fugle med videresalg for øje, siger de to biologer, Mette Bohn Christiansen og Elin Pirrer. På limpinden Fuglene fanges bogstavet igt ved at lokke dem på limpinden: Fuglefængerne slår løs på en fangen ara, hvis høje skrig få r en flok vilde araer ti l at komme flyvende til undsætning. De slår sig ned i træerne o mkring steder, hvor fuglefængerne har smurt l i m på grene og kviste. Derefter er der en smal sag for fuglejægerne ar plukke«de store papegøjer og putte dem i sække og kasser.

5 LE_\_IE_N_D_ E N_A_T_U_R ~ J_" Denne metode er så effektiv, fordi hyacint-araen holeler sammen i grupper. Det er den samme sociale gruppe-afhængighed, der får mange af de indfangede fugle til at vantrives og dø, når de enkeltvis bliver solgt og henvises til at leve i en o mhecl i et bur. Andre fuglefængere rager unger fra reden, og disse fugle har større chance fo r at overleve end de fugle, der indfanges som voksne. Transporten af fuglene fra fang tstedet til den endelige modtager koster dog alligevel mange fugle livet. Araerne puttes i første omgang i kasser og sække for at blive transporteret til udskibningsha\'11en. S muglingen af fuglene via fly til USA og Europa foregår som regel i paprør, der kan lægges i en kuffert, gemmes under en frakke osv. I naturen - H yacint-araerne holder sammen i par, der bliver sammen hele livet - dvs. til en af fuglene dør, fortæller de to danske biologer. De yngler fonnendig kun hvert andet år. Hunnen lægger to æg, men det er sjældent, at mere end en unge overlever. Fuglene lever fortrinsvis af nødder fra kun to træ-arter. De knæ kker skallen med deres stærke næb, så de kan ko mme til det bløde frugtkød. l Pantanal har papeg~ljerne fundet ud af at bruge kvæget til at lette opgaven: - K væge t spiser nødderne, der er omgivet af en sej, frugtagtig yderskal Når nødden har passeret genne m koens mave, er denne seje yderskal væk, og papegøjen kan lettere ko mme til at knække nødden. Papegøjerne er også kræsne, når det gælder redetræer. Kun meget få træ-arter fineles egnede. Truslerne Hyacint-araen er med andre ord en højt specia liseret fugl, der stiller he lt bestemte krav til sine o mgivelser for at kunne overleve. Derfo r betyder fældninger af føde- og redetræer, at papeg!ljen forsvinder. - Men ødelæggelse af dens omgivelser er ikke den stø rste trussel mod hyacint-araen, siger Elin Pitter og Mette Bohn C hristiansen. Det er den ulovlige indfangning af fugle. - Fuglefængerne ko mmer ind i området udefra. Der er muligvis lo kale folk indblandet, men i så fald er det meget få. Vores ind- Beboerne i Pantanal har altid brugt de floue blå fjer fra {>a{>egøjeme til at lave dekorationer af. tryk er bestemt, at de lokale folk passer på fuglene. Men brådne kar_findes jo overalt. Hjælp til papegøjerne De to biologer har udarbejdet en plan, som skal stoppe den ulovlige indfa ngning af fuglene og denned si kre dem en fortsar plads i naturen. - Første skridt er en informationskampagne i Pantanal og de o mliggende beboelser. Vi vil nå ud til befolkningen via skolerne, TV, radio og de skrevne medier. Plakater, brochurer og foldere skal vække befolkningens sympati og stolthed over deres enestående papeg ~lje r. - Det skal få befolkningen til at passe på papegøjerne og dermed fo rhindre fuglefængerne i at tage fuglene. Oplysning er den ene te vej. Det har vi oplevet på den kvægfann, hvor vi har boet. Jo mere, vi snakker om fuglene, Den flotte blå far-ve og de gule tegninger om øjne og næb gør hyacint-araen til en af de allermest efterstræbte pa {>egøjer i verden.

6 6 ~ L_EV_E_N_D_E_N_A_T_U_R jo mere forståelse bliver der for, at det gælder om ar passe på dem. - Vi vil også foreslå en skånsom turisme i området, hvor turisterne kan få lejlighed til at se på hyacint-araer og de andre spændende dyr, der findes i PantanaL Det vi l også være med til at gøre det attråværdigt at passe på papegøjerne. Bur-fugle Der findes i dag omkring 3000 fugle i fa ngen kab - altså lige så mange som i naturen. Langt de fleste af disse fugle er opdrættet i fa ngenskab i USA og Europa. - Det er vigigt at give fugleopdrætterne nøjagtige oplysninger om fug lenes biologi, å de kan give deres fugle de bedst mulige vilkår. F.eks. har vi arbejdet på at måle redehuller o p. Disse oplysninger kan opdrætterne bruge til at bygge den rigtige slags reder til deres fugle. - Det er lovligt at have fangenskabs-opdrættede fugle i bur i de fleste lande. C ITES, Washington-konventionen, omhandler kun international handel med truede dyr og planter. Men kan Befolkningen lever af de fisk og andre dyr, som de kan fange i området. Metre Bo/m C hristiansen og Elin Piller var J>å besøg!tos de 10 hyacintaraer i Københavns Zoologiske l-lave,!t vor de fik Panda Prisen 1990 overrakt. De 10 />ris-vindere ltar boet i flere omgange i Brasilien og taler begge flydende portugisisk. man bevise, at ens ara er opdrættet i fangenskab, må man gerne tage den med m er græ nsen. - Det vi l lette presset på de vi lde fugle, hvis opdrættet går godt. Så vil efrersp<irgslcn kunne mættes med opdrættede fugle. Derfor vil vi både fodre opdrætterne med oplysninger og gøre fugleentu~iasrer opmærksomme på, at de skal k<ibe deres fugle af opdrætterne og ikke filide for frisretsen ri l at kobe en indfilngen fugl. De to Panda Pris-modtagere rager tilbage til Pantanal i Brasilien i denne måned. Pengene kr. - skal bruges til at g<ire projekter til, irkelighed. Der skal indkøbes udstyr - bl.a. en firehjulstrukken bil, så de to biologer kan komme omkring i PantanaL Pantanal er verdens Stlirste tropi ke våd-område. Store dele af året er der omfattende oversvømme lser i området, så al færdsel er uhyre vanskelig. Elin Pitter og Mette Bohn Christiansen har også planer om at bruge radiosendere, som skal monteres på fuglene. Det vil gøre det lettere at følge de enkelte fug le og dermed kortlægge deres vandringer i området. - Vi glæder os til at komme»hjem<< til Pantanal og vores hyacint-araer! Og krokodillerne, slangerne, myggene, varmen, fugtigheden... Panda Prisen hed tidligere Naturpriscn, men blev omdobt«i Pengene t il prisen kommer fra en donation på l million kr. fra Skandinavisk Tobakskompagni A/S og er på kr. Skandinavisk Tobakskompagni A/S har bc lutter at stille penge til rådighed for de tre næste priser. Prisen blev uddelt i år for femte gang. Den er tidligere givet til: -et fuglc(jcld projekt Gr1>nland -et uddannel c projekt i Thailand - er sælprojekt i Vadehavet - et dagsommerfugleprojekt i Danmark Prisen uddeles af Verdensnaturfonden

