indkaldelse af ideer og forslag til debatoplæg om temaplanlægning
|
|
- Helge Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 indkaldelse af ideer og forslag til debatoplæg om temaplanlægning KYSTOMRÅDET, KULTURMILJØET, JORDBRUGET OG LANDSKABET 2011
2 2
3 Temaplanlægningen er en del af processen om Kommuneplan 2013 I byrådsperioden blev der foretaget en gennemgribende revision af kommuneplanen. Med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 blev principperne for byudviklingen frem til 2030 således fastlagt. Byudviklingen skal i perioden skabe plads til nye arbejdspladser og nye indbyggere, og det skal først og fremmest ske via udviklingen af fire nye tætte byer og omdannelse og fortætning af den eksisterende by. Denne temaplanlægning skal ses i sammenhæng med Forslag til Planstrategi 2011, der ligeledes er i offentlig høring. Forslag til Planstrategi 2011 redegør i overordnede træk for udviklingen i perioden og i det hele taget siden den seneste planstrategi, der blev vedtaget endeligt i Dernæst fremhæves de væsentligste områder, hvor der vil ske en konkret udmøntning af Kommuneplan Hovedbudskabet i Forslag til Planstrategi 2011 og dermed strategien for revisionen af kommuneplanen i byrådsperioden er at der primært gennemføres en temaplanlægning om fire emner, der alle vedrører det åbne land. Nogle af emnerne berører dog også byområder og bymæssige anvendelser. Det er i hovedsagen emner, der blev overdraget til kommunerne i forbindelse med strukturreformen. Dette fokus er i overensstemmelse med det forrige byråds endelige vedtagelse af Kommuneplan Temaplanlægning om fire emner Temaplanlægningen omfatter følgende fire emner: Kystområdet Kulturmiljøet Jordbruget Landskabet De fire emner er samlet i dette debatoplæg, dels fordi de indholdsmæssigt er forbundne og derfor skal ses i en sammenhæng, og dels for at fremhæve dem i forhold til planstrategien som helhed. Fremlæggelsen af debatoplægget om de fire emner udgør den formelle forudgående høring forud for væsentlige ændringer af kommuneplanen. 3
4 K y s t o m r å d e t Formålet med at sætte fokus på kystområdet er at fremme en udvikling, der styrker kvaliteterne samtidig med, at der bliver en god balance mellem benyttelsen og beskyttelsen. Planlægningen vil omhandle strande, naturområder, sommerhusområder, byområder, fritidsanlæg, havne og kystvande. Links: Naturstyrelsen om planlægning i kystnærhedszonen: Planlaegning_i_det_aabne_land/kystnaerhedszonen/ Nybyggeri i kystområder og klimatilpasning: Risiko_for_oversvoemmelse/Planlaegning/ Sider/Forside.aspx Miljøministeriets vejledning om planlægning i kystområderne (1995): C0C24D17-46A3-49FC D69A31E- CEE/64484/Vejl_om_planlaegning_i_ kystonmraaderne_1995.pdf Kystområdet er meget karakteristisk for Aarhus Kommune og af stor betydning for byens og borgernes tilværelse, identitet og rekreative aktiviteter. De ubebyggede arealer langs kysten er næsten uden undtagelse registreret som områder af særlig landskabelig interesse. Hertil kommer, at store områder er af stor geologisk og/eller kulturhistorisk interesse eller er udpeget som beskyttede naturområder. Tilsvarende er lystbådehavne, erhvervshavne og bebyggede områder dvs. sommerhusområder, boligområder og andre byområder, væsentlige elementer i det, der karakteriserer Aarhus. Planlægningen vil bl.a. fastlægge i hvilket omfang, der kan ske udvidelser af lystbådehavnene, udvidelse af turismefaciliteterne eller etableres nye fritidsanlæg, og i givet fald også, hvilke hensyn, der skal tages til øvrige rekreative interesser, de landskabelige interesser og naturbeskyttelsesinteresserne m.v. Et andet emne i planlægningen handler om de områder, hvor der bl.a. som følge af klimaændringer er en risiko for oversvømmelse. Der foregår for tiden en registrering af disse områder. Gennem planlægningen kan der fastlægges retningslinjer for, hvad arealerne skal bruges til, for hvilke områder, der skal 4
