Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Informationspjece

Transkript

1 Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Informationspjece Undervisningsministeriet

2 Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Informationspjece 1.udgave, 1. oplag, maj 2001, stk. ISBN (WWW) Udgivet af Undervisningsministeriet Pjecen kan frit hentes fra ministeriets web-server på adressen Tryk: Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.

3 Indhold 5 Indledning 7 Reformens indhold 7 Ensartet uddannelseslængde 7 SU 7 Semesterstruktur & ETCS-systemet 8 Professionsbachelortitlen 8 Professions og udviklingsbasering 8 Forskningstilknytning 9 Bacheloropgave 9 Videreuddannelse/suppleringsuddannelse 9 Overgangsordninger 10 Tværfaglighed & valgfag 10 Klinisk undervisning 11 Ansvaret for uddannelsen 11 Opkvalificering af underviserne i den teoretiske del af uddannelsen 12 Opkvalificering af underviserne i den kliniske del af uddannelsen (praktikvejlederuddannelse) 12 Udgiftsneutralitet 13 Implementering af reformen 15 Relevante adresser 3

4 Indledning Den hastige videnskabelige og teknologiske udvikling bevirker, at viden hurtig forældes, hvorfor evne og vilje til hele tiden at lære nyt, at omstille sig og ændre opfattelse af egen faglighed bliver afgørende. Således bliver der stillet større og større krav til evne til nytænkning, omstilling og livslang læring. De enkelte faggrupper stilles dagligt overfor komplekse problemstillinger, som fordrer såvel fagspecifikke kvalifikationer på et højt niveau som mere brede almene og personlige kompetencer. Der sker ændringer i sundheds- og sygdomsbilledet bl.a. som følge af en ændret alderssammensætning i befolkningen, ændrede miljøfaktorer og ændrede levevilkår og levevaner, men også på grund af udviklingen i den medicinske teknologi og deraf følgende nye diagnosticerings, pleje- og behandlingsmetoder. Der stilles øgede krav om effektivitet og om sammenhæng og kontinuitet i undersøgelser, behandling og pleje. Arbejdsgangene skal være effektive, rationelle og økonomisk rentable og organiseres, så de følger den enkelte patient. Øget anvendelse af og kvalifikationer inden for teknologi og nye behandlingsmetoder er en forudsætning for denne udvikling. Samtidig med effektivitetskravene øges kravene til kvalitet og kvalitetsudvikling. De øgede krav stilles fra politisk side, fra faggruppernes side og ikke mindst fra en stadig mere informeret og kvalitetssøgende befolkning. Kerneydelserne skal tilbydes på et kvalitativt højt fagligt og servicemæssigt niveau. Tværfaglighed er et nøgleord i udviklingen. Tværfaglighed indebærer foruden et solidt fagligt fundament, krav til den enkeltes samarbejds- og kommunikationsevne, kreativitet og selvstændighed. 5

5 Reformen af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser skal netop ses i lyset af ovenstående. Selve arbejdet med reformen af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser startede i umiddelbar forlængelse af de evalueringer af uddannelserne, som blev gennemført i midten og slutningen af 1990 erne og vedrører uddannelserne til sygeplejerske, radiograf, jordemoder, ergoterapeut, fysioterapeut og bioanalytiker. Det overordnede formål med reformen er at fremme en kvalitetsmæssig udvikling i uddannelserne og at sikre et tæt dynamisk samspil mellem teori og praksis i selve uddannelsesforløbet, så der skabes kompetencer hos de færdiguddannede, der danner et godt fagligt grundlag for en umiddelbar overgang til erhvervsmæssig beskæftigelse. Reformen træder i kraft 1. september Denne informationspjece er udarbejdet i samarbejde med Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Sundhedskartellet/Dansk Sygeplejeråd og har til formål at give et overblik over de elementer, som udgør reformen. Pjecen henvender sig til alle, der har særlig interesse for uddannelser inden for sundhedssektoren. For mere detaljerede og specifikke oplysninger om reformen findes der sidst i pjecen en oversigt over relevante adresser. 6

6 Reformens indhold Ensartet uddannelseslængde Et væsentligt element i reformen har været at skabe en mere ensartet struktur for de mellemlange videregående sundhedsuddannelser herunder også at skabe mere ensartede vilkår for de studerende. Efter reformen har alle uddannelserne således en ensartet længde på 3½ år. Det betyder at fire af uddannelserne (ergoterapeut, fysioterapeut, radiograf og jordemoder) bliver forlænget med ½ år, og at sygeplejerskeuddannelsen bliver forkortet med tre måneder. Bioanalytikeruddannelsen forbliver 3½ år. SU Med reformen gøres de økonomiske vilkår ens for alle studerende, idet alle uddannelserne fremover vil være SU-berettigede såvel under den teoretiske undervisning som i den kliniske undervisning. Semesterstruktur & ECTS-systemet Semesterstruktur indføres på alle uddannelserne. Det sker bl.a. for at give de studerende samme muligheder for og tid til fordybelse i uddannelsen som studerende ved andre videregående uddannelser. Alle uddannelserne får således et omfang svarende til syv semestre. Som noget nyt opgøres omfanget ved hjælp af ECTS-systemet (European Credit Transfer System). Uddannelsernes samlede længde svarer til 210 ECTS-point. Ét semester svarer herefter til 30 ECTS-point, som igen svarer til en studerendes fuldtidsstudium i et halvt år. Rent praktisk betyder det, at længden af et semester (målt i uger eller timer) kan variere både fra semester til semester, fra skole til skole og fra uddannelse til uddannelse. Af bekendtgørelserne for uddannelserne fremgår det, 7

7 at et semester kan variere mellem 18 og 24 uger. Længden vil i de enkelte tilfælde afhænge af tilrettelæggelsesmulighederne både på skolerne og på de kliniske undervisningssteder. Professionsbachelortitlen De mellemlange videregående sundhedsuddannelser vil efter reformen få tildelt professionsbachelortitlen. Titlen er ikke et direkte resultat af reformen, idet bestemmelserne herom er fastsat i Bek som er udstedt i henhold til L (MVUloven). Titlen er både et kvalitetsstempel og en niveauangivelse, og signalerer først og fremmest, at de nye uddannelser er på niveau med - men samtidig forskellig fra - bacheloruddannelserne på universiteterne, idet professionsbacheloruddannelserne indeholder en større grad af erhvervs- og praksisorientering. Undervisningens videngrundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. Professions og udviklingsbasering Ved professions- og udviklingsbasering forstås, at der i undervisningen inddrages erfaringer fra praksis, viden om centrale tendenser i professionen samt viden om metoder til at udvikle professionen og udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. Det betyder, at teoretiske og praksis/kliniske elementer med et professionsorienteret sigte skal kombineres, således at centrale områder i professionen er indeholdt i uddannelsens kundskabsgrundlag. Forskningstilknytning Ved forskningstilknytning forstås, at der i undervisningen inddrages resultater af national og international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny viden. 8

8 Bacheloropgave De studerende skal udarbejde en bacheloropgave sidst i uddannelsesforløbet. Opgaven skal have et omfang på 20 ECTSpoint, og emnet er valgfrit, men skal dog godkendes af institutionen. Såfremt der er mulighed for det, kan opgaven udarbejdes med udgangspunkt i en klinisk problemstilling. Videreuddannelse/suppleringsuddannelse Det er den optagende institution, der fastsætter optagelsesbetingelserne, og behovet for supplerende uddannelse afhænger af, hvilken uddannelse, der søges ind på. Dette er i øvrigt også tilfældet for bachelorer uddannet fra universiteterne. Opgraderingen af uddannelserne til bachelorniveau er derfor ikke ensbetydende med direkte adgang til alle universiteternes kandidatuddannelser. Ved en række af de kandidatuddannelser, der specielt retter sig mod de mellemlange videregående sundhedsuddannelser (f.eks. cand.cur.-uddannelsen og de tværfaglige kandidatuddannelser), har det hidtil været en betingelse for optagelse, at de studerende har gennemført en suppleringsuddannelse af ét års varighed. Med den nu gennemførte opgradering af de mellemlange sundhedsuddannelser må det forudses, at behovet for supplerende uddannelse for professionsbachelorer vil mindskes betydeligt eller eventuelt helt bortfalde. Efter- og videreuddannelsesmulighederne skal endvidere ses i sammenhæng med den igangværende udbygning af voksen- og efteruddannelsessystemet på diplom- og masterniveau. Overgangsordninger Professionsbachelortitlen vil udelukkende kunne tildeles færdiguddannede fra de nye uddannelser. Det vil således ikke være muligt for allerede færdiguddannede at tage supplerende kurser og derved opnå bachelortitlen. 9

