Et bevis på eksistensen af skaberen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et bevis på eksistensen af skaberen"

Transkript

1 Et bevis på eksistensen af skaberen Indledning Islam er en fuldkommen livsanskuelse der bygger på den rationelle overbevisning på, at skaberen er Allah og at Koranen er Hans budskab til menneskeheden. Dette budskab (Islam) er både åndeligt og politisk, hvilket vil sige at det både vedrører den åndelige side af mennesket, såsom bønnen, fasten, pilgrimsrejsen osv., og det politiske liv, i og med at budskabet indeholder systemer, regler og love, der vedrører staten og de samfundsmæssige affærer. Det er derfor yderst fejlagtigt at sammenligne Islam med religioner som kristendommen og jødedommen, da disse religioner kun indeholder en åndelig side og ikke kan tilbyde menneskeheden et komplet politisk system, der kan organisere alle affærer i staten, livet og samfundet. Derfor er Islam ikke som kristendommen, eller buddhismen, der udelukkende indeholder en åndelig side. Ej heller er Islam som Kapitalismen og Kommunismen, der udelukkende indeholder en politisk side. Derimod er Islam Retledningen og Sandhedens Deen, som Skaberen, gennem profeten Muhammad (saw) har nedsendt for at bringe menneskeheden fra Mørket til Lyset. Når vi ser på den nuværende situation, er det Kapitalismen - der med USA, England og Frankrig i spidsen er den herskende ideologi. Kapitalismen bygger på sekularisme, dvs. adskillelse mellem stat og religion. Med andre ord, har man ikke taget stilling til, om hvorvidt der eksisterer en skaber eller ej, men har efterladt dette fundamentale spørgsmål til det enkelte individ selv at bedømme og tage stilling til. De statslige og samfundsmæssige affærer, skal ifølge Kapitalismen bestemmes af mennesket og ikke af en (eventuelt eksisterende) skaber. Denne ideologi og dens tænkeres syn på staten, samfundet og livet, har i sandhed ikke bragt menneskeheden andet end kaos og elendighed. Igennem dens årige levetid, har vi set hvordan millioner og atter millioner af mennesker måtte lade livet, så enkelte nationer og elitefolk kan leve i sus og dus. Rabiate personer, som Darwin, Adam Smith, Jefferson og Malthus udgjorde sammen med flere andre byggestenene omkring denne ideologi. Disse var personer der stod frem som oplyste videnskabsmænd for at vise folk hvad der var sandt og falsk. Blandt andet, at vise menneskeheden nødvendigheden i at udrydde folk, fordi at ressourcerne var få og befolkningstilvæksten for stor. Denne stadig stigende befolkning kan dog klart se at det i virkeligheden ikke er ressourcerne der er få tværtimod, men det herskende system (Kapitalismen) der er noget i vejen med. En ideologi der sikrer et sygt og formålsløst samfund, hvor der er konstant frygt for voldtægt, mord og stigende pædofili og homosex. Et samfund der i sandhed lever på lavere niveau end dyrene, da dyrene ikke har en forstand med hvilken elevering og oprejsning kan ske. Islam er den eneste ideologi der har og vil formå at elevere folk og nationer, pga. det faktum at budskabet hviler på et sandt fundament og er universelt gældende til alle tider og steder. I denne artikel vil vi dog ikke diskutere og sammenligne Islam med Kapitalismen, eller Kommunismen, men gribe fat i fundamentet: Eksistensen af skaberen.

