GEUS-NOTAT Side 1 af 5
|
|
- Kristian Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud, samt Borearkivet og Databasegruppen, GEUS Dato: 15. september 2009 revideret 9. oktober 2009 GEUS-NOTAT nr.: 1 /CDI, VHS Emne: Indberetning til GEUS af ældre data indsamlet under trin 1 af grundvandskortlægningen Som led i den nationale grundvandskortlægning indsamles eksisterende data (i trin 1). Nogle af disse data vil være fra eksterne datakilder og vil ikke i forvejen findes i de nationale databaser hos GEUS. Nærværende notat giver en oversigt over, hvordan man indberetter disse data, og henviser til de specifikke vejledninger og notater vedrørende indberetning af de enkelte datatyper. I notatet behandles indberetning af følgende datatyper: 1. Tekniske boringsoplysninger 2. Pejlepunkter 3. Pejlinger 4. Grundvandskemiske data 5. Eksisterende rapporter 6. Geofysik 7. Geologiske modeller 8. Jordprøvebeskrivelser fra Miljøcenter-boringer 9. Sedimentkemiske analyser Tekniske boringsoplysninger Tekniske boringsoplysninger omfatter typisk oplysninger indsamlet ved boringsregistrering. Det drejer sig om lokaliseringsoplysninger, boringsfixpunkter, pejlepunkter, pejlbarhed samt antal indtag / stammer. Ifølge dataansvarsaftalen har GEUS ansvaret for oplysninger om selve boringerne og den tilhørende geologi. (Dette omfatter også lokalisering, pejlepunkter, stammer og indtag m.m.).
2 Side 2 af 5 Når man i forbindelse med indsamling af data finder et mindre antal oplysninger, som man gerne vil have opdateret, sendes en mail til Borearkivet: GEUSborearkiv@GEUS.dk, med så præcise oplysninger om det pågældende emne som muligt, angivet på et lokaliseringsskema, se Lokaliseringsvejledning 2005* og Vejledning i registrering med boringsfiks- og pejlepunkter*. Har man f.eks. fået udtaget prøver i en boring, der ikke har oplysninger om stamme og indtag, så mailer man de observationer om stammer og indtag samt DGU-nr på et lokaliseringsskema som pdf-fil til Borearkivet, hvorefter stammerne bliver oprettet i løbet af kort tid. Er der tale om lidt flere oplysninger (af samme type) i størrelsesordenen 10 boringer eller flere, kan man med fordel ringe til Borearkivet (Tlf. nr.: ) og høre til, hvordan de vil have data. Borearkivet har for nogle datatyper tilpassede regneark, som letter det videre arbejde. Oplysningerne skal dog under alle omstændigheder også fremsendes på lokaliseringsskemaer, som dokumentation. Er der tale om mange forskelligartede boringsoplysninger (typisk fra en boringsregistrering) arbejdes der på, at disse kan fremsendes til indlæsning på PCJupiterXL format, hvilket bl.a. kan genereres fra seneste udgave af program til boringsregistrering, udviklet af RAMBØLL for Miljøcenter Roskilde. Dette program er nærmere beskrevet i tilhørende vejledning, som kan rekvireres hos RAMBØLL henvendelse Mette Gram. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der kun indsendes nye oplysninger, således at der ikke iblandt er gamle / eksisterende oplysninger, tidligere udtrukket fra Jupiter, samt at disse også fremsendes på separate lokaliseringsskemaer som dokumentation. *)Ovenstående vejledninger kan tilgås via: Pejlinger Pejlinger kan dels indtastes via nettet på (via logon på Miljøportalen) eller via et fagsystemer som GeoGIS2005. Se Vejledning i indberetning af pejledata*. Man skal inden indtastning af pejlinger være opmærksom på, hvilket målepunkt der er / var aktivt i den periode, hvor pejlingen er udført. Dette fremgår af hjemmesiden. Hvis der ikke findes et pejlepunkt for perioden, kan man enten indtaste pejlingen som m.u.t., som vandstandskote eller eller maile borearkivet et lokaliseringsskema med oplysninger om det pågældende pejlepunkt, så det kan blive oprettet og foreligger dokumenteret i databasen. Sidstnævnte anbefales, hvis det er et nyt pejlepunkt med tilhørende nye pejlinger. Se Vejledning i registrering med boringsfiks- og pejlepunkter* Er der tale om mange pejlinger (f.eks. fra dataloggere) kan disse indlæses samlet automatisk v.h.a. GeoGIS2005. Se GeoGIS2005, Quick Importer Manual, RAMBØLL Oktober Eksempler på udfyldte regneark kan fås ved henvendelse til Kirsten Harbo, Miljøcenter Ringkøbing. Ved inddatering af store datamængder er det særligt vigtigt, at der foretages en kvalitetssikring af både pejlinger og pejlepunkter inden indlæsningen, se Vejledning i indberetning af pejledata* *)Ovenstående vejledninger kan tilgås via:
3 Side 3 af 5 Grundvandskemiske data Gamle kemi-data omfatter typisk analyseblanketter fundet i forbindelse med dataindsamlingen under trin 1. I nogle tilfælde findes disse data digitalt hos det pågældende analyselaboratorium, der som regel vil kunne generere og indlæse disse via STANDAT-filer. Denne fremgangsmåde er at foretrække, se nedenstående. Data kan endvidere indlæses v.h.a. fagsystemet GeoGIS. Se GeoGIS2005, Quick Importer Manual, RAMBØLL Oktober Eksempler på udfyldte regneark kan fås ved henvendelse til Else Sørensen, Miljøcenter Århus, eller Kirsten Harbo, Miljøcenter Ringkøbing. Da der p.t. ikke er indbygget kontrol af kemiske data ved direkte indlæsning fra fagsystem (som GeoGIS2005), skal det anbefales, at der foretages en grundig korrekturlæsning på data indtastet i regneark, inden disse uploades til Jupiter, se ovenstående referencer. Alternativt kan det anbefales at grundvandskemiske data om muligt indberettes via STANDAT-filer, da der herved foretages en kvalitetskontrol af data i forbindelse med indlæsningen. For at kunne indberette STANDAT-filer skal man være oprettet som selvstændig bruger på Miljøportalen. (Det er ikke tilstrækkelig at logge på som miljøcenter-medarbejder). En beskrivelse af hvordan man kan blive oprettet til at indberette STANDAT-filer findes på: Vejledning i indlæsning og godkendelse af de indlæste STANDAT-filer findes på Eksisterende rapporter Det anbefales, at eksisterende relevante kortlægningsrapporter fundet i forbindelse med dataindsamlingen scannes og indlæses i rapportdatabasen. Rapportdatabasen kan tilgås fra Geofysik Arkivering af geofysiske målinger. Geofysiske målinger, der er indsamlet som led i en landbaseret kortlægning af grundvand, råstofressourcer, forureningsudbredelse eller af geologien i al almindelighed (ned til ca. 500 m s dybde), bør opbevares i den nationale geofysiske database GERDA, som er placeret på og driftes af GEUS. Forudsætningen er dog, at der er tale om veldefinerede måledata af god kvalitet. Det vil sige data, som kan beskrives præcist med hensyn til en række parametre, herunder præcis lokalisering, tidspunkt, dataindsamler, måleinstrument, væsentlige instrumentparametre og geometriske parametre, tolkningssoftware og tolkningsparametre, tolkede modeller og modelusikkerheder mv. Hermed understreges, at det ikke er hensigten, at GERDA-databasen skal være opbevaringssted for geofysiske data af ukendt eller tvivlsom kvalitet.
4 Side 4 af 5 Brugsværdien af GERDA-databasen er i høj grad afhængig af, at der ikke kun indlægges måledata fra en given geofysisk undersøgelse, men at der også indlæses tilhørende fagligt kvalificerede geofysiske tolkninger, specielt når det drejer sig om elektriske eller elektromagnetiske målinger. Her vil det oftest være tolkninger i form af 1D, 2D eller 3D-tolkninger, der indlæses. Der bør som hovedregel indlæses enkeltmetode-tolkninger uden at der er sket samtolkninger med andre metoder. TEMtolkninger bør eksempelvis ligge som rene tolkninger uden at være samtolket med f.eks. Paces, MEP, boringer, gravimetri eller noget helt andet. Med hensyn til de seismiske målinger og logs vil den processerede udgave ofte kunne benyttes uden nogen konkret tolkning. GERDA-databasen har en hjemmeside: som benyttes ved henholdsvis indlæsning af data og udtræk af data. Her findes også en beskrivelse af udvekslingsformater, dvs en beskrivelse af hvilke formater der anvendes ved henholdsvis indlæsning og udtræk. Der anvendes p.t. 3 udvekslingsformater, nemlig PCGerda til elektriske og elektromagnetiske måledata og tolkninger, det internationalt anerkendte format LAS til borehulslogs og SEG-Y-formatet til seismiske data. På GERDA-hjemmesiden er der ligeledes adgang til en beskrivelse af GERDA-databasens opbygning (datamodel-diagram kan hentes som pdf-fil under punktet udvekslingsformater/pcgerda i hjemmesidens dialogboks) og en teknisk anvisning indeholdende bl.a. en beskrivelse af indholdet i de enkelte felter i GERDA-databasen. Den tekniske anvisning er under revidering specielt med hensyn til SkyTEM og seismik, som dog uhindret kan indberettes, selvom den tilgængelige udgave af den tekniske anvisning endnu ikke er fuldt opdateret. GERDA-databasen kan pt. modtage data og tolkninger frembragt ved hjælp af de almindeligst anvendte geofysiske målemetoder i Danmark: Geoelektriske metoder (MEP, Paces/Pacep, Schlumberger,Wenner, Pol-Pol etc.) I Aarhus Workbenchen findes importmoduler til upload af disse data. På Geofysiksamarbejdets hjemmeside er der adgang til flere informationer om indlæsning til GERDA i forhold til de enkelte metoder ( Elektromagnetiske metoder (TEM, SkyTEM, HEM, andre luftbårne EM-metoder, EM31/38) I Aarhus Workbenchen findes importmoduler til upload af disse data. På Geofysiksamarbejdets hjemmeside er der adgang til flere informationer om indlæsning til GERDA i forhold til de enkelte metoder ( Seismik Under linket findes en kort beskrivelse af, hvordan indberetning udføres. Der er desuden udarbejdet et udkast til vejledning vedr. krav i forbindelse med indberetning af seismik, som pt. er til en sidste afpudsning hos de involverede parter i udarbejdelsen (Miljøcentre, konsulentfirmaer, Aarhus Universitet og GEUS) Borehulslogs Under linket findes en kort beskrivelse af, hvordan indberetning af borehulslogs foretages. En forudsætning for at GERDA-databasen kan fungere i praksis er, at visse konventioner med hensyn til identifikation og navngivning af projekter, datasæt, tolkningsmodeller, instrumenter etc. overholdes. Denne konvention er beskrevet i et nomenklaturnotat:
5 Side 5 af 5 Indlægning af data i GERDA-databasen forudsætter, at man er registreret som bruger i GERDAdatabasen. Først og fremmest er de rådgivende firmaer, der udfører og indberetter geofysiske målinger og tolkninger, registreret som brugere. Indberetning forudsætter et ganske omfattende kendskab til såvel de aktuelle geofysiske data som til databasens opbygning eller minimum til det indlæsningssoftware, der skal benyttes til indberetningen. Det anbefales derfor, at man i almindelighed aftaler indberetning til GERDA-databasen med det firma, som har tolket og evt. også udført en given geofysisk undersøgelse. Har man data af ældre dato, som ikke ligger i databasen, kan det være en god idé at få et rådgivende ingeniørfirma med kendskab til indlæsning i GERDA til at indlæse disse i databasen, forudsat at der er tale om en god kvalitet på henholdsvis måledata og tolkning samt at de nødvendige tekniske oplysninger foreligger. Eksisterende geologiske modeller Hvis der i forbindelse med grundvandskortlægningen benyttes eksisterende geologiske modeller og der efterfølgende ikke foretages supplerende geologisk modellering, som resulterer i nye opdaterede modeller for et område, anbefales det, at den gamle model inddateres i modeldatabasen hos GEUS. Det er dog vigtigt, at en model der indlæses er kvalitetssikret, og der foreligger en beskrivelse af, på hvilket datagrundlag den er udarbejdet samt hvordan. Der bør derfor i forbindelse med indlæsning af en geologisk model udfyldes og indlæses et tilhørende dataark med disse oplysninger. Et tomt dataark kan downloades fra modeldatabasen. Modeldatabasen tilgås via Her kan endvidere downloades en vejledning i brugen af modeldatabasen. Jordprøvebeskrivelser fra Miljøcenter-boringer Forslag til web-facilitet, der muliggør inddatering og godkendelse af jordprøvebeskrivelse fra Miljøcenter-boringer er under udarbejdelse. Sedimentkemiske analyser Inddatering af sedimentkemiske analyser er p.t. ikke mulig.
Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.
NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,
Læs mereVejledning i indberetning af pejledata
Vejledning i indberetning af pejledata Formålet med denne vejledning er at give overblik over, hvordan pejledata indberettes, således at der kommer de bedst mulige resultater ud af indsatsen med at indsamle
Læs mereReferat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.
STYREGRUPPEN Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet. Tid og sted: Mødet afholdtes d. 3. september 2003 på GEUS. Deltagere: Kurt Sørensen (KIS), Århus Universitet Martin Skriver (MASK), Miljøstyrelsen
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs mereGeofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder
Læs mereTutorial 2: Indlæsning af nye rapporter
Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får
Læs mereReferat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.
STYREGRUPPEN Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet. Tid og sted: Mødet afholdtes d. 4. september 2002 på GEUS. Deltagere: Kurt Sørensen (KIS), Århus Universitet Martin Skriver (MASK), Miljøstyrelsen
Læs mereGERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008
GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008 Dagsorden: 1. Gruppens arbejdsgrundlag 2. Status for årets opgaver i henhold til GERDA-aftalen. 3. Ønsker fra GERDA-mødet den 30. aug. 2007 4. Historiske data/flere
Læs mereARBEJDSGRUPPEN. Referat af møde i Gerda-arbejdgruppen d. 14. september Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Århus Amt, d. 14.
ARBEJDSGRUPPEN Referat af møde i Gerda-arbejdgruppen d. 14. september 2005. Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Århus Amt, d. 14. september 2005 Deltagere: Anders Edsen (AE), Hedeselskabet Peter Duch (PD),
Læs mereREFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA
REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA Tid: Onsdag d. 6. maj Sted: Geologisk Institut, Aarhus Universitet. C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Ulrich Jacobsen, Orbicon Søren Bjørn, Alectia
Læs mereBRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda: Odense d. 3.
BRUGERGRUPPEN Referat af Gerda brugermøde 2003 Tid og Sted: Odense d. 3. december 2003 Deltagere: Nils Wodschow, Niras Torben Bøgh (TB), Hedeselskabet Jens Dyrberg (JD), WaterTech Lisbeth Lauridsen (LL),
Læs mereReferat af GERDA brugermøde 6/11 2013
Referat af GERDA brugermøde 6/11 2013 Tid: Onsdag den 6. november 2013 Sted: Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Mette Ryom Nielsen, Rambøll Ulrich
Læs mereGeofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor
Læs mereFejl, faldgruber og datavask
Fejl, faldgruber og datavask Program Lidt baggrundshistorie til Jupiter 1. DEL: Eksisterende og nye data: Stemmer databasen overens med virkeligheden? 2. DEL: Udtræk af Jupiter-data: Hvilke faldgruber
Læs mereReferat af GERDA brugermøde 5/11 2014
Referat af GERDA brugermøde 5/11 2014 Tid: Onsdag den 5. november 2014 Sted: Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Mette Ryom Nielsen (MRN), Rambøll
Læs mereGEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER.
GEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER. Verner Søndergaard, seniorgeofysiker, GEUS og Ingelise Møller Balling, PhD og seniorforsker, GEUS. ATV Jord og Grundvand
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereFra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Læs mereGERDA datakvalitet og modelarbejde Tirsdag d. 3/ Ingelise Møller Balling
GERDA datakvalitet og modelarbejde Tirsdag d. 3/5-2011 Ingelise Møller Balling Program Editions Sammenhæng mellem datasæt, model og projekt Information om modeller fra model edition-identen Nyt fra GERDA
Læs mereDagsorden. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Dagsorden 1. Nyudvikling og forbedringer i GERDA 2. Status for indberetning 3. Status for ModelEdition (Historiske data / alternative tolkninger) 4. Status for Projektet Optimering af seismikindberetning
Læs mereAnbefaling om sikring og overdragelse af analoge og supplerende digitale data på miljøområdet
Projekt kommunalreformens forvaltningsgrundlag og digital forvaltning på miljøområdet Miljøministeriet CFK j.nr. Ref.: kich/bla/cab Anbefaling om sikring og overdragelse af analoge og supplerende digitale
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereGERDA databasen. Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
GERDA databasen Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen Vi vil gennemgå, hvad der er sket siden mødet 23. april for seismikindberetningen for alternative modeller Vi vil vise hvilke modeller, der er
Læs mereREFERAT AF BRUGERMØDE D. 3. NOVEMBER 2008 Tid:
REFERAT AF BRUGERMØDE D. 3. NOVEMBER 2008 Tid: Mandag d. 3. november 2008, kl. 10-12.15 Sted: Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Høegh-Guldbergs Gade 2, 8000 Århus C Deltagere: Gheorghe Goncear, Miljøcenter
Læs mereGEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011
Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet Indhold 1. Indlening... 1 2. Arbejdsprogram for 2011... 2 1. INDLEDNING I 2011 arbejdsprogrammet
Læs mereSammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS
Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,
Læs mereArbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010
Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010 Udarbejdet af Esben Auken, Geologisk Institut, Aarhus Universitet. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Aktiviteter i GFS... 2 2.1 Oversigt over aktiviteter...2
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereBRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda. Odense d. 5.
BRUGERGRUPPEN Referat af GERDA Brugermøde 2002 Tid og Sted: Odense d. 5. december 2002 Deltagere: Carsten Ploug, COWI Peter Møller Duch, WaterTech Max Halkjær, GeofysikSamarbejdet, Aarhus Universitet Lisbeth
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereDen nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen
Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Susie Mielby, Projektsekretariatet / GEUS Joachim Mahrt, Miljøcenter Roskilde Søren Bagger, KMS / Miljøcenter Aalborg Martin Hansen, GEUS
Læs mereTitel: Datateknisk anvisning for pejlinger
Titel: Datateknisk anvisning for pejlinger Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Lærke Thorling, Charlotte Toftemann Thomsen, GEUS. Else N. Sørensen, Torben Wandall, Naturstyrelsen. TA henvisninger
Læs meread 1. Opfølgning på omlægningen af databasen tidligere i år. Har vi fået det hele med?
