Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?"

Transkript

1 Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? v. Morten Riemer, Chef konsulent, Grontmij Carl Bro Horsens 17. september 2009

2 Prognoser for klimaforandringer Mulige klimaændringer i Danmark frem mod år 2100, jfr. DMI Temperaturstigning: +3-5 C Sommernedbør: % Sommer skybrud: % Vinternedbør: % Vinternedbør som sne: % Vandstandsstigning: +1,0-1,5 m Grundvandsstand: -2 til +2,5 m (lokale forhold) Stormaktivitet: Moderat stigning tendensen er, at udviklingen løber hurtigere end forventet

3 Scenarier: Nedbør Ændret nedbørsmønster i Danmark frem mod år 2100 Årlig nedbørsmængde (antal mm) øges cirka 10%. Vinter: +10 til +40% (okt. mar.) Sommer: -10 til -25% (jul. sept.) Mængden af nedbør der falder ved høj-intens regn (>15mm/dag) øges 20% - 50% årligt Forøgelse af nedbørsintensitet: År 2050: % År 2100: % NB! Nedbørsmønstre varierer meget regionalt. Referencer: 1) IPCC (Scenarie A2+B2) 2) Spildevandskomiteen (HIRHAM) 3) DMI (HIRHAM) 4) Dansk Klimacenter

4 Scenarier: Temperatur Forventning om generel stigning frem mod år 2100 Udviklingen i den globale temperatur fra 1856 til Nul-linien er gennemsnittet i den gældende internationale normal-periode Temperaturstigningerne i Danmark inden år 2100 forventes at blive: IPCC: + 0,6-4,7C DMI: + 2,2 3,1C (år ) Tendensen går mod varmere vinterperioder og sommernætter

5 Scenarier: Vandstandsstigning Frem til år 2050 kan havet stige med 0,5-1,0 m Frem til år 2100 kan havet kunne stige med 1,0-1.5 m eller mere ved højvandssituationer Stigning i middelvandstand DeltaCommissie (2008) WBGU (2006) OECD (2008) Rahmstorf (2007/08) Niels Bohr Instituttet (2009) Kystdirektoratet/IPCC (2007) Rahmstorf (2007/08) DeltaComissie (2008) WBGU (2006) Kystdirektoratet/IPCC (2007) OECD (2008) År

6 Scenarier: Grundvand Forventning om øget grundvandsstand i Danmark Eksempel Esbjerg-området Violette områder angiver, hvor vandspejlet vil komme til at ligge højere end terræn/vejoverflade. Blå områder viser, hvor vandspejlet vil stige til ~20 cm under kørebaneniveau. Forskelle mellem landsdelene Model anslår op til 1 meters stigning i Vestjylland, mens mere moderat på Sjælland, dog op til 0,5 meter på ca. 14% af arealet på Sjælland. Kort 1 Udgangspunkt og referencer til modelberegning: Modelberegningen i Kort 1 viser konsekvenser af en 0,5m stigning i grundvandet. Scenario er baseret på modelberegninger foretaget af GEUS (grundvand) 2006, 22, Sonnenborg et al. Vi har endvidere inddraget IPCC s scenarier A2 og B2, samt HIRHAM. Se også bilag 1, slide 21.

7 Konsekvens af grundvandsstigning Ved grundvandsspejl øget med 0,5m For området ved Esbjerg 70 km kommuneveje oversvømmede 5 km vej med grundvand 20cm under overflade 70 gennemkørselsstrækninger ikke farbare På landsplan Ca km kommuneveje oversvømmede Ca. 200 km vej med grundvand 20 cm under overfladen Ca gennemkørselsstrækninger ikke længere farbare

8 Scenario: Stigning i havene på 1 m Baggrundskort - Copyright KMS

9 Hvad siger vej-ingeniørerne? Vejene kan holde evigt hvis det ikke var for vandet! Noget af problemet med vand er indregnet i beregningsforudsætningerne, f.eks. en våd underbund Vi forventer dog at frostsikringslaget dræner vandet væk til afvandingssystemet Vand i underbund og gruslag leder til svækkelse, dvs. forstærkning nødvendig eller kortere levetid Tung trafik på en gennemvåd vej er katastrofalt!

10 Konsekvens - af opstigende grundvand for vejes fundament Tør vej holder evigt

11 Konsekvens - af opstigende grundvand for vejes fundament Våd underbund er OK

12 Konsekvens - af opstigende grundvand for vejes fundament Katastrofe!

13 Årsag og virkning for veje Scenariet Højere vandstand i havene Kraftigere og øget nedbør Konsekvens Højere grundvandsspejl Effekt på vejene Risiko for oversvømmelse af kystnære veje Risiko for oversvømmelse af veje inde i landet Nedbrydning af vejbelægning/vejfundament Pres på eksisterende afvandingssystemer Øget risiko for aqua planning Fremkommelighedsrisiko

14 Økonomisk effekt af øget grundvandstand Ved behov for nyanlæg af km vej: DKK mia. Ved ekstra vedligehold forudsætning om halvering af levetid af veje (ny belægning til at rette op på kørefurer/huller): DKK 75 mio. p.a. Samfundsøkonomisk effekt ved mindre fremkommelighed

15 CO 2 effekt Effekt ved ombygning ~ t CO 2 * Effekt ved ekstra vedligehold (halvering af levetid ~ t CO 2 p.a.) Effekt v/ omvejskørsel ~ t CO 2 p.a. (Modsvarer ca husstandes udledning p.a.)

