Undervisningsmateriale til Armering længerevarende forløb

Transkript

1 Undervisningsmateriale til Armering længerevarende forløb Undervisningsministeriet. 1. december Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Torben Dybdahl Jensen og Karsten Thomsen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Armering, 1. december 2015, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Torben Dybdahl Jensen og Karsten Thomsen.

2 Forord:... 5 Målgruppe:... 5 Målformulering:... 5 Varighed:... 6 Armeringsarbejde:... 7 Sikkerhed:... 7 Armeringsstål:... 8 Svejselighed:... 9 Identifikation:... 9 Hvad betyder det der står på mærkesedlen: Temperatur: Stålets vægt: Beregning af profiljern: Merlængde for kroge: Nakkemål (tilvirkningsmål): og 4. Profilhøjde og Profillængde (skråjernslængde): Armlængde: Profilmerlængde: Sækkelængde: Klippelængde: Bøjleberegning: Beregning af bøjler: Forankring/stød: Tabel over stødlængder ved dårlige forankringsforhold Forankringslængde ved GODE forankringsforhold: Bukkeskivediameter: Bukkeskivediameter for kamstål: Bukkeskivediameter for glat stål: Bukning (fradrag): Vægt:

3 Dækkende betonlag, eksponeringsklasser, miljøklasser: Om dæklag: Placering af afstandsholdere: Eksempel på klippe- bukkeliste: Afkortning af armering: Boltsaks: El Håndklipper: Stationær el klipper: Vinkelsliber: Bukning af armering med håndkraft: Krøllejern: Profilnøgler: Håndbukker/ Bøjlebukker: Bukning af armering med elektrisk bukkemaskine: El håndbukker: Manuel betjent: Sådan bukkes bøjler på en elektrisk bukkemaskine: PC Styret bukkemaskine: Fuldautomatisk bøjleproduktion: Armering: Spændt og slap armering: Spændbeton: Konstruktionslære: Armeringsprincipper: Stød i søjler og vægge Stød i dæk og bjælker: Placering af armeringen: Armering i søjler: Armering i bjælkeende: Søjletop med forkrøbning:

4 Fra en jerndimension til en anden: Kontrol af revner: Forankring / stød: Tabel over stødlængder ved DÅRLIGE forankringsforhold: Tabel over stødlængder ved GODE forankringsforhold: Binding af armering: Bindinger: Sådan binder vi en nakkebinding: Binding af bjælker og søjler: Sådan bindes en bjælke: Vægarmering: Dækarmering: Armering af dæk og trapper: Udlægning af armeringsnet: Net i vægge: Net i dæk: Rullenet: Bibliografi Opgaver:

5 Forord: Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI: ) med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnerne: Armering Udarbejdelse af klippe- og bukkelister Armering Anvendelse af elektriske klippe/bukkemaskiner Armering Slap armering, udførelse af enkle opgaver Armering Slap armering, udførsel af specielle opgaver Kompendiet indeholder en sammenskrivning af materialer, som ved samme lejlighed, er udviklet til ovenstående kurser. Efteruddannelsesudvalget ønsker at kurserne kan erhverves særskilt, derfor er der udviklet materiale til hvert af de fire kurser. Imidlertid er der nogle generelle betragtninger, som bliver gentaget i hvert materiale. Derfor dette kompendium. Dette materiale er målrettet længerevarende forløb, hvor kursisten skal erhverve viden om alle facetter i armeringsarbejde. Det kunne være Betonmageruddannelsen, eller andre forløb som er sammensat af ovenstående AMU-mål Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet. Målformulering: Armering Udarbejdelse af klippe- og bukkelister Deltagerne kan selvstændigt udarbejde klippe- og bukkelister til fremstilling af armering, ud fra tegninger og beskrivelser samt med baggrund i viden om krav og standarder til dæklag, stødlængder, afstande mellem armeringsjern og armeringens placering m.m. Deltagerne kan selvstændigt planlægge en armeringsopgaves gennemførelse Armering Anvendelse af elektriske klippe/bukkemaskiner Deltagerne kan udføre klipning af jern med elklipper, bukning af jern med håndbukker og bukning af jern med elbukker ud fra foreliggende bukkelister, samt viden om normer for bukkeskivediameter og de enkelte værktøjers opbygning og anvendelsesmuligheder. Arbejdet kan under alle forhold udføres under hensyntagen til eget og andres arbejdsmiljø Armering Slap armering, udførelse af enkle opgaver Deltagerne kan udføre enkle armeringsopgaver i konstruktioner med slap armering, eksempelvis i fundamenter, vægge, søjler, bjælker og dæk, ud fra viden om jernbetonens hovedegenskaber, træk- og trykforhold, normkrav for armeringstyper, betondæklag, stødlængder og forankring. 5

6 45162 Armering Slap armering, udførsel af specielle opgaver Deltagerne kan på baggrund af bukkelister og armeringstegninger, udføre komplicerede og specielle armeringsopgaver, herunder trappearmering, tæt armering i krydsede søjler og bjælker mv. Deltagerne kan vurdere om dæklag, klippelængder, stødlængder, afstande mellem armeringsstænger, antal, armeringens placering m.m. opfylder de krav som tegninger og normer foreskriver. Arbejdet kan under alle forhold udføres under hensyntagen til eget og andres arbejdsmiljø. Varighed: 11 dage. Det faglige fællesudvalg ønsker at højne niveauet på de danske arbejdspladser, inden for byggebranchen. Derfor er der udarbejdet følgende 10 kurser, af en varighed på 1-5 dage: Armering Placering af indstøbningsdele Armering Udarbejdelse af klippe- og bukkelister Armering anvendelse af elektriske klippe/bukkemaskiner Armering Slap armering, udførelse af enkle opgaver Armering Slap armering, udførsel af specielle opgaver Forskalling Udførsel af enkle løsninger Forskalling Udførsel af specielle løsninger Systemforskalling Udførsel af specielle løsninger Systemforskalling Opstilling af vægforskalling Systemforskalling Opstilling til vibreringsfri beton Kurserne kan erhverves enkeltvis, ud fra hvilket behov kursisten har. Det betyder der i undervisningsmaterialet til de enkelte kurser, er informationer som går igen fra et kursus til et andet. Armeringsarbejde skal udføres under hensyntagen til den til enhver tid gældende standard, i kildehenvisningerne bagerst i dette kompendium, er beskrevet hvilke standarder der er brugt til dette materiale. Formlerne er et udtryk for en general praksis gældende hos leverandørerne og hos håndværkere. Formlerne er altid et udtryk for mindstekrav i forhold til standarderne. 6

