Hæsum skole fra vinterskole til kulturcentrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hæsum skole fra vinterskole til kulturcentrum"

Transkript

1 Hæsum skole fra vinterskole til kulturcentrum Med folkeskoleloven af 1814 måtte man rundt i sognene til at tage skolesagen alvorligt, så der blev efter anmodning indsendt skoleplaner for hvert enkelt sogn. Hæsum fik en omgangsskole, der også skulle betjene Estrup by. En omgangsskole var en opsamling af børnene fra et distrikt, der så gik på omgang i bøndernes stuer vinteren igennem, hvor man så fik en duelig person til at undervise. Snart var der en egentlig skolebygning i Hæsum. Den var beliggende et stenkast nord for Hæsumgård. Hvordan denne skole har set ud vides ikke, men der har sandsynligvis været tale om et meget spartansk udseende bindingsværkshus med stråtag. Bygningen eksisterer ikke mere; den blev revet ned i forbindelse med byggeriet af den ny skole. I maj 1889 vedtog sognerådet at der ansattes en fast lærer for Hæsum og Estrup skoledistrikter fra 1. oktober. Samtidig begyndte man at se sig om efter et egnet sted at bygge en ny skole for distriktet. Der gjordes flere forsøg, men man kunne ikke blive enige med lodsejerne om prisen. Man kunne dog på sognerådsmødet i juli blive enige om at anskaffe en syngeprotokol og en nodetavle til Hæsum skole. I oktober ansattes Niels Olesen som fast lærer til en løn af 650 kr. foruden skolepenge, brændsel og bolig, i alt 785 kr. årligt. På decembermødet ser det ud til at der er kommet skred i tingene. Man havde købt grund lige vest for Hæsum. Kristian Rye, som før havde lagt grund til den gamle skole, betalte sognekassen 25 kr., at transporterede de sten som var i den gamle skolebygning hen til hvor den ny skole skulle opføres, at afgav lokale til skolestue i den tid den ny skole var under opførelse og at afgav jord tit en 1½ alen bred sti langs grøften mellem hans og naboens ejendom. Så var den jordhandel overstået. Der holdtes licitation i maj, taget fra den gamle skole solgtes og snart efter hentede man sten i Annerup til byggeriet, som må være tilendebragt i løbet af sommeren. Lærer Olesen må have været en energisk mand, for han ville have børnene til at gå i skole hver dag i vinterhalvåret, men det mente sognerådet var for hårdt; navnlig i april. Samme Olesen skulle ydermere genindkaldes til militæret, hvorfor sommerferien flyttedes til september. Så kunne man spare en vikar. Skolen var i opbygning magen til alle andre enelærerskoler på den tid. Til venstre, i den vestlige ende af bygningen var der skolestue, mens læreren havde bolig i østenden. I 1901 udbyggedes skolen. Det må have været lærerboligen, der udvidedes. Døren til skolestuen blev senere flyttet til en lille udbygning på nordgavlen af huset. Midt i 1930 erne blev bygningen væsentligt renoveret, idet der kom ny og større vinduer i, kvisten blev bygget på og det gamle tjærepaptag blev udskiftet med cementsten. Endelig blev indgangen til lærerboligen flyttet fra østenden til en udbygning under kvisten. Den sidste ombygning må være sket i 40 erne. Skolen ca Skolen ca Skolen ca Niels Højgaard og børn, 1909 Martin Birkbak og børn, 1917 Peter Greve og børn,

2 Lærere i Hæsum skole V. Kvist (vinterlærer) N. K. Nielsen (vinterlærer) Niels Olesen C. Poulsen M. N. Dalsgaard Niels Højgaard Thorvald Svendsen Martin P. Birkbak Chr. Sørensen (vikar) 1923 Thomsen (vikar) 1923 Peter Greve Jens Mark (Nielsen) Skiftende vikarer, først Dalgaard, siden Kristian Greve, Fru Strøm og Mosdal Vikar? 4 April/maj 1950 Franz Julius Niels Højgaard var født Havde været lærer på Ryslinge højskole forstander for Nr. Ørslev højskole Herefter flyttede han til Valby. På Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum findes en del plantebestemmelser udført af Niels Højgaard. Han har indsendt 19 sider plantebestemmelser i Hæsum, Estrup og omegn til Topografisk-botanisk Undersøgelse af Danmark, Læs de tre beretninger om skolen på Peter Greves tid. Den første er bragt, den anden kan læses længere nede i teksten, mens den sidste bringes senere her web en. 3 Jens Mark Nielsen, kendt som Jens Mark var søn af lærer Stig Nielsen i Guldbæk. Jens Mark havde før været andenlærer i Øster Hornum. Efter tiden i Hæsum flyttede han til skolen i Støvring, hvor han senere blev leder. Var ved sin afgang fra skolevæsenet i 1975 ledende skoleinspektør i Støvring kommune. 4 Har skrevet en omfattende beretning om Hæsum skole i april/maj 1950 bringes senere. 5 Franz Julius fortsatte på Øster Hornum Skole. Købte ved nedlæggelsen den gamle Hæsum skole. Hans historie bringes ligeledes senere. 2