7 L_E_V_E_N_D_E_N_A_T_U_R_~ 7 Pi/grimme vandrede ti/ Assis i, da \XIWF Verdensnatwfonden i forbindelse med sit 25 års jubilæum indledte samarbejdet med de store verdensreligioner. Enestående samarbejde: Naturbevarelse og religion Af Karin Sandvad M ens høstarbejdet er i fuld gang i hele landet mødes danske buddhister, muslimer, kristne, jøder og hinduer for i fæ llesskab at gå ind i et aktivt samarbejde med Verdensnaturfonden om naturbevarelse. l dagene september vil de fem verdensreligio ner (og heriblandt både katolikker og protestanter) lade naturbevarelsen være det centrale emne for dere individuelle religiøse ceremonier. Og den 16. september afsluttes denne fe ti, al, som man har kaldt»religioner og naturbcvarclse«, med en fæ lles manifestation i Frederiksberg RådhushaL Det er fø rste gang i Danmark, at repræsentanter fo r verdensreligionerne arbejder sammen på et projekt af denne slags. På tværs af trosfo rskelle er rcl igionerne fælles o m respekten for naturen som noget, der har værdi i sig selv. Ud fra hver sin religiøse og etiske fo rudsætning mødes man i fæ lles indsats for et fæ lles mål: At bevare naturen. Fo r er fo rmålet ar de store verdensreligioner skal træ k ke budskabet om vigtigheden af naturhevard c frem i deres religiøse manifestationer. A lle re ligioner har nemlig budskabet - det skal blot fremhæves. Det er en ny måde at ko mmunikere buelskabet o m naturbevarelse til en meget stor målgruppe. Navnlig de mange mi llioner mennesker i verden, der hverken kan læse cller skri\ e, og som ikke hører radio eller ser T V. Deres vigtigste inspiratio nskilde er kontakten med deres religiøse ledere. Mødet i Assisi A llerede i 1986 satte repræsentanter fo r buddhismen, hinduismen, islam, jødedommen og kristendommen hinanden stævne. Det skete på Verdensnaturfondens initiativ ved en storstilet manifestatio n i Assisi i Italien, den hellige Fran ' fødeby. Festival i Danmark Når i Danmark sammen med danske repræsentanter fo r de store verdensreligio ner mødes i denne eftersommer er det en opfølgning af det internationale møde i Assisi. l løbet af de tre dage, festivalen varer- fra fredag den 14. til søndag den 16. sept. - vil Iwer af de eks religio ner lade naturbevarelse indgå i deres religiøse aktiviteter. Fredag aften kl indbyder muslimerne til åbent-hu -møde i moskeen, Vesterbrogade 80 B, hvor der tales om muslimernes ansvar for denne klode og dens beboere. Lørdag morgen /d vil overrabbiner Bent Melch ior lede sabbatgudstjeneste n i synagogen i Krystalgade og tage udgangspunkt i naturbevarclse. Lørdag aften kl indkalder hineluerne til puja, recitation af Ramayana, hellige sange og ildoffer i S tengade 30. Søndag morgen kl vil der i Cente r for Tibetansk Buddhisme, Svanemøllevej 56, være G rø n Tara, pudja og meditation for naturbevarelse. Søndag morgen /d vil der være højme se med naturbe, are lse som tema i den katolske Denne plakat er fremstillet for at marl<ere den dansl<e opfølgning på Assisi-initiativet. Kunstneren Marianne M iria m Nagler har foræret \XIWF Verdensnatwfonden tegningen ti/ plakaten. Set. Ansgars Kirke, Bredgade 64. Søndag morgen kl v il der være høstgudstjeneste i Frederi ksberg Kirke, Pile A lle. Fælles Fest Festivalen afsluttes med et storstilet fæ llesarrangement på Frederiksberg Rådhus søndag den 16. sept. k l Med chefreelaktør Ej vind Larsen som konferencier præsenteres et righoleligt program. Der vil endvidere blive musik af Carl Nielsen, fre mfø rt af Esbjerg Ensemble, og optræden af Benny Andersen og Poul Dissing. Centralt for eftermidelagen er de seks religioners meget varierede indslag med recitation, sang, dans - typisk fo r hver trosretning. Som noget helt enestående har de seks deltagende trossamfund udarbejdet en fællescleklaration, der v il blive oplæst og overrakt som et håndgribeligt bevis på det fæ lles fo rmål, naturbevarelse. Herudover har h ve r af de seks religioner udarbejdet en deklaration om deres respektive menneske- og natursyn. Di se seks deklarationer og fællesdeklarationen er samlet i et smukt hæfte, der udgives samtidig med festivalen, og som vil blive uddelt til deltagerne i arrangementet på Frederiksberg Rådhus. Endelig vi l Frederiksbergs bo rgmester John Winther få overrakt seks træer til udplantning på Frederiksberg. Hele festivalen er blevet til gennem et fælles in itiativ fra Frederi ksberg Kirke, religionshistorikeren Tim Jensen fra DACO R EC, Danish Consultancy o n Rcligon, Eclucation and Culture og Verdensnaturfon clen. Verdensnaturfonden håber, det kan inspirere til lignende arrangementer andre steder i landet på et senere tidspunkt. Adgangskort Der er til ajtangementet J>å Frederiksberg Rådlu1s et begrænset antal J>ladser til særligt interesserede. W\XIF-medlemmer kan rekvirere gratis adgangskort ved at ringe til \VW! F, celf

8 ------~8 -- ~~ --L_EV_E_N_D_E_N_A_T_U_R Tømmerkampagnen 1990: Red regnskoven De tropiske regnskove er ver<jens rigeste naturressource. Over 200 millioner mennesker lever i og af regnskoven, og yderligere mange millioner mennesker er afhængige af regnskovs-produkter. Hvis vi blot bruger løs af regnskoven og dens ressourcer, som vi har gjort hidtil, står disse mennesker overfor en katastrofe. Men det er endnu ikke for sent at gøre noget Af Anne-Marie Mikkelsen D en tropiske regnskov undersrørter himlen -» fæld træerne og karastrofen indtræder«. Der siger er sydamerikansk indianer-ordsprog. Oprindelige befolkningsgrupper i Afrika og Asien har tilsvarende ordsprog. Disse mennesker har lever i regnskovene i mange generationer i perfekt harmon i med deres omgivelser. For kun 90 år siden dæ kkede regnskovene l3 per. af alle landarealer på Jorden. l dag er der kun 7 per. Hvorfor er det gået så galt? Hvad kan vi gøre for ar vende udviklingen? Svaret på der første spørgsmål er rovdrift, og svarer på det andet er bæredygtig udvikling og bæredygtig udnyttelse af regnskovens ufattelige rigdomme. Tropisk tømmer Regnskoven er uhyre rig på narurlige ressourcer, men den me r kendte og mest efterstræbte er uden tvivl der kostbare tropiske rømmer. Mahogni, palisander, teak, ibenholt. Og mange andre knap så kendte mcarrcr. Jagren på dis e træarrer er en af de vigtigste årsager til, ar udviklingen er gået så stæ rkt. Efterhånden som rømmerfirmaerne anlægger veje og denned åbner regnsko\ ene, flyrter fattige mennesker ind i koven, bræ nder ned, dyrker jorden - og fo rlader de ryddede områder efter kun få år. Så er jorden blevet gold, og menneskene kan ikke længere leve af den. De må rydde nye områder. -~~ l Tømmerkampagne '90 T ømmerkampagnen er blevet til i er samarbejde mellem en ræ kke organi ationer: Mellemfolkeligt Samvirke, Noah, Regnskovsgruppen Nepenthes, O 2 Danmark og Verdensnaturfonden. Center for Alternativ Samfundsanalyse udarbejder materiale for kampagnen. Kampagnens fonnål er at De oprindelige beboere må n<! jes med mindre og mindre områder, og deres leveform, der forudsætter en lav befolknings-rærhed, kan ikke læ ngere drives på en bæredygtig måde. De kan ikke lægge deres dyrkede områder brak læ nge nok, og det betyder s~tlelæggclse af skoven. Nye områder må rages i brug, og i lsibet af få årtier er swre regnskov områder lagt 9;de. Bæredygtigt skovbrug Det kan godt lade sig gøre at udik re, ar der danske forbrug af tropisk rs!mmer er ba erer på bæredygtigt skovbrug. Kampagnen vil i dialog med import~! re r og forbrugere af tropisk ts!mmer arbejde fo r mæ rkning af tømmeret og udbrede information til forbrugere, bl.a. gennem udarbejdelse af en positivliste for bæredygtigt producerer tømmer. nytte skovens tommerressourcer på en bæredygtig måde. l\ len der kræver en omfattende viden om det enkelte områdes okologi ke ammenhænge. Kun ganske få områder er så grundigt undersøgre, at det har været muligt ar genncmf<)re noget, der blot ligner bæredygtigt skovbrug. En under øgclse, som Den Internationale Tropiske T ømmer Eks{Jorr af wmmersrokl<e er ikl<e nogen særlig god fonetning fo r lander: Der giver få arbejdspladser, mindre forrjenesre end mere raffinerede t'arer og dermed l<un lidt t'alwa i den slunkne srarsl<asse.

