Nye afgifter koster dyrt Planlagte energi afgifter kommer til at koste forbrugerne kr. om året.

Transkript

1 dansk fjernvarmes magasin nr. 2 februar 2012 nyheder Nye afgifter koster dyrt Planlagte energi afgifter kommer til at koste forbrugerne kr. om året. ny viden Roadmap for fjernvarmen Vejen til et fossiltfrit samfund går gennem forskning. praksis Nu må solen gerne komme Vejby-Tisvilde Fjernvarme i Nordsjælland er trods naturgasklage og fredet fløjlsgræs på vej med m2 solvarmeanlæg.

2 Fjernvarmecentraler 4 MW flisfyringsanlæg 6 MW oliekedel 2 x 1,5 MW el-kedler Også når det drejer sig om fjernvarmecentraler tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service. Flis/træpillekedler Gas/biogaskedler Gas/biogasmotorer Olie/biooliekedler El-kedler Solvarmeanlæg Kærvej Tjæreborg Tlf info@tji.dk - El- og SRO-anlæg Akkumuleringstanke Røggasanlæg Rør- og pumpeanlæg Vandbehandling Mobile kedelanlæg Totalentrepriser Hovedentrepriser Delentrepriser Montagearbejder Forebyggende vedligehold Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Nu kan du få mere værdi i varmen Optimer din produktion med det nye PBA system fra Nordjysk Elhandel Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til teknisk konsulent Morten Holmsberg på tlf: og hør mere. neas.dk Tlf: Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur.

4 Indhold Afgift på varme Den nye regering arbejder, ligesom den tidligere VK regering, med en ny afgift på varme den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift. Dansk Fjernvarme er ikke modstander af afgiften, men vi er modstandere af, at forsyningssikkerhedsafgiften får en form, hvor ineffektiv individuel opvarmning som brændeovne ikke omfattes af afgiften. Og vi er stærkt bekymrede over, at det ser ud til, at husstande tilsluttet de decentrale værker rammes hårdest af de nye afgifter. Forsyningssikkerhedsafgiften skal indrettes, så den rammer alle forbrugere lige uanset opvarmningsform og uanset, hvilken varmeforsyning man er tilsluttet. På rumopvarmning kan det ske ved at opkræve afgiften direkte på energiforbrug i modsætning til de øvrige energiafgifter, der opkræves på brændslet. Forsyningssikkerhedsafgiften på varme kan sidestilles med den PSO-afgift, der opkræves på el og gas. Derfor skal der også som for el og gas reserveres et beløb til forskning og udvikling, der svarer til det niveau, der er i ELFORSK-programmet. Det fremgår desværre ikke præcist, om det kommende lovforslag indeholder en bestemmelse om midler til forskning og udvikling. Men det fremgår trods alt af regeringsudspillet, at forsyningssikkerhedsafgiften skal finansiere tilskud til VE, som ikke dækkes via PSO-ordninger. Dermed bør forskning og udvikling af VE i varme produktionen også være indeholdt i forsyningssikkerhedsafgiften. Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme 4 Leder 6 Smørum Kraftvarme vandt sag om ejendomsværdi 7 Regeringens nye afgifter koster fjernvarme forbrugerne kroner 8 Fjernvarme Fyn runder kunder Nyt projekt skal udvikle fremtidens 10 Smart Grid 12 Regionalmøder på vej rundt i landet 13 Også her er der fjernvarme 14 Vejby-Tisvilde satser på solen 18 Benchmarking giver gevinst på bundlinjen 21 Min dag 22 Strategi for udvikling af fjernvarme 25 Workshop om billigere rørlægning Nye energiafgifter skader 26 den kollektive forsyning Regeringen ønsker at begrænse selskabers 28 fremførsel af skattepligtige underskud 30 Danmark nu også med solvarme Alle varmeværker skal lave 34 en selvevaluering i Strategisk styring eller risikostyring Manglende retningslinjer 38 for grøn fjernvarme 40 Landet rundt 42 Navne 4 Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen fjernvarmen@danskfjernvarme.dk Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen jh@danskfjernvarme.dk Forside Vejby-Tisvilde etabler solvarme. Forsidefoto Thomas Sørensen Design og tryk Datagraf SK Medlem af Danske Specialmedier 54 MILJØMÆR 6 1T ry ksa g 1 6 Abonnementspris Kr. 740,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse ING KN Dansk Fjernvarme Merkurvej Tlf Fax mail@danskfjernvarme.dk Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro formanden@danskfjernvarme.dk NOR DI Fjernvarmen Nr. 2 februar årgang ISSN: Oplag: 3.700

5 Miljøaspektet i at vi skifter en stor del af vores gasforbrug ud med solvarme betød rent faktisk meget for folk. Bestyrelsesformand Karl Terpager Andersen, Vejby-Tisvilde Fjernvarme Læs mere side 14 nyheder Nyt projekt skal udvikle fremtidens Smart Grid Et bredt samarbejde mellem kraftvarmeværker og andre energiaktører skal udvikle fremtidens standarder for kommunikation i elsektoren. Læs mere side 10 Benchmarking giver gevinst på bundlinjen Alle kan opnå fordele med benchmarking. Det mener varmeforsyningschef Karsten Randrup fra Verdo i Randers, der har succes med at bruge benchmarking aktivt. Læs mere side 18 praksis