7 Armeringsarbejde: Struktøren, bygningsarbejderen/ jord- og betonarbejderen vil i sit daglige arbejde møde mange forskellige armeringsopgaver. I dette kompendium vil der blive gennemgået hvorledes armeringsarbejde foregår. Hvad armeringsstål er, og hvordan det kan identificeres. Hvordan bukkes/ tildannes armeringsstålet, uden af styrken svækkes. Hvordan kan vi, med hjælp fra bukkeliste, gennemskue hvor meget armering en opgave kræver. Hvordan monteres armeringen, og hvad betyder dæklaget. Sidst i kompendiet beskrives hvordan indstøbningsdele monteres. Udgangspunktet vil være det praktiske arbejde på byggepladsen, ikke hvorledes arbejdet foregår på industrielle bukkemaskiner. Sikkerhed: Når vi arbejder på byggepladser eller på en elementfabrik, skal det altid foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. HÅNDBOGEN arbejdsmiljø i bygge og anlæg 1 kan hentes gratis på Her kan den downloades som PDF, men er samtidig nem at tilgå fra mobile enheder. Det er vigtigt for sikkerheden på arbejdspladsen, at der altid er ryddeligt hvor der arbejdes 2. Rod skaber større risiko for ulykker. Benyt de personlige værnemidler som opgaven kræver 3 : Hjelm, handsker, åndedrætsværn, briller/ visir, høreværn, sikkerhedsfodtøj mm. Vær opmærksom på at værnemidlerne er i korrekt stand, og at de passer til opgaven. Kontroller at værktøjet er i ordentlig stand. El værktøj skal regelmæssig efterses, samtidig skal brugeren kontrollere at værktøjet er i orden hver gang det benyttes. HUSK værktøj, der er defekt skal til reparation - IKKE tilbage i værktøjscontaineren. Inden du bruger værktøjet skal du have en grundig instruktion. Vær opmærksom på at armeringsjern kan bliv skarpt som et barberblad når vi klipper. Brug handsker og husk at sikre frie ender med røde dutter Hvis du ønsker yderligere viden om sikkerhed på byggepladsen kan følgende kurser anbefales: Brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job 1 (Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, 2015) 2 (Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, 2015, s. 237 ff) 3 (Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, 2015, s. 341 ff) 7

8 Armeringsstål: Alt armeringsstål vi bruger på byggepladser, skal være CE mærket eller produceret i henhold til kravene i DS/EN I dag taler vi om tre forskellige typer af armeringsstål. Ribbet armeringsstål: B 500 og B550 og glat armeringsstål. Hertil kommer rustfast armeringsstål, wire til for- og efterspændte konstruktioner samt kompositmaterialer, som kombinerer stålets styrke med yderligere robusthed over for miljøpåvirkninger. Som udgangspunkt bruger vi i Danmark kamstål af typen B550 med benævnelsen Y. I resten af Europa bruges stål af typen B500, typisk med benævnelsen K. B550 er ca. 10 % stærkere end B500, og er traditionelt den ståltype der benyttes i Danmark. Det er tilladt at benytte begge typer stål i dansk byggeri, om man vælger det ene frem for det andet, har betydning for ingeniørens beregninger af den nødvendige armeringsmængde, men har ikke praktisk betydning for struktørens arbejde. I praksis kan det betyde, at to ens konstruktioner, som udsættes for samme belastning, vil fremstå med to forskellige armeringsmængder, hvis den ene er armeret med B550 og den anden med B500. Byggerier bliver projekteret på baggrund af principper vedtaget i EU. Disse principper er beskrevet i Eurocode 2 5. For at kunne bruge designreglerne i Eurocode 2, er det nødvendig at have en standard for, hvilke krav til styrke, holdbarhed, form m.v. armering og beton skal opfylde. Det armeringsstål vi bruger, skal være produceret i henhold til DS/EN Denne standard beskriver hvorledes armeringsstålet skal være produceret, hvordan dets styrke kan afprøves, hvordan armeringsstålets ribbestruktur skal se ud og hvordan det er muligt at identificere det enkelte stykke armeringsstål 7. Bukkeskivediameter og forankringslængder er ens for ribbet stål, mens der er specielle regler for glat betonstål. Glat armeringsstål er kendetegnet ved at det fremstår uden ribber, samtidig har stålet andre egenskaber i forhold til tilbagebukning end ribbet stål.ved overgangen til europæiske standarder var glat armeringsstål en overgang forsvundet fra standarderne. Det er nu ændret i det danske nationale anneks 8. Eksempel på glat og ribbet armeringsstål 4 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 18 (3.2.1(1))) 5 (DS/EN AC: 2008, 2008) 6 ( DS/EN 10080, 2006) 7 ( DS/EN 10080, 2006, s. 20 ff) 8 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 28) 8

9 Svejselighed: Alt armeringsstål som er omfattet af standarden er svejsbare 9. MEN for at svejse på armeringsstålet skal det ske i overensstemmelse med EN ISO Det betyder at arbejdet skal udføres af certificerede personale og under kontrollerede forhold. Svejsning af armeringsstål på byggepladser er forbundet med certifikatkrav til svejsekoordinator og til svejser, i praksis overordentlig vanskelig. Identifikation: Alt ribbet armeringsstål skal kunne identificeres. På ribberne vil der med højest 1,5 m. mellemrum være et særkende på ribberne. Ved hjælp af DS/EN er det muligt at identifice såvel produktionsland som virksomhed 11. Mærkningen skal gentages for hver 1,5 m. I ovenstående tilfælde er der tale om armeringsstål af typen B550. Det indikerer den lille plet, som er placeret foran de to tætsiddende fremhævede ribber. Mellemrummet mellem disse to fremhævede ribber og den næste, udgør 6 almindelige ribber. I DS/EN kan vi aflæse at det refererer til armeringsstål produceret i Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Norge eller Sverige. De enkelte stålværker i disse lande er udstyret med en nummer, i dette tilfælde refereres til værk nr. 5 som er Mo et værk i Norge. Det viser antallet af ribbe mellem de to sidste markeringer. 9 ( DS/EN 10080, 2006, s. 13 (7.1)) 10 (DS/EN 13670, 2010, s. 19 (6.4)) 11 ( DS/EN 10080, 2006, s. 33 (10)) 9