2 Gennem rationel argumentation vil vi her bevise skaberens eksistens. Hvis universet er skabt af en skaber er det udelukkende skaberen vi skal adlyde og tilbede, hvis vi derimod kommer frem til at der ikke eksisterer en skaber, så kan vi konkludere at vi er ladt til vores egen skæbne og vi kan fortsætte, eller begynde med at gå rundt i en samfundsmæssig jungle med rundsave på albuerne i en endeløs kamp for enten at sidde ved frokostbordet, eller blive frokosten. Artiklen vil gennemgå de forskellige muligheder og problemstillinger og diskutere disse udfra en rationel og objektiv synsvinkel. Vi opfordrer også den det vedrører, at lægge sine subjektive forestillinger, fordomme o.lign. og tage de objektive briller på. For og Imod I dag er det blevet moderne at benægte Skaberens eksistens og ikke tænke videre på om hvorvidt Universet er skabt, eller ej. Flere mennesker mener at de lever i en helt moderne tidsalder tilslutter sig den mere videnskabelige og tidssvarende evolutionsteori og hvis man begynder at overveje en eventuel skaber, betragtes man som umoderne og regressiv. Om det er børnehaven, folkeskolen eller universitetet, medierne osv. ser man hvordan der bliver forsøgt at indoktrinere folk med teorien om evolution, til sådan en grad, at hvis man begynder at stille spørgsmål omkring denne teoris autencitet, vil man straks blive hængt op som tilbagestående. For hvis nu denne teori viser sig at være falsk, hvad er så alternativet? I datidens Europa, så vi hvordan adelen i ledtog med de gejstlige, ledede Europa på brutaleste vis. Her fik man ikke lov til at overveje om hvorvidt kristendommen var sand eller ej: enten var man kristen, ellers blev man henrettet. Det er derfor ikke overraskende at man møder folk der mener at eksistensen af en skaber, kun er en myte, som ikke kan bekræftes intellektuelt. Disse folk relaterer ofte begrebet "gud" til det mørke Europa, hvor gejstligheden havde den absolutte autoritet og suverænitet over folk og brugte religionen til at styre folket, under forskellige mottoer såsom "Giv Gud hvad Guds er, og kejseren hvad kejserens er" og den udbredte tro på en blind skæbne, der gjorde at den menige borger affandt sig i at leve et liv som slave. Et argument for kristendommen og en del andre religioner, er at man tildeler Gud(erne) en del attributter, såsom kærlighed, barmhjertighed, retfærdighed osv. Disse attributter findes også hos mennesker og derfor er det ikke underligt at man tildeler Gud(erne) disse, så religionen bliver tilpasselig for mennesket og dets egen definition af hvad der er kærligt, barmhjertigt, retfærdigt osv. Faktisk er de fleste religioner baseret på at man har tildelt guderne menneskeligt definerede attributter. De tidlige grækere og hinduerne troede (og tror) på flere guder, der hver især står for forskellige attributter, såsom kærlighedsguden, vredesguden, jalousiguden osv. Nogle af guderne kan endda blive forelskede og få børn. Der opstår derfor det spørgsmål om hvorvidt essensen af en skaber der er uafhængig og ubegrænset, kan være sanselig for et afhængigt og begrænset menneske. Rationel tænkning om en skaberguds essens (attributter) vil være, at hvis der eksisterer en skaber af mennesket, livet og universet, så vil Han være en ekstern og usanselig faktor. Hvis

3 Han er intern (dvs. en del af universet) og sanselig, så vil Han være en del af det skabte og derfor så vil Han ikke være Skaberen. Derfor kan vi som begrænsede mennesker, ikke tildele skaberen disse attributter, men vores viden om hvorvidt attributterne findes hos skaberen eller ej, kan kun komme fra Skaberen selv (dvs. via åbenbaring). Man kan derfor på ingen måde argumentere intellektuelt for at Gud er kærlighed, barmhjertighed osv. Derfor kan man heller ikke benægte Guds eksistens, pga. al den krig, had, sult og elendighed der eksisterer rundt omkring i verden, ved f.eks. påstanden om at; "hvis Gud er kærlighed og kærligheden ikke findes på jorden, jamen så er Gud jo død!" Dette er en af de store fejl i kristendommen og andre religioner, da disse er udelukkende baseret på gætterier, antagelser, følelser og blind tro og altså ikke intellektet og forstanden. Konsekvensen deraf er rationelle modsigelser og at tilhørerne ikke får løst menneskets største knude om hvad der var før livet, hvad meningen med livet er, og hvad der kommer efter livet. Tværtimod så er de trådt længere ind i mørket. Alternativet blev som sagt sekularisering, samt at man fremhævede videnskaben som den nye gud. Nu skulle alt, lige fra universets oprindelse og gud, til politik og psykologi, forklares med videnskaben. Videnskabens argumentation er baseret på bedømmelse af sanselige processer i den fysiske verden. Videnskaben arbejder generelt set, med spørsmålet "hvordan" og ikke "hvorfor" ting fungerer som de gør. Et eksempel herpå, er at videnskaben beskæftiger sig med hvordan tyngdekraften påvirker legemer og ikke hvorfor den eksisterer. Den videnskabelige argumentation for/imod skaberens eksistens er ubrugelig, da den som nævnt, er begrænset til kun at omfatte observationer af sanselige og målelige aktiviteter og processer, der foregår indenfor universets rammer og derfor kan og vil denne metode aldrig kunne bruges til at komme frem til om hvorvidt der eksisterer en skaber eller ej. En skaber kan ikke være en del af det skabte (universet), men skal altså være intangibel med universet. Derfor falder mange folk, der forsøger at forklare/modbevise skaberens eksistens i samme mørke, når de forsøger at modbevise skaberens eksistens, eller forsøger at fremstille en implicit "gud", såsom naturen og teorien om evolution og naturlig udvælgelse, eller teorien om en "passiv gud", der bare satte det hele i gang og nu gemmer sig bag en planet. Den korrekte bevisførelse Den rationelle bevisførelse, er den eneste korrekte bevisførelse. Alle andre bevisførelser er forkastelige, idet de er subjektive og kan derfor ikke bruges til at forklare eksistensen af en ekstern faktor. Vi vil her nævne nogle bevisførelser, der ikke kan bruges: 1: Videnskaben. Som nævnt tidligere, så kan videnskaben ikke bruges, da den kun kan bekræfte sanselig eksistens. Hvis Skaberen eksisterer, så er Han ikke en del af det skabte, dvs. Han er usanselig, da alt sanseligt er begrænset (af tid og rum).