6 nyheder KORT NYT Husk indberetning 15. februar er deadline for indberetning af realiserede energibesparelser for Indberetning skal ske via bruger-id og pinkode, som værket har modtaget med brev fra Dansk Fjernvarme). For eventuelle spørgsmål i forbindelse med indberetningen kontakt teknisk konsulent Hans Jørgen Rasmussen, Dansk Fjernvarme, Der kan også indberettes via DFF-EDB s Finans- og Forbrugerprogram. For eventuelle spørgsmål kontakt DFF-EDB på Forskning i varmeforsyning Professor Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet, skal i de næste seks år stå for et projekt, som skal se nærmere på de kommunale strategier inden for energiforsyning. Professoren vil undersøge, hvordan kommunerne udnytter fjernvarmens potentiale, og han vil blandt andet nærstudere de juridiske rammer for, hvad kommunerne må, kan og skal i den forbindelse. 6 Smørum Kraftvarme vandt sag om ejendomsværdi Landsskatteretten har bestemt, at værdien af Smørum Kraftvarmes bygninger ikke kan sidestilles med almindelige erhvervslokaler. Det har betydning for ejendomsværdien og dermed skatten. Tekst: Journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme Principiel sag om rørføring Vestre Landsret har frifundet Fredericia Kommune I en principiel sag. Spørgsmålet var, om forsyningsledningen, der forsyner hele udstykningen og fører frem til skel på de enkelte grunde, er en del af byggemodningen og derfor en del af grundens salgspris, eller om kommunen kan opkræve udgiften ved siden af. Kommunen havde først tabt sagen ved byretten i, men slipper nu for at skulle tilbagebetale kroner til husejeren. Landsretten slog fast, at husejeren var forpligtet til at betale, da forholdene blandt andet fremgik af salgsmaterialet. K an et kraftvarmeværk sammenlignes med andre erhvervslokaler? Det spørgsmål stod centralt i en sag om ejendomsværdien af Smørum Kraftvarme. En sag, der i hvert fald til dels faldt ud til Smørum Kraftvarmes fordel. Varmeværkets påstand var, at ejendomsværdien af værkets lokaler var sat for højt, og det gav Landsskatteretten Smørum Kraftvarme ret i. Ejendomsværdien blev ganske vist ikke sat helt så langt ned, som værket fandt rimeligt men vigtigst af alt, så anerkendte retten de argumenter, Smørum Kraftvarme fremførte. Retten var ikke enig med os i, hvilken kvadratmeterpris det er rimeligt at fastsætte værdien ud fra. Derfor kom vurderingen ikke så langt ned, som vi syntes, den burde. Men retten var til gengæld enig i de principper, vi lagde til grund for vores argumentation, nemlig at vores lokaler ikke kan sidestilles med almindeligt erhverv, siger Smørum Kraftvarmes direktør, Leif Poulsen. Landsskatterettens afgørelse fastslår altså, at Smørum Kraftvarmes bygninger er indrettet, så lokalerne ikke uden videre kan udnyttes til andre erhvervsformål. Der er motorrum, kedler osv. og det bør afspejles i, at ejendomsværdien ligger på et lavere niveau end tilsvarende erhvervslokaler i samme område. Afgørelsen betyder, at værket fået sin ejendomsværdi sat ned fra 16,1 millioner kroner til 12,7 millioner kroner. Et nedslag på lidt over 20 procent. Kan få betydning for andre Sagen startede for omkring et halvt år siden, da varmeværkets revisor gjorde værket opmærksom på, at ejendomsværdien af værkets bygninger virkede urimeligt højt sat. I første omgang blev sagen indbragt for Vurderingsankenævnet, der dog ikke ville give Smørum Kraftvarme medhold. De påstod sådan set, at vores bygninger ville kunne sælges som enhver anden normal virksomhed. Derfor gik vi videre til Landsskatteretten med sagen, fortæller Leif Poulsen. Han vurderer, at afgørelsen kan få betydning for mange danske varmeværker. Det virker oplagt, at andre kan læne sig op af samme argumentation, hvis de også opfatter deres ejendomsværdi som urimelig høj. Jeg er ikke i tvivl om, at andre kan gøre det samme som os. Værkerne er jo mere eller mindre ens, vurderer Smørum Kraftvarmes direktør. Princippet er afgørende Afgørelsen gælder bagudrettet til også at omfatte Men hvor meget værket kommer til at spare på den sænkede ejendomsværdi er endnu ikke beregnet. Vi ved det ikke endnu. Men det vigtigste er næsten også, at tingene går ordentligt til, og at værdien af en bygning som vores ikke per refleks sidestilles med noget helt andet. Det er princippet, der er afgørende, fordi det betyder, at værdifastsættelsen fremover foregår korrekt, fastslår Leif Poulsen. J