5 Skal de rekreative muligheder på bugten og langs kysten udvides og i givet fald hvordan? Hvordan kan tilgængeligheden til de kystnære rekreative områder forbedres? Hvor kan en eventuel kabeltrukket vandskibane placeres? Hvor er der mulighed for udvidelse af lystbådehavnene? skal der i højere grad tillades byggerier til andre formål i disse områder? Hvordan kan turismen langs kysten i Aarhus Kommune styrkes? Hvordan skal erhvervsinteresser varetages i kystområdet? beskyttes mod oversvømmelse, og hvilke, der gerne må oversvømmes. Med hensyn til kystvandene vil der blive sat fokus på de erhvervsmæssige interesser, diverse fritidsinteresser samt opstilling af kystnære vindmøller. F.eks. skal det undersøges om der skal gives muligheder for etablering af muslingefarme, om der gives mulighed for etablering af en kabeltrukket vandskibane, om der skal ske udbygning af badefaciliteterne m.v. Overordnet set vil planlægningen således fokusere på kystområdets rekreative muligheder i samspil med byudvikling, turisme og erhverv. 5
6 K u lt u r m i l j ø e t Formålet med at sætte fokus på kulturmiljøet er at forbedre tilstanden i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer. Ved et kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset område, som fysisk afspejler væsentlige spor fra menneskers virksomhed på landet og i byerne fra den ældste tid og til i dag. En forbedring skal i første omgang ske via selve planlægningen og senere via administration, plejeforanstaltninger, kanalisering af støttemidler og information m.v. Links: Kommuneatlas Århus: htm Kulturhistorisk redegørelse Århus Amt: lyres/c7e58d d-823f-9fc0862f- 0DC2/33676/kulturhist_redegoerelse_2005. pdf Kulturarvsstyrelsens redskaber til planlægning for kulturarven: planlaegning/ Udgangspunktet er de værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, der fremgår af Kommuneplan Udpegningen af arealerne er foretaget på baggrund af Kulturhistorisk Redegørelse 2005 fra Århus Amt og Kommuneatlas Århus I og II, udarbejdet af det daværende Miljø- og Energiministerium i samarbejde med Aarhus Kommune i Det daværende Århus Amts kulturhistoriske udpegninger fokuserer blandt andet på kirker, lands-byer, gårde, møller og forskellige forhistoriske bopladser, gravhøje m.v., som primært knytter sig til enkeltelementer eller strukturer i landskabet. Kommuneatlassets udpegninger omfatter bevaringsværdige bygninger og eksempler på bevaringsværdige bymiljøer. Registreringerne i kommune og amt af de forskellige kulturmiljøemner varierer således mellem en tilstræbt komplet udpegning og udvalgte eksempler. Fælles for de kendte udpegninger er, at kulturmiljøerne er af ældre dato for kommuneatlassets vedkommende omfatter bygningsregistreringerne således kun bygninger opført før De senere års byomdannelse og havneomdannelse, peger imidlertid på, at især industrimiljøer og lignende, som er opført efter 1940, kan have stor bevaringsværdi. Kommuneplan 2009 indeholder allerede en udpegning af bevaringsværdige enkeltbygninger. Denne forudsættes videreført. Dertil indeholder kommuneplanen en udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer. Da 6
7 Skal der oprettes et kulturmiljøråd til at rådgive Aarhus Kommune om sikring af kulturarven i den fysiske planlægning? Hvilke kulturmiljøer på landet og i byerne er særligt bevaringsværdige? Hvilke typer af anlæg fra nyere tid bør medtages i kommuneplanens kulturmiljøer? denne delvist bygger på registrering af eksempler, er der behov for at vurdere om udpegningerne skal suppleres. I forbindelse med planlægningen for de kulturhistoriske miljøer i byen og i det åbne land overvejes nedsat et lokalt kulturmiljøråd i lighed med det, som eksisterede før strukturreformen. Formålet kunne være at inddrage eksterne ressourcepersoner i bestræbelserne på at understøtte de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i den fysiske planlægning. Aarhus Kommune ønsker med temaplanen at samle og bearbejde de eksisterende registreringer af kulturmiljøer og bevaringsværdier i kommunen. Derudover ønsker Aarhus Kommune at fastlægge målsætninger og retningslinjer til fremadrettet at sikre bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder bygninger og miljøer fra nyere tid, gennem sagsbehandling og lokalplanlægning. Erstattes af foto fra Moesgård Alléen 7
