Arbejdsgruppe Tema 3: Akut indsats

Transkript

1 1/7 Arbejdsgruppe Tema 3: Akut indsats Arbejdsgruppen vedr. akut indsats har besvaret opgaven på følgende vis Medlemmerne har udarbejdet en beskrivelse af de typiske og mest forekommende akutte situationer inden for deres respektive områder, med fokus på at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Medlemmer har beskrevet området ud fra deres viden og erfaring. Theresa Wollenberg og Helle Tang har udarbejdet materiale for hjemmeplejen Eva Horsebøg har udarbejdet materiale for Døgnafsnittet Bente Møldrup og Aniette Weibrecht har udarbejdet materiale for plejebolig området. Materialet indeholder: Beskrivelse af den akutte situation, herunder selve indsatsen, dvs. de personalegrupper/ områder der er involveret. Beskrivelse af borgerens typiske helhedssituation Forslag til fremtidig handlinger/tiltag, således at uhensigtsmæssige (forebyggelige) indlæggelser undgås. 1. Hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejerskernes dagligdag består af planlagte opgaver og forløb omkring borgerne, samt en del uforudsete og akutte opgaver. Akutte situationer i hjemmesygeplejen, der kan resultere i uhensigtsmæssige indlæggelser: Borgere med kroniske lidelser, hvor tilstanden forværres: I nogle tilfælde kunne en indlæggelse forebygges ved støtte i at øge mestringsevnen. Involverede fagpersoner kan være: hjælpere, assistenter, sygeplejersker og Falck. Akutte indlæggelser drejer sig ofte om borgere med obs AMI og hjerneblødning. Involverede fagpersoner kan være: sygeplejerske og læge. Fald kan resultere i en indlæggelser, der kunne være undgået. Involverede fagpersoner kan være: sygeplejerske, læge, Falck. Terminale borgere med akutte smerter, kvalme, obstipation mm i komplekse situationer. Her tages telefonisk kontakt til palliativt team => forebyggelse af indlæggelse. Involveret fagpersoner kan være: sygeplejerske, læge, palliativt team. Indlægges på stamafdelingen. Involveret fagpersoner kan være: sygeplejersker, læge, stamafdeling Psykisk syge borgere, sen aften og nat. Her har hjemmesygeplejen kontakt med borgere, der har lav mestring af situation / suicidaltruede. Samtale med hjemmesygeplejerske udfra skema omkring mestringsstrategier fra socialpsykiatrien. Involverede fagpersoner kan være: sygeplejersker, vagtlæge Uhensigtsmæssige udskrivelser: Forskellige grader af uhensigtsmæssige udskrivelser, fra rod i medicinen, minus recepter, ingen hjælpemidler til udskrivelse af borgere til eget hjem, hvor borgers tilstand ikke er egnet til dette. Resulterer undertiden i genindlæggelser. Involverede fagpersoner kan være: hjælpere, assistenter, sygeplejersker, læge, vagtlæge, sygehusafdeling. Borgere, der udskrives fra sygehus med instrumentelle opgaver, hvor der ikke medfølger instruks eller ikke varetages af hjemmesygeplejersker i kommunen. Herunder f.eks. borgere der sendes hjem med iv-medicinering, komplekse kemo-injektioner mm. Involverede fagpersoner: sygeplejersker, læger, sygehusafdelinger.