9 ~ , ~~~~~~~~~~ ~ L_E\_IE_N_D_E_N~A_T_U R_~ - 9 \XI \XI F ~ O rganisation, ITTO, gennemførte i 1988/89, viste, at under en halv procent af alle rømmerkoncessioner blev dre\.et på en bæredygtig måde 1 Med bæredygtigt skovbrug menes et skovbrug, der ikke æ ndrer fundamentalt på skoven, og som giver et fortsat eksistensgrundlag for befolkningen i og omkring skoven. A ltså et skovbrug, der er bæredygtigt, både set fra en ren biologisk/forstmæssig synsvinkel og fra en social/økonomisk synsvinkel. Der er mange forskellige måder at drive bæredygtigt skovbrug på, men fæ lles for dem er princ ippet om selektiv skovhugst. Det betyder, at man kun fj erner få træer pr. hektar, at man skader den omliggende skov så lidt som muligt, og at man først veneler tilbage til skoven igen efter år. Skov-projekter \XI\XIF Verdensnaturfonden har godt 150 regn kovsprojckter, hvoraf en stor del netop omfatter bæredygtig udvikling. De omfatter typisk et område, der består af et fredet kerneareal, omgivet af en stødpudezone, hvori mennesker henter re sourcer fra regnskoven. Denne type projekter kræver først og fremme t samarbejde med lokalbefolkningen og lokalstyret. De kræver også penge, mange penge, at etablere. Når først et sådant projekt er i gang, er det til gengæld bæredygtigt - forhåbentlig i mange, mange år. For sandheden er naturligvis, at man endnu ikke ved nok om bæredygtig udnyttelse af regnskoven til at kunne sige med sikkerhed, at den ene metode er meget bedre end den anden. \XI\XIF har dog 30 års erfaringer med denne type projekter, og det er denne erfaring, vi arbejder ud fra. Målsætning \XI\XIF har sat sig som mål, at alt tropisk rømmer skal komme fra bæredygtige koncessioner inden Og samticlig skal IO pct. af al primær - dvs. uberørt - regnskov være fredet. ITTO har netop fastsat en målsætning, der hedder bæredygtigt for t brug inden år IT TO består af samtlige tropiske rømmer-eksporterende lande og samtlige tropiske rømmer-importerende lande i verden. Danmark er også medlem. Både \XIWF's og JTIO's mål- T ømmerstokkene saves op i planl<er, der udskibes. Det kan du gøre Når du k1lher produkter af tropisk t11mmer, spørg da om det kommer fra en bæredygtig koncession. H, is du ikke kan fa en garanti, overvej da at k<lhe et alternativt produkt. - Skriv eller hem end dig på anden måde til firmaer, der handler med eller importerer produkter <lf tropisk tr<l:!, og bed dem -,kaffe bæredygtigt tre~. H, b du er en såkaldt Det gør - Bc,ubejder regeringer, internationale organisationer, erlwervslivet, beslutningstagere, opinion::.dannere osv. for at få s.'l.t kub i udviklingen. - Informerer overalt i ''erden om regnskoven, Jens værdier, Jens beboere o,.. - Etablerer regnskovs-projekter, om sigter på en bæredygtig udvikling af områderr il ga, n for mennesker, dyr og natur. sætninger kræver en kæ mpe-indsats. Heldigvis ser det ud til, at Verdensbanken, FN, EF og mange andre sammenslutninger og organisationer på internationalt niveau vil bakke op omkring denne målsætning. Det er dog ikke nok, ar de store inte rnationale - og langsomt»professionel forbruger«, dvs. arkitekt, nwbclfabrikant, dcsigner, ansvarlig for byggeri O>\', kan du sikre dig, at det træ, du bruger, kommer fra en bæredygtigt udnyttet skov. - Fortæl andre om regnskm en, bæredygtig udvikling og T ømmerkampagne '90. - S t~lt W\XIF Verdemnaturfondens mange regnskov::.projekter. - Laver uddanne! es-projekter, der omfatter alle - lige fra det yng re barn til den ældste beboer - i regnskovsområder, så der kan etableres bærdygtig udvikling. - Udfører den nødvendige for kning, der :.kal sikre, at vi hele riden kan justere projekterne, så de netop vedbliver at, ære bæredygtige. arbejdende - organisationer er positive overfor denne målsætning. Der skal presses på fra befolkningens side, hvis målet skal nås. Og her er det, at T ømmerkampagne '90 kommer ind i billedet. Læs her på siden, hvad du kan gøre for at være med. Rapport: Danmark og tropisk tømmer l forbinde! e med Tømmerkampagne '90 har Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, udarbejdet en analyse af Danmarks forbrug af tropisk rømmer. Den har fået titlen»t ømmermænd<<. Rapporten indeholder en række interessante oplysninger om størrelsen af den danske i m port, vurderinger af konsekvenserne af rømmer-hanelelen som helhed for de tropiske lande samt en række anbefalinger, som sigter på at afhjælpe de værste af disse konsekvenser. Her er et uddrag af disse anbefalinger: - A r det elanske forbrug af tropisk træ omlægges, så der kun importeres træ, der påviseligt er bæredygtigt produceret - Ar træet registreres, så man kan se dets oprindelsesland At der iværksættes en mærkning af træet, så det e r muligt at gennemskue, om træet kommer fra et bæredygtigt skovbrug Den samlede danske import af tropisk rømmer var i 1989 på kubikmeter træ (målt i rundtræækvivalenter). Dette er et minimumstal, da en del af importen ikke har kunnet bestemmes, fo rdi den består af krydsfiner, om er importeret fra ikketropiske lande. Rapporten kan rekvireres fra CASA, Unnesgade 14, l.rv., 1361 København K, tlf Den koster 50 kr.

10 l_o ~ ~L~E_V=EN~l=D=E~N~A~T~U~R~ lande på IWC-mødet: Nej til hvalfångst Den Internationale Hvalfangstkommission sagde klart og tydeligt nej til hvalfangst i det kommende år. Nej til kommerciel hvalfangst, nej til kyst-hvalfangst, nej til videnskabelig hvalfangst. Og ja til at se på fangsten af de små hvaler, som IWC hidtil ikke har beskæftiget sig med Hvaler er årsag til mange interesse-konflikter: Fiskeme ltævder, at ltvaleme sljiser»deres«fis /<. Forskerne mener, at fiskerne forst)ner hvalerne i deres fødesøgning og vandringer, og desuden vil forsl<eme geme vide mere om hvalerne. Og ltvalerne! De vil formel}tlig bare være i fred! Te/w: Anne-Marie Mil<kelsen Tegning: Lars Perersen o Æts m (~de i Den Internationale Hvalfangstkommission,!WC, blev en klar sejr for hvalerne - og fo r de fredningsvenlige nationer og miljøorganisationerne. Budskaber fra flertallet af IWC's medlemmer er helt tydeligt: Der bliver ingen fangst af hvaler i det kommende år. - Den eneste hval fangst,!wc tilsyneladende er parat t il at acceptere, er oprindelige befolknings-gruppers hvalfangst. Dvs. grønlændernes - og andre inuitters - fangst af hvaler, siger biolog Tommy Dybbro, Vc r densnaturfonden. G rønland har en to-årig kvote på 190 vågehvaler og 42 finhvaler. Denne kvote skal tages op til debat på det næste møde i!wc, nemlig i maj 1991 i Reykjavik i Island. -Vi har h idtil bakket helt op omkring den grønlandske fangst. Det skal der ikke herske tvivl om. er kun modstander af overudnyttelse af hvalerne- ikke af hvalfangst som princip. Bærcdygtig udnyttelse af hva ler er der intet gal t i. Problemet er blot, ar det er så vanskeligt at afgøre, hvornår udnyttelsen er bæredygtig. Tvivl om bestande Norge og Island mødre op til derre års!wc-møde med friske tal om bestandene af vågehvaler omkring Island og langs Norges kyster. I følge Islands optællinger er der i dag en klart defineret bestand af vågehva ler i fa rvandene omkring Island på dyr. I pri ncippet godkendte!wc disse opgørelser, men det blev alligevel ik ke til de ønskede kvoter t il Island. Der er nemlig stadig ikke videnskabeligt grundlag for at kunne fastsætte en bæredygtig fangst af denne bestand. Der skyldes bl.a. at man ikke ved noget sikkert om bestandens afgrænsninger. Norge havde optalt vågehvaler i Nordøstatlanten langs Norges kyster og nået frem til det imponerende ral: dyr. - Men det har de norske videnskabsfolk måttet trække t ilbage. Det viste sig nemlig, at der var begået flere fejl, dels i optæ l lingsmctoden, dels i udregninger-