8 J o r d b r u g e t 8 Formålet med at sætte fokus på jordbruget er, at der skal sikres mulighed for at drive et rationelt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug. Interesser og udviklingsmuligheder i jordbrugserhvervene dvs. landbrug, skovbrug og gartneri skal indgå i den samlede afvejning af interesser ved planlægningen af den fremtidige arealanvendelse i det åbne land. Ifølge Statsforvaltningens jordbrugsanalyse, se link, rummer Aarhus Kommune godt landbrugsejendomme over 2 ha, heraf seks landsbrugsejendomme mellem 200 og 400 ha. Gennemsnitsstørrelsen ligger på 18 ha. Jordbrugserhvervet dækker i dag ca. 55 % af kommunens samlede areal. Fordelingen Links: Statsforvaltningens analyse af jordbrugserhvervene for Aarhus Kommune: tmp/ /aarhus.pdf Regeringens aftale om Grøn Vækst: aspx?id=44068 Den nationale aftale for vedvarende energi i Danmark (herunder biogas): juni% pdf mellem arealer til plantebrug og til husdyrbrug er nogenlunde ligelig. Plantebrug dominerer i det åbne land tæt på byen, mens svinebrug dominerer i den sydlige og nordlige del af kommunen og kvægbrug i den vestlige del af kommunen. Af den samlede husdyrproduktion udgør svineavl 74 % og kvægavl 23 %. Hidtil har der skullet være balance mellem husdyrproduktionen og det areal, den enkelte landmand kunne disponere over. I forbindelse med regeringens plan Grøn Vækst, er det aftalt, at landets kommuner skal planlægge for lokalisering af større fælles biogasanlæg, således at dele af det såkaldte arealkrav kan tilgodeses gennem en energiproduktion. Modsatrettede interesser Da jordbrugsarealet udgør over halvdelen af kommunens areal, skal jordbrugsinteresserne ofte ses i sammenhæng med andre interesser i det åbne land. Og der er flere modsatrettede interesser. Først og fremmest kan nævnes interessemodsætningen mellem at drive landbrugsjorden intensivt og hensynet til rent grundvand og overfladevand, idet en del af landbrugsproduktionen kan medføre udvaskning af næringsstoffer til søer, vandløb og kystvande samt forurening af grundvandet. Men der er også modsatrettede interesser i forhold til naturbeskyttelsen, de landskabelige interesser, beskyttelsen af kulturhistoriske spor og de rekreative interesser. Et særligt problem knytter sig til den luftbårne ammoniak fra fordampning af husdyrgødning, idet mange naturområder er følsomme over for tilførsel af kvælstof fra ammoniakfordampning. Grænsen for, hvad kvælstoffølsomme naturområder kan tåle,
9 Skal der udpeges særlige landbrugsområder og i givet fald hvor? Hvordan kan kommuneplanen understøtte udviklingen af et rationelt og bæredygtigt landbrug? Hvordan kan ønsker om sikring af jordbrugets produktionsvilkår forenes med ønsker om byvækst, rent grund og overfladevand, natur og rekreative muligheder? Hvordan kan jordbrugserhvervet bidrage til at værne om det åbne lands natur- og landskabsværdier? uden at naturtypen forringes, er mange steder overskredet. Den byvækst, som Aarhus oplever i disse år, kan skabe nye muligheder og udfordringer for jordbrugserhvervene. Nærheden til byen skaber mulighed for nye produktionsformer, de såkaldte multifunktionelle jordbrug, hvor fødevareproduktion kombineres med gårdbutikker, naturpleje, energiproduktion, hestestutterier, skovrejsning og lignende. På den anden side betyder nærheden til byen i nogle tilfælde også begrænsninger som følge af afstandskrav og lugtgener i forbindelse med husdyrbrug, gyllespredning m.m. Byrådet skal planlægge for de jordbrugsmæssige interesser og landbrugets udviklingsmuligheder gennem en samlet afvejning af de hensyn, der indgår i planlægningen og på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen. Planlægningen skal derfor afklare, om og i givet hvor, der skal udpeges særligt værdifulde landbrugsområder. Ligeledes skal det afklares, om biogaskapaciteten skal udvides i Aarhus Kommune og i givet fald, hvor det skal ske. Andre forhold har også betydning for jordbrugserhvervene. Rammebetingelserne f.eks. landbrugsstøtten og fødevarepriserne har stor indvirkning på jordbrugsområderne. Den stigende effektivisering af landbrugsproduktionen indebærer større investeringstunge bedrifter, hvor der ikke længere nødvendigvis er sammenhæng mellem husdyrproduktionen og arealkravet til udspredning af husdyrgødning. Forudsætningen for disse store husdyrbrug er en langsigtet sikkerhed for, at produktionsvilkårene ikke forringes. 9