10 Hvad betyder det, der står på mærkesedlen: Armeringsjern mærket B550BR+AC betyder 12 : B550BR+AC Der er tale om betonstål B550BR+AC Stålets flydespænding B550BR+AC Stålets duktilitet (sejhed) B550BR+AC Stålet er ribbet B550BR+AC Stålet er bratafkølet Duktilitet (sejhed) Klasse A 2,5 Bruges i praksis kun som net på elementfabrikker B 5,0 Dette er den almindelige armering brugt i Danmark C 7,5 Bruges i praksis kun i jordskælvsområder Identifikation Styrke karakteristiske flydespænding K 500 Bruges i resten af EU Y 550 Bruges næsten kun i Danmark Temperatur: Det er som udgangspunkt ikke tilladt at foretage bukning af armeringsstål ved temperaturer under -5 grader. Ligeledes er det ikke tilladt at foretage bukning ved hjælp af opvarmning (DS/INF 165, 2011, s. 10(3.3)) 13 (DS/EN 13670, 2010, s. 18 (6.3)) 10

11 Stålets vægt: I standarden er stålets vægt (kg/m) opgivet uden ribber 14, hvilket betyder at værdien af stålets vægt, opgivet i standarden, svarer til vægten af glat armeringsstål. Ribbet armeringsstål er en smule tungere. I tabellen er vægten gengivet efter såvel Celsa s som Lemvigh-Müllers produktkatelog Dimension Ø (mm)/vægt (kg/m) Glat armeringsstål 0,22 0,4 0,62 0,89 1,21 1,58 2,47 3,85 Kamstål 0,23 0,41 0,64 0,92 1,24 1,63 2,54 3,97 Beregning af profiljern: I byggeriet bruges profilbukket armering med kroge, kun i meget begrænset udstrækning. Eksemplet er alligevel medtaget i dette kompendium for at illustrere de forskellige delelementer i denne type armering Ved udtrækning og tildannelse af profiljern til bjælkearmering, anvender man følgende benævnelser. 1. Merlængde for kroge 2. Nakkemål (tilvirkningsmål) 3. Profilhøjde 4. Profillængde (skråjernslængde) 5. Armlængde 6. Profilmerlængde 7. Sæklængde. 14 ( DS/EN 10080, 2006, s. 19 (tabel 6)) 15 (Celsa, 2015) 16 (Lemvigh-Müller, 2015, s. 66) 11

12 1. Merlængde for kroge: Glat armeringsstål større end 10 mm, skal forsyns med kroge. Krogenes udformning er gengivet på nedenstående figur. Bukkeskivediameter D = 5 x da (armeringsdiameter). Fortsættelse af krogen skal være 10 gange jernets tykkelse regnet fra udvendig side af krogen. 17 Den merlængde, der medgår til én krog, er 12½ gange jernets tykkelse. Den merlængde, der medgår til en armeringsstang (2 kroge), er derfor 2 x 12½ x da = 25 x da. 2. Nakkemål (tilvirkningsmål): Ved nakkemål (tilvirkningsmål) forstås den længde, som den færdigbukkede armeringsstang fylder i formen (der er således taget hensyn til dæklag i betonen). Nakkemål bestemmes som spændvidde + 2 vederlag 2 x dæklag. 17 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 28,29 (8.4.3(2))) 12

13 3. og 4. Profilhøjde og Profillængde (skråjernslængde): Profilhøjden er den lodrette afstand fra midten af jernet foroven til midten af samme jern forneden. Profilhøjden bestemmes som: Bjælkehøjde 2 dæklag 2 bøjledimension (d) profiljernsdiamenter. Profillængden: Profileret jern er så at sige altid bukket 45 o, og når det er tilfældet, bliver profillængde lig med profilhøjde gange 1,4, se figur nedenfor. 5. Armlængde: Armlængden er det lige stykke foroven på profiljernet og går fra nakken til nedbøjningen. Armlængden fremgår ikke direkte af armeringstegningerne, men må udregnes fra de på tegningerne opgivne mål, bl.a. opbøjningspunktet. Armlængden bestemmes som: mål fra opbøjning til understøtning + vederlagsbredde dæklag profillængde. 13

14 6. Profilmerlængde: Profilmerlængde er forskellen mellem profillængde og profilhøjde og udgør den merlængde, som skal tillægges nakkemålet, når klippelængden beregnes. a = profilhøjde b = profilmerlængde a + b = profillængde (1,4 x a) Profillængde = 1,4 x profilhøjde Profilmerlængde = 0,4 profilhøjde. 7. Sækkelængde: Sækken er det lige stykke forneden på profiljernet der går fra skråjernsopbøjning til skråjernsopbøjning. Sækkelængden er sjældent angivet direkte på armeringstegningerne, men må udregnes ud fra de på tegningerne angivne mål. Sækken bestemmes som: spændvidde 2 gange målet fra opbøjning til understøtning. 8 Klippelængde: Klippelængden for armeringsstænger med kroge beregnes som: nakkemål + merlængde for kroge. Klippelængde for profiljern med kroge bestemmes som: nakkemål + merlængde for kroge og profiler. 14

15 Bøjleberegning: Når vi skal fremstille vores klippe- bukkeliste foregår det ud fra betontegningen. På baggrund af støbningens geometri og krav til dæklag, udregnes bøjlers længde og bredde. Eurocode 2 anbefaler 3 forskellige typer af lukkede bøjler 18, hvor der enten sker overlapning eller indbukkede kroge. Her er vist hvilke bøjler som standarden anbefaler 19. Bøjlen yderst til højre bør kun bruges, hvis der opnås fuld stødlængde langs overkanten. I tilfælde hvor bøjler bliver svejset, skal de produceres på et certificeret værksted 20 Billede af svejste bøjler 18 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 157 (9.2.3)) 19 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 157 (9.2.3)) 20 (DS/EN 13670, 2010, s. 19 (6.4)) 15

16 Hvor bøjlen fremstilles med indbukkede kroge, skal den lige del af krogen have en længde på 5 x armeringsstålets diameter, dog minimum 50 mm. Hvor bøjlen fremstilles med overlapning skal den lige del mindst udgør 10 x armeringsstålets diamenter og minimum 70 mm 21 For at gøre det nemmere at udføre bukkene på maskine, kan du i nedenstående tabel se længden på krogen fra spids til nakke (A og B) 22. Det er det mål vi traditionel bruger ved bukning. Dimension A Længde B Længde a a a Disse længder er ens ellers vil det ikke være praktisk muligt at bukke bøjlerne på maskine, ved Y10 vil krogen ellers blive for kort til maskinbukning. 21 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 137 (8.5)) 22 (Lemvigh-Müller, 2015(2)) 16

17 Beregning af bøjler: Til angivelse af bøjlens længde og bredde på bukkelisten anvendes altid bøjlens udvendige mål. Følgende tre størrelser beregnes: 1. bøjlens bredde bestemt som: betonmål 2 dæklag 2. bøjlens højde bestemt som: betonmål 2 dæklag 3. bøjlens klippelængde bestemt som: 2 x højde + 2 x bredde + 16 x armeringsdimension (da). Denne formel er afprøvet på armeringsjern op til 12 mm Kvadratbøjle: Klippelængde: s x x da Rektangulær bøjle: Klippelængde: (a + b) x x da Hårnålbøjle: Klippelængde: S x x da Diagonalbøjle: s1 x ¾ = s2 Klippelængde: s2 x x da Triangelbøjle: Find først siden s ved at bruge Pythagoras s = g 2 2 ( ) + h 2 Klippelængde: s x 2 + g + 23 x da Bemærk, at denne opgave bør snøres op, Hvorefter målene kontrolleres. 17

