ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom

Transkript

1 ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Et pilot- og udviklingsprojekt Version _endelig Et samarbejdsprojekt: MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagementenheden, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

2 1. Baggrund I Danmark er der et stadigt stigende antal borgere med en eller flere kroniske sygdomme, bl.a. som følge af bedre levevilkår og behandlingsmuligheder. Blandt befolkningen har cirka en tredjedel en eller flere kroniske sygdomme, men mange der lever med kroniske sygdomme har heldigvis en udmærket livskvalitet og funktionsevne i hverdagen (1,2). Kronisk sygdom er bl.a. karakteriseret ved følgende: Tilstanden er vedvarende og fører ubehandlet til dårligere livskvalitet og/eller tidligere død. Jo tidligere sygdommen opspores, jo større muligheder er der for at bedre prognosen og forebygge forværring (proaktiv indsats). Sygdommen har blivende følger. Der er behov for langvarig behandling eller pleje. Der er behov for rehabilitering (3). Behandling og rehabilitering foregår både indenfor sekundær og primær sektoren, hvilket kræver et koordinerende samarbejde på tværs af såvel sektorer som fagområder. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse taget initiativ til at udarbejde en række forløbsprogrammer for patienter med specifikke kroniske diagnoser fx diabetes, KOL, hjertekarsygdomme, muskelskelet sygdom. Forløbsprogrammerne er generelt udarbejdet og påbegyndt implementeret i perioden , dog er enkelte forløbsprogrammer påbegyndt tidligere. Forløbsprogram er i den generiske model for forløbsprogrammer (disease management program) defineret som den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. (4). Formålet med forløbsprogrammerne er gennem en faglig og organisatorisk ramme for de tværsektorielle, komplekse og langvarige forløb at sikre: Høj kvalitet af den samlede indsats, patientinddragelse, sammenhængende patientforløb og hensigtsmæssige ressourceudnyttelse (1). Som det fremgår af forløbsprogrammerne, har den kommunale sektor en stor opgave i hele det patientrettede behandlings og rehabiliteringsforløb og tilbud til kronisk syge er en fast del af kommunernes sundhedsindsats. I Det nære Sundhedsvæsen er opstillet en række anbefalinger, hvoraf fremhæves punkter med speciel relevans for netop dette projekt: At Sundhedsstyrelsen udvikler en model for kommunal rehabilitering på tværs af diagnoser. Dvs. et generisk rehabiliteringstilbud, der har fokus på borgerens hele livssituation og støtter borgeren i et selvstændigt og meningsfuldt liv At kommunerne skal have fokus på rehabilitering og prioritere indsatsen for kronisk syge på tværs af de kommunale velfærdsområder. Dvs. understøtter at indsatser udvikles på tværs af sundhedsområdet, ældreområdet, arbejdsmarkedsområdet mv. Samtidig er der behov for, at kommunerne i de eksisterende indsatser for kronisk syge generelt benytter rehabiliteringstankegangen, dvs. inkluderer fokus på beskæftigelse samt psykisk og sociale evner og muligheder (5). Kommunerne er hovedaktører på rehabiliteringsområdet, idet ansvaret for ydelser og tilbud med et rehabiliterende sigte hovedsageligt er forankret i kommunerne. Som inspiration og støtte til den kommunale indsats har Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet i samarbejde udarbejdet en vejledning. Formålet med denne vejledning at sikre samarbejde og koordination mellem fag- og 2