10 L a n d s k a b e t 10 Danmark har tiltrådt den europæiske landskabskonvention, som forpligter os til at fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning af landskaber. Landskabskonventionen tager udgangspunkt i, at landskabet er en vigtig del af livskvaliteten for mennesker overalt; i byen og på landet, i landskaber af høj kvalitet og almindelige landskaber uden særlige kendetegn. Konventionen tager ligeledes udgangspunkt i, at ændringen i by og på land i dag sker meget hurtigt. Det medfører, at forandringen af landskaber sker med tilsvarende høj hastighed. Derfor er det landskabskonventionens mål at de europæiske Links: Den europæiske landskabskonvention: rdonlyres/ c-6c5c-49ea-89ad- 7CF90E15E9B1/78164/EuropiskLandskabskonvention.pdf Miljøministeriets hæfte: Landskabskaraktermetoden og byudvikling: rdonlyres/3a0fc4c1-3b6b-49d3-8c16-0ab6f012b0ce/0/apropos02_okt08.pdf Skov og landskab: Landskabskaraktermetoden et kompendium: pdf landskabers kvalitet og mangfoldighed bevares, styres og planlægges. Med udgangspunkt i landskabskonventionen har Miljøministeriet udarbejdet et planlægningsværkstøj til brug for kommunernes landskabsvaretagelse den såkaldte landskabskaraktermetode. Landskabskaraktermetoden dækker hele det åbne land Landskabet i Aarhus Kommune er under konstant forandring. Det skyldes især byens hastige vækst, men også ændrede vilkår i landbruget påvirker landskaberne. Landskabsvaretagelsen i Kommuneplan 2009 består grundlæggende af en udpegning af landskaber, som er særligt værdifulde, og som bør beskyttes mod ændringer. I modsætning hertil har landskabskaraktermetoden til formål at udvikle landskabsstrategier for hele det åbne land. Den omfatter altså ikke blot de særlig værdifulde landskaber, men også de mere almindelige landskaber tillige med de beskadigede landskaber. Udgangspunktet er, at alle landskaber rummer værdifulde elementer. Landskabet er et resultat af naturgrundlaget geologi, terræn, jordbund, vandforhold, bevoksning m.v. samt de menneskeskabte forhold arealanvendelse, bebyggelse, dyrkning, infrastrukturer m.v. Nogle steder understøtter naturgrundlaget og de menneskeskabte forhold hinanden, så der opstår landskaber med store oplevelsesmuligheder. Andre steder er samspillet mellem natur og kultur uklart, eller i værste fald modarbejder de hinanden, hvilket forringer oplevelsen af landskabet.
11 Hvilke landskaber er særlig karakteristiske for Aarhusområdet? Hvad karakteriserer et attraktivt landskab? Hvilke landskabelige kvaliteter skal prioriteres højest? hvordan skal byen afgrænses mod det åbne land? Landskabskaraktermetoden skal bruges til at afklare, hvilke kvaliteter, der bør værnes om, når landskabet undergår ændringer. Landskabskaraktermetoden giver overblik over et landskab ved at inddele det i delområder, som kendetegner sig ved at være geografiske enheder, der adskiller sig fra omgivelserne. Delområderne beskrives og deres sårbarhed over for fremtidige ændringer vurderes. Landskabskaraktermetoden bliver således det værktøj, som skal sikre, at landskabelige vurderinger indgår i planlægningsprocessen, hvad enten det drejer sig om placering af nye byområder eller om indpasning af nye tekniske anlæg, veje m.v. i det åbne land. Retningslinier til kommuneplan 2013, der sikrer landskabsvaretagelsen Det overordnede mål er, at landskabsændringer sker i respekt for landskabets værdier samt at der skabes og videreudvikles et positivt samspil mellem naturgrundlaget og de menneskeskabte elementer. Landskabsanalysen skal anvendes til at formulere retningslinjer i Kommuneplan 2013, så landskabsvaretagelsen indgår i beslutningsprocessen på lige fod med andre interesser, når der træffes beslutninger om ændringer af landskabet. 11
12 Forfatter og grafisk produktion: Aarhus Kommune januar 2011 O f f e n t l i g h ø r i n g o m Forslag til Planstrategi 2011, Agenda 21-redegørelse og debatoplæg om Temaplanlægning for Kystområdet, Kulturmiljøet, jordbruget og Landskabet Vi hører gerne Din mening Forslagene til Planstrategi 2011, Agenda 21-redegørelse samt debatoplægget om Temaplanlægning for Kystområdet, Kulturmiljøet, Jordbruget og Landskabet er fremlagt til offentlig høring i perioden xx til xx Det samlede høringsmateriale består af: Forslag til Planstrategi 2011 Oversigt over vedtagne planer siden Planstrategi 2008 Forslag til Agenda 21-redegørelse Debatoplæg om Temaplanlægning om Kystområdet, Kulturmiljøet, Jordbruget og Landskabet Materialet kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside: aarhuskommune.dk, hos Borgerservice og på kommunens biblioteker. Forslag til Planstrategi 2011 og debatoplægget om Temaplanlægning om Kystområdet, Kulturmiljøet, Jordbruget og Landskabet, findes desuden som tryksag, og kan samlet købes hos Borgerservice for 40 kr. ideer og forslag Alle borgere inviteres til at fremkomme med kommentarer, ideer og forslag m.v. Benyt venligst til planlaegningogbyggeri@aarhus.dk eller alternativt postadressen Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Den videre proces Når den offentlige høring er gennemført, vil de indkomne synspunkter blive vurderet og indgå i byrådets beslutningsgrundlag om den endelige vedtagelse af Planstrategi 2011 og Agenda 21-redegørelsen. Ideer og forslag m.v. til temaplanlægningen om kystområdet, kulturmiljøet, jordbruget og landskabet vil indgå direkte i udarbejdelsen af et Forslag til Temaplan. Forslaget forventes byrådsbehandlet ultimo 2012, hvorefter det vil blive fremlagt i offentlig høring.
Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning
Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land
Læs mere"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse
Læs mereSådan skal jordbrugsanalyserne bruges. v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune
Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune Disposition 1. De formelle krav til jordbrugsanalyser 2. Odense hvad har vi gang i? 3. Smagsprøver på Odenses egen jordbrugsanalyse
Læs mereforslag til kommuneplan 2013
forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af
Læs mereDanske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen
Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORNYET OFFENTLIG FREMLÆGGELSE AF FIRE ÆN- DRINGER TIL DET OFFENTLIGT FREMLAGTE FORSLAG JULI 2013 Ændring 1 KULTURMILJØET; SKOVVEJEN 21-51 På grund
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume
Læs mereså der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,
Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs merePlanteavlskongres 2012
Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereKommuneplanlægning efter planloven
Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende
Læs mereOVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - vne@life.ku.dk Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Læs merePlanlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereFremtidens kommuneplan for det åbne land.
Fremtidens kommuneplan for det åbne land. Jammerbugt Kommune Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer
Læs merePlanstrategi 2011 og Kommuneplan 2013
Årligt møde med Fællesrådene 5. oktober 2010 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Lisbeth Errboe Svendsen Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Lidt om lovgrundlaget Om Kommuneplan 2009 Opgaver i perioden
Læs mereKøbenhavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan
university of copenhagen Københavns Universitet Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine Published in: Byplan Publication date: 2012 Document
Læs merePlanlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger
Planlægningen og landbruget Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger Det åbne land Kommunerne varetager mange interesser i det åbne land Lovgrundlaget er Lov om Planlægning, specifikt beskrevet i 11a
Læs mereForslag til Planstrategi 2019 Offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 19. marts 2019 Forslag til Planstrategi 2019 Offentlig høring Fremlæggelse af Forslag til Planstrategi 2019
Læs merePLANSTRATEGI Seminar Fællesråd. 4. marts 2019
PLANSTRATEGI 2019 Seminar Fællesråd. 4. marts 2019 HVAD ER EN PLANSTRATEGI? Planlovens krav Planloven Inden udgangen af det andet år af en byrådsperiode skal Byrådet fremlægge sit forslag til Planstrategi
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.
Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen
Læs mereLandbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Læs mereKortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration
Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer
Læs mereKP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn
KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereVejledning om udviklingsområder
Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.