2 2/7 På baggrund af ovenstående har vi følgende forslag: For at imødekomme borgernes tiltagende komplekse helhedssituation bør hjemmesygeplejerskerne have adgang til teknologiske løsninger i plejen. Herunder bærbar computer/ipads, digital kamera, avancerede løsninger i dokumentationen. I den akutte situation i borgerens hjem er det væsentlige at disse teknologiske løsninger er mobile, således at sygeplejerskernes vurdering af den akutte patient og videregivelse af data og observationer i forhold til eksterne samarbejdspartnere højnes kvalitetsmæssigt. Større sammenhæng til forebyggelse- og sundhedsfremmeafdelingen i sundhedscentret, for at øge kvaliteten af indsatsen i forhold til borgere med kroniske lidelser og forebygge indlæggelser). Større sammenhæng til socialpsykiatrien for at øge kvaliteten af indsatsen til borgere med psykiske lidelser og derved forebygge indlæggelser. fokus på, at de sygeplejemæssige ressourcer bruges på de komplekse opgaver og borgerforløb, mens grundlæggende sundhedslovsydelser skal varetages af andre faggrupper (jf. KL-projektet Dokumentation af Hjemmesygeplejen). Kompetenceudvikling af hjemmesygeplejerskerne på generalistniveau. Kompetenceudvikling af hjemmesygeplejerskerne i forhold til palliation i forhold til terminale borgere. Kompetenceudvikling af nøglefunktioner/spidskompetencer f.eks kompressionsbehandling, sår og inkontinens, derved øge kvaliteten af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. 2. Døgnafsnittet I Døgnafsnittet indlægges borgere med lidelser/skader af vekslende kompleksitet. Ofte borgere med flere konkurrerende lidelser, som påvirker hinanden. Ligeledes ofte komplicerede terminale forløb. Således udfordres personalet af mange forskellige og nye instrumentelle opgaver. Derfor tæt samarbejde med relevante sygehus afdelinger. Ligeledes opgaver af psykisk og social art, som kræver samarbejde med div. samarbejdspartnere. Klientellet forventes, på sigt at blive endnu mere kompliceret end tilfældet er for nuværende. Der forventes at komme større søgning i takt med flere ældre og i takt med lægerne får større bevidsthed om mulighederne i Døgnafsnittet. I Døgnafsnittet vil de akutte situationer, typisk have årsag i forværring af grundlidelse. (sygdommen/skaden der ligger til grund for indlæggelse i døgnafsnittet) Tilstødende komplikationer. Infektioner, skred af brud, fald eller andet. I dagtimerne vil der i reglen være sygeplejerske. og læge involveret i problemstillingen. I aftenvagten sygeplejerske. eller SSA og vagtlæge. I nat timerne SSA og vagtlæge. I nat timerne er der mulighed for assistance af hjemmesygeplejerske Akutte indlæggelser som kunne være undgået: Hvor der er behov for akut IV medicinering eller infusion og apoteket hurtigst kan skaffe varerne i løbet af dage.

3 3/7 Episoder hvor sygeplejerske. i Døgnafsnittet kontakter vagtlæge for råd og vejledning og hvor sygeplejerske vurderer opgaven kan varetages i Døgnafsnittet, men hvor lægen alligevel vælger indlæggelse på sygehus. Den lette løsning. Episoder hvor personalet, føler sig usikker og kontakter vagtlæge. Vagtlæge ligeledes usikker/kender ikke borgeren. Vælger, for en sikkerheds skyld, indlæggelse. Episoder, hvor sygehusene har overbelægning. Der overses problematikker. Eks. blæreretention, forkert anlagt dræn osv. Borgeren udskrives, men må genindlægges hurtig efter for at handlet på det, i første omgang, oversete. Episoder hvor lægen måske ikke er bevidst om mulighederne i Døgnafsnittet. Episoder hvor Døgnafsnittet kunne vælges som alternativ til indlæggelse på sygehus, men hvor der ikke er plads. Forslag til fremtidig indsats: På sigt vil der blive behov for sygeplejersker. i alle vagttyper. Der kunne være fordel i, kommunens læger agerede vagtlæger i kommunen. Har mere kendskab og mere ejerskab til borgerne. Bedre mulighed for at sparre med hinanden. Evt. mere formaliseret samarbejde med de praktiserende. læger. Måske i form af stuegang i afd. Dermed forebygges problemer i vagttiden. Nødvendig, de praktiske problemer vedr. IV medicin og væske elimineres. Evt. kunne der være permanent lager i Døgnafsnittet. IT snitflade direkte til lægerne. Evt. virtuelle hjælpemidler, så man kan kommunikere via billeder, døgnafsnit -> praktiserende læger og sygehus afdelinger. Behov for stadig kompetenceudvikling af sygeplejersker. og SSA Evt. sygeplejerske team i Døgnafsnittet kunne agere ud kørende akut team i hele kommunen. Dermed lægge IV kompetencen på få hænder, til stor fordel for borgerne. 3. Plejebolig området Borgerens akutte tilstande er oftest en forværring af kroniske tilstande eller evt. en infektion som følge af en eller flere kroniske tilstande. Borgeren i plejebolig vil ofte have mange kroniske sygdomme og den akutte forværring må derfor betegnes som en kompleks helbredsmæssig situation, hvor mange problemer griber ind i hinanden. Derudover er der en del ulykker som følge af fald. Hver 3. ældre over 65 år falder en gang årligt. 6 % af disse fald fører til fraktur (brud på knogler) Kilde: Sygeplejersken; faldforebyggelse Akut opståede situationer hos borger i plejebolig vurderes som ofte af sosu-personale, da der kun er dagbemanding med sygeplejerske på et plejecenter, samt en deltidsansat natsygeplejersker på demensafsnit. Der tilkaldes meget sjældent en sygeplejerske til vurderingen af en akut situation. Sosu-personalet kontakter egen læge eller en vagtlæge for vurdering af situationen. Eftersom den akutte situation ofte opstår som følge af forværring af kroniske og komplekse tilstande, vil det være hensigtsmæssigt at opkvalificere sosu-personalets kliniske kompetencer inden for observation, vurdering, pleje og behandling af kroniske sygdomme. I fremtiden ser vi at borgeren på plejeboligområdet vil have flere kroniske tilstande. Der vil være øget kompleksitet og flere kliniske og instrumentelle opgaver forventes udført i plejeboligerne, herunder intravenøs behandling med væske, ernæring og antibiotika.