3 forvaltningsområder, der har ansvar for, at der er kvalitet og sammenhæng i den enkelte borgers forløb. Kommunerne har rammerne til at tilrettelægge et samlet rehabiliteringsforløb med tilbud og ydelser indenfor såvel sundheds-, social-, beskæftigelses- som undervisningsområdet (6). Som supplement til den fælles vejledning er der udarbejdet et idékatalog i et samarbejde mellem Danske Regioner, KL samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formålet med kataloget er at sætte fokus på en forbedret tværfaglig og tværsektoriel indsats for borgere med behov for rehabilitering ved at formidle gode eksempler på en god praksis i organiseringen af rehabiliteringsindsatsen i regioner og kommuner (7). Vigtige elementer i rehabilitering er: Udredning af borgerens funktionsevne, Inddragelse af og samarbejde med borgeren og de nærmeste pårørende, planlægning af den samlede indsats, herunder opstilling af fagligt velfunderede, realistiske og opnåelige mål for indsatsen, vurdering af hvilken tidsramme, der er nødvendig til opnåelse af de opstillede mål, relevante indsatser af høj faglig kvalitet, tværfagligt samarbejde og koordinering af forløbet, så de relevante forskellige faglige instanser iværksættes på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge og endelig løbende opfølgning på forløb, herunder evt. evaluering (6). En forudsætning for at kunne tilbyde og igangsætte et individuelt og helhedsorienteret rehabiliteringsforløb er at afdække patientens funktionsevne og rehabiliteringsbehov. Funktionsevnen betragtes ikke isoleret men skal ses i den kontekst, dvs. de omgivelser den enkelte lever og agerer i. I dette projekt er valgt at tage udgangspunkt i International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF), der er udarbejdet af WHO. ICF arbejder ud fra en bio-psyko-social forståelse af sundhed og funktionsevne (8,9). Yderligere vil man ved anvendelse af ICF som referenceramme bruge samme terminologi og arbejde med en ensartet systematik, hvilket er en fordel når flere faggrupper og sektorer er involveret. Esbjerg Kommune (EK) tog i 2011 initiativ til udarbejdelse af Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom (10). Guiden og den tilhørende klassifikationsmodel er udarbejdet på baggrund af et antal publicerede ICF Core Set (et afgrænset antal ICF kategorier) og anvendt til startsamtale med patienter/borgere med kroniske sygdomme. Guiden har mødt stor national interesse med et ønske om at udbrede anvendelsen til større og bredere målgruppe. I den forbindelse har EK taget initiativ til at indgå et samarbejde med MarselisborgCentret (MC) om en forskningsbaseret opkvalificering af det eksisterende ICF redskab. Fakta om rehabilitering Rehabilitering defineres på følgende måde: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (11) 3

4 Fakta om ICF ICF blev godkendt af WHO i 2001 som klassifikationssystem til international anvendelse (8). International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand er den danske udgave af ICF, udgivet i 2003 (9). Det overordnede sigte med denne klassifikation er at tilbyde et fælles og standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af helbred og dermed forbundne tilstande. I 2011 udarbejdede MarselisborgCentret en dansk vejledning i brug af ICF med det formål at sikre en ensartet brug af klassifikationen på tværs af fag og sektorer til personer med funktionsevnenedsættelse (12). Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer ICF er en bio-psyko-social model, med samspil mellem komponenterne. ICF består af to dele, som er afgrænsende aspekter af den samlede helbredstilstand. Første del indeholder komponenterne kroppens funktioner og anatomi samt aktivitet og deltagelse, hvilket svarer til funktionsevnen. Anden del indeholder komponenterne omgivelsesfaktorer og personlige faktorer, hvilket svarer til kontekstuelle faktorer. ICF kan anvendes som referenceramme på tværs af faggrupper og sektorer til forskellige formål bl.a. standardiseret sprog/kommunikation mellem fag og sektorer, klinisk værktøj til bedømmelse af behov for valg af intervention, redskab i forbindelse med behandling, træning og rehabilitering samt referenceramme i forbindelse med dokumentation og forskning. ICF kan anvendes som klassifikation, hvor personens funktionsevne kodes ved at udvælge domæner eller kategorier fra klassifikationens forskellige komponenter med mulighed for at tilføje gradienter, der angiver påvirkning af helbredstilstanden indenfor kategorien (dvs. sværhedsgraden af problemet). 2. Målgruppe 4

5 Målgruppen for det udarbejdede redskab ICF Code Set: Primære målgruppe: - Patienter med påvirket helbredstilstand, der har en eller flere kroniske sygdomme og i kontakt med den kommunale rehabiliteringsinstans. Sekundære målgruppe: - Patienter med påvirket helbredstilstand, fx cancer, muskuloskeletale problemer, der er i kontakt med den kommunale rehabiliteringsinstans. I dette pilotprojekt afgrænser man afprøvningen af det ICF baserede redskab til den primære målgruppe. De ICF kategorier der medtages til beskrivelse af funktionsevnen for primær målgruppe, vil være dækkende for den sekundære målgruppe. Hensigten er at ICF Code Set efterfølgende kan afprøves og forventeligt generaliseres til også at omfatte den sekundære målgruppe. 3. Formål At udvikle et tværfagligt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter/borgere med kroniske sygdomme, der er i kontakt med kommunal instans. 4. Metode 1. Udvælge sundhedsfaglige eksperter til at indgå i udvælgelse af ICF kategorier. Et samarbejde mellem EK og MC. 2. Udarbejde og varetage undervisningsmateriale og undervisningen af ICF til ekspertgruppen. Et samarbejde mellem EK og MC. 3. Udarbejdelse af Comprehensive Code Set (et omfattende antal ICF kategorier med typiske problemområder for målgruppen) vha. delfiteknikken. Et samarbejde mellem Datamanagementenheden og MC. 4. Udarbejdelse af Brief Code Set (et kort antal ICF kategorier med vigtige problemområder for målgruppen) vha. delfiteknikken. Et samarbejde mellem EK, Datamanagementenheden og MC. 5. Det udarbejdes Code Set pilotafprøves i udvalgte kommuner på et antal borgere/patienter jf. målgruppen 6. Udarbejdelse af det endelige Code Set Ad 1 Eksperter udvælges dels fra kommuner og dels fra forskningsnetværk. Et kriterium for at indgå som ekspert er, at man har en bred erfaring indenfor kommunal rehabilitering, specifikt indenfor kronikerområdet og med følgende faglige baggrund: Fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver eller læge, eller er medlem af national netværk for rehabilitering. Kommunale eksperter udvælges i samarbejdende kommuner, øvrige eksperter udvælges fra kommuner repræsenteret bredt geografisk. Endelig udvælges eksperter fra det nationale netværk for rehabilitering. Antal eksperter i alt vil være mellem 20 og 30. 5

6 Ad 2 Undervisning og orientering til ekspertgruppen skal indeholde: 1) Grundlæggende kendskab til ICF (så vi sikrer os, at alle kender modellen og klassifikationens opbygning) 2) Kendskab til metoden i delfiteknikken 3) Målgruppeafgrænsning (så eksperterne er enige om, hvordan målgruppen ser ud). Der udarbejdes webbaseret undervisning i form af 3-4 små filmklip med disse tre områder. MC er ansvarlig for det tekniske og for indhold i de to første punkter (ICF og delfiteknikken (10-15 minutter) og Esbjerg er ansvarlig for indgående målgruppebeskrivelse i denne optagelse (10-15 minutter). Når eksperterne er undervist igangsættes delfirunder til udarbejdelse af Comprehensive Code Set Ad 3 Comprehensive Code Set til patienter/borgere med kronisk sygdom, med rehabiliteringsbehov og i kontakt med kommunal instans, vil blive udarbejdet efter Delfiteknikken, der er en del af Delfimetoden (13,14,15). WHO anbefaler at Core Set udarbejdes efter en rigoristisk multimetodisk videnskabelig proces, bestående af tre faser. Fase 1 er en forberedelsesfase, indeholdende empirisk multicenter studier, systematisk litteraturgennemgang, kvalitative studier og ekspert spørgeundersøgelse. Resultaterne fra fase 1 danner udgangspunkt for fase 2, der indeholder en struktureret beslutningstagning og konsensusproces, hvor eksperter og sundhedsprofessionelle udvælger ICF kategorier til første version af ICF Code Set. I fase 3 foregår en validering af første version af ICF Code Set. Validering af Code Set er en løbende proces, der inkorporerer perspektiver fra forskellige sundhedsprofessionelle og beror på variationer af statistiske fremgangsmåder såvel som fokusgruppebaserede resultater fortaget blandt patientgrupper (16). I tidligere projekter, hvor MC har haft projektlederskabet, var målgruppen hhv traumatiserede flygtning og børn og unge med svære handicap (17-21). I disse projekter var metoden til udarbejdelse af redskab afgrænset til Delfiteknikken, samme metode som vil blive anvendt i nærværende projekt. Det udarbejdede redskab benævnes Code Set, da metoden er afgrænset til Delfiteknikken, således et uofficielt Core Set, hvilket skal pointeres i resultatnotatet. Delfiteknikken er opbygget som konsensus ved 3 -spørgerunder. Delfiteknikken er en struktureret kommunikationsproces med 4 karakteristika: anonymitet, gentagelse med kontrolleret feedback, statistisk grupperespons og ekspert input. Runderne foretages med 2-3 ugers interval. I første delfirunde bliver eksperter bedt om at tilkendegive, i forhold til redskabets målgruppe, hvilke kategorier de finder relevante blandt ICF-kategorier på 2. niveau (362 kategorier). Herefter foretages konsensusberegning. Kategorier med en konsensus under 40 % udgår, mens kategorier med en konsensus på 75 % eller derover medtages i Comprehensive Core Set uden yderligere ekspertudvælgelse. Anden delfirunde svarer til første delfirunde, hvor eksperter nu bedes forholde sig til kategorier med konsensus på 40 % eller derover og under 75 %. I anden runde gives anonymiserede oplysninger om eksperters svar fra første runde. Tredje delfirunde svarer til anden delfirunde med feedback fra anden. Efter første og anden delfirunde vurderes om antallet af kategorier i Comprehensive Core Set har nået et passende niveau. Tabel 1 er et eksempel på hvordan skemaet til 2. delfirunde kunne se ud med feedback fra 1. delfirunde. Første kolonne indeholder ICF-kategorier, anden kolonne indeholder teksten til kategorierne, tredje kolonne er eksperters svar, hvor den enkelte ekspert er identificeret med et bogstav, der kun er kendt for den enkelte selv og endelig indeholder fjerde kolonne med den samlede relevans procent. 6