18 Forankring/stød: Når vi taler om forankringslængder skelnes der mellem gode og dårlige forankringsforhold. Forankringslængde ved dårlige forankringsforhold kan fx være ved dækstøbninger over 250 mm 23 Ved armeringens forankringslængde forstås afstanden fra armeringsstangens ende i betonen til det punkt, hvorfra armeringen kan bære fuld last. Stødlængden, er det overlæg som kræves når stålet forlænges, for at kræfterne kan overføres fra et stål til det andet. I dette kompendium har forankringslængde og stødlængde samme værdi. Det område hvor armeringen stødes, kaldes stødzonen. Når vi støder armeringen, kan det være nødvendig med tværgående bøjler eller stænger for at optage tværgående trækkræfter. Der skal ikke armeres yderligere hvis diameteren af de stødte stænger, i et tværsnit, er mindre end 20 mm, eller andelen af stødte stænger er mindre end 25 % 24 Afstanden mellem stødte armeringsstænger (A) må højest udgøre 4 x diameter dog højest 50 mm 25. Det er tilladt at stængerne rører hinanden inden for stødlængden 26. Når vi har flere parallelle stænger i samme område, gælder det at afstanden mellem stængerne (B) mindst skal udgøre 2 x diameter og mindst 20 mm. I eksemplet er brugt y20 ved gode forankringsforhold. Der støbes med beton (DS/EN AC: 2008, 2008, s (8.4.2)) 24 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 140 ( )) 25 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 139 (8.7,2)) 26 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 131 (8.2)) 18

19 Tabeller over henholdsvis gode og dårlige forankringsforhold. Gode forankringsforhold gælder fx ved støbninger under 250 mm, mens at vi ved støbninger af kraftigere dæk, fundamenter og ved glideforskalling taler om dårlige forankringsforhold 27. Ved vægge og søjler er der normalt altid tale om gode forankringsforhold. Tabel over stødlængder ved dårlige forankringsforhold: Betonstyrke Stål Kvalitet 550/500 Dimension Y K Y K Y K Y K Y K Y K Y K Forankringslængde ved GODE forankringsforhold: 28 Betonstyrke Stål Kvalitet 550/500 Dimension Y K Y K Y K Y K Y K Y K Y K (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 134 (8.4.2)) 28 (Lemvigh-Müller, 2015(2)) 19

20 Tabellerne på foregående side gælder, hvor antallet af stænger der stødes i samme tværsnit er under 25%, når vi støder flere stænger i samme tværsnit skal længden gamges med nedenstående faktorer 29 : Antal stødte stænger i forhold til det totale tværsnitsareal <25 % 33 % 50 % >50 % Stødlængden i skemaet x (der må interpoleres ved værdier 1 1,15 1,4 1,5 mellem de angivne procenter) Al trykpåvirkede armering må stødes i samme tværsnit 30 Ovenstående tabeller over forankringslængder bruges af Lemvigh-Müller. Andre leverandører har lignende værktøjer. Prøv fx at se Celsa s hjemmeside 31 : Celsa stiller desuden et beregningsprogram til rådighed, der kan beregne stødlængder 32 : Om forankrings/ stødlængder er det vigtig at understrege, at der kan være udsving fra projekt til projekt. Derfor skal forankrings/ stødlængder fremgå af beskrivelsen til det enkelte projekt samt af tegningernes note. 29 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 139 (8.7.3)) 30 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 139) 31 (Celsa, 2015) 32 (Celsa, 2015 (1)) 20

21 Bukkeskivediameter: Bukkeskivediameter for kamstål: 33 : Armeringsdiameter kamstål ø 16 mm ø > 16 mm Mindste dorndiameter (bukkeskivediameter) 4ø 7ø Armeringsdimension Kamstål Bukkeskivediameter Bukkeskivediameter for glat stål: 34 Armeringsdiameter Glat betonstål ø 12 mm ø > 12 mm Mindste dorndiameter (bukkeskivediameter) 2ø 3ø Armeringsdimension Glat betonstål Bukkeskivediameter (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 131 (8.3)) 34 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 28 (8.3(2))) 21

22 Bukning (fradrag): Ved udregning af klippelængden for bukket armeringsjern skal der ved hvert buk korrigeres. Der bliver et fradrag, som fratrækkes summen af de ydre mål. Hvis der skal laves en vinkel, hvor hvert ben er 750 mm og vi arbejder med kamstål 10 (y10), bliver klippelængden = 1478 mm. Dimension Ø (mm) Glat armeringsstål 45 Bukning Bukning Bukning Kamstål 45 Bukning Bukning Bukning Vægt: I standarden er stålets vægt (kg/m) opgivet uden ribber 35, hvilket betyder at værdien af stålets vægt, opgivet i standarden, svarer til vægten af glat armeringsstål. Ribbet armeringsstål er en smule tungere. I tabellen er vægten gengivet efter såvel Celsa s som Lemvigh-Müllers produktkatelog : Dimension Ø (mm)/vægt (kg/m) Glat armeringsstål 0,22 0,4 0,62 0,89 1,21 1,58 2,47 3,85 Kamstål 0,23 0,41 0,64 0,92 1,24 1,63 2,54 3,97 35 ( DS/EN 10080, 2006, s. 19 (tabel 6)) 36 (Celsa, 2015) 37 (Lemvigh-Müller, 2015, s. 66) 22

