Restanceudviklingen og opkrævningsindsatsen årsrapport 2014

Transkript

1 Restanceudviklingen og opkrævningsindsatsen årsrapport 2014 Udvikling på opkrævningsområdet. På landsplan er de samlede kommunale restancer iflg. oplysninger fra SKAT steget fra 2.6 mia. kr. i perioden fra 3. kvartal 2013 til 2.9 mia. kr. ultimo 2014 en stigning på 300 mio. kr. eller 11,5%. Der er således ikke noget, der tyder på, at inddrivelsen på trods af SKATs fokus på området, er forbedret. Siden opgaven overgik fra kommunerne til SKAT i 2005 er gælden bare steget. Et af de centrale argumenter for at samle inddrivelsen i SKAT var ellers, at SKATs større enheder skulle sikre en mere effektiv inddrivelse til kommunerne. I Jammerbugt Kommune er restancen steget med kr. Restancen på alle kommunale krav udgjorde ultimo 2013 i alt 13.8 mio. kr. og ultimo 2014 i alt 14.7 mio. kr., og der har således været en stigning på 6,9%. Opkrævning ser udviklingen som utilfredsstillende, men oplever ikke stigningen som et dårligt resultat på baggrund af landsudviklingen og Rigsrevisionens bemærkninger omkring SKATs inddrivelse, som kommenteres senere. Udviklingen i restancer : Ændring i restancen December December December fra Restance Restance Restance Kontanthjælp Boliglån Boligstøtte Daginstitution Ejendomsskat Gebyr Kommunale krav hos private og virksomheder Restance I 2014 har der i alt været indbetalinger på 518 mio. kr. hvoraf de 3 mio. kr. er inddrevet via SKAT. Indbetalingerne vedrører alle de krav som opkrævningskontoret i Jammerbugt kommune via forvaltningerne har haft til opkrævning. Opkrævningskontorets andel af samtlige indbetalinger til kommunen udgør 98 % og SKATs andel knap 2 %. Udviklingen på de betalingsarter der har stor omsætning kommenteres i de følgende afsnit. 1

2 Kontanthjælp Restancen er steget med kr. Denne stigning skyldes ikke mindst de nye forældelsesregler, som trådte i kraft i 2008 og efter lovens overgangsordning først havde fuld effekt fra Det betyder at vi som kommune har 2 år mindre end de tidligere forældelsesregler på 5 år til at opkræve kravene. Denne reduktion på 2 år virker mest negativt på kontanthjælpsområdet, da det oftest er borgere på kontanthjælp, SU eller anden offentlig forsørgelse på udbetalingstidspunktet. Disse sager kan først sendes til inddrivelse når borgeren kommer i ordinær arbejde, og først på det tidspunkt kan der fastsættes en betalingsordning og da er kravet ofte forældet. Endvidere har der i 2014 været ekstraordinært store påligninger med i alt 1.8 mio. kr. Påligningerne i 2013 var på 1.1 mio. kr. dvs. en stigning på kr. i vedr. tilbagebetalingspligtig kontanthjælp. Vi må derfor forvente, at vi fremadrettet vil se stigninger i restancen på kontanthjælpsområdet ud fra de givne forudsætninger. Ejendomsskat Restancen er steget med kr. Den udgør ejendomsskatterestancen ca. 1 % af den årlige påligning vedrørende år 2014 på i alt 190 mio. kr. Der er tale om et fortrinsberettiget krav i ejendommen, det har betydet at vi altid har får kommunens tilgodehavende dækket ved en evt. begæring om tvangsauktion. Opkrævning er dog usikker på om vi kan forvente dette fremadrettet, idet SKAT oplyser at ca. halvdelen af alle kommunale restancer ikke er inddrivelige. Udviklingen i tvangsauktioner Sidste år lå det sæsonkorrigerede gennemsnit på 293 tvangsauktioner om måneden, hvilket er et fald på 22 pct. i forhold til 2013, hvor gennemsnittet var på 374 tvangsauktioner. I årets første 11 måneder af 2014 er boliger endt på tvangsauktion, og det svarer til et fald på ca. 30% sammenlignet med samme periode i Daginstitution I 2014 har der været en stigning i restancerne på kr. Opkrævning har fokus på følgende faktorer: Målrettet fokus på hver enkelt skyldner. Der har været fokus på om der har været solidarisk hæftelse på kravet, således at der kan ske opkrævning/ inddrivelse hos ægtefælle/samlever. Den telefoniske kontakt til skyldner har også været et område som har haft en ikke uvæsentlig betydning for opfyldelse af produktionsmålene. Der er sket modregning i kontanthjælp til dækning af løbende restance vedrørende daginstitution. Modregning af restancer med 100 % i udbetaling af børnefamilieydelse, satsen var tidligere 50 %. Restancen vedrørende daginstitution og SFO udgør 1,6 % af den årlige påligning vedrørende år 2014 på 38 mio. kr. og dette taget i betragtning må restancen betragtes som lille. 2

