CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
|
|
- Christian Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS
2 A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication D. Borkum (D): Modelling, salinisation E. Schleswig (D+DK): Modelling, irrigation F. Horsens Fjord: Modelling, flooding E. Hørlykke: Point source, modelling G. Aarhus river (DK): Point sources, modelling
3 Indhold Vidå Horsens Tissø
4 Vidåen Klimaændringernes effekt på markvanding og vandløbsafstrømning
5 Formål med projekt Belyse effekten af markvanding på minimumsvandføring i et fremtidigt klima I samarbejde med: Miljøcenter Ribe
6 Forventede fremtidige effekter Mindre sommernedbør Højere temperaturer Nye afgrøder Udtørring af jorden Øget behov for markvanding Lavere grundvandsstand Reduceret vandføring i vandløb
7 Problemstillinger Bestemmelse af nuværende vanding Sammenhæng mellem arealanvendelse og vanding Bestemmelse af fremtidig vanding Sammenhæng mellem grundvandsindvinding til vanding og vandløbsafstrømning
8 Markvandingsboringer 1289 boringsindtag 25,1 mio. m 3 pr. år (estimat) Fra Vandplan, Vanddistrikt 4.1 Kruså/Vidå, MC Ribe (2010)
9 Fra MC Ribe Arealanvendelse - Sønderjylland
10 Area (Ha) Ændring i arealanvendelse Arealanvendelse Sønderjyllands Amt Majsareal i Danmark Sandsynlig udvikling: Mere majs Mere biomasseproduktion Korn i alt Raps i alt Rodfrugter i alt Majs til opfodring Græs og grøntfoder Græs uden for omdrift Fra Jørgen Olesen, DJF År
11 Nedbør (mm/måned) Nedbør - Vestjylland Betydning af afgrødevalg Påvirker aktuel fordampning 140 Påvirker vandingsbehov Påvirker hvornår der skal vandes 120 Vandingsperioder Afgrøde April Maj Juni Juli August September 60 0 Nu A2 B2 J F M A M J J A S O N D Måned Græs (20%) Vinterhvede (25%) Vårbyg (15%) Majs (10%) Efter Landbrugets Rådgivningscenter
12 Metode DK-model anvendes (modificeret) Automatisk vanding i model Fremtidigt klima anvendes som input Effekt på vandløb (minimumsvandføring) Scenarier for klimaændringer Scenarier for arealanvendelse
13 Horsens Klimaændringernes effekt på oversvømmelse og udtørring af Horsens
14 Formål med projekt Risiko for oversvømmelse af Horsens By Havet, vandløb, grundvand Udvaskning af forurening fra deponier Samarbejde med Horsens Kommune og Region Midtjylland
15 Vandstand (m) Havniveau Horsens By juli 2006 oktober 2006 januar 2007 april 2007 juli 2007 oktober 2007 januar 2008 Tid
16 Horsens By Vandstand: 1.5 m Vandløb Nørrestrand Nørrestrand Horsens Fjord Horsens By
17 Horsens By Vandstand: 2.5 m Vandløbsafstrømning Grundvandsindstrømning
18 Randbetingelser til lokal model
19 Metode Indstrømning defineret af Horsens Fjord model Detailmodel for Horsens By Øget havvandstand + klimaændringer Effekter på oversvømmelser: Grundvand Overfladevand Potentiel betydning for udvaskning
20 Tissø Bæredygtig indvinding fra Tissø i et fremtidigt klima
21 Fokus-område
22 Annual abstraction (mill. m 3 /yr) Indvinding fra Tissø Kalundborg Time (year) Tilladelse: 5 mill. m 3 pr år Anvendelse: Industriel Symbiose
23 Evapotrans. Precipitation (mm/day) Klimaændringer Reference Precipitation evapotranspiration Pr. A2 Pr. A2 J F M A M J J A S O N D Month
24 Relative ændring change (%) Effekten på vandløbsafstrømning Station Susåen J F M A M J J A S O N D Måned Month A2 B2
25 Formål At undersøge om vandindvinding fra Tissø er bæredygtig i et fremtidigt klima Vandstand i Tissø Udstrømning til Halleby Å Samarbejde med Kalundborg Kommune
26 Modeller anvendt GCM: HadAM3H Hadley Centre, UK RCM: HIRHAM DMI Hydro: DK model GEUS x = 150 km x = 12 km x = 0.2 km
27 DK-modellen benyttes Nedbør + klima Akt. fordampning Infiltration Grundvand Vandløb
28 Vandløb i modellen St. Vernant Routing
29 25 tværsnit inkluderet
30 CO 2 scenarie A2
31 Havniveaustigning inkl. isostatiske niveauændringer (CLIMBER resultater) Tilgængelige havniveaudata Stigning i m Scenarier B A1B 0.63 A1FI m lægges til daglige værdier for nuværende havniveau 0.5 m and 1.0 m scenarier anvendes også
32 Fremskrivninger af havniveaustigninger Middel for anvendt her Vermeer & Rahmstorf, 2009 IPCC, 2007 Vermeer and Rahmstorf,
33 Havniveau (m) Havniveau (daglig) Nuværende og fremtidigt havniveau (2008) cm Dato
34 Water level (masl) Water level (masl) Water Discharge level (masl) 3 /s) Kalibrering og validering Ved udløb fra Tissø Observed Kalibrering Simulated Validering R 2 = 0.90 R 2 = Observed Simulated R 2 = 0.80 R 2 = 0.80 Date Observed Simulated Date
35 Resultater: Effekt på grundvandsspejl Stigning i grundvandsniveau kontrolleret af nuværende dybde til dræn Ændring i grundvandsstand fra nuværende til fremtidigt klima (A2 scenario med havniveaustigning på 0.73 m) I området omkring Tissø.
36 Discharge (m 3 /s) Discharge (m 3 /s) Resultater: Ændring i vandløbsafstrømning Current A2 J F M A M J J A S O N D Month Middel månedlig afstrømning ved st (Opstrøms Tissø) Current Current A2 J F M A M J J A S O N D Month Middel månedlig afstrømning ved st (Nedstrøms Tissø)
37 Frequency Frequency Resultater: Vandstand i Tissø Frekvensfunktion for vandstand ved st ved udløbet af Tissø for nuværende og A2 klima med havniveaustigning på 0.73 m Current A Current A2 with 0.73 m SLR A2 without SLR Water level (masl) Water level (masl)
38 Frequency Frequency Resultater: Vandstand i Tissø Frekvensfunktion for vandstand ved st ved udløbet af Tissø for nuværende og A2 klima med havniveaustigning på 0.73 m Mængden af vand tilstrækkelig 0.8 i fremtidigt klima Current A Current A2 with 0.73 m SLR A2 without SLR Water level (masl) Water level (masl)
39 Discharge (m 3 /s) Resultater: Udstrømning fra Tissø, Station Downstream Tissø A2 scenario w ith 1.0 m A2 scenario w ith 0.73 m A2 scenario w ith 0.50 m OBS!! -5 Time Negativ vandføring betyder indstrømning til søen
40 Resultater: Antallet af dage med saltvandsindstrømning til Tissø for tre forskellige havniveau-scenarier Havniveaustigning Antal dage med indstrømning Maks indstrømningsrate Maks indstrømningshændelse (m) (m 3 /s) (mill. m 3 )
41 Konklusion Oprindelig antagelse om mulige problemer med vandressourcen pga. længere og mere tørre somre viste sig at være forkert bæredygtig indvinding også i fremtiden Vandkvaliteten og økologien i Tissø er truet af saltvandsindstrømning til søen med mindre der etableres en sluse
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereKlimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereKlimatilpasning og Vand
Klimatilpasning og Vand Fremtidens klima og havnenære arealer Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Hvad byder fremtiden Eksempler på udfordringer Grundvand og klimaforandringer - CLIWAT Horsens by Film
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereFremtidens natur med klimaændringer
Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer
Læs mereKLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN
KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN Jane Meller Thomsen, HOFOR HVILKE KLIMAFORANDRINGER FORVENTER VI? Temperaturændringer Nedbørsændringer Vandløbsafstrømning Grundvandsdannelse Havniveauændringer 1 TEMPERATURSTIGNINGER
Læs mereVandindvinding. Tissø Forum. Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning
Tissø Forum Vandindvinding Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning Kl. 17.00 Kl. 18.15 fælles Kl. 19.15 Kl. 19.30 Velkomst v. Jakob Beck Jensen, fmd. for TMU. Intro til Tissø II v. Pernille Ingildsen,
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereTilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereKan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding?
Kan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding? Detailstudie af vådområde på Borreby Møllebæk Temadag 4. marts 2013 Grundvandsets tilstand, klimaændringer og nye vandplaner Ole Munch Johansen,
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereVand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i
Læs mereKlimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?
Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? v. Morten Riemer, Chef konsulent, Grontmij Carl Bro Horsens 17. september 2009 Prognoser for klimaforandringer
Læs mereKlimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver
Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereReduktion i omfang af markvanding på udvalgte arealer med henblik på at fremme vandføringen i vandløb Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Reduktion i omfang af markvanding på udvalgte arealer med henblik på at fremme vandføringen i vandløb Jacobsen, Brian H. Publication date: 29 Document Version
Læs mereKlimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold
NST Temadag om klimaændringer, 10. december 2012 Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereHydrologisk modellering af North China Plain
HYACINT Afsluttende seminar 20. marts 2013 Hydrologisk modellering af North China Plain Michael Kristensen mikr@alectia.com North China Plain (NCP) Total areal: 142,000 km 2 ~3 x DK Befolkningstal: ~130
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mere3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereStatus for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mereVandressourcer og klimaændringer. Karsten Høgh Jensen Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet
Vandressourcer og klimaændringer Karsten Høgh Jensen Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet 1 Indhold Del 1: vandets kredsløb vand som ressource globalt og nationalt vands sårbarhed Del
Læs mereANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB
ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB Forskningsprofessor, dr.scient. Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d Torben O. Sonnenborg De
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereOverfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang
1 Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang Facts Udfordringer og "løsninger" vandbehov Udfordringer og "løsninger" vandkvalitet Anders Refsgaard, COWI.
