Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 8 december Side 1. Side 3 Danskuddannelsesloven revideres og der spares

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 8 december 2009. Side 1. Side 3 Danskuddannelsesloven revideres og der spares"

Transkript

1 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 8 december 2009 Indhold Side 1 Her taler man med både overlæger og sygeplejersker Side 3 Danskuddannelsesloven revideres og der spares Side 4 At lære dansk, når man taler serbokroatisk/bosnisk Side 6 Partnerskabsmøde i Tyrkiet, oktober 2009 Side 7 Keikos store interesse Side 8 Valget som tema Her taler man med både overlæger og sygeplejersker Af Anne-Marie Hatami-Rezania, sproglærer. Fotos: Maria Jensen. Det kræver koncentration at tale dansk i telefonen. 27-årige Sacha Friedel er nyuddannet læge fra Wien i Østrig og har valgt at tage sin kliniske basisuddannelse i Danmark, hvor han er ansat i på medicinsk afdeling på Vejle Sygehus. I dialog har talt med ham om at arbejde i Danmark og om at lære dansk. Da jeg spørger Sacha, hvorfor han valgte at komme til Danmark for at tage sit kliniske basisår, kommer svaret med det samme: I Danmark arbejder en læge kun 37 timer i ugen, i Østrig skulle jeg have arbejdet omkring 70 timer ugentligt. Jeg ville gerne have, at mit liv ikke kun skulle være arbejde, der skulle også være tid til andre ting. Og selv om det har betydet, at jeg skulle bruge meget tid på at lære dansk ved siden af, så har der alligevel været mere tid til overs til mig selv. En anden stor bevæggrund til at komme til Danmark var også, at der er for mange læger i Østrig, og derfor må man vente 2-3 år for at få en stilling som turnuslæge. Her i Danmark mangler der læger, og vi er meget velkomne. Og Sacha synes godt om at arbejde på et dansk hospital: I forhold til hospitalsverdenen i Østrig, så er der her et meget mere fladt hierarki. I Østrig går man ikke bare hen og spørger en overlæge om noget, men her er der et godt samarbejde mellem alle ansatte. De spørger også os, hvad vi mener, og de har altid tid til at forklare og vise os noget, for eksempel hvordan specielle undersøgelser skal foretages. Man er aldrig bange for at spørge nogen, heller ikke om natten. Der er et venligere miljø på afdelingerne. Personalet laver ting sammen, også somme tider uden for arbejdstid. Jeg spørger Sacha, om der er noget, der har overrasket ham særligt. Hertil svarer han, at han er overrasket over, at sygeplejerskerne har meget større ansvar her, både på skadestuen og på afdelingen. De laver mange flere ting, starter behandlinger og giver morfin, og de ved en masse. Fortsættes side 2

