Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 8 december Side 1. Side 3 Danskuddannelsesloven revideres og der spares

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 8 december 2009. Side 1. Side 3 Danskuddannelsesloven revideres og der spares"

Transkript

1 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 8 december 2009 Indhold Side 1 Her taler man med både overlæger og sygeplejersker Side 3 Danskuddannelsesloven revideres og der spares Side 4 At lære dansk, når man taler serbokroatisk/bosnisk Side 6 Partnerskabsmøde i Tyrkiet, oktober 2009 Side 7 Keikos store interesse Side 8 Valget som tema Her taler man med både overlæger og sygeplejersker Af Anne-Marie Hatami-Rezania, sproglærer. Fotos: Maria Jensen. Det kræver koncentration at tale dansk i telefonen. 27-årige Sacha Friedel er nyuddannet læge fra Wien i Østrig og har valgt at tage sin kliniske basisuddannelse i Danmark, hvor han er ansat i på medicinsk afdeling på Vejle Sygehus. I dialog har talt med ham om at arbejde i Danmark og om at lære dansk. Da jeg spørger Sacha, hvorfor han valgte at komme til Danmark for at tage sit kliniske basisår, kommer svaret med det samme: I Danmark arbejder en læge kun 37 timer i ugen, i Østrig skulle jeg have arbejdet omkring 70 timer ugentligt. Jeg ville gerne have, at mit liv ikke kun skulle være arbejde, der skulle også være tid til andre ting. Og selv om det har betydet, at jeg skulle bruge meget tid på at lære dansk ved siden af, så har der alligevel været mere tid til overs til mig selv. En anden stor bevæggrund til at komme til Danmark var også, at der er for mange læger i Østrig, og derfor må man vente 2-3 år for at få en stilling som turnuslæge. Her i Danmark mangler der læger, og vi er meget velkomne. Og Sacha synes godt om at arbejde på et dansk hospital: I forhold til hospitalsverdenen i Østrig, så er der her et meget mere fladt hierarki. I Østrig går man ikke bare hen og spørger en overlæge om noget, men her er der et godt samarbejde mellem alle ansatte. De spørger også os, hvad vi mener, og de har altid tid til at forklare og vise os noget, for eksempel hvordan specielle undersøgelser skal foretages. Man er aldrig bange for at spørge nogen, heller ikke om natten. Der er et venligere miljø på afdelingerne. Personalet laver ting sammen, også somme tider uden for arbejdstid. Jeg spørger Sacha, om der er noget, der har overrasket ham særligt. Hertil svarer han, at han er overrasket over, at sygeplejerskerne har meget større ansvar her, både på skadestuen og på afdelingen. De laver mange flere ting, starter behandlinger og giver morfin, og de ved en masse. Fortsættes side 2

2 Det går fint med at kommunikere med patienterne. Jeg er ny læge og har ikke så meget klinisk erfaring, så jeg spørger tit sygeplejerskerne, og de hjælper mig meget. Jeg er også lidt overrasket over, at jeg som basislæge har så stort ansvar, for eksempel ansvar for, hvad der skal ske med en patient. Men hvis jeg er i tvivl om noget, er der altid en mere erfaren kollega, jeg kan spørge. Sacha har fået danskundervisning, siden han startede på Vejle Sygehus i juni. Han bliver undervist sammen med sin kollega, Barbara Schedler, der ligeledes er basislæge og fra Wien. Sacha synes ikke, det er så svært at lære dansk. Præpositioner og udtale er det sværeste. Til gengæld er grammatikken ikke svær. Den er næsten den samme som i tysk. Der er selvfølgelig forskel på at tale dansk i undervisningen og i arbejdssituationen, og det kan være svært at forstå dialekter. For både ham og Barbara har det at lære dansk været som en proces med succeser. Efter kort tid i Danmark kunne vi klare os på indkøb. Folk henvendte sig til os og spurgte for eksempel om, hvad klokken var, og vi kunne forstå og svare. Senere oplevede vi, at vi kunne forstå, hvad der blev sagt på morgenkonferencerne, og nu kan vi selv tale med, fortæller Barbara. Det kan dog stadig være vanskeligt at forstå dansk i telefonen, især når konteksten mangler. Sacha og Barbara er blandt en gruppe på i alt 21 nyuddannede østrigske læger, der er blevet ansat i en basisstilling i Region Syddanmark siden årsskiftet. De er det andet hold på Vejle Sygehus. I september underskrev regionen en egentlig samarbejdsaftale med Det Østrigske Lægekammer om at tilbyde basisuddannelse til nyuddannede østrigske læger. Region Syddanmark håber, at de unge læger vælger at blive og fortsætte deres uddannelse til speciallæge her i regionen. Om, Sacha og Barbara på skolebænken. og i givet fald hvor længe, Sacha vil blive i Danmark, ved han endnu ikke. Men foreløbig er han positivt indstillet. Selv om jeg savner min kæreste, er jeg meget glad for at være i Danmark. Jeg har aldrig mødt en uvenlig dansker, og folk her er altid parate til at hjælpe. Og for min medicinske uddannelse er det et fantastisk sted. Jeg lærer virkelig en masse, bl.a. fordi vi bliver tvunget til at prøve det hele, på den gode måde. Og så kommer vi på mange gode kurser. Jeg kunne godt forestille mig at blive i Danmark, når jeg er færdig med mit basisår. Sprogcenter Vejle har i øjeblikket to undervisere i gang på Vejle og Kolding sygehuse, hvor udenlandsk personale undervises i dansk. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med Sygehus Lillebælts egen sprogundervisningsenhed. Kolofon Redaktion: Anne-Marie Hatami-Rezania, Anne Vind Andersen, Birger Sørensen og Dorthe Nielsen (ansvarshavende). Layout: Niels Dalager Tryk: JTO-ELBO Grafisk Oplag: 500 Abonnement: i dialog er et nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, der informerer om sprogcentrets aktiviteter. i dialog udkommer fire gange om året. Du kan abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet ved at maile til og komme på maillisten. 2