7 nyheder Regeringens nye afgifter koster fjernvarme forbrugerne kroner NOx- og forsyningssikkerhedsafgift kommer til at koste kassen for fjern varmeforbrugerne. Værst ser det ud til at ramme små værker. Til gengæld slipper træpillefyr, brændeovne og varmepumper for afgifterne. Tekst: Pressechef Torben Øllegaard Sørensen, Dansk Fjernvarme, R egeringens nye afgifter kommer for alvor til at ramme fjernvarmeforbrugerne på pengepungen. Cirka kroner må en almindelig fjernvarmeforbruger i gennemsnit forvente at forhøje varmebudgettet med. Ikke fordi varmen bliver dyrere at producere, men udelukkende fordi fjernvarme bliver hårdt afgiftsramt med både den nye NOx-afgift og den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift. Hvor NOx rammer med gennemsnitligt 180 kroner pr. standardhus, tonser forsyningssikkerhedsafgiften igennem med cirka kroner. En udvikling Dansk Fjernvarme kæmper for at inddæmme skadevirkningerne af, da afgiften rammer skævt. Biomasse kun sundhedsskadelig i fjernvarme NOx-afgiftens femdobling kom først, og er vedtaget i forbindelse med den nye finanslov. Skatteminister Thor Möger Pedersen forsikrede, at mangedoblingen skete for at sikre danskernes sundhed og miljøet. Men han undlod i samme ombæring at afgiftsbelægge de brændeovne og træpillefyr, som rent faktisk står for omkring en fjerdedel af det samlede forbrug af træ til opvarmning. Da en afgiftsstigning på fjernvarme skævvrider konkurrenceforholdet mellem kollektiv og individuel opvarmning, vil der med stor sandsynlighed komme endnu flere brændeovne og træpillefyr. Det skyldes, at boligejerne ikke har sundhed og miljø øverst på den privatøkonomiske dagsorden. NOx rammer paradoksalt nok et af regeringens store satsningsområder hårdt, nemlig biogas. NOx-afgiften stiger med cirka 700 kroner for et standardhus med fjernvarme baseret på biogas. Såvel individuel naturgas som oliefyr rammes også af NOx, men ikke så meget som biogas og biomasse. Faktisk er det næsthårdest ramte brændsel træpiller men vel at mærke kun de træpiller, der bruges til fjernvarme. Dem, folk putter i deres individuelle træpillefyr, går som nævnt fri af afgifterne. Skorstensafgift Forsyningssikkerhedsafgiften er en del af de igangværende energipolitiske forhandlinger. Den rammer også skævt, for den omfatter kun de opvarmningsformer, der er reguleret i forvejen. Altså ikke individuelle træpillefyr, individuelle varmepumper og brændeovne. Dermed skævvrides konkurrenceforholdet også her, men afgifterne kunne meget let bredes ud, så de rammer alle. Eksempelvis ved at indføre en form for skorstensafgift eller måske BBR-baseret opvarmningsafgift for de boligejere, der ikke har fjernvarme, naturgas eller oliefyr. For brændeovnenes og træpillefyrenes vedkommende kunne afgiften pålægges i forbindelse med skorstensfejerens lovpligtige besøg. Desværre er det også sådan med de nye afgifter, at de rammer barmarksværkerne meget hårdt. Netop de dyreste barmarks værkers økonomiske situation er også en del af de energipolitiske forhandlinger. J 7

8 nyheder Fjernvarme Fyn runder kunder Fjernvarme Fyn A/S har rundet kunde nummer , som blev familien Kökten, der snart kan flytte ind i deres nye hus i Odense NØ. Tekst: Fjernvarme Fyn Foto: Fjernvarme Fyn E n milepæl i Fjernvarme Fyns historie blev rundet, da Hamza Kökten og hans familie med deres nye hus i bydelen Seden blev fjernvarmekunde nummer For Hamza Kökten har det ikke været et svært valg. Inden for Fjernvarme Fyns forsyningsområde er fjernvarme den billigste og mest brugervenlige varmekilde. - Entreprenøren nævnte jordvarmeanlæg som en mulighed, men det ville tage mindst 8-10 år at tjene etableringsomkostningerne ved et jordvarmeanlæg ind, siger Hamza Kökten. For Hamza Kökten er det vigtigt, at der er en meget høj leveringssikkerhed ved fjernvarme. Desuden fylder fjernvarmeinstallationen ikke alverden, og det er nemt at følge forbruget via Fjernvarme Fyns hjemmeside eller via Fjernvarme Fyns nye smartphoneapplikation. Fjernvarme er samtidig en miljøvenlig varmekilde, der i Odense blandt andet kommer som overskudsvarme fra elproduktion, fra industrien og fra nedbrydning af Fjernvarme Fyns direktør, Jan Strømvig, overrakte et gavekort på et års gratis rum bidrag og en kurv med lækkerier til Hamza Kökten, der blev kunde nummer affald på lossepladsen. Fjernvarme Fyn arbejder således på optimal udnyttelse af råstoffer, så der udledes mindst muligt CO2. Fra Odense til Barcelona Fjernvarme Fyn er en af Europas største og ældste forsyningsvirksomheder. Siden starten i 1929 er Fjern- Fjernvarme-app til smartphones Som den første varmeforsyning har Fjernvarme Fyn lanceret en applikation, som gør det muligt for kunderne at følge deres forbrug via smartphones. Ud af kunder har ca elektroniske målere. De kan følge deres forbrug via applikationen, der både findes til Apple og Android Market. Kunderne kan desuden opsætte forbrugsovervågning og blive advaret, hvis forbruget er over eller under en vis grænse. varme Fyns net vokset markant og består i dag af cirka km rør, hvilket svarer til afstanden fra Odense til Barcelona. I de senere år er nettet hvert år udbygget med 17 km og der er tilsluttet cirka 500 nye kunder. Fjernvarme Fyn leverer varme til cirka 99 procent af de mulige kunder i Fjernvarme Fyns forsyningsområde. Fjernvarme Fyn sikrer således varme og varmt vand til fynboer i Odense og Otterup. For at markere at Fjernvarme Fyn nu har rundet kunde nummer , overrakte administrerende direktør Jan Strømvig et gavekort på ét års gratis rumbidrag og en kurv med lækkerier til Hamza Kökten. J Tilmeld dig vores NYHedsBreve på 8

9 Vi GØR DET LET AT TRÆFFE DE RiGTiGE BESLUTNiNGER Elmarkedet er i konstant bevægelse. Vi følger udviklingen tæt døgnet rundt for at tilbyde dig den bedst mulige rådgivning om finansiel prissikring og risikostyring. Med os som partner får du et fundament af viden, som gør det let at træffe de rigtige beslutninger på et omskifteligt marked. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller pba@energidanmark.dk