16 Årsag og virkning for jernbaner Scenariet Højere vandstand i havene Kraftigere og øget nedbør Konsekvens Højere grundvandsspejl Effekt på jernbaner Principielt som for veje, men måske er kvaliteten af banernes opbygning bedre? Pres på eksisterende afvandingssystemer, erosion og underminering Nedbrydning af fundering Fremkommelighedsrisiko

17 Årsag og virkning for bygninger Scenariet Konsekvens Højere vandstand i havene Kraftigere og øget nedbør Højere grundvandsspejl Effekt på Bygninger Risiko for opstuvning i kældre under regn Fugt i kældre Forringet bæreevne af fundamenter i friktionsjord (p.g.a. opdrift på jordlag)

18 Vejbygning i Holland Blød bund: 3-5 m sand i 1-2 år før vejbygning Behov for at genetablere veje med mellemrum (sætninger på op til 30 cm) Højere vejprofiler: Diger: Højere vej-dæmninger ved brug af polystyren/leca Hele områder, der flyder anlæg af veje/jernbaner og bebyggelse på/i diger Dige i Zeeland, Holland

19 Klima-check af veje Spørgsmål Hvordan tilvejebringes en vurdering af det generelle risikobillede for veje i et givent område? Handling Scenarier Screeninger Simulering af risiko-steder Hvilke specifikke risici er der i området? Afdækning af specifikke risici Vejfundering Vejbelægning Afvandingssystemer Broer og tunneler Kantstenshøjde Samspil med kloaksystemers dimensionering Prioritering i risikomatrice

20 Klima-check af veje (fortsat) Spørgsmål Hvilke afhjælpningstiltag kan gennemføres? Handling Specifikation af afhjælpningstiltag Kvantificering af omkostninger Samtænkning med øvrige investeringer i f.eks. kloaker, byplanlægning Hvordan etableres en beredskabsplan, hvis oversvømmelser opstår før afhjælpning er gennemført? Alternative ruter Skal der være et lager af sandsække?

21 Værktøj til at forudsige risici Topografisk screening Oversvømmelsesrisiko ved skybrud Oversvømmelsesrisiko langs vandløb og søer Vandstandsstigning i havet Grundvandsspejl GIS søgning mellem temaer BBR og OIS data Kundekartotek Skadeshistorik Bygninger og infrastruktur Jordbundsforhold Kloaksystem Vandløb Mfl.

22 Terræn-modeller: Hele vandkredsløbet

23 Risikoanalyse ved modellering Detaljerede modelberegninger Beregning og visualisering af oversvømmelsesrisiko fra kloak, vandløb og hav Værktøj til at fastsætte oversvømmelsesrisiko, at vurdere hændelsesforløb og til at udpege ansvar Kan udpege og vise effekt af simple tiltag som terrænreguleringer, tætte kloakdæksler, højtvandslukke m.fl. Terrænreguleringer: - kontrolleret oversvømmelse - sænkning af dige - forhøjelse af dige i lavninger

24 Hvad skal kommunerne gøre? Lokal risiko-vurdering (hyppighed og konsekvens) Inter-kommunal koordinering Nødplaner (lukning af veje, omdirigering, afvanding osv.) Fremtidssikring af nye veje Integrering

25 Hvad kan rådgiverne gøre? Udvikling af værktøjer til risiko-vurdering (sandsynlighed og konsekvens) Screenings-værktøjer til at lokalisere problem-områder Model-beregninger til lokale vurderinger Økonomiske overvejelser Revidere normer Nye principper til nye veje?

26 Tak for opmærksomheden Bemærk den gule midterstribe det er nok fra Sverige!

27 Bilag 1: Uddybning 0,5 meter grundvandsstigning Vurderingerne i denne præsentation jf. kort 1, slide 5 er foretaget på baggrund af forudsigelserne fra GEUS modelleringsprojekt, der bl.a. konkluderer: I Vestjylland betyder den lavere nettonedbør om sommeren, at rodzonen bliver mere tør, og at behovet for markvanding stiger markant. Til gengæld resulterer stigningen i middelnettonedbør i, at grundvandsdannelsen og grundvandsstanden stiger. I B2-scenariet, som giver de største stigninger i grundvandsstanden, vil der i vinterhalvåret ske en stigning i grundvandsstanden på mere end 0,25 m i over 50% af området, og i næsten 10% af området vil grundvandsstanden stige med mere end 1 m, GEUS 2006, 22, Sonnenborg et al. Klimaændringerne i præsentationen er baseret på IPCC.s scenarier for emission af drivhusgasser benævnt A2 og B2, som repræsenterer hhv. et middelhøjt og et middellavt emissionsscenarium. Der benyttes resultater fra DMIs regionale klimamodel HIRHAM (Christensen et al., 1996), som i EU-projektet PRUDENCE blev anvendt til at generere klimadata for forskellige emissionsscenarier. Randbetingelserne til den regionale klimamodel stammer fra den britiske globale, atmosfæriske klimamodel HadAM3H, som for det nutidige klima er anvendt med observerede drivhusgaskoncentrationer og Havtemperaturer. For fremtidsscenarier er der, på baggrund af det valgte emissionsscenario, beregnet drivhusgaskoncentrationer, der svarer hertil, mens havtemperaturer er beregnet vha. den britiske atmosfærehavmodel HadCM3. Derefter er HadAM3H anvendt til de globale klimaberegninger, hvorefter nedskaleringen er foretaget vha. HIRHAM.