7 Tabel 1 Personkoder ICF kode ICF kategori A B.. K L Andel der har svaret relevant Synes du ICF kategorien er relevant? D163 Tænke Ja Nej.. Ja Nej 46? % Ja Nej D166 Læse Ja Nej.. Nej Ja 69? % Ja Nej D170 Skrive Ja Nej Ja Nej Ad 4 I processen fra Comprehensive til Brief Core Set, har vi valgt at inddrage eksperter fra praksisfeltet, der arbejder med rehabilitering i hverdagen. De udvalgte fagpersoner vil blive undervist svarende til punkt 2. Fagpersoner, bestående af fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske og/eller socialrådgiver, fra de tidligere involverede kommuner vil blive bedt om at sætte sig sammen i team og i fællesskab udvælge ICF kategorier fra Comprehensive til Brief Code Set. Efterfølgende vil der blive foretaget en konsensusberegning med en procentsats svarende til et resultat på ca. 15 ICF kategorier. Ad 5 EK inviterer kommuner til deltagelse i pilotafprøvning af Brief Code Set. I løbet af en måned inkluderer de deltagende kommunerne mellem 10 og 20 konsekutive patienter/borgere, der er henvist til rehabilitering. Brief Code Set afprøves på disse patienter/borgere. De fagpersoner, der indgår i afprøvningen, forventes at have kendskab til ICF, men skal ikke nødvendigvis være identiske med eksperter, der har været involveret i udvælgelsen til Brief Code Set. Ved at vælge den konsekutive tilgang, kan de patienter/borgere, der indgår i afprøvningen, være henvist fra forskellige steder (praktiserede læger, sygehus, speciallæge mv) og have fra lette til komplekse problemstillinger. Efter afprøvning udfylder de involverede fagpersoner et kort spørgeskema der omfatter de udvalgte koder (var der overflødige koder eller var der væsentlige mangler), og om Code Set har været anvendt monofagligt eller tværfagligt. Endelig vil der være plads til kommentarer. MC er ansvarlig for udarbejdelse, indsamling og opgørelse af spørgeskema. Ad 6 Efter pilotafprøvningen drøfter arbejdsgruppen, om der skal foretages justeringer af Brief Code Set, og i givet fald hvordan, før der forlægger et endeligt Brief Code Set. I denne proces sammenholdes det nye Brief Code Set, med det Core Set der tidligere har været anvendt i EK (10). 5. Organisation af projektet Projektet gennemføres i samarbejde med Sundhedsstrategisk team, Sundhed & Omsorg, Esbjerg kommune, Datamanagementenheden, CFK - Folkesundhed og kvalitetsudvikling og MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og kvalitetsudvikling. MarselisborgCentret v. Hanne Melchiorsen varetager projektlederskabet. 7

8 Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Susanne Terkelsen og Britta Boel Jürgensen, EK samt Hanne Melchiorsen og Thomas Maribo, MC. Arbejdsgruppen afholder statusmøder hver anden måned i projektperioden. På møderne gennemgår begge parter de dele af projektet, som de er involveret i, uddybet nedenfor. På denne baggrund foretages evt. justeringer af projektet i skriftlig form. Opgaver/indhold Jf. kontrakten er det aftalt, at MC i samarbejde med EK løser følgende opgaver: Udarbejdelse af projektbeskrivelse Drøftelse af implementerings- og formidlingsstrategi Udvælgelse af målgruppe for Code Set Udvælgelse af eksperter til at indgå i Delfirunder med prioritering af ICF kategorier (koder) til målgruppen bredt sammensatte eksperter fra forskellige faggrupper/ fagområder i den kommunale sektor/forskningsmiljøet og med kendskab til målgruppen Udarbejdelse af Code Set - Datamanagementopgave med udarbejdelse af program til tre delfirunder samt følgebreve og endelig databearbejdning Afrapportering beskrivelse af proces og resultater i kort notat 6. Aktivitets-, tids- og handleplan Kvartal Aktivitet Udarbejdelse af projektbeskrivelse x x Udvælgelse af eksperter x Udarbejdelse af ICF undervisningsmateriale/undervisning x Delphirunder inkl. Databearbejdning x x Pilotafprøvning af ICF Code Set x x Udarbejdelse af endeligt ICF Code Set x Sammenskrivning i notat x Involvering af social- og sundhedschefer, KL m.fl. x x x x Formidling x x x x 7. Formidling Resultatet fra projektet beskrives i et notat i et format, der er bygget op omkring projektbeskrivelsen. Erfaringer og resultater fra projektet publiceres i relevante tidsskrifter og præsenteres ved temadage, konferencer o.l. I arbejdsgruppen udarbejdes skriftlig aftale om forfatterskab og rækkefølge samt formidlingsstrategi. 8. Perspektivering Det er hensigten, at det udarbejdede Code Set skal afprøves og derefter udvikles og kvalificeres til bredere anvendelse, for borgere der henvises til rehabilitering ud fra en socialfaglig tilgang. 8

9 9. Referencer 1. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model. Sundhedsstyrelsen; Forløbsprogrammer for kronisk sygdom generisk model og forløbsprogram for diabetes. Sundhedsstyrelsen; er.aspx 5. Det nære Sundhedsvæsen. Kommunernes landsforening (KL) Vejledning om kommunal rehabilitering. Indenrigs- og Sundhedsministeriet; God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Et idékatalog. Indenrigs- og Sundhedsministeriet; WHO International Classification of Functioning, Disability and health: ICF. Geneva: WHO, Schiøler G, Dahl T. ICF International klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, Munksgaard Terkelsen S. Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom. Sundhed & Omsorg, Esbjerg kommune; Johansen JS et al. Rehabilitering i danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Aarhus:MarselisborgCentret; Melchiorsen H, Østergaard H, Nielsen CV. ICF og ICF-CY- en dansk vejledning til brug i praksis. Aarhus: MarselisborgCentret; Weigl M, Cieza A, Andersen C, et al. Identification of relevant ICF categories in patients with chronic health condition: A Delphi Exercise. J. Rehabil Med. 2004;(44 Suppl.): Finger ME, Cieza A, Stoll J, et al. Identification of Intervention Categories for Physical Therapy Base don the International Classification of Functioning, Disability and health: A Delphi Exercise. Phys Ther Sept; 86: Rudolf KD, Kus S, Chung KC, Jongston M, Lebalnch M, Cieza A. Development of International Classification of Functioning, Disability and Health Core Sets for Hand Conditions results of the World Health Organization international Consensus Process. Disability & Rehabilitation, 2012; 34 (8): Bickenbach J, Cieza A, Rauch A, Stucki G.ICF Core Sets. Manual for Clinical Practice. ICF Research Branch, Hogrefe Publishing; Melchiorsen H. "ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab - anvendt til primært traumatiserede flygtninge", Rapport, MarselisborgCentret, Jørgensen U, Melchiorsen H, Gottlieb AG, Hallas V, Nielsen CV. Using the International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) to describe the functioning of traumatised refugees. Torture 2010;20(3): Melchiorsen H, Jørgensen U, Gottlieb AG, Hallas V, Vinther Nielsen C. Vurdering af funktionsevnen hos traumatiserede flygtninge. Fysioterapeuten 2010;92(11): Melchiorsen H., Østergaard H. og Vinther Nielsen C. "Funktionsevne hos børn med CP - kortlagt vha. af ICF-CY og PEDI i et udviklingsprojekt". Rapport, MarselisborgCentret Melchiorsen H., Østergaard H., Vinther Nielsen C.: Funktionsevne hos børn med CP, Fysioterapeuten nr.1,

10 10