4 4/7 Det stiller øgede krav til personalets kompetence inden for kliniske færdigheder og observationer, samarbejde og dokumentation. Samtidig bør sikres, at man i plejeboligområdet har adgang til vurderinger ved sygeplejerske 24 timer i døgnet, for at undgå at kroniske tilstande udvikler sig til akut situation, som kræver indlæggelse. På baggrund af ovenstående har vi følgende forslag: Bemanding med sygeplejerske på alle plejecentre, som minimum i dagvagt. Sygeplejerskerne på centrene bør have en funktion som lægger vægt på den undervisende og superviserende funktion, således at personalets faglige kompetencer sikres. Alle vagter bemandes med social- og sundhedsassistenter. Alternativt til ovenstående tilknyttes der faste hjemmesygeplejersker til alle plejeboliger. Sygeplejerskerne får derfor et tættere kendskab til de enkelte borger i plejeboligerne og vil derfor kunne indgå i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats omkring borgerens kroniske tilstande I aftenvagten og nattevagten har hjemmesygeplejersken en fast tid, hvor denne besøger plejecentrene. Her gives sparring og derved kompetenceudvikling til sosu-personalet. Det er herved også muligt for sygeplejersken, at opnå kendskab til borgerens kroniske tilstande og indgå i forebyggelse. Dette vil øge behovet for samarbejde på tværs af hjemmeplejen og plejeboligerne, både for basispersonale og lederne på de respektive områder. Komplekse tilstande og indlæggelse i eget hjem, herunder også borgere i plejebolig Det skal i fremtiden være muligt at modtage intravenøs medicin og væsketerapi i plejebolig, samt muligt at udfører komplekse behandlinger i hjemmet. Det vil være hensigtsmæssigt at plejeboligerne, kunne benytte sig af et evt. mobilt team af sygeplejerske fra døgnafsnittet. Konsulentfunktion. Behovet for kontinuerlig undervisning og udvikling givet et øget behov for at medarbejdere med spidskompetencer og specialefunktioner, fungerer som konsulenter på tværs af organisationen. Der bør udvikles standarder og procedure for kroniske og akutte tilstande således at dokumentationen sikres og uddelegering af opgaver varetages på forsvarlig vis. 18 Juni / Opdatering af Arbejdsgruppens indlæg vedr. Akut mobilt team, kompetenceudvikling og teknologiske løsninger. Arbejdsgruppen har haft kontakt til Viborg kommune og har rekvireret materiale fra kommunen vedr. akut mobilt team i Viborg kommune. Materialet har dannet grundlag for overvejelser for bla. intravenøs medicinering.

5 5/7 Overvejelser vedr. akut mobil team Formål: At undgå unødige indlæggelser på sygehus. At borgere i Struer kommune har mulighed for at blive i hjemmet på trods af behov for IV medicinering eller IV væsketerapi. At borgere med kroniske lidelser har mulighed for at blive i hjemmet, trods opblussen af deres grundlidelse. At bistå plejepersonale på Struer kommunes institutioner, når der er tale om ovenstående. At supplerer hjemmesydeplejerskens arbejde i hjemmene. At anlægge IV kompetencer på få hænder. Til gavn for borgere og personale. Grundbetingelser: I Døgnafsnittet udvælges eks. seks sygeplejerske som har særlige kompetencer og interesse ift. IV terapi og akut sygepleje. Der skal være normering, så der hele tiden er plads til, en kan være ude af huset. Der skal planlægges så der altid er, mindst en af mobil teamet på arbejde. Der skal besluttes om teamet skal være tilgængelig hele døgnet. ( I så fald er seks ikke nok) Sygeplejerskerne i teamet skal have uddannelse og erfaring ift. IV medicinering og akut sygepleje. Gerne fra Intensiv eller anden, akut sygehus afd. Teamets sygeplejersker skal formå at bevare ro og overblik i akutte situationer. Der er behov for tæt samarbejde med personalet fremtidig sygeplejeklinik. Virtuelle hjælpemidler vil kunne udvide borgerens muligheder for at forblive i hjemmet, samt være godt hjælpemiddel for teamet og praktiserende læger. Teamet skal have selvstændig tlf. ligesom de skal have mulighed for at medtage bærbar PC med adgang til omsorgssystemet og Med-Com.