4 2: Matematikken. Matematik er en abstrakt videnskab, der bl.a. beskæftiger sig en del med mængdeberegninger: 1 appelsin + 1 appelsin = 2 appelsiner. Skaberen kan ikke mængde defineres og derfor kan denne bevisførelse ikke bruges. 3: Logik. Logik kan bruges til at komme frem til en ønsket konklusion vha. 2 påstande, hvorefter man så "manipulerer sig til en ønsket konklusion. Logikken kan bruges og misbruges. Den kan bl.a. bruges indenfor matematikkens rammer, men kan ikke bruges i eksempelvis politik, eller skaberens eksistens. 4:Filosofi. Filosofi involverer antagelser der bruges til at udlede meninger og opfattelser, der ofte er for abstrakte og falske og derfor kan filosofi ikke bruges. Med andre ord, så er filosofi som at kaste med sten i mørke: Man ved ikke hvor man rammer. 5:Historie. Historie kan ikke bruges i denne sammenhæng. Vi har hørt at Isa (Jesus, AS) kan gå på vandet og helbrede de blinde og at Musa (Moses, AS) kunne forvandle en stav til en slange. At de virkelig kunne gøre disse, kan ikke bevises vha. historien, men enten ved at vi har sanset dette, eller vha. af et mirakel (f.eks. Koranen) der bekræfter det. 6:Blind tro Blind tro består af en følelsesmæssig sammenbinding mellem en person og hans/hendes tro. Denne kan ikke bruges til at opklare om hvorvidt skaberen eksisterer, eller ej. Man kan aldrig bevise sandheden om mennesket, livet og universet ved at påstå at man har set Jesus, eller ved at påstå at man tilhører et af Gud, udvalgt folk. Den eneste måde hvorpå man kan bevise/modbevise skaberens eksistens er som nævnt før, den rationelle tænkningsmetode. Tænkning opstår når mennesket modtager en information via en eller flere af sine fem sanser (syn, hørelse, smag, lugte og følesansning). Den modtagne information/realitet sammenkædes med en eller flere tidligere oplysninger og dermed opstår tænkning. Et eksempel herpå kan være en person der befinder sig i et laboratorium. Manden har ingen anelser om hvilke stoffer der er farlige og hvilke der er ufarlige med mindre at han har tidligere oplysninger om dem. Et andet eksempel kan være et 5 årigt barn, der kommer i den uheldige situation, at møde en tiger. Barnet har ingen tidligere oplysninger om at tigre og i det hele taget dyr i denne kategori, generelt er farlige, -men det har derimod tidligere oplysninger om den kælne kat som storesøster har hjemme i stuen.