2 Det går fint med at kommunikere med patienterne. Jeg er ny læge og har ikke så meget klinisk erfaring, så jeg spørger tit sygeplejerskerne, og de hjælper mig meget. Jeg er også lidt overrasket over, at jeg som basislæge har så stort ansvar, for eksempel ansvar for, hvad der skal ske med en patient. Men hvis jeg er i tvivl om noget, er der altid en mere erfaren kollega, jeg kan spørge. Sacha har fået danskundervisning, siden han startede på Vejle Sygehus i juni. Han bliver undervist sammen med sin kollega, Barbara Schedler, der ligeledes er basislæge og fra Wien. Sacha synes ikke, det er så svært at lære dansk. Præpositioner og udtale er det sværeste. Til gengæld er grammatikken ikke svær. Den er næsten den samme som i tysk. Der er selvfølgelig forskel på at tale dansk i undervisningen og i arbejdssituationen, og det kan være svært at forstå dialekter. For både ham og Barbara har det at lære dansk været som en proces med succeser. Efter kort tid i Danmark kunne vi klare os på indkøb. Folk henvendte sig til os og spurgte for eksempel om, hvad klokken var, og vi kunne forstå og svare. Senere oplevede vi, at vi kunne forstå, hvad der blev sagt på morgenkonferencerne, og nu kan vi selv tale med, fortæller Barbara. Det kan dog stadig være vanskeligt at forstå dansk i telefonen, især når konteksten mangler. Sacha og Barbara er blandt en gruppe på i alt 21 nyuddannede østrigske læger, der er blevet ansat i en basisstilling i Region Syddanmark siden årsskiftet. De er det andet hold på Vejle Sygehus. I september underskrev regionen en egentlig samarbejdsaftale med Det Østrigske Lægekammer om at tilbyde basisuddannelse til nyuddannede østrigske læger. Region Syddanmark håber, at de unge læger vælger at blive og fortsætte deres uddannelse til speciallæge her i regionen. Om, Sacha og Barbara på skolebænken. og i givet fald hvor længe, Sacha vil blive i Danmark, ved han endnu ikke. Men foreløbig er han positivt indstillet. Selv om jeg savner min kæreste, er jeg meget glad for at være i Danmark. Jeg har aldrig mødt en uvenlig dansker, og folk her er altid parate til at hjælpe. Og for min medicinske uddannelse er det et fantastisk sted. Jeg lærer virkelig en masse, bl.a. fordi vi bliver tvunget til at prøve det hele, på den gode måde. Og så kommer vi på mange gode kurser. Jeg kunne godt forestille mig at blive i Danmark, når jeg er færdig med mit basisår. Sprogcenter Vejle har i øjeblikket to undervisere i gang på Vejle og Kolding sygehuse, hvor udenlandsk personale undervises i dansk. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med Sygehus Lillebælts egen sprogundervisningsenhed. Kolofon Redaktion: Anne-Marie Hatami-Rezania, Anne Vind Andersen, Birger Sørensen og Dorthe Nielsen (ansvarshavende). Layout: Niels Dalager Tryk: JTO-ELBO Grafisk Oplag: 500 Abonnement: i dialog er et nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, der informerer om sprogcentrets aktiviteter. i dialog udkommer fire gange om året. Du kan abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet ved at maile til og komme på maillisten. 2