3 Boligstøtte Restancen er faldet med kr. Faldet kan tilskrives en kontinuerlig og målrettet fokus på området i Gebyr og renter Der har i 2014 været indtægter på ca. 1 mio. kr. vedr. gebyr og renteindtægter. Krav private og virksomheder Her er der tale om krav lige fra et væltet vejskilt til oprydning efter forurening mv. Restancen er faldet med kr., hvilket må betragtes som meget positivt sammenholdt med stigning af restancen på landsplan. På dette område vil der være store udsving med hensyn til restanceudviklingen, da kravene i nogle tilfælde er civilretslige krav, hvor der ingen pantsikret ret er for kravene. Disse sager skal derfor behandles i fogedretten, og er virksomheden insolvent eller gået konkurs er inddrivelse håbløs. På dette område blev der udskrevet regninger for 189 mio. kr. At det er lykkedes at reducere restancerne på dette område er opkrævning meget tilfreds med. Når vi generelt ser på disse restancekrav er det mange af dem der er civilretslige, dvs. at de skal sendes i fogedretten for inddrivelse, og vi har ikke endnu konstateret at SKAT har sendt et krav i fogedretten for inddrivelse. Opkrævning fokuserer derfor på, at vi prøver at indgå afdragsordning med borgerne omkring afvikling af deres gæld inden kravet overgår til SKAT for inddrivelse. Dette ser ud til at have givet positivt resultat og det vil derfor stadig være højt prioriteret, at Opkrævning prøver at opnå frivillige aftaler med borgere og virksomheder. 2. Servicemål og forventninger Med hensyn til service og kvalitetsmål tages der udgangspunkt i den overordnede opkrævningsstrategi godkendt af Økonomiudvalget. Herunder mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelse af kommunens ydelser m.m.). På baggrund af den kommunale digitaliseringsstrategi vil digitalisering være et fokusområde for Opkrævningen. Kvalitet og effektivitet er også et mål i opkrævningsstrategien, og med udgangspunkt heri vil flg. punkter være en del af handleplanen ved borgerhenvendelse At borgerne oplever, at de får en god service, hvad enten det handler om elektronisk, telefonisk eller skriftlig henvendelse. At borgere og virksomheder kan regne med, at kommunen lever op til kravene om borgeres retssikkerhed og offentlighedsloven At alle henvendelser fra borgere behandles hurtigt, venligt og korrekt med udgangspunkt i et højt fagligt og kvalitetsmæssig niveau. At svarfristen på henvendelser til kommunen maksimalt er 10 arbejdsdage, og at brugeren/virksomheden modtager en kvittering, der angiver, hvornår 3

4 der kan forventes svar, såfremt sagsbehandlingstiden er længer end 10 arbejdsdage. At vi er faglige kompetente At vi afgør en sag hurtigt og forståeligt og giver en begrundelse for en afgørelse. Målsætningen vurderes altid løbende, det kan med tilfredshed konstateres, at der ikke har været nogen klage over den personlige betjening mv. 3. Implementering af nyt debitorsystem Opkrævning konverterede pr. 1. maj 2014 til EG Debitor-system. Arbejdet skal resultere i, at det bliver enklere at følge op på kommunens udeståender, i en forbedring af arbejdsgange på området, samt sikre løft af kvaliteten af arbejdet i forhold til opkrævningen. Målene er følgende: Indførelse af EG Debitor sikrer, at kommunens debitorløsning understøtter kravene fra SKAT mht. specifikationer og forældelsesfrister Kommunen vil anvende EG Debitor til at sikre ledelsesinformation omkring restanceudviklingen i kommunen Løsningen skal sikre, at kommunen på en enkel måde kan gennemføre opfølgning på de krav, der er sendt til opkrævning hos SKAT Indførelse af EG Debitor skal sikre fortsat effektive arbejdsgange og god kvalitet i forhold til opkrævningen. Opkrævning besluttede ved implementeringen, at det nye system ikke skulle give anledning til udsættelse af rykkerprocedurer mv. grundet nye opgaver forbundet med implementeringen. Denne beslutning blev vurderet som vigtig og vi valgte at holde fast i beslutningen. Den lykkedes til fulde, men det er altid en stor opgave af skifte systemer med så mange snitflader til andre fagforvaltninger og det kræver stadig en stor indsats for Opkrævning at holde skruen i vandet. Udgangspunktet har ud fra givne forudsætninger været mindst mulige gener over for borgerne, og det føler vi er lykkedes. 4. Handlingsplan for 2015 Der vil i 2015 være fokus på følgende områder: Målrettet og kontinuerlig fokus på hver enkelt skyldner vedr. daginstitution og SFO. Dette med udgangspunkt i at kravet er 100 % kommunalt krav. Nye regler på alle områder indarbejdes i de arbejdsvejledninger, der anvendes i det daglige. Det sikres, at alle medarbejdere har nem adgang til opdateret information om gældende regler mv. Opkrævningsindsatsen sker med udgangspunkt i opkrævningsstrategien. Anvendelse af de nye digitaliseringsmuligheder i forhold til borgere og virksomheder 5. Forventninger til restanceudvikling i 2015 Opkrævning forventer i 2015 ikke de store ændringer i restanceudviklingen med udgangspunkt i følgende nøgletal: 4