Læs mere"Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 6. JUNI 2013 "GRØN VÆKST PLANLÆGNING" I KOMMUNEPLAN 13
"Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 1 6. JUNI 2013 Følgende fremgår af "Aftale om Grøn Vækst", 16. juni 2009, og "Aftale om Grøn Vækst 2.0", 9. april
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Læs mereKommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen
Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen Christina Lohfert Rolandsen Faaborg-Midtfyn Kommune 63.000 ha 52.000 indbyggere To større byer; Faaborg og Ringe 30% af vores borgere bor i
Læs mereScoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering
Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1
Læs mereKommuneplan 2009-2021 Det Grønne Råd Kommuneplan generelt Udgør kommunens overordnede plan for de næste 12 år Koordinere mange politikker og give retning (vision, værdier og fokusområder) Skabe sammenhæng
Læs mereNoter vedr. store husdyrbrug
Noter vedr. store husdyrbrug https://hjoerring.dk/media/10733/punkt_1_bilag_9.pdf (Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune) Side 34 Side 49-51 Landbrug Afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereIndledning. Ikke teknisk resumé
Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereKOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009
DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereRevision af kommuneplan
Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011
Læs merePlanlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018
Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg
Læs merePlanlægning for solcelleparker i Faxe Kommune. Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018
Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018 Indhold Solcelleanlæg et teknisk anlæg? Solcelleparker fordele og ulemper Hvor kan vi planlægge for
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereDagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereDebatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv
Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet
Læs mereKommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune
Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1 til Kommuneplan 2013 BIOGAS INDHOLD Kommuneplantillæg Redegørelse Kommuneplantillæg 1 Biogas... 3 Læsevejledning... 3 Hvad er et kommuneplantillæg?... 3 Kommuneplan
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. Dog er der
Læs merevindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune
Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning
Læs mereSyddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument. - på et sundt og bæredygtigt grundlag
Syddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument - på et sundt og bæredygtigt grundlag SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Forord Syddjurs Kommune skal være et godt og smukt sted at bo, leve og arbejde. Attraktive bolig-
Læs mereIndhold og procesplan for planstrategien
Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:
Læs mereJordbrugsanalyserne og udpegning af de særligt værdifulde jordbrugsområder er det bærende element for en sikring af jordbrugserhvervet.
Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder, skal baseres på den nyeste analyse af jordbrugserhvervene. Planlovens
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Læs mereOmdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i
Læs mereJordbrugsanalyser i den kommunale planlægning. Temadag om jordbrugsanalyser 29. august 2017
Jordbrugsanalyser i den kommunale planlægning Temadag om jordbrugsanalyser 29. august 2017 Dagsorden Hvem er jeg? Hvad er baggrunden for jordbrugsanalysen Processen Jordbrugsanalyse 2016 Anvendelse i Kommuneplan
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereNy lokalplan for Smørumovre? Smørumovre Bylaugs Generalforsamling 30. oktober 2013
Ny lokalplan for Smørumovre? Smørumovre Bylaugs Generalforsamling 30. oktober 2013 Hvad er en lokalplan? Lokal lov for anvendelse og indretning af et afgrænset, geografisk område. Omfatter redegørelse
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet er væsentligt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for jordanvendelse. Der er lav frihedsgrad for muligheden for at bygge, da
Læs mereVejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling
Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen
Læs mereOversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet
Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereForslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C 2. marts 2018 Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Byråd har vedtaget en Udviklingsplan
Læs mereLandskab og energiplaner
Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset
Læs mereGrøn Vækst og kommuneplanlægningen
Grøn Vækst og kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved arkitekt Bent Petersen Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Odense 30. august 2011 Baggrund
Læs mereEt bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby
Plan Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand 28. januar 2019 Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby Denne høring er et oplæg til debat om ændring af kommuneplanens rammer for Ø-gadekvarteret.
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereFremtidens Landskaber
Fremtidens Landskaber Kommuneplanlægning Jammerbugt Kommune Det åbne land i kommuneplanen Tirsdag d. 31. maj SEGES, Aarhus N Udgangspunktet for udvikling af metoden Metoden er baseret på en landskabskarakterkortlægning
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereTillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 23 til Områder til placering af store husdyrbrug Hovedstruktur ændring af Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg
Læs mereUdpegning af områder til produktionsvirksomheder
gladsaxe.dk Udpegning af områder til Har du forslag og idéer? Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Målforhold 1:50000 Dato 23-03-2018 Udskrevet af RIKJAG 1 Udpegning af områder til Kommuneplantillæg
Læs mereForslag til Kommuneplan 2013
Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig
Læs mereFynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.
Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 9 for Kommuneplan Sillerslev Havn Oktober 2016 Morsø Kommune - KOMMUNEPLANTILLÆG
FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 9 for Kommuneplan 2013-2015 Sillerslev Havn Oktober 2016 Morsø Kommune - www.morsoe.dk KOMMUNEPLANTILLÆG Hvad er et kommuneplantillæg? Behov for at ændre kommuneplanen? kan
Læs mereTitel: Kommuneplan 2013 Emne:
Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Tekniske anlæg Sted: Pakhuset i Nykøbing Dato: 12. august 2013 Oplægsholder: Rasmus Kruse Andreasen Dok. 306-2013-179030 Tekniske anlæg kommuneplanforslagets kapitel 5.3 Vindmøller
Læs mereOpfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder
Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereSAMMENFATTENDE REDEGØRELSE, MILJØRAPPORT
JANUAR 2018 HORSENS KOMMUNE SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE, MILJØRAPPORT KOMMUNEPLAN 2017 FOR HORSENS KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereFokuserede nationale interesser Og statens nye rolle
Større råderum Fokuserede nationale interesser Og statens nye rolle Kontorchef Christina Berlin Hovmand Med moderniseringen af planloven har kommunerne fået øget råderum og nye muligheder i planlægningen.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mere(&# )# "#$%&*+##&%&#%&!! #!- %&%##!!#&#%$&!%#$+ &%,111#$%&%!,%&!! 2%& Side 1
!"#$%&'"#$%&% (&# )# "#$%&*+##&%&#%&!!,-#&&#&%,&#.#,$+& #!- *+#/%#!&%,&#$#$+& -#%#0##&,#$+#%#!! #0#&&!%-#&-## *+#/%#$!&#%&!!,-%$ %&%##!!#&#%$&!%#$+ &##!-&,#& &%,111#$%&%!,%&!! $$&%#&*&###2,111#$%&%34*&5
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold
Indholdsfortegnelse (fra regionplan 2005) Indledning Kapitel 1 Byer og bebyggelse 1.1 Bymønster 1.2 Byvækst og erhvervsområder 1.3. Ferie og fritidsliv Kapitel 2 Det åbne land 2.1 Natur og landskab 2.2.
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereDebatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle
Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte
Læs mereVindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.
FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune
Læs mereOpstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune
Opstilling af husstandsmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune 1. Bevaringsværdige landskaber Natur- og Miljøklagenævnet: Natur- og Miljøklagenævnets praksis for hustandsvindmøller indenfor Bevaringsværdige
Læs mereAfgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering
Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper
Læs mereRetningslinjerevision 2019
Retningslinjerevision 2019 MiljøVurdering af projekter Redegørelse MiljøVurdering af planer og programmer Fysisk Planlægning i Aalborg Kommune EU-Direktiver Statslig planlægning Fx De statslige udmeldinger
Læs mereIndstilling. Forslag til Planstrategi 2011, Forslag til Agenda 21- redegørelse og Debatoplæg om Temaplanlægning.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. marts 2011 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune Forslag til Planstrategi 2011, Forslag til Agenda 21- redegørelse og
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereStrategisk miljøvurdering
SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET Strategisk miljøvurdering Forslag til Kommuneplan 07-09 Plan/Programtitel: Forslag til Solrød Kommuneplan 07-09 Sagsbehandler: Susanne Prior Malling Dato: 7.0.07 Journalnummer: 0.0.0-P5-6-5
Læs mereForslag til Tillæg nr ( tidligere benævnt )
Forslag til Tillæg nr. 2017.04 ( tidligere benævnt 2013.24) Forord Svendborg Kommune har i kommuneplantillæggets høringsperiode frem til den 18. februar 2018 været i dialog med Erhvervsstyrelsen med henblik
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Boliger i Åsum Ændring af kommuneplanområde 3 Åsum, Seden, Bullerup, Agedrup Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereDEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT
DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT HVAD MENER DU? Byrådet har i januar 2019 besluttet at sende planstrategien 'Fælles Takter' i offentlig høring. Planstrategien
Læs mereVindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter
Vindmølleprojekt ved Døstrup/Finderup Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter Forslag og ideer ønskes Dette debatoplæg er indledningen på Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af en planlagt opstilling
Læs mere