23 Dækkende betonlag, eksponeringsklasser, miljøklasser: Betonkonstruktioner placeres i forskellige miljøer, de eksponeres for forskellige miljøpåvirkninger. I DS/EN 206 beskrives 18 forskellige eksponeringsklasser Traditionelt har vi i Danmark arbejdet med 4 forskellige miljøklasser, i nedenstående tabel vises hvorledes de 18 eksponeringsklasser fordeler sig på de 4 miljøklasser 40 : Miljøklasse Eksponeringsklasser Passiv (P) X0, XC1 Moderat (M) XC2, XC3, XC4, XF1, XA1 Aggressiv (A) XD1, XS1, XS2, XF2, XF3, XA2 Ekstra aggressiv (E) XD2, XD3, XS3, XF4, XA3 Eksempler på anvendelseområder Konstruktioner i indendørs, tørt miljø Jorddækkede fundamenter i lav og normal sikkerhedsklasse Funderingspæle Fundamenter delvist over terræn Jorddækkede fundamenter i høj sikkerhedsklasse Udvendige vægge, facader og søjler Udvendige bjælker med konstruktiv beskyttet overside Altanbrystninger Installationskanaler Ingeniørgange Elevatorgruber Udvendige dæk Udvendige bjælker uden konstruktiv beskyttet overflade Støttemure Lyskasser Udvendige trapper Kælderydervægge delvist over terræn Kanaler, funderingspæle og gruber i moderat aggressivt grundvand Konstruktionsdele i moderat aggressivt grundvand Altangange, plader og konsoller Parkeringsdæk Svømmebade Brosøjler Kantbjælker på broer Marine konstruktioner Kanaler, funderingspæle og gruber i stærkt aggressivt grundvand Konstruktionsdele i stærkt aggressivt grundvand 38 (DS/EN 206:2013, 2013, s. 20 (4.1)) 39 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 47 (4.2)) 40 (DS 2426, 2011, s. 7 (tabel )) 23

24 Armeringen skal dækkes af et betonlag, (dæklaget). Nedenstående tabel viser den minimale dæklagstykkelse ved de forskellige miljøklasser/ eksponeringsklasser 41. Samtidig har kontrolklassen/ udførselsklassen også indflydelse på dæklagets størrelse. Miljøklasse Ekstra aggressiv XD2, XD3, XS3, XF4, XA3 Aggressiv XD1, AS1, XS2, XF2, XF3, XA2 Moderat XC2, XC3, XC4, XF1, XA1 Passiv X0, AC1 Minimum dæklag 42 Lempet kontrolklasse Minimum dæklag Normal og skærpet kontrolklasse Anbefalet minimum dæklag 43 incl tolerancetillæg normal og skærpet kontrolklasse Anbefalet minimum dæklagincl 44 tolerancetillæg lempetkontrolklasse Kontrolklasser er et udtryk for hvor stor en kontrol arbejdet er omfattet af. Graden af kontrol er afhængig af hvilken type konstruktion vi opfører. Kontrolmåde, hyppighed og omfang er beskrevet i DS/EN 13670: og DS I standarderne benyttes benævnelserne: kontrolklasser og udførselsklasser. Her er de vist parvis Lempet kontrolklasse/ Udførselsklasse 1 Normal kontrolklasse/ Udførselsklasse 2 Skærpet kontrolklasse/ Udførselsklasse 3 41 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 10 ( (5))) 42 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 10 ( (5))) 43 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 11 ( (1))) 44 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 11 ( (1))) 45 (DS/EN 13670, 2010, s. 14 (4.3.3)) 46 (DS 2427, 2011, s. 12 (4.3.3)) 24

25 Om dæklag: Dæklagets vigtigste funktion er at hindre korrosion af armeringen, og derfor er tætheden af dæklaget, lige så vigtig som tykkelsen. Når der støbes mod forberedt jord (klaplag), bør dæklaget være mindst 40 mm, ved støbning direkte mod jord bør dæklaget udgør mindst 75 mm 47. For at opnå dæklaget, er det nødvendig at fastholde armeringsjernet i stilling under støbningen. Derfor skal der monteres afstandsholdere, som kan sikre at dæklaget overholdes. Der er mange forskellige typer afstandsholdere på markedet. For at de må bruges, skal de være egnede til den specifikke opgave. Hvis der bruges betonmaterialer som afstandsholdere, skal denne mindst have samme styrke som betonen i konstruktionen 48. På billedet vises et lille udsnit af forskellige afstandsholdere, på næste side er vist hvordan ål er udlagt i forbindelse med armering af et dæk. Manglende eller for lille dæklag på armeringen, er den hyppigste årsag til skader på udendørs konstruktioner. Det er derfor vigtigt, at man under armeringsarbejdet får lagt et passende antal afstandsklodser mellem form og armering, hellere for mange end for få. De næste tabeller er vejledende, det vigtigste er at armeringen fastholdes under støbning. På vanskelige steder kan det være nødvendigt med væsentlig flere afstandsholdere end tabellerne foreskriver. 47 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 52 ( )) 48 (DS/EN 13670, 2010, s. 18 (6.2.7)) 25

26 Placering af afstandsholdere: Afstandsholdere i bjælker og plader bør overholde nedenstående maksimale afstande: Jerndiameter < 10 mm > 12 mm Maksimal afstand S 500 mm 1000 mm Placering af afstandsholdere for netarmering i plader bør overholde følgende regler: Jerndiameter < 10 mm > 12 mm Antal holdere pr. m2 4 stk 2 stk Mod eventuel isolering skal der mindst anvendes 4 afstandsholdere pr. m2 og disses anlægsflader mod isoleringen skal være store nok til, at der ikke sker væsentlig sammentrykning af isoleringen. Ål udlagt som afstandsholdere under armering 26

27 Eksempel på klippe- bukkeliste: Forklaring til klippe/bukkeliste: 1 Her noteres, hvor delen skal bruges. (f.eks. Fundament, Søjle S2, Væg V10 2 Her skrives, hvilket nummer eller bogstav delen er tildelt. (f.eks. 1) 3 Hvilken type jern skal bruges (Kamstål = Y. Glat stål = R) 4 Hvilken dimension skal bruges (f.eks Ø12) 5 Her noteres, hvor mange der skal laves. 6 Her skrives den beregnede klippelængde. 7 Her skal der stå hvor høj evt. profil skal være. 8 Diameter på bukkedornen. 9 Her tegnes en skitse af armeringen. Der skal skrives mål på. Skitsen behøver ikke at være tegnet i målforhold. 10 Her er der plads til at lave forskellige notater. 27

28 Afkortning af armering: Til afkortning af armeringstænger, kan anvendes flere forskellige slags redskaber: - Boltsakse - El håndklipper - Stationær elklipper - Vinkelsliber Boltsaks: Før afkortning med boltsaks skal man sikre sig, at kæberne er korrekt indstillet, og har den størrelse og kvalitet, der passer til opgaven. Ved afkortning er det vigtigt, at klippe med et lige tryk (ikke vride i boltsaksen), så undgås det at beskadige kæberne. Boltsaksen findes i forskellige størrelser, find den der passer til opgaven. Typisk kan en stor boltsaks klare opgaver op til 10 mm. Boltsakse bruges mest til at klippe armeringsnet (rionet) El Håndklipper: Elektriske håndklippermaskiner eller Bull-bider, bruges fx når der skal klippes for udsparringer i bundet armering. De bruges også ved mindre opgaver, hvor det ikke anses for nødvendig at opstille stationær klippemaskine. El håndklipper kommer i forskellige dimensioner alt efter hvilken armeringsdimension der skal klippes. 28

29 Stationær el klipper: Den elektriske klippemaskine er et uundværligt stykke værktøj, når der skal klippes jern i store mængder eller store dimensioner. Før afkortning med klippemaskine skal man sikre sig, at kæberne er indstillet korrekt, til den aktuelle ståltype og dimension. Typisk laver man et land på højre side af klippemaskinen. En kasse som passer i højde med maskinen, hvor mål på de klippede armeringsstænger kan afsættes. Vinkelsliber: Vinkelsliberen er et godt stykke værktøj, den kan afkorte armeringsjern på vanskeligt tilgængelig steder, samtidig med at den kan bruges til at skære armeringsjern i de fleste andre sammenhænge. Vinkelsliberen en god, men elhåndklipperen er sikkerhedsmæssig langt at foretrække, hvorfor den bør bruges hvor det er muligt. Vinkelslibere kommer i forskellige størrelser, også her er det vigtig at vælge den størrelse, der passer til opgaven. 29

30 Bukning af armering med håndkraft: Til bukning af armering anvendes flere forskellige slags redskaber, både håndbetjente og elektriske bukkemaskiner: - Nøgler af forskellige slags - Håndbukker - El håndbukker - Stationær bukkemaskine - Bøjleautomater og progressmaskiner Krøllejern: Bruges ved udretning af strittere, stødjern mv. Krøllejernet kommer i forskellige størrelser, afhængig af hvilken armeringsdimension, der skal bearbejdes. Profilnøgler: Profilnøgler til bukning af profiljern hovedsagelig til dækarmering. Nakken på profilnøglen er bestemt af hvilken dæktykkelse, som vi arbejder med. 30

31 Håndbukker/ Bøjlebukker: Der er flere forskellige typer, men ens for dem er at de skal fastgøres på et flagebord. Når vi bruger en håndbukke til at fremstille armeringsbøjler, skal vi iagttage at bukkeskivediameteren er korrekt. På de efterfølgende billeder bukkes en bøjle i 6 mm kamstål (y6), bukkedornen (bukkeskivediameteren) er 24 mm. Bøjlens udvendige mål er 250 x 250 og krogene er 68 mm En håndbukker. Husk at bukkedornen skal have den rigtige diameter. 2 Målet afsættes på samme måde som krogen 5. Når krogen skal måles placeres et stykke armeringsjern bag bukkedornen. Det skal have samme diameter som det stål skal bruges til bøjlen. Herfra måles længden på krogen, her 68 mm 3. Bukkemaskinen vrides Dette gentages 2 gange 6. Bukkemaskinen vrides Den sidste krog bukkes, igen

32 Bukning af armering med elektrisk bukkemaskine: Elektriske bukkemaskiner fås i mange forskellige typer og udgaver, og anvendes til alle slags Bukninger I det følgende nævnes 3 typer: - El - håndbukker - Manuel betjent - PC styret El håndbukker: På billedet er vist en el- håndbukker. Denne model er batteridrevet. Maskinen bruges hvor armeringen skal bukkes på stedet. Manuel betjent: Den type bukkemaskine, der er vist her til højre, er en betjeningsvenlig og robust maskine, med 2 bukke hastigheder. Indkobling af maskinen sker over 2 separate fodkontakter, brugeren har derfor begge hænder fri, til at føre armeringsjernet. Indstillinger: På maskinen er der valgmulighed for at skifte mellem automatik, manuel drift og gennemløb. I bukketallerkenens yderkant er anbragt huller, beregnet til styrestifter, til indstilling af bukkevinkler. Maskinen kan indstilles til 3 bukkevinkler, dels ved hjælp af styrestifterne i bukketallerkenen og håndtaget der er anbragt midt på maskinen øverst. Finindstillingen foregår ved hjælp af de 4 styreskinner (2 på hver side af bukketallerkenen), samt tilhørende håndtag på forsiden af maskinen. Betonmagerne på AMU Nordjylland har produceret en video om emnet: 32

33 Sådan bukkes bøjler på en elektrisk bukkemaskine: Håndtaget sættes på Længden på krogen måles. I dette tilfælde arbejdes der med 6 mm jern. Derfor måles der 6 mm fra venstre side af bukkedornen (der lægges en stump 6 mm jern) og 68 mm frem (længden på krogen, se tabel) Samme billede som ovenstående tættere på Håndtaget sættes på

34 5. 6. Så afsættes længden på siden af bøjlen 2.og 3 side bukkes For at bukke den sidste krog vendes bøjlen og den samlede længde på side 3 og 4 en armeringsdimension, afsættes fra bukkedornen. I dette tilfælde 600 mm 6 mm = 594. Håndtaget sættes på Bøjlen vendes igen. Håndtaget flyttes tilbage på Den sidste side bukkes 9. Det færdige resultat. Når 2. krog ikke bukkes som sidste arbejdsgang undgås det at krogen kommer i klemme mod landet Du kan se en video om hvordan vi bukker en bøjle på den elektriske bukkemaskine her: 34

35 PC Styret bukkemaskine: Disse maskiner leveres i forskellige typer og størrelser og går under betegnelsen perfekt PC. Den type bukkemaskine, der er vist her til højre, er en betjeningsvenlig og robust maskine, med 2 bukke hastigheder. Maskinen er særlig velegnet til stor produktion med konstant skift af bukkeprogrammer. Maskinen har i forbindelse med PC-styringen en stor lagerkapacitet af faste og variable bukkeprogrammer, og er dermed hurtig at indstille og betjene. Betonmagerne på AMU Nordjylland har fremstillet denne lille film om betjening af PC styret bukkemaskine: 35

36 Fuldautomatisk bøjleproduktion: Hos leverandørerne af armering og på nogle elementfabrikker, foregår produktionen af armeringsbøjler på bøjlemaskiner. På billederne herunder ses en bøjlemaskine, den kan i samme arbejdsgang bukke en bøjle med mange forskelige mål og vinkler. Ved denne type produktion kommer armeringsstålet i ruller (coils). Der kan være flere km armering i en sådan rulle, hvilket minimerer spild i forhold til 12 m. stænger. Bøjlemaskiner kan kun arbejde med armeringsjern op til 16 mm, men der er automatiske maskiner, der også kan klare kraftigere opgaver. Her ses en klippe- bukkemaskine som arbejder med emner op til 25 mm. Der findes også produktionsanlæg, hvor armeringen kommer som coils. Disse placeres så maskinen selv kan fremdrage den ønskede dimension. På sådan en maskine kan man populært sige, at der sættes ruller med armeringsstål ind i den ene ende. I den anden ende kommer der net og færdige bjælker ud lige klar til at lægge i formen. 36

37 Armering: Beton er et fantastisk byggemateriale, som kan optage kolossale trykkræfter. Til gengæld har beton ikke en nævneværdig trækstyrke. Stål har både en stor træk- og trykstyrke, derfor kan der fremstilles bygningskomponenter med store trækstyrker ved at kombinere de to materialer sådan fremstiller vi en armeret betonkonstruktion. Hovedparten af armeringen placeres i den trækpåvirkede del af konstruktionen, da den skal tage trækspændingerne i konstruktionen. Disse påvirkninger kommer fra egenvægt og fra nyttelast, vind, sne mv. I bjælker placeres hovedparten af jernet altid nederst i konstruktionen, for det er der trækket kommer. Det samme gælder for dækarmering, der ligger man også armeringen nederst i konstruktion, for det er der trækket kommer, ofte ligger de jern med den korteste spændvidde nederst. Tegningen viser, hvordan der er placeret mest armering nederst i bjælken. Det er her trækkræfterne opstår. Senere i kompendiet vil dette emne blive belyst nærmere. Spændt og slap armering: En jernbetonkonstruktion kan armeres på 2 forskellige måder: som spændbeton eller som slapt armeret beton. På byggepladsen møder vi spændt armering ved brobygning, højhuse, siloer vindmølletårne mv. For medarbejderen på byggepladsen vil arbejdet omkring spændbeton ofte begrænse sig til at placere de rør, hvorigennem kablerne senere skal trækkes. Betonelementer hvor kablerne er opspændt på forhånd (før støbning) møder vi på betonelementfabrikker. Slap armering betegner alt armeringsarbejde, som ikke er for- eller efterspændt. I det efterfølgende afsnit vil spændbeton blive gennemgået. Derefter vil kompendiet udelukkende omhandle slap armering. 37

38 Spændbeton: Spændbeton er armering som opspændes, i modsætning til beton med slap armering. Der findes 2 forskellige typer inden for spændbeton: - En hvor armeringen opspændes, når betonen er hærdet. - Og en hvor armeringen opspændes inden der støbes. Den første type er kabelbeton eller efterspændt beton. Den langsgående armering bliver her suppleret med kabler, som bliver trukket i korrugeret rør. Som struktør / bygningsarbejder på denne type byggeri, vil det være vores opgave at placere disse rør korrekt i konstruktionen. I et brofag vil rørene hæve og sænke sig i forhold til hvor konstruktionen har de største trækpåvirkninger. På billedet kan man se, hvordan de korrugerede rør kommer ud af enden på forskallingen. Gennem disse rør trækkes kablerne. Disse spændes op efter broen er støbt og har opnået den ønskede styrke. Efter at fx en bro er spændt op, vil man se hvordan den skyder ryg og der fremkommer pilehøjde. Den anden type er forspændt beton eller strengbeton. Kablerne spændes op mellem to faste punkter. Det kan være nedstøbte spændhoveder eller det kan være enderne af en form konstrueret til formålet. På billederne ses hvordan kablerne er spændte op, i dette tilfælde før armeringsbøjlerne fordeles. 38

39 Diameteren på selve kablerne varierer afhængig af hvilken konstruktion betonelementet skal anvendes i. Når beton er hærdet, skæres kablerne der hvor de kommer ud af betonen. Kablerne er sammensat af flere tråde. Det betyder at, overfladen af kablerne på en 16 mm kabel, er væsentlig større end på et 16 mm armeringsstål. Denne store overflade, gør at kablerne fastholdes i betonen. Samtidig vil kablerne trække sig sammen, og da der er væsentlig flere kabler i bunden af en betonbjælke, vil den trække sig mest sammen her. Opspændingen sker ved hjælp af hydrauliske donkrafte, uanset om der arbejdes med for- eller efterspændt beton Principper for kabelbeton og for forspændt beton. 39

40 Kablerne til for og efterspændt beton kommer i store ruller coils: 40

41 Konstruktionslære: Vedhæftningen mellem beton og armering er altafgørende for, at jernbetonen virker efter hensigten, hvilket er muligt da: - Varmeudvidelsen for begge materialer er næsten ens. - Armeringens vedhæftning i betonen er god. - Armeringen er godt beskyttet mod korrosion, når det foreskrevne dæklag og betonkvalitet overholdes. Som struktør / bygningsarbejder er udgangspunktet, at vi skal placere armeringen, som det er vist på tegningen. På illustrationen er vist tre forskellige typer bjælker: simpel understøttet, udkraget og indspændt bjælke. I venstre side kan man se hvor bruddene vil opstå ved belastning, og i højre side kan man se, hvor armeringen skal placeres. 41

42 Tegningen nedenunder viser en støttevæg i 2 situationer: - Med armering korrekt placeret (armeringen er placeret hvor der opstår træk). - Uden armering (med angivelse af revnezoner). Armering placeres altid i den side hvor trykket kommer, altid ind mod jorden. Armeringsprincipper: Stød i søjler og vægge Stød til vægge i bør udføres med bøjler, placeret med den lukkede ende opad. Sikkerhedsmæssigt slipper vi for at lave afskærmning af de skarpe ender, der ellers vil komme. På tegningen til venstre passer bøjlerne til væggen, som de reger op i. Det er ikke altid tilfældet. På tegningen til højre, er vist hvordan armeringen, som kommer nedefra- det kan være fra et fundament, en væg eller fra en søjle. Denne armering er konstrueret med et buk, som gør at stritterne går op mellem armeringen. Typisk er dette brugt ved kraftig armering. 42

43 Stød i dæk og bjælker: Når vi armerer, sker det at vi skal forlænge er armeringsstang. Der er helt specielle forhold, som vi så skal iagttage (se afsnittet om forankrings og stødlængder). På nedenstående tegning er vist, hvordan der er placeret et armeringsnet over en bjælke, samtidig går underarmeringen kun ind i bjælken. Tidligere kunne man komme ud for at underarmeringen skulle bukkes op over bjælken, det bruges ikke mere, i stedet placeret et net i toppen som vist. Støbeskel (overgangen fra en støbning til en anden) armeres for at sikre tilstrækkelig sammenhæng, enten ved indstøbning af særlige stødjern (stritter) i første støbning, eller ved at føre betonkonstruktionens egen armering ubrudt gennem støbeskellet. Hvis forholdene tillader det, kan stritterne føres ud gennem vægforskallingens sider. Dette er vanskeligt at udføre forskallingsmæssigt. Det er nemmest at anbringe en stritkasse, hvor jernene ligger i. Efter afforskalling bukkes stritterne ud. 43