10 nyheder Fremtidens Smart Grid 2.0 giver mulighed for standardiseret kommunikation mellem alle aktører i elsektoren - og dermed også øget konkurrence. Kraftvarmeværker kan lettere og billigere skifte mellem balanceansvarlige, og besparelserne kommer i sidste ende forbrugerne til gode. Nyt projekt skal udvikle fremtidens Smart Grid Et bredt samarbejde mellem kraftvarmeværker og andre energiaktører skal udvikle fremtidens standarder for kommunikation i elsektoren. Energinet.dk efterlyser projektdeltagere. TEKST: Journalist Torben Lindberg, Energinet.dk, tl@lindbergs.com illustration: Energinet.dk C HPCOM er navnet på et projekt, som de kommende år skal forbedre kommunikationen i elsektoren og være med til at definere fremtidens standarder for kommunikationen mellem elproduk tionsanlæg og andre aktører. Den tidligere klima- og energiminister Lykke Friis kaldte det danske elsystem for Smart Grid 1.0. Nu er planen at udvikle Smart Grid 2.0, siger forsknings- og miljøchef Kim Behnke fra Energinet.dk. Han efterlyser projektdeltagere, som vil være med til at udtænke og teste fremtidens internetbaserede kommunikation mellem blandt andre kraftvarmeværker, balanceansvarlige, elmarkedet, netvirksomheder og Energinet.dk. Øget konkurrence Danmark er langt fremme internationalt, og vi kan være med til at definere de internationale standarder for kommunikation i elsektoren, hvis vi 10 fortsat går forrest. Bedre kommunikation er også en forudsætning for at øge konkurrencen og effektiviteten til gavn for forbrugerne, siger Kim Behnke. Teknisk konsulent John Tang, Dansk Fjernvarme, er enig: En standardiseret kommunikation vil gøre produktionen af el og varme nemmere og meget billigere. Det vil blive lettere at fjernbetjene kraftvarmeværkerne i forhold til, hvornår de skal køre eller ikke køre. For kraftvarmeværkerne bliver det desuden lettere at skifte mellem de balanceansvarlige, hvilket vil øge konkurrencen, siger John Tang. Han mener også, at en fælles internetbaseret standard for kommunikationen vil give færre fejlmuligheder, fordi kommunikationen ikke skal oversættes mellem så mange systemer. Samtidig vil en fælles standard sænke prisen på det kommunikationsudstyr, som kraftvarmeværkerne installerer. I den sidste ende vil det også betyde lavere priser for forbrugerne, siger John Tang. Mindre stress i nettet Henrik Hansen, civilingeniør i Dansk Energi, ser også fordele i, at elsektoren lettere kan snakke sammen fremover. Det giver ikke mening, at vi bruger så forskellige systemer i dag. I forhold til de balanceansvarlige har vi forskellige systemer, så det vil øge konkurrencen, hvis vi finder et fælles system. Samtidig kan bedre kommunikation tage stress af nettet, fordi der er bedre overblik over, hvad der foregår, og dermed bliver det lettere for eksempel at integrere solceller hos forbrugerne, som ellers vil presse spændingen op, siger Henrik Hansen. Realisering af politiske mål Direktør Per Kristensen fra Brædstrup Fjernvarme mener, det er vigtigt at se på hele energisektoren for

11 nyheder at realisere de politiske visioner om fremtidens energisystem. Vi skal ikke kun se isoleret på el, kraftvarme og fjernvarme. Vi skal løfte osteklokken og se det hele i et bredspektret perspektiv. Det er lodret umuligt at nå de politiske VE-mål uden nye kommunikationsstandarder, og derfor er de nødvendige at realisere, siger Per Kristensen. Han forudser også, at bedre kommunikation kan medvirke til at optimere elsystemet i Danmark. Meget firkantet sagt kan man måske spare kostbare elektrisk udlandsforbindelser ved at udnytte de indenlandske ressourcer bedre - altså holde strømmen herhjemme. Forsknings- og miljøchef Kim Behnke fra Energinet.dk ser også muligheder for, at netselskaber får bedre muligheder for teknisk styring: Fremover vil netvirksomheder ikke bare være passive leverandører af kabler og transformere. De kan medvirke til at styre distributionen af el, og dermed kan vi opnå samfundsøkonomiske fordele, fordi vi kan udnytte elnettet bedre og for eksempel spare etablering af ekstra kabler, siger Kim Behnke. Apps til forbrugerne Som følge af bedre kommunikation i elsektoren, kan forbrugerne for- mentlig også få flere og mere detaljerede informationer, som kan påvirke deres forbrug. Hvis vi skal vænne forbrugerne til tænke over deres el- og varmeforbrug, så skal der være en driver. Der er ny informationsteknologi vigtig. Energisektoren halter lidt bagefter på markedet for applikationer til smart phones og lignende. Jeg tror, det er vigtigt, at hele energisektoren kommer op i et højere gear i forhold til anvendelse af informationsteknologi, siger direktør Per Kristensen, Brædstrup Fjernvarme. Også aut. elinstallatør John Dam fra Tjæreborg Industri A/S mener, det er vigtigt at få udviklet bedre og ensartet kommunikation i elsektoren. Det er vigtigt at få udviklet en standard, hvor det nødvendige er med. Samtidig skal standarden ikke indeholde noget, som er så specifikt, at den kun kan opfyldes ved brug af et bestemt produkt. Deltagere søges CHPCOM-projektet trækker blandt andet på erfaringerne fra Puddel- og Celleprojekterne, som afprøvede behovet for online-kommunikation mellem værker og deres balanceansvarlige samt testede styring, regulering og overvågning af el-systemet og opretholdelsen af den høje forsyningssik- kerhed i takt med den stadig stigende mængde decentral elproduktion. CHPCOM tager også afsæt i de eksisterende internationale standarder, IEC Energinet.dk vil gerne have interesserede anlægsejere, balanceansvarlige og netvirksomheder til at melde sig hurtigst muligt. I løbet af marts vil Energinet.dk vende tilbage og måske stille uddybende spørgsmål, hvorefter projektdeltagerne bliver udvalgt. Derefter nedsættes en styregruppe med repræsentanterne for deltagerne og branchens organisationer Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Deltagerne i projektet får både økonomisk og teknisk hjælp til installation af det nødvendige udstyr, og Energinet.dk står for kontakten til de internationale aktører og fora. J Vil I være med? Du kan læse mere om projektet CHPCOM på hjemmesiden Du kan også kontakte senioringeniør Carsten Strunge, Energinet.dk, på telefon eller cas@energinet.dk. Vi er med til at gøre fjernvarmen grønnere Fleksibilitet og billigste produktionspris.....supplering af kraftvarmeanlæg optimering udskiftning Kedelanlæg for flis halm eller træpiller Solvarme Biogas Bioolie Elkedler Varmepumper Energioptimering / udnyttelse af spildvarme Kontakt os og hør om vore løsninger tilpasset Jeres behov Finsensvej 3, DK-7430 Ikast Telefon: , Fax: post@hollensen.dk, 11