11 LEVENDENATUR ~~ Il ~ , nc. l IWC's videnskabel ige komi re blev man enig om, ar raller fonnendig ligger næ rmere vågehvaler. - Der betyder, at bestanden ikke e r oppe på 54 pct. af den oprindelige bestand - og det er betingelsen for, ar!wc vil gå med til en fa ngst. Videnskabelig fangst!wc sagde også nej ti l Norge, SO\ jer og Japan, da de tre lande ville have accept af deres såkaldte videnskabelige hvalfangst. Og senere på mødet godkendte!wc en resolution om, at videnskabelige undersøgelser ikke må betyde, ar hvalerne bliver dræbt. - Norge har fre mført, at det er af yderste vigrighed ar vide, hvad hvalerne æder. Men dette har ingen betydning for opgørelser af antallet af hvaler: Lad hvalerne være i fred, indtil der er tilstrækkeligt mange af dem - så kan vi begynde ar interessere os for, hvad de særter til livs. Trusler Som konsekvens af lwc's afvisning af enhver form for hvalfangst, beslutrede Island og Norge at danne en ny organisation. Den består nu af Island, Norge, Grønland og Færøerne. Også Canada og Sovjer e r inviterer med som medlemmer, mens Japan er tilbudt status som observatør. - Det er ikke et alternariv ril!wc, men blot en interesseorganisation, der skal have som formål ar beskæftige sig med bevarelse, videnskabelige undersøgelser og forvaltning af havpattedyr i det nordlige Arlanrerhav, fremhævede såvel N orge som Island på mødet. Begge lande understregede, ar der ikke var tale om ar trække sig ud af!wc, men at man ikke længere følte, at!wc var i stand til at forvalte lwalfangstnationernes interesser. - Hvis nogen skulle trække sig ud af!wc, skulle der være alle disse såkaldte»hval-venlige«nationer, hed det fra Japan, der uofficielt gav!wc >>Ct år ril ar rænke sig om <<. De små hvaler!wc har traditionelt kun beskæftiger sig med de store h, aler. Men i de senere år er også de små hvaler blevet udsat for mere eller mindre kommerciel fangst. Der er baggrunden for, at!wc denne ga ng besluttede, ar også de små hvalers problemer skal rages med på dagsordenen fremover. Desuden besluttede!wc ar se næ rmere på problemerne omkring bifangst af hvaler i drivnet - se Brevkassen i dette nummer af Levende Natur samt artiklen,. Dri vende dødsfælde r«i sidste nummer af blader. Begge småhvals- resolutioner blev vedtaget på!wc-mødet. Danmark undlod ar stemme. - T il gengæld gjorde Danmark sig bemærket ved at stemme imod et forslag om at se på fangsten af den truede Dall 's delfin! En højst besynderlig manifestation fra Danmarks side. Dall's delfin findes kun i der nordlige Stillehav, den er stæ rkt truet og den fanges i stor målestok af japanerne, siger T om m y Dyb bro. - Danmark går med andre ord Hvalernes verden l slutningen af oktober udgiver forlaget Høst og Søn en smuk og fascinere nde bog om hvaler, skrevet af journalist og biolog Willy Johansen. Bogen giver en fyldig beskrivelse af samtlige hvaler i verden, fra del mindste marsvin til den største blåhval. Den handler om hvalernes vaner og spændende levevis, deres evne ri l at kommunikere og sidst men ikke mindst om de faktorer, der truer hva lerne - fangst, forurening, drivnet osv. Bestillingskupon imod ar man forsøger at regulere fangsten af et truer dyr. Heleligv is var der ingen andre af l WC's medlemmer, der fandt på at stemme så besynderligt, og forslaget blev heldigvis vedtaget. Verdensnaturfonden er godt tilfreds med årers!wc-møde. - Men da der ikke blev direkte stemt oa1 det nuværende fangststops ophævelse, skal vi igennem hele n)anøvren igen ti l næste år. Det er~ dog højst tvivlsomt, om der nogensinde vil kunne amles trefjerdedels flertal for at ophæ, e fangststoppet. Vi vil i hvert fald gøre vores ril, ar der ik ke kan fa nges hvaler på kommerciel basis, før der i k k e længere hersker den mindste tvivl om, at en sådan fangst kan være bæredygtig, siger T om m y Dybbro.!WC er Den Internationale Hvalfangst Kommission, der består af 38 nationer. Kun 29 var repræsenteret på dette års møde. De fredningsvenlige narioner danner en blok, mens Island, Norge, Japan, Sovjet, St. Vincent, Sr. Lucia, Sydkorea og Mexico traditionelt stemmer for hvalfangst. Danmark, der også repræsenterer G rønland og Færøerne, har stemt for hvalfangst i visse ti lfælde. Det er langt den mest omfattende hvalbog, der er skrevet på dansk. Det er simpelthen bogen om hvaler. Alle hva[-, enner bør anskaffe den. Bogen udgives i samarbejde med Verclensnaturfo nclen, og vi kan derfo r tilbyde medlemmerne bogen til en særl ig forudbestilling pris. Ved bestilling inden den l. oktober, fremsender vi bogen portofri t for 275 kr. Normalpris er ca. 350 kr. Send den udfyldte kupon ind, eller tag en fotokopi, hvis du ikke vil klippe i blader: Udfyld bestillingskuponen og send den til Verdensnaturfonden, Ryesgade 3 F, 2200 København N. T lf D lndbcralr på giro S Ol D Vedlagr i check D Sendes pr. efterkrav+ 15 kr. ' Mcdlcmsnr:(sc bag på bladet) Navn: Adr: Postnr/by : D Ja, jeg forudbestiller herved eksemplar( er) af»hvalernes Verden«af Willy Johansen, Høst og Søn, til medlem pris kr. 275,00. Bogen leveres sidst i oktober, så snart den er udkommet fra forlaget Høst og Søn.

12

13 LEVENDE NATUR ~~ 13 ~ Junglevagt for Amazonas l Den vældige Amazonflod bugter og snor sig gennem verdens største regnskovsområde. Ved dens udspring i Peru ligger detfredede naturområde, Pacaya-Samiria. Sammen med de lokale myndigheder har udviklet en langsigtet plan til sikring af regnskoven. Men kampen for at bevare dette enestående stykke natur er hård. Perus vaklende økonomi truer nu med at stoppe rednings-aktionen. Af ]ens Grauslund acaya-samiria ligger i det nordøstlige Peru mellem to score floder, Maranon og Ucayali. De flyder sammen her og bliver til A mazonflodcn. Med sine kvadratkilometer er Pacaya-Samiria det næststørste bc kyttede naturområde i Amazonas. Pacaya-Samiria dækker et område halvt så stort som Danmark og har en meget varieret natur. Der er både regnskov, store søer og sumpe samt vældige flodløb. Områdets floder, søer og sumpc rummer mange sjældne arter af pattedyr og krybdyr. Her lever blandt anclet kæmpcoddere, søkøer, floddelliner samt fo rskellige flod-skildpadder og krokodiller. Flodernes mange fisk er en af de vigtigste fødeki lder for bcfolkningen. Pacaya-Samiria ligger i et lavlandsområde, hvor regnskovene er meget rige på både planter og dyr. Området er kendt for sine mange arter af sjældne aber, fugle og pienede kane - som jaguar og ozelot. Kun mindre dele af regnskoven er undersøgt af videnskabsfolk. Endnu har forskerne ikke fu ldt overblik over variat ionen i dyre- og plantelivet. Sandsynligvis er der stadig helt ukendte arter i området. Ikke langt fra Pacaya-Samiria har man registreret den sydamerikanske rekord i antal forskellige Lokalbefollmingen er af/1ængige af de ressourcer, som floden kan give dem, for at overleve. træarter på een hektar. På et område på blot 100 x 100 meter har man fundet ikke mindre end 300 forskellige træarter. l Danmark ville man højst linde 5 til 10 fo r ske llige arter på et tilsvarende skovområde. Mennesket i regnskoven l og omkring Pacaya-Samiria lever mennesker fordelt på 130 landsbyer. De fleste bopladser lindes langs Pacaya-Samirias mange floder, som endnu er de eneste transportveje i området. Befolkningen er efterkommere af tre indianske folk : shipibo, shctebo og cocama. l dag er de alle blandede og prægede af Perus nationale kulwr - blandt andet i sprog og klædedragt. l takt med æ ndringer i den trad itionelle kulwr har befolkningen mistet en del af deres forfædres viden om nawren. Beboerne har tabt det meget tætte forhold til regnskoven, men de lever stadig af den. De lisker i floderne, jager i skoven og samler frugt og lægeplanter. De dyrker jorden, der grænser op til det beskyttede naturområde. Beboerne er nøjsomme folk, men de er også meget fattige. De er afhængige af naturen - her og nu - og har ikke overskud til at tage hensyn til deres fremtidige levevilkår. Det kan blive katastrofalt, både for dem selv og for nawren: Hvis naturen går til grunde, forsvineler menneskets livsgrund lag. Fattigt land - rig natur Peru er et af de fattigste og mest forgældede lande i verden. Paradoksalt nok er det samticlig et af de syv rigeste - målt på variationen i dyre- og plantelivct. Landets natur varierer fra snedækkede, kilometerhøje bjergtineler over ørkener, hvor regn er nærmest ukendt, til nogle af de mest artsrige regnskove i verden. Her er det ikke ualmindeligt med en årlig neelbør på millimeter. Det er næsten ti gange så meget regn, som vi får i Danmark! Kun få steder i verden kan man opleve en lignende naturrigdom. Spørgsmålet er bare: Hvor længe? En elendig økonomi og lav levestandard tvinger befolkningen til at drive rovdrift på den uerstattelige regnskov. Arligt ryddes over kvadratkilometer regnskov i Peru. Under 2 pct. af disse områder genplantes. På kort sigt giver det penge og mad på bordet. På langt sigt kan det ødelægge den hårline økologiske balance i området.