3 Lærervikar i Hæsum, vinteren : I protokollen fra Øster Hornum sogneråds møde 7. november 1915 kan man læse, at lærer Svendsen ved Hæsum skole fra den 1. november var kaldet til lærer ved Vaarst Skole. Som vikar ved Hæsum skolen antages i vakancetiden, under direktionens approbering, seminarist Andersen af Sørup. Direktionens approbering forelå på sognerådsmødet 18. december, men på dette tidspunkt må man gå ud fra at Anders Kristian Andersen Stokkilde har virket som vikar ved skolen i over en måned. Anders Stokkilde har virket i perioden fra begyndelsen af november 1915 til begyndelsen af april 1916, hvor han selv genindkaldtes som artillerist ved sikringsstyrken, og lærer Birkbak blev ansat som enelærer ved skolen. 3

4 Anders Stokkilde var en ivrig fotograf. Han har taget nedenstående billeder i Hæsum. Dreng i skolegården Der skrives i lille klasse Fra juletræsfesten Alle børn gik i træsko sommer såvel som vinter Børn har altid lavet snemænd Søren Qvists gård i Hæsum. Familien Quist, Søren, Kristiane, Karen, Thrine. 4

5 Hæsum Skole 1923 til 1930 Skrevet ca af Alfred I. Gregersen, født og opvokset i Hæsum, siden flyttet til Toronto, Canada. Jeg begyndte min skolegang på den første skoledag i november Skolegangen kunne begyndes på to tider af året, maj og november. De, som havde fyldt syv i det foregående halvår, var skolepligtige ved det halvårs udløb. Jeg var blevet syv i august 1923, og jeg var derfor skolepligtig i november Jeg (bageste række nr. fire fra højre) gik til Hæsum skole, hvor der var kun ét klasseværelse og én lærer, Peter Greve (bageste række til venstre), som var min lærer i alle mine år i Folkeskolen. Der var kun to klasser i den skole, yngste og ældste klasse, og fremgangen fra yngste til ældste klasse, bette-klass å stuer-klass, var til dels baseret på alder og til dels på fremskridt i skolearbejdet Da aldersforskellen indenfor hver klasse kunde være tre til fire år var der forskellige niveauer indenfor klasserne, især i regning, hvor vi arbejdede os frem, bedst som vi formåede i regnebøgerne. Da jeg forlod skolen havde jeg nået til Ligninger med ubekendte, og - sandt at sige - så forbliver de stadig ubekendte for mig. Hvis jeg fik det rigtigt var det mere på grund af held end af forstand. Jeg havde en følelse af, at det heller ikke var min lærers stærke side. Jeg forlod skolen i maj 1930 efter 6½ års skolegang. De, som fyldte fjorten i det kommende skolehalvår, kunde - på forældrenes anmodning - blive fritaget for skolegang; men de vilde deltage i konfirmationsforberedelser under sognepræstens instruktion i to halve dage om ugen i det følgende halvår Jeg havde intet ønske om at forlade skolen på det tidspunkt, men jeg havde intet sige i det henseende, og langt de fleste forlod skolen på den måde - især hvis det var for sommerhalvåret, hvor der var meget arbejde på landejendommene. De fleste var fornøjede med at have skolegangen bag dem. Jeg havde lært at læse, skrive, og regne, og jeg tror, at grundlaget i de tre områder var lært ligeså effektivt dengang, som hvad der er tilfældet i dag, hvor metoderne er blevet moderniserede. Jeg ved ikke af nogen, som forlod den skole, som ikke kunne læse, skrive og regne - ikke på det samme niveau måske - men der var ingen, som ikke kunde læse og skrive. Der var også undervisning i danmarkshistorie, ingen verdenshistorie, men til gengæld var der bibelhistorie, katekismus, og vi lærte salmer udenad. Der var geografi, stil, genfortælling, skønskrift, lidt botanik og gymnastik. Jeg husker ikke meget om undervisning i form af instruktion, men det er muligt at grunden til det gab i mine erindringer er, at jeg - og nok de fleste andre - koncentrerede os om at få lært det anviste stykke i vore skolebøger, som vi vilde blive hørt i den næste dag eller en følgende dag. Om vi forstod det eller ej syntes ikke at være vigtigt; men det vilde have gjort det nemmere at huske. Salmeversene var i en forældet form af højdansk, og de skulle citeres i den form. Hvad der reddede os der var, at de som regel rimede, men udtalen af sproget var vanskelig for os, da vi alle talte det brede himmerlandske dialekt. som afviger betragteligt fra højdansk, og det kunde en gang imellem resulterede i nogle højst besynderlige citater. Vi talte ét sprog, og vi læste i et andet - og vi udtalte en del af det i en tredje form, som det ikke var ment at blive udtalt i. F.eks. udtalte vi jeg med en g-lyd, rettere end jej, og dig med en distinkt d 5