12 nyheder John Tang fra Dansk Fjernvarmes sekretariat fortæller på regional møderne om, hvilke mulig heder der er for at installere varme pumper på fjernvarmeværker. Regionalmøder på vej rundt i landet I løbet af februar og marts holder Dansk Fjernvarme regionalmøder ni forskellige steder i landet. Første gang er i 22. februar. TEKST: Journalist Lone Völcker, Dansk Fjernvarme FOTO: Nils Rosenvold 12 I Dansk Fjernvarmes kalender er februar ensbetydende med starten på årets regionalmøder. Sådan er det også i år, hvor det første møde afvikles 22. februar. Det sker i Fjernvarmens Hus i, og herfra bevæger regionalmødekaravanen sig de næste tre uger gennem landet med 10 møder i ni forskellige byer. Sekretariatet stiller med et fast hold på fire, nemlig økonomisk konsulent Birgitte V. Faaborg, direktør Kim Mortensen, teknisk konsulent John Tang og teknisk konsulent Mogens H. Nielsen. Desuden bidrager en håndfuld eksterne foredragsholdere med viden fra hvert sit område. Et medlem af Dansk Fjernvarmes bestyrelse deltager i hvert regionalmøde og giver et indblik i, hvad bestyrelsen arbejder med lige nu, og i bestyrelsens politiske mærkesager. Mødedeltagerne er meget velkomne til selv at komme med input til bestyrelsen. Programmet kommer omkring en række af de emner, der er aktuelle for Dansk Fjernvarmes medlemmer lige nu. Et af de emner, der fortsat er meget oppe i debatten, er tarifstrukturen. Mogens H. Nielsen giver i sit indlæg forslag til, hvordan værkernes tarifstruktur kan sammensættes, så den motiverer til effektivisering og understøtter den samfundsudvikling, der finder sted. Der vil ved indlægget blive lagt op til debat mellem regionalmødedeltagerne. Muligheden for at installere varmepumper på fjernvarmeværket er emnet for det indlæg, John Tang og Per Hougaard Sørensen fra DFP på skift står for. De kommer ind på mulige varmekilder, barrierer og ikke mindst løsningsmuligheder. Nævnsmedlemmer i Ankenævnet, Mogens Christensen og Carl Hellmers, holder et indlæg under overskriften Også I kan få en sag i Ankenævnet, hvor de deler ud af deres viden om, Regionalmøder februar 28. februar Kibæk 29. februar Odense 1. marts Aabenraa 6. marts Aarhus 7. marts Glyngøre 8. marts Sæby 13. marts Maribo 14. marts Roskilde 15. marts hvordan man undgår at få en dårlig sag, når tvisten med forbrugeren ikke kan undgås. Arbejdsmiljøet er i fokus i indlægget: Nyt om krav og systemer til brugsanvisninger på kemiske produkter, som holdes af Ejner Paaske Jensen fra Bureau Veritas HSE. Selvevaluering er et af de nye krav, værkerne skal opfylde, og Birgitte V. Faaborg fortæller i sit indlæg om, hvordan en selvevaluering af værkernes regnskabsaflæggelse gennemføres. Desuden kommer hun ind på, hvordan værket får udarbejdet en rapport og erklæring af en anden end værkets egen revisor. Kim Mortensen står for dagens sidste indlæg og giver sit bud på, hvilke politiske og strategiske udfordringer Dansk Fjernvarme står overfor frem mod Hvad mener han, der skal til for at forstærke fjernvarmens position i de kommende år? Ved mødets slutning er der tid til spørgsmål og mulighed for debat. J Tilmelding til regionalmøderne kan ske på vores webside:

13 Hvor er vi? Kommunikationsbureauet, Group 727, har 52 ansatte og beskæftiger sig med alle opgaver inden for markedsføring og kommunikation. Selskabet ligger med en TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen foto: Group 727, Skanderborg synlig placering ud til motorvejen ved Skanderborg, hvor vartegnet, en Boeing , fungerer som blikfang. Flyet er samtidig indrettet til lounge og mødelokale. Boeing 727 ved E45 er der fjernvarme også her Hvor meget varme bruges? 727 har ikke en særskilt opgørelse over fjernvarmeforbruget i flyvemaskinen, der indgår i det samlede forbrug for hele virksomheden. Hvordan fungerer varmesystemet? Fjernvarmen kommer ind i Group 727 s hovedbygning på normal vis. Derfra ledes den over i flyet via en ledning, der løber få meter under græsset og derfra op via flyets forreste hjul. I flyets lastrum findes en varmeveksler, som afgiver fjernvarmen til varm luft, der blæses op i flyet via riste i gul- Kilde: Flemming Kok, direktør 727 Communications. Indtil 2003 hed firmaet HC Gruppen, men tog derefter sit navn efter den udrangerede flyver. Siden er det gået stærkt for virksomheden, der er vokset markant. Bonus-information: Flyvemaskinen er købt for 2,3 millioner kroner i Den kom på vingerne i 1974, men blev i England købt af et leasing-selskab, der plukkede den for de værdifulde reservedele. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Flyvemaskinen er i og for sig et mødelokale som så mange andre. Selvom rammerne er anderledes, kunne de ikke udnyttes uden stabil varme. Største udfordring ved varme? Der har været udfordringer med at varme en flyvemaskine op. Sådan en er nemlig nærmest slet ikke isoleret. I starten havde flyet kun den opvarmede luft fra fjernvarmen. Det var ikke nok på de koldeste dage. Hvor længe har stedet haft fjernvarme? Flyvemaskinen kom til i vet. På de koldeste dage suppleres med eldrevet varme.