ARBEJDSGRUPPEN Referat af møde i Gerda-arbejdsgruppen. Tid og sted: Mødet blev afholdt på GEUS d. 11. juni 2004 Deltagere: Esben Auken (EA), Aarhus Universitet, Mikael Pedersen (MP), GEUS Jørgen Tulstrup
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereGERDA 2008. Brugermøde. Mandag d. 3/11-2008
GERDA 2008 Brugermøde Mandag d. 3/11-2008 GERDA, brugermøde, 3. november 2008 Dagsorden: 1. Nyudviklinger og forbedringer i GERDA og på hjemmesiden i løbet af året 2. Status for indberetninger til GERDA
Læs mereERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Læs mereProjekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller
Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation
Læs mereVEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER
VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER Formål Denne vejledning har til formål at beskrive, hvordan boringsfikspunkter, terrænkoter, pejlepunkter og andre afledede højdedata registreres
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereUdviklingsprojekter på GEUS. Chefkonsulent Martin Hansen ATV mødet Perspektivering af digitalisering af data Schæffergården 18/6 2019
Udviklingsprojekter på GEUS Chefkonsulent Martin Hansen ATV mødet Perspektivering af digitalisering af data Schæffergården 18/6 2019 Hvad foregår der på GEUS? Jupiter reformationen PCJupiterXL datamodellen
Læs mereKogebog. Quickmanual til brug af GeoGIS2005 ved Regionerne
Kogebog Quickmanual til brug af GeoGIS2005 ved Regionerne Oktober 2009 Kogebog Quickmanual til brug af GeoGIS2005 ved Regionerne Oktober 2009 Ref 4694001 Version 1 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af TSL/BRS
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereLOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE
LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereKort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereREFERAT AF BRUGERMØDE D. 30 AUGUST 2007 Tid og sted:
REFERAT AF BRUGERMØDE D. 30 AUGUST 2007 Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Geologisk Institut, Aarhus Universitet, d. 30.august 2007 Deltagere: Lisbeth Ulsøe Lauritsen, Miljøcenter Odense Ejner Nielsen,
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereTitel: Datateknisk anvisning for pejlinger. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Datateknisk anvisning for pejlinger Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Lærke Thorling, Charlotte Toftemann Thomsen, GEUS. Else N. Sørensen, Torben Wandall, Miljøstyrelsen. TA henvisninger
Læs mereHVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA?
FORMÅLET MED LOKALISERING Formålet med en lokalisering er at få en entydig beskrivelse af boringens beliggenhed i terrænet, en beskrivelse af dens tekniske indretning og en beskrivelse af den praktiske
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereUndersøgelsesboringer
Undersøgelsesboringer I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning Ole Dyrsø Jensen Borearbejde på godt og ondt --- Den lovgivningsmæssige ramme og myndighedernes opgavefordeling i henhold til
Læs mereDigitale webløsninger til præsentation af måledata
Digitale webløsninger til præsentation af måledata Helen Berger 1 Digitale webløsninger til præsentation af måledata Stigende behov for overvågning af miljøet Præsentation af data for flere forskellige
Læs mereREFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA Tid:
REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA Tid: Torsdag den 28. august 2008 kl. 12.30 16.00 Sted: Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Høegh-Guldbergs Gade 2, 8000 Århus C. Deltagere: Esben Auken,
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
Læs mereBrug af JUPITER-data nationalt og internationalt
Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Geokemiker, seniorrådiger, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Politiske
Læs mereSådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal
Sådan kan du inddatere og søge naturdata En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til fællesoffentlige data om natur og miljø i
Læs mereGERDA. Systematisk gennemgang og projektoversigtsskema flere modeller i samme projekt
GERDA Systematisk gennemgang og projektoversigtsskema flere modeller i samme projekt Introduktion Vi har lavet en kortlægning af hvilke modeller, der er indberettet til GERDA for at belyse omfanget af
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mere1 Interviewdata: datateknisk anvisning Version: 1
Titel: Interviewdata i LOOP Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: FDC Stofudvaskning fra dyrkede arealer: Anton Rasmussen og Gitte Blicher-Mathiesen NST: Kirsten Broch TA henvisninger TA. nr.: Version:
Læs mereProjektbeskrivelse 12. juni 2008
Projektbeskrivelse 12. juni 2008 Projektnavn: Projektperiode: 1.2.2008-1.8.2009 Projektejer + institutions ejer: Projektleder: Geovejledning i kemisk grundvandskortlægning GEUS og Miljøcentrene Birgitte
Læs mereOpstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus
Referat Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus 14. maj 2008 J.nr. GEUS Ref. BGH Deltagere: Afbud: Vibeke Erntsen (VE), GEUS Claus
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereWeb-indberetning af indvundne vandmængder og pejlinger
Web-indberetning af indvundne vandmængder og pejlinger 1. Gå ind på følgende hjemmeside: http://indberetning-vandforsyning.kolding.dk 2. Der logges ind ved at indtaste fremsendte brugernavn og adgangskode,
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereVejledning om indberetning til DIADEM (afgørelser af betydning for ejendomshandler) og afgørelser om ændrede kontrolhyppighed mv.
Vejledning om indberetning til DIADEM (afgørelser af betydning for ejendomshandler) og afgørelser om ændrede kontrolhyppighed mv. Indhold Vejledning om indberetning til DIADEM (afgørelser af betydning
Læs mereGeofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning
Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereKemisk grundvandskortlægning
Kemisk grundvandskortlægning Birgitte Hansen, Lone Mossin, Loren Ramsay, Lærke Thorling, Vibeke Ernstsen, Jeppe Jørgensen og Margrethe Kristensen GEO-VEJLEDNING 6 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER
Læs mereRåstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.
Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder
Læs mereOptimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller
Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1
Læs mereGEOGIS UDVEKSLING AF DATA MELLEM REGIONER OG RÅDGIVERE. Beregnet for GeoGIS Brugere. Dokument type Brugervejledning.
Beregnet for GeoGIS Brugere Dokument type Brugervejledning Dato Oktober/2010 GEOGIS UDVEKSLING AF DATA MELLEM REGIONER OG RÅDGIVERE 1/14 Rambøll Informatik A/S Indhold 1. Baggrund... 3 2. Dataflow mellem
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereDirekte adgang til cachede Jupiter data
Direkte adgang til cachede Jupiter data Martin Hansen, koordinator af GEUS databaseudvikling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Hvad
Læs mereGeoGIS2020. Installation. Udkast. Revision: 1 Udarbejdet af: BrS Dato: Kontrolleret af: Status: Løbende Reference: Godkendt af:
GeoGIS2020 Installation Udkast Revision: 1 Udarbejdet af: BrS Dato: 2015.08.31 Kontrolleret af: Status: Løbende Reference: Godkendt af: 1. GENERELT Side 2 af 16 Side 3 af 16 2. DOWNLOAD OG INSTALLATION
Læs mereNy detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases
Læs mereGrundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner
Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation
Læs mereVejledning til indberetning af elever på frie grundskoler pr. 5. september 2015 til beregning af efterregulering 2015 og driftstilskud 2016 Indhold
Vejledning til indberetning af elever på frie grundskoler pr. 5. september 2015 til beregning af efterregulering 2015 og driftstilskud 2016 Indhold Fil-indberetning... 3 Opbygning af oplysningsskemaet...
Læs mereImport-vejledning Fra regneark til UNI Login
Import-vejledning Fra regneark til UNI Login - For UNI Login brugeradministratorer 4. udgave, januar 2007 UNI C 2007 Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf: 35 87 88 89 1 Oprettelse af regneark med persondata...
Læs mereRegistrering i Patientadministrativt system - OPUS
Sygehus: Oprettet af: Gælder for: Oprettet dato: August 2011 Side 1 af 11 ANVENDELSE AF CPR-KOMPONENT ved generering af Erstatnings CPR-numre Formål: At sikre, at der oprettes éntydige erstatnings CPR-numre
Læs mereGERDA faglig følgegruppe møde
GERDA faglig følgegruppe møde 5. Implementering og brug af historiske data/ alternative tolkninger. Udkast til retningslinier Model-edition struktur til håndtering af historiske og alternative tolkninger.
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereIndholdsfortegnelse Side
Indholdsfortegnelse Side Geofysisk kortlægning i Danmark: Nogle hovedtræk, metoder, datakvalitet og datamængder Seniorgeofysiker Verner Søndergaard, GEUS Ingelise Møller Balling, ph.d., GEUS 1-12 Glimt
Læs mereBorearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen
G E O L O G I N Y T F R A G E U S Borearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen N R. 3 N O V E M B E R 2 0
Læs mereHovedtemaerne fra sidste år
Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag
Læs mereDen Nationale Grundvandskortlægning ( )
Den Nationale Grundvandskortlægning (1999 2015) Sikring af grundvandskortlægningens data - Arvesølvsprojektet Susie Mielby, Linea Løfqvist, Brian L. Sørensen, Margrethe Kristensen, Ingelise Møller, Frants
Læs mereVejledning til indberetning af elever på frie grundskoler pr. 5. september 2013 til beregning af efterregulering 2013 og driftstilskud 2014 Indhold
Vejledning til indberetning af elever på frie grundskoler pr. 5. september 2013 til beregning af efterregulering 2013 og driftstilskud 2014 Indhold Fil-indberetning... 2 Opbygning af oplysningsskemaet...
Læs mereMetode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk
Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2 - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Projektramme mål og forudsætninger Mål Udvikling af en metode/applikation, der
Læs mereIt-manual til udfyldelse af selvevaluering
It-manual til udfyldelse af selvevaluering Denne manual har til formål at guide medarbejderen i udfyldelsen af selvevalueringen via Bosted. Der er derfor udelukkende fokus på, hvor og hvordan brugen af
Læs mereVejledning - indberetning til PensionDanmark Sundhedsordning
Vejledning - indberetning til PensionDanmark Sundhedsordning Indhold Generelt om indberetning til sundhedsordning 1 Adgang til indberetningsløsningen 1 Indberetning af medarbejdere 2 Bekræftelse af indberetning
Læs mereElementer i udviklingen af måleinstrumentel, dataprocesserings- og tolknings værktøjer Og fremtiden
Elementer i udviklingen af måleinstrumentel, dataprocesserings- og tolknings værktøjer Og fremtiden Før Gebyrkortlægningen (1999) Lang tradition på Geofysisk Afdeling, Århus Universitet for udviklinger
Læs mereVejledning til Pejling af en boring
Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.
Læs mereAdministration via regneark
Administration via regneark Oprettelse af regneark med persondata Hent regneark til registrering af elevdata Udfyld og gem regneark med elevdata Hent regneark til registrering af lærerdata Udfyld og gem
Læs mereVejledning - web-baseret indberetningssystem vedr. forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge.
Danmarks Statistik, Velfærd 22. januar 203 Børn og Unge, Udsatte børn Vejledning - web-baseret indberetningssystem vedr. forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge. Indhold Baggrund...2 2 Formål...2
Læs mereUNI Login brugeradministration
UNI Login brugeradministration - administration via regneark 6. udgave, maj 2013 UNI C 2013 Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf: 35 87 88 89 1 Oprettelse af regneark med persondata... 2 1.1 Hent regneark
Læs mereOpstart Analyse af eksisterende data og anbefalinger
Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Opstart Analyse af eksisterende data og anbefalinger Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: JEHAN Godkendt af: TRINI Dato: 03-03-2017 Version: 2 Opstart Analyse af
Læs mereVejledning til Rottehullet
Vejledning til Rottehullet Inddatering af giftforbrug og sikringsordninger for bekæmpelsesfirmaer Med denne vejledning vil Danmarks Miljøportal give en kort beskrivelse af, hvordan bekæmpelsesfirmaer inddaterer
Læs mereVandrådet i Lejre. Ekstraordinær generalforsamling og temaaften om iltnings- og filtrerings-processen. 30. oktober 2012 Vandrådet i Lejre 1
Vandrådet i Lejre Ekstraordinær generalforsamling og temaaften om iltnings- og filtrerings-processen 30. oktober 2012 Vandrådet i Lejre 1 Dagsorden 19.00 Der bydes velkommen 19.05 Ekstraordinær generalforsamling
Læs mere