3 Danskuddannelsesloven revideres, og der spares imidlertid ikke. Hvis udlændingen beslutter sig til at blive, kan man flytte over i den almindelige danskuddannelse med test og afsluttende prøver; dog er max- tiden i alt stadig kun 3 år. Af Dorthe Nielsen, forstander Den 1. januar 2004 trådte loven om danskuddannelser i kraft, og det blev samtidig besluttet at evaluere lovens effekt og justere denne efter nogle år. Loven er blevet evalueret i flere rapporter udarbejdet af Danmarks Pædagogiske Universitet, Rambøll, Deloitte samt AKF. I slutningen af 2008 konkluderedes, at danskuddannelseslovens hovedformål er opnået i vid udstrækning, men at det også er nødvendigt med nogle justeringer af loven. Der er derfor den 11. november fremsat et lovforslag i Folketinget, der forventes at blive vedtaget inden jul, således at visse dele af loven kan træde i kraft pr og resten Introdansk Som altid når et lovforslag fremsættes, er der alt efter synsvinkel både positive og negative aspekter at fremhæve. For at tage de positive aspekter først - set ud fra min synsvinkel - er det indførelsen af et nyt arbejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud, som kommer til at hedde intro-dansk. Dette tilbud er begynderundervisning tiltænkt udenlandske arbejdstagere, der tager midlertidigt ophold i landet som led i beskæftigelse. Tilbuddet kommer til at bestå af max. 250 timers undervisning uden test og prøver, og indholdet bliver specifikt erhvervsrettet. Undervisningen kan strække sig over 18 måneder. I regeringens lovforslag står det udtrykkeligt, at mange udlændinge kun opholder sig midlertidigt i Danmark i forbindelse med beskæftigelse. Og dette er sikkert rigtigt, men det er lige så rigtigt, at mange udlændinge kommer med den intention kun at opholde sig midlertidigt, men ret hurtigt beslutter at flytte permanent hertil, og så kommer familien også. Sådan har det altid været med indvandring, og vi har ikke gode erfaringer med ikke at sikre mulighed for danskuddannelse. Tænk blot på generationen af gæstearbejdere fra 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne. Med forslaget om intro-dansk lukkes muligheden for mere danskundervisning Målgruppebegrænsninger Au pair-personer får for fremtiden begrænset deres ret til danskundervisning til kun to begyndermoduler på trods af, at mange får opholdstilladelse til 18 måneder. Langt de fleste au pair personer vil kunne bestå de første to moduler på 6-12 måneder. Udvekslingsstudenter, som kommer til Danmark for at gå på gymnasiet eller en erhvervsskole (ungdomsuddannelse), vil også blive holdt uden for loven; de kan kun få danskundervisning mod fuld betaling, evt. finansieret af gymnasiet eller erhvervsskolen. For begge disse grupper gælder, at de er unge mennesker, men de har sandelig et stort behov for at tilegne sig det danske sprog så hurtigt som muligt for at kunne fungere optimalt hos værtsfamilien eller på uddannelsesinstitutionen. Omlægning af finansieringen Men det mest betænkelige, set med en sprogskoleleders øjne, er en omlægning af finansieringen af danskundervisningen. Uden at blive for teknisk regner regeringen selv med at det offentlige i perioden sparer 241,5 millioner kr. Vi har selv prøvet at udregne konsekvenserne på Sprogcenter Vejle, og her tyder det på besparelser på 30% om året. Regeringens tal tyder på at være endog meget lavt sat. Det er en gyser, og vi håber, at udvalgsbehandlingen i Folketinget vil ændre herpå. Ellers bliver det meget svært at opretholde såvel den kvalitet som den effekt, som man efterspørger, og som var hovedformålet med loven af 2004, og som ifølge evalueringsrapporterne er lykkedes så godt. FAKTA Vejle Kommune skal igen forestå danskundervisningen for Fredericia Kommune Fra 1999 til 2006 forestod Vejle Kommune ved Sprogcenter Vejle danskundervisningen i Fredericia Kommune; herefter entrerede Fredericia Kommune i 3 år med Dansk Flygtningehjælp. Opgaven er nu igen overgivet til Vejle Kommune pr , og opgaven skal varetages de næste 5 år, frem til