6 i-lyd og ikke som dej. Det samme var tilfældet med mig og sig, osv. Vi fik lov til at slippe af sted med det, så vi hævdede, at det var byboerne, som havde det forkert, siden enhver kunde da se, hvordan det var stavet. Vi havde ingen begreb om fonetik. Den mangel blev også senere skyld i den fiasko Niels og jeg havde med at lære engelsk efter naturmetoden fra en serie i Familie Journalen; men det er en anden historie. Vor skoledag begyndte med et Fadervor, citeret af vor lærer, medens vi stod op med foldede hænder bag vore pulte, og derefter sang vi en salme, som læreren valgte. Dagen sluttede med en salme, som læreren også valgte - en kort én, som Altid frejdig hvor du går eller Dagen går med raske fjed. Dem behøvede vi ikke salmebøgerne for. Så marcherede vi i række forbi læreren - pigerne først, og de nejede, når de gik forbi ham. Drengene bukkede. Ind imellem den begyndelse og den ende foregik skolearbejdet, afbrudt med et kort frikvarter om morgenen, når læreren gik ind for hans formiddagskaffe, en time for middagsfrikvarteret, hvori de nærboende vilde gå hjem for middagsmåltidet, og vi andre vilde spise vor medbragte mad. Et andet kort frikvarter var ved tiden for eftermiddagskaffen. Bibelhistorie lærte vi fra en tekstbog om det område, og den tog ind både det gamle og det nye testamente - lige fra skabelsen og igennem evangelierne. Det kunde vel nok regnes som religionsundervisning, men det kaldes bibelhistorie, og det forekommer mig at være den rette benævnelse, da det var præsenteret mere som historie end som religion. Der var ingen undervisning i katekismus i yngste klasse - jeg tror det var anset for at være lidt for indviklet. Vi lærte skriftstederne udenad og prøvede på at forstå deres forklaring, som fulgte i den lille bog. Læreren prøvede på at forbedre vor forståelse, og det kunne beskrives som religionsundervisning. Én ting forstod vi ganske klart - vi skulle være i stand til at citere de skriftsteder korrekt. At støde andre religioner var aldrig et problem i de dage, siden da Danmark var en næsten 100 % kristen stat med en luthersk statskirke. I den tid jeg levede i Danmark kendte jeg kun én jødisk familie, og konen i den familie var ikke jødisk. Jeg arbejdede for den jøde, som var i den for en jøde temmelig usædvanlige situation at eje, hvad måske var den største svinefarm i Danmark. Han var en god arbejdsgiver - men jeg er nu inde på et sidespor. Vor geografi undervisning var om at være i stand til at udpege lande, stæder, bjerge og floder på de store landkort på væggene, og for det havde vi studeret vore atlas hjemme. Det var hjemmearbejde, som jeg aldrig blev nødet til at gå i gang med. Danmarkskortet blev studeret, og vi havde en sang på melodien Danmark, dejligst vang og vænge med bare navnene rundt om Fyn, og den hjalp os til at huske de byer i den rigtige rækkefølge. Vi behøvede jo ikke at synge den højt, når vi stod ved landkortet. Den kunde bare løbe os rundt i hovedet. I ældste klasse skrev vi stil. Jeg husker engang - jeg tror det var i mit første år i den klasse vi blev givet et emne at skrive om - Danmarks vilde Dyr. Det lød interessant, men da jeg så satte mig til at skrive, løb jeg alt for hurtigt ud af store vilde dyr, som jeg kendte noget til, så for at opnå den krævede ordmængde besluttede jeg mig til at inkludere rotter og mus, frøer og tudser. Det var ikke hvad min lærer havde tænkt på, og det fik jeg jo at vide. Jeg tog mod til mig og påpegede at de var dyr, og da de var ikke tamme, så kunde de derfor betragtes som vilde dyr. I den samme linie havde vi også genfortælling. Vor lærer ville læse et kort stykke at et eller andet. Han vilde læse det to gange - langsomt, og så skulde vi genfortælle det skriftligt. Han kunne ikke altid genkende den historie. Så gik karakteren ned. Skønskrift var ikke noget jeg holdt af. Vi havde skønskriftshæfter med forskrifter, som vi så skulde prøve på at efterligne. Min naturlige håndskrift var dekorativ, men den lignede på ingen måde de forskrifter, og derfor var det mig en plage. Vi skrev med blæk og stålpenne, da det var før kuglepennene kom frem. Fyldepenne var ikke tilladt. Det var nemt at slå en klat med det værktøj, og når det skete måtte man marchere op til læreren, som sad ved katederet. Dér viste man sin udåd, fik en lussing, og marcherede tilbage. Ingen unødvendige ord blev udvekslet i den proces. Da jeg mange år senere fik tildelt en sekretær til at tage sig af min korrespondance, besluttede jeg mig til - for hendes skyld - at gå over til prenting i stedet for at bruge mine sædvanlige dekorationer af kladdepapiret. Det var en anstrengelse hun værdsatte, og hun var jo ikke i en position, hvor hun kunde give mig en lussing for mit håndværk. 6

7 Så var der Danmarkshistorie. Det var først og fremmest kongerækken med de tilhørende årstal. Den række tjente et dobbelt formål, selvom jeg ikke husker, om det ikke så indlysende af de to blev påpeget og understreget. Den række af konger og årstal kunne hjælpe med til at fastslå begivenhedernes kronologiske orden, dvs. hvis en begivenhed fandt sted under den konge, så vilde det have sket i tidsrummet af hans regeringstid. Vi gik tilbage til begyndelsen, for så vidt begyndelsen blev regnet fra de danske områders samling under én konge, Gorm den Gamle. Sagnkongerne, som Rolf Krake, blev omtalte, men der var ingen årstal at huske på. Begivenhederne, som vi var forventede at huske noget om, var væsentlig de krige Danmark havde været indviklet i. De mere fredelige foretagender blev tilsyneladende anset som uvæsentlige. Når jeg stiller ind på den historiske kanal på fjernsynet her i dag, synes det ikke, at der er ikke nogen større forandring i det synspunkt. Jeg lærte mere om de danske sagnkonger, da jeg engang, først i fyrrerne, købte Saxo Grammaticus beretninger, Gesta Danorum, Danmarks Riges Krønike. Den latinske original havde endt op i British Museum, men N. F. S. Grundtvig fik den bragt tilbage til Danmark, og så vidt jeg husker - var det ham, som oversatte dette store værk til dansk. Undervisningsmåden i min skoletid var at anvise stykker i vore tekstbøger, som vi så skulle studere og gengive en fastsat følgende dag, hvor vi vilde blive hørt. Gengivelsen var mere en række spørgsmål og svar, da få af os var i stand til at stå op og præsentere en fyldestgørende beretning af et afsnit i bogen. Hvad var lært hovedsageligt som en hukommelsesøvelse ville snart glide ind i forglemmelsens tåger igen, medmindre en forståelse - korrekt eller ukorrekt - var blevet opnået. Den ukorrekte kan være lige så varig som den korrekte, og den er sommetider svær at luge ud, fordi det tager en indrømmelse af en fejltagelse. Repetitiv lærdom kan blive varig, men den har begrænset varig værdi, medmindre den er ledsaget af forståelse. Hans Povlsen skrev i digtet om Grysted Bom Et æsel sjældent sin visdom øger, om bar den et bundt af skolebøger. Med tasken fuld og med tanken tom jeg traskede frem gennem Grysted Bom. Hæsum Skole, som vist i billedet, var aldrig nogen imponerende bygning, men skolebygningen har kun lidt at gøre med udkommet af skolegangen. Det afhænger i langt højere grad af lærerens virke der, men det bedst mulige udkomme kan kun opnås ved en gensidig forståelse og ved samvirke mellem læreren og eleverne. I den retning var jeg heldig; men jeg ville - som sagt - gerne have forsat min uddannelse meget længere end de 6½ år, som jeg fik tildelt af regulær skolegang. Det burde dog ikke glemmes her, at skolen er ikke den eneste kilde af undervisning. Da jeg begyndte min skolegang havde mine to ældre søstre, Ella og Johanne, allerede lært mig at læse flydende, og det gav mig et forspring. Min far ville læse for os om aftenen i tiden, før vi kunde læse selv, og det gav os en interesse i bøger, som de færreste børn med deres fjernsyn i dag kan forventes at forstå. Selv i dag foretrækker jeg en god oplæsning på båndoptageren frem for de fleste fjernsynsprogrammer, og jeg var halvfjerds, før jeg holdt op med at tage kursuser på aftenskole eller ved andre muligheder. Der var et fag mere, som jeg næsten havde glemt - sang. Bortset fra morgensalmen og salmen, før vi blev sluppet løs ved dagens ende - havde vi sangundervisning, hvilket hovedsageligt var fædrelandssange. Jeg har altid kunnet lide at synge, og jeg synger endnu i mine ensomme timer; men at synge i skolen var noget andet. Der skulle vi synge, og det giver liden inspiration til at bryde ud i sang, når det er enten at synge eller at modtage en lussing. At synge ud højt, som jeg foretrak, ville gøre mig til grin ved mine klassekammerater, så derfor var min fremførelse ofte, at jeg bare bevægede munden, som om jeg sang. Vor lærer spillede violin som akkompagnement til vor sang - det var én af betingelserne for at blive lærer dengang - men de lyde han fik ud af det instrument var heller ikke inspirerende. Vi lærte ikke at synge ved den undervisning, og jeg formoder, at det var skoleautoriteternes hensigt. Noget andet kom ud af de sangtimer. Sangene rimede, og derfor var de nemme at huske, og så vilde jeg synge dem, når jeg var alene. Det fik dem til at sidde fast. Det er nu halvfjerds år siden, at jeg forlod skolen i Hæsum, men en gang imellem dukker der én af de sange frem, som jeg prøvede på at undgå at synge i klassen, og det har jeg intet imod nu. Sommetider kommer der et helt vers og sommetider er det kun en linie; 7

8 men den linie kører rundt indtil den - lidt efter lidt - er i selskab med mange andre, eftersom jeg får min hukommelse støvet af i en slags mental arkæologi. Jeg antager, at det er læreren, hans kone, og deres datter, som er stillet op på linie foran skolen, som jo også var deres hjem. Halvdelen af bygningen var lærerens residens, så de havde brugen af den ene skorsten. Residensen havde en nogenlunde rummelig vaskekælder under lejligheden. Den anden skorsten betjente udelukkende den store kakkelovn i skolestuen. Fra klæderne at dømme har jeg anslået datoen af billedet her til at være fra før den første verdenskrig, og bortset fra, at døren ind til skolen var blevet flyttet til en udbygning ved enden af bygningen og udskiftet med et vindue, så er skolen her, som jeg husker den. Hæsum bestod dengang af fire gårde og denne skolebygning. Jeg har skolebillederne fra vinteren , og jeg talte eleverne der. Der var 23 i den yngste klasse og 27 i den ældste, så vor lærer, Peter Greve, var ansvarlig for undervisningen af halvtreds børn i alderen fra seks eller syv til fjorten - dvs. til enden af skolepligten. Skoleudflugter En speciel heldags tur var arrangeret for skolen hvert år, men på særligt hede sommerdage ville vi engang imellem have en impromptu tur til den nærliggende Øster Hornum Sø på Tranten så vidt jeg husker. Det var ikke let at planlægge sådan en tur i forvejen, da vejret i Danmark er vanskeligt at forudsige. Søen var måske tre eller fire kilometer fra skolen. Nogle af eleverne, Frederik Hansens børn, levede nær ved søen, og de kom da til skolen til fods hver dag, uanset hvordan vejret var. Vi ville begive os til søen til fods eller på cykel, men vi ville gøre turen på den ene måde eller den anden. Læreren, Peter Greve og fru Greve gjorde turen i hans bil, en Model T Ford med blomstervaser inden for døren, og de ville tage så mange af fodsoldaterne som muligt med i bilen, så de havde altid fuldt hus. Grunden til fru Greves tilstedeværelse var, at de fleste af børnene havde intet badetøj, og hendes opgave var derfor at holde opsyn med pigerne. Det ville have været upassende for Hr. Greve at tage det job på sig. Vi var tilladt at gå ud i den lave part af søen, som også var den varmeste part. Kun få af os kunne svømme, men en dukkert i den kolde sø var alligevel at foretrække frem for det ophedede klasseværelse, og vi nød den fordel. Fru Greve ville tage pigerne en anstændig afstand bort fra drengenes svømme-område, langt nok til at ingen af os drenge kunne gøre upassende observationer, og Hr. Greve ville sørge for, at vi blev hvor vi skulle være. 8

