Årsrapport for GeoFysikSamarbejdet 2009
|
|
- Margrethe Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport for GeoFysikSamarbejdet 2009 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet
2 INDHOLD 1. Indledning Årsrapport for Geofysiksamarbejdet Medarbejdere Emneområder i GFS Oversigt over emneområder Detaljeret gennemgang af alle emneområder Publicerede rapporter og vejledninger... 13
3 1. INDLEDNING Nærværende rapport beskriver status for de aktiviteter der har været afholdt i GeoFysikSamarbejdet (GFS) i GFS er et samarbejde mellem miljøcentrene i Danmark (By og Landskabsstyrelsen) og Geologisk Institut, Aarhus Universitet. GFS er en vigtig partner i den kortlægning af de danske grundvandsressourcer som udføres af miljøcentrene. GFS forestår intensiv efteruddannelse, udvikling og forbedring af geofysiske metoder, udvikling af tolkningsalgoritmer, databaser til sikring af data osv. Endelig drifter GFS de softwarepakker der står for al tolkning og indberetning til GER- DA af SkyTEM, TEM, PACES og MEP data i Danmark. Samarbejdet er ligeligt finansieret mellem parterne og har et samlet årsbudget på ca. 5,5 mio. kr har været domineret af softwareudvikling og en del kurser og møder. På GFS vegne takker jeg for et godt og inspirerende samarbejde. Århus d Lektor Esben Auken, daglig leder af GFS 1
4 1. ÅRSRAPPORT FOR GEOFYSIKSAMARBEJDET Året 2009 har været præget af en række større projekter samt en del efteruddannelseskurser og faglige møder. Det største af disse møder var temadagen om SkyTEM kortlægning. I det følgende diskuteres de vigtigste projekter i lyset af den igangværende grundvandskortlægning. Den mere detaljerede gennemgang, hvor projekterne relateres til tidsplaner og budgetter findes i afsnittet: 2. Emneområder i GFS på side 6. GFS arbejder overordnet inden for 7 emneområder. Af disse områder fylder kurser/formidling (område 1) og software drift/support og udvikling (område 4) langt hovedparten. Tidsforbruget i 2009 opgjort for hvert emneområde er vist skematisk i Figur 1. Lertykkelse og SSV Arbejdet med SSV-lertykkelsesestimering har omfattet både udarbejdelsen af en kogebog og en omfattende revidering af selve SSVmodulet i Workbenchen. Formålet med dette har været at lave et operationelt værktøj, der effektivt kan anvendes i miljøcentrenes arbejde med estimering af tykkelsen af beskyttende lerlag i den overfladenære geologi. SSV-konceptet udfører via boringer en statistisk tilpasning af en oversætterfunktion, der kan transformere den elektriske modstand i de geofysiske modeller til lerlagstykkelse. Der har været nedsat en arbejdsgruppe (GEUS, miljøcentre og GFS) til at udarbejde SSV-kogebogen og til at definere selve softwareudviklingsarbejdet i Workbenchen. Dette har været en yderst effektiv arbejdsprocess, og vi har i dag en omfattende kogebog med baggrund, anvendelse og eksempler på store kortlægninger fra forskellige dele af Tidsforbrug i Ledelse, admininistration og træning, 17% 1. Formidling, 21% 6. Vidensindsamling, 3% 5. Måleinstrumenter, 0% 2. Integreret tolkning, 13% 3. Dokumentation, 3% 4. Programmer, 43% Figur 1. Diagrammet viser fordelingen af tidsforbruget af de overordnede emneområder. Diagrammet er udarbejdet på baggrund af tallene i Tabel 1. landet. SSV-modulet er kraftigt revideret med en automatisk funktion til at beregne lertykkelsesestimater ud fra Jupiter, automatiske displayfaciliteter af resultater på GIS-fladen og en ny boringseditor. Den nye boringseditor bruges til at indtaste boringer direkte i en eksisterende eller en ny 2
5 Jupiter database. Derefter kan boringerne anvendes i en eksisterende SSV-kørsel. Programudviklingsarbejdet er foretaget af softwaregruppen tilknyttet GFS, mens Brian Sørensen, GEUS, har programmeret de scripts der laver den automatiske beregning af lertykkelser ud fra boringer. Indtrængningsdybde GFS har i løbet af foråret og sommeren udviklet en metode til beregning af indtrængningsdybde. Selve beregningen er én ting, men det har også været nødvendigt at diskutere hvordan begrebet indtrængningsdybde for en geofysisk metode skal defineres. I den internationale litteratur er der flere forskellige definitioner, og ingen af dem er stringente. GFS har udviklet en algoritme der beregner det der kaldes følsomhedskernen. Følsomhedskernen udtrykker ganske simpelt hvor meget en lille ændring i den elektriske modstand i et tyndt lag har indflydelse på hvor meget der vil blive målt med den pågældende geofysiske metode. Ved at dele modellen op i mange tynde lag, ændre modstanden i lagene én efter én og plotte ændringen i det målte respons, fås en graf - følsomhedskernen - der viser hvilke dele af modellen der har stor indflydelse og hvilke der har lille indflydelse på det målte respons. Undersøger man grafen fra overfladen og nedefter, kan der defineres et tal for hvornår ændringer i modstanden ikke længere har signifikant indflydelse på målingen - dette er indtrængningsdybden. Den algoritme GFS har udviklet, tager højde for antallet af datapunkter og den usikkerhed der er på de enkelte datapunkter. Den beregner selvfølgelig følsomhedskernen på den model der ligger til grund for data. Det er vigtig at pointere dette da de beregninger som mange foretager lige nu, ikke tager højde for disse ting - der bliver altså ikke taget højde for datausikkerhed eller antallet af data, og modellen er approksimeret med et homogent halvrum. GFS er ved at lave den endelige implementering, så der automatisk foretages en beregning af indtrængningsdybden, når der tolkes i Workbenchen. Indtrængningsdybden vil blive lagt i GERDA og skal kunne ses på profiler, og middelmodstandskort skal kunne blændes af automatisk når de er under indtrængningsdybden. SkyTEM og sårbarhedskortlægning Med de mange ny-udviklinger af SkyTEM-metoden og den tilhørende tolkningssoftware, har der været en del diskussioner om hvor god metoden er til opløsning af overfladenære lerlag. Denne diskussion er vigtig da disse lerlag yder beskyttelse mod bla. nedsivning fra overfladen til underliggende grundvandsmagasiner, og den ligger i direkte i forlængelse af SSV-konceptet. Kan kortlægningen foretages fra luften, er der i mange kortlægningsområder ikke et stor behov for at bruge PA- CES- og MEP-metoderne. Aarhus Universitet og Miljøcenter Aalborg gennemfører et større samarbejdsprojekt med henblik på at undersøge netop denne problemstilling. GFS bidrager med ressourcer til at udvikle nogle af de mere grundlæggende teknikker. I projektet udvikles en algoritme til korrektion af data til meget tidlige tider for SkyTEM. Dette skulle muliggøre en endnu bedre opløsning af den meget overfladenære geologi. Algoritmen afprøves på omkring 2000 km data. Særligt er der fokus på en evaluering af algoritmens evne til at opløse de overfladenære lerlag. For at kunne gøre dette er der målt fire PACES-linjer af 4-5 km længde. Disse linjer er placeret så de dækker forskellige geologiske formationer, og de er nøjagtigt sammenfaldende med SkyTEMlinjer. På linjerne er der placeret 6 lagfølge- og el-log-boringer med dybder på op til 25 m. Disse boringer udføres i november og december måned. Når dette store datamateriale sammenstilles, kan vi meget præcist udrede hvad der kan forventes opløst med SkyTEM. Yderligere 3
6 fås en unik chance for at opstille en detaljeret relation mellem den lithologiske information og den elektriske modstand af overfladesedimenter i kortlægningsområdet. Når projektet er afrapporteret til Miljøcenter Aalborg, vil GFS arbejde videre med data og udarbejde en detaljeret rapport over projektet. Temadag om SkyTEM kortlægning GFS har arrangeret en temadag om SkyTEM kortlægning. Dagen var arrangeret således at formiddagen var forbeholdt tekniske foredrag om nuværende og fremtidige udviklinger af systemet og tolkningssoftwaren, mens eftermiddagen til gengæld indeholdt geologisk relaterede foredrag, hvor resultaterne fra kortlægninger blev demonstreret anvendt til grundvandskortlægning. Der var i alt ti foredrag. Vores indtryk af dagen var at der var stor tilfredshed med programmet og arrangementet i det hele taget. Både rådgivere og miljøcentre var mødt talstærkt op. Møder og kurser Der har været afholdt en lang række efteruddannelseskurser og faglige møder. Kurserne har været overordentligt velbesøgte. Emner som er helt centrale for den igangværende grundvandskortlægning, har været omdrejningspunktet - SSV, Sky- TEM, gridning af temakort og Aarhus Workbench. Både SSV og Aarhus Workbench kurserne er nyudviklede, da emnerne konceptuelt har undergået store forandringer. Alle kurser afholdes i Geologisk Instituts lokaler. Geologisk Institut har et meget velegnet computerlokale med ti kraftige dobbeltskærmscomputere, som GFS har ubegrænset adgang til. Workbench-følgegruppen har afholdt møder i maj måned og i november måned. Disse møder blev holdt samme dag som GERDAmøder. Workbench følgegruppemøderne har udviklet sig til et værdifuldt forum hvor der udveksles ideer og ønsker imellem GFS og brugerne af Workbenchen. Samarbejdsaftale for GFS GFS har fået en ny samarbejdsaftale for årene 2010 og Processen med at få aftalen på plads har været lang, idet en del principielle forhold har skullet afklares. Aftalen sikrer at GFS kan fortsætte med at supportere grundvandskortlægningen med samme høje aktivitetsniveau som hidtil. GFS og andre forskningsprojekter Gennem Geologisk Institut har GFS, og dermed miljøcentrene, direkte adgang til resultaterne fra en række andre forsknings- og udviklingsprojekter - projekter som instituttet deltager i. Disse er CLIWAT - et EU Interreg V projekt der undersøger klimaændringer og disses indflydelse på grundvandet. Projektets hjemmeside findes på HOBE - et Villum Kahn Rasmussen støttet center, der undersøger vandbalanceproblematikker. Projektets hjemmeside findes på RiskPoint - et projekt finansieret af det Strategiske Forskningsråd, der skal udvikle et koncept til behandling af punktkildeforureninger. Projektets hjemmeside findes på Ændringer i tidsplanen Der har ikke været væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige tidsplan ud over at der er anvendt ca. 3 mdr. for meget på arbejdet med SSV-implementeringen. Dette har afstedkommet en mindre omrokering af projekterne som blev vedtaget på styregruppemødet i juni. 1.1 Medarbejdere GFS aktiviteter er relateret til en del forskellige problemstillinger. For at kunne håndtere disse på den mest kvalificerede måde, er en større stab af medarbejdere til rådighed for samarbejdet. Medarbejderne er ikke 4