14 '_l_4 ~ L_EV_E_N_D_E_N A_T_U_R 1 En ond cirkel og ozelotter, hvis skind er særeleles eftertragtede af pelsinclustrien. Den ulovlige handel med truede dyr er udbredt i Pacaya-Samiria. De lokale jægere fa nger aber og papegøjer og sælger dem til mellemhandlere, som eksporterer dem til udenlandske samlere. Opkøberne fungerer også om pengeudlånere og kreclitgivere. På den måde kan de bringe en stor del af befolkningen i afh æ n gighed og tvinge dem til at udnytte langt flere af narurens ressourcer, end de selv behøver for at brødføde sig. Den store efterspørgsel på sjældne dyr og planter lægger et større og større n yk på naturen. Befolkningens begræ nsede viden om naturens sårbarhed gør ikke sagen bedre. Pacaya-Samirias befolkning lever af naturens rigdomme. Naturen sørger for de daglige livsfornødenheder. Samtidig er den beboernes livsforsikring. Rovdriften på naturen bliver hurtigt starten på en ond c irkel. For at få penge til at købe tøj og redskaber er befolkningen nødt til at sælge en stor del af deres afgrøder og de dyr og planter, de kan samle i regnskoven. Handelen i området kontrolleres af rige opkøbere fra byerne - de såkaldte habilitaclores«- som ofte betaler en pris langt uneler markedsprisen for varerne. Opkøberne er stæ rkt interesserede i mange af områdets sjæ ldne dyrearter. Blandt ancler jaguarer Projektet i Paca)'a-Samiria sl<al være med til ar si/o e, at en srørre del af udb)'tter fra fiskeriet kommer de lokale fisl<ere 1il gode. Beboerne rydder områder i regnskoven og d)rker jorden i et par år. Derefter sl<al den ligge brai< i adsl<illige år, før den i<an bruges igen. /-l vis ii<ke jorden får lov at hvile rilstræ kl<elig længe, bliver den gold. " ~ ~ J

15 LE_V_E_N~D~E~N~A_T_U_R ~ LS ~ Kampen for regnskoven På trods af at Peru er et meget fattigt land, har myndighederne tidligt erkendt, at der må gøres en særlig indsats for at undgå en overudnyttelse af naturen. Allerede i 1940 blev Pacaya Samiria erklæret for fredet område. Især ford i man ville beskytte fiskebestandene, som allerede dengang var truede. l dag omfatter fredningen samtlige natur-ressourcer. Ifølge Perus love er det dog tilladt at udnytte naturen i Pacaya-Samiria, så læ nge det sker efter en plan, som sikrer områdets dyre- og planteliv. l løbet af de sidste SO år er Pacaya-Samiria blevet beskyttet. Selvom fredningen aldrig har været 100 pct. effektiv er området i dag i langt bedre forfatning end det omgi vende land. l l98s oprettede man CORE PASA -en samarbejdskomite af lokale og statslige myndigheder som skulle sikre en større sammenhæ ng i miljø-aktiviteterne. Sammen med Verdensnaturfonden udviklede COREPA SA i 1986 en samlet strategi for Pacaya-Samiria. En plan, der bygger på de nyeste metoder til bevaring af tropiske regnskovsområder. Mange regnskovsprojekter sigter på at beskytte naturen ved at fjerne kilden til dens ødelæggelse, nemlig mennesket. l flere tilfælde er beboere blevet tvangsflyttet fra et truet regnskovsområde. l den nye plan for Pacaya-Samiria prøver COREPASA og at tilgode~e både natur og mennesker. Lovende projekter Planen for Pacaya-Samiria omfatter både naturbeskyttelse og uddannelse af befolkningen i at udnytte naturen på en fornuftig og bæredygtig måde. De peruanske myndigheder har hidtil finansieret hovedparten af projektet. har bidraget med penge, udstyr og videnskabelig assistance. Nøgleordet i projektet er bredde. Hvis Pacaya-Samiria skal sikres, må der sættes ind på mange fronter samtidigt. Øget beskyttelse af reservatet er ikke nok. Det er mindst lige så vigtigt at sikre bedre vi lkår for den lokale befolkning. Derfor indeholder planen så forskellige aktiviteter som miljøundervisning, udvikling af et bæredygtigt landbrug og fiskeri, beskytteise af dyre- og plantearter og kontrol med krybskytteri. l 1987 startede de første pilotprojekter, som skal bane vejen for den egentlige redningsplan. En ræ kke forsknings-projekter har været med til at vise, hvordan lokalbefolkningen kan få mest ud af naturen uden at ødelægge den. Biologerne i Pacaya-Samiria har lavet en række undersøgelser af fiskebestandenes evne til at klare fangst. Samtidig har man undersøgt mulighederne for at forøge bestanden af to skilclpaddearter, hvis kød og æg bruges af befolkningen. Personalet i nationalparken har indsamlet æg fra skildpadderne, og har haft held med at udruge dem kunstigt og genudsætte dem i naturen. l dag er bestanden af skildpadder i Pacaya-Samiria atter i vækst. Bæredygtigt fiskeri Et vigtigt punkt i projektet er at regulere fiskeriet, så fiskcbcstanclcnc bevares. Flere arter er allcrede stærkt truede. Det gælder blandt anclet paichen, som kan veje over 100 kg og er en meget populæ r sp isefisk i Amazonas. Overfiskeri er den vigtigste årsag til, at fiskebestandene er på retur. Derfor skal fiskeriet reguleres. Det behøver dog ikke at ramme de lokale beboere. l mange år har myndighederne givet udefra kommende bådejere tilladelse til at fiske i området. Man har solgt rettighederne til flodfiskeriet til private firmaer, så de lokale fis kcre har måttet tyv-fiske - eller fiske for firmåerne til underpris - for at få mad på bordet. l 1987 tog COREPASA og initiativ til at organisere de loka~e fiskere i grupper, der kunne ovenage fiske-rettighederne fra firmaerne. Fiskerne skulle gøre sig; fri af mellemhandlere og beholde en større del af fortjeneten selv. Det lykkedes meget hurtigt at samle 260 lokale fiskere i de nye grupper. Fiskerne fik overdraget fiskerettigheder og udstyr. Til gengæld skulle de aflevere en del af fangsten til fiskerimyndighederne og betale en andel af overskuddet tiludvikling af de dårligst stillede bopladser. Fo rsøget blev en stor succes. En langt større del af indtægterne fra fiskeriet kom lokal-bcfolkning~n til gode. l dag overvejer COREPASA og kraftigt at anvende denne metode andre steder i landet. Miljø-undervisning Hvis udviklingsplanen skal lykkes, må befolkningen lære de metoder at kende, som deres forfædre kendte, men som nu - mere eller mindre - er gået i glemmebogen. De skal se fo rdelene ved bæredygtig udnyttelse af regnskoven og tage dem til sig. Derfor lægges der stor vægt på undervisning både af de voksne, som bruger områdets natur nu, og af børnene, som skal overtage området en dag. l startede COREPA SA med hjælp fra et program, som havde til formål at undervise befolkningen i at bruge naturen bedre. En række særligt uddannede lærere, politifolk og projektmedarbejdere rejste rundt til de lokale samfund. Her lyttede de til beboernes problemer og behov og fortalte, hvordan de bedst kunne bruge regnskoven, uden at ødelægge den. Samtid ig lykkedes det at få 92 lokale lærere fra SO landsbyer t il at deltage i work-shops. Lærerne fik både teoretisk og praktisk undervisning om områdets naturlige ressourcer. Formålet var at ruste dem bedre til at undervise børnene i skolerne om naturen og om bæredygtig udnyttelse af dens ressourcer. Landbrug i regnskoven Mange beboere i Pacaya-Samiria lever af at dyrke jorden. I århundreder har de fældet træe r og brændt små jordlodder af for at få plads til deres afgrøder. Regnskoven kan klare agerdyrkning og skovfældning, når det sker i et begræ nset omfang. N år skovfældninger og afbrænding tager til, kan regnskoven ikke følge med, og den naturlige balance ødelægges. Regnskovens tynde jordlag bliver meget hurtigt ødelagt af solen og vasket væk af de kraftige regnskyl, hvis den får lov at ligge bar. Så må bønderne til at rydde et nyt stykke skov til deres afgrøder. Dårlig økonomi tvinger ofte beboerne ud i krybskyueri. Her ses en lokal jæger med sit by tre.