9 Ingen heltebedrifter var tilladt med hensyn til at gå ud i dybt vand, da der ingen var til stede som kunne have foretaget livredning, hvis det skulle have været nødigt. Hr. Greve var delvist invalid, da hans ene ben var kortere end det andet. Det nødvendiggjorde, at han måtte gå med en special-støvle og have skinner om benet. Det alene ville have umuliggjort hans forsøg på livredning. Udenfor skoletiden kunne det ske, at vi tog en dukkert i bækken; ikke medregnet når vi sommetider faldt i. Bækken var altid bitterlig kold, selv på den varmeste sommerdag, og den var for lavvandet for noget forsøg på svømning. Én af de årlige udflugter jeg husker, var til Vesterhavskysten, til Lønstrup forekommer det mig, og det skete på en dag, hvor det var koldt og blæsende. Vi skulle da prøve vandet alligevel, nu vi var der, og for de fleste af os var det første gang vi så havet. Det blev kun til en kvik dukkert, men det var længe nok for os til at forundre os over den forskel der var i bæreevnen mellem saltvand og ferskvand. Sommetider ville vor årlige udflugt være en tur med toget til en by 30 eller 40 km borte, og sommetider var det en tur med hest og vogn til den dansk-amerikanske nationalpark i Rebild. Den park var kun tyve eller femogtyve kilometer væk, og rejsetiden med hest og vogn var nogenlunde den samme som togturen. Togene vi kørte med var ikke kendte for deres hastighed. Vi kørte i kolonne på turen til Rebild bakker med ti eller tolv vogne i række. Vore fædre kørte, og de nød at vise deres evner som kuske. Hestene havde deres bedste seletøj på med de sølvplettede spænder og andre ting som kun tjente til pynt. Fjedervognene og jumperne var fint lakerede og forsynet med læderpolstring. Vognene havde et forsæde og et bagsæde og kunne tage op til seks passagerer, afhængigt af omkredsen af hver passager. En charabanc havde to bagsæder, vendt indad mod hinanden, og de kunne tage endnu flere. Nogle af vognene og jumperne havde gummihjul. Nogle af børnene havde små danske flag for at markere den festlige anledning, og disse flag blev der vinket med til enhver langs med vejen, og folk ville vinke tilbage til os. Hastigheden af kolonnen ville skifte fra trav til galop og tilbage igen. Det var en af de få gange, at jeg har set min far være en lille smule vovet. Han ville le og lade hestene strække ud, som de gerne ville; de foretrak tilsyneladende at galoppere. En gang imellem ville kolonnen stoppe for at lade hestene trække vejret, og sædvanligvis fulgte nogle af børnene naturens kald. Sådanne kald ville blive besvaret med så anstændighed som omstændighederne tillod. Der var ingen comfort stations (toiletter) som langs med hovedvejene i Amerika i dag, men der var ingen som bekymrede sig for meget om det alligevel. På trods af det lejlighedsvise kapløb, holdt kolonnen godt nok sammen på vejen til Rebild. Idéen var at vi skulle ankomme der nogenlunde på samme tid, så dagsordenen kunne blive åbnet på en ordentlig måde. Turen dertil var part af morskaben, og vi ankom uden uheld. Vi havde smørrebrød med os, som var lidt mere festligt end de daglige skolemadder. Der var borde nok, hvor vi kunne spise, og vi kunne spendere vore lommepenge på sodavand og is, hvilket var noget vi ikke fik ret tit. Det stoppede os ikke fra, med megen værdighed, at bedømme smagen af de forskellige typer af Bøwsevand. Jeg husker en af bedømmelserne: Det smager som en arm, der sover. Parken var stadig i sin begyndelse dengang, da vi kom der første gang. Det er ikke fordi at selve parken er blevet forandret så meget siden, men der er blevet bygget et temmelig dyrt hotel, en god restaurant, og bedre parkeringsanlæg. Disse foranstaltninger er i udkanten af parken, og de har derfor ikke forringet den naturlige skønhed af omgivelserne. Restaruranten på den tid jeg fortæller om var et gammelt, stråtækket bondehus. Manden dér, eller måske det mere var hans kone, Karen, havde givet op med landbruget og dyrkede i stedet et mere profitabelt samkvem med turisterne. Det var Karens Hus, og det var hvor jeg for første gang så en rimende annonce. Jeg har ingen tvivl i dag om at den var sammensat af en hjemkommen dansk-amerikaner. Annoncer i Danmark plejede at være lidt stive og formelle dengang: Øl, sodavand og kaffe, det kan Karen skaffe. 9

10 Alt betragtet havde vi en fornøjelig tid med at løbe omkring i bakkerne, drikke sodavand og spise wienerbrød. Jeg fandt ud af efter jeg kom til Canada, at hvad vi kalder wienerbrød er kaldt Kopenhagener Geback i Wien. Ligegyldigt hvad det er kaldt det smager fortræffeligt og det er meget fedende, men det er en helt anden historie. Alt kommer til en ende, og da den ende kom, blev vi igen læsset på vognene for hjemturen. Hestene var godt udhvilede og velfodrede. Det synes som en hest ved, når turen går mod den hjemlige stald, og de har ikke i sinde at spilde tiden på vejen der. På turen tilbage var det ikke nødvendigt at følge kolonnen, da vi nu alle havde forskellige destinationer, og der var lidt kapkørsel igen med triumferende Hurra er fra passagererne i vognene der passeredes. Jeg hørte aldrig om kørselsuheld, måske det var fordi at have sådant et uheld var et større nederlag end at blive passeret på vejen. Den tanke kunne måske stadig være gyldig i dag. De danske sommerdage er lang, og vi ville sædvanligvis være hjemme før det blev helt mørkt. De yngste af børnene var måske faldet i søvn på vognens sæder, trætte efter en lang og spændende dag. En anden type skoleudflugt var togrejsen til byen. Alene at køre i tog var en oplevelse for os, og at de vogne, der var stillet til rådighed for os for de ture, var gammeldags allerede dengang, kunne ikke spolere fornøjelsen for os. Så vidt jeg husker gav statsbanerne os en gratis tur til vor årlige udflugt, så vi kunne ikke beklage os for meget, og det faldt os da heller ikke ind. Der var ingen korridorer i de tog, og konduktøren måtte gå langs med togstammen på en smal planke udenpå toget, når det kørte. Han holdt fast i en slags gelænder med den ene hånd og holdt billettangen i den anden. Hans job var ikke uden risiko, selvom det ikke var helt så farligt, som det lyder i dag. Disse tog ville sjældent nå en hastighed af 30 km i timen, og det meste af tiden var de langsommere, da de skulle stoppe ved alle stationerne. De var trukket af kulfyrede lokomotiver og røg og små stykker af cinders ville flyve ind i toget, hvis vi åbnede vinduerne, hvilket vi selvfølgelig gjorde, så vi kunne nyde støjen fra togets fremskridt. Manglen af korridorer gav mere plads på toget, selv bortset fra at konduktøren ikke behøvede et sæde under turen. Det medførte også en irriterende ulempe, hvilket var at der ingen adgang var til toiletter. Den mangel var især følt på hjemturen, når vi var fyldt til halsen med sodavand. Det var forbudt at åbne dørene, når toget var i gang, fordi de ville ikke have at nogen faldt af. Det må siges at være en rimelig foranstaltning. Læreren kom op med et tillæg til det forbud, idet han forbød os at åbne dørene, når toget stoppede på stationerne. Han ville ikke risikere at miste nogen af hans poder langs med linien. Det var vel i og for sig også en rimelig foranstaltning, men den manglede at tage visse højst nødvendige hensyn. Der kommer et tidspunkt, hvor selv de mest rimelige påbud fra statsbanerne og skolen må tage bagsædet. Når naturens kald blev uimodståelig ville vi åbne dørene, så snart toget rullede til et stop, og (på trods af Hr. Greve s og konduktørens højlydte formaninger) ville vi sætte i skarpt trav mod toiletterne på perronen. Jeg må have været omkring otte år (i 1924), da jeg først var på sådan en tur. Min bror, Niels, var med mig. Han var et par år yngre, men han var begyndt at gå i skole tidligt, så vi kunne være sammen. 10

11 Det var sandsynligvis vor første togrejse, og turen gik til Hobro eller Mariager eller begge steder. Vi havde en første oplevelse på den tur vi så en film. Det var en stumfilm, da talefilmen ikke var fremme endnu på det tidspunkt. Filmen var ledsaget af pianomusik, og pianisten gjorde sit bedste for at følge det hektiske tempo i filmen, og det kaldte på en alvorlig indsats. Det var en film om heltene der jager skurkene og vise versa op og ned og omkring et bjerg. Jeg er overbevist om nu, at det var lav kvalitet teaterkunst, men hvem skænkede det en tanke, når man aldrig havde set et billede før, som virkeligt bevægede sig. I uger efter den tur prøvede Niels og jeg på at agere som skuespillere. Vi havde den opfattelse at en del af det var at gå i den besynderlige gang, som skuespillerne i de gamle stumfilm bevægede sig i. Vi kunne jo ikke vide, at de ikke gik, som filmen viste det. Det var fordi de film var optaget med de hånddrejede kameraer i langsom speed. I lang tid troede vi, at en af betingelserne for at blive filmskuespiller var en evne til at gå noget lignende som en and og Mr. Disney var ikke engang begyndt forestillingerne med Anders And endnu. Vi havde en anden form for filmforestillinger hjemme. Stuehusene på de fleste landejendomme havde to indgange. Det arrangement tjente et særdeles praktisk formål, da folk på ejendommen behøvede en indgang, hvor de kunne komme ind med deres ikke altid rene fodtøj uden at husmoderen ville blive for huffy. Træskoene var altid samlet på linie lige indenfor døren. Den anden indgang var for besøgende med sko på. Den indgang var som regel ikke ret stor og kun forsynet med en knagerække for overtøj og hatte. I vort hjem var døren til den indgang uden et vindue, og det eneste naturlige lys der var, var når døren stod åben. Når døren var lukket, ville kun en stråle af lys skinne gennem nøglehullet, og en solskinsdag opdagede vi, at den solstråle skabte et billede af gårdspladsen udenfor på væggen overfor døren. Billedet stod på hovedet, og da døren var ca. 120 til 150 cm fra væggen var billedet omkring 60 x 60 cm. Det var i farver, og i den retning var det bedre end det sort/hvide vi havde set i teatret. Det tog os ikke længe at regne ud, at vi kunne sætte vort eget teater op der. Vi lånte et hvidt lagen af mor, og det var den hvide baggrund som i teatret. Det gjorde også billedet klarere og farverne viste sig bedre. Vi skiftedes til at være skuespillere og skuespillerinder. Mine søstre, Ingeborg og Karen, var lidt unge endnu, men de spillede deres roller. Vores nabos datter, Anna Bundgaard, havde gæsteroller. En gang imellem ville vi få nogle høns eller en kat med i billedet, men de havde overhovedet ingen interesse i en karriere på de skrå brædder. Disse forkerte-ende-op -billeder var en succeshistorie for os i det mindste. Selve fænomenet er beskrevet i leksikoner som Camera Obscura, og det har været kendt i århundreder; men vi genopdagede det. Juletræsfesten i Hæsum Skole Et af højdepunkterne af juletiden var juletræsfesten i skolen. Skolen var lukket for to ugers ferie indtil efter Hellig tre Kongers dag, og i disse dage var der mange besøg og gilder hos familie og naboer. På et tidspunkt i de dage blev det eneste klasserum i skolen ryddet for borde og bænke og hvad der ellers var i brug på skoledage. Det største juletræ på egnen blev placeret i midten af rummet, hvor det blev dekoreret af mange ivrige hjælpere. Det kunne blive sagt, at det var et Hjem og skole -foretagende, men det lignede intet som jeg har set i en masse læreanstalter nogen steder ellers. Der var ikke nogen Hjem og skole -forening som sådan. Det var ikke nødvendigt. Skolen var virkelig en del af samfundet omkring den, og det behøvede ingen understregning. Læreren var et medlem af det samfund; et vigtigt medlem endda, med en vis respekt for hans uddannelse, mere end for hans velstand, hvilket ellers var den almindeligt anvendte målestok for social anseelse deromkring. Skolen tilhørte egnens beboere på en mere personlig måde, end det normalt var tilfældet i en større kommune. Læreren, Peter Greve, boede i en nogenlunde rummelig lejlighed i den ene halvdel af skolen og skolens julefest var også set som lærerens julegilde. Forfriskninger var serveret, på skift, i hans private hjem. Fru Greve ville tage ansvaret for arrangementerne for forfriskningerne med assistance fra nabokonerne, og hun ville tage del i alle forberedelserne og tilskyde hendes del af de gode sager. Nabokonerne ville bringe deres andel, som ville bestå af sådanne ting som lagkager, småkager og an- 11