5 Sansningen og sammenkædningen med de tidligere oplysninger barnet har om katte, vil gøre at barnet uden at være bange, vil gå over og klappe den store kat på hovedet. At modtage informationer udelukkende gennem sansning er ikke nok, da disse informationer vil forblive informationer vi hverken ville være i stand til at bedømme og/eller kunne forstå. Men den proces der gør at man sammenkæder den modtagne information med tidligere og bedømmelsen heraf, er tænkningsprocessen som er nøglen til forståelse og oprejsning. Det er den der gør at mennesket adskiller sig fra dyrene. Der er følgende 4 kriterier for at korrekt tænkning kan forekomme: 1: Realiteten Der skal være en realitet til stede (solen, en mælkekarton, en stemme, appelsinduft osv.). Dette hvadenten vi sanser den eller ej. 2: Sansning For at kunne bedømme realiteten, skal denne sanses med en (eller flere) af vore sanser, dvs. synet, hørelsen, lugtesansen, føle- og smagssansen. Endvidere kan sansning deles op i to former: 1. Bedømmelsen af realitet gennem direkte sansning. F.eks. kulde i fryser, berøring af varm kogeplade, lyd i koncertsal, smerte fra kniv, osv. 2. Bedømmelsen af realitet gennem sansning af dennes spor. F.eks fodspor der leder frem til at en person har været tilstede (uden at vi ved noget om personen), lyd fra et lukket rum, der bekræfter andre menneskers tilstedeværen uden at vi ved hvem de er og hvordan de ser ud, Ruin der bekræfter eksistensen af en ældgammel civilisation uden at man har direkte kendskab til den. 3: En normalt fungerende forstand For at kunne bedømme korrekt, er det nødvendigt at man er udstyret med en fungerende hjerne. Et to-årigt barn, en sindssyg person, er eksempler på mennesker hvis forstand ikke fungere normalt. 4: Tidligere oplysninger vedrørende realiteten For at kunne komme med en korrekt bedømmelse er det nødvendigt at være i besiddelse af tidligere oplysninger vedrørende realiteten. Hvis pigen i det nævnte eksempel havde været i besiddelse af tidligere oplysninger om tigre, havde hun vidst at hun ikke skulle klappe den på kinden og manden i laboratoriet ville være på herrens mark, hvis han begyndte at blande stoffer med hinanden, uden at være i besiddelse af tidligere oplysninger om dem.

6 Rationel tænkning er objektiv Den rationelle tænkning er baseret på realiteten sådan som den er. Den fokuserer udelukkende på de definitive aspekter af tingene og derfor vil der helle aldrig være tvivl om konklusionerne. Med andre ord, så beskæftiger den sig kun med hvad der er sandt og udelader al tvivl. Følgende regler skal tages i betragtning, før vi kan begynde at tackle det fundamentale spørgsmål om mennesket livet og universets eksistensgrundlag: 1: Vi skal kun beskæftige os med realiteten, sådan som mennesket altid har og altid vil forstå den som, under normale omstændigheder. Eksempler: Mælk er hvid og den vil forblive hvid under normale omstændigheder. Danmark ligger på planeten Jorden, Danmark ligger i Europa, Danmark ligger i Skandinavien, men Danmark ligger absolut ikke i Afrika. 2: Vi kan kun ledes frem til om hvorvidt mennesket, livet og universet er skabt af en skaber, eller ej. At overveje hvordan Skaberen ser ud, hvad Skaberen tænker osv. er irrelevant og skal komme fra skaberen selv. 3: Vi kan kun beskæftige os med de definitive aspekter af realiteten og skal se bort fra antagelser og uholdbare teorier og hypoteser. (hvad nu hvis..?.. - kunne man så sige..?.. - hvem har så..?). Det rationelle bevis på Eksistensen af Skaberen Universet kan enten være evigt, eller begrænset. Hvis noget er evigt, så har det ingen årsag haft og derfor skal det være uendeligt i dets omfang og uafhængigt. Hvis universet er uendeligt, så skal lyset der kommer fra stjernerne have haft uendelig tid til at nå frem og dermed ville der være uendelig meget lys og som konsekvens heraf, så vil der ingen mørke være. Dette er bestemt ikke tilfældet og derfor kan vi kun konkludere at universet er begrænset. Hvis universet, ligesom dets komponenter er begrænset, så er hele universet også underkastet naturens love, (såsom at der er en årsag til enhver hændelse), idet materialet ikke har en effekt på naturlovene, men tværtimod er underkastet dem. Dette ses udfra at alting er underkastet og bundet til naturlovene. Skulle det modsatte ske, at naturlove kunne ændres af materialet, så ville vi kunne se at naturlovene kan ændres, hvilket ikke er tilfældet. Der kan derfor kun være fire muligheder for eksistensen af universet og dets indhold: 1: Universet opstod ud af intet.