14 praksis Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: Thomas Steen Sørensen/Colorrange 14 M udder. Det brune pløre er et tydeligt bevis på, at regnen for nylig har væltet ned. Men efter regn kommer som bekendt sol, og derfor giver det alligevel en slags mening, at netop mudder for tiden udgør det underlag, der fremover vil huse et nyt stort solvarmeanlæg ved den nordsjællandske by, Vejby. Kranfører Ole Oleesen og hans kollegaer bevæger sig rundt i det smattede underlag og arbejder på at gelejde de sidste solpaneler på plads. En overgang svæver et solpanel i luften og fanges symbolsk af lysets stråler, inden hænder med arbejdshandsker griber fat og trækker det mod dets plads på jorden. Snart er alle rækkerne monteret og tilbage står det afsluttende arbejde med at slutte anlægget til Vejby-Tisvilde Fjernvarmes værk, der ligger et par hundrede meter væk på den anden side af en lille mark. Dermed har Danmark snart fået endnu et solvarmeanlæg i stor skala og endnu et varmeværk kan se frem til at lade solens stråler gøre en del af det arbejde, den dyre og ikke mindst CO2-belastende, naturgas indtil nu har klaret. Solvarmeanlægget gør os først og fremmest langt mindre sårbare over for fremtidige prisstigninger på naturgas og så er det grøn energi. Derudover giver sol-

15 praksis Vejby-Tisvilde satser på solen Sommer og sol er i år ekstra velkomne gæster hos de nordsjællandske landsbyer Vejby og Tisvilde. Nu kan byernes fælles varmeværk nemlig få gavn af solens stråler via et stort solvarmeanlæg. varmen og den nye akkumuleringstank os langt flere håndtag at skrue på. Vi kan bruge anlægget mere fleksibelt og eksempelvis ofte tilpasse brugen af motorerne til priserne på elmarkedet, fortæller værkets formand, Karl Terpager Andersen. Stor opbakning Vejby og Tisvilde har haft fjernvarme siden 1997, hvor 520 forbrugere kom med. Det tal er siden stille og roligt vokset til 573. Værket er grundlagt som naturgasfyret kraftvarmeværk og har fra starten haft en varmepris i den høje ende af prisstatistikken. I 2008 blev det faktum forværret, da gasprisen tog et gevaldigt hak opad, og det førte til debat om værkets fremtid. Eller fak- tisk om det overhovedet skulle have en fremtid. Situationen betød, at vi var nødt til at hæve prisen i løbet af året, selvom den også var hævet alle rede fra starten. Det var selvfølgelig ikke populært, og det startede en debat om fremtiden, hvor alle mulig heder reelt var i spil, fortæller værkets kasserer, Leif Nielsen. I stedet for at lukke og slukke for kraftvarmeværket valgte et klart flertal på mere end 90 procent af de fremmødte forbrugere ved generalforsamlingen i 2009 at stemme for at gå en mere offensiv vej og satse på et solvarmeanlæg som fremtidens løsning. De gav dermed bestyrelsen mandat til at arbejde videre med sagen. På generalforsamlingen året efter var solvarmeanlægget igen på dagsordenen, og 15

16 praksis m2 solvarmeanlæg ɟɟ Solvarmeanlægget fylder m2 og består af 651 moduler ɟɟ Det forventes at anlægget kan producere cirka MWh om året og dermed dække 80 procent af varme behovet i sommerperioden ɟɟ Værket har også fået en m3 akkumuleringstank, der øger kapaciteten betragteligt i forhold til de tre små tanke på samlet 700 m3, værket havde i forvejen. ɟɟ Den samlede anlægspris er cirka 18 millioner kroner. denne gang førte det til en vedtagelse af det endelige projekt, som derfor kunne blive sat i gang. Opbakningen var faktisk større, end vi havde forventet, og det er vi selvfølgelig kun glade for. Man skal huske på, at et projekt til cirka 18 millioner kroner faktisk øger den enkelte forbrugers forpligtelse over for varmeværket markant, pointerer Karl Terpager Andersen. Men miljøaspektet i, at vi skifter en stor del af vores gasforbrug ud med solvarme, betød rent faktisk meget for folk. Så solvarmeprojektet har helt sikkert skabt en bedre stemning omkring fjernvarmeværket, vurderer formanden. Ny rente gjorde forskellen Med forbrugernes ja ved generalforsamlingen var solvarmeprojektet endelig sat på skinner og klar til afgang fra perronen. Men så blev processen alligevel forsinket et godt stykke tid. Årsagen var en indsigelse fra naturgasselskabet HMN, der henviste til, at samfundsøkonomien i et solvarmeanlæg efter deres opfattelse ikke var tilstrækkelig god til at projektet skulle have grønt lys. 16 Den sag røg til behandling hos myndighederne, men inden de kom frem til en afgørelse, ændrede forudsætningerne sig pludselig. Kalkulationsrenten blev sat ned fra seks til fem procent, og det fik sat skred i tingene, fordi samfundsøkonomien i solvarmeprojektet dermed blev styrket. HMN valgte derfor at frafalde deres indsigelse mod projektet, der kom tilbage på sporet. Vi har tiltro til, at vi havde vundet den sag alligevel, fordi vi mener, at samfundsøkonomien hele tiden var stærk nok. Men det var nu rart, at sagen på denne måde løste sig selv, siger kasserer Leif Nielsen. Det positive ved forsinkelsen er, at vi nu ender med at have anlægget klar til april, hvor vi forventer, at det kommer til sin ret med det samme. Timingen i vores starttidspunkt er bedre end det, vi oprindeligt havde planlagt, tilføjer Karl Terpager Andersen. Stabilitet forude Tidsplanen for den resterende del af arbejdet sigter mod, at indkøringen af anlægget kan be-