12 det bagværk. De prøvede hårdt på at overgå hinanden, meget til fornøjelse for gæsterne senere hen, når der blev smagt på varerne. Det var ikke et spisegilde, det var et solidt dansk kaffegilde. Det var skikken dengang, når folk blev indbudt til kaffegilde, at der blev serveret syv slags bagværk, hvilket ville inkludere et par store lagkager. Det var før nogen var begyndt at tælle kalorier. Der var ingen som havde hørt om kalorier, og endnu mindre set en. Værtinden ville blive stødt, hvis man ikke prøvede alle kagerne, mindst én gang. Dette gilde var ingen undtagelse i den skik. Børnene fik serveret chokolade, og den var skoldende hed, som hylene fra de, som ikke var forsigtige, lod forstå. Det var rigtig chokolade, lavet af klumper af kogechokolade og sødet. Det hele var temmelig sødt, og det fleste af børnene skyllede det ned med en god, stærk kop kaffe til sidst. Der var endnu ingen, som havde fået idéen, at kaffe ikke var godt for børn, og børnene var i de fleste tilfælde vant til at drikke kaffe så snart de var vænnet fra. Gildet var for hele egnen, både børn og voksne, og alle havde kendt hinanden i årevis. De var alle landmænd på nær som Hr. Greve, og han var landmandssøn. Han var blevet lærer delvis fordi han havde et dårligt ben, som vilde have hindret ham i at arbejde ved landbruget. Både mænd og koner havde nok tilfælles at tale om hver for sig, som skikken bød. Politik blev også diskuteret, men der var ingen uenighed om det. De var alle gode Venstremænd. Den første del af festligheden bestod i at vi stillede op i rundkredse omkring træet og tog hinanden i hænderne ligesom i hjemmene juleaften, og så sang vi julesalmer og julesange, medens vi vandrede rundt om det store træ. Greve akkompagnerede sangen på violin. Han var ikke meget af en violinist, men han spillede på violin alligevel. Af en eller anden grund var violinspil et forlangende for at blive lærer i de dage. Til hans kredit må jeg sige at han (bortset fra det) var en god lærer. Én af deltagerne i festen ville tage ansvaret som brandmand og ville stå klar med en spand vand og en våd kost, fordi det var et stort træ med masser af papirdekorationer og levende lys i dusinvis. De fleste af børnene ville have fundet festen mindre succesfuld, hvis der ikke havde været i det mindste én lille ildebrand i træet, og de var sjældent skuffede i den retning. Hjælpen var altid nær og med lidt heltemodig indsats endte alt vel. Der var ingen julegaver som sådan under træet, men hvert af børnene fik en lille pose med appelsiner, figner og godter. De blev omgående givet videre til mødrenes varetægt efter en hurtig undersøgelse. Der var for meget andet undervejs, så godterne kunne vente. Appelsinerne var gerne så sure som citroner, men en appelsin var en appelsin og det var ikke hverdagsmad for os dengang. Når sangen endte, blev træet plyndret for dets dekorationer, og det blev så uden yderligere ceremoni hevet udenfor, så de andre festiviteter kunne begynde. Nu var det tid for sanglege. Sanglege bliver sandsynligvis ikke praktiseret mere. De er vel gået i glemmebogen som så mange andre gamle skikke, men her er én, som jeg husker endnu: Tyv, ja, tyv, det skal du være for du stjal min lille ven. Men jeg har et håb tilbage, at jeg får mig én igen. Én med sukkermund, Én med (jeg har glemt hvad), én med kærlighed, ham vil jeg ha. Jeg tror du går og sover og ikke passer på, min ven, jeg tror du går og sover og passer ej på mig. Ak, nej, ak, nej, jeg sover ej, ak, nej, ak, nej, jeg sover ej. Jeg sover ej, men våger og tænker kun på dig. 12

13 Deltagerne var stillet op i to rundkredse, som vandrede rundt i modsat retning. Ved den sidste strofe standsede rundkredsene og så skiftede vi partnere med hvem, vi nu stod overfor, og så begyndte vi forfra, indtil vi havde fået nok af det. Efter at børnene havde haft deres tur på gulvet, tog de voksne over og viste deres færdigheder som dansere. Det var et syn at se disse store, tunge farmere og deres lige så tunge koner svinge sig i valse, polkaer og rhinlændere til tonerne leverede af de lokale spillemænd. De var virkelig graciøse i deres bevægelser, især når man tog i betragtning, at for de fleste var det sandsynligvis den eneste gang om året, at de havde en lejlighed til at svinge sig. Vore forældre dansede ikke. Jeg tror egentlig ikke, at de havde noget imod dans, men de dansede altså ikke. Far kunne sommetider blive snakket ind til at spille på harmonika, og Anders Nielsen spillede på violin, og det var nok til at få dansen i gang. Valsene og polkaerne var efter min mening meget elegantere end den moderne dans, som var så småt begyndt at komme frem, som for eksempel foxtrot. Jeg vidste det ikke dengang, men fox er engelsk for ræv og trot betyder trav, så direkte oversat betyder foxtrot rævetrav, og det lignede den dans temmelig vel. Far ville sommetider give et par numre på harmonikaen derhjemme, og Christian var også en god harmonikaspiller, men det ville have været umuligt at få ham til at spille til festen. Far ville gå omkring og brumme melodier, når han arbejdede, og jeg kan stadig huske de melodier. Senere fandt jeg ud af, at nogle af de melodier var faktisk klassisk musik, men det tror jeg heller ikke, at han vidste. Han havde muligvis hørt dem ved koncerter af militærmusikken, da han var soldat i De voksne og børnene ville skiftes til at være på gulvet med pauser ind imellem for forfriskninger i lærerboligen, og det ville stå på til omkring halv elleve eller elleve, når så forældrene besluttede, at det var tid at gå hjem. Festen ville fortsætte til midnat eller senere for de unge, som nu var ankommet efter at aftenarbejdet på gårdene var overstået. Skolens juletræsfest var noget vi alle så frem til. 13

Juletræsfesterne på Hæsum skole

Juletræsfesterne på Hæsum skole Juletræsfesterne på Hæsum skole I den tid, da hver lille landsby havde sin skole, var denne det kulturelle centrum for landsbyen. I Øster Hornum kommune var der således, udover i Øster Hornum, skoler i

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tue Tjur, april 2012. Personerne.

Tue Tjur, april 2012. Personerne. På billedet her ses de 8 ældste af de mange fotoalbums, som min mor Vibe efterlod sig da hun døde i 2007. Det øverste, som er det ældste, angives at være fra 1914-33. Det er billeder fra dette album, som

Læs mere

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret På advokatkontoret i København Næste dag skulle vi af sted allerede kl. 5.00 om morgenen. Sven, Freja og jeg fik gummimasker på. For alle skulle jo stadigvæk tro

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der

Læs mere

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul.

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Torsdag 2. august havde vi besluttet at vi skulle ud at køre i veterantog. Nicklas, Esben, mor, Jan, Pia, morfar

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere