Forslag til revideret køreplan for Udviklingsplanen

Transkript

1 Forslag til revideret køreplan for Udviklingsplanen Regionsrådet godkendte i oktober 2006 forslag til projektplan for udarbejdelse af Udviklingsplanen. Den havde i korte træk følgende hovedpunkter i tidsplanen: Statusrapport præsenteres på mødet i marts 2007 Udviklingsplankonference den Temagruppearbejde (fagligt og administrativt arbejde) marts-august 2007 Udkast til Udviklingsplan til høring oktober-november 2007 Godkendelse af Udviklingsplan i december/januar 2007 Den daværende arbejdsgruppe vedr. social, psykiatri og specialundervisning skulle være den politiske styregruppe for processen. Statusrapporten er klar og Udviklingsplankonferencen afholdes som planlagt den 9.3. I forhold til den videre udviklingsplanproces efter konferencen kan der peges på en række ændringer siden den oprindelige plan blev vedtaget, der gør det relevant at overveje en ny køreplan for den resterende del af Udviklingsplanprocessen. Det handler om: Regionsrådets krav til den politiske proces 1. behandling i regionsrådet og flere åbne politiske drøftelser i regionsrådet Regionsrådets forventninger til mere borger/brugerinddragelse undervejs kunne tale for flere høringsrunder/øget involvering Akutrapporten ønske om at koordinere planlægning af de akutte funktioner i hhv. somatik og psykiatri Herudover kan der peges på en række omstændigheder i øvrigt, der understøtter behovet for en ny og hurtigere plan for udviklingsplanarbejdet. Det handler om: Behov for at fremskynde afklaring af de fysiske matrikler og væsentlige specialfunktioner Psykiatriens landkort den rene specialeplanlægningsdel centerdannelsen afføder behov for væsentlige flytninger af kapaciteten mellem de 3 centre. Det er ikke hensigtsmæssigt at gennemføre før den overordnede specialeplanlægning er på plads Behov for en nærmere afgrænsning af rammen for planlægningsarbejdet regionsrådet har godkendt en meget overordnet vision med en række nøgle temaer for psykiatrien, men der er brug for nærmere hensigtserklæringer om hvad konsekvenserne af denne vision og nøgletemaer er for at sikre en målrettet og effektiv planproces Den aktuelle (og fremtidige) bemandingssituation på ikke mindst lægesiden Derfor foreslås følgende ændringer i køreplanen for Udviklingsplanarbejdet: 1. Der indlægges politiske drøftelser undervejs 2. Øget fokus på inddragelse af øvrige interessenter undervejs 3. Udviklingsplanens fokus bliver i højere grad specialeplanlægning fastlæggelse af den overordnede struktur, kapacitet, specialiseringsprofil, psykiatriens landkort (placering af psykiatrimatrikler). Arbejdet med den dyberegående faglige udviklingsdel (kliniske retningslinier, regionalt serviceniveau indenfor de enkelte indsatsområder m.v.) og tværgående temaer som uddannelse og forskning

2 henlægges enten til efter Udviklingsplanen er på plads eller iværksættes løbende hen over de kommende år. 4. Udviklingsplanen på plads 3 mdr. før den oprindelige plan Tidsplanen for den reviderede køreplan er i hovedtræk: Marts: Regionsrådet drøfter oplæg til retningslinier for den videre planlægning April-maj: Temagrupper arbejder i forhold til specialeplanlægningsdelen handler det om børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien og gerontopsykiatrien. I forhold til det tværgående del nedsættes en temagruppe om patient og pårørende. Kommuner og praksissektor deltager i temagrupperne. Juni: Regionsrådet drøfter temagruppernes rapporter Juni-juli: Psykiatriledelsen udarbejder en række scenarier for psykiatriens organisering og specialisering udfra den politiske drøftelse, temagruppernes anbefalinger og de politiske retningslinier godkendt i april. Resultatet af bygningsgennemgang foreligger på det tidspunkt og inddrages. Resultater af planlægningsarbejde på andre områder (uddannelse, forskning, socialpsykiatrien, RCT og Psykiatrisk Informationscenter), der foreligger i juni inddrages i udkast til Udviklingsplan. August: Regionsrådet drøfter udkast og forventes at sender de udarbejdede scenarier til høring Oktober: Regionsrådet forventes at godkende Udviklingsplan Dette notat uddyber følgende elementer i den reviderede køreplan: 1. Forslag til hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning 2. Temagrupperne kommissorier, bemanding m.v. 3. De temaer, der ikke bliver en direkte del af Udviklingsplanen hvad er planerne for dem?

3 Forslag til hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning Den politisk vedtagne vision for psykiatrien er: At udvikle den psykiatriske virksomhed ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende At optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer, der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt At videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte og som skaber tillid til området hos såvel brugere og borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere Visionen sætter fokus på følgende centrale temaer for psykiatri-indsatsen i Region Syddanmark: 1. Sammenhæng 2. Tilgængelighed (og specialisering) 3. Kvalitet 4. Faglighed og engagement 5. Dialog tillid/tryghed 6. Nytænkning-forskning 7. Effektiv ressourceudnyttelse I forhold de enkelte temaer skal den kommende psykiatriplanlægning tage afsæt i følgende hensigtserklæringer: 1. Den sindslidende skal opleve sammenhæng i behandlingen og sammenhæng med den socialpsykiatriske indsats. Sindslidende skal have den nødvendige, men samtidig mindst indgribende hjælp, så de kan leve en så normal tilværelse som muligt. Derfor: er der brug for en bred vifte af almenpsykiatriske og specialiserede tilbud. skal debuterende yngre psykisk syge have hurtig og intensiv hjælp med henblik på at forbedre mulighederne for rehabilitering skal ældre med sindslidelser på linie med andre patienter sikres mulighed for i eget hjem eller på plejehjem ambulant udredning og behandling fra udgående teams og om nødvendigt indlæggelse mhp. diagnosticering og behandling skal de psykiatriske tilbud fungere så tæt på patienterne som muligt og velkoordineret mellem kommuner, praksislæger, behandlingspsykiatri/socialpsykatri, somatik m.v.. For nogle sindslidende er der behov for specialiserede tilbud skal Det gode patientforløb være omdrejningspunktet for organisering af den psykiatriske indsats skal der på børne- og ungdomspsykiatriske område sikres et tæt samarbejde med kommunerne, så børne- og ungdomspsykiatrien får bedre muligheder for at målrette indsatsen i behandlingssystemet mod dem, der har gavn af den 2. Regionens tilbud skal udvikles mod endnu højere grad af tilgængelighed. Tilgængelighed er meget andet end en fysisk tilgængelighed, det kan også være gennem forskellige kommunikationsplatforme. Langt de fleste sindslidende, der har

4 brug for et behandlingstilbud i regionen skal have det i psykiatriens basisenhed den lokale distriktspsykiatriske/ambulante tilbud eller den nærmeste almenpsykiatriske afdeling. Der skal samtidig være den nødvendige og tilstrækkelige specialisering af det psykiatriske behandlingstilbud. Derfor: skal distriktspsykiatrien/den ambulante psykiatri være indgangsporten og omdrejningspunktet i den fremtidige behandlingspsykiatri. skal der arbejdes henimod en veludbygget distriktspsykiatri med bl.a. opsøgende psykoseteams og tidlige interventions team/opus-teams. Herved kan indsatsen over for den enkelte sindslidende bliver bedre og ikke mindst bedre planlagt, så behovet for skadestuer og akut indlæggelse blive mindre. skal ventetiden på børne- og ungdomspykiatrisk behandling ned gennem en styrkelse af området og en øget udnyttelse og koordinering af de eksisterende børne- og ungdomspsykiatriske tilbud skal den retspsykiatriske indsats styrkes for at dække regionens behov og sikre en høj kvalitet i tilbuddet. Der skal ses på både sengekapaciteten, der er under pres og ikke mindst styrkelse af den særlige ambulante og opsøgende indsats for denne målgruppe. skal der tænkes i nye tiltag fx regionalt dækkende akuttelefon, telemedicin, elektronisk kommunikation der kan bidrage til at forbedre borgernes og psykiatriens samarbejdspartners oplevelse af tilgængelighed 3. Der skal sættes større fokus på kvalitet i den samlede indsats for sindslidende. Derfor: skal psykiatrien etablere en kvalitetsorganisation på alle niveauer og sammen med somatikken indgå i et fælles kvalitetsarbejde med patientsikkerhed og akkreditering skal socialpsykiatrien og den samlede indsats mellem de enheder der behandler og støtter de psykiske syge evalueres systematisk skal der løbende laves patienttilfredshedsundersøgelser og resultaterne heraf skal bruges aktivt i forbedring af indsatsen skal mulighederne for reduktion af tvang vurderes løbende 4. En indsats af høj faglig kvalitet og med nærvær i relationen til de sindslidende forudsætter et velkvalificeret og motiveret personale alle steder, der arbejder med psykisk syge. Derfor: er efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø centrale faktorer i den nødvendige udvikling af de faglige kompetencer skal der skabes vilkår, der understøtter, motiverer og fastholder det nuværende personale og rekruttering af nye medarbejdere skal mulighederne for bedre rekruttering af læger, effektiv tilrettelæggelse af indsatsen i retning af mere tid til patientkontakt og mere dagtid/mindre vagttid og at andre medarbejdergrupper varetager opgaver, der i dag varetages af læger indtænkes i planlægningen skal der sikres opdateret viden hos alle der arbejder med psykisk syge det gælder også almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og kommunerne. Det skal sikre at nye viden og medicin bruges konstruktivt i den samlede behandling af patienterne. 5. Patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der skal inddrages i regionens tilbud og tilrettelæggelse og udvikling af disse. Adgang til viden om

5 psykisk sygdom er centralt. Respekt og synlighed om psykiatrien og de sindslidende i forhold til befolkningen/borgerne er centralt for både de sindslidendes livsbetingelser og psykiatriens arbejdsvilkår. Derfor: skal der udarbejdes en patient- og pårørendepolitik, der skal udgøre den overordnede ramme for indsatsen skal patienterne og de pårørende, som patienterne ønsker inddraget, tages med på råd i tilrettelæggelse af den konkrete indsats. skal kontakten mellem patient og behandler være præget af den synsvinkel at det er muligt helt eller delvist at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser skal der sikres adgang til patient- og pårørendeundervisning, der sikrer dem den nødvendige viden om sygdommen, der skal til for at de kan leve i og med den psykiske sygdom og bidrage til at understøtte behandlingen. skal børn i familier med psykisk syge have særlig opmærksomhed skal informationsindsatsen overfor den øvrige befolkning styrkes gennem fx regionalisering af Psykiatrisk Informationscenter i Vejles nuværende informationsindsats og i tæt samarbejde med kommunerne skal den proaktive eksterne kommunikation styrkes bl.a. arbejde med fortællinger om den vellykkede psykiatri. 6. Psykiatrien ønsker at være en vidensskabende organisation gennem styrket fokus på nytænkning og forskning indenfor regionens egen psykiatri. Sammen med inddragelse og spredning af den nyeste viden, der er samlet udenfor regionen skal det sikre at den psykiatriske behandling og støtte baseres på den nyeste evidens. Derfor: skal der udvikles en forskningsstrategi for psykiatrien, der både skal sikre et stærkt forskningsmæssigt centrum - regionens universitetsafdeling - og understøtte forskningsaktiviteter rundt om i regionen. skal der være fokus på både grundforskning og sundhedstjenesteforskning skal kvalitetsudvikling på det socialpsykiatriske område opprioriteres skal psykiatrien indgå i tæt samarbejde med det øvrige sundhedsområde og Syddansk Universitet på forskningsområdet 7. Region Syddanmarks samlede forbrug på psykiatriområdet er lavt, sengetallet er lavt og produktiviteten er samlet set høj sammenlignet med resten af landet. Indenfor regionen er der dog en stor variation på disse områder. Psykiatrien skal selv bidrage til finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteter gennem løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse i driften. Derfor: skal der løbende gennemføres benchmarking, best practice målinger mellem afdelinger og centre i regionen skal de psykiatriske sengeafdelinger have den nødvendige volume, der skal til for at sikre både en rationel drift og en høj faglig kvalificeret og specialiseret behandling. Det kan fx være nødvendigt at samle sengepsykiatrien på færre matrikler sideløbende med udbygning af distriktspsykiatrien i lokalområdet. skal planlægningen sikre flere tilgængelige behandlingsressourcer i dagtiden og mere tid til patientkontakt. Det kan ske gennem færre beredskaber end i dag. skal sengekapaciteten, som en meget udgiftstung behandlingsform, samlet set og på de enkelte områder vurderes kritisk. På nogle områder er der et pres på sengekapaciteten, mens der på andre områder tegner sig muligheder for reduktion gennem omlægning til mere ambulant behandling. Samlet set kunne det fx gå i retning af uændret antal senge, men en anden fordeling end i dag.

6 skal der ske en udvikling i retning af øget ambulant behandling, der hvor det er fagligt, kvalitetsmæssigt og økonomisk-effektivt velbegrundet og fordelagtigt.

7 2. Temagrupper Temagrupper til specialeplanlægningsdelen: Der foreslås nedsat faglige temagrupper i det kommende specialeplanlægningsarbejde på følgende specialeområder/fagområder dækkende hele behandlingspsykiatriens område: Børne- og ungdomspsykiatrien 0-18 årige (herunder retspsykiatrien) Voksenpsykiatrien årige (herunder retspsykiatrien) Gerontopsykiatrien 70+ Aldersafgrænsningen mellem børne- og ungdomspsykiatrien afspejler hvor man som nydebuteret sindslidende starter op, dvs. børne- og ungdomspsykiatrien kan godt have behandlingsansvaret for 18+ årige, der er startet op i behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, hvis det vurderes at være fagligt fornuftigt. Aldersafgrænsningen mellem voksenpsykiatrien og gerontopsykiatrien skal forstås på samme fleksible måde. Mht. retspsykiatrien skal der tages afsæt i den udarbejdede rapport om afgrænsning af retspsykiatrien udarbejdet i december Kommissorium De 3 faglige temagrupper skal (udfra en overordnet beskrivelse af det gode patientforløb) overordnet besvare følgende spørgsmål: For hvilke målgrupper skal basisfunktionen (den almenpsykiatriske afdeling/den almene distriktspsykiatri) løfte behandlingsopgaven? Hvad er minimums befolkningsunderlaget for basisfunktionen? Og hvad er det ideelle? Hvilken volume (sengemæssigt/personalemæssigt) skal en almen distriktspsykiatrisk enhed/almenpsykiatrisk afdeling have for at være faglig bæredygtig? Hvad er minimums befolkningsunderlaget for en åben psykiatrisk skadestue og hvad er det ideelle? Hvilke specialtilbud skal der være i psykiatrien (senge og ambulant) og hvad er deres befolkningsunderlag som minimum og ideelt set? I hvilket omfang understøtter temagruppernes anbefalinger de centrale værdier for psykiatrien tilgængelighed, sammenhæng og faglig kvalitet? Bemanding Som minimum skal der være følgende bemanding: Psykiatridirektør/psykiatricenterchef fmd 3 adm. overlæger fx 1 fra hvert centerområde helst ikke/ikke nødvendigvis fra samme afdeling som oversygeplejersker 3 oversygeplejersker fx 1 fra hvert centerområde helst ikke/ikke nødvendigvis fra samme afdeling som de adm. overlæger 2 Repræsentanter fra praksissektoren almen praksis og speciallægepraksis udpeges af lægekredsforeningen 2 Repræsentanter fra kommunerne en stor og lille kommune eller udfra geografiske kriterier udpeges af KKR

8 Faglige spydspidser (kan være indenfor alle faggrupper) udpeget af psykiatriledelsen 2 fra Psykiatristaben afdelingschef og AC er sekretariat Tværgående temagruppe om Patient- og pårørendeinddragelse. Som statusrapporten viser, er der forskellige traditioner og praksis når det gælder samarbejde med patienter og pårørende. Alle de forhenværende 4 amter har formuleret en bruger- og pårørendepolitik, har samarbejdet med bruger- og pårørendeorganisationer både på det politiske niveau og på embedsplan og involveret bruger- og pårørende på anden vis i arbejdet med udviklingen af psykiatri-indsatsen. Samarbejdet med bruger/patienter og pårørende er et centralt tema for psykiatrien i regionen og en hurtig afklaring af ikke mindst rammen for samarbejdet en patient/bruger- og pårørendepolitik, men også den fremtidige samarbejdsstruktur og patient/pårørendeundervisningstilbuddet i regionen bør prioriteres højt. Derfor foreslås nedsat en særlig temagruppe til dette indsatsområde til at køre sideløbende med de ovenfor omtalte specialeplanlægningsgrupper. Kommissorium Temagruppen skal komme med udkast til følgende hovedemner: 1. Bruger/patient- pårørendepolitik udfra de tidligere amters politikker og under hensyntagen til de nye strukturelle rammer formuleres udspil til politik. 2. Skitse til samarbejdsstruktur på alle niveauer herunder overordnet regionalt niveau (politisk og på embedsplan), på centerniveau, på afdelingsniveau 3. Katalog med patient/pårørendeundervisningsaktiviteter til efterfølgende drøftelse og prioritering Bemanding Følgende bemanding foreslås Psykiatricenterchef - fmd. 6 Repræsentanter fra brugerorganisationer (SIND, FAP, Bedre Psykiatri, depressionsforening herudover overveje Alzheimerforening, Spiseforstyrrelsesforening m.v.) Repræsentanter for afdelingsledelser (dækkende hele aldersspektret) Medarbejdere med særlig faglig interesse i dette område Psykiatrisk Informationscenter Psykiatristaben afdelingschef og AC er - sekretariat

9 3. De temaer, der ikke bliver en selvstændig del af den reviderede udgave af Udviklingsplanen hvad er planerne for dem? Der er en række indsatsområder, der kommer til at ligge udenfor selve udviklingsplanarbejdet, men som der på forskellig vis arbejdes med frem til udkast af Udviklingsplan foreligger og som vil indgå i Udviklingsplan med de anbefalinger, der er arbejdet frem til her. Det handler om: Socialpsykiatrien her arbejdes der videre med de udviklingsfelter, der er defineret i rammeaftalen for 2007 RCT og PsykInfo der er konkrete udviklingsprojekter iværksat. Anbefalinger herfra vil indgå i Udviklingsplanen Kvalitetsarbejdet der er allerede nedsat en Kvalitetsstyregruppe. Arbejdet med etablering af kvalitetsorganisationen på alle niveauer i psykiatrien er igangsat og vil folde sig ud i løbet af Er i høj grad en driftsopgave, der kører sit eget løb tidsmæssigt. Uddannelse der skal arbejdes med etablering af psykiatriens organisation på uddannelsesområdet og en strategi for kompetenceudvikling. Det iværksættes i løbet af 2007 uafhængigt af Udviklingsplan. Samarbejde med kommunerne kommunerne inddrages i specialeplanlægningsgrupperne. Herudover arbejdes der videre i hhv. sundhedsaftale- og rammeaftaleregi med samarbejdsstruktur og indhold. I sundhedsaftaleregi vil der kommende år blive arbejdet med regionale samarbejdsaftaler på udvalgte område Samarbejde med praksis indgår i specialeplanlægningsgrupperne. Indgår i arbejdet i sundhedsaftaleregi omkring samarbejdsmodeller på udvalgte indsatsområder.