9 For studerende, som har påbegyndt men endnu ikke afsluttet deres uddannelse, vil der dog blive etableret overgangsordninger, som vil muliggøre, at disse studerende opnår professionsbachelortitlen. De studerende vil her overgå til SU-finansiering svarende til ny ordning, hvilket betyder, at praktikvederlaget bortfalder. Bestemmelserne for overgangsordningerne skal specificeres i skolernes studieordninger. Tværfaglighed & valgfag Tværfaglighed er et nøgleord i reformen. Derfor er det fastsat i de nye bekendtgørelser, at der i uddannelserne indgår tværfaglige elementer svarende til mindst 8 ECTS-point, der skal indgå i såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst én af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen. Det er vigtigt at understrege, at tværfaglighed ikke er det samme som samlæsning. Det kán være tilfældet, men meningen er, at de forskellige personalegrupper skal opnå øget kendskab til hinandens områder for derved at forbedre samarbejdet til gavn for først og fremmest patienterne. Som noget nyt indgår der i uddannelserne en valgfri del svarende til op til 30 ECTS-point. Heri medregnes dog bacheloropgaven, der som før nævnt er valgfri, men som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning/praktikken skal tilrettelægges med et uddannelsesmæssigt sigte. Det betyder, at den kliniske undervisning organiseres omkring en række fastlagte mål, således at de studerende indgår i arbejdsfunktioner, der har relation til disse uddannelsesmål. Samtidig skal der være progression i den kliniske undervisning, som gør, at de studerende gennemgår en uddannelsesproces, hvor de i begyndelsen er observerende, reflekterende og deltagende for 10

10 til slut at være selvstændigt udøvende. Den kliniske uddannelse tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions virksomhedsområde og kompetencebehov. De studerendes arbejde i den kliniske del af uddannelsen har altid haft en værdi, og det vil den også have i fremtiden. Denne værdi vil blive højere, jo længere hen i uddannelsen den studerende kommer. Uddannelserne skal karakteriseres af et tæt dynamisk samspil mellem teori og praksis i selve uddannelsesforløbet, så der skabes kompetencer hos de færdiguddannede, der danner et godt fagligt grundlag for en umiddelbar overgang til erhvervsmæssig beskæftigelse. Ansvaret for uddannelsen Som i den nuværende uddannelse er det fortsat rektor, der har ansvaret for den samlede uddannelse set under ét. Skolen er ansvarlig for den samlede uddannelse og for udarbejdelse af studieordninger, der fastlægger målene i praktikken. Opkvalificering af underviserne i den teoretiske del af uddannelsen Indførelse af professionsbachelortitlen medfører øgede krav til undervisernes faglige kvalifikationer og formelle kompetencer. Lærerkvalifikationer handler dog om mere end faglighed. Det handler også om pædagogiske og organisatoriske kvalifikationer. En dygtig lærer er en lærer, som bringer disse kvalifikationer i spil, så de studerende modtager en udbytterig undervisning. Derfor er det med reformen vedtaget, at fastansatte lærere, der underviser på uddannelsens teoretiske del, skal have akademisk uddannelse på master- eller kandidatniveau. 11

11 I reformen er der afsat midler til opkvalificering af de teoretiske lærere til masterniveau svarende til ét år på fuld tid. Der er afsat midler til: at dække udgifter til erstatningsarbejdskraft for halvdelen af uddannelsen at de studerende (teorilærerne) har ret til at modtage statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i 8 uger under specialeskrivningen. Opkvalificering af underviserne i den kliniske del af uddannelsen (praktikvejlederuddannelse) De enkelte uddannelser skal give de studerende inden for det enkelte uddannelsesområde teoretiske og praktiske kvalifikationer på et højt fagligt niveau og give grundlag for umiddelbar udøvelse af en erhvervsfunktion. Det forudsættes, at lærerne på uddannelsesinstitutionerne har indsigt i den pågældende professions praksisvirksomhed. Tilsvarende skal praktikvejlederne på arbejdsstedet have en baggrund, der gør, at de systematisk, målrettet og velbegrundet kan vejlede og bedømme de studerende i praktikforløb, der spænder fra det observerende til det selvstændigt udøvende. Der er i reformen afsat midler til at styrke praktikvejledernes uddannelsesmæssige baggrund. Der vil blive etableret en praktikvejlederuddannelse svarende til et delelement på niveau med en pædagogisk diplomuddannelse, og der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse for uddannelsen. De enkelte elementer i praktikvejlederuddannelsen er: at uddannelsen er fastsat til 1/6 årsværk at de studerende (praktikvejlederne) under uddannelse har ret til at modtage statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) at udgifterne til forskellen mellem den normale løn og SVU'en dækkes af de midler, der er afsat i reformen. 12

12 Udgiftsneutralitet Det er en forudsætning, at reformen gennemføres udgiftsneutralt på landsplan. Sparet elevløn anvendes til finansiering af SU og kvalitetsforbedringer gennem opkvalificering af lærere og praktikvejledere samt til en styrket koordination mellem teori og praktik. Trods udgiftsneutralitet på landsplan medfører dette nødvendigvis ikke, at der er udgiftsneutralitet på lokalt plan. Her må det vurderes på hvilke områder, der særligt er brug for at opruste i forhold til dé uddannelsespolitiske forudsætninger, der ligger til grund for reformen og økonomien. Denne vurdering må ske samlet for praktikken og teorien. Det er en central forudsætning for reformen, både uddannelsespolitisk og økonomisk, at de studerende deltager i arbejdsfunktioner udfra fastlagte mål i den kliniske undervisning, og at dette har en værdi. Med hensyn til overgangsordningerne tilstræbes det, at de tilrettelægges på en sådan måde, at de bliver udgiftsneutrale. Implementering af reformen Implementeringen af reformen vil blive fulgt løbende, således at den ønskede kvalitetsforbedring sikres. I den forbindelse er der mellem de involverede parter enighed om at afholde årlige statusmøder, hvor udviklingen på området nærmere kan diskuteres. 13

13 14

14 Relevante adresser Amtsrådsforeningen Dampfærgevej København Telefon: E-post: Internet-adresse: Kommunernes Landsforening Gyldenløvesgade København V Telefon: E-post: kl@kl.dk Internet-adresse: Hovedstadens Sygehusfællesskab H:S Direktionen Bredgade København K Telefon: E-post: hs_direktionen@hsd.hosp.dk Internet-adresse: Sundhedskartellet Vimmelskaftet København K Telefon: E-post: shk@sundheds-kartellet.dk Internet-adresse: Dansk Sygeplejeråd Vimmelskaftet København K Telefon: E-post: dsr@dsr.dk Internet-adresse: 15

15 Danske Bioanalytikere Nørre Voldgade København K Telefon: E-post: dbio@dbio.dk Internet-adresse: Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Telefon: E-post: df@danske-fysioterapeuter.dk Internet-adresse: Den Almindelige Danske Jordemoderforening Nørre Voldgade København K Telefon: E-post: sek@jordemoderforeningen.dk Internet-adresse: Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade København K Telefon: E-post: etf@etf.dk Internet-adresse: Foreningen af Radiografer i Danmark H. C. Ørstedsvej 70, 2tv Frederiksberg C Telefon: E-post: frd@radiograf.dk Internet-adresse: 16