6 6/7 Arbejdsområder/praksis I praksis kan man forestille sig: Teamet har ansvar for al planlagt IV medicinering i kommunen, hvor borger ikke kan komme i sygeplejerske. klinik. Teamet har ansvar for opstart og afslutning ift. IV medicineringen. Herunder kontakt til praktiserende. læger og/eller sygehus læger. Hvis borger kan komme i sygepleje. klinik, varetages ovenstående opgaver der. Teamet kan tilkaldes ved akut forværring af kroniske lidelser, både i plejebolig og hjemmepleje. Teamet vurderer da evt. lægebehov og tager kontakt til læge. Teamet kan tilkaldes ved akut opståede skader. Eks. fald, hvor man er i tvivl om der er behov for lægebesøg/indlæggelse. Teamet vurderer evt. lægebehov og tager kontakt. Teamet kan være sparringspartner for personale på plejecentre og i hjemmeplejen/sygeplejen. Teamet kan være sparringspartner ift. diverse pumper til kemoterapi., ernæring m.v. Teamet kaldes af plejepersonale eller borger i hjemmet. Overvejelser vedr. teknologiske løsninger Teknologiske løsninger i Hjemmesygeplejen, Døgnafsnittet og på Plejeboligområdet, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser: I Hjemmesygeplejen vil nogle uhensigtsmæssige akutte indlæggelser kunne forebygges og kvaliteten af nødvendige akutte indlæggelser kunne forbedres ved at have adgang til omsorgsjournalen ude hos borgeren i form af bærbare computere/ ipads. Derved vil hjemmesygeplejersken ude hos borgerne i den akutte situation have adgang til nødvendige data omkring anamnese, medicinsk behandling mm til brug i en samlet faglig vurdering af situationen, samt videregive relevant data til eksterne samarbejdspartnere, f.eks. vagtlæge og stamafdeling. Det er desuden en fordel at foretage dokumentationen med det samme ude hos borgeren, så alle relevante data registreres i forlængelse af situationen. Virtuel kommunikation med behandlere ude hos borgeren vil kunne effektivere den faglige vurdering af den akutte behandling og den fremadrettede behandling. Organisatorisk og udviklingsmæssigt er Teknologianvendelse i hjemmesygeplejen et af delprojekterne under programmet Udvikling af sygeplejen i Struer Kommune. Delprojektet er dog ikke skudt i gang endnu. I Døgnafsnittet er der behov for en direkte it-snitflade til behandlerne, herunder virtuelle hjælpemidler, der muliggør en direkte kommunikation mellem døgnafsnittet, praktiserende læger og sygehusafdelinger hos den indlagte borger på døgnafsnittet (og omvendt?)

7 7/7 Telemedicinsk teknologi i hjem hos borgere med kroniske lidelser som f.eks. KOL og diabetes med forbindelse til sygeplejerskefaglig vejledning i Døgnafsnittet kan støtte borgerens mestringsevne i den sub-akutte situation således, at borgerens tilstand ikke forværres og nogle indlæggelser derved kan forebygges. I Plejeboligerne er der ligeledes behov for en direkte it-snitflade til behandlere, herunder virtuelle hjælpemidler, der muliggør en direkte kommunikation til praktiserende læger/behandlere ude i borgerens hjem, derved reducere behovet for indlæggelse på sygehus. Overvejelser vedr. kompetenceudvikling Sygeplejerskerne: Der bør der til stadighed være fokus på kompetenceudvikling i forhold til at bevare et højt fagligt generalistniveau. Derud over må der også tænkes kompetenceudvikling i forhold af nøglepersoner inden for områder som Palliation, akutindsats, inkontinens, kompressions og sårbehandling. Det er vigtigt at sygeplejerskerne har de kompetencer der skal til for at anvende ny teknologi som en integreret del af sygeplejen. For sygeplejerskerne vil der fremadrettet stilles krav om at varetage opgaver inden for undervisning, faglig supervision og kvalitetsudvikling. Social og sundhedsassistent og hjælpergruppen: Gennem rotationsprojekt at sikre at medarbejdernes viden og faglighed opdateres så de hele tiden er i stand til at varetage de opgaver der fremadrettet skal løses. Som en konsekvens af opgave glidningen fra sekundær til primær sektor, vil assistentgruppen blive stillet overfor, at skulle varetage mere komplekse behandlings- og plejeopgaver. Dokumentation er et område der forsat skal fokuseres på. 27. august 2012