Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Informationspjece

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Informationspjece"

Transkript

1 Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Informationspjece Undervisningsministeriet

2 Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Informationspjece 1.udgave, 1. oplag, maj 2001, stk. ISBN (WWW) Udgivet af Undervisningsministeriet Pjecen kan frit hentes fra ministeriets web-server på adressen Tryk: Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.

3 Indhold 5 Indledning 7 Reformens indhold 7 Ensartet uddannelseslængde 7 SU 7 Semesterstruktur & ETCS-systemet 8 Professionsbachelortitlen 8 Professions og udviklingsbasering 8 Forskningstilknytning 9 Bacheloropgave 9 Videreuddannelse/suppleringsuddannelse 9 Overgangsordninger 10 Tværfaglighed & valgfag 10 Klinisk undervisning 11 Ansvaret for uddannelsen 11 Opkvalificering af underviserne i den teoretiske del af uddannelsen 12 Opkvalificering af underviserne i den kliniske del af uddannelsen (praktikvejlederuddannelse) 12 Udgiftsneutralitet 13 Implementering af reformen 15 Relevante adresser 3

4 Indledning Den hastige videnskabelige og teknologiske udvikling bevirker, at viden hurtig forældes, hvorfor evne og vilje til hele tiden at lære nyt, at omstille sig og ændre opfattelse af egen faglighed bliver afgørende. Således bliver der stillet større og større krav til evne til nytænkning, omstilling og livslang læring. De enkelte faggrupper stilles dagligt overfor komplekse problemstillinger, som fordrer såvel fagspecifikke kvalifikationer på et højt niveau som mere brede almene og personlige kompetencer. Der sker ændringer i sundheds- og sygdomsbilledet bl.a. som følge af en ændret alderssammensætning i befolkningen, ændrede miljøfaktorer og ændrede levevilkår og levevaner, men også på grund af udviklingen i den medicinske teknologi og deraf følgende nye diagnosticerings, pleje- og behandlingsmetoder. Der stilles øgede krav om effektivitet og om sammenhæng og kontinuitet i undersøgelser, behandling og pleje. Arbejdsgangene skal være effektive, rationelle og økonomisk rentable og organiseres, så de følger den enkelte patient. Øget anvendelse af og kvalifikationer inden for teknologi og nye behandlingsmetoder er en forudsætning for denne udvikling. Samtidig med effektivitetskravene øges kravene til kvalitet og kvalitetsudvikling. De øgede krav stilles fra politisk side, fra faggruppernes side og ikke mindst fra en stadig mere informeret og kvalitetssøgende befolkning. Kerneydelserne skal tilbydes på et kvalitativt højt fagligt og servicemæssigt niveau. Tværfaglighed er et nøgleord i udviklingen. Tværfaglighed indebærer foruden et solidt fagligt fundament, krav til den enkeltes samarbejds- og kommunikationsevne, kreativitet og selvstændighed. 5

5 Reformen af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser skal netop ses i lyset af ovenstående. Selve arbejdet med reformen af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser startede i umiddelbar forlængelse af de evalueringer af uddannelserne, som blev gennemført i midten og slutningen af 1990 erne og vedrører uddannelserne til sygeplejerske, radiograf, jordemoder, ergoterapeut, fysioterapeut og bioanalytiker. Det overordnede formål med reformen er at fremme en kvalitetsmæssig udvikling i uddannelserne og at sikre et tæt dynamisk samspil mellem teori og praksis i selve uddannelsesforløbet, så der skabes kompetencer hos de færdiguddannede, der danner et godt fagligt grundlag for en umiddelbar overgang til erhvervsmæssig beskæftigelse. Reformen træder i kraft 1. september Denne informationspjece er udarbejdet i samarbejde med Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Sundhedskartellet/Dansk Sygeplejeråd og har til formål at give et overblik over de elementer, som udgør reformen. Pjecen henvender sig til alle, der har særlig interesse for uddannelser inden for sundhedssektoren. For mere detaljerede og specifikke oplysninger om reformen findes der sidst i pjecen en oversigt over relevante adresser. 6

6 Reformens indhold Ensartet uddannelseslængde Et væsentligt element i reformen har været at skabe en mere ensartet struktur for de mellemlange videregående sundhedsuddannelser herunder også at skabe mere ensartede vilkår for de studerende. Efter reformen har alle uddannelserne således en ensartet længde på 3½ år. Det betyder at fire af uddannelserne (ergoterapeut, fysioterapeut, radiograf og jordemoder) bliver forlænget med ½ år, og at sygeplejerskeuddannelsen bliver forkortet med tre måneder. Bioanalytikeruddannelsen forbliver 3½ år. SU Med reformen gøres de økonomiske vilkår ens for alle studerende, idet alle uddannelserne fremover vil være SU-berettigede såvel under den teoretiske undervisning som i den kliniske undervisning. Semesterstruktur & ECTS-systemet Semesterstruktur indføres på alle uddannelserne. Det sker bl.a. for at give de studerende samme muligheder for og tid til fordybelse i uddannelsen som studerende ved andre videregående uddannelser. Alle uddannelserne får således et omfang svarende til syv semestre. Som noget nyt opgøres omfanget ved hjælp af ECTS-systemet (European Credit Transfer System). Uddannelsernes samlede længde svarer til 210 ECTS-point. Ét semester svarer herefter til 30 ECTS-point, som igen svarer til en studerendes fuldtidsstudium i et halvt år. Rent praktisk betyder det, at længden af et semester (målt i uger eller timer) kan variere både fra semester til semester, fra skole til skole og fra uddannelse til uddannelse. Af bekendtgørelserne for uddannelserne fremgår det, 7

7 at et semester kan variere mellem 18 og 24 uger. Længden vil i de enkelte tilfælde afhænge af tilrettelæggelsesmulighederne både på skolerne og på de kliniske undervisningssteder. Professionsbachelortitlen De mellemlange videregående sundhedsuddannelser vil efter reformen få tildelt professionsbachelortitlen. Titlen er ikke et direkte resultat af reformen, idet bestemmelserne herom er fastsat i Bek som er udstedt i henhold til L (MVUloven). Titlen er både et kvalitetsstempel og en niveauangivelse, og signalerer først og fremmest, at de nye uddannelser er på niveau med - men samtidig forskellig fra - bacheloruddannelserne på universiteterne, idet professionsbacheloruddannelserne indeholder en større grad af erhvervs- og praksisorientering. Undervisningens videngrundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. Professions og udviklingsbasering Ved professions- og udviklingsbasering forstås, at der i undervisningen inddrages erfaringer fra praksis, viden om centrale tendenser i professionen samt viden om metoder til at udvikle professionen og udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. Det betyder, at teoretiske og praksis/kliniske elementer med et professionsorienteret sigte skal kombineres, således at centrale områder i professionen er indeholdt i uddannelsens kundskabsgrundlag. Forskningstilknytning Ved forskningstilknytning forstås, at der i undervisningen inddrages resultater af national og international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny viden. 8

8 Bacheloropgave De studerende skal udarbejde en bacheloropgave sidst i uddannelsesforløbet. Opgaven skal have et omfang på 20 ECTSpoint, og emnet er valgfrit, men skal dog godkendes af institutionen. Såfremt der er mulighed for det, kan opgaven udarbejdes med udgangspunkt i en klinisk problemstilling. Videreuddannelse/suppleringsuddannelse Det er den optagende institution, der fastsætter optagelsesbetingelserne, og behovet for supplerende uddannelse afhænger af, hvilken uddannelse, der søges ind på. Dette er i øvrigt også tilfældet for bachelorer uddannet fra universiteterne. Opgraderingen af uddannelserne til bachelorniveau er derfor ikke ensbetydende med direkte adgang til alle universiteternes kandidatuddannelser. Ved en række af de kandidatuddannelser, der specielt retter sig mod de mellemlange videregående sundhedsuddannelser (f.eks. cand.cur.-uddannelsen og de tværfaglige kandidatuddannelser), har det hidtil været en betingelse for optagelse, at de studerende har gennemført en suppleringsuddannelse af ét års varighed. Med den nu gennemførte opgradering af de mellemlange sundhedsuddannelser må det forudses, at behovet for supplerende uddannelse for professionsbachelorer vil mindskes betydeligt eller eventuelt helt bortfalde. Efter- og videreuddannelsesmulighederne skal endvidere ses i sammenhæng med den igangværende udbygning af voksen- og efteruddannelsessystemet på diplom- og masterniveau. Overgangsordninger Professionsbachelortitlen vil udelukkende kunne tildeles færdiguddannede fra de nye uddannelser. Det vil således ikke være muligt for allerede færdiguddannede at tage supplerende kurser og derved opnå bachelortitlen. 9

9 For studerende, som har påbegyndt men endnu ikke afsluttet deres uddannelse, vil der dog blive etableret overgangsordninger, som vil muliggøre, at disse studerende opnår professionsbachelortitlen. De studerende vil her overgå til SU-finansiering svarende til ny ordning, hvilket betyder, at praktikvederlaget bortfalder. Bestemmelserne for overgangsordningerne skal specificeres i skolernes studieordninger. Tværfaglighed & valgfag Tværfaglighed er et nøgleord i reformen. Derfor er det fastsat i de nye bekendtgørelser, at der i uddannelserne indgår tværfaglige elementer svarende til mindst 8 ECTS-point, der skal indgå i såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst én af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen. Det er vigtigt at understrege, at tværfaglighed ikke er det samme som samlæsning. Det kán være tilfældet, men meningen er, at de forskellige personalegrupper skal opnå øget kendskab til hinandens områder for derved at forbedre samarbejdet til gavn for først og fremmest patienterne. Som noget nyt indgår der i uddannelserne en valgfri del svarende til op til 30 ECTS-point. Heri medregnes dog bacheloropgaven, der som før nævnt er valgfri, men som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning/praktikken skal tilrettelægges med et uddannelsesmæssigt sigte. Det betyder, at den kliniske undervisning organiseres omkring en række fastlagte mål, således at de studerende indgår i arbejdsfunktioner, der har relation til disse uddannelsesmål. Samtidig skal der være progression i den kliniske undervisning, som gør, at de studerende gennemgår en uddannelsesproces, hvor de i begyndelsen er observerende, reflekterende og deltagende for 10

10 til slut at være selvstændigt udøvende. Den kliniske uddannelse tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions virksomhedsområde og kompetencebehov. De studerendes arbejde i den kliniske del af uddannelsen har altid haft en værdi, og det vil den også have i fremtiden. Denne værdi vil blive højere, jo længere hen i uddannelsen den studerende kommer. Uddannelserne skal karakteriseres af et tæt dynamisk samspil mellem teori og praksis i selve uddannelsesforløbet, så der skabes kompetencer hos de færdiguddannede, der danner et godt fagligt grundlag for en umiddelbar overgang til erhvervsmæssig beskæftigelse. Ansvaret for uddannelsen Som i den nuværende uddannelse er det fortsat rektor, der har ansvaret for den samlede uddannelse set under ét. Skolen er ansvarlig for den samlede uddannelse og for udarbejdelse af studieordninger, der fastlægger målene i praktikken. Opkvalificering af underviserne i den teoretiske del af uddannelsen Indførelse af professionsbachelortitlen medfører øgede krav til undervisernes faglige kvalifikationer og formelle kompetencer. Lærerkvalifikationer handler dog om mere end faglighed. Det handler også om pædagogiske og organisatoriske kvalifikationer. En dygtig lærer er en lærer, som bringer disse kvalifikationer i spil, så de studerende modtager en udbytterig undervisning. Derfor er det med reformen vedtaget, at fastansatte lærere, der underviser på uddannelsens teoretiske del, skal have akademisk uddannelse på master- eller kandidatniveau. 11

11 I reformen er der afsat midler til opkvalificering af de teoretiske lærere til masterniveau svarende til ét år på fuld tid. Der er afsat midler til: at dække udgifter til erstatningsarbejdskraft for halvdelen af uddannelsen at de studerende (teorilærerne) har ret til at modtage statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i 8 uger under specialeskrivningen. Opkvalificering af underviserne i den kliniske del af uddannelsen (praktikvejlederuddannelse) De enkelte uddannelser skal give de studerende inden for det enkelte uddannelsesområde teoretiske og praktiske kvalifikationer på et højt fagligt niveau og give grundlag for umiddelbar udøvelse af en erhvervsfunktion. Det forudsættes, at lærerne på uddannelsesinstitutionerne har indsigt i den pågældende professions praksisvirksomhed. Tilsvarende skal praktikvejlederne på arbejdsstedet have en baggrund, der gør, at de systematisk, målrettet og velbegrundet kan vejlede og bedømme de studerende i praktikforløb, der spænder fra det observerende til det selvstændigt udøvende. Der er i reformen afsat midler til at styrke praktikvejledernes uddannelsesmæssige baggrund. Der vil blive etableret en praktikvejlederuddannelse svarende til et delelement på niveau med en pædagogisk diplomuddannelse, og der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse for uddannelsen. De enkelte elementer i praktikvejlederuddannelsen er: at uddannelsen er fastsat til 1/6 årsværk at de studerende (praktikvejlederne) under uddannelse har ret til at modtage statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) at udgifterne til forskellen mellem den normale løn og SVU'en dækkes af de midler, der er afsat i reformen. 12

12 Udgiftsneutralitet Det er en forudsætning, at reformen gennemføres udgiftsneutralt på landsplan. Sparet elevløn anvendes til finansiering af SU og kvalitetsforbedringer gennem opkvalificering af lærere og praktikvejledere samt til en styrket koordination mellem teori og praktik. Trods udgiftsneutralitet på landsplan medfører dette nødvendigvis ikke, at der er udgiftsneutralitet på lokalt plan. Her må det vurderes på hvilke områder, der særligt er brug for at opruste i forhold til dé uddannelsespolitiske forudsætninger, der ligger til grund for reformen og økonomien. Denne vurdering må ske samlet for praktikken og teorien. Det er en central forudsætning for reformen, både uddannelsespolitisk og økonomisk, at de studerende deltager i arbejdsfunktioner udfra fastlagte mål i den kliniske undervisning, og at dette har en værdi. Med hensyn til overgangsordningerne tilstræbes det, at de tilrettelægges på en sådan måde, at de bliver udgiftsneutrale. Implementering af reformen Implementeringen af reformen vil blive fulgt løbende, således at den ønskede kvalitetsforbedring sikres. I den forbindelse er der mellem de involverede parter enighed om at afholde årlige statusmøder, hvor udviklingen på området nærmere kan diskuteres. 13

13 14

14 Relevante adresser Amtsrådsforeningen Dampfærgevej København Telefon: E-post: Internet-adresse: Kommunernes Landsforening Gyldenløvesgade København V Telefon: E-post: Internet-adresse: Hovedstadens Sygehusfællesskab H:S Direktionen Bredgade København K Telefon: E-post: Internet-adresse: Sundhedskartellet Vimmelskaftet København K Telefon: E-post: Internet-adresse: Dansk Sygeplejeråd Vimmelskaftet København K Telefon: E-post: Internet-adresse: 15

15 Danske Bioanalytikere Nørre Voldgade København K Telefon: E-post: Internet-adresse: Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Telefon: E-post: Internet-adresse: Den Almindelige Danske Jordemoderforening Nørre Voldgade København K Telefon: E-post: Internet-adresse: Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade København K Telefon: E-post: Internet-adresse: Foreningen af Radiografer i Danmark H. C. Ørstedsvej 70, 2tv Frederiksberg C Telefon: E-post: Internet-adresse: 16

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen By og Byg

Læs mere

Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner

Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner Cirkulære om organisationsaftale for Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner 2013 Cirkulære af 4. september 2013 Modst.nr. 043-13 PKAT nr. 640 J.nr. 12-333/21-48 Dataark

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER Anbefalinger til Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser fra Danske Professionshøjskoler

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Ansættelse af sundhedsfagligt

Ansættelse af sundhedsfagligt Ansættelse af sundhedsfagligt personale gode råd og præciseringer 2013 Ansættelse af sundhedsfagligt personale gode råd og præciseringer Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Juli 2003 Baggrund for uddannelsen inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område IT-viden og erfaringer er ofte forankret hos den enkelte

Læs mere

Tværprofessionel undervisning

Tværprofessionel undervisning Tværprofessionel undervisning - erfaringer og læringspointer Kirsten Falk Leder af det tværprofessionelle modul 5 Professionshøjskolen Metropol Side 1 Refleksioner over tværprofessionel læring og samarbejde

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Uddannelse. Ambulanceselskabernes erfaringer og visioner

Uddannelse. Ambulanceselskabernes erfaringer og visioner Folketingets Sundheds og Forebyggelsesudvalg Høring om den Præhospitale Indsats Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 194 Offentligt Uddannelse Ambulanceselskabernes erfaringer og

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Odense Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Odense Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Odense Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Odense Tekniske Skole 2004 Indstilling i forbindelse

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Forslag. Lov om uddannelsen til pædagog. (professionsbachelor)

Forslag. Lov om uddannelsen til pædagog. (professionsbachelor) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 64 Offentligt Udkast af 2. november 2005 Fremsat den {FREMSAT} af Bertel Haarder Forslag til Lov om uddannelsen til pædagog (professionsbachelor) Kapitel 1 Formål

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Indledning. Rammeaftale

Indledning. Rammeaftale RAMMEAFTALE VEDRØRENDE ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE FOR ADJUNKTER OG LEKTORER SAMT ANDRE UNDERVISERE (OVERGANGSORDNING) VED UC SYDDANMARK MED HOVEDBESKÆFTIGELSE VED UC SYDDANMARKS PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Anbefalinger til sportsfysiologiske kvalifikationskrav i forbindelse med ansættelse af ernæringsfaglige konsulenter i elitekommuner

Anbefalinger til sportsfysiologiske kvalifikationskrav i forbindelse med ansættelse af ernæringsfaglige konsulenter i elitekommuner Anbefalinger til sportsfysiologiske kvalifikationskrav i forbindelse med ansættelse af ernæringsfaglige konsulenter i elitekommuner Følgende kvalifikationskrav kan anvendes ved ansættelse af ernæringsfaglige

Læs mere

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser Side 1 af 9 På baggrund af arbejdet i gruppen omkring uddannelser i Ældreafdelingen i

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011154/2012150 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse September 2011/Februar 2012 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og

Læs mere