4 At lære dansk, når man taler serbokroatisk/bosnisk Af Amela Mutic, lærer i dansk som andetsprog Mit første møde med det danske sprog var slet ikke opmuntrende. Tværtimod. Jeg mindes stadig den vinteraften, hvor TV2 sendte TV avis. Nysgerrigt og optimistisk fulgte jeg med, i håbet om, at jeg i det mindste kunne fange det overordnede emne. En sprogelsker som mig tænkte, at det nok skulle gå. Men det jeg kunne høre var en masse mærkelige lyde, der hverken havde en begyndelse eller en slutning. Det var næsten skræmmende. Sådan et sprog kommer jeg aldrig til at lære - det var tanken, der fyldte mit hoved. Al den viden og erfaring, som jeg har med andre sprog og lyttestrategier, blev taget i anvendelse, men resultatet var desværre skuffende. Heldigvis er det nogle år siden, så jeg kom over det. Første udfordring i et nyt land er altid at kommunikere med andre. I starten kan man jo bruge engelsk eller tysk. Men efterhånden vil værterne hellere høre os beherske deres sprog. Og det er der, hvor det virkelig bliver en udfordring. Intet sprog er nemt at lære, alle kræver arbejde, tid, engagement og lyst. Dansk er et sprog, som er svært at lære. Men hvorfor er det svært for os serbokroatisk/bosnisk talende? Svaret ligger godt gemt i vores modersmål og de sproglige kategorier, systemer og regler, vi er vokset op med og har forståelse for. Mit sprog Mit modersmål er en levende organisme ligesom alle andre sprog og har ligesom dem oplevet ændringer gennem tiden. De fleste ændringer i sproget opstår som resultat af menneskets behov for at udtrykke sig hurtigere eller kortere samt tendensen til, at der opstår nye opfindelser, som stiller krav om helt nye begreber. Mit sprog var, ud over nævnte, udsat for en påvirkning i 90 erne, mens landet var i krig. Før krigen var der ca. 22 mil. indbyggere, som havde serbokroatisk/kroatiskserbisk (for at tilgodese de to største befolkningsgrupper) som officielt sprog. I dag har vi som udgangspunkt mindst 6 nye stater og lige så mange sprog: I Serbien taler man serbisk, i Kroatien kroatisk, i Bosnien bosnisk osv. Fællesnævner for dem alle er, at de stammer fra det samme sprog, og derfor vil jeg kalde det serbokroatisk/bosnisk (SK/B). Her vil jeg forsøge at give et kort overblik over de vigtigste karakteristika ved mit sprog, og hvad de betyder i forhold til tilegnelsen af det danske sprog. De fleste SK/B-talende har problemer med udtale, med bestemthed og ubestemthed samt sætningsstruktur. Serbokroatisk alfabet, stavelser og betoning Serbokroatisk/bosnisk tilhører den slaviske gruppe i den indoeuropæiske sprogfamilie, mens dansk tilhører den germanske gruppe. At begge sprog hører til den samme indo-europæiske sprogfamilie kan ses i f.eks. jeg - ja, vi - vi, tre - tri, søn - sin, moder - mater osv. Serbokroatisk skrives med to alfabeter. Serbisk adskiller sig fra bosnisk og kroatisk ved at anvende det kyrilliske alfabet, men ellers kan sprogbrugerne uden problemer forstå hinanden, i hvert fald i talesprog. Begge alfabeter har 30 bogstaver, som fuldt ud svarer til hinanden. Bogstaverne er lydrette, og derfor kan man nemt lære at læse serbokroatisk/bosnisk, når blot man kender lyden af bogstaverne. Det betyder med andre ord, at vi læser alt, som vi skriver f.eks.: 5 bogstaver giver 5 lyde. Heri ligger måske forklaringen på, hvorfor nogle SK/B-talende har problemer med at læse dansk, da vi ivrigt forsøger at læse hvert skrevet bogstav. Mht. det danske alfabet oplever de fleste SK/B-talende problemer i forhold til de danske vokaler. Vi er simpelt hen døve, når vi skal høre forskellen på f. eks: e og i, a og æ eller o og u. Årsagen findes i vores vokalsystem: Vi har nemlig kun 5 af slagsen a, e, i, o og u i to åbningsgrader: u over for e, a og o. Til gengæld kan vores vokaler være: korte og lange. F.eks. NOM Sg: žena (kvinde), GEN Pl. žêna, (hvor e er lang). Vores konsonantsystem er i forhold til det danske mere omfattende: man skelner mellem stemte og ustemte konsonanter: b-p, f-v, t-d, k-g, s-z, ć-d -, č-dz. Vi har også såkaldte palataliserede konsonanter: k, g, h foran e/i, som skifter tilč,ž,š eller c, z, s, og desuden har vi konsonanter c, d, g, h, k, l, n, s, t,z, som kan integreres/smeltes sammen med j og dermed danne nye konsonanter:č, d -, ž, š, lj, nj i ć. I forhold til det danske konsonantsystem har de fleste SK/B-talende problemer med udtale d i f.eks. at hedde, at sidde som udtales som l ( hila sida ), og ofte udtales det danske t nærmest som ts tale (at tsale ) eller r, som vi udtaler som i f.eks. ordet bravo. Både p og t udtaler vi uden pust. Næst- eller tredjesidste stavelse er som regel betonet, men der er ikke faste regler. SK/B har toneaccent, som kan være stigende eller faldende, og vi angiver den ikke i skriften. Det er heldigvis ikke i så mange ord som f.eks. kupiti (første sta- 4