16 1_6 "ir~ L_EV_ E_N_D_E_ N A_T_U_R ~ Kæm/)eodderen er blot en af de mange truede dyrearter, som sradig findes i Pacaya-Samiria. Den kan blive over 2 meter lang, og de største eksemplm er vejer omhing 34 kilo. Hvis Pacaya-Samirias mangfoldighed af dyr og planter skal be, ares, må man finde nye måder at_ dyrke jorden på, så det fugtige skovklima bevares og jorden beskyttes mod den bræ ndende sol og den voldsomme regn. Skovagerbrug er et godt bud på en regnskovsven lig landbrugsl teknik. Her blandes n adirionelle markafgrøder med træer og buske, så den dyrkede jord ikke kommer til at ligge nøgen hen mellem afgrøderne. På den måde undgår man jord-erosion og opnår en langt bedre udnyttelse af næringsstofferne i jorden. Metoden anvendes med stor succes i flere af s regnskovsprojekter - blandt anclet i Afrika. Skovagerbruger efterligner regnskovens naturlige system. Meget tyder på, at man på denne måde kan dyrke jo rden, uden at det skader regnskovens naturlige balance. Metoden skal tilpasses de lokale forhold og befolkningens ønsker med hensyn til afgrøder. Derfor forsøger CO REP ASA og sammen med de lokale bønder at finde den rigtige sammensætning af afgrøder, buske og træer. l Pacaya-Samiria har man oprettet forsøgsområcler, som er tilsået med blandt anclet ris, majs, grøntsager og bananer. Man har også forsøgt at kombinere landbrug med forskellige fonner for huselyrhold - blandt anclet hønsead. Resultaterne ser meget lovende ud. Regnskoven skal beskyttes Selvom Pacaya-$amiria i mange år har, æret et beskyttet naturområde, har man ikke kunnet forhindre rovdrift på en række plante- og især dyrearter. Derfor skal overvågningen af området intensive res og sættes bedre i system. Dyr og planter, som er særligt efterstræbte skal beskyttes. Det gælder kæmpeodderen og jaguaren, som jages for deres smukke pels. Det gælder papegøjerne, som via mellemmænd sælges til eksport. Det gælder flodskildpadder og krokodiller, som er eftertragtede for deres skjolde, skind og æg. Kun en aktiv indsats kan fo r hindre en udryddelse af de mest truede arter. l mange år har krybskytteriet floreret. Reservatet er så stort, at det kræver meget personale og konstant opsyn at fo r hindre, at der sker ulovligheder i on1rådet. Det kræver mange ressourcer - både i form af teknisk udstyr og persona le. Økonomiske problemer De fø rste pilot-projekter har vist, at en sammenhængende og langsigtet miljø-inelsars kan brem e ødelæggelsen af regnskoven - og i nogle tilfælde endda vende den. Men netop nu, hvor planen er ved at komme ind i sin afgørende fase, er projektet løbet ind i store økonomiske problemer. På grund af Perus elenelige økonomi bliver støtten mindre år for år. Hidtil er de fleste penge kommet fra Peru olie-indtægter. Men gennem de seneste år er olie-indtægterne dalet, og Peru har i øjeblikket ikke andre indtægter, som kan erstatte dem. Derfor er bevillingerne til projektet i Pacaya-Samiria faldet meget kraftigt. Mange af de aktiviteter, de r er nødvenelige for at sikre naturområdet på langt sigt, er allerede blevet indstillede eller skåret kraftigt ned - blandt andet de cller succes-rige uddannelses-programmer. Efterhånelen er der knap nok penge til elv de, igtigste daglige o pgaver. Antaller af medarbejdere på projektet er skåret ned, og udstyret bliver ikke fornyet. Flere års hårdt og frugtbart arbejde kan meget ve l ende i ruiner, hvis der ikke atter skydes penge i projektet. Nødplan Som deltager i projektet har s forskere og projektledere været på tæt hold af de problemer, som de dalende bevillinger har ført med sig. Ofte ra mmer de med dobbelt kraft. De kraftige nedskæringer truer de nuværende og fremtidige aktiviteter i området. Samtidig ødelægger de mange af de posi tive resultater, som er opnået i projektets indledende fase. Pacaya-Samiria har stærkt brug for videnskabsfolk, parkvagter, undervisere og teknisk udstyr. Det er ganske enkelt en forudsætning for, at arbejdet i o m rådet kan videreføres. Sammen med COREPASA har lavet en nødplan, som skal genskabe styrken og sammenhæ ngen i miljø-arbejdet i Pacaya-Samiria. De pos itive erfaringer med miljø-undervisn ing,

17 L_E_V_E_N_D_E_N_A_T_U_R ~ I7-4 skovagerbrug og bæredygtig jagt og fiskeri skal \'idcrcffl rcs. Der frugtbare sa marbejde med lokalbefolkningen kal a_ttcr genoptages. Over en periode på 5 år skal projektet bruge 8 millioner kr, hvi det skal lykkes at beskytte regnskoven ved ar give den lokale befolkning mulighed for ar Icve i harmoni med naturen. Disse penge har COREPASA og de penmnske myndigheder ikke selv. Derfor er Vcrdensnaturfonden, Arbejderbevægelsens Incernationale Forum, LO og Det fri Aktuelt gået sammen om en indsamlings-kampagne i Danmark til fordel for naturen og befolkningen Pacaya -Samiria. Ved ar gå over cil skovagerbrug, hvor de cradirionelle afgrøder blandes med rræer og bilske, hm befoll<l1ingen i Paca)a-Samiria dyrker regnsl<oven uden ar ødelægge den. Pacaya-Samiria h'}r brug for din hjælp Regnskoven er hjemsted for over halvdelen af Jordens dyre- og plantearter. Det er også her, at rovdriften på naturen er allerværst. I øjeblikket udrydder vi en dyre- eller planteart i timen. Regnskoven giver os også næsten al den medic in, vi bruger idag. Hvem ved - måske udrydder vi i dette øjeblik planten, 1 der kan bekæ mpe kræft eller AIDS? Regnskoven har altid været Verdensnaturfondens vigtigste arbejd område. Det tore beskyttede regnskovsområde i Pacaya-Samiria i-feru er blot et eksempel på de mange initiativer, Verdensnaturfo nden har taget for at redde værdifulde regnskove overalt, hvor de findes. Pacaya-Samiria er det hidtil mest ambitiøse projekt. Behovet er 8 millioner kr. over 5 år. W WF Verdensnaturfo nden er gået sammen med A rbejderbevægelsens Internationale Forum, LO og Det Fri Aktuelt for ar tilvejebringe dette beløb. Væ r med til at give projektet en god start. Pacaya-Samiria og regnskovens befolkning er afhængig af din hjæ lp. Du kan være med til at sikre gennemførelsen af den udviklingsplan, der er udarbejdet fo r området. Benyt venligst det giro-kort, der er indhæfter i bladet. Du kan også sende et beløb på check eller på giro Mæ rk kuvert eller girokort JUNGLEVAGT FOR AMAZONAS, som er kampagnens slogan. Som tak fo r dit bidrag på 150 kroner og derover modrager du et flo t diplom. Gaver og bidrag kan fratræ kkes i den skattepligtige indkomst {jfr. Ligningslovens paragraf 8A). Husk at skrive dit medlemsnummer på girokortet - det står bag på bladet. På forhånd tak for din velvilje og tøtte.