Læs mereVejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?
Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereFerskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mereKlimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Læs mereTissø Forum. Program for opstartsmøde 8. november 2018
Program for opstartsmøde 8. november 2018 Kl. 16.00 Velkomst ved Jakob Bech Jensen Kl. 16.40 Fælles drøftelse af interesser og forventninger Kl. 17.45 Opsamling og næste skridt Kl. 18.00 Tak for i dag
Læs mereMarkvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen
Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen Lisbeth Flindt Jørgensen, GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Klima, Energi og Bygningsministeriet ATV Vintermøde 215. Vingstedcentret,1.-11.
Læs mereHvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand
natur & miljø Herning 7. juni 2018 Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs merePåvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereKlimaforandringer og tværsektoriel Vandforvaltning i Nordsøregionen
Klimaforandringer og tværsektoriel Vandforvaltning i Nordsøregionen Klimatilpasning med eksempler fra WaterCAP Rolf Johnsen, Chefkonsulent, Region Midtjylland Vingsted, 4. marts 2012 Indhold Baggrund og
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereDet positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune
Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereImplementering af økologiske flow variable og udnyttelsesgrader
Møde i ATV Jord og Grundvand om Vandindvindingens påvirkning af ferskvandsressourcen -Water Footprint, vandbalance og miljøindikatorer DGI byen 5. november 2015 Implementering af økologiske flow variable
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereKonsekvenserne af grundvandsindsivning til afløbssystemet nu og i fremtiden
Konsekvenserne af grundvandsindsivning til afløbssystemet nu og i fremtiden En analyse af, hvilke konsekvenser utætte kloakledninger har på spildevandsmængden og grundvandsspejlet i området nord for Frederikshavn,
Læs mereMIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
Læs mereDisposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.
www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer
Læs mereDrivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde
Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad
Læs mereModellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren
Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg
Læs mereKIMONO. Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkilde forureninger i kystzonen
KIMONO Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkilde forureninger i kystzonen April 2013 Titel: KIMONO. Koncept for integreret vurdering
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereREFERENCETILSTAND I ET URBANT OMRÅDE - BETYDNING AF HISTORISK KLIMA OG OPPUMPNING
REFERENCETILSTAND I ET URBANT OMRÅDE - BETYDNING AF HISTORISK KLIMA OG OPPUMPNING Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d.studerende Jan Jeppesen ALECTIA Aqua ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereVandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag
Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereNaturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.
Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: Natur@holb.dk EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes
Læs mereUndersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding
Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereTEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL
TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereBILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å
BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød
Læs mereVandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen
Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus
Læs mereTilladelse til vandindvinding
Jan Larsen Valbyvej 57 3200 Helsinge Sag: 13.02.01-P19-4-18 8. november 2018 Tilladelse til vandindvinding Der er søgt om tilladelse til fortsat indvinding af 14.000 m 3 grundvand årligt til markvanding
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereKlimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret
Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og
Læs mereAnsøgning om reguleringsprojekt
BILAG 3 SKIVE KOMMUNE Ansøgers oplysninger Ansøgning om reguleringsprojekt Navn Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Adresse E-mail adresse Projektet Formål I henhold til Lokalplan nr. 267 skal der etableres
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereHøring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen
Læs mereUdredning om grødeskæring
Udredning om grødeskæring fra et agronomisk perspektiv Merete Styczen, PLEN, KU Dato: 18. jan 2017 23/01/2017 2 Kommissorium og involverede på opfordring af Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen,
Læs mereAlex Bandsberg Thomsen St Hebovej Janderup Vestj
Alex Bandsberg Thomsen St Hebovej 17 6851 Janderup Vestj Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7458 Tilladelse til ny markvandingsboring. Godkendelse Varde Kommune giver tilladelse til etablering
Læs mere2. Tilladelsen omfatter vanding af ca. 25 ha afgrøder og vanding af dyrehold.
TEKNIK & MILJØ Vandmiljø - Grundvand Dato: 12. april 2018 Sagsnr.: 18/12765 RUDOLF GEISER Hovborgvej 82 6682 Hovborg E-mail: mail@geiser.dk CPR/CVR-nr.: 72859618 Kontaktperson: Bodil Petersen Dir. tlf.:
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereKlimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan
Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)
Læs mere1. Der indvindes fra boring DGU nr med maks m 3 pr. år og maks. 40 m 3 pr. time.
TEKNIK & MILJØ Vandmiljø - Grundvand Dato: 3. maj 2018 Sagsnr.: 14/43094 c/o Adv. Jan Bruun Jørgensen Jernbanegade 31 6000 Kolding E-mail: ahj@andersen-partners.dk CPR/CVR-nr.: 17092243 Kontaktperson:
Læs mereÅdalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Læs mereklimatilpasningsområdet
Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereNOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær
NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring
Læs mereMiljøvurderingsdag 2012
Miljøvurderingsdag 2012 Brug af klimascenarier i VVM: Case omkring vandindvinding og betydningen af klimaforandringer Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen 1 Disposition Klimatilpasning hvorfor er
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mere