5 Amela Mutic. velse kort, faldende og betonet) - at samle og kupiti (første stavelse lang, stigende betoning) at købe. Serbokroatisk grammatik Jeg kan ikke se, at den danske grammatik er særlig kompliceret, især hvis man har svedt over SK/B grammatik. Den ligner lidt latin eller oldgræsk med tre køn (hun-, han- og intetkøn - ona - on - ono) og 7 kasus, som kan bøjes både i ental og flertal. I praksis betyder det mange flere bøjninger, end man har på dansk, og hvor endelserne kan have forskellige betydninger. F. eks. - a kan betyde et substantiv af hunkøn i NOM Sg ( mama ), men også GEN Pl. ( mama ), eller - e hvor substantivet kan betyde NOM, Pl. ( mame ) eller GEN Sg. ( mame ). Hvad angår adjektiver anvendes de, som vi kender det i dansk grammatik, men til forskel fra dansk bøjes de med substantiverne i kasus. SK/B har endvidere det tilfælles med dansk, at det er et SVOsprog (ordstillingen subjekt, verbal, objekt) men takket være kasusendelser og andre bøjninger i sætningen kan man frit flytte rundt med ordene/leddene uden, at det har indflydelse på betydningen. Det er i høj grad et bøjningssprog, hvor kasusendelsen viser, hvem der handler, og hvem handlingen går ud over. Mama zove sina. Sina mama zove har ens betydning. Derfra kommer vist vores afslappede forhold til den danske sætningsstruktur. Bestemthed og ubestemthed er en ukendt kategori i serbokroatisk/bosnisk. Det at lære sig denne og dermed den korrekte anvendelse i skrift og tale er en af de største indlæringsvanskeligheder for os serbokroatisk-/bosnisktalende. Det kræver ikke kun forståelse for reglerne, men også fornemmelse for den funktion bestemthed og ubestemthed kan have i sætningen. Her savner vi vores kendte og for os nemme kasussystem. Verber bøjes i 1., 2. og 3. person i ental og flertal, men det er vigtigt at sige: Når man har en kompleks form af verberne f.eks. førnutid: jeg har lavet mad - så bøjes verbum også efter køn: ja sam pisa-la (hunkøn); ja sam pisa-o (hankøn). Hjælpeverbernes endelser og form at være ( biti ) viser, hvem der udfører handlingen, og derfor kan man undlade at skrive personlige pronominer. /Ja sam napisa-la pismo - Napisa-la sam pismo/ Dvs. personerne er udtrykt i verberne, og således kan subjektspronomener udelades, uden at det påvirker betydningen. I forhold til tempus har SK/B-talende ofte problemer med at fornemme grænsen mellem datid og førnutid. Det kan måske forklares med, at vi i vores grammatik ikke som på dansk skelner mellem historisk datid og aktualitetsrelateret førnutid. Til gengæld har vi ofte to udgaver af de fleste verber: De adskiller sig ved at have forskelligt aspekt. De findes nemlig i imperfektiv form: spavati (være ved at sove - uafsluttet handling) og i perfektiv form: naspavati (sove færdig - afsluttet handling). I spørgesætninger har man samme muligheder, som man kender fra dansk grammatik. Man kan gøre det ved at anvende spørgeord eller starte med verbet. Kommer du i morgen? Dolaz-is LI sutra? Hvor går du i skole? Gdje ides u skolu? Desuden kan man sætte en lille spørgepartikel LI eller DA LI foran: Da li dolaz-is sutra ; Da li govor-is danski Kommer du i morgen?; Taler du dansk? Det sidste jeg vil gøre opmærksom på her, er at SK/B-talende kæmper med negationen på dansk, hvor negationen ikke i hovedsætninger kommer efter verbet og i ledsætninger før verbet. I den serbokroatiske/bosniske grammatik er reglen enkel: Nægtelsen NE sættes altid foran verbet: Ona NE dolazi sutra. Hun kommer ikke i morgen. Der er altså som vist både ligheder, men også mange forskelle mellem de to sprog, som gør det svært for os SK/B-talende at lære dansk. Mit ønske her var at gøre forskellene mere synlige og dermed også gøre årsagen til indlæringsvanskeligheder for SK/B-talende mere forståelige. 5

6 E-learning to live in a dynamic Europe Partnerskabsmøde i Tyrkiet, oktober 2009 Hos guvernøren i Sürmene. Af Britta Toft, souschef Sprogcenter Vejle deltager i et EU-projekt under det, der i EU sammenhæng kaldes for Grundtvig - programmet. Det dækker over begrebet livslang læring. Sprogcentret deltager i projektet sammen med VIFIN, Videnscenter for Integration, der er den egentlige danske partner i projektet. Projektets navn er: E-learning to live in a dynamic Europe, i daglig tale forkortet til ELLDE. Sprogcentret har konkret arbejdet med at udvikle digitale portfolier. Efter udvikling af konceptet er portfolierne blevet udarbejdet og afprøvet af en gruppe kursister i samarbejde med 3 af vores lærere: Annalise Bai, Birger Sørensen og Mike Merrington. Hensigten med det hele er, at kursisterne skal trænes i at udarbejde en beskrivelse af sig selv og deres faglige og personlige kompetencer på en sådan måde, at det er tilgængeligt på nettet. Når Sprogcentret er gået ind i dette udviklingsarbejde er det, fordi det indholdsmæssigt falder i tråd med et vigtigt emne i undervisningen, nemlig arbejdsmarkedskendskab. Kursisterne lærer at formulere deres færdigheder og kompetencer, de lærer sproget omkring det og de lærer at bruge og anvende de digitale muligheder, der findes for at markedsføre sig selv. I EU-projekter indgår man i partnerskaber med andre europæiske lande. I dette projekt indgår Rumænien, der er overordnet tovholder på det hele, Letland, Italien, Tyrkiet og Danmark. En væsentlig del af læringen i EU-projekter med partnerskaber er, at det giver et større kendskab til de forskellige landes kulturer og måder at gøre tingene på. Dette oplever vi, når vi deltager i møder i de forskellige lande. Det skaber en konkret forståelse for måden uddannelsessystemer fungerer på, en forståelse for de normer for undervisning og læring, der findes i de forskellige lande, en forståelse for de vilkår, som læringen finder sted under og meget mere. Samtidig er sådanne udviklingsprojekter også med til at skabe nogle fælles europæiske standarder. I denne sammenhæng kan f.eks. nævnes: Hvilke oplysninger er vigtige i jobsøgningsøjemed? Hvilke kompetencer er vigtige? Hvad er personlige kompetencer, og hvordan skal man formulere sig omkring dem? Hvilken dokumentation skal man medsende? Osv. I oktober var Tyrkiet vært for det 3. partnerskabsmøde i projektet. Fra Danmark deltog Annalise Bai og Britta Toft. Vi havde nogle fantastiske dage, hvor tiden blev brugt på decideret arbejde med projektet, besøg på forskellige uddannelsesinstitutioner, besøg hos politikere og embedsfolk i undervisningssektoren og forskellige kulturelle arrangementer. Tyrkerne er nogle fantastiske værter! Alt kan lade sig gøre, ingen anstrengelser bliver skyet, og alting arrangeres hurtigt og ubesværet. Mødet blev holdt i den nordlige by Trabzon, som ligger helt ud til Sortehavet og har ca indbyggere. Fantastisk smukt - meget lærerigt: Vi er ikke det eneste land i Europa, der arbejder seriøst med at skabe gode vilkår for læring og undervisning... Udflugt i det skønne Trabzonområde. 6