18 L_8 ~~ L_EV_E_N_D_E_N~A_T_U_R BREVKASSEN Skriv til Levende Natur, mærket Brevkassen. Spørgsmål vil blive besvaret af et panel af Verdensnaturfondens videnskabsfolk og eksperter. Spørgsmål, der ikke er plads til i bladet, be svares personligt. Forstyr ikke hvalerne Jeg har lxst i en bog o m hvaler, at man skræmmer hvalerne væk fra deres gode f~xlcstcdcr, sil de ikke nllr at indtage næring til deres store rej c sydpå, hvor de ska l føde deres unger. Nogle af dem dør simpelthen af udmattelse. Kan dctrc være rigtigt? Det er vigtigt for mig at få klar bc ked, for jeg vil nemlig gerne se pli hvaler via Projekt Hval- 1 turisme i Nordnorge - men med god sanwittighed. \'enlig hilsen Malene Uhre Knudsen Roers Alle Odense N. V. Medlemsnr Man ved, at hvaler kan opfa!le lyden fra sl<ibe på mange kilomecers afsrand. Man er sam riclig bekymrer for, ae sl<ibsnaer, der l<rydser områder, lti'or h val em e ynder ae holde ri/, kan forstyne d)rene, bdde i deres fødesøgning og deres kommunikation med hinanden. Man ved alc for lide om, hvad forsc)twlserne i virkeligheden becyder. Detfor indgdr der i W'\'V'Fs hvalcurisme-/jrojekc i Nordnorge scudier af kaskelochvc11emes reaktioner tjd de sl<ibe, der sejler i omrdele c. Der er desuden en generel instruks cil bddføreme om forsigrighed ved færcl.sel i deue omrdde. Dee samme gælder for bddforere i resren af verden i områder, lwor der er hvalwrisme. Kasl<elocllValerne ved Nordnorge er alle hanner, sd de er al! s d ikke pd vej sydover for ae føde unger, men for ac mode hunner. Ungeme blivet: bl.a. fode i Aclancerlwvec ud for oen Madeira. Se desuden areilden om hvalernes fremrid i decte nwnmer af Levende Nawr. Med venlig hilsen /ic.scient. Tomm)' 0)bbro Drivende dødsfælder Al'l.er kan vi læse o m enkelte landes fuldstændigt hensynsløse rovdrift på vores fælles arv - Jo r dens dyre- og planteli\. Drivnet, der er som titusi ndvis af kilomel ter drivende død og lemlæstelse for <t lr, der møder på sin færd. Hvo rfor kan - f.eks. i samarbejde med G reenpeace - ikke bruge et skib og sejle rundt.. og få sådanne net i skruen<< og ødelægge en trussel, som selv FN har erkendt? lo-led venlig hilsen Eigil Johannesen \'.E. Gamborgsvej 14, 4,ch 2000 Frederiksberg Selv om dec er friseende ae gøre nogec i den retning, er der ikke særlige effekcivc på længere sige. Dee ville ogsd være en megec koscbar løsning. \li lwr etfaring for, at det er mere effekcivc at presse landene ri/ ae holde op med f.eks. ae fange run i drivnet. Dec er fakcisk lykkedes at fd en række lande cil at holde O/J med ar bmge drivnet- der gælder USA, en række sydamerikansl<e lande og New Zealand. Til gengæld bruger bl.a. USA nu snltr/jenot-nec, der dog ikke er sd skadelige som drivnellene. Pression af den slags kan man selv være med ri/ at udføre, bl.a. t'ed at undlade m købe wn /Jd dåse fra Asien. Dee c ris re er, ae den megen ot>mærksomlled, der har værec omkring dåsenm i de seneste måneder, tilsyneladende ikke lwr f åer danskerne c il ae miste atj/jeciicen for wn: Salget af cw1 pd ddse er overhovede c ikke falder! Til gengæld er de danske sutjermarkedskæder blevet opmærksomme pd problemer, bl.a. fordrsager af udgivelsen af Den Grønne Forbrugerguide og fores/jørgsler fra \V\':(! F. SutJermarkederne er i gang med ae forsøge ac skaffe run med garanti for, ae de ikke er fanger i drivnet. Der kan godc lade sig gore: Firmaer Langan Associaced i CCIIifurnien fører mærker Miramone e Tonga Tun -og der er garanci tjd ddsen f01, ae ingen delfiner har måhec lade liver. Garanrien gives af organisacionen Earrlmusr, som selv kontrollerer, ae opl)'sninger om fangsonetoder er i orden. Spørg i die lokale supemwrked, hvornår der kommer drivnet-fri cun /Jd h)'ldeme! Med venlig hilsen redakcør Anne-Marie Mikkelsen Kæmpe ophørsudsalg Den gule annonce på side 2 i idte nummer af Levende Natur med overskri ften.. Kæmpe O p hørsudsalg<< virker utroligt skræmmende og frast1ldende. Men alligevel bliver man fanget af det og fllr lyst til at gøre noget. Jeg kunne godt tænke mig at høre mere o m, hvad der bliver gjort for disse dyr, hvor de lever, og hvorfor netop de trues. \'enlig hilsen Di!le N i e /.sen Fdnt/Jiund / N)kobing Mors Medlemsnr r.>=- :::.- ""'""" ~ tt ,. K... ' '( r~ -". - Annoncen skal naturligvis forse og fremmest opfa!ces som en provoharion. Mdske lidt POIJ/>ec - men i alt fald en anderledes mdde end vi /Jiejer ae foreæ/le budskabet om de mange d)'rearcer, der encen er forsvunder eller er ved ae forsvinde. Vi har modragec en del reaktioner på annoncen, næsren alle /JOsicive. De f/esc e S)'lles ligesom du se/.v, ar den er a/j/jel/erende og sæcrer nogle eanker og følelser i gang. De fleste af de d)r, der nævnes, er nogle af dem, \V\'V'F Verdensnacwfonden arbejder for ae. redde. Der er for meger ae. komme ind t>å her, men vi har ofce skrevet om emnet her i Le11ende Nacur. l delle munmer af blader kan du bl.a. læse om h11alerne og om dec nye /Jrojekt med hyacinc-araen. Forsc bliver man fraswcil af denne annonce, men så beg)nder man ac cænke nærmere oter bueiskabel Med venlig hilsen lic.scienc. TonHll)' Dybbro

19 L_E_\_IE_N_D_E_N_A_T_U_R ~ I9 ~ Java-næsehorn i Vietnam Den sjæ ld neste af verdens fe m næsehorns-arter, Java-næ seho r net, har overlevet med en lille besmnd i V ietnam. l n el til fo r blot IO 1\r siden regnede biologerne med, at arten kun fandtes i Uj ung Kulan reservatet i det vesdige Ja\ a, hvor bestanden i de senere 1\r har været stabiliseret p<'\ dyr. l november 1988 bb en krybskytte arresteret, da han forsøgte at sælge ho rnet fra et nyligt nedlagt næsehorn i aigon i Vietnam. Dette blev anledningen til, at en ekspedition blev sendt til et omrlide 100 km no rd for Saigon, hvor næsehornet angiveligt var blevet nedlagt. Det er nu ko nstateret, at der formodentlig findes en bestand p<'\ Java-na:sehorn i dette o mråde. Donaudeltaet De rumæ nske myndigheder har planer om at gøre kvad ratkilo meter af Donau-deltaet - et omrlide p<'\ srprrcl c med Fyn - til natio nalpark. De sto re sumpomrlider ved Donau-flodens u d l 1~b i Sortehavet er hjemsted for et enestående rigt dyreliv med f.eks. ca. 300 fuglearter, hvoraf flere er truet på \'Crdcn plan. Det er et afgørende brud med Ceauscscustyrcts milj!hldclæggende politik. Amazonas Den demokratisk valgte brasilianske præsident Collars f<lrstc rcj c uden for hovedstaden efter sin ti l træden i foråret, foregik i fly over Yanomamo-indiancrncs territorier i Ama:onas-rcgnskoven. O mn,dcr er blevet invaderet ulovligt af guldgravere. Præsidenten gav straks ordre til militæ ret om at ødelægge de landingsbaner, guldgraverne benytter og beordrede i ~lv ri gt bebyggelserne fjernet. O m dette skridt vil bidrage til at l!~sc Yanomamocrncs problemer, og denned også sikre regnskoven i områder, eller det kun er et kortsigtet reklamc-frcmstøcl, kan kun fremtiden vise. Score områder i Amazonas invaderes af guldgravere, der dels vasker guld direkte i floderne, dels skyller gulder ud af jorden. Gulclgraverne bruger b iksø/v ril ar bundfælde guldet, og når guld og kviksølv se Jareres bagefter, sl<er der en omfauende foruren ing med kviksølv. Til skade for mennesker og d)r i området. Munkegrib De nyeste unclcrsøgclscr i Toledo-bjergene i det centrale Spanien \ iser, at der her findes en ynglekoloni på par af den stæ rkt truede munkcgrib. Det er verdens næststørste kolon i af denne fugleart, der sclvom den er udbredt helt fra Spanien i vest til Kina i øst, tæ ller mindre end par i hele verden. A f d isse fo reko mmer ca. 400 ynglepar i Spanien, fo rdelt på 21 kolonie r. Planerne o m at oprette mili tære!l\ clscsrcrræner i nærheden af nogle af de vigtigste ynglekolonier er tilsyneladende i før te omgang forpurret, rakket være en omfattende protestaktion. Farlig parasit til Mrika En fa rl ig fl ueart, der hører h jemme i Amerika, er nu kommet t il det afrikanske kontinent. >>Skruconnen«, som den kaldes, er tilsyneladende ko mmet til Afrika \ ia et smittet dyr, som kom til Li- Næsehorn uden horn For m dæ mme op for kryb;kytteriet af de afrikanske næsehorn har myndighederne i flere afrikanske lande for ogt ig med at indfange og afl1orne en del dyr, hvormed der ik ke er noget at komme efter for krybskytterne. l Namibia har biologer nøje studeret, om afllo r ningen har nogen betydning for dyrenes levevis. Det viste sig, at de næsehorn, som havde fået deres horn fjernet, ikke var påvirket i forhold til deres artsfæller, deres evne til at fors\ are sig, søge føde OS\'. Og lwad der er nok så væsentligt: Krybskytterne opererer ikke læ ngere i det pågældende område af Namibia. byen fra Sydamerika. Den fineles nu i Cl o mråde på kvadratkilometer.»skrueonnen«er lidt større end en almindelig husflue. De n lægger sine æg i sår på varm blodede d yr. Æ ggene udvik les til larver, der lever af dyrets k11d. Hvis angrebet ikke stoppes, d11r dyret. Verdensnaturfonden har advaret myndighederne i de o mkringliggende lande i Snetraner Den sidste rest af den vest! ige bestand af netraner er nu meget tæt på udryddelse. Fuglene yngler på tundraen i Vestsibirien og overvintrer kun ro steder i verden : ved sydbredden af Det kaspiske Hav i Iran, hvor fugle blev iagttaget sidste vinter, og i Kcoladeo Natio nalparken i Baratpur i Indien. Sidstnævnte sted er bestanden faldet fra 41 fugle i 1984/85 til kun 17 fugle sidste vinter. Den <1stl igc bestand af snerraner k larcr sig bedre. Disse fugle yngler i der nord østlige Sibirien og overvintrer ved Poyang-s<len i Kina, lwor der er talt op til fugle. Afrika mod fa ren. Hvi ikke» krucormcn«kommer under kontrol, vil den brede ig so m en pest over det afrikanske ko ntinent og g11rc uoprettelig skade på shel tamdyr som vilde d yr.., krueonnen<< har ingen naturlige fje nder i Afrika, og derfor vil den kunne brede sig uhæmmet, måske også ti l Europa.

20 20 ~~ --L_EV_E_N_D_E_N A_T_U_R 1 Ny bestyrelse i Verdensnaturfonden Ny formand for bestyrelsen er direktør Povl Heegaard. Afgående formand, advokat Esben Dragsted, udnævnt til æresmedlem af International F rcdcn;borg Slot dannede rammen for Verden nmurfonden; præ i dicmødc fredag den 15. juni. Præ;idict, der er -Danmarb ~l\'cr> tc ledcl.e, be:.rår af op ril 60 personer, der mødes hvcn andet år. Efter IO år ~om formand ha\ de advokat E>ben Dragoted ~mker ar trække ; ig tilbage og havde opfordrer til, at de bestyre! csmedlcmmcr, der ligelede; havde sidder IO år eller mere, fulgte hano ek empel, så der kan ; ikres en rotation i bestyre! en. Dr.ph il. Arne chiørz, som har været næstfonnand for i adskillige år, havde meddelt, m han måne trække sig tilbage, idet han skal tiltræde en ;rilling i Bhutan i de næste ro år. Arne chiørz skal udarbejde en miljøstrategi ( arionat Envi ronmenral Srrmegy) for Bhuran. Arbejder er finansierer af Danida. Udover E>ben Dragsred og Arne chiøtz forlod godsejer, fru Lise T rcschow, direktør T orben Lenzberg, direktør Peter Augustinus, læge, dr. scient. Lorenz Ferdinand og dr.phil. Torben Wolff bestyrelsen. Jon Or:en var året før gået ud af bc >tyrelsen for at t iltræde en stil- ii ii,... ~ iii... l -lfll l l k l ling som ;ekretariarschef på ' kontor. y formand for bestyrelsen er direkt~>r Pod Hecgaard, der har fulgt W\XIF Vcrdemnaturfondem arbejde med imcrc;se i flere år. Den nye bestyrelse består herefter af: Adm. direktør Povl lleegaard, fo rmand Professor, dr. phil. Bent Muu, næ rformand Direktør Harald Agerley Adm.direktør Jørgen Basse Professor, dr.scient. O le Hamann Generaldirektør Povl lljch Chefredaktør Bem A. Koch Lektor, mag.art. Ida N icolaben Udviklingsdirck t<lr Anne Marie Nicben Rigsantikvar, profc; or, dr.phil. O laf O lsen Adm. direktslr Johan Schrs1<.lcr - WWPs pr,~idenr, Han; Kongelige Højhed Primen, fore log Eslxn Dragsred til æresmedlem af præsidier med følgende motivering: - ' afgående formand, S ben Dragsrcd, har været knyrret til præsidier lige fra fondens meget beskedne start i Da han blev formand i 1980, fore tod den vanskelige opgave at føre fonden fm det lidt amarøragtigc l'cl-,')'ndel>e'- Sekretariatschef Jon Otzen, generaldirektør for \'V'\VF International, Charles de Haes, og advokat Eskil Tro/le. rade videre til at \ ære en målren er og profc ionelt organiserer miljøorganisation. - Det kosrede i de førore år meget arbejde og megen tid, som Esben Drag red altid uden røven rog fra sine mange andre g~l rcm å l i et stort advokmfi rma. En vigtig del af kunsten i at Icde er foretagende er ar vælge de rigrige medarbejdere, og det er i lwj grad en kon ekvens af Esben Dragsteds indsats, ar bilde arbejdet i bestyrelsen og i sekretariater går så godt og er hlc \"et så effekti\t, som der er tilfæ lder. Efter præsidiem1xler fo rtalte gcneraldirekrslr Charles de Haes fra International om W\'(IF's historie og om en ny og udvidet mål ærning og strategi. udvider sit arbejd område fm regnskove, vildomn, dcr og biologisk mangfoldighed til ogs;' at omfatte forurening og un~x ligt brug af energi og ressourcer. Det er netop forurening og overforbrug, Jer meget ofte er årsagerne til ødelæggelse af de tre nævnte omrilder. har udgi\er en publikation på engelsk om den udvidede mål ærning og rrarcgi. Denne kan rekvireres fra ckretariatet - rlf for 20 kr. Charle de Hacs ahurredc ;ir indlæg med at meddele, at 's internationale bestyrc l c havde udnævnt E>bcn Drag ;ted til æ resmedlem. l næste nummer af Levende Narur vil der være er specielt indlæg med 's regnskab, præsidiemedlcmmer, udvalg e~ NOTER OM (ij Panda-march 1990 Omkring 6000 danskere, ar med i år, da Panda-marchen løb af stabelen den fs1rsrc søndag i maj. Der var startsreder fire steder i landet - Århu, Haderslev, Odense og Møl Icåen nord for København. Ogs:' i ~ r var marchen ved København blevet til i er samarbejde mellem og Berlingske Tidende. Derudover størrede Berlingske Tidende marchen ved Møn som et Mellem Os-arrangement. Aarhuus rifnidcndc, Jyske Tidende og Fyens riftstidende støttede marcherne i Århu, Haderslev og Odense. Blomsterpenge Jesperhus Blomsterpark på Mors kunne på sin 25-års jubilæum - dag den 22. juni overrække kr. Så meget blev det til, da blomsterparken gav en krone for Iwer entre-billet, til. Pengene er øremærker til hyacint-araen - se artiklen side 4, 5 og 6. l forbindelse med åbningen af et sommerfuglc-tropehus i Jesperhus Blomsterpark er der indledt et samarbejde mellem blomsterparken og. l den nye butik vil parkens mange gæster ku nne k11hc en muk ommcrfuglcplakat og \'(/\'(!F's naturmærkeark med danske dagsommerfugle. Der skal understreges, at sommerfuglene i Jesperhu ikke er ind fa nge r i naturen. De kommer som pupper fra sommerfuglefarme i T hailand. l Danmark udklækkes de og særtes ud i blomsterparkens væksthus, h vor blomsternes nek rar gi \ er rigelig næring til sommerfuglene.

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER å under p d l a n k visn e r e ing m en Få Yin ngh a gb Yan TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER KÆ R E L Æ R E R E KÆ R E F O RÆ L D R E Der er meget at glæde sig til... Sommeren de lange lyse som meraftner,

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

DEN 2011. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN 2011. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Marts DEN 2011 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338 Side 1 Christian Petersen Anna Rasmussen Ingrid Petersen 1. Marts 25. Marts 28. Marts Redaktionen ønsker

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE 7.-9. KLASSE. Lær om Regnskoven Klimaer Ara-papegøjen Bæredygtighed Fotosyntese Nicaragua

PAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE 7.-9. KLASSE. Lær om Regnskoven Klimaer Ara-papegøjen Bæredygtighed Fotosyntese Nicaragua PAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE 7.-9. KLASSE Lær om Regnskoven Klimaer Ara-papegøjen Bæredygtighed Fotosyntese Nicaragua NICARAGUA ET REGNSKOVSLAND Hvis man ønsker at opleve en tropisk regnskov,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Dejligt mange havde tilmeldt sig vores påskefrokost, som blev en god oplevelse. Der var pyntet fine påskeborde, og maden var som sædvanlig vellykket (og

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Kun til lærerbrug. Skrivebog 1. i s o ø å a e l n m t f r

Kun til lærerbrug. Skrivebog 1. i s o ø å a e l n m t f r Bestil venligst direkte på www.forlagetdelta.dk Skrivebog 1 Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dette materiale skal bruges så tidligt som muligt. Det er først og fremmest tænkt som

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k.

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Poul Petersen indledte mødet med at takke Kreds 2-3 og Holbæk Akvarie Klub for en god og flot arrangeret aquadag,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Ordensreglement DAB. Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ. din bolig. Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer?

Ordensreglement DAB. Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ. din bolig. Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ din bolig Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? og meget mere DAB 2UGHQVUHJOHPHQW ) OOHVOHYHUHJOHU En boligafdeling udgør et lille samfund

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere