Fra sygdom til hverdagsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra sygdom til hverdagsliv"

Transkript

1 Forskningsprogram: Fra sygdom til hverdagsliv - rehabilitering på Aarhus Universitetshospital Center for forskning i rehabilitering, Klinisk Institut Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Januar 2010

2 Forskningsprogram: Fra sygdom til hverdagsliv - rehabilitering på Aarhus Universitetshospital Center for forskning i rehabilitering, Klinisk Institut Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital Udarbejdet på vegne af Aarhus Universitetshospital af: adjunkt Sussie Laustsen, sygeplejerske cand.cur. ph.d., Klinisk Institut og Afdelingen for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Postdoc Mette Krintel Petersen, fysioterapeut, cand.scient.san, ph.d., Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Godkendt af Forskningsrådet, januar

3 Forord Dette forskningsprogram udgør en overordnet ramme for sundhedsforskning udført af personer med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Forskningsprogrammet beskriver en strategisk satsning på klinisk forskning på Aarhus Universitetshospital dækkende fra molekyle til menneske. Derfor er det nærliggende at vælge rehabilitering som fokus, idet det afspejler den faglige og tværfaglige indsats udført af sundhedsprofessionelle, og fordi det involverer hele patientforløbet. Forskningsprogrammet skal understøtte og stimulere netværksdannelse mellem nye og eksisterende forskningsmiljøer. Det skal styrke samspil, samarbejde og dialog mellem forskere med forskellig sundhedsfaglig og sundhedsvidenskabelig baggrund, således at kompetencer videreudvikles og udnyttes i så vid udstrækning som muligt. Forskningsprogrammet skal ikke forstås som en begrænsning i forskningsfriheden, forskerens ret til at vælge et klinisk forskningsemne, og til at udfordre den etablerede tænkning om klinisk praksis. Rehabilitering skal forstås bredt, hvilket giver rige muligheder for, at man kritisk forfølger egne ideer og kliniske problemstillinger i forskningssammenhænge. At løfte forskningen udført af de mellemlange videregående uddannelser kræver en lang og vedholdende indsats, ikke mindst fordi der i disse sundhedsuddannelser ikke er tradition for videnskabeligt arbejde. Det er mit håb, at denne strategiske satsning på forskning vil være med til at forbedre rehabilitering af patienter i kontakt med hospitalet. Det er essentielt, at forskningsprogrammet operationaliseres med konkrete protokoller og forskningsprojekter. Forskningsprogrammet skal derfor forstås som en paraply, hvorunder konkrete kliniske forskningsprojekter planlægges, igangsættes og gennemføres. Kristjar Skajaa, ph.d. Institutleder Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet 3

4 Indledning Det overordnede tema for dette forskningsprogram er fra sygdom til hverdagsliv, hvor hverdagsliv betyder evnen til at mestre dagligdags funktioner og leve et meningsfuldt liv på lige fod med andre borgere. Emnet for forskningsprogrammet er derfor rehabilitering af alle patienter i kontakt med hospitalet. Rehabiliteringen er valgt, fordi det rummer alle sundhedsfaglige discipliner, har fokus på hele patientforløb, og fordi det lægger op til både faglig og tværfaglig forskning. Rehabilitering dækker både sundhedsfremme og forebyggelse, undersøgelse, diagnostik, pleje, behandling og genoptræning. 1, (www.sst.dk) I forskningsprogrammet lægges der vægt på, at den forskning der foregår på hospitalet, har tæt relation til klinisk praksis og er klinisk relevant. Rehabilitering som forskningsfelt åbner både op for at forske inden for egen disciplin, men også for at den kliniske forskning kan udøves af en tværfagligt sammensat forskergruppe med brug af forskellige videnskabelige kompetencer. Forskningsprogrammet lægger sig ikke fast på en bestemt forskningstilgang, idet det er forskningsspørgsmålet der afgør valget af metode. Eneste krav er, at forskningen skal være klinisk relevant, har højt international stade, kommer patienterne til gode, og at der inddrages den nyeste sundhedsteknologi- og sundhedsinformatik fx telemedicin. 4

5 Baggrund Gennem det seneste årti er patienters indlæggelsestid reduceret. Den kortere indlæggelsestid og øget ambulant virksomhed stiller krav til en optimeret indsats både før, under og efter kontakt til hospitalet for at sikre patienterne sufficient rehabilitering. 2,3 Forskningsprogrammet fordrer derved også et tæt tværsektorielt samarbejde. Som universitetshospital har vi en særlig forpligtelse til at bedrive forskning på internationalt niveau indenfor rehabiliteringsområdet. Der indlægges årligt (2010) ca patienter på Aarhus Universitetshospital til højteknologisk og højtspecialiseret udredning, behandling, pleje og genoptræning. Desuden har hospitalet en stor dagkirurgisk - og ambulant virksomhed. Kravet til Aarhus Universitetshospital er ikke kun at patienterne sikres optimal sundhedsfaglig indsats på et evidensbaseret grundlag, men også at indsatsen foregår i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Det er derfor betydningsfuldt, at der i strategien for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet står, at fakultetet også vil Intensivere forskning rettet mod forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. 4 I regeringens forebyggelsesprogram Sund hele Livet lægges op til en bredere og mere helhedsorienteret tilgang, således at der skabes sammenhæng mellem den sundhedsfaglige - og den enkeltes indsats. 5 I Danmark ses en øget forekomst af social ulighed i sundhed i betydningen af, at sundhedsrisici og sygdom øges i takt med et fald i social position. Dette forhold udgør en stor udfordring for fremtidens sundhedsvæsen en udfordring der kræver at der tænkes i forløb og i tværfaglige teams. (www.sst.dk) 3,6 Manglende tværfaglig indsats har konsekvenser for bl.a. udredningsfasen, behandlingskvaliteten, ressourceudnyttelse og effektiviteten, men ikke mindst også for den patientoplevede kvalitet. 2,3 Det er derfor væsentligt med en indsats, hvor de sundhedsprofessionelles styrker og kompetencer supplerer hinanden. 2,7,8 Sammenhængende patientforløb kræver en fælles indsats og fælles mål for involverede faggrupper. 3 Ved etablering af et forskningsprogram, der fokuserer på rehabilitering, lever Aarhus Universitetshospital op til at initiere, undersøge, sammenligne og teste 5

6 sammenhængende forløb for patienter og deres pårørende. 1,2 En styrkelse af sundhedsforskning blandt fagpersoner med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse vil derfor være et væsentligt bidrag, når der skal genereres viden om effekten og konsekvenser af den fremtidige sundhedsfaglige indsats. 3,9 Formål Formålet med forskningsprogrammet er at fremme patientens rehabiliteringsforløb på et forskningsbaseret grundlag. Det gøres ved at generere viden om sammenhængen mellem patientens sygdom og betydning af rehabiliteringsindsatsen i sygdomsforløbet generere viden om effekten og konsekvensen af en tværsektoriel og tværfaglig indsats skabe sammenhæng mellem det, der forskes i, og faktuel klinisk praksis Formålet er endvidere at udvikle netværk mellem begyndende og eksisterende forskningsmiljøer opbygge et tværfagligt og internationalt forskningsmiljø at skabe en paraply der tydeliggør forskningsindsatsen, som potentielle forskere kan relatere sig til Begrebsramme Der er i Danmark en øget interesse for rehabilitering, idet udbyttet af rehabilitering har både menneskelig og samfundsmæssig gevinst. I Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 1 beskrives rehabilitering som en proces, der inddrager patientens hverdagsliv, omgivelser og forudsætninger. Endvidere skal rehabiliteringsprocessen være tværfaglig, tværsektoriel, planlagt og vidensbaseret. Med rehabilitering menes derved en evidensbaseret praksis, der dækker hele patientforløbet samt tværsektorielle overgange. 3,9 6

7 Rehabilitering defineres ifølge Sundhedsstyrelsen som: En sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.(www.sst.dk) Habilitering baserer sig på samme grundlæggende tankegang som rehabilitering, men adskiller sig ved at det drejer sig om børn og unge med medfødt eller tidlig tab af funktionsevne. Rehabilitering og habilitering er kendetegnet ved at være tværfaglig og omfatter flere sektorer, fagområder og specialer. 3,10 Modellen for rehabilitering i The International Classification of Functioning, Disability, and Health 11 (ICF) udarbejdet af WHO anvendes som begrebsramme for forskningsprogrammet (figur 1 s. 14). Modellen er baseret på en integration af en bio-psyko-social tænkning med det formål at opnå en syntese imellem forskellige dimensioner af sundhed og sygdom på det biologiske, det individuelle og det sociale plan. Sideløbende inddrages vurdering af personlige og sociale ressourcer 11 (se også note a ). Modellen anvendes som international ramme i rehabiliteringsforskning 12, og er integrerbar i rehabiliteringsprocessen. 13 a Til modellen hører også en klassifikation, der kan anvendes hvor det er relevant. Klassifikationen er international, og dens sigte er at danne basis for et fælles og standardiseret sprog samt en begrebsramme til beskrivelse af helbred, funktionsevne og dermed forbundne tilstande. ICF indeholder en terminologi, der kan anvendes på tværs af professioner og sektorer. 11 7

8 Indhold i forskningsprogrammet Indholdet i forskningsprogrammet omfatter alle typer af studier og forskningsmetoder, der undersøger og belyser Aarhus Universitetshospital patienters rehabilitering, hvad enten de er indlagte eller i ambulante forløb. Projekter under forskningsprogrammet inkluderer derfor kun patienter i kontakt med hospitalet. Forskningsprogrammet åbner også op for forskningsprojekter, der belyser organisatoriske og økonomiske analyser af patienters rehabilitering. 3 Organisering Den overordnede koordination af forskningsprogrammet vil blive sikret ved en programledelse. Kristjar Skajaa og leder af Klinisk Institut, Aarhus Universitet er øverst ansvarlig for al klinisk forskning og dermed også for forskningsprogrammet. I programledelsen vil indgå professorer og andre ressourcepersoner fra de kliniske afdelinger på hospitalet, der har interesse i programmet, repræsentanter fra Aahus Universitet samt ressourceperson for kliniske kvalitetsdatabaser. Programmet og koordineringen heraf forankres i Klinisk Institut, Aahus Universitet. Etablering af forskningsprogrammet har en tidshorisont på mindst 6 år. Alle projekter, der udgår fra forskningsprogrammet, har publiceringspligt i peer-reviewed tidsskrifter. Det skal endvidere fremgå af artikler og andet, at forskningen udgår fra forskningsprogrammet, dvs. fra Center for forsk- 8

9 ning i rehabilitering i Klinisk Institut sammen med den konkrete afdeling, hvor forskningen initieres. Milepæle Forskningsprogrammet skal på sigt rekruttere forskere fra ind- og udland samt øge antallet af nye forskeruddannede (ph.d. er) og forskningskvalificerede (masters, kandidater). Der satses i forskningsprogrammet på følgende milepæle: ph.d. studerende 4 master-/kandidatstuderende 2 bachelorstuderende Gæsteprofessorat i 6 måneder ph.d. studerende 6 master-/kandidatstuderende 4 bachelorstuderende ph.d. studerende 6 master-/kandidatstuderende 6 bachelorstuderende Professor i rehabilitering Samarbejde og netværk Der stiles mod at etablere samarbejde med de bedste og mest relevante nationale og internationale forskergrupper indenfor forskningsfeltet rehabilitering. Dette vil bl.a. indebære internationale gæsteforelæsere, gæsteprofessorer og tæt samarbejde med Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Det forventes at samarbejdet med institutioner udvikles i takt med gennemførelse af konkrete forskningsprojekter. 9

10 Økonomi Finansiering af forskningsprogrammet kræver et stort økonomisk volumen, hvilket forventes skaffet via såvel offentlige som private fondsmidler. Programledelsen laver en fordelingsnøgle af midler i forhold til forskningsprojekter under programmet. I forskningsprogrammet forventes endvidere opbygget faciliteter, der understøtter metodeudvikling indenfor de mellemlange videregående uddannelser, fx laboratoriefaciliteter, undersøgelsesfaciliteter og træningslokaliteter. Etik Alle projekter i programmet skal være omfattet af Helsinki II Deklarationen. Hvor relevant, skal projekterne godkendes af den Regionale Videnskabsetiske Komité, Datatilsynet, Clinical Trials Gov Identifier og GCP-enheden ved Aarhus Universitetshospital. 10

11 Perspektivering Forskningsprogrammet forventes at få en afgørende betydning for patienter indlagt eller ambulant behandlet på Aarhus Universitetshospital gennem reduceret morbiditet og mortalitet samt forbedret funktionsevne og livskvalitet. Endvidere forventes det at få socio-økonomisk betydning ved at bidrage til bedre ressourceudnyttelse. Programmet forventes også at udgøre et unikt potentiale til gennemførelse af tværfaglig forskning med et stort volumen. Ligeledes har programmet stor betydning for forskningssamarbejdet mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Programmet vil fremme, at den sundhedsfaglige forskningsindsats koordineres, udvikles samt medvirker til at sikre en evidensbaseret praksis. Endvidere vil programmet medvirke til at løfte det videnskabelige niveau blandt forskere indenfor mellemlange videregående sundhedsuddannelser, Programmet forventer at fremme netværksdannelsen blandt målgruppens kliniske forskere samt fremme netværksdannelse af international karakter. Endelig forventes programmet at opbygge faciliteter og et forskningsmiljø med henblik på metodeudvikling. 11

12 12

13 Referencer 1. Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabiliteringsforum Danmark og MarcelisborgCentret Mønsterbryder. Et debatoplæg om fysioterapeuter i fremtidens sundhedsvæsen. Mandag Morgen 2009;Marts. 3. Huset Mandag Morgen. Innovationsrådet i samarbejde med Patientforum, Danske Regioner og Oxford Health Alliance. Brugernes Sundhedsvæsen - Oplæg til en patientreform Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets strategi : Aarhus Universitet. 5. Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Zwisler A-D, Nissen N, Madsen M, DANREHAB-gruppen. Hjerterehabilitering en medicinsk teknologivurdering. Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget. Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter København, Kehlet H, Hindso K, Iversen MG. [Organisation and reimbursement of surgical practice in Denmark ]. Ugeskr Laeger 2009;171(19): Kehlet H. Multimodal approach to postoperative recovery. Curr Opin Crit Care 2009;15(4): Bruun JJ, Hanak ML, Koefoed BG (eds.). Viden og evidens i forebyggelsen. Viden- og dokumentationsenheden. København: Sundhedsstyrelsen, Wade DT, de Jong BA. Recent advances in rehabilitation. BMJ 2000;320(7246): Schiøler G, Dahl T (red) ICF - International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand Munksgaard Danmark. 1 ed: WHO, Sundhedsstyrelsen, MarselisborgCentre, Munksgaard Danmark, Khan F, Ng L, Gonzalez S, Hale T, Turner-Stokes L. Multidisciplinary rehabilitation programmes following joint replacement at the hip and knee in chronic arthropathy. Cochrane Database Syst Rev 2008(2):CD Wade DT. Describing rehabilitation interventions. Clin Rehabil 2005;19(8):

14 Figur 1. Forskningsprogrammets begrebsramme Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer Model for rehabilitering fra The International Classification of Functioning, Disability, and Health (ICF) udarbejdet af WHO. 11 Modellen er baseret på en integration af en bio-psyko-social tænkning med det formål at opnå en syntese imellem forskellige dimensioner af sundhed og sygdom på det biologiske, det individuelle og det sociale plan. Sideløbende inddrages vurdering af personlige og sociale ressourcer. Modellen tilbyder en begrebsramme for forskning i rehabilitering. 14

15 15

16 Tlf Foto og layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital SL0410LB

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FORSKNING OG UDVIKLING HVOR TIDEN ER AFGØRENDE SAMLET FORSKNINGSSTRATEGI FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING

FORSKNINGSSTRATEGI FORSKNING OG UDVIKLING HVOR TIDEN ER AFGØRENDE SAMLET FORSKNINGSSTRATEGI FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING FORSKNINGSSTRATEGI FORSKNING OG UDVIKLING HVOR TIDEN ER AFGØRENDE SAMLET FORSKNINGSSTRATEGI FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING 2015 2020 Forskningsstrategi: Forskning og udvikling hvor tiden

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

master i rehabilitering

master i rehabilitering Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Direktionen Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - det kræver faglig ledelse LNN 2016 24. 26. maj Reykjavik Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen Rigshospitalet - Danmark 1 Et oplæg

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FORSKNING OG UDVIKLING HVOR TIDEN ER AFGØRENDE SAMLET FORSKNINGSSTRATEGI FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING

FORSKNINGSSTRATEGI FORSKNING OG UDVIKLING HVOR TIDEN ER AFGØRENDE SAMLET FORSKNINGSSTRATEGI FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING FORSKNINGSSTRATEGI FORSKNING OG UDVIKLING HVOR TIDEN ER AFGØRENDE SAMLET FORSKNINGSSTRATEGI FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING 2015 2020 Forskningsstrategi: Forskning og udvikling hvor tiden

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN TIL GAVN FOR PATIENTER, BORGERE, PROFESSION OG SAMFUND Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 FORSIDEBILLEDE: Elefantlandskab af Helle Malling Beck. Elefanten er valgt, fordi

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Et pilot- og udviklingsprojekt Version 29.01.13_endelig Et samarbejdsprojekt:

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter Vibeke Høgh Sygeplejerske, master i klinisk sygepleje, ph.d studerende, post doc Klinik Hjerte-Lunge,

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Forskningsstrategi for klinisk sygepleje Patienten i front Forskning i centrum

Forskningsstrategi for klinisk sygepleje Patienten i front Forskning i centrum Forskningsstrategi for klinisk sygepleje 2013-2018 Patienten i front Forskning i centrum 2 FORSKNINGSSTRATEGI FOR KLINISK SYGEPLEJE 2013-2018 FORORD Forskningsstrategi for Klinisk Sygepleje 2013-2018 er

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Fra projekt til program

Fra projekt til program Fra projekt til program Dansk Sygepleje Selskabs Forskningsråd Masterclass 2012 Forskningsrådet Marianne Eg, kl. spl. spec. Regionshospitalet Viborg Malene Terp, forskn.spl. Århus Univ.hosp. Riiskov Lena

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

- Hvad, hvorfor og hvordan?

- Hvad, hvorfor og hvordan? Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016 - Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv... 19

Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv... 19 Indhold Forord..................................... 11 Fire cases................................... 13 DEL 1 REHABILITERINGSFELTET KAPITEL 1 Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv.....

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Forskningsstrategi OUH Svendborg Sygehus

Forskningsstrategi OUH Svendborg Sygehus Forskningsstrategi 2012-2015 OUH Svendborg Sygehus Forord OUH Svendborg Sygehus ønsker at styrke sundhedsforskningen til gavn for patienter, personale og samfundet som helhed. Lokalt forankret klinisk

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Et pilot og udviklingsprojekt

Et pilot og udviklingsprojekt Et pilot og udviklingsprojekt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Forskningsassistent/konsulent, MPH,

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres. Aftale vedrørende samarbejde om forskning og undervisning mellem Health, Aarhus Universitet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland 1. Indledning Blandt andet

Læs mere

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur. Kick off seminar Forskning i Klinisk Sygepleje Århus Universitetshospital Århus Sygehus Chefsygeplejerske, cand. cur. Kirsten Bruun Nørrebrogade Tage Hansens Gade P. P. Ørumsgade Samsø Hvad skal der til?

Læs mere

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst VIDENSKAB 921 Rehabilitering Prævalensen af kroniske sygdomme er stigende. Det betyder, at mange danskere lever med kronisk funktionsnedsættelse, som ikke kan normaliseres med medicinsk eller kirurgisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst Udviklingskonsulent Tina Holm Velfærd Baggrund Hvad en dagsorden i Roskilde Kommune lige nu Hvor er ICF synlig og usynlig? Erhvervet hjerneskade

Læs mere