7 2: Universet er evigt eksisterende og består af komponenter der påvirker hinanden i en evig række. 3: Universet er selvforårsaget. 4: Universet blev forårsaget af en ubegrænset Skaber. Mulighed 1: Er forkastelig på grund af det uafviselige faktum om at der skal være en årsag til at noget opstår. Mulighed 2: Er forkastelig, idet vi ser at universets komponenter der udgør en del af universet, har haft en begyndelse og vil også have en slutning, uden selv at have bestemmelse på dette. Som nævnt før i teksten, vil vi være omgivet af et lyshav, hvis Universet er evigt eksisterende, idet lys der kommer fra stjernerne har haft uendelig lang tid til at nå os. Mulighed 3: At universet har forårsaget sig selv, er helt modsigende i forhold til realiteten. Dette betyder nemlig at universet, på samme tid, eksisterer og er non-eksistent. Mulighed 4: Denne mulighed er den eneste acceptable, hvor utroligt og fantastisk det end lyder. Dvs. universet og alle dets komponenter menneskler, dyr, planter, solsystemer, galakser, osv., - er forårsaget af en ekstern og uafhængig Skaber. For Skaberens eksistensgrundlag kan vi opstille følgende muligheder: 1: Han er skabt. 2: Han er selvskabt. 3: Han er evigteksisterende. Mulighed 1:Skaberen kan ikke være skabt, idet Han derfor er blevet frembragt af noget som Han afhænger af og derfor vil Han ikke være skaber, men derimod underlagt en større magt end Ham selv. Mulighed 2: Denne mulighed er forkastelig, da det vil betyde at skaberen er skabt af sig selv og skaber sig selv, hvilket er nonsens. Mulighed 3: Skaberen er evigt eksisterende, dvs. at Han hverken har haft en start eller en slutning. Dette er den mest rationelle og tungtvejende mulighed, idet det at skaberen er evigteksisterende betyder at Han ikke er underlagt andre magter og kræfter. Hvis det modsatte var til, dvs. at Han er underlagt en anden magt, ville det netop betyde at Han ikke er skaberen, men at der er en anden kraft bag. Nogle vil måske stille spørgsmålet, Hvem har så skabt skaberen, der skabte skaberen, der..? Hvis vi betragter skaber1, skaber2, skaber3, skaber4, og antager at skaber1 blev skabt af skaber2, som blev skabt af skaber3, osv, osv, osv.

8 - Alle disse rækker af "skabere" er alle blevet forårsaget, dvs. de tilhører alle MÆNGDEN AF BEGRÆNSEDE OG AFHÆNGIGE ELEMENTER og er derfor alle sammen SKABT af en UBEGRÆNSET, UAFHÆNGIG OG EVIGTEKSISTERENDE SKABER, som befinder sig uden for denne mængde. Efter rationelt, at have overvejet og bedømt universet og dets eksistensgrundlag, kan vi nu konkludere at hele universet og alle dets komponenter (galakser, solsystemer, mennesker, dyr og planter), er blevet skabt af en uafhængig og evigt eksisterende skaber, der er ubegrænset i sin formåen. Her stopper vi dog ikke, idet vi er skabt med en årsag, dvs. der er mening med vores eksistens. Denne mening skal nødvendigvis forklares og defineres af Skaberen. Det er udelukkende op til denne skaber, at definere meningen med vores eksistens og det forstandige menneske der har erkendt dette faktum, må forholde sig til denne mening. Vi kan ikke underkaste os andre end ham, idet alt andet er begrænset og afhænger af Skaberen og derfor giver det ingen mening at vi underkaster os en konge, en præsident, et idol, en bil, penge, menneskeskabt lovgivning, eller andet. En artikel vedrørende Koranen som miraklet der beviser Islams sandhed, er under udarbejdning og vil være at finde på siden snarest muligt, insha Allah. Kan Gud skabe en sten..? Et paradoksalt spørgsmål popper ofte frem på diverse internetsider. Spørgsmålet lyder således: - Kan Gud skabe en sten, som Han ikke kan bære, eller flytte rundt på? Dette spørgsmål er ment som en fælde, hvor der forsøges at skabe tvivl hos den man stiller spørgsmålet til. Spørgeren forventer at svaret enten bliver ja, eller nej. Svares der ja til spørgsmålet, så vil det altså betyde at Gud kan skabe noget, Han på trods af sin Almægtighed ikke kan bære! Et nej, betyder at Gud ikke kan skabe noget Han ikke kan bære..- og det vil altså sige at Han er begrænset i sin formåen..!? Spørgsmålet er forkert stillet og baserer sig faktisk på filosofi. Man diskuterer skaberen (spørgsmålet tager udgangspunkt i at Han eksisterer) og bruger sine egne begrænsede og subjektive betragtninger til at bedømme en af Hans attributter (ubegrænsethed i Sin Formåen). For det første, så er Skaberen Almægtig og Ubegrænset. Dvs. at det Han ønsker skal ske, vil ske og det Han ønsker ikke skal ske, vil ikke ske. Vi kan, som Hans skabninger, ikke sætte begrænsninger på Ham.

9 For det andet, hvorfra skal Gud løfte stenen og hvor skal Han stille den? Spørgsmålet ses at have en del mangler. Det er her værd også at bemærke at vægt ikke er et absolut fænomen. Sådan som spørgsmålet er stillet så kan det virke ret absurd. Det ville være det samme som at spørge om hvad der vejer mest i et vægtløst rum: En sten, eller en fjer..? For det tredje: At spørge om Gud kan skabe en sten Han ikke kan bære, vil være det samme som at spørge om andre absurde ting, såsom: At lave et fængsel Han ikke kan flygte fra.. -at slås imod sig selv -at bygge et hus Han kan bo i, eller måske at slå sig så hårdt at Han bliver bevidstløs! (Wa a udubillah!). Disse spørgsmål tager altså udgangspunkt i at Gud har menneskelige attributter. Det vil altså sige at Han lever, ligesom os, i en verden hvor Han f.eks. er underlagt tyngdekraften. Før at spørgsmålet kan besvares korrekt er det altså nødvendigt at man tager flere aspekter i betragtning, før det kan stilles.

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Behovet for Sendebud

Behovet for Sendebud Behovet for Sendebud Den islamiske aqeedah (livsanskuelse) er et veldefineret sæt af ideer om eksistensen af mennesket, livet og universet. Denne aqeedah behandler den første og mest fundamentale ide,

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Menneskets Natur Del -

Menneskets Natur Del - Menneskets Natur - 1. Del - At forstå menneskets natur er essentielt for mennesket, muslim såvel som ikke muslim, da mennesket i sin søgen efter sandheden tit begår fejl i måden, hvorpå det tænker. Ligeledes

Læs mere

Er Det Bare et Tegn?

Er Det Bare et Tegn? Er Det Bare et Tegn? Bismillahir Rahmanir Raheem Enhver, der tager en oversættelse af Qur anen, eller endda den arabiske original, vil opdage, at ordet Ayah er brugt mange gange. Dette ord, som også er

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

ISLAM : EN RELIGION ELLER EN IDEOLOGI

ISLAM : EN RELIGION ELLER EN IDEOLOGI ISLAM : EN RELIGION ELLER EN IDEOLOGI I midten af det sidste århundrede førte Vesten en kulturel og intellektuel invasion i den islamiske verden, som skulle være et alternativ til den flere århundrede

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (kap. 18, v. 31-43): Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

At undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension

At undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension At undre sig over det forunderlige Den religiøse dimension Verdens orden fører til undren Det fysiske virkelighed er ordnet i naturlove og kan udtrykkes som den smukkeste matematik Den biologiske virkelighed

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse.

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 22. JANUAR 2017 3. SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 5. Mos. 10,17-21; Rom. 12,16b-21; Matth. 8,1-13 Salmer: 739,52,365,582,400 Herre Jesus, kom at røre mig ved din den

Læs mere

Sig: Og hos Allah er det perfekte bevis og argument, og havde Han ønsket det, så ville Han visselig have vejledt jer alle sammen.

Sig: Og hos Allah er det perfekte bevis og argument, og havde Han ønsket det, så ville Han visselig have vejledt jer alle sammen. Al-Qada Wal-Qadar Dette emne opstod på grund af muslimernes kontakt med de græske filosoffer, som fremlagde spørgsmål såsom, Handler mennesket ifølge fri vilje, eller tvinger Allah mennesket til at handle?

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kampen om verdensreligionerne. Nedenfor finder du ordkort og opgaveplade i to versioner en let

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Tema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Hvordan Hvorfor Myter selvstændig naturvidenskab naturlove verdensanskuelse fysiske psykologiske

Tema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Hvordan Hvorfor Myter selvstændig naturvidenskab naturlove verdensanskuelse fysiske psykologiske Tema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Du skal kunne forklare, hvad begreberne tro og viden hver især betyder, - hvad de hver især be-griber af virkeligheden. Hvad er de vigtigste forskelle på

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud: Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 5 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

HADITH & USUL AL-HADITH

HADITH & USUL AL-HADITH HADITH & USUL AL-HADITH Underviser: Hafiza Aqsa Mushtaq 26. august 2017 E-mail: aqsa@saifi.dk Fahm al-din (2017, 2. halvår), al-jāmiʿah al-muḥammadiyyah al-saifiyyah Sarfrāz al-ulūm Tlf.: 30 58 30 30 E-mail:

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217 Vi har taget en masse bøger med i dag. Det er meget forskellige bøger. Der er bøger, som er brugs-bøger; det er umiddelbart indlysende, hvad funktionen af dem er. Andre er mere udfordrende for læseren,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække

Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 4. januar 2015 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 362: Gør dig nu rede,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Den religiøse dimension

Den religiøse dimension Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Kaptajnen råber: "Johnson", hvorefter Johnson tager et skridt frem og siger: "Javel, hr. kaptajn"

Kaptajnen råber: Johnson, hvorefter Johnson tager et skridt frem og siger: Javel, hr. kaptajn Lektion 5 Tro Tro og konsekvens Alle mennesker tror på noget. På sig selv, på andre eller på Gud? Men hvor sidder troen henne? I hjernen eller hjertet? Er det naivt eller nødvendigt at tro? Hvordan er

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Salmer: Lihme , 289, 260, 24, Rødding 10.30: 392, 305, 289, 260, 438, 477, 24

Salmer: Lihme , 289, 260, 24, Rødding 10.30: 392, 305, 289, 260, 438, 477, 24 Tekster: Sl 19,2-7, Ef 4,1-6, Luk 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00 736, 289, 260, 24, Rødding 10.30: 392, 305, 289, 260, 438, 477, 24 Jeg var en gang på fisketur sammen med min søn og min svoger. Vi skulle fiske

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 6 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

Profetens formål med Daw'ah i Mekkah

Profetens formål med Daw'ah i Mekkah Profetens formål med Daw'ah i Mekkah Det egentlige formål med Profetens (saaws) Da wah i Mekka vedbliver med at skabe spekulation og forvirring iblandt nogle Muslimer. Mange individer og bevægelser tror,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Gudstjeneste i Melbourne d. 10. februar 2019 sidste søndag efter helligtrekonger

Gudstjeneste i Melbourne d. 10. februar 2019 sidste søndag efter helligtrekonger Gudstjeneste i Melbourne d. 10. februar 2019 sidste søndag efter helligtrekonger Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium, som evangelisten Matthæus skriver: Seks dage efter tog Jesus Peter og

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

hjulpet dem. Men Jesus tvister fortællingen, og tvinger den lovkyndige til at pege på samaritaneren som en, der skal elskes.

hjulpet dem. Men Jesus tvister fortællingen, og tvinger den lovkyndige til at pege på samaritaneren som en, der skal elskes. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. sept. 2017 HØST Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: 3 Mos 19,1-2+9-18; Gal 2,16-21; Luk 10,23-37 Salmer: SK: Nu går vi glad * 447 * 730 * 729 * 728 LL: Nu

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

I Allahs navn, den mest Nådige og mest Barmhjertige.

I Allahs navn, den mest Nådige og mest Barmhjertige. I Allahs navn, den mest Nådige og mest Barmhjertige. En af de største problemstillinger vi står med i dag, som er med til at skabe forvirring blandt mange muslimer, er folk som holder fast i deres holdninger

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Lihme Nu går solen sin vej, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 775 Der står et slot

Lihme Nu går solen sin vej, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 775 Der står et slot Tekster: 5 Mos 24,17-22; Rom 14,7-13; Matt 5,43-48 Salmer: Rødding 10.30 747 Lysets engel, 289 Nu bede vi den Helligånd, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 438 Hellig,

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter:

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: Ayaat efter Overskrifter Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: 1. Ummahs Enhed 2. Qur anen 3. Da wahs Vigtighed 4. Prøverne i denne Verden 5. Tawakkul 6. Sunnah 7. Nasr

Læs mere