3 Danskuddannelsesloven revideres, og der spares imidlertid ikke. Hvis udlændingen beslutter sig til at blive, kan man flytte over i den almindelige danskuddannelse med test og afsluttende prøver; dog er max- tiden i alt stadig kun 3 år. Af Dorthe Nielsen, forstander Den 1. januar 2004 trådte loven om danskuddannelser i kraft, og det blev samtidig besluttet at evaluere lovens effekt og justere denne efter nogle år. Loven er blevet evalueret i flere rapporter udarbejdet af Danmarks Pædagogiske Universitet, Rambøll, Deloitte samt AKF. I slutningen af 2008 konkluderedes, at danskuddannelseslovens hovedformål er opnået i vid udstrækning, men at det også er nødvendigt med nogle justeringer af loven. Der er derfor den 11. november fremsat et lovforslag i Folketinget, der forventes at blive vedtaget inden jul, således at visse dele af loven kan træde i kraft pr og resten Introdansk Som altid når et lovforslag fremsættes, er der alt efter synsvinkel både positive og negative aspekter at fremhæve. For at tage de positive aspekter først - set ud fra min synsvinkel - er det indførelsen af et nyt arbejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud, som kommer til at hedde intro-dansk. Dette tilbud er begynderundervisning tiltænkt udenlandske arbejdstagere, der tager midlertidigt ophold i landet som led i beskæftigelse. Tilbuddet kommer til at bestå af max. 250 timers undervisning uden test og prøver, og indholdet bliver specifikt erhvervsrettet. Undervisningen kan strække sig over 18 måneder. I regeringens lovforslag står det udtrykkeligt, at mange udlændinge kun opholder sig midlertidigt i Danmark i forbindelse med beskæftigelse. Og dette er sikkert rigtigt, men det er lige så rigtigt, at mange udlændinge kommer med den intention kun at opholde sig midlertidigt, men ret hurtigt beslutter at flytte permanent hertil, og så kommer familien også. Sådan har det altid været med indvandring, og vi har ikke gode erfaringer med ikke at sikre mulighed for danskuddannelse. Tænk blot på generationen af gæstearbejdere fra 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne. Med forslaget om intro-dansk lukkes muligheden for mere danskundervisning Målgruppebegrænsninger Au pair-personer får for fremtiden begrænset deres ret til danskundervisning til kun to begyndermoduler på trods af, at mange får opholdstilladelse til 18 måneder. Langt de fleste au pair personer vil kunne bestå de første to moduler på 6-12 måneder. Udvekslingsstudenter, som kommer til Danmark for at gå på gymnasiet eller en erhvervsskole (ungdomsuddannelse), vil også blive holdt uden for loven; de kan kun få danskundervisning mod fuld betaling, evt. finansieret af gymnasiet eller erhvervsskolen. For begge disse grupper gælder, at de er unge mennesker, men de har sandelig et stort behov for at tilegne sig det danske sprog så hurtigt som muligt for at kunne fungere optimalt hos værtsfamilien eller på uddannelsesinstitutionen. Omlægning af finansieringen Men det mest betænkelige, set med en sprogskoleleders øjne, er en omlægning af finansieringen af danskundervisningen. Uden at blive for teknisk regner regeringen selv med at det offentlige i perioden sparer 241,5 millioner kr. Vi har selv prøvet at udregne konsekvenserne på Sprogcenter Vejle, og her tyder det på besparelser på 30% om året. Regeringens tal tyder på at være endog meget lavt sat. Det er en gyser, og vi håber, at udvalgsbehandlingen i Folketinget vil ændre herpå. Ellers bliver det meget svært at opretholde såvel den kvalitet som den effekt, som man efterspørger, og som var hovedformålet med loven af 2004, og som ifølge evalueringsrapporterne er lykkedes så godt. FAKTA Vejle Kommune skal igen forestå danskundervisningen for Fredericia Kommune Fra 1999 til 2006 forestod Vejle Kommune ved Sprogcenter Vejle danskundervisningen i Fredericia Kommune; herefter entrerede Fredericia Kommune i 3 år med Dansk Flygtningehjælp. Opgaven er nu igen overgivet til Vejle Kommune pr , og opgaven skal varetages de næste 5 år, frem til

4 At lære dansk, når man taler serbokroatisk/bosnisk Af Amela Mutic, lærer i dansk som andetsprog Mit første møde med det danske sprog var slet ikke opmuntrende. Tværtimod. Jeg mindes stadig den vinteraften, hvor TV2 sendte TV avis. Nysgerrigt og optimistisk fulgte jeg med, i håbet om, at jeg i det mindste kunne fange det overordnede emne. En sprogelsker som mig tænkte, at det nok skulle gå. Men det jeg kunne høre var en masse mærkelige lyde, der hverken havde en begyndelse eller en slutning. Det var næsten skræmmende. Sådan et sprog kommer jeg aldrig til at lære - det var tanken, der fyldte mit hoved. Al den viden og erfaring, som jeg har med andre sprog og lyttestrategier, blev taget i anvendelse, men resultatet var desværre skuffende. Heldigvis er det nogle år siden, så jeg kom over det. Første udfordring i et nyt land er altid at kommunikere med andre. I starten kan man jo bruge engelsk eller tysk. Men efterhånden vil værterne hellere høre os beherske deres sprog. Og det er der, hvor det virkelig bliver en udfordring. Intet sprog er nemt at lære, alle kræver arbejde, tid, engagement og lyst. Dansk er et sprog, som er svært at lære. Men hvorfor er det svært for os serbokroatisk/bosnisk talende? Svaret ligger godt gemt i vores modersmål og de sproglige kategorier, systemer og regler, vi er vokset op med og har forståelse for. Mit sprog Mit modersmål er en levende organisme ligesom alle andre sprog og har ligesom dem oplevet ændringer gennem tiden. De fleste ændringer i sproget opstår som resultat af menneskets behov for at udtrykke sig hurtigere eller kortere samt tendensen til, at der opstår nye opfindelser, som stiller krav om helt nye begreber. Mit sprog var, ud over nævnte, udsat for en påvirkning i 90 erne, mens landet var i krig. Før krigen var der ca. 22 mil. indbyggere, som havde serbokroatisk/kroatiskserbisk (for at tilgodese de to største befolkningsgrupper) som officielt sprog. I dag har vi som udgangspunkt mindst 6 nye stater og lige så mange sprog: I Serbien taler man serbisk, i Kroatien kroatisk, i Bosnien bosnisk osv. Fællesnævner for dem alle er, at de stammer fra det samme sprog, og derfor vil jeg kalde det serbokroatisk/bosnisk (SK/B). Her vil jeg forsøge at give et kort overblik over de vigtigste karakteristika ved mit sprog, og hvad de betyder i forhold til tilegnelsen af det danske sprog. De fleste SK/B-talende har problemer med udtale, med bestemthed og ubestemthed samt sætningsstruktur. Serbokroatisk alfabet, stavelser og betoning Serbokroatisk/bosnisk tilhører den slaviske gruppe i den indoeuropæiske sprogfamilie, mens dansk tilhører den germanske gruppe. At begge sprog hører til den samme indo-europæiske sprogfamilie kan ses i f.eks. jeg - ja, vi - vi, tre - tri, søn - sin, moder - mater osv. Serbokroatisk skrives med to alfabeter. Serbisk adskiller sig fra bosnisk og kroatisk ved at anvende det kyrilliske alfabet, men ellers kan sprogbrugerne uden problemer forstå hinanden, i hvert fald i talesprog. Begge alfabeter har 30 bogstaver, som fuldt ud svarer til hinanden. Bogstaverne er lydrette, og derfor kan man nemt lære at læse serbokroatisk/bosnisk, når blot man kender lyden af bogstaverne. Det betyder med andre ord, at vi læser alt, som vi skriver f.eks.: 5 bogstaver giver 5 lyde. Heri ligger måske forklaringen på, hvorfor nogle SK/B-talende har problemer med at læse dansk, da vi ivrigt forsøger at læse hvert skrevet bogstav. Mht. det danske alfabet oplever de fleste SK/B-talende problemer i forhold til de danske vokaler. Vi er simpelt hen døve, når vi skal høre forskellen på f. eks: e og i, a og æ eller o og u. Årsagen findes i vores vokalsystem: Vi har nemlig kun 5 af slagsen a, e, i, o og u i to åbningsgrader: u over for e, a og o. Til gengæld kan vores vokaler være: korte og lange. F.eks. NOM Sg: žena (kvinde), GEN Pl. žêna, (hvor e er lang). Vores konsonantsystem er i forhold til det danske mere omfattende: man skelner mellem stemte og ustemte konsonanter: b-p, f-v, t-d, k-g, s-z, ć-d -, č-dz. Vi har også såkaldte palataliserede konsonanter: k, g, h foran e/i, som skifter tilč,ž,š eller c, z, s, og desuden har vi konsonanter c, d, g, h, k, l, n, s, t,z, som kan integreres/smeltes sammen med j og dermed danne nye konsonanter:č, d -, ž, š, lj, nj i ć. I forhold til det danske konsonantsystem har de fleste SK/B-talende problemer med udtale d i f.eks. at hedde, at sidde som udtales som l ( hila sida ), og ofte udtales det danske t nærmest som ts tale (at tsale ) eller r, som vi udtaler som i f.eks. ordet bravo. Både p og t udtaler vi uden pust. Næst- eller tredjesidste stavelse er som regel betonet, men der er ikke faste regler. SK/B har toneaccent, som kan være stigende eller faldende, og vi angiver den ikke i skriften. Det er heldigvis ikke i så mange ord som f.eks. kupiti (første sta- 4

5 Amela Mutic. velse kort, faldende og betonet) - at samle og kupiti (første stavelse lang, stigende betoning) at købe. Serbokroatisk grammatik Jeg kan ikke se, at den danske grammatik er særlig kompliceret, især hvis man har svedt over SK/B grammatik. Den ligner lidt latin eller oldgræsk med tre køn (hun-, han- og intetkøn - ona - on - ono) og 7 kasus, som kan bøjes både i ental og flertal. I praksis betyder det mange flere bøjninger, end man har på dansk, og hvor endelserne kan have forskellige betydninger. F. eks. - a kan betyde et substantiv af hunkøn i NOM Sg ( mama ), men også GEN Pl. ( mama ), eller - e hvor substantivet kan betyde NOM, Pl. ( mame ) eller GEN Sg. ( mame ). Hvad angår adjektiver anvendes de, som vi kender det i dansk grammatik, men til forskel fra dansk bøjes de med substantiverne i kasus. SK/B har endvidere det tilfælles med dansk, at det er et SVOsprog (ordstillingen subjekt, verbal, objekt) men takket være kasusendelser og andre bøjninger i sætningen kan man frit flytte rundt med ordene/leddene uden, at det har indflydelse på betydningen. Det er i høj grad et bøjningssprog, hvor kasusendelsen viser, hvem der handler, og hvem handlingen går ud over. Mama zove sina. Sina mama zove har ens betydning. Derfra kommer vist vores afslappede forhold til den danske sætningsstruktur. Bestemthed og ubestemthed er en ukendt kategori i serbokroatisk/bosnisk. Det at lære sig denne og dermed den korrekte anvendelse i skrift og tale er en af de største indlæringsvanskeligheder for os serbokroatisk-/bosnisktalende. Det kræver ikke kun forståelse for reglerne, men også fornemmelse for den funktion bestemthed og ubestemthed kan have i sætningen. Her savner vi vores kendte og for os nemme kasussystem. Verber bøjes i 1., 2. og 3. person i ental og flertal, men det er vigtigt at sige: Når man har en kompleks form af verberne f.eks. førnutid: jeg har lavet mad - så bøjes verbum også efter køn: ja sam pisa-la (hunkøn); ja sam pisa-o (hankøn). Hjælpeverbernes endelser og form at være ( biti ) viser, hvem der udfører handlingen, og derfor kan man undlade at skrive personlige pronominer. /Ja sam napisa-la pismo - Napisa-la sam pismo/ Dvs. personerne er udtrykt i verberne, og således kan subjektspronomener udelades, uden at det påvirker betydningen. I forhold til tempus har SK/B-talende ofte problemer med at fornemme grænsen mellem datid og førnutid. Det kan måske forklares med, at vi i vores grammatik ikke som på dansk skelner mellem historisk datid og aktualitetsrelateret førnutid. Til gengæld har vi ofte to udgaver af de fleste verber: De adskiller sig ved at have forskelligt aspekt. De findes nemlig i imperfektiv form: spavati (være ved at sove - uafsluttet handling) og i perfektiv form: naspavati (sove færdig - afsluttet handling). I spørgesætninger har man samme muligheder, som man kender fra dansk grammatik. Man kan gøre det ved at anvende spørgeord eller starte med verbet. Kommer du i morgen? Dolaz-is LI sutra? Hvor går du i skole? Gdje ides u skolu? Desuden kan man sætte en lille spørgepartikel LI eller DA LI foran: Da li dolaz-is sutra ; Da li govor-is danski Kommer du i morgen?; Taler du dansk? Det sidste jeg vil gøre opmærksom på her, er at SK/B-talende kæmper med negationen på dansk, hvor negationen ikke i hovedsætninger kommer efter verbet og i ledsætninger før verbet. I den serbokroatiske/bosniske grammatik er reglen enkel: Nægtelsen NE sættes altid foran verbet: Ona NE dolazi sutra. Hun kommer ikke i morgen. Der er altså som vist både ligheder, men også mange forskelle mellem de to sprog, som gør det svært for os SK/B-talende at lære dansk. Mit ønske her var at gøre forskellene mere synlige og dermed også gøre årsagen til indlæringsvanskeligheder for SK/B-talende mere forståelige. 5

6 E-learning to live in a dynamic Europe Partnerskabsmøde i Tyrkiet, oktober 2009 Hos guvernøren i Sürmene. Af Britta Toft, souschef Sprogcenter Vejle deltager i et EU-projekt under det, der i EU sammenhæng kaldes for Grundtvig - programmet. Det dækker over begrebet livslang læring. Sprogcentret deltager i projektet sammen med VIFIN, Videnscenter for Integration, der er den egentlige danske partner i projektet. Projektets navn er: E-learning to live in a dynamic Europe, i daglig tale forkortet til ELLDE. Sprogcentret har konkret arbejdet med at udvikle digitale portfolier. Efter udvikling af konceptet er portfolierne blevet udarbejdet og afprøvet af en gruppe kursister i samarbejde med 3 af vores lærere: Annalise Bai, Birger Sørensen og Mike Merrington. Hensigten med det hele er, at kursisterne skal trænes i at udarbejde en beskrivelse af sig selv og deres faglige og personlige kompetencer på en sådan måde, at det er tilgængeligt på nettet. Når Sprogcentret er gået ind i dette udviklingsarbejde er det, fordi det indholdsmæssigt falder i tråd med et vigtigt emne i undervisningen, nemlig arbejdsmarkedskendskab. Kursisterne lærer at formulere deres færdigheder og kompetencer, de lærer sproget omkring det og de lærer at bruge og anvende de digitale muligheder, der findes for at markedsføre sig selv. I EU-projekter indgår man i partnerskaber med andre europæiske lande. I dette projekt indgår Rumænien, der er overordnet tovholder på det hele, Letland, Italien, Tyrkiet og Danmark. En væsentlig del af læringen i EU-projekter med partnerskaber er, at det giver et større kendskab til de forskellige landes kulturer og måder at gøre tingene på. Dette oplever vi, når vi deltager i møder i de forskellige lande. Det skaber en konkret forståelse for måden uddannelsessystemer fungerer på, en forståelse for de normer for undervisning og læring, der findes i de forskellige lande, en forståelse for de vilkår, som læringen finder sted under og meget mere. Samtidig er sådanne udviklingsprojekter også med til at skabe nogle fælles europæiske standarder. I denne sammenhæng kan f.eks. nævnes: Hvilke oplysninger er vigtige i jobsøgningsøjemed? Hvilke kompetencer er vigtige? Hvad er personlige kompetencer, og hvordan skal man formulere sig omkring dem? Hvilken dokumentation skal man medsende? Osv. I oktober var Tyrkiet vært for det 3. partnerskabsmøde i projektet. Fra Danmark deltog Annalise Bai og Britta Toft. Vi havde nogle fantastiske dage, hvor tiden blev brugt på decideret arbejde med projektet, besøg på forskellige uddannelsesinstitutioner, besøg hos politikere og embedsfolk i undervisningssektoren og forskellige kulturelle arrangementer. Tyrkerne er nogle fantastiske værter! Alt kan lade sig gøre, ingen anstrengelser bliver skyet, og alting arrangeres hurtigt og ubesværet. Mødet blev holdt i den nordlige by Trabzon, som ligger helt ud til Sortehavet og har ca indbyggere. Fantastisk smukt - meget lærerigt: Vi er ikke det eneste land i Europa, der arbejder seriøst med at skabe gode vilkår for læring og undervisning... Udflugt i det skønne Trabzonområde. 6

7 Min store interesse Keiko Haraguchi foran en japansk inspireret have. Af Keiko Haraguchi Det var min store interesse for dansk arkitektur og design, der førte mig til Danmark. Det var i sommeren 2007, at jeg første gang betrådte den danske jord, for efter min toårige uddannelse i Japan inden for design og arkitektur, fik jeg stor lyst til at komme her og arbejde videre med mit fag. For at lære sproget og kulturen i det nye land at kende opholdt jeg mig på Europahøjskolen på Kalø i 10 måneder. Her mødte jeg mange forskellige mennesker fra hele verden, og det var et rigtig dejligt ophold, for jeg begyndte at tænke mere over verden, religioner, sprog og livet. Jeg tror ikke, at jeg ville have været her nu, hvis jeg ikke var kommet i kontakt med så mange dejlige mennesker. Efter jeg havde været hjemme i Japan igen, kom jeg igen til Danmark, og nu var det på Working Holiday. Jeg arbejder nu som au-pair pige i Jelling hos en sød dansk familie, som jeg også bor hos. Tre gange om ugen går jeg til dansk på Sprogcenter Vejle, og det er jeg meget glad for, så jeg kan forbedre mit dansk. Men jeg må skynde mig, for jeg har kun midlertidig opholdstilladelse. Selv om jeg til tider tænker på, at jeg kunne have haft et nemmere liv i Japan, fortryder jeg ikke, at jeg kom hertil. Nu glæder jeg mig til et nyt liv, der starter fra januar, hvor jeg skal lære mere om min interesse: arkitektur og design. Det foregår på Krabbesholm Højskole ved Skive. Jeg er sikker på, at jeg der møder mange dejlige mennesker igen, og at det bliver en spændende oplevelse. Selvfølgelig er jeg bekymret for mit danske. Men samtidig er det at lære det danske sprog mit vigtigste, men også sværeste projekt, og jeg glæder mig først og fremmest til den dag, hvor jeg kan tale og forstå dansk lige så godt som danskerne. 7

8 Valget som tema Af Birger Sørensen Som optakt til kommunal- og regionsvalget den 17. november havde de højeste moduler på Dansk Uddannelse 3 temaet valg på plakaten, og det var ikke for at lære kursisterne om demokratiets væsen, for langt hovedparten kommer fra lande, der har et veludviklet demokrati. Det handlede derimod om at vække interesse for det lokale politiske arbejde i Vejle og i regionen. Forløbet fandt sted et par uger før valget for at forberede kursisterne til de allerførste kommunal- og regionsvalg, de oplever i deres nye land. Da en stor del af kursisterne kommer fra et andet EU-land, har de automatisk ret til at sætte deres kryds ved de to valg. Men udover at gøre EU- borgerne parate til afstemningen, så kan de øvrige stemme ved de næste valg af slagsen om fire år. Som ikke-eu-borger opnår man nemlig stemmeret til disse lokale valg efter tre års ophold i Danmark. Kursisterne viste stor interesse for emnet, der jo spænder vidt, når der udover gennemgang af specifikke ord også blev kastet lys over lokale forhold i Vejle kommune, ligesom faktuelle ting som opstilling, valgsteder og antal kommuner og regioner i landet blev gjort til genstand for samtale og debat blandt kursisterne, der var opdelt i grupper ud fra deres sproglige niveau. De sproglige udtryk omkring kommunal- og regionsvalgene havde stor interesse blandt kursisterne, og nysgerrigheden efter netop det forestående valg til Vejles kommende byråd kom tydeligt til udtryk. Det skete særligt, når de enkelte kursister præsenterede dele af de forskellige politikeres valgprogrammer, som derefter blev kommenteret og debatteret. Så ud over partiernes og nogle af politikernes navne blev kursisterne fortrolige med det brede spekter, som den lokale valgkamp var kommet til at handle om. - Ja, selv Rygelisten, der stiller op til regionsrådsvalget blev der stiftet bekendtskab med. Og det var ikke kun politikernes egne præsentationer, der blev arbejdet med, men også kommentarer fra forskere m.fl., såsom analyser af kandidater, udviklingen i antallet af opstillede kvinder, og som kuriosum læste de om knivforbudet, der kræver våbentilladelse til dem, der hænger valgplakater op. Den mere personlige vurdering af det forestående valg leverede VAF s tidligere redaktør Arne Mariager i en artikel, og hans synspunkter og kommentarer skabte en platform for en snak om teser og forventninger til valget og dets endelige resultat. Så venter vi bare på vælgerne. ENGHAVEVEJ FLEGBORG P BLEGBANKEN VEDELSGADE KLOSTERGADE RÅDHUS TORVET KIRKEGADE GÅGADE Klostergade Vejle Tlf GÅGADE DÆMNINGEN BUS BANEGÅRDSPLADSEN SPROGETPÅARBEJDEDANSKICENTRUMKULTU RISPILINTERNATIONALTMILJØDIALOGOGBEVÆ GELSEVIDENOGUDVIKLINGMÅLOGRESULTATER

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Indhold. Borgmesteren lykønskede de første bydelsmødre. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 5 marts 2009. Side 2 Læserne spø r

Indhold. Borgmesteren lykønskede de første bydelsmødre. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 5 marts 2009. Side 2 Læserne spø r Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 5 marts 2009 Indhold Side 2 Læserne spø r Side 3 Endelig ret til danskuddannelse for EU-grænsependlere på lige fod med andre udlændinge Fakta om løntabsgodtgørelse

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014. Side 1. Side 4. Side 6. Side 7. Side 8

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014. Side 1. Side 4. Side 6. Side 7. Side 8 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, Fredericia og Give Nr. 25 juni 2014 Indhold Side 1 Man skal deltage Side 4 Danskuddannelse1 = Dansk Og Dannelse Side 6 Besøg på Carlsberg Side 7 At hæmme eller fremme

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Indhold. Mange kursister vil på plejehjem. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 10 juni 2010. Side 1 Mange kursister vil på plejehjem

Indhold. Mange kursister vil på plejehjem. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 10 juni 2010. Side 1 Mange kursister vil på plejehjem Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 10 juni 2010 Indhold Side 1 Mange kursister vil på plejehjem Side 2 Sprogcenter Fredericia i nye lokaler Side 4 De statskontrollerede prøver i dansk Side

Læs mere

Sprogcenter Vejle blandt de mest effektive

Sprogcenter Vejle blandt de mest effektive Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 4 december 2008 Indhold Side 2 Læserne spø r Side 3 Studieprøveklassen Side 4 Hvorfor er dansk svært? (2) Side 5 Uddannelsesvurdering Sproget på arbejde Kært barn har

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

Indhold. Arbejdsmarkedsdansk på virksomheden Aller Aqua. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 6 juni 2009. Side 2 Hvem sidder der bag

Indhold. Arbejdsmarkedsdansk på virksomheden Aller Aqua. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 6 juni 2009. Side 2 Hvem sidder der bag Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 6 juni 2009 Indhold Side 2 Hvem sidder der bag Side 4 En hilsen fra Ungarn til det danske sprog Side 6 Sprogcentret i EU-samarbejde Side 7 Øvelse gør mester Side 8

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU1.1 Mål Modultest Lytte Kan forstå det meste i en lille samtale om en kendt hverdag med hjælp Kan

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 9 marts 2010. Side 1. Side 3 Sprogpraktik trin for trin på Danskuddannelse 2

Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 9 marts 2010. Side 1. Side 3 Sprogpraktik trin for trin på Danskuddannelse 2 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 9 marts 2010 Indhold Side 1 Sprogcentret godt i gang i Fredericia Side 3 Sprogpraktik trin for trin på Danskuddannelse 2 Side 4 At lære dansk, når man

Læs mere

Danskundervisning - ikke en klods om benet

Danskundervisning - ikke en klods om benet Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 15 september 2011 Indhold Side 1 Danskundervisning - ikke en klods om benet Side 2 Farvek til kursister Side 3 En kop kaffe til/for Viggo Side 4 Bageallekagerne

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Bilag A.1 Revideret arbejdskaftsbesparende potentiale

Bilag A.1 Revideret arbejdskaftsbesparende potentiale Bilag A.1 Revideret arbejdskaftsbesparende potentiale Arbejdskraftbesparende Nuværende samlet årligt Forventet samlet årligt Årlig besparelse i potentiale for direkte Årlig besparelse forbrug (Før projekt)

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 17 marts 2012

Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 17 marts 2012 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 17 marts 2012 Indhold Side 1 Som ringe i vandet Side 3 Her hjælper børnene sig selv Side 4 Visitationen Side 6 Partnerskabsmøde i Slovakiet Side 7 Hvorfor

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Juni 2011 Indhold 1 Introduktion 5 1.1 Danskuddannelseslovens formål 5 1.2 Danskuddannelsesloven i samspil med integrationsloven 6 1.3 Retsgrundlag

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Arbejdsmarkedsdansk på Forende Service A/S

Arbejdsmarkedsdansk på Forende Service A/S Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 13 marts 2011 Indhold Side 1 Arbejdsmarkedsdansk på Forenede Service A/S Side 2 FVU læsning Side 3 Kan man føle sig hjemme i udlandet? Side 4 CL endnu

Læs mere

Velkommen til Sprogcenter Vejles nyhedsbrev

Velkommen til Sprogcenter Vejles nyhedsbrev Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 1 februar 2008 Indhold Side 2 Opgangstider på godt og ondt Side 3 Dansk på Lego Tal fra Sprogcenter Vejle Side 4 Klar til sidste eksamen Side 5 Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk

Læs mere

Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 20 december 2012. En tysk familie i Vejle -

Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 20 december 2012. En tysk familie i Vejle - Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 20 december 2012 Indhold Side 1 Om at lære dansk når ens modersmål er tysk Side 3 Liv i lokalerne Side 4 Produktskrivning - et samspil Side 6 Sprogcentrets

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Dansk på Munkebjerg. Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 12 december 2010. Side 1 Dansk på Munkebjerg

Dansk på Munkebjerg. Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 12 december 2010. Side 1 Dansk på Munkebjerg Dialog nr. 12_Udviklingsplan 29/11/10 13.04 Side 1 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 12 december 2010 Indhold Side 1 Dansk på Munkebjerg Side 2 Projekt om det danske uddannelsessystem

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Aftale om en bedre au pair-ordning

Aftale om en bedre au pair-ordning 19. december 2014 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en bedre au pair-ordning Regeringen (Socialdemokraterne

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. GÆLDENDE Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Nr. 9128 af 20. marts 2014 Undervisningsministeriet Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Forord Denne vejledning

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Præsentation At præsentere / tage imod en ny kollega Dialog 1 Dialog 2 A: Det er Mike. Han er ny her. A: Hej, jeg er ny her. Jeg hedder Ivan. B: Hej, velkommen

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1. Aftalen er indgået i henhold til 10, stk. 3 i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. mellem Viborg Kommune, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Netværksm rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Opstart af klinisk etisk komite Arbejdsgruppe februar 2009 Line Gessø Hansen Fællestillidsmand

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 31. marts 2009 til Billund Kommune

Statsforvaltningens udtalelse af 31. marts 2009 til Billund Kommune Statsforvaltningens udtalelse af 31. marts 2009 til Billund Kommune Statsforvaltningen er blevet opmærksom på, at Billund Kommune i en nyhed på kommunens hjemmeside den 30. januar 2009 omtaler et kursus,

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Årsrapport 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning 3 1.1 Hovedresultater 3 1.2 Metode 5 2 Forløbs-

Læs mere

Indhold. -Jo, på Sprogcentret gør vi! Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 7 september 2009. Side 1. Side 3 Højt til hest i sprogpraktik nr.

Indhold. -Jo, på Sprogcentret gør vi! Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 7 september 2009. Side 1. Side 3 Højt til hest i sprogpraktik nr. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 7 september 2009 Indhold Side 1 Man går da ikke i skole om lørdagen! Side 3 Højt til hest i sprogpraktik nr. 100 Side 4 Om at være ny underviser ved Sprogcenter Vejle

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen. Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr.

Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen. Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr. Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr. Vores valgfrie periode på 7. semester var vi så heldige at tilbringe

Læs mere

Høringssvar angående udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister (Reform af international rekruttering m.v.) Danske Erhvervsakademier

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Hjælp til sproghjælp. en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen

Hjælp til sproghjælp. en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen Hjælp til sproghjælp en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen De forskellige forslag til sproglig støtte er i manualen inddelt i 3 niveauer. Vi skelner mellem: ANALFABETER dvs. udlændinge, der ikke har

Læs mere