17 praksis Meter for meter har Lars Holt Pejtersen, billedet herover, og hans kollegaer fået Vejby-Tisvildes nye solvarmeanlæg på plads. Kranen, som Ole Oleesen styrer med sikker hånd på billedet side 14-15, klarer en del af arbejdet, men fysikken skal også i brug for at få solpanelerne monteret. gynde i løbet af marts, så den reelle drift kan starte fra april. Værkets nye m3 store akkumuleringstank står allerede klar. Med det nye anlæg lægger Vejby-Tisvilde Fjernvarme sig i slipstrømmen på en række andre danske varmeværker, der har valgt at satse på solvarmen. Som det er tilfældet for de fleste af disse værker, er målet at gøre sig mindre sårbar over for de andre brændsler, værkerne også har at gøre godt med. Solen vil nemlig statistisk set levere en stabil mængde miljøvenlig varme i rigtig mange år til en forudsigelig pris. Vi har en forventning om, at vi minimum kan holde varmeprisen i ro i årene fremover, hvilket svarer til en reel besparelse. Måske kan vi endda sænke prisen lidt, forudser Leif Nielsen. Før værket kommer dertil, skal de sidste paneler dog monteres, tilslutningen til værket skal fuldføres og styringen op at køre. Mens disse ting falder på plads, kan solen meget passende gå i gang med at størkne mudderet, så grønt græs kan spire frem og danne underlag for Danmarks nyeste storskala solvarmeanlæg. J Fløjlsgræs stod i vejen På en lille del af det areal, solvarmeanlægget ligger på, vokser en særlig art fløjlsgræs. Det opdagede Gribskov Kommune, da der skulle gives tilladelse til byggeriet af anlægget. Og da arealet samtidig er en såkaldt økologisk forbindelse mellem to andre områder, måtte denne del af marken ikke bebygges med solfangerpaneler. Det vækker undren hos varmeværket, der dog heldigvis havde købt jord nok til, at anlægget alligevel kunne være på området. Da arealet var defineret som landbrugsjord, var der ingen særlige bestemmelser. Derfor kunne planterne nemt være pløjet op, uden at nogen ville have sagt noget til det. Men nu skal området pludselig fredes, selvom planterne formentlig fint ville kunne vokse rundt om solfangerne. Det virker noget besynderligt, mener VejbyTisvilde Fjernvarmes kasserer, Leif Nielsen. 17

18 praksis Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: Nils Rosenvold Alle kan opnå fordele med benchmarking. Det mener varmeforsyningschef Karsten Randrup fra Verdo i Randers, der har succes med at bruge benchmarking aktivt. Det giver overblik og synliggør mulighederne for at løse opgaver billigere. B enchmarking er ikke en teoretisk papirøvelse, der resulterer i nogle flotte Excel-ark. Det er et værktøj, der kan skabe konkrete forandringer og besparelser i den virkelige verden. Sådan lyder erfaringen fra Verdo, der står for fjernvarmeforsyningen i Randers. Her har varmeforsyningschef Karsten Randrup gjort benchmarking til et redskab, der gør arbejdet bedre og billigere. Helt konkret har benchmarking resulteret i, at omkostningen til en stikledning er bragt ned til det halve. Derudover har benchmarking synliggjort en række overordnede områder, hvor Verdo kan forbedre sig, eksempelvis varmetabet. Benchmarking har givet os en g n i k r a m h c Ben 18

19 praksis systematisk tilgang til at se på os selv. Det har betydet, at vi er blevet klogere på vores arbejde, og at vi på nogle konkrete områder er blevet mere effektive, fastslår Karsten Randrup. Verdo arbejder med benchmarking på to niveauer: En generel benchmarking på centrale nøgletal og en detaljeret procesbenchmarking, hvor et enkelt område sættes i fokus. Det sidste vender vi tilbage til, for det er her, Karsten Randrup mener, at alle værker kan tage fat. Hårdest i starten Verdo foretager sin benchmarking i regi af seks-by samarbejdet, som er en erfa-gruppe for varmeforsy- ningerne i landets seks største byer. Mens et benchmarkingsamarbejde for den samlede fjernvarmesektor er under udvikling, er seks-byerne gået i gang og har været det i tre år. Første år var det ret tungt og lettere kaotisk. Vi bed tænderne sammen og fortsatte, velvidende at der var huller og usikre tal, fortæller Karsten Randrup. Andet år gik det noget bedre. Vi brugte kun den halve tid og havde fokus på forbedringer og usikre definitioner. Tredje gang var arbejdet ret nemt. Vi havde kun et opstartsmøde og et afslutningsmøde, hvor vi kvalitetssikrede tallene. Nu kører det, fastslår varmeforsyningschefen. Lærdommen i det forløb er ifølge Karsten Randrup, at benchmarking har en indlæringskurve. Der er en fase, hvor man putter flere tal ind, end der kommer ud som brugbare resultater. Men det vender med tiden, og så bliver de brugbare resultater ved med at komme. Vi kan blive ved med at lære noget. Der dukker hele tiden nye små ting frem, siger Karsten Randrup. Systematik gør forskellen Karsten Randrup ser benchmarkingen som en naturlig forlængelse af den gavnlige erfaringsudveksling, der altid finder sted, når fjernvarmefolk mødes. Benchmarking systematiserer den almindelige erfaringsudveksling. n e j n i l d n u b å p t s n i v e g r ve gi er en og vælg m m a s ig rs t rker sætte ig specifik s æ r v e r e e p s p s u e. Hvis en gr område ud og inter resultater e s g o g n t a e s eig et afgræn t at komm m e n t iv t er det rela for det, så o drup, Verd y Varmefors ningschef Karsten R an 19