7 Min store interesse Keiko Haraguchi foran en japansk inspireret have. Af Keiko Haraguchi Det var min store interesse for dansk arkitektur og design, der førte mig til Danmark. Det var i sommeren 2007, at jeg første gang betrådte den danske jord, for efter min toårige uddannelse i Japan inden for design og arkitektur, fik jeg stor lyst til at komme her og arbejde videre med mit fag. For at lære sproget og kulturen i det nye land at kende opholdt jeg mig på Europahøjskolen på Kalø i 10 måneder. Her mødte jeg mange forskellige mennesker fra hele verden, og det var et rigtig dejligt ophold, for jeg begyndte at tænke mere over verden, religioner, sprog og livet. Jeg tror ikke, at jeg ville have været her nu, hvis jeg ikke var kommet i kontakt med så mange dejlige mennesker. Efter jeg havde været hjemme i Japan igen, kom jeg igen til Danmark, og nu var det på Working Holiday. Jeg arbejder nu som au-pair pige i Jelling hos en sød dansk familie, som jeg også bor hos. Tre gange om ugen går jeg til dansk på Sprogcenter Vejle, og det er jeg meget glad for, så jeg kan forbedre mit dansk. Men jeg må skynde mig, for jeg har kun midlertidig opholdstilladelse. Selv om jeg til tider tænker på, at jeg kunne have haft et nemmere liv i Japan, fortryder jeg ikke, at jeg kom hertil. Nu glæder jeg mig til et nyt liv, der starter fra januar, hvor jeg skal lære mere om min interesse: arkitektur og design. Det foregår på Krabbesholm Højskole ved Skive. Jeg er sikker på, at jeg der møder mange dejlige mennesker igen, og at det bliver en spændende oplevelse. Selvfølgelig er jeg bekymret for mit danske. Men samtidig er det at lære det danske sprog mit vigtigste, men også sværeste projekt, og jeg glæder mig først og fremmest til den dag, hvor jeg kan tale og forstå dansk lige så godt som danskerne. 7

8 Valget som tema Af Birger Sørensen Som optakt til kommunal- og regionsvalget den 17. november havde de højeste moduler på Dansk Uddannelse 3 temaet valg på plakaten, og det var ikke for at lære kursisterne om demokratiets væsen, for langt hovedparten kommer fra lande, der har et veludviklet demokrati. Det handlede derimod om at vække interesse for det lokale politiske arbejde i Vejle og i regionen. Forløbet fandt sted et par uger før valget for at forberede kursisterne til de allerførste kommunal- og regionsvalg, de oplever i deres nye land. Da en stor del af kursisterne kommer fra et andet EU-land, har de automatisk ret til at sætte deres kryds ved de to valg. Men udover at gøre EU- borgerne parate til afstemningen, så kan de øvrige stemme ved de næste valg af slagsen om fire år. Som ikke-eu-borger opnår man nemlig stemmeret til disse lokale valg efter tre års ophold i Danmark. Kursisterne viste stor interesse for emnet, der jo spænder vidt, når der udover gennemgang af specifikke ord også blev kastet lys over lokale forhold i Vejle kommune, ligesom faktuelle ting som opstilling, valgsteder og antal kommuner og regioner i landet blev gjort til genstand for samtale og debat blandt kursisterne, der var opdelt i grupper ud fra deres sproglige niveau. De sproglige udtryk omkring kommunal- og regionsvalgene havde stor interesse blandt kursisterne, og nysgerrigheden efter netop det forestående valg til Vejles kommende byråd kom tydeligt til udtryk. Det skete særligt, når de enkelte kursister præsenterede dele af de forskellige politikeres valgprogrammer, som derefter blev kommenteret og debatteret. Så ud over partiernes og nogle af politikernes navne blev kursisterne fortrolige med det brede spekter, som den lokale valgkamp var kommet til at handle om. - Ja, selv Rygelisten, der stiller op til regionsrådsvalget blev der stiftet bekendtskab med. Og det var ikke kun politikernes egne præsentationer, der blev arbejdet med, men også kommentarer fra forskere m.fl., såsom analyser af kandidater, udviklingen i antallet af opstillede kvinder, og som kuriosum læste de om knivforbudet, der kræver våbentilladelse til dem, der hænger valgplakater op. Den mere personlige vurdering af det forestående valg leverede VAF s tidligere redaktør Arne Mariager i en artikel, og hans synspunkter og kommentarer skabte en platform for en snak om teser og forventninger til valget og dets endelige resultat. Så venter vi bare på vælgerne. ENGHAVEVEJ FLEGBORG P BLEGBANKEN VEDELSGADE KLOSTERGADE RÅDHUS TORVET KIRKEGADE GÅGADE Klostergade Vejle Tlf GÅGADE DÆMNINGEN BUS BANEGÅRDSPLADSEN SPROGETPÅARBEJDEDANSKICENTRUMKULTU RISPILINTERNATIONALTMILJØDIALOGOGBEVÆ GELSEVIDENOGUDVIKLINGMÅLOGRESULTATER

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU1.1 Mål Modultest Lytte Kan forstå det meste i en lille samtale om en kendt hverdag med hjælp Kan

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Jeanette Brædder Elevernes sociale kompetencer og mål: Det er vigtigt at bevare og styrke det sociale fællesskab, der er i klassen, da det er med til at danne grundlag for

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.

Læs mere

Indhold. Borgmesteren lykønskede de første bydelsmødre. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 5 marts 2009. Side 2 Læserne spø r

Indhold. Borgmesteren lykønskede de første bydelsmødre. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 5 marts 2009. Side 2 Læserne spø r Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 5 marts 2009 Indhold Side 2 Læserne spø r Side 3 Endelig ret til danskuddannelse for EU-grænsependlere på lige fod med andre udlændinge Fakta om løntabsgodtgørelse

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 Punkt 4. Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 2015-016886 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering Sprogcenter Aalborgs Årsrapport 2014. kl.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 11 september 2010. Side 1 Losseplads, rampe og rugbrød

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 11 september 2010. Side 1 Losseplads, rampe og rugbrød Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 11 september 2010 Indhold Side 1 Losseplads, rampe og rugbrød Side 3 Arbejdsmarkedet som omdrejningspunkt Side 4 Åbent Studiecenter - Hvad sker der her?

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2014 Om IA Sprog Et vel implementeret Intro-dansk tilbud allerede først på året er et af IA Sprogs store mål i 2014. Lovgivningen om det nye danskuddannelsestilbud kom på plads sent i 2013

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. ORDTRÆNING 7 er en revideret udgave af Ordtræningsbogen 7. Serien består af otte hæfter. I dette

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter. på Næstved Kaserne

Næstved Sprog- og Integrationscenter. på Næstved Kaserne Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej 20 4700 Næstved Tlf. 55 73 55 08 Fax 55 73 50 50 E-mail: nsi-center@nsi-center.dk www.nsi-center.dk på Næstved Kaserne

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2009-10 Fremsat den 11. november 2009 af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om danskuddannelse

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed

Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014. Side 1. Side 4. Side 6. Side 7. Side 8

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014. Side 1. Side 4. Side 6. Side 7. Side 8 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014 Indhold Side 1 Man skal deltage Side 4 Danskuddannelse1 = Dansk Og Dannelse Side 6 Besøg på Carlsberg Side 7 At hæmme eller fremme

Læs mere

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11 Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11 Navn: Karen Sloth, email: 98402@viauc.dk, Viborg Sygeplejeskole. Holdnr. 98402. UTAS University of Tasmania. Concord Hospital, Sydney. Operations afdeling fra den

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU1.1 Mål Modultest Lytte Kan forstå det meste i en lille samtale om en kendt hverdag med hjælp Kan

Læs mere

Dialog og bevægelse. Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 3 september 2008. Side 2 Lidt respekt, tak!

Dialog og bevægelse. Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 3 september 2008. Side 2 Lidt respekt, tak! Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 3 september 2008 Indhold Side 2 Lidt respekt, tak! Side 3 Det tog to år Edit valgte Skovagerskolen Side 4 Hvorfor er dansk svært? Side 5 Cafemøde Side 6 Udvekslingsstudenterne

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

L.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt 2013-2015. Local Identity Forming Europe

L.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt 2013-2015. Local Identity Forming Europe Local Identity Forming Europe L.I.F.E. Information om projektet Comeniusprojekt 2013-2015 Et fantastisk projekt For knap et halvt år siden var to af skolens lærere i Tyskland for at søsætte et nyt internationalt

Læs mere