28 CBkort Dynamisk web-baseret GIS værktøj Stor udbredelse, fx klimatilpasningsportalen og OIS data Mange funktioner, herunder udskrive lister og rapporter for fx søgninger Risikokortlægning Konsekvenssøgninger

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Klimascenarier og deres konsekvenser

Klimascenarier og deres konsekvenser Klimatilpasning Møde med Trekantskommunerne Klimascenarier og deres konsekvenser v/ Morten Riemer Chefingeniør, Miljø og Klima Grontmij Carl Bro A/S, Vand og Energi 1 IPCC Klimascenarier CO 2 -udslip CO

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Klimaledelse proaktiv klimatilpasning i vandsektoren

Klimaledelse proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Klimaledelse proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Danva Temadag 28. januar 2010 Hans-Martin Friis Møller 1 Vandets grundlov Vand er en værdi. Det er livsgrundlaget for natur og mennesker. Vand er sårbart

Læs mere

Grontmij. Vand på vejene - LAR-løsninger, skybrud og RoSy. RoSy brugerseminar, 24. september Af: Uffe Gangelhof, Markedschef i Grontmij

Grontmij. Vand på vejene - LAR-løsninger, skybrud og RoSy. RoSy brugerseminar, 24. september Af: Uffe Gangelhof, Markedschef i Grontmij Copyright 2012 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Vand på vejene - LAR-løsninger, skybrud og RoSy Grontmij 1 RoSy brugerseminar, 24. september 2015 Musikhuskvarteret - Aalborg Gødstrup Hospital visualisering:

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Klimatilpasning i Danmark

Klimatilpasning i Danmark Klimatilpasning i Danmark Den ubehagelige usikkerhed Informationsdag Clarion Hotel Olso Airport, Gardermoen Af Michael Quist Vejdirektoratet Regeringens udspil i forhold til klimatilpasning i Danmark Katalog

Læs mere

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning

Læs mere

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER NOVEMBER 2013 RANDERS FORSYNING OG RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Side 1 Konsekvenser af klimaændringer De samlede udgifter til klimabetingede skader i perioden 1999-2010 er formentligt tættere på 25

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

WORKSHOP OM VEJE OG INFRASTRUKTUR

WORKSHOP OM VEJE OG INFRASTRUKTUR WORKSHOP OM VEJE OG INFRASTRUKTUR 1 Dagens program Hvad sker der med vejene og andre befæstede arealer Hvad kan vi gøre ved situationen hvilke muligheder har vi? Workshop Jeres erfaringer, tilgange og

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Seneste nyt om dansk klima

Seneste nyt om dansk klima Seneste nyt om dansk klima Ole Bøssing Christensen Danmarks Klimacenter Danmarks Meteorologiske Institut Klimaændringer i Danmark Jorden er blevet varmere i løbet af de sidste årtier pga. drivhuseffekten

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Klimatilpasning og Vand

Klimatilpasning og Vand Klimatilpasning og Vand Fremtidens klima og havnenære arealer Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Hvad byder fremtiden Eksempler på udfordringer Grundvand og klimaforandringer - CLIWAT Horsens by Film

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN Jane Meller Thomsen, HOFOR HVILKE KLIMAFORANDRINGER FORVENTER VI? Temperaturændringer Nedbørsændringer Vandløbsafstrømning Grundvandsdannelse Havniveauændringer 1 TEMPERATURSTIGNINGER

Læs mere

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord. www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer

Læs mere

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Januar 2011 Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Udarbejdet : Uffe Gangelhof og Alvaro Fonseca Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Side 1

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE

VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE Haveanlæg Ejendom Tagvand Overfladevand Haveanlæg Belægningssten Skot Sandsække Bliver der flere skybrudsskader i fremtiden? Ifølge DMI og FN's

Læs mere

ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB

ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB Forskningsprofessor, dr.scient. Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d Torben O. Sonnenborg De

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Klimastrategi 2012-2015 Tilpasning. Bilag 2

Klimastrategi 2012-2015 Tilpasning. Bilag 2 Klimastrategi 2012-2015 Tilpasning Bilag 2 25.august 2011 Denne del af Aalborg Kommunes klimastrategi omhandler, hvordan Aalborg Kommune forbereder sig på de kommende klimaændringer med stigende havvandstand

Læs mere

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 19 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk

Læs mere