20 praksis For her tvinger man sig selv til at få styr på definitionerne, så man ikke uforvarende snakker forbi hinanden. Det giver mere troværdige sammenligninger, man kan lære af og blive bedre og billigere af. Benchmarkingen kan hjælpe med at finde frem til de steder, et varmeværk kan forbedre sig. Men svaret på, hvordan værket i praksis gør arbejdet bedre, følger ikke gratis med. Det skal der, som altid, arbejdes for. Halv pris på stikledninger Når svaghederne er lokaliseret, og løsningerne skal findes, er det værkernes kreativitet og evner, der kommer i spil. Men bryder man tallene ned i mindre bidder og fokuserer detaljeret på enkelte områder, bliver den opgave nemmere. Det har Verdo erfaret i praksis, fordi stikledninger var centrum for særlig opmærksomhed. Det betyder, at vi i dag gør nogle ting på en helt anden måde, og at vi håndterer opgaven med en stikledning til den halve pris, fortæller Karsten Randrup. Benchmarkingen på dette område foregik ved at bryde hele processen, fra indkøb til færdiggørelse, ned i små bidder, der kunne sammenlignes. Her fandt Verdo ud af, at det blandt andet var gravearbejdet og smedearbejdet, der sendte selskabets omkostninger i vejret. I dag laver Verdo udbudsmateriale til stikledninger på en anden måde. Politiske argumenter Benchmarking kan ikke bare føre til at synliggøre effektiviseringspotentiale hos værkerne. Bench marking og gennemskuelige nøgletal gavner ifølge Karsten Randrup fjernvarmen. Også i forhold til politikere og myndigheder. Det viser åbenhed og lyst til at effektivisere. Og det synliggør en række fakta, eksempelvis hvor stor en del af vores omkostninger, der går til brændsel og afgifter og dermed også, hvor billigt mange værker klarer selve administra tionen. 20 Fjernvarmen For at tiltrække de mindre entreprenører laver vi et langt mere simpelt udbudsmateriale, renset for jura. Det kører på gensidig tillid. Det har givet langt flere og billigere bud. Skulle der komme en tvist, vil den typisk kun handle om en enkelt sag, og så må vi tage den derfra, fastslår Karsten Randrup. Desuden køres jordarbejde og smedearbejde nu i ét udbud, og det giver mindre arbejde med koordinering. En anden svaghed, der blev synlig via benchmarking, var nemlig, at Verdo brugte for mange timer på at håndtere en stikledning. En sag var igennem for mange hænder, inden den var færdig. Tidligere havde vi to ansatte til at håndtere stikledninger. I dag klares arbejdet af en enkelt person, mens den anden løser andre opgaver. Verdo arbejder med en lignende procesbenchmarking for områderne: Indkøb/installation af målere samt drift/vedligehold af brønde. Et redskab for alle Fjernvarmeværkerne har en lang tradition for at udveksle erfaringer og hjælpe hinanden til at løse opgaverne billigere og bedre. Benchmarking er ifølge Karsten Randrup blot et ekstra lag på den tradition. Derfor er benchmarking efter hans opfattelse heller ikke kun for de få alle varmeværker kan få gavn af at sammenligne sig med andre. Verdo har som nævnt arbejdet med benchmarking på både et generelt, overordnet plan og med procesbenchmarking, hvor enkelte områder analyseres. Karsten Randrup ser fordele ved begge dele, fordi de forskellige muligheder netop viser, at alle kan være med. Også de mindre varmeværker. Hvis en gruppe værker sætter sig sammen og vælger et afgrænset Sådan fik Verdo stikledninger til halv pris Da Verdo sammen med de andre værker i seks-by samarbejdet benchmarkede på stikledninger, foregik det ved at bryde hele processen ned i små bidder, som man fik defineret og afgrænset i fællesskab. På den måde kan alle led sammenlignes, og det bliver synligt, hvor der kan ske forbedringer. Det førte til følgende opdeling af arbejdet med stikledninger: ɟɟ Projektering ɟɟ Indkøb af stikledninger ɟɟ Indkøb af hovedhaner, ventilsæt, vægbeslag m.m. ɟɟ Jordarbejde ɟɟ Smedearbejde ɟɟ Tilsyn ɟɟ Opmåling ɟɟ Målermontage Listen er i sagens natur ikke et endegyldigt facit for, hvordan en nedbrydning af stikledninger som område bør laves. Andre inddelinger kan laves. Men listen kan tjene som inspiration til andre, og den illustrerer tankegangen i procesbenchmarking. område ud og interesserer sig specifikt for det, så er det relativt nemt at komme i gang og se resultater. Man lærer meget, bare ved selve dialogen, og det kan være en ganske udmærket måde at komme i gang på, hvis man ikke kan overskue den store forkromede model, der forsøger at benchmarke alting på én gang, mener Karsten Randrup. J