5 Som tidligere nævnt lå sidste års sæsonkorrigerede gennemsnit på 293 tvangsauktioner om måneden, hvilket er et fald på 22 pct. i forhold til 2013, hvor gennemsnittet var på 374 tvangsauktioner. Det laveste antal tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med om måneden. Antallet af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er jobparate og dermed ikke indgår i bruttoledigheden, er siden oktober steget med 800 og ligger nu på i sæsonkorrigerede tal. Over de seneste tre år er antallet af ikke job parate kontanthjælpsmodtagere steget med omkring personer. Antal konkurser er næsten det samme som for et år siden. I faktiske tal var der 343 konkurser i december mod 349 i samme måned i 2013, et fald på 2%. I perioden oktober-december 2014 var der konkurser mod i samme periode i Bruttoledigheden faldt svagt fra oktober til november Der var fuldtidsledige i november, hvilket er 800 lavere end måneden før. Ledi g- hedsprocenten var uændret på 5,0 pct. for fjerde måned i træk. Ledighedsprocenten er beregnet i forhold til den seneste registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken. På den anden side er restanceudviklingen afhængig af effektiviteten i SKATs inddrivelsesindsats, jf. nedenfor. En stigning i restancen i 2015 kan på den baggrund ikke afvises. 6. Status ultimo 2014 fra Rigsrevisionen vedr. SKATS inddrivelse Rigsrevisionen vurderer, at SKATs forvaltning af restanceinddrivelsen i perioden april 2013-november 2014 har været utilfredsstillende. Skat har ikke haft et korrekt datagrundlag til at inddrive restancer, og problemer der var kendt før idriftsættelse af Et Fælles inddrivelsessystem (EFI) er ikke håndteret tilfredsstillende. Skat har prioriteret at bruge 80% af ressourcerne afsat til inddrivelse af gæld på at løse problemer med det skandaleramte it-system EFI. Det fremgår af en redegørelse fra Rigsrevisionen i december md Planen for 2013 har således ikke holdt stik, og derfor har Skat i løbet af efteråret måttet afsætte størstedelen af ressourcerne på området til løsninger af problemerne i EFI. For 6 år i træk kritiserede Skatterevisorerne Skats forvaltning af inddrivelse af de offentlige restancer: at Skat ikke i tide har iværksat styringsegnede planer for at løse både kendte og senere opståede problemer at indfasningen af EFI har haft negative konsekvenser for Skats aktiviteter på inddrivelsesområdet, Skat har således gennemført færre lønindeholdelser, fogedforretninger og RKI-registreringer. at Skat forventer af afskrive restancer på 2.3 mia. kr. som følge af manglende rykning af skyldnere mv. Statsrevisorerne ser med stor alvor og bekymring på, at Skat fortsat har store problemer med at inddrive restancer, og at restancemassen fortsætter med at stige. De samlede offentlige restancemasse udgør 65 mia. kr. ved udgangen af 2013, restancen er steget 5 mia. kr. ved. udgangen af 3. kvartal Endelig finder 5

6 Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at Skatteministeriet ikke har sikret, at de mål, der er opstillet på finansloven for restanceinddrivelsen er tilstrækkeligt dækkende for Skats inddrivelse af restancer. Statsrevisorerne ser selv med stor alvor og bekymring på at SKAT fortsat har store problemer med at inddrive restancer, og at restancemassen fortsætter med at stige 7. SKATs kommentar på inddrivelse af de kommunale restancer Ved tiltrædelse af stillingen i 2013 oplyste inddrivelsesdirektør Jens Sørensen at han ser frem til samarbejdet med kommunerne, og har udtalt følgende: Restancer og inddrivelse er en opgave, som både SKAT og kommunerne har aktier i. Derfor kræver det også succes på begge sider af hegnet, hvis vi skal have restancerne endnu længere ned. Det handler både om at begrænse antallet af nye sager, men også om at få inddrevet de penge, som borgerne og virksomhederne allerede skylder i dag. I SKAT kommer området til at være i fokus i de kommende år, og jeg er helt overbevist om, at vi kan få meget ud af samarbejdet med kommunerne. Et år efter tiltrædelsen oplyser Jens Sørensen flg. i en afrapportering fra SKAT, at SKAT god kan forstå KLs og kommunernes utålmodighed og bekymring for, om udfordringerne med EFI påvirker muligheden for at inddrive kommunernes tilgodehavender. Der er fortsat store udfordringer, der skal løses. Færdiggørelsen af EFI er fortsat en topprioritet hos ledelsen i SKAT, men udfordres af betydelige problemer med leverandørerne. Derfor lægges der også maksimalt pres på leverandøren for at sikre, at leverancerne bliver færdige, således at EFI kan blive fuldt funktionsdygtigt. Endvidere bakkes der fuldt op om det velfungerende samarbejde mellem kommunerne, KL, SKAT. Retsgrundlag Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Forvaltningsloven Persondataloven 6