Spørgeskema om børns dagligdags funktioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgeskema om børns dagligdags funktioner"

Transkript

1 Spørgeskema om børns dagligdags funktioner Pediatric Evaluation of Disability Inventory PEDI Oplysninger om barnet Navn: CPR.nr : Diagnose: Udarbejdet af Stephen M. Haley, Ph.D. PT., Wendy J. Coster, Ph. D. OTR/L, Larry H. Ludlow, Ph.D. Jane T. Haltiwanger, MA, Ed.M., Peter J. Adrellos, Ph.D. Dansk oversættelse og bearbejdelse: Jette Christensen, M.Sc., ledende terapeut Hvidovre Hospital og Michelle Stahlhut, M.Sc. PT. Nationalitet: Hvor passes barnet i hverdagen: Sprog: Hvilket nr. i søskendeflokken er barnet? Original titel: Pediatric Evalutation of Disability Inventory, PEDI. Translated and adapted by permission Center for Rehabilitation Effectiveness, Sargent College of Health and Rehabilitation Sciences, 6 Commonwealth Avenue, Boston University, Boston, MA -6 USA. First copyrigth 99.Oversat og bearbejdet med tilladelse fra Boston Universitet. Dansk version Harcourt Assessment, 6. All rigths reserved

2 Oplysninger om dig der udfylder spørgeskemaet Dato for udfyldelse af skema: Relation til barnet (sæt kryds) Eventuelle kommentarer: Forældre hvis ja, angiv: Mor eller Far Andet: hvis ja, angiv hvad: Formål med spørgeskemaet Spørgeskemaets formål er at undersøge barnets funktionsniveau i dagligdagen. Spørgeskemaet fokuserer på områder: personlige pleje, bevægelse og social funktion. I skemaet spørges først til, hvilke delopgaver barnet selv gør og derefter hvor megen hjælp barnet får i forskellige dagligdags situationer. Skemaet dækker forskellige situationer fra det lille barn på ½ år til det større barn på 7 år. Derfor vil der være situationer, som nogle børn endnu ikke forventes at gøre eller situationer, som nogle børn tidligere har gjort, men nu er vokset fra. Instruktion til udfyldelse af spørgeskemaet Del I undersøger hvad barnet gør. For hvert punkt er der to svarmuligheder: = gør i de fleste situationer eller har gjort, men er nu vokset fra det = gør ikke eller udfører i de fleste situationer opgaven med begrænset formåen Sæt kryds i den relevante rubrik for alle punkter, svarende til hvad dit barn almindeligvis selv gør, eller har gjort da det var yngre. De steder hvor spørgsmålet er markeret med et fremhævet og skal barnet gøre begge opgaver for at få X ved. Eksempel: Brug af kop/glas Barnet holder flaske eller tudkop med låg Løfter kop/glas usikkert for at drikke Løfter kop/glas sikkert med to hænder, der kan være tale om en speciel kop/glas Løfter kop/glas sikkert med en hånd, der kan være tale om en speciel kop/glas Skænker fra liters karton eller kande, spilder minimalt X X X X X Det er meget VIGTIGT at alle spørgsmål udfyldes. Hvis du er i tvivl, så vælg det svar der passer bedst. Side

3 Del I Funktionelle færdigheder Personlig pleje inkluderer hvad barnet selv gør i forhold til at spise, personlig hygiejne, af- og påklædning, vask og bad samt toiletbesøg = gør i de fleste situationer eller har gjort, men er nu vokset fra det = gør ikke eller udfører opgaven med begrænset formåen i de fleste situationer A B C D E F G Spise varieret mad - Madens konsistens (mundmotorik og tyggefunktion, ikke hvad barnet kan lide at spise). Angiv i kommentarer hvis barnet f.eks. bruger sonde. Barnet spiser pureret/blendet mad (f.eks. babymad, yoghurt, æblemos), spilder måske lidt ud af munden. Spiser moset/klumpet mad (f.eks. røræg, risengrød). Holder maden i munden. Spiser hakket eller udskåret mad uden at spilde ud af munden. Bider, former og synker maden. Spiser forskellig slags mad, såsom suppe og hele kødstykker (f.eks. steak, kylling) uden at spilde ud af munden Side Brug af bestik. Barnet spiser med fingrene 6. Bruger selv ske og fører den til munden (spilder evt. noget) 7. Bruger fint en ske (spilder sjældent) 8. Spiser fint med gaffel (spilder sjældent) 9. Bruger kniv til at smøre brød og skære mad over (f.eks. kommer selv syltetøj på brød, skærer det over) Brug af kop/glas. Barnet holder flaske eller tudkop med låg. Løfter almindelig kop/glas usikkert for at drikke. Løfter almindelig kop/glas sikkert med to hænder, der kan være tale om en speciel kop/glas. Løfter almindelig kop/glas sikkert med en hånd, der kan være tale om en speciel kop/glas. Skænker fra liters karton eller kande (spilder sjældent) Tandbørstning OBS. Her gælder hvad barnet er i stand til at klare af de forskellige dele af tandbørstningen, ikke hvad tandlægen anbefaler. Barnet åbner munden, så tænderne kan børstes 6. Barnet holder tandbørsten og forsøger at børste 7. Børster tænder, men ikke tilstrækkeligt grundigt en voksen skal børste efter 8. Børster selv tilstrækkeligt grundigt, skal blot huskes på at børste tænder 9. Gør tandbørsten våd og putter selv tandpasta på Ordne hår. Barnet holder hovedet stille, mens håret friseres. Tager børste eller kam op til håret, forsøger at frisere. Børster eller friserer selv håret, bortset fra udredning af sammenfiltret hår. Ordner sammenfiltret hår og laver skilning Pudse næse. Barnet tolererer, at næsen bliver tørret. Puster selv ud, når et lommetørklæde holdes op til næsen 6. Tørrer selv næsen med et lommetørklæde, når barnet bliver bedt om det 7. Tørrer af og til selv næsen, men ikke altid med et lommetørklæde 8. Puster ud og tørrer selv næsen ordentligt, når det er nødvendigt Vaske hænder 9. Barnet rækker hænderne frem, så de kan vaskes. Gnider hænderne mod hinanden for at vaske dem/bruger vaskeklud (behøver ikke at gøre det grundigt). Åbner og lukker for vandet og bruger sæbe. Vasker selv hænderne grundigt. Tørrer selv hænderne grundigt

4 Del I Funktionelle færdigheder = gør i de fleste situationer eller har gjort, men er nu vokset fra det = gør ikke eller udfører opgaven med begrænset formåen i de fleste situationer H I J K L M N Side Vaske sig og tage bad (her ses på, hvad barnet gør, når det er i bad, badekar eller bruser). Barnet prøver at vaske dele af kroppen. Vasker hele kroppen, men ikke ansigtet 6. Bruger sæbe eller kommer sæbe på vaskeklud 7. Tørrer kroppen grundigt med håndklæde (barnet kan have brug for påmindelse) 8. Vasker og tørrer ansigtet grundigt Af og påklædning (T-shirt, kjole og trøje) 9. Barnet hjælper til med at putte armen igennem ærmet. Tager T-shirt, kjole eller trøje uden knapper af, vrangen må godt vende ud. Tager T-shirt, kjole eller trøje uden knapper på. Tager selv åbentstående skjorte eller trøje af og på, behøver ikke at knappe. Tager selv åbentstående skjorte eller trøje af og på, inklusivt at knappe Lukning af tøj (inkluderer ikke lukninger bagpå). Barnet forsøger at hjælpe til med at lukke tøjet. Lyner en lynlås op og i (f.eks. i bukser eller flyverdragt). Inkluderer ikke at samle eller skille lynlås 6. Åbner og lukker tryklås/velcro 7. Knapper knapper op og i 8. Lyner lynlås op og i samt samler og skiller lynlås Af og påklædning (bukser) 9. Barnet hjælper til, f.eks. med at strække benet igennem buksebenet. Tager bukser med elastik i taljen af. Tager bukser med elastik i taljen på. Tager bukser af, inklusivt at knappe dem op eller lyne ned. Tager bukser på, inklusivt at knappe dem eller lyne op Strømper og sko (inkluderer ikke fodkapsler og skinner). Barnet tager selv strømper og åbne sko af. Tager åbne sko på, sommetider på den forkerte fod 6. Tager strømper på 7. Tager sko på den rigtige fod uden hjælp, klarer velcrolukning 8. Binder snørebånd, barnet skal kunne stramme snørebånd til og binde sløjfe Toiletbesøg (selve toiletbesøget - ikke vask af hænder). Hvis barnet bruger ble og endnu ikke bruger potte eller toilet, sæt kryds ved i hele M 9. Barnet hjælper til med tøjet 6. Forsøger at tørre sig selv efter toiletbesøg 6. Slår toiletlåget op/ned, tager papir og skylder ud (barnet skal klare alle dele) 6. Ordner selv tøjet før og efter toiletbesøg 6. Tørrer sig selv efter afføring, så der ikke skal tørres efter Tisse 6. Barnet giver udtryk for, at ble eller bukser er våde 6. Barnet gør nogle gange opmærksom på, når det skal tisse (om dagen) 66. Barnet gør altid i tide opmærksom på, når det skal tisse (om dagen) 67. Kommer selv ud til toilettet i dagtid for at tisse (barnet kan have brug for hjælp til at komme op på toilettet) 68. Er tør både om dagen og om natten

5 Del I Funktionelle færdigheder = gør i de fleste situationer eller har gjort, men er nu vokset fra det = gør ikke eller udfører opgaven med begrænset formåen i de fleste situationer O Afføring 69. Barnet giver udtryk for, at bleen skal skiftes 7. Barnet gør nogle gange opmærksom på, når det skal have afføring (om dagen) 7. Barnet gør altid i tide opmærksom på, når det skal have afføring (om dagen) 7. Skelner mellem at skulle tisse eller have afføring 7. Barnet er selv opmærksomt på, når det skal have afføring og kommer selv ud til toilettet. Har ingen uheld (barnet kan have brug for hjælp til at blive løftet op på toilet) Eventuelle kommentarer: OBS. Tjek at du har været igennem alle spørgsmål Side

6 Del I Funktionelle færdigheder Bevægelse Inkluderer forflytning, bevægelser og færdigheder i forhold til at komme omkring inden- og udendørs = gør i de fleste situationer eller har gjort, men er nu vokset fra det = gør ikke eller udfører opgaven med begrænset formåen i de fleste situationer A B C D E Op og ned af toilet - Barnet forflytter sig til og fra toilet (hvis barnet ikke regelmæssigt bruger toilet eller potte - sæt kryds ved i hele A). Barnet sidder på toilet eller potte, med støtte af udstyr eller en voksen. Sidder uden støtte på toilet eller potte. Kommer selv (uanset måde) op på og ned fra lavt toilet eller potte. Kommer selv op på og ned fra almindelig voksen toilet (bruger armene til støtte). Rejser og sætter sig fra almindelig voksen toilet (uden at bruge armene til støtte) Rejse og sætte sig fra almindelig voksen stol (hvis barnet ikke regelmæssigt placeres i siddende stilling sæt kryds ved i hele B) 6. Barnet sidder på stol med støtte af udstyr eller støttet af en voksen 7. Sidder uden støtte på almindelig stol eller bænk 8. Kommer op og ned af lave møbler 9. Kommer op og ned af almindelig stol eller barnets egen kørestol (bruger armene til støtte). Rejser og sætter sig i almindelig stol eller sofa (uden brug af armene til støtte) Ind og ud af bil (hvis barnet ikke selv kan flytte sig omkring i bilen eller skal løftes/køres ind og ud af bil sæt kryds ved i hele C). Barnet bevæger sig omkring inde i bilen (barnet rykker sig på sædet eller kommer ind/ud af autostol). Kommer selv ind og ud af bilen med lidt hjælp eller vejledning. Kommer selv ind og ud af bilen uden hjælp. Barnet spænder selv sikkerhedssele op og i. Kommer selv ind og ud af bilen og åbner og lukker bildørene Ind og ud af egen seng 6. Barnet sætter sig op og lægger sig ned i sin egen seng 7. Sætter sig op på sengekanten, sidder med god balance og lægger sig ned igen 8. Kommer selv ind og ud af egen seng (bruger armene til støtte) 9. Kommer selv ind og ud af egen seng og op at stå (uden at bruge armene) Ind og ud af bad eller bruser (hvis barnet ikke regelmæssigt bruger badekar, balje eller bruser, men vaskes i seng eller ved vask sæt kryds ved i hele E). Barnet sidder med støtte af udstyr eller en voksen i balje, badekar eller bruser. Sidder uden støtte og bevæger sig omkring i badekar/bruser. Bevæger sig ind og ud af badekaret eller bruseren. Sætter og rejser sig sikkert i selve badekaret/bruseren (barnet må bruge diverse håndtag). Barnet træder sikkert op i og ud af et almindeligt voksenstørrelse badekar Side 6

7 Del I Funktionelle færdigheder = gør i de fleste situationer eller har gjort, men er nu vokset fra det = gør ikke eller udfører opgaven med begrænset formåen i de fleste situationer F G H I J K Bevæge sig omkring indendørs - metode (sæt kryds i, hvis barnet er vokset fra disse måder at bevæge sig omkring på, men har gjort det tidligere). Barnet ruller, gumper, kryber eller kravler omkring på gulvet 6. Barnet går, støtter sig til i møbler, vægge eller en voksen eller bruger ganghjælpemiddel 7. Barnet går rundt de fleste steder indendørs, uden støtte Bevæge sig omkring indendørs - afstand og hastighed. Barnet kommer selvstændigt omkring, uanset om barnet kryber, kravler eller går eller bruger ganghjælpemiddel/kørestol (hvis barnet ikke selv kommer mindst m omkring sæt kryds ved i hele G) 8. Barnet bevæger sig selv omkring i ét rum, ca.m, er evt. usikker (falder måske eller kommer langsomt omkring i forhold til jævnaldrende) 9. Bevæger sig selv omkring i ét rum (ca. m) uden problemer (følger med jævnaldrende), barnet har problemer, hvis afstanden er mere end m. Bevæger sig selv omkring mellem flere rum, men usikkert (falder eller har problemer med at komme igennem døråbninger eller er langsom i forhold til jævnaldrende). Bevæger sig selv omkring mellem rummene uden problemer (følger med jævnaldrende). Bevæger sig selv omkring, indendørs (m eller mere), åbner og lukker selv inder- og yderdøre uden hjælp Bevæge sig omkring indendørs- bærende på ting. Barnet kommer selvstændigt omkring under leg og samtidig bære noget også hvis barnet bruger ganghjælpemiddel eller sidder i kørestol (hvis barnet ikke selv kommer omkring sæt kryds ved i hele H). Barnet bevæger sig målrettet omkring, men er ikke i stand til at trække/skubbe ting på gulvet eller bære ting. Leger med ting på gulvet, såsom at trække/skubbe legetøj eller spille bold. Bærer små ting, der kan holdes i én hånd 6. Bærer større ting, der kræver to hænder eller bæres i skødet, hvis barnet bruger kørestol 7. Bærer ting, der er skrøbelige eller kan spildes f.eks. et halvt fyldt glas Gang, udendørs (hvis barnet primært bruger kørestol sæt kryds ved i hele I) 8. Barnet går på sin egen måde, støtter sig til rækværk eller hjælper eller bruger ganghjælpemiddel 9. Går på sin egen måde, uden støtte (følger med jævnaldrende) Færden, udendørs - afstand og hastighed. Barnet kommer selvstændigt omkring også hvis barnet bruger ganghjælpemiddel eller sidder i kørestol (hvis barnet ikke selv kommer mindst m omkring udendørs sæt kryds ved i hele J). Barnet bevæger sig omkring udendørs, m. Bevæger sig omkring udendørs, m. Bevæger sig omkring udendørs, m. Bevæger sig omkring udendørs, m eller mere, men med besvær (holder f.eks. ikke trit med jævnaldrende). Bevæger sig omkring udendørs, m eller mere uden problemer Færden, udendørs underlag. Opgaverne drejer sig om evnen til selvstændigt at komme rundt på forskelligt underlag også hvis barnet bruger ganghjælpemiddel eller sidder i kørestol. Barnet bevæger sig omkring på jævne overflader (fortove eller asfalterede indkørsler) 6. På let ujævne overflader (knækkede fliser) 7. På ru, ujævne overflader (græsplæner, grusbelagte indkørsler) 8. Op og ned ad skråninger eller små lave ramper 9. Op og ned ad kantsten (barnet kan have brug for at være under opsyn ved trafikerede gader) Side 7

8 Del I Funktionelle færdigheder = gør i de fleste situationer eller har gjort, men er nu vokset fra det = gør ikke eller udfører opgaven med begrænset formåen i de fleste situationer L M Op ad trapper, selvstændigt men gelænder må benyttes. Barnet gumper eller kravler nogle trin op ad en trappe ( til trin). Den voksne kan være til stede af sikkerhedshensyn. Gumper eller kravler én etage op ad trapper ( til trin). Går selv nogle trin op ad en trappe ( til trin). Går selv en etage op ( til trin), men med besvær (holder f.eks. ikke trit med jævnaldrende). Går selv uden problemer én etage op ( til trin) og holder trit med jævnaldrende Ned ad trapper, selvstændigt men gelænder må benyttes. Barnet gumper eller kravler nogle trin ned ad trapper ( til trin). Den voksne kan være til stede af sikkerhedshensyn 6. Gumper eller kravler én etage ned ad trapper ( til trin) 7. Går selv til trin ned ad trapper 8. Går selv én etage ned ( til trin), men med besvær (holder f.eks. ikke trit med jævnaldrende) 9. Går selv uden problemer én etage ned ( til trin) og holder trit med jævnaldrende Eventuelle kommentarer: OBS. Tjek at du har været igennem alle spørgsmål Side 8

9 Del I Funktionelle færdigheder Social funktion Inkluder kommunikation, social interaktion, opgaver i hjemmet og nærmiljø = gør i de fleste situationer eller har gjort, men er nu vokset fra det = gør ikke eller udfører opgaven med begrænset formåen i de fleste situationer A B C D E Forståelse af ord (barnet kan også benytte alternativt kommunikationsudstyr). Barnet orienterer sig mod lyd (drejer øjnene eller hovedet mod lyd). Reagerer på et Nej, kender sit eget navn eller familiemedlemmers (reagerer på eget navn eller mor og far ). Forstår ord (peger eller kigger på folk, legetøj eller billeder i en bog, når de nævnes). Forstår når du taler om relationer mellem mennesker og ting, der kan ses (f.eks. Dette er Peters legetøj, denne her er din ). Forstår når du taler om tid (i går, i dag, i morgen) og handlingsforløb (f.eks. Far kommer hjem når du sover, I morgen, vil du se Klara igen ) Forståelse af sætningers kompleksitet 6. Barnet forstår korte sætninger vedrørende kendte ting og personer og reagerer hensigtsmæssigt derpå (f.eks. Far går, farvel - barnet nikker eller vinker) 7. Forstår enkle beskeder, der beskriver personer eller ting (f.eks. Hent den store bold, barnet tager den store og ikke den lille bold) 8. Forstår beskeder, der beskriver hvor ting er (under, bagved, i, på, osv.) 9. Forstår beskeder med handlinger, hvor der bruges: hvis/så, før/efter, først/dernæst, osv.. Forstår to sætninger, der omhandler samme sag, f.eks. et spørgsmål (f.eks. Vi går på legeplads, hvad vil du lave der? ) Kommunikation (verbal eller nonverbal eller med kommunikationsudstyr). Barnet benævner mindst ting eller personer (f.eks. far, mor, vov-vov ). Bruger specifikke ord eller tegn for at opnå noget fra en anden person (f.eks. saft, op far ). Stiller spørgsmål (f.eks. Hvad er det? Bold? sagt i et specielt toneleje). Beskriver ting eller handlinger (f.eks. Tung, Huen kradser, Jeg går langsomt ). Fortæller om egne følelser eller tanker (f.eks. Jeg er sur på dig, Jeg er sulten ) Udtryksevne (fokuser på kompleksiteten i barnets kommunikation og ikke indholdet, barnet benytter evt. alternativt kommunikationsudstyr) 6. Barnet bruger fagter med en tydelig mening (f.eks. åbner og lukker hånden for Giv mig, peger på ting som barnet vil have eller ryster på hovedet for Nej ) 7. Bruger et ord ad gangen, meningsfyldt (f.eks. Mad, Far, Hej ) 8. Bruger to ord sammen, meningsfyldt (f.eks. Hej mor, Baby sover ) 9. Bruger sætninger med - ord (f.eks. Mor, kiks smager godt, Far kører i bil til arbejde ). Sammenkobler to eller flere tanker, fortæller små historier (f.eks. Stor hund, vov. Se hund. Løb. I går var læreren vred. Alle grinede i stedet for at høre efter ). Fokus er på sammenhæng i historien uafhængig af sprogligt niveau Problemløsning (i forhold til almindelige dagligdags problemer). Barnet forsøger at vise dig problemet eller giver udtryk for hvilken hjælp, det har brug for (f.eks. barnet skriger, for at få den voksnes opmærksomhed, hvorefter det peger på gulvet, hvor legetøjet er faldet ned). Når der opstår et problem, skal barnet straks hjælpes ellers forværres situationen unødigt (f.eks. barnet bliver frustreret, idet det prøver at tage tøj af og du må straks hjælpe barnet, så det falder til ro). Når der opstår et problem, søger barnet hjælp og venter lidt hvis det er nødvendigt (f.eks. råber barnet Jeg kan ikke men beroliges ved Jeg hjælper dig lige om lidt ). Barnet beskriver som oftest problemet og sine følelser, uden at blive frustreret (f.eks. Jeg er sur, du sagde, vi skulle tegne og nu må jeg ikke ). Konfronteret med et almindeligt problem, forhandler barnet sammen med en voksen om en løsning,(f.eks. barnet vælger tøj, der ikke er varmt nok. Til den voksnes indvending, siger barnet, at det virkelig gerne vil have T-shirten på og foreslår at tage en trøje udenpå) Side 9

10 Del I Funktionelle færdigheder = gør i de fleste situationer eller har gjort, men er nu vokset fra det = gør ikke eller udfører opgaven med begrænset formåen i de fleste situationer F G H I J Leg og socialt samspil med voksne 6. Barnet viser opmærksomhed og interesse for andre (f.eks. barnet har øjenkontakt, smiler og pludrer til en voksen) 7. Tager initiativ til kendte lege (f.eks. barnet klapper på ynglings legetøj og ser på den voksne eller barnet slår mod knæene og siger hyp-hyp for at ride-ranke) 8. Barnet og den voksne skiftes i små lege (f.eks. skiftes til at stable klodser eller triller en bold frem/ tilbage) 9. Forsøger at efterligne den voksne under leg (f.eks. efter at have trillet bold et stykke tid, kaster den voksne bolden og barnet kaster bolden tilbage). Under legen foreslår barnet nye ting, eller svarer på den voksnes forslag med en anden ide (f.eks. under leg med Legoklodser, siger barnet Nu bygger vi et hus. Den voksne starter, barnet siger Nej, det skal hellere være en bil ) Leg og socialt samspil med kammerater (jævnaldrende). Barnet bemærker tilstedeværelsen af andre børn, pludrer eller vinker til de andre børn. Samspil med andre børn i enkle og korte episoder (f.eks. leger med biler, mens andre i nærheden også leger med biler, bilerne kører ind i hinanden eller kører om kap). Forsøger at lave simple aftaler for legen med et andet barn (f.eks. barnet foreslår en kammerat, at de bygger et hus, de bygger begge skiftevis på det, uden megen diskussion). Planlægger og udfører fælles aktiviteter med andre børn, legen er varierende og vedvarende (f.eks. barnet finder på en historie og leger den med et andet barn, eller bygger en hule med en kammerat). Leger lege og spil der har regler (f.eks. gemmeleg, vendespil, lette kortspil /brætspil som Sorteper eller Ludo) Leg med ting 6. Barnet håndterer legetøj eller ting bevidst (f.eks. puttekasse, skubber legetøjsbil) 7. Bruger rigtige ting eller legeting i simple rollelege (f.eks. mader dukke, taler i legetøjstelefon) 8. Sætter ting sammen (mere end tre dele). Barnet bygger tårn af bægre eller klodser, sætter store klodser sammen i forskellige kombinationer. 9. Leger omfattende rollelege, der indbefatter ting, som barnet kender til (f.eks. lege købmand, lege fine damer, cowboy). Leger detaljerede rolle- og fantasilege, hvor fri fantasi kombineres med kendte figurer (f.eks. lege med monstre eller prinsesser) Information om sig selv og sted. Barnet siger sit eget navn (fornavn). Barnet siger for- og efternavn. Nævner navne og beskriver information om familien (f.eks. Hvem er med i din familie? Barnet svarer Mor, Søren og Ida Er Søren lige så stor som dig Nej, Søren er en baby ). Siger sin fulde adresse (vej, hus nr. og by). Kan vise vej, så en voksen kan hjælpe barnet hjem (f.eks. vise vej fra skole til hjem) Orientering i tid 6. Barnet har en generel opmærksomhed på spisetider og rutiner i løbet af dagen (barnet ved, at ved sengetid skal der børstes tænder og tages nattøj på) 7. Har en fornemmelse af kendte begivenheder i løbet af ugen (barnet spørger Skal jeg i børnehave i dag?. Kender forskel på fridage og hverdage) 8. Har begrænset tidsfornemmelse, kender begreberne morgen, eftermiddag og aften. Barnet skelner mellem om få minutter eller senere i dag 9. Forbinder en bestemt tid med handlinger/begivenheder (kender tidspunktet for Disney show). Tjekker regelmæssigt klokken/spørger til klokken for at holde trit med skemalagte ting. Side

11 Del I Funktionelle færdigheder = gør i de fleste situationer eller har gjort, men er nu vokset fra det = gør ikke eller udfører opgaven med begrænset formåen i de fleste situationer K L M Opgaver i hjemmet (Hvis barnet ikke fysisk kan udføre aktiviteten, men instruerer en anden i at udføre dem sæt kryds i i hele K). Barnet begynder at passe på sine egne ting, når der gives konstante anvisninger og hjælp (f.eks. barnet hjælper med at rydde op, når legetøjet gives én ad gangen, samt vises, hvor det skal lægges). Begynder at hjælpe til med enkelte opgaver i hjemmet, når der gives konstante anvisninger og hjælp (f.eks. bærer kop og serviet til bordet, mens den voksne tager bestik). Begynder at passe på sine egne ting. Kan have brug for hjælp eller påmindelse (f.eks. barnet forsøger at lægge jakken på plads, når det kommer hjem). Barnet starter selv på at udføre små opgaver i hjemmet, har brug for hjælp til at fuldføre (f.eks. barnet dækker bord, har brug for hjælp til hvor tingene skal ligge). Barnet starter selv på og udfører regelmæssigt mindst en opgave, der involverer flere trin og beslutninger. Kan have brug for fysisk hjælp (f.eks. dækker selv bord, med det rette tilbehør de rigtige steder) Egen sikkerhed 6. Barnet viser passende forsigtighed omkring trapper 7. Viser passende forsigtighed omkring varme eller skarpe ting 8. Når barnet krydser gaden sammen med en voksen, behøves ikke hjælp i forhold til trafiksikkerhed (f.eks. på tur, går barnet få meter foran den voksne, barnet stopper altid og venter på den voksne ved vejkryds) 9. Barnet har en passende adfærd i forhold til fremmede (f.eks. går ikke med fremmede eller tager imod slik fra fremmede). Kryds, hvis barnet med ord kan beskrive hvad det skal gøre, og du har tillid til at barnet kan huske det i en evt. situation 6. Krydser en trafikeret gade uden en voksen (f.eks. kigger sig til begge sider, går til trafiklys, uanset om en voksen er med eller ej). Barnet behøver ikke at kunne klare alle typer af gadekryds Funktion i nærmiljø 6. Barnet leger sikkert i hjemmet uden konstant opsyn (f.eks. barnet leger på værelset, mens den voksne er i rummet ved siden af) 6. Leger udenfor hjemmet i velkendte omgivelser. Den voksne behøver kun at tjekke for at se om alt er OK (f.eks. barnet leger i bedsteforældrenes hus, de voksne er i et rum i nærheden) 6. Følger regler og normer i børnehave eller skole (f.eks. barnet ved, at man skal stille sig i kø for at bruge rutschebanen eller deles om legetøjet) 6. Udforsker og fungerer i kendte omgivelser (legeplads, nabolag, skolegård) uden opsyn. (f.eks. barnet kan følge beskrivelse til kontor eller køkkenet og komme tilbage) 6. Klarer selv små indkøb i lokale butikker, f.eks. købe slik og håndtere penge (Den voksne må gerne følge til butikken, men barnet klarer selv indkøbet ) Eventuelle kommentarer: OBS. Tjek at du har været igennem alle spørgsmål Side

12 Instruktion til udfyldelse af spørgeskemaet Del II Her er vi interesserede i, hvor megen hjælp du almindeligvis giver dit barn ved dagligdags aktiviteter. Du kan hjælpe af forskellige årsager, for eksempel på grund af: Barnet har endnu ikke de nødvendige færdigheder, eller Barnet er meget langsomt, eller Barnet kommunikerer ikke tydeligt. For hver aktivitet, læs udsagnet i det farvede felt afgør hvor megen hjælp du almindeligvis giver dit barn til denne aktivitet og sæt èt kryds for hver aktivitet. Der er 6 svarmuligheder: : Barnet er selvstændigt : Barnet får vejledning : Barnet får minimal hjælp : Barnet får nogen hjælp : Barnet får megen hjælp : Barnet får total hjælp til den pågældende aktivitet. Teksten i parentesen ( ) skal ses som uddybende hjælp hvis du er i tvivl læs kun ved behov. Du bedes også angive, om barnet bruger tilpasninger i dagligdagen for at gennemføre en række forskellige aktiviteter. Sæt kryds ved de tilpasnings-kategorier, som du synes passer bedst. Hvis barnet bruger mere end én tilpasning, kryds af i alle de relevante kategorier. Kategorierne er: - Ingen - Almindelige børneting - Hjælpemiddel - Specialudstyr Det er meget VIGTIGT at alle spørgsmål udfyldes. Hvis du er i tvivl, så vælg det svar der passer bedst. Side

13 Personlig pleje A. Spisning: Det drejer sig om et almindeligt måltid, hvor barnet spiser og drikker. Inkluderer at barnet selv smører brød, skærer blød mad over og hælder mælk op, men ikke behøver at skære hårdt kød, som f.eks. en steak over eller åbne en karton Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk støtte eller vejledning ved spisning). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp under selve spisesituationen, men er til stede for at forberede tingene/hjælpemidlerne af sikkerhedsmæssige grunde eller på grund af barnets adfærd. Giver evt. mundtlige instrukser). Får minimal hjælp. (Den voksne giver meget lidt hjælp, kun sporadisk hjælp til f.eks. at få de sidste bidder mad med op). Får nogen hjælp. (Den voksne giver hjælp til flere ting under spisningen, barnet spiser selv det meste med fingrene eller ske, men skal have hjælp til f.eks. ærter eller suppe. Eller barnet spiser langsomt eller rodet så det skal have hjælp). Får megen hjælp. (Den voksne udfører langt det meste af aktiviteten, men barnet hjælper til på en meningsfuld måde, f.eks. spiser lidt med fingrene, skal f.eks. have hjælp til at holde en kop). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set hele aktiviteten, f.eks. bruges PEG-sonde. Barnet er ikke i stand til at få hænderne til munden eller bare spise en lille smule selv. Er selv kun i stand til at holde sutteflasken ganske kort tid). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger i forhold til spisning? Ja, med almindelige børneting, f.eks. sugerør, børnebestik, børnekop Ja, med hjælpemidler, f.eks. special kop, special bestik Ja, med specialudstyr, f.eks. armstøtte eller ombygninger i hjemmet B. Personlig hygiejne: Det drejer sig om tandbørstning, frisering og pudsning af næse Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk støtte eller vejledning ved personlig hygiejne. Det kan være nødvendigt at huske barnet på, at det skal børste tænder). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp ved personlige hygiejne, men kigger efter barnet, giver mundtlig anvisning eller lægger ting eller hjælpemidler klar, der er kun lille sandsynlighed for, at barnet har brug for hjælp). Får minimal hjælp. (Den voksne giver meget lidt hjælp, kun sporadisk støtte eller hjælp til at klare de svære dele af personlig hygiejne f.eks. komme tandpasta på tandbørsten, eller udrede filtret hår). Får nogen hjælp. (Den voksne giver hjælp til flere ting ved personlig hygiejne, barnet klarer de lette opgaver, men den voksne skal f.eks. børste tænderne efter, frisere i nakken eller hjælpe til at pudse næse). Får megen hjælp. (Den voksne udfører langt det meste af den personlige hygiejne, men barnet hjælper til på en meningsfuld måde, f.eks. børster nogle af tænderne eller hjælper til med at frisere). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set al personlig hygiejne. Barnet samarbejder, men barnets deltagelse mindsker ikke behovet for hjælp). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger i forhold til personlig hygiejne? Ja, med almindelige børneting, f.eks. børnetandbørste, børneskammel Ja, med hjælpemidler, f.eks. specielle greb Ja, med specialudstyr, f.eks. højdeindstillelig vask, armstøtte eller ombygninger i hjemmet Side

14 C. Vaske sig og tage bad: Det drejer sig om vask og tørring af krop og hænder og gå i bad. Inkluderer ikke at vaske hår og komme ind og ud af badet Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk støtte eller vejledning, må godt huske barnet på vask af hænder eller tid til et bad). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp, men er til stede af sikkerhedsmæssige grunde eller for at sikre hygiejnen. Forbereder tingene, dog er det ikke sandsynligt, at barnet får brug for hjælp). Får minimal hjælp. (Den voksne giver meget lidt hjælp, kun sporadisk støtte eller hjælp til f.eks. at tørre grundigt, putte sæbe på vaskeklud eller fuldføre badet). Får nogen hjælp. (Den voksne giver hjælp til flere af opgaverne ved vask/bad. Barnet klarer de lette ting, f.eks. vaske hænder, arme og ben, men skal have hjælp til f.eks. øre, tæer og numse). Får megen hjælp. (Den voksne udfører langt det meste af opgaverne ved vask/bade, men barnet hjælper til på en meningsfuld måde f.eks. vasker barnet delvist sine hænder). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set hele badesituationen. Barnet medvirker ikke på nogen meningsfuld måde, men leger med vandet. Barnet er ikke opmærksom på behovet for at vaske sig). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger i forhold til vask og bad? Ja, med almindelige børneting, f.eks. børnebadekar Ja, med hjælpemidler, f.eks. badekarsindsats, badestol, specielle greb Ja, med specialudstyr, f.eks. højdeindstillelig vask/badekar, lift eller ombygninger i hjemmet D. Af- og påklædning, overkrop: Det drejer sig om at tage alt indendørs tøj af og på, inklusivt at tage f.eks. håndskinner af og på. Barnet behøver ikke tage tøjet ud af skabet eller knappe knapper på ryggen Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk støtte eller vejledning. Barnet tager selv tøjet af og på, når det findes inden for rækkevidde). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp ved af/påklædning, men er til stede for f.eks. at fortælle barnet, hvad der er for/bag på tøjet. Dog er det ikke sandsynligt, at barnet får brug for hjælp). Får minimal hjælp. (Den voksne giver meget lidt hjælp, kun sporadisk støtte eller hjælp til at fuldføre af-påklædningen f.eks. tage trøje over hovedet, putte blusen ned i bukserne, knappe et par knapper eller tage skinner af/på). Får nogen hjælp. (Den voksne giver hjælp til flere af opgaverne ved af- og påklædning, f.eks. tage trøje over hovedet, få armen ind i ærmet, knappe knapper. Barnet klarer de lette opgaver, f.eks. tage trøje af, knappe knapper op). Får megen hjælp. (Den voksne udfører langt det meste af opgaverne ved af- og påklædning, men barnet hjælper til på en meningsfuld måde f.eks. med at trække tøjet af og på eller tage tøj af, når der ikke er knapper). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set hele af/påklædningen. Barnet samarbejder f.eks. læner sig frem, så den voksne kan trække trøjen ned bagpå, men barnet gør ikke nogle af delopgaverne). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger i forhold til af- og påklædning af overkrop? Ja, med almindelige børneting, f.eks. let håndterligt tøj Ja, med hjælpemidler, f.eks. velcro, knaplukker, gribetang Ja, med specialudstyr, f.eks. specialsyet tøj Side

15 E. Af- og påklædning, underkrop: Det drejer sig om at tage alt indendørs tøj, strømper og sko af og på, inklusivt at tage f.eks. benskinner/fodkapsler af og på. Barnet behøver ikke tage tøjet ud af skabet Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk støtte eller vejledning. Barnet tager selv tøjet af og på, når det findes inden for rækkevidde). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp ved af/påklædning, men er til stede for f.eks. at fortælle rækkefølgen, barnet skal tage tøjet af/på eller have lagt bukser, strømper evt. skohorn frem). Får minimal hjælp.(den voksne giver meget lidt hjælp, kun sporadisk støtte eller hjælp til at fuldføre af- og påklædningen. F.eks. binde snørebånd, lukke lynlås eller knappe bukser). Får nogen hjælp. (Den voksne giver hjælp til flere af opgaverne ved af- og påklædning, f.eks. trække bukserne op, få sko og strømper på. Barnet klarer de lette opgaver, f.eks. tage sko og strømper af, trække bukserne ned. Hvis der er Velcro på skoene, tager barnet dem selv af og på). Får megen hjælp. (Den voksne udfører langt det meste af opgaverne ved af/påklædning, men barnet hjælper til på en meningsfuld måde f.eks. med at tage sko og strømper af. Barnets hjælp mindsker reelt hjælpebehovet). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set hele af/påklædningen. Barnet samarbejder lidt f.eks. hjælpe til at putte benet ind i buksebenet, men det mindsker ikke reelt hjælpebehovet). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger i forhold til af- og påklædning af underkrop? Ja, med almindelige børneting, f.eks. let håndterligt tøj/bukser med elastik, alm.sko med velcro Ja, med hjælpemidler, f.eks. velcro i tøj, elastiksnørrebånd, knaplukker, gribetang Ja, med specialudstyr, f.eks. specialsyet tøj F. Toiletbesøg: Det drejer sig om at ordne tøjet, selv sidde på toilettet og tørre sig. Ikke det at komme til/fra toilet/potte eller at vaske hænder Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk støtte eller vejledning ved toiletbesøget, må godt hjælpe med forflytningen til selve toilettet og huske på "toilettider"). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp, men er til stede af sikkerhedsmæssige grunde eller for at sikre hygiejnen f.eks. række toiletpapir, sæbe eller håndklæde, dog er det ikke sandsynligt, at barnet får brug for hjælp. Forberede tingene/hjælpemidlerne, f.eks. lægge kateter frem, men barnet klarer selv katererisering). Får minimal hjælp. (Den voksne giver meget lidt hjælp, hjælper kun af og til med f.eks. at tørre sig grundigt, lukke lynlås, knappe bukser, skylle ud efter sig. Bruger barnet kateter, får det hjælp til at sætte det i). Får nogen hjælp. (Den voksne giver hjælp til flere af opgaverne ved toiletbesøget. Barnet klarer de lette ting, f.eks. trække bukserne ned, skylle ud, men skal have hjælp til f.eks. tage toiletpapir, tørre numsen og trække bukserne op). Får megen hjælp. (Den voksne udfører langt det meste af opgaverne ved toiletbesøg, men barnet hjælper til på en meningsfuld måde f.eks. hjælper med at få bukserne ned. Bruger barnet kateter eller stomi får det hjælp til det). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set alle opgaver i forbindelse med toiletbesøg. Barnet bruger måske bleer, kateter eller stomiposer, den voksne klarer i så fald dette. Barnet medvirker ikke på nogen meningsfuld måde). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger i forhold til toiletbesøg? Ja, med almindelige børneting, f.eks. bleer, potte, bukser med elastik, toiletindsats Ja, med hjælpemidler, f.eks. velcro i tøj, bækken, urinkolbe, toiletstol Ja, med specialudstyr, f.eks. højdeindstillelig vask, greb, specialsyet tøj, ombygninger i hjemmet Side

16 G. Blærekontrol: Det drejer sig om at kunne holde sig tør- ikke tisse i bukserne Barnet er selvstændigt. (Barnet holder sig tør uden hjælp både dag og nat. Den voksne må f.eks. godt minde barnet om at tisse af inden sengetid eller når de skal på tur ellers kræves ingen påmindelser. Barnet skifter selv efter evt. at have tisset i bukserne). Får vejledning. (Barnet klarer de fysiske ting ved blærekontrol, men den voksne må minde barnet om at tisse eller f.eks. tage medicin, der påvirker blærekontrol). Får minimal hjælp. (Barnet bruger som regel toilet eller potte, men får hjælp hvis barnet f.eks. tisser i bukserne. Det sker ikke oftere end - gange/uge). Får nogen hjælp. (Barnet bruger som regel toilet eller potte med succes, men der kan ske uheld). Får megen hjælp. (Barnet bruger kun toilet eller potte i enkelte tilfælde, barnet når som regel ikke toilettet i tide. Barnet bruger ble det meste af tiden eller har mange uheld. Den voksne skifter ble eller skal hjælpe efter uheld). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set alle opgaver, barnet har ingen blærekontrol og barnet medvirker ikke på nogen meningsfuld måde efter uheld). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger i forhold til blærekontrol? Ja, med almindelige børneting, f.eks. bleer, potte Ja, med hjælpemidler, f.eks. velcro i tøj, bækken, urinkolbe Ja, med specialudstyr, f.eks. kateter, medicin H. Tarmkontrol: Det drejer sig om at kunne holde sig ikke lave i bukserne Barnet er selvstændigt. (Barnet er renlig både dag og nat uden hjælp eller påmindelser. Skifter selv bukserne ved uheld. I tilfælde af diarré kan barnet have behov for hjælp). Får vejledning. (Barnet har tarmkontrol, men den voksne må minde barnet om at gå på toilet, skifte stomi eller tage medicin, der påvirker afføringen). Får minimal hjælp. (Barnet bruger som regel toilet eller potte, men får hjælp ved uheld f.eks. barnet laver i bukserne eller stomiposen løsner sig, men ikke oftere end - gange/uge). Får nogen hjælp. (Barnet bruger som regel toilet eller potte med succes, men der sker uheld mere end - gange/uge, hvor barnet har brug for hjælp). Får megen hjælp. (Barnet har afføring på toilet eller potte i enkelte tilfælde, barnet bruger ble det meste af tiden eller har mange uheld. Den voksne skifter ble eller skal hjælpe efter uheld oftere end barnet når toilettet i tide). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set alle opgaver, barnet har ofte uheld. Barnet har lille eller ingen bevidsthed om tarmkontrol og medvirker ikke på nogen meningsfuld måde efter uheld.) Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger i forhold til tarmkontrol? Ja, med almindelige børneting, f.eks. bleer, potte Ja, med hjælpemidler, f.eks. velcro i tøj, bækken Ja, med specialudstyr, f.eks. stomiposer, medicin OBS. Tjek at du har været igennem alle spørgsmål Eventuelle kommentarer Side 6

17 Bevægelse A. Op og ned af stol/toilet: Det drejer sig om at kunne rejse og sætte sig i en almindelig voksen stol/toilet/egen kørestol (hvis det er forskelligt, hvor megen hjælp barnet får til stol/kørestol/toilet, tag et gennemsnit af hjælpen) Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp eller vejledning, når barnet rejser og sætter sig fra stol/kørestol/toilet). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp ved forflytningen, men er til stede af sikkerhedsmæssige grunde, give mundtlig anvisning eller gøre hjælpemidlerne klar, f.eks. låse kørestol, placere/fjerne glidebræt). Får minimal hjælp. (Den voksne giver meget lidt hjælp, f.eks. sporadisk fysisk støtte til at komme op og stå, holde balancen eller rette sig op i stolen). Får nogen hjælp. (Barnet udfører selvstændigt mere end halvdelen af forflytningen. Den voksne giver fysisk støtte ved det meste af forflytningen f.eks. hjælp til balance eller et lille løft). Får megen hjælp. (Den voksne udfører langt det meste af forflytningen, barnet hjælper til med de lette opgaver på en meningsfuld måde f.eks. komme lidt frem i stolen, støtte lidt på benene). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set hele forflytningen. Barnet løftes til og fra stol /toilet. Barnet medvirker ikke på nogen meningsfuld måde). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger for at barnet kan komme op og ned af stol/kørestol/toilet? Ja, med almindelige børneting, f.eks. børneskammel Ja, med hjælpemidler, f.eks. glidebræt, ganghjælpemiddel, greb Ja, med specialudstyr, f.eks. lift, alm. eller elektrisk kørestol, ombygninger i hjemmet B. Ind og ud af bil: Det drejer sig om at stige ind/ud af bilen, rykke sig omkring inde i bilen, spænde sikkerhedssele op og i samt åbne og lukke bildøren Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp eller vejledning, barnet kommer selv ind/ud af bilen, spænder sikkerhedssele op/i samt åbner/lukker bildørene). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp, ved forflytningen ind/ud af bilen, men er til stede af sikkerhedsmæssige grunde, give mundtlig anvisning eller gøre hjælpemidlerne klar, f.eks. låse kørestol, placere/fjerne glidebræt). Får minimal hjælp. (Den voksne giver meget lidt hjælp, f.eks. sporadisk støtte til balancen, sætte sig tilrette i/på sædet eller hjælp med f.eks. sikkerhedssele). Får nogen hjælp. (Barnet udfører selvstændigt mere end halvdelen af forflytningen. Den voksne giver fysisk støtte ved det meste af forflytningen f.eks. hjælp til balance eller sætte sig til rette på sædet). Får megen hjælp. (Den voksne udfører langt det meste af forflytningen, barnet hjælper til med de lette opgaver på en meningsfuld måde f.eks. rette sig op, rykke frem på sædet, spænde selen op, støtte lidt på benene). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set hele forflytningen. Barnet må løftes for at komme ind/ud af bilen eller bruge bus med lift og køres ind. Barnet medvirker ikke på nogen meningsfuld måde). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger for at barnet kan komme ind/ud af bil? Ja, med almindelige børneting, f.eks. børnepude/sæde Ja, med hjælpemidler, f.eks. glidebræt, ganghjælpemiddel Ja, med specialudstyr, f.eks. lift, alm. eller elektrisk kørestol, speciel bil/bus Side 7

18 C. Ind og ud af egen seng: Barnet vender og drejer sig i sengen og kommer ind/ud af egen seng Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp eller vejledning, barnet vender sig selv og kommer ind/ud af sengen. Den voksne behøver ikke at være til stede af sikkerhedsmæssige grunde). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp eller vejledning til at vende sig eller komme ind/ud af sengen, men er til stede af sikkerhedsmæssige grunde, give mundtlig anvisning eller gøre hjælpemidlerne klar, f.eks. låse kørestol, placere/fjerne glidebræt). Får minimal hjælp. (Den voksne giver meget lidt hjælp, f.eks. bare sporadisk støtte til balancen eller hjælp til at komme fra liggende til siddende eller stående eller lægge sig til rette i sengen). Får nogen hjælp.(barnet udfører selvstændigt mere end halvdelen af forflytningen. Den voksne giver fysisk støtte til at komme ind/ud af sengen f.eks. hjælp til balance eller løfter lidt for at barnet kommer ud og ind af sengen). Får megen hjælp. (Den voksne udfører langt det meste af forflytningen, barnet hjælper til med de lette opgaver på en meningsfuld måde f.eks. sætte sig op, rykke frem i sengen, støtte lidt på benene. Eller barnet trækker sig op at sidde eller stå i en tremmeseng). Total hjælp. (Den voksne udfører hele forflytningen. Barnet må løftes/liftes ind/ud af sengen. Barnet skal have hjælp til at ændre stilling i sengen. Barnet medvirker ikke på nogen meningsfuld måde). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger for at barnet kan komme ind/ud af egen seng? Ja, med almindelige børneting, f.eks. tremmeseng, børneskammel Ja, med hjælpemidler, f.eks. glidebræt Ja, med specialudstyr, f.eks. lift, elektrisk seng D. Ind og ud af badekar: Barnet kommer ind/ud af og flytter sig omkring i et badekar Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk støtte eller vejledning. Barnet kommer selv ind i badeværelset og kommer selv op i/ud af badekaret). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp til at komme ind/ud af badekaret, men er til stede af sikkerhedsmæssige grunde, give mundtlig anvisning eller gøre hjælpemidlerne klar, f.eks. låse kørestol, placere/fjerne badekarsindsats eller glidebræt). Får minimal hjælp. (Den voksne giver meget lidt hjælp, f.eks. bare sporadisk støtte til balancen for at komme op og stå i badekaret eller træde ind/ud af badekaret). Får nogen hjælp. (Barnet udfører selvstændigt mere end halvdelen af forflytningen. Den voksne giver fysisk støtte ved det meste af forflytningen f.eks. hjælp til at komme op fra siddende i badekaret). Får megen hjælp. (Den voksne udfører langt det meste af forflytningen, barnet hjælper til på en meningsfuld måde med de lette opgaver f.eks. forsøger at rejse/sætte sig i badekaret, støtter med mindre end halvdelen af sin egen vægt under forflytningen). Total hjælp. (Den voksne udfører hele forflytningen til og fra badekar, barnet liftes eller barnet bruger ikke badekar men bruser, fordi forflytningen til badekar er for vanskelig. Barnet medvirker ikke på nogen meningsfuld måde). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger for at barnet kan komme ind/ud af badekar? Ja, med almindelige børneting, f.eks. børneskammel Ja, med hjælpemidler, f.eks. glidebræt, badekarsbræt, håndtag Ja, med specialudstyr, f.eks. lift, ombygninger Side 8

19 E. Bevæge sig omkring indendørs - m: Afstanden svarer til - rum. Barnet behøver ikke åbne/lukke døre (hvis barnet bruger mere end én måde at komme omkring på, tag et gennemsnit af den hjælp barnet får for at komme omkring indendørs) Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk støtte eller vejledning, barnet bevæger sig mindst m indendøre i børnesikre omgivelser). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp, men er til stede af sikkerhedsmæssige grunde, f.eks. for at undgå fald, giver mundtlig anvisning, tips til brug af rollator/kørestol eller gøre hjælpemidler klar, f.eks. låse kørestol, stille rollator/stok frem). Får minimal hjælp. (Den voksne giver kun lidt fysisk hjælp af og til, f.eks. holde i hånd eller hjælp til at styre kørestol ved svære passager gennem en døråbning. Den voksne skal være tæt på, da barnet sandsynligvis har brug for støtte). Får nogen hjælp. (Barnet klarer mere end halvdelen af opgaven. Barnet får f.eks. hjælp til at holde balancen eller barnet klarer 7, m enten med kørestol, rollator eller stok, men skal derefter have hjælp). Får megen hjælp. (Barnet klarer selv at bevæge sig omkring over kortere strækninger (mindre end 7, m). Får derefter hjælp eller barnet hjælper til på en meningsfuld måde, f.eks. med at få kørestolen frem eller tage nogen vægt på benene). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set det hele i forbindelse med at komme de m omkring indendøre. Barnet medvirker ikke på nogen meningsfuld måde, men bliver båret eller kørt i kørestol fra rum til rum). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger for at barnet kan komme omkring indendørs? Ja, med almindelige børneting, f.eks. skubbevogn, gelænder Ja, med hjælpemidler, f.eks. stok, rollator, håndtag Ja, med specialudstyr, f.eks. specielle håndtag, manuel eller elektrisk kørestol, ombygninger F. Færden udendørs - m: Barnet må gå, kravle eller skubbe sig frem på en lille scooter. Barnet må gerne få hjælp til at åbne yderdøre eller krydse gaden (hvis barnet bruger mere end én måde at komme omkring på, tag et gennemsnit af den hjælp barnet får for at komme omkring undendørs) Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk støtte eller vejledning, barnet kommer selv m omkring udenfor på jævnt underlag i sikre omgivelser, væk fra trafik og andre farer). Får vejledning. (Den voksne giver ingen fysisk hjælp, men er til stede af sikkerhedsmæssige grunde f.eks. undgå fald, give mundtlig anvisning, tips til brug af rollator/kørestol eller gøre hjælpemidler klar, f.eks. stille rollator/stok frem). Får minimal hjælp. (Den voksne giver lidt fysisk hjælp af og til, f.eks. holde i hånd når barnet skal op/ned af kantsten eller hjælp til at styre kørestol på ujævnt underlag. Den voksne skal være inden for rækkevidde, da barnet sandsynligvis har brug for støtte). Får nogen hjælp. (Barnet klarer mere end halvdelen af opgaven. Barnet får fysisk hjælp til f.eks. at holde balancen eller få kørestolen de m frem eller barnet klarer selv mere end de første m enten med kørestol, rollator eller stok, men skal derefter have hjælp). Får megen hjælp. (Barnet klarer selv at komme lidt omkring (mindre end m) og skal derefter have hjælp eller barnet hjælper til på en meningsfuld måde, f.eks. med at få kørestolen frem eller tage nogen vægt på benene). Total hjælp. (Den voksne udfører stort set det hele for at barnet kommer m omkring udendørs. Barnet medvirker ikke på nogen meningsfuld måde, barnet bliver båret eller kørt i f.eks. klapvogn, kørestol). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger for at barnet kan komme omkring undendørs? Ja, med almindelige børneting, f.eks. klapvogn, gelænder Ja, med hjælpemidler, f.eks. stok, rollator Ja, med specialudstyr, f.eks. manuel eller elektrisk kørestol, specielt rækværk Side 9

20 G. Trapper: Barnet kommer op og ned ad en hel etage på sin egen måde, må benytte gelænder Barnet er selvstændigt. (Den voksne giver ingen fysisk støtte eller vejledning i forbindelse med at komme op og ned ad trapper på en hel etage (- trin)). Får vejledning. (Det er ikke sandsynligt, at barnet har brug for fysisk hjælp, men den voksne er til stede af sikkerhedsmæssige grunde, give mundtlig anvisning eller placere stokke inden barnet går på trapper). Får minimal hjælp. (Den voksne giver lidt fysisk hjælp af og til, f.eks. holde i hånd når barnet skal op/ned af høje eller ujævne trin. Den voksne skal være inden for rækkevidde, da barnet sandsynligvis har brug for støtte). Får nogen hjælp. (Barnet får støtte til balancen, når det skal op/ ned ad trappen eller barnet klarer selv på en eller anden måde at komme op og ned ad 6-8 trin f.eks. kravle eller gumpe, men skal derefter have hjælp til at klare hele/resten af etagen). Får megen hjælp. (Barnet får megen fysisk støtte for at komme op/ned ad trappen, barnet hjælper til på en meningsfuld måde f.eks. tager lidt støtte på benene eller barnet klarer selv at komme op og ned ad nogle få trin f.eks. kravle eller gumpe og skal derefter have megen hjælp til at klare hele etagen). Total hjælp. (Barnet bliver løftet eller liftet op/ned ad trappen. Den voksne udfører det hele i forbindelse med at komme op og ned ad trapperne. Barnet medvirker ikke på nogen meningsfuld måde). Er det almindeligvis nødvendigt med tilpasninger for at barnet kan komme op/ned ad trapper? Ja, med almindelige børneting, f.eks. gelænder Ja, med hjælpemidler, f.eks. stok Ja, med specialudstyr, f.eks. trappelift, specialgelænder, ombygninger Eventuelle kommentarer: OBS. Tjek at du har været igennem alle spørgsmål Side

Fotoillustration seng-bad-lift

Fotoillustration seng-bad-lift Fotoillustration seng-bad-lift Seng-bad-lift -foto-illustration af badeproces for beboer på plejecenter Udarbejdet af Idé til Værdi i samarbejde med medarbejdere og borger på plejecenter, sommer 2012 1.

Læs mere

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP DOMÆNER Primær personers samvær med barnet Bevægelse og færden: Mundmotoriske færdigheder At holde en kropsstilling At ændre kropsstilling Færdes indendørs Færdes udendørs

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

MODIFICERET BARTHEL INDEX. Scoringsnøgle

MODIFICERET BARTHEL INDEX. Scoringsnøgle MODIFICERET BARTHEL INDEX Scoringsnøgle Personlig hygiejne. 1. Patienten er ikke i stand til at deltage aktivt i den personlige hygiejne og er afhængig af hjælp i alle henseender. 1 Patienten er fuldstændig

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Forældrepjece. Lidt om hvordan vi gør i de praktiske omsorgssituationer for at styrke børnenes udvikling og selvtillid og undgå nedslidte voksne her i

Forældrepjece. Lidt om hvordan vi gør i de praktiske omsorgssituationer for at styrke børnenes udvikling og selvtillid og undgå nedslidte voksne her i Forældrepjece Lidt om hvordan vi gør i de praktiske omsorgssituationer for at styrke børnenes udvikling og selvtillid og undgå nedslidte voksne her i KLOKKEFRØEN Aflevering af barnet om morgenen. Vi vil

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Retningslinier for anvendelse

Retningslinier for anvendelse Retningslinier for anvendelse Hvad er EASYcare? EASYcare er en metode til gennemførelse af en hurtig vurdering af et ældre menneskes fysiske, psykiske og sociale velbefindende. Formålet med metoden er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau...2

Indholdsfortegnelse. 1. Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau...2 0 Indholdsfortegnelse 1. Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau...2 2. Støttepunkter til måling af funktionsniveau... 3 1 Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter.

FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. Basisoplysninger: Pt. navn:... adr.... cpr. nr.: afd. stue.. hjemme dato dato for apopleksiens opståen: symptomer: højresidig

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Funktionsevnevurderingen går kort fortalt ud på at vurdere borgerens funktionsevne inden for udvalgte områder,

Funktionsevnevurderingen går kort fortalt ud på at vurdere borgerens funktionsevne inden for udvalgte områder, Doknr. 24265-14 Funktionsvurdering. Funktionsevnevurderingen går kort fortalt ud på at vurdere borgerens funktionsevne inden for udvalgte områder, Sagsbehandler/visitationen udfylder relevante funktionsområder

Læs mere

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen. Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen. Den daglige pædagogiske praksis i Børnehaveafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den pædagogiske

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Løfteteknik. Introduktion til nye medarbejdere i Børnehaven Valhalla. Udarbejdet i 2007 af Jytte B. Petersen og Lone Leimand

Indholdsfortegnelse. Løfteteknik. Introduktion til nye medarbejdere i Børnehaven Valhalla. Udarbejdet i 2007 af Jytte B. Petersen og Lone Leimand Indholdsfortegnelse Indledning og mål for personalet 3 Løfteteknik Målet med instruktionen.. 4 Visionen for børnelivet i Valhalla passer med de ergonomiske prioriteringer... 5 Aktiviteter og leg. 7 Måltider.

Læs mere

SPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af

SPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SPISEINFORMATION Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SIDDESTILLING Sidde på briks med terapeut eller packs bagved og højdeindstilleligt bord foran Sidde i kørestol, hvor den er kippet langt frem og fødderne

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade.

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Kilde: http://www.alz.org Oversat er Rikke Jensen www.rikkejensen.com Guide til bad med mennesker med demens At hjælpe mennesker med demens til at

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Leddegigt tips til en nemmere hverdag

Leddegigt tips til en nemmere hverdag Leddegigt tips til en nemmere hverdag Over 20 millioner mennesker verden over lider i øjeblikket af leddegigt Du tror, du er den eneste med leddegigt, men du er ikke alene Lisbeth, Silkeborg Introduktion

Læs mere

Sådan vil vi gerne modtage dit barn! Og sådan arbejder vi så kan vi støtte børnene i deres udvikling samtidig med, at vi passer på personalet.

Sådan vil vi gerne modtage dit barn! Og sådan arbejder vi så kan vi støtte børnene i deres udvikling samtidig med, at vi passer på personalet. Sådan vil vi gerne modtage dit barn! Og sådan arbejder vi så kan vi støtte børnene i deres udvikling samtidig med, at vi passer på personalet. Her er lidt om, hvordan vi gør i de praktiske omsorgssituationer

Læs mere

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument.

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument. Algoritme 9 12 Algoritmerne 9 12 er udarbejdet af nøglepersoner i Odense Kommune i samarbejde med Plambech & Bøgedal Sidst rettet den 19. november 2010 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed og helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer: Hvilken kommune bor borgeren i? Haderslev kommune Aabenraa kommune Tønder

Læs mere

Indledning. Plambech & Bøgedal, Jægervænget 3, 4733 Tappernøje. www.plambechogbogedal.dk 2

Indledning. Plambech & Bøgedal, Jægervænget 3, 4733 Tappernøje. www.plambechogbogedal.dk 2 Algoritme 7 og 8 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan man kan læse en opgave f.eks. en forflytningsopgave. Du kan bruge algoritmerne, hvis en persons vægt eller størrelse giver anledning

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 0. 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT

ACCESS spørgeskema dag 0. 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT ACCESS spørgeskema dag 0 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer (uden bindestreg): Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Arbejdsliste : A s arbejdsliste:

Arbejdsliste : A s arbejdsliste: Marte Meo forløb med A B og C. Beskrivelse af personer. A er pædagog i en vuggestuedel, hvor der pt. er 14 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. A er interesseret i at lære om Marte Meo metoden, da A i det daglige

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Aktivitetsanalyse-skema

Aktivitetsanalyse-skema Ophavsretten til dette materiale tilhører Specialrådgivningen Holbæk. Teksten må frit downloades til personlig brug og gengives med behørig kildeangivelse. Dog må teksten ikke gøres til genstand for selvstændig

Læs mere

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet eller skolen skal besvare i forbindelse

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Del A v Denne side udfyldes af intervieweren før interviewet

Del A v Denne side udfyldes af intervieweren før interviewet Base-line interview NOMO 1.0, Nordic Mobility Related Outcome Evaluation of Assistive Device Interventions. NOMO 1.0 må kun anvendes ifølge vejledningerne i manualen. Alle spørgsmål skal bes medmindre

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20

Læs mere

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

ReTurn7100. Kontrol af funktion. Læs altid manualen. Manual - Danske. SystemRoMedic TM. Max: 150 kg/330 lbs

ReTurn7100. Kontrol af funktion. Læs altid manualen. Manual - Danske. SystemRoMedic TM. Max: 150 kg/330 lbs ReTurn7100 SystemRoMedic TM Manual - Danske Max: 150 kg/330 lbs ReTurn7100 anvendes indendørs ved kortere forflytning af en bruger mellem seng og kørestol, kørestol og toilet /mobil toiletstol /kørestol

Læs mere

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104 Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104 NIVEAU 1 (Problemfri adfærd) Anni er rolig hun sidder stille, går roligt med, accepterer at have ble på og er tavs eller snakker, synger eller siger lyde. Anni

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled Du er blevet opereret for hoftebrud og har fået sat en kunstig hofte ind. Her finder du en samling gode råd til, hvordan du nemmest klarer

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Parlør fraser til børn

Parlør fraser til børn Parlør fraser til børn Ved bordet Er du sulten Kaappit? Er du tørstig Imerusuppit? Smager det godt? Mamarpa? Mamarpat? (ved flertal og mængder som yoghurt) Vask dine hænder Assatit asariarlugit Sæt dig

Læs mere

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled Du er blevet opereret for hoftebrud og har fået et kunstigt hofteled. Her finder du en samling gode råd til, hvordan du nemmest klarer

Læs mere

Bilag 2 1. Observationsdag

Bilag 2 1. Observationsdag Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på

Læs mere

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Hensigten med denne pjece er, at give information om forskellige hjælpemidler, som anvendes efter operation med indsættelse

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Patient information. CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder.

Patient information. CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder. Patient information CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder Operationsarm: 1. Højre 2. Venstre Sygdommen sad i: 1. Knogle 2. Bløddels

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

samt Trine Ann Charlotte Wittrup fra skolebestyrelsen (se kontakt oplysninger under skolebestyrelsen)

samt Trine Ann Charlotte Wittrup fra skolebestyrelsen (se kontakt oplysninger under skolebestyrelsen) Forældremøde 3. november 2015 1. Velkommen: Siden sidst: Dejligt at se så mange forældre. Det er nyt med møde i november, men det er især for at nå de kommende skolebørns forældre. Men I andre vil nok

Læs mere

BørneLAP Bilag 10 - Tjekliste

BørneLAP Bilag 10 - Tjekliste Udvalgte dele af Kroppens funktioner og anatomi Mentale funktioner Sanser og smerte Stemme og tale Bevægeapparatet Andre kropsfunktioner Overordnede mentale funktioner: Bevidsthed/arousal Orienteringsevne,

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

Vejledning. i brug af. Functional Independence Measure. Version 5.1. Af fysioterapeut Wendy Mogensen og forskningssekretær, cand.mag.

Vejledning. i brug af. Functional Independence Measure. Version 5.1. Af fysioterapeut Wendy Mogensen og forskningssekretær, cand.mag. Vejledning i brug af FIM Functional Independence Measure Version 5.1 Oversat til dansk fra UDSMR SM (Adult FIM) Version 5.1 Af fysioterapeut Wendy Mogensen og forskningssekretær, cand.mag. Lena Bjørn Regionshospitalet

Læs mere

Dagsrytme for Unge / voksenhuset.

Dagsrytme for Unge / voksenhuset. Dagsrytme for Unge / voksenhuset. Velkommen i unge / voksenhuset Vi glæder os til samarbejdet, og beder dig læse følgende: Som vikar / ny kollega i Unge / Voksenhuset forventer vi, at du har haft 3 introduktionsvagter

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Evaluering og kvalitetsrapport af læreplan for Mølleløkkens private Vuggestue Skoleåret 2014/15

Evaluering og kvalitetsrapport af læreplan for Mølleløkkens private Vuggestue Skoleåret 2014/15 Evaluering og kvalitetsrapport af læreplan for Mølleløkkens private Vuggestue Skoleåret 2014/15 Læreplanen for Mølleløkkens private Børnehave & Vuggestue, skal give et reelt indtryk af den dagligdag vi

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny Faaborg-Midtfyn Kommune Personlig pleje Ydelseskatalog 2015 ny 1 Ydelseskataloget beskriver, hvad en borger kan modtage hjælp til jævnfør Faaborg Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard. Ydelserne kombineres

Læs mere

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen:

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: Situation Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse

Læs mere

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for personlig pleje 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3.Hvad er formålet med 71 lov om social service

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Løfteteknik i Agerskov Børnehus 1 Løfteteknik i Agerskov Børnehus Løfteteknik i Agerskov Børnehus Introduktion til medarbejder i Agerskov Børnehus---------------------------------------------------------------side 3 Indledning for personalet------------------------------------------------------------------------------------------------side

Læs mere

Distrikt VEST 2013/14. Den integrerede institution. Møllehaven. Vikarfolder

Distrikt VEST 2013/14. Den integrerede institution. Møllehaven. Vikarfolder Distrikt VEST 2013/14 Den integrerede institution Møllehaven Vikarfolder Indholdsfortegnelse Velkommen til Møllehaven...3 Distrikt VEST...3 Lidt om Møllehaven...3 Velkommen til Møllehaven...3 Forventninger

Læs mere

Opvarmningsprogram. Billede af øvelse. Antal gentagelser/ varighed. Øvelse. Variant. 8 gentagelser til hver side Sidde / stå

Opvarmningsprogram. Billede af øvelse. Antal gentagelser/ varighed. Øvelse. Variant. 8 gentagelser til hver side Sidde / stå Træningsprogram 0 Opvarmningsprogram Øvelse Stræk dig skiftevis søger op mod loftet 8 gentagelser til hver side Sidde / stå Svaje ned strit med numsen og runde op kig ind på maven Kør skuldrene rundt -

Læs mere

APV skema. Dagplejere. Rebild kommunes APV-skema til dagplejere.

APV skema. Dagplejere. Rebild kommunes APV-skema til dagplejere. APV skema Dagplejere Rebild kommunes APV-skema til dagplejere. Hensigten med dette skema er, endnu engang at sætte fokus på dagplejernes arbejdsmiljø. Udover at vi i sikkerhedsgruppen synes det er en rigtig

Læs mere

Velkommen i børnehaven

Velkommen i børnehaven Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om

Læs mere

Babybøjen. Tilvænning til vand for små børn i hjemmet

Babybøjen. Tilvænning til vand for små børn i hjemmet Babybøjen Tilvænning til vand for små børn i hjemmet Baderegler for små børn Nogle flere tips: Forberedelser inden badet 1. Tilvænning til vand badeøvelser for de mindste Hvornår I kan bade Badeadvarsler

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent

Læs mere