44 Placering af armeringen: Nedestående billede er et tværsnit af en bjælke. Bjælken har dimensionen 530 x 365 mm. Bøjlerne i bjælken er Y 12 og den langsgående armering er Y 25. A. Der skal altid være nok luft mellem armeringsstængerne så betonen frit kan placeres og komprimeres. Afstanden bør ikke være mindre end diameteren på armeringsstangen og samtidig bør afstanden være 5 mm større end største stenstørrelse. B. Afstanden mellem parallelle stænger bør ikke være mindre end armeringsstangens diameter, dog ikke mindre end 20 mm, samtidig bør den ikke være mindre end tilslagets største diameter + 5 mm. Det gælder her både for A og B 49. C. Dæklaget er afstanden mellem armeringen og betonoverfladen. Dæklaget sikrer at de kræfter, som konstruktionen udsættes for, overføres sikkert. At der ikke opstår korrosion (at armeringen ikke ruster) og at den modstand mod brand, som bygningen skal klare er intakt. 50 (Se afsnittet om dækkende betonlag). D. Længden på krogens lige del. Hvor bøjlen fremstilles med indbukkede kroge, skal den lige del af krogen have en længde på 5 x armeringsstålets diameter, dog minimum 50 mm. Hvor bøjlen fremstilles med overlapning, skal den lige del mindst udgør 10 x armeringsstålets diamenter og minimum 70 mm 51 (Se også kompendiet Udarbejdelse af klippe- og bukkelister ). E. Er bukkeskivediameteren som udgør 4 x bøjlens armeringsdiameter ved bøjler af stål op til 16 mm. Større bøjler skal bukkes over en dorn med armeringsdimensionen x Armering i søjler: I søjler skal der placeres et lodret armeringsjern i hvert hjørne. Ved runde søjler skal der mindst bruges 4 lodrette jern (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 131 (8.2)) 50 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 49 ( )) 51 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 137 (8.5)) 52 (DS/EN AC: 2008, 2008 s 132 (8.3)) 53 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 162 (9.5.2)) 44

45 Armering i bjælkeende: På nedenstående tegning ser vi en bjælkeende, som den kan se ud i en bjælke støbt på elementfabrik. (En simpel understøttet bjælke) A og B er den langsgående armering her med y25 i bunden og y20 i toppen. De lodrette bøjler C holder den langsgående armering, samtidig optager C forskydningskræfter som bjælken bliver udsat for. Bjælken er placeret på en søjle, og armeringen A + B er ført helt ud stopper en dæklagstykkelse fra bjælkeenden. Hvor bjælken understøttes af søjlen, er bøjlerne C placeret tættere. Bjælkeenden er yderligere forstærket med vandrette bøjler D. Bjælkeenden kunne være yderligere forstærket med lodretstående u-bøjler. Ved armering på byggepladsen skal vores bjælke placeres over en søjle hvor stritterne, den lodrette armering i søjlen, rager op. På billedet er den lodrette søjlearmering markeret med E og er grøn, I bjælken kan der opstå det problem, at søjlearmeringen og bjælkens lodrette bøjler er placeret samme sted. På billedet er bjælkeenden forstærket med yderligere 2 bøjler, for at imødekomme at afstanden mellem bøjlerne C ellers bliver for stor. I praksis vil man ofte kunne flytte bøjlerne den dimension som er nødvendig, uden at indsætte yderligere bøjler. 45

46 Søjletop med forkrøbning: Når søjle og bjælke mødes opstår der det problem, at søjlens lodrette jern E er placeret i samme snit som bjælkens vandrette jern A. I de tilfælde kan man vælge at indsnævre jernet, det kaldes også at lave en forkrøbning. På tegningen ses hvordan en bjælke og søjle, med samme bredde, sammenstøbes. Pos. F viser hvordan man kan holde afstanden mellem bjælkens vandrette hvis der er mere end et lag. Her er ilagt et armeringsjern (y25) med samme diameter, som de vandrette jern. Fra en jerndimension til en anden: Hvis det er nødvendig at ændre på en armeringsstang, fx fordi det ikke er praktisk muligt at få plads til en stang på 25 mm, kan man kun erstatte med armeringsstænger som tilsammen mindst har samme areal og vægt, som den stang man ønsker udskiftet. Fx skal der 5 y12 til at erstatte en y25. Man må kun udskifte armeringsjern ved forudgående aftale med byggepladslederen. Kontrol af revner: Placeringen af armeringen er ikke tilfældig, derfor er det vigtigt at vi under montagen følger tegningerne. Armeringens placering er udregnet for at føre bygningens træk og trykkræfter til fundamenterne. Samtidig er placeringen af armeringen også bestemmende for hvorvidt der opstår revner i konstruktionen. En metode til at modvirke revner, er at placere vandrette jern uden på bjælkens fordelingsbøjler. Ved denne metode skal der selvfølgelig tages hensyn til, at dæklaget gælder fra den yderste armering. 54 Forankring / stød: Når vi taler om forankringslængder skelnes der mellem gode og dårlige forankringsforhold. Forankringslængde ved dårlige forankringsforhold kan fx være ved dækstøbninger over 250 mm (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 221) 55 (DS/EN AC: 2008, 2008, s (8.4.2)) 46

47 Forankringslængder ved dårlige forankringsforhold 56 : Ved armeringens forankringslængde forstås afstanden fra armeringsstangens ende i betonen til det punkt, hvorfra armeringen kan bære fuld last. Stødlængden, er det overlæg som kræves når stålet forlænges, for at kræfterne kan overføres fra et stål til det andet. I dette kompendium har forankringslængde og stødlængde samme værdi. Det område, hvor armeringen stødes, kaldes stødzonen. Når vi støder armeringen kan det være nødvendig med tværgående bøjler eller stænger, for at optage tværgående trækkræfter. Der skal ikke armeres yderligere hvis diameteren af de stødte stænger, i et tværsnit, er mindre end 20 mm, eller andelen af stødte stænger er mindre end 25 % 57. Afstanden mellem stødte armeringsstænger (A) må højest udgøre 4 x diameter dog højest 50 mm 58. Det er tilladt at stængerne rører hinanden inden for stødlængden 59. Når vi har flere parallelle stænger i samme område, gælder det at afstanden mellem stængerne (B) mindst skal udgøre 2 x diameter og mindst 20 mm. Tabeller over henholdsvis gode og dårlige forankringsforhold. Gode forankringsforhold gælder fx ved støbninger under 250 mm, mens vi ved støbninger af kraftigere dæk, fundamenter og ved glideforskalling, taler om dårlige forankringsforhold (Lemvigh-Müller, 2015(2)) 57 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 140 ( )) 58 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 139 (8.7,2)) 59 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 131 (8.2)) 60 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 134 (8.4.2)) 47