7 fuldtidsansat i GFS, men bruges i det omfang deres specielle ekspertiser er nødvendige. GFS inddrager såvel projektansatte medarbejdere som faste medarbejdere ved Geologisk Institut. Når de projektansatte medarbejdere ikke arbejder i regi af GFS, arbejder de på andre opgaver. I 2009 har følgende medarbejdere helt eller delvist arbejdet på GFS opgaver Geofysikere: Prof. Kurt Sørensen, Ph.D. Lektor Esben Auken, Ph.D. Seniorforsker Anders Vest Christiansen, Ph.D. Seniorgeofysiker Nikolaj Foged, Cand. Scient. Ph.D. stud. Casper Kirkegaard, Cand. Scient. Fysiker Bjarke Roth, Cand. Scient. Geofysiker Aurelie Legaz, Ph.D. Geofysiker Mark Greenhalgh, Ph.D. Softwareudvikling: Philippe Gazoty, ingeniør Peter Mikkelsen, Cand. Scient. Rikke Jacobsen, Cand. Scient. Sekretærer Kirsten Pedersen, sekretær Lone Davidsen, BA/EA Derudover er der tilknyttet en række ph.d.-studerende (ialt fire) og specialestuderende samt eksterne konsulenter. Dr. Aurelie Legaz er ansat i en postdoc stilling og arbejder i øjeblikket hovedsageligt med udvikling af metoder til måling af DC og induceret polarisation (IP). Dr. Mark Greenhalg er også ansat i en postdoc stilling og arbejde med udvikling af algoritmer til tolkning af DC og IP data. 5
8 2. EMNEOMRÅDER I GFS GFS har i 2009 arbejdet inden for en række emneområder som er beskrevet i det følgende. 2.1 Oversigt over emnee- områder Alle aktiviteter i GFS er opsummeret i Tabel 1. Tabellen viser syv hovedaktiviteter, hver med en række underaktiviteter. For hver af disse aktiviteter er der tre hovedkolonner: budgetteret tidsforbrug, faktisk tidsforbrug og % af faktisk tidsforbrug i forhold til budgetteret tidsforbrug. Disse tre kolonner er igen underinddelt i aktiviteter i de to halvår ( samt ) hvor tidsforbruget i måneder er angivet. %- kolonnen giver overblik over hvor der er afvigelser i det budgetterede tidsforbrug i forhold til det faktiske tidsforbrug. Nederst er der to rækker som opgør det samlede tidsforbrug i forhold til måltallene i samarbejdsaftalen for GFS. Endelig er der yderst til højre en kolonne med kommentarer. Fordelingen mellem de overordnede emneområder er vist grafisk i Figur 1 på side 2. I Tabel 1 er der for overblikkets skyld indføjet et punkt der hedder "Brugerdefinerede Workbenchaktiviteter". Dette emneområde er ikke en del af samarbejdsaftalen for GFS, men relaterer sig til de separate samarbejdsaftaler der er indgået mellem Geologisk Institut og miljøcentre, GEUS og rådgivere. For disse er tidsforbruget beregnet ved brug af samme årsværkssats som anvendes i GFS (se årsregnskabet for GFS, 2009). I det følgende vil de enkelte emneområder blive refereret via deres aktivitetsnummer. Aktivitetsnummeret er angivet i første kolonne. Tabel 1. Tabellen på den følgende side er en oversigt over timeforbruget for aktiviteter der arbejdes med i GFS i Budgettal er vist i anden hovedkolonne, mens det faktiske tidsforbrug er angivet i tredje kolonne. 6
9 Figure sættes her - in front of text 7
10 2.2 Detaljeret genne g ennemga gang af alle emneområder GFS arbejde ligger inden for emneområder der er vedtaget af Styregruppen for GFS. Inden for hvert område er der foretaget en yderligere inddeling i delområder, hver med et forbrugt og et planlagt tidsforbrug. Det skal bemærkes at overskrifterne på nogle af delemneområderne er forkortet i forhold til overskrifterne i aktivitetsplanen vist i Tabel 1. I det følgende gennemgås alle aktiviteter på overordnet plan. 1 - Formidling Aktiviteterne omfatter kurser, formidlingsaktiviteter, kontakter til rådgivere, møder samt publikationsvirksomhed. Aktiviteten er meget væsentlig i GFS, og den har derfor et forholdsvis stort tidsforbrug. Ved de fleste møder som GFS har stået for eller har deltaget i, er der afholdt et eller flere oplæg. En væsentlig del af tidsforbruget går med forberedelse af disse oplæg eller forberedelse af kurser samt udarbejdelse af kursusmateriale. I år har GFS deltaget i eller afholdt følgende møder: Gå-hjem møde - SkyTEM processering, Foredrag på DGF s årsmøde i København, Temadag: TEM nyeste udviklinger og geologisk/hydrologiske tolkninger, Kompetencenetværksmøde, Geofysik, GEUS, GERDA faglig-følgegruppemøde, , AU Aarhus Workbench følgegruppemøde, SCI introduktionmøde, Kompetencenetværksmøde, Geofysik, GEUS, GERDA brugergruppemøde, Aarhus Workbench følgegruppemøde, Der har været afholdt følgende efteruddannelseskurser: Gridning af data - Generelt / Aarhus Workbench, Anvendelse af SSV modulet i Workbenchen, SkyTEM processering og inversion, Aarhus Workbench Intro, Aarhus Workbench Update, Anvendelse af SSV modulet i Workbenchen, Ud over formelle møder og efteruddannelseskurser anvendes der store ressourcer på dialog med miljøcentrene, GEUS og rådgiverne i forbindelse med tolkning af geofysiske data samt anvendelse og håndtering af instrumenter. GFS hjemmeside opdateres og vedligeholdes til stadighed, idet den er GFS' vigtigste ansigt udadtil. Hjemmesiden har information om møder og kurser, og den holder et arkiv over rapporter, kursusmateriale, rapporter, nyhedsbreve osv. Der er som noget nyt udsendt syv længere nyhedsmails fra GFS. Disse mails har til formål at orientere medarbejdere i miljøcentrene og hos rådgiverne om emner som GFS har fokus på. Ud over disse mails udsendes der til stadighed information om rapporter, møder, efteruddannelseskurser etc. 2 - Integreret tolkning af Emnerne omhandler udvikling, implementering og afprøvning af koncepter til integreret tolkning af geologiske og geofysiske data. Emnet har tre underemner
11 2.1 Evaluering af SSV-konceptet Arbejdsgruppen (bestående af medarbejdere fra to miljøcentre, GEUS og GFS) har udarbejdet en SSV kogebog, som via eksempler viser hvordan og i hvilke situationer SSV kan anvendes i forbindelse med kortlægningen af den overfladenære sårbarhed. Kogebogen findes på GFS hjemmeside. SSV-arbejdet har haft høj prioritet specielt i foråret 2009, mens selve kogebogen først blev endelig udsendt i efteråret SSV-modulet i Workbenchen, har undergået en lang række forbedringer og optimeringer. Arbejdsgruppen har været dybt involveret i designet af disse ændringer. Dette sikrer at SSV-modulet lever op til de forventninger og arbejdsgange miljøcentrene har. Selve implementeringen er udført af softwaregruppen tilknyttet GFS. Det nye modul har været genstand for to velbesøgte efteruddannelseskurser i i maj og i november Konceptarbejde for beregning af indtrængningsdybde. Dette emne har materialiseret sig i en algoritme som kan beregne indtrængningsdybden for TEM og DC data. Denne beregning er vigtig i forbindelse med geologisk tolkning af de geofysiske modeller, idet det sjældent fremgår umiddelbart af modellerne hvor dybt de faktisk ser. Algoritmen for indtrængnignsdybden er baseret på en egentlig beregning af følsomhedsfunktionen og der medregnes den faktiske støj på data, målekonfigurationen og den geofysiske model. Algoritmen er implementeret i inversionsalgoritmen som anvendes til tolkning af alle DC og TEM data i Danmark. Implementeringen i Aarhus Workbench er under udførsel. 2.3 Brug af TEM til sårbarhedskortlægning. I dette emne er der udviklet en forståelsesramme for om SkyTEM metoden kan anvendes til kortlægning af overfladenære lerlag og dermed sårbarhedskortlægning. Dette emne er overordentligt vigtigt, da der anvendes store ressourcer på sårbarhedskortlægning med jordbaserede geofysiske metoder. For at kunne anvende SkyTEM-data til kortlægning af meget overfladenære lerlag, kræves at der kan måles til meget tidlige gat tider, samt at data processeres så disse strukturer fremhæves. Disse meget tidlige data gør det nødvendigt at SkyTEM systemets eget respons inkluderes i tolkningsalgoritmen. Dette kræver dog at fysikken i sendersystemet er forstået fuldt ud, hvilket der er anvendt en del tid på. Selve implementeringen i tolkningsalgoritmen er under afprøvning i et stort samarbejdsprojekt med Miljøcenter Aalborg. 2.4 Konceptarbejde for SCI. Dette emne omhandler udviklingen af SCI-konceptet der anvendes til fladetolkning af geofysiske data. Der er blevet udført eksperimenter for at finde optimale indstillinger for algoritmen, og principielle problemstillinger er blevet løst. Aktiviteten hænger tæt sammen med punkt 4.2 der dækker den faktiske implementering i Workbenchen. 3 - Dokumentation og kvalitetssikring af geofysiske data Emnet omfatter procedurer for indsamling, processering og tolkning af data. Dette foregår i nært samarbejde med miljøcentre og rådgivere for at opnå og sikre den optimale data-, processerings- og tolkningskvalitet. Der er to delemner, 3.1 og Up-to date erfaringer og retningslinier Denne aktivitet har til formål at videregive og dokumentere de erfaringer vedrørende behandling af SkyTEM 9
12 data der oparbejdes på Geologisk Institut. Der har været afholdt møder,, men der er ikke udarbejdet egentlige rapporter. To rapporter er under udarbejdelse, men vil først udkomme i Den første rapport gennemgår de kalibreringsprocedurer der bør følges for beregning af SkyTEMs senderbølgeforme og endelig kalibrering af data. Denne rapport henvender sig specielt til SkyTEM aps. Den anden rapport indeholder en mere generel gennemgang af de procedurer og arbejdsgange der bør følges ved processering og tolkning af SkyTEM-data. Denne rapport henvender sig til rådgiverne. 3.2 Teststeder... Denne aktivitet er lille og omhandler vedligeholdelse og leje af teststedet for jordbaseret TEM, SkyTEM og MEP ved Lyngby uden for Århus. 4 - Udvikling og vedligeholdelse af geofysiske tolkningsprogrammer Dette emneområde er det mest omfattende i GFS. Det omfatter udvikling og videreudvikling af processerings-, tolknings- og præsentationsprogrammer på både forsknings- og produktionsmæssigt niveau. Disse programmer er basis for tolkning af alle SkyTEM, MEP og PACES-data i Danmark. Der er elleve delemner, b. 4.1 em1dinv Dette emne dækker udvikling og vedligeholdelse af tolkningskoden em1dinv. Denne kode er grundlaget for al tolkning af SkyTEM, MEP og PACES-data i Danmark. Der er lavet hastighedsoptimering på TEM-delen af koden, og der er lavet en stabil version som kan afvikles på 64 bit processorer. Disse optimeringer betyder at koden afvikles næsten dobbelt så hurtigt som i tidligere versioner. Ud over dette er en ny multiprocessorversion udviklet og under afprøvning. Denne udvikling foretages for bedre at kunne afvikle store SCI inversioner. Den nye algoritme til beregning af indtrængningsdybde for TEM, PA- CES og MEP data er implementeret og er under testning. Den beregner indtrængningsdybden på den model der ligger til grund for data, og den tager højde for antallet af datapunkter og den usikkerhed der er på de enkelte datapunkter. 4.2 SCI, fase 2. SCI modulet blev releaset i betaversion i september Forud for denne release har GFS brugt meget tid på at sikre at beta-versionen kunne afvikles stabilt. Siden releasen i september har softwaregruppen arbejdet koncentreret på at udvikle: et nyt setup af SCI brugerfladen. Dette sker nu via et intuitivt wizard der sikrer at der ikke begås fejl under opsætningen af SCI kørsler. en ny brugerflade så man fra GIS en kan indlægge a-priori information i SCI tolkningen. Denne information kan f.eks. komme fra boringer. en ny brugerflade så man kan lægge, f.eks. horisonter fra seismiske profiler ind som a priori information i SCI tolkningen. en ny brugerflade, så der kan lægges a priori information fra grids ind i SCI tolkningen. en ny brugerflade så elektriske logs og induktionslogs kan anvendes som a priori information. De fire sidstnævnte udviklinger støttes af et udviklingsprojekt mellem Aarhus Universitet og Geoscience Australia. GFS belastes således ikke af udviklingerne. Det forventes at de nye SCIfaciliteter releases ved årsskiftet. 4.3 og 4.3a Vedligeholdelse af Aarhus Workbenchen. Dette emne dækker den almindelige support og mindre rettelser i hele 10
13 Workbench systemet. 4.3 og 4.3a er slået sammen under ét. Hovedparten af ressourcerne ligger i 4.3a som dækker Geologisk Instituts samarbejdsaftaler med miljøcentre og rådgivere om Workbenchen. Der er i 2009 lavet ca. 15 maintance releases samt 4 egentlige updates af Workbenchen. Der besvares i gennemsnit én henvendelse hveranden dag. Det tilstræbes, at alle henvendelser besvares inden for 24 timer. En del henvendelser vedrører fejl, en del vedrører forslag til ny funktionalitet, og resten er opklarende spørgsmål om eksisterende funktionalitet. 4.4 Opdatering af SSV-modulet. Denne aktivitet omhandler opdatering og videreudvikling af SSVmodulet. Den er tæt knyttet til 2.1 Formålet med at opdatere SSV modulet er at smidiggøre og effektivisere funktionaliteten. De væsentligste ændringer er: -Tilføjelse af borehuller til ny eller eksisterende Jupiter - fra brugerflade eller fra filer -Merge af Jupiter borehuller til SSV node -Kraftig revidering af SSV borehulseditoren - filtreringer, nye felter, integration med GIS osv. -Automatisk lertykkelsesestimering i borehulseditoren -Revidering af SSV-jobsubmitteren -Kraftig revidering af temafunktionaliteten så den er specialiseret til SSV Brian Sørensen, GEUS, har været meget involveret i udarbejdelse af de databaseforespørgsler der automatisk estimerer lertykkelsen fra boringer. I forhold til den budgetterede tid, er der brugt ca. 6 mdr. og ikke som planlagt 3 mdr. Denne ændring blev godkendt på GFS styregruppemødet i juni Workbenchen - KS modul. Der er udviklet et nyt modul i Workbenchen, der anvendes til at fremstille oversigtskort over vitale parametre der indikerer kvaliteten af data og af inversionerne. Indtil videre er det nye modul koblet på LCI og SCI inversioner af PACES og Sky- TEM data. Dette vil dog snarest blive udvidet til også at omfatte PA- CES og SkyTEM rådata samt MEP inversioner og data. 4.6 em1dinv - modellering af bias Der er udviklet en algoritme der kan korrigere for bias-respons i Sky- TEM-data til de meget tidlige gates microsekunder. Selve koden er udviklet og implementeret i Workbenchen. Den er under testning. 4.7 Workbenchen - revidering af GIS Emnet er udskudt til Dette blev godkendt på styregruppemødet i juni Workbenchen - profiler Denne aktivitet dækker en komplet revidering af profilfunktionaliteten, dvs. optimeringer, bedre udskrivningsfunktioner, mulighed for at lægge seismiske profiler ind mv. Der er implementeret hastighedsoptimeringer og bedre integration med GIS en. Der mangler dog en del mindre ting, og den endelige release forventes ikke før medio februar Workbenchen - print-ready maps Print-ready funktionen har undergået en kraftig revidering, og arbejdsgangene er blevet kraftigt optimeret. Dette er sket på baggrund af feedback fra brugerne. Der har derfor ikke været tid til også at implementere print af profiler. 4.9a Workbenchen - PACESprocessering Et nyt modul til processering af PA- CES data er under planlægning. I denne proces designes processeringsalgoritmerne for navigationsdata, instrumentdata og modstandsdata. Yderligere designes brugerfladen der muliggør brugertilgang til data. 11
14 Kodeimplementeringen påbegyndes i december. 4.9b Workbench - indtrængningsdybdekonceptet. Et nyt modul til beregning af indtrængningsdybde for TEM, PACES og MEP er under implementering. Det nye modul foretager en beregning af indtrængningsdybden når der tolkes i Workbenchen. Indtrængningsdybden bliver lagt i GERDA og kan ses på profiler og middelmodstandskort. Det nye modul forventes releaset februar Måleinstrumenter Emnet omfatter udvikling og videreudvikling på eksperimentelt plan af geofysiske metoder, feltteknikker og instrumenter tilpasset danske forhold. Resultaterne herfra skal danne grundlag for optimal anvendelse af geofysiske metoder i kortlægning, så det bedste kortlægningsresultat opnås. Der er ikke afsat ressourcer til emnet. for at være ajour med den forskning der foregår internationalt inden for området. Der fokuseres specielt på TEM- og DC-metoder samt nye tolkningsalgoritmer. 7 - Ledelse Ud over det direkte tidsforbrug i forbindelse med ovenstående aktiviteter anvendes der tid på ledelse og administration. Dertil kommer at oplæring af nye medarbejdere er ressourcekrævende. Emnet har to underemner, 7.1 og Ledelse.. Emnet dækker den daglige ledelse og administration af GFS. Den udføres hovedsagelig af Esben Auken, som også anvender en del sekretærbistand. 7.2 Nye medarbejdere Emnet dækker den ekstra tid der går med at indkøre nye medarbejdere i GFS aktiviteterne. Tiden er anvendt i forbindelse med ansættelsen af Bjarke Roth og Glenn Vestergaard. 6 - Indsamling af Emnet indeholder det løbende arbejde som GFS' medarbejdere gør 12
15 3. PUBLICEREDE RAPPORTER R OG VEJLEDNINGER En væsentlig del af GFS' formidling af forsknings- og udviklingsresultater sker gennem rapporter og foredrag. Denne formidling sker såvel direkte til miljøcentre og rådgivere via GFS' hjemmeside som via publikationer på internationale konferencer og i peer reviewed internationale tidsskrifter. Sidstnævnte aktivitet sker hovedsageligt i Geologisk Instituts regi. Vi finder det dog vigtigt at alle bidrag nævnes her, da de i udpræget grad viser at den geofysiske kortlægning der udføres i Danmark er på forkant med de bedste internationale standarder og teknikker Rapporter SSV-konceptet - baggrund, anvendelse og eksempler, Artikler udgivet i internationale tidsskrifter Auken, E., Christiansen, A. V., Westergaard, J. A., Kirkegaard, C., Foged, N., and Viezzoli, A., 2009, An integrated processing scheme for highresolution airborne electromagnetic surveys, the SkyTEM system: Exploration Geophysics, 40, Møller,I., Søndergaard, V.H., Jørgensen, F., Auken, E. and Christiansen, A.V., 2009, Integrated management and utilization of hydrogeophysical data on a national scale, vol 7, no. 5-6, Sandersen, P., Jørgensen, F., Larsen, N. K., Westergaard, J. H., and Auken, E., 2009, Rapid tunnel-valley formation beneath the receding Late Weichselian icesheet in Vendsyssel, Denmark: BOREAS, Siemon, B., Auken, E., and Christiansen, A. V., 2009, Laterally constrained inversion of helicopter-borne frequency-domain electromagnetic data: Journal of Applied Geophysics, 67, Siemon, B., Christiansen A.V., and Auken, E., 2009, A review of helicopterborne electromagnetic methods for groundwater exploration, vol 7, no. 5-6, Steuer, A., Siemon, B., and Auken, E., 2009, A comparison of helicopter-borne electromagnetics in frequency- and time-domain at the Cuxhaven valley in Northern Germany: Journal of Applied Geophysics, 67, Viezzoli, A., Auken, E., and Munday, T., 2009, Spatially constrained inversion for quasi 3D modelling of airborne electromagnetic data an application for environmental assessment in the Lower Murray Region of South Australia: Exploration Geophysics, 40, Abstracts og præsentationer på internationale konferencer Auken, E., Viezzoli, A., and Christiansen, A. V. A Single Software For Processing, Inversion, And Presentation Of Aem Data Of Different Systems: The Aarhus Workbench ASEG Adelaide, ASEG. 13
16 Auken, E., Christiansen, A. V., Viezzoli, A., Fitzpatrick, A., Cahill, K., Munday, T., and Berens, V. Investigation On The Groundwater Resources Of The South Eyre Peninsula, South Australia, Determined From Laterally Constrained Inversion Of Tempest Data ASEG Adelaide, ASEG. Jørgensen, F., Sandersen, P., and Auken, E.. SkyTEM og afdækning af begraved dale Copenhagen, DGF. Sandersen, P. B. E., Jørgensen, F., Larsen, N. K., Westergaard, J. A., and Auken, E.. Tunnel-valleys in Vendsyssel, Denmark - Evidence of rapid formation beneath the receding Late Weichselian ice sheet Toronto, Ontario, Canada, AGU. Viezzoli, A.. A Revised Mathematical Formulation For Induced Polarization ASEG Adelaide, ASEG. Viezzoli, A., Auken, E., and Christiansen, A. V.. Constrained Inversion Of Aem Data For Mapping Of Bathymetry, Seabed Sediments And Aquifers ASEG Adelaide, ASEG. Viezzoli, A., Christiansen, A. V. and Auken, E., Increased accuracy in mineral and hydrogeophysical modelling of HTEM data via detailed description of system transfer function and constrained inversion,2009, 11th SAGA Biennial Technical Meeting and Exhibition Silvestri, S., A. Viezzoli, A. Edsen, E. Auken, M. Giada, The Use Of Remote And Proximal Sensing For The Identification Of Contaminated Landfill Sites, 2009, Twelfth International Waste Management And Landfill Symposium, Sardinia, Italy Christiansen, A. V. and Auken, E., Presenting a free, highly flexible inversion code, EAGE-NS, Dublin Auken, E., Christiansen, A. V., Viezzoli, A., Fitzpatrick, A., Cahill, K., Munday, T., Laterally Constrained Inversion Of Tempest Data From Eyre Peninsula Area, South Australia, 2009, EAGE-NS, Dublin Auken, E. and Christiansen, A. V., Large scale mapping of groundwater resources using a highly integrated set of tools, 2009, EAGE-NS, Dublin A. Viezzoli, A. Edsen, E. Auken, And S. Silvestri,The Use Of Satellite Remote Sensing And Helicopter Tem Data For The Identification And Characterization Of Contaminated Landfill Sites, 2009, EAGE-NS, Dublin A. Legaz, A.V. Christiansen, E. Auken And A. Viezzoli, Evaluation Of Landfill Disposal Boundary And Leachates By Means Of Induced Polarization And Electrical Resistivity Imaging: The Eskelund Case Study (Denmark). 2009, EAGE-NS, Dublin Søndergård, V.,Auken, E., and Christiansen, A.V., 2009, Large scale mapping of groundwater resources using a highly integrated set of tools, EAGE- NS, Dublin Andre formidlingsbidrag Ud over de mere formelle formidlinger har medarbejdere fra Geologisk Institut deltaget med foredrag i Dansk Geologisk forenings årsmøde på Geologisk Institut i København afholdt en workshop om brugen af Aarhus Workbench på ASEG konferencen, Adelaide, Australien 14
17 afholdt workshop om SkyTEM konceptet på Geoscience Australia, Canberra, Australien 15
Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010
Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010 Udarbejdet af Esben Auken, Geologisk Institut, Aarhus Universitet. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Aktiviteter i GFS... 2 2.1 Oversigt over aktiviteter...2
Læs mereGEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011
Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet Indhold 1. Indlening... 1 2. Arbejdsprogram for 2011... 2 1. INDLEDNING I 2011 arbejdsprogrammet
Læs mereGeofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder
Læs mereGEOFYSIKSAMARBEJDET Årsrapport for GeoFysikSamarbejdet 2010
Årsrapport for GeoFysikSamarbejdet 2010 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet Indhold 1. Indledning... 1 1. 2010 i oversigtform... 2 1.1 GFS og andre forskningsprojekter...
Læs mereGeofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor
Læs mereGeologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø
Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 5
Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,
Læs mereR E F E R A T af WORKBENCH følgegruppemøde. Tid: Den 3. november 2008 GEOLOGISK INSTITUT Sted: Geologisk Institut, Høegh Guldbergs Gade 2, Århus
R E F E R A T af WORKBENCH følgegruppemøde Tid: Den 3. november 2008 GEOLOGISK INSTITUT Sted:, Høegh Guldbergs Gade 2, Århus Deltagere: Alectia A/S Peter Møller Duch PMD COWI A/S Jens Colberg-Larsen JCL
Læs mereAutogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM
Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Pernille Aabye Marker (paam@env.dtu.dk) Peter Bauer-Gottwein Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereLOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE
LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden
Læs mereReferat af GERDA brugermøde 6/11 2013
Referat af GERDA brugermøde 6/11 2013 Tid: Onsdag den 6. november 2013 Sted: Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Mette Ryom Nielsen, Rambøll Ulrich
Læs mereREFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA
REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA Tid: Onsdag d. 6. maj Sted: Geologisk Institut, Aarhus Universitet. C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Ulrich Jacobsen, Orbicon Søren Bjørn, Alectia
Læs mereARBEJDSGRUPPEN. Referat af møde i Gerda-arbejdgruppen d. 14. september Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Århus Amt, d. 14.
ARBEJDSGRUPPEN Referat af møde i Gerda-arbejdgruppen d. 14. september 2005. Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Århus Amt, d. 14. september 2005 Deltagere: Anders Edsen (AE), Hedeselskabet Peter Duch (PD),
Læs mereMini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Læs mereDetaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet
Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet Anders Vest Christiansen 1, Esben Auken 1, Jesper Pedersen
Læs mereReferat af GERDA brugermøde 5/11 2014
Referat af GERDA brugermøde 5/11 2014 Tid: Onsdag den 5. november 2014 Sted: Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Mette Ryom Nielsen (MRN), Rambøll
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereSSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS
SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den
Læs mereGEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereGEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER.
GEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER. Verner Søndergaard, seniorgeofysiker, GEUS og Ingelise Møller Balling, PhD og seniorforsker, GEUS. ATV Jord og Grundvand
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereGERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008
GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008 Dagsorden: 1. Gruppens arbejdsgrundlag 2. Status for årets opgaver i henhold til GERDA-aftalen. 3. Ønsker fra GERDA-mødet den 30. aug. 2007 4. Historiske data/flere
Læs mereElementer i udviklingen af måleinstrumentel, dataprocesserings- og tolknings værktøjer Og fremtiden
Elementer i udviklingen af måleinstrumentel, dataprocesserings- og tolknings værktøjer Og fremtiden Før Gebyrkortlægningen (1999) Lang tradition på Geofysisk Afdeling, Århus Universitet for udviklinger
Læs mereGERDA databasen. Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
GERDA databasen Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen Vi vil gennemgå, hvad der er sket siden mødet 23. april for seismikindberetningen for alternative modeller Vi vil vise hvilke modeller, der er
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereGeofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat
Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat Jesper B. Pedersen, Aurélie Gazoty, Gianluca Fiandaca, Anders V. Christiansen & Esben Auken HydroGeofysik Gruppen Aarhus
Læs mereFra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereGeofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning
Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor
Læs mereHovedtemaerne fra sidste år
Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag
Læs mereSammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS
Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereOptimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller
Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1
Læs mereEfter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.
NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereBRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda: Odense d. 3.
BRUGERGRUPPEN Referat af Gerda brugermøde 2003 Tid og Sted: Odense d. 3. december 2003 Deltagere: Nils Wodschow, Niras Torben Bøgh (TB), Hedeselskabet Jens Dyrberg (JD), WaterTech Lisbeth Lauridsen (LL),
Læs mereAppendiks A - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data
Vestsjællands Amt Geofysisk kortlægning af Ørslev Rende - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data COWI A/S 1 / 9 Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97
Læs mereIntegration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream
Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream Nicola Balbarini, Vinni Rønde, Anne Sonne, Ursula McKnight, Philip J. Binning, Poul L.
Læs mereTutorial 2: Indlæsning af nye rapporter
Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereGERDA 2008. Brugermøde. Mandag d. 3/11-2008
GERDA 2008 Brugermøde Mandag d. 3/11-2008 GERDA, brugermøde, 3. november 2008 Dagsorden: 1. Nyudviklinger og forbedringer i GERDA og på hjemmesiden i løbet af året 2. Status for indberetninger til GERDA
Læs mereOpstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus
Referat Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus 14. maj 2008 J.nr. GEUS Ref. BGH Deltagere: Afbud: Vibeke Erntsen (VE), GEUS Claus
Læs mereAutogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 09, 2016 Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Marker, Pernille Aabye; Bauer-Gottwein, Peter; Foged, Nikolaj; Vest Christiansen, Anders;
Læs mereGEOFYSIKSAMARBEJDET. Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet
Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet VEJLEDNING I KALIBRERING AF TEM MÅLEUDSTYR 20. NOVEMBER 2002 HYDROGEOPHYSICS GROUP INDLEDNING (1) REFERENCESONDERING (2) Systemparametre for referencesonderingen
Læs mereUDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING
UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING Geolog, geofysiker Ole Frits Nielsen COWI A/S Projektleder Max Jensen Krüger A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD-
Læs mereMedarbejder udvikling og øget effektivitet i. Kundeservice- og Support centret
Medarbejder udvikling og øget effektivitet i Kundeservice- og Support centret God kundeservice er god forretning! Undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af jeres kundeservice, og jeres
Læs mereDagsorden. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Dagsorden 1. Nyudvikling og forbedringer i GERDA 2. Status for indberetning 3. Status for ModelEdition (Historiske data / alternative tolkninger) 4. Status for Projektet Optimering af seismikindberetning
Læs mereGENTÆNK GRUNDVANDSMODELLERING - NYE METODER TIL EFFEKTIV MODELUDVIKLING
GENTÆNK GRUNDVANDSMODELLERING - NYE METODER TIL EFFEKTIV MODELUDVIKLING T.N. Vilhelmsen, S. Christensen, R.R. Frederiksen, E. Auken, A.V. Christiansen INDHOLD Introduktion ropen forskningsprojektet Script-baseret
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereStatus og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen
Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen BAGGRUND o 1997-2006: Kortlægningen varetages af amterne o 2007-2010: Kortlægningen varetages af
Læs mereGEOTHERM. Projekt støttet af Innovationsfonden. Følgegruppemøde. 16. april Anders Mathiesen
Projekt støttet af Innovationsfonden Følgegruppemøde 16. april 2018 Anders Mathiesen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet GEOTHERM (Projektperiode:
Læs mere2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013. Møder, seminarer, kurser og konferencer
2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013 2.1 Møder, seminarer, kurser og konferencer I det andet år af GeoEnergi projektet blev der afholdt en række møder og seminarer om jordvarmeboringer i regi af projektet,
Læs mereSamarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Konferencens formål Formidle de første (foreløbige) resultater Fremme refleksioner om problemstillinger
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereREFERAT AF BRUGERMØDE D. 30 AUGUST 2007 Tid og sted:
REFERAT AF BRUGERMØDE D. 30 AUGUST 2007 Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Geologisk Institut, Aarhus Universitet, d. 30.august 2007 Deltagere: Lisbeth Ulsøe Lauritsen, Miljøcenter Odense Ejner Nielsen,
Læs mereMetoder til evaluering og dokumentation
Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige
Læs mereRåstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.
Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder
Læs mereByer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret
Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20
Læs mereResultatkontrakt 2006
Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereNy detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases
Læs mereBeretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år
Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereVidensoverførsel - fra lab til landmand
Vidensoverførsel - fra lab til landmand Christian Fink Hansen Institut for Produktionsdyr og Heste Produktion og Sundhed cfh@life.ku.dk Dias 1 Disposition Hvem er jeg? Baggrund, barrierer og problemer
Læs mereHvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag
Hvem er vi? Kursus Introduktion Anne Haxthausen ah@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark 100 studerende med forskellig baggrund: software teknologi It og Kom
Læs mereWELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1
WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 W e l l P l o t A r c G I S BRUGERMANUAL 9.3.1 Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS WellPlot ArcGIS Brugermanual 9.3.1 Software manual
Læs mereGEOFYSIKSAMARBEJDET. Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet OPSÆTNING I PROCESSERINGSSOFTWARET PACES
GEOFYSIKSAMARBEJDET Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet OPSÆTNING I PROCESSERINGSSOFTWARET PACES JANUAR 2008 GEOFYSIKSAMARBEJDET SOFTWARE OPSÆTNING (1) PACES "settings" (1.1)... 1
Læs mere3. møde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 13. juni 2008 fra 9-13 hos GEUS, Århus
Udkast til referat 3. møde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 13. juni 2008 fra 9-13 hos GEUS, Århus 16. juni 2008 J.nr. GEUS Ref. BGH Deltagere: Afbud: Margrethe Kristensen, GEUS
Læs mereGERDA. Systematisk gennemgang og projektoversigtsskema flere modeller i samme projekt
GERDA Systematisk gennemgang og projektoversigtsskema flere modeller i samme projekt Introduktion Vi har lavet en kortlægning af hvilke modeller, der er indberettet til GERDA for at belyse omfanget af
Læs merettem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder
ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder Søren Rygaard Lenschow 06-03-2019 Partnere Region Midtjylland Frede Busk Sørensen og Flemming Jørgensen Århus Universitet NIRAS Søren Bjørn
Læs mereProcedure for dimittendundersøgelser
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for dimittendundersøgelser Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering af interessenter
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereKompetenceudviklingskursus i
Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:
Læs mereForundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk)
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2016/2 6 Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk) Forundersøgelse: EMI kortlægning Ingelise
Læs mereBRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda. Odense d. 5.
BRUGERGRUPPEN Referat af GERDA Brugermøde 2002 Tid og Sted: Odense d. 5. december 2002 Deltagere: Carsten Ploug, COWI Peter Møller Duch, WaterTech Max Halkjær, GeofysikSamarbejdet, Aarhus Universitet Lisbeth
Læs mereEVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN
EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs merePROJEKTSEKRETARIATET blev etableret medio marts på Miljøcenter Odense og er indtil videre bemandet med 3 medarbejdere:
Projektsekretariatet - præsentation SEKRETARIATET blev etableret medio marts på Miljøcenter Odense og er indtil videre bemandet med 3 medarbejdere: Charlotte Greve (MC Ode) Carsten Reiter (MC Ode) Susie
Læs mere1 Introduktion til den generelle funktionalitet
1 Introduktion til den generelle funktionalitet Applikationen består til højre af et kortvindue, hvor forskellige navigationsværktøjer kan vælges. Til venstre findes lag-panel der giver brugeren mulighed
Læs mereReferat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering
Dato: 02.10.13 Vor ref.: KRC Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Dato: 02.10.2013 Sted: Videokonference Deltagere: Torben Lage Frandsen, IMT Region H, koordination Kirsten
Læs mereRepræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder
Læs mereDynamic Order Kom godt i gang
Dynamic Order Kom godt i gang Projektstyring Ressourcestyring Kompetencestyring - Timeregistrering Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Dynamic Order Kom godt i gang... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion...
Læs mereVISMA DOCUMENTCENTER Kompetansedag ed e ag ne 2011
VISMA DOCUMENTCENTER Agenda Maventa Hvordan påvirker det Visma Document Center? Status Nyhedsoversigt Konvertering Eksternt arkiv Gennemgang af ny funktionalitet Hvad kommer? Frem mod næste version Page
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mereProjektevaluering. Caretech Innovation. Optimized Brain reading (C-63)
1 Projektevaluering Caretech Innovation Optimized Brain reading (C-63) Deltagere/partnere: Brainreader Institut for datalogi, Aarhus Universitet Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version: c-63
Læs mere