Undervisningsmateriale til Armering udførelse af specielle opgaver

Transkript

1 Undervisningsmateriale til Armering udførelse af specielle opgaver Undervisningsministeriet. 1. december Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Torben Dybdahl Jensen og Karsten Thomsen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Slap armering: udførsel af specielle opgaver, 1. december 2015, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Torben Dybdahl Jensen og Karsten Thomsen.

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Forord:... 3 Målgruppe:... 3 Mål:... 3 Varighed... 3 Armering:... 5 Konstruktionslære:... 6 Armeringsprincipper:... 7 Stød i søjler og vægge... 7 Stød i dæk og bjælker:... 8 Placering af armeringen:... 8 Armering i søjler:... 9 Armering i bjælkeende: Søjletop med forkrøbning: Fra en jerndimension til en anden: Kontrol af revner: Dækkende betonlag: Miljøklasser / eksponeringsklasser: Om dæklag: Placering af afstandsholdere: Forankring / stød: Tabel over stødlængder ved DÅRLIGE forankringsforhold: Tabel over stødlængder ved GODE forankringsforhold: Bukkeskivediameter: Bukkeskivediameter for kamstål: Bukkeskivediameter for glat stål: Fradrag ved bukning: Længde på kroge: Armering af dæk og trapper: Udlægning af armeringsnet: Net i vægge: Net i dæk: Rullenet: Bibliografi: Opgaver:

3 Forord: Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet udførsel af specielle armeringsopgaver og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: Slap armering: Udførsel af specielle opgaver. Kompendiet indeholder en bearbejdning af Slap armering: Udførsel af specielle opgaver, 1. december 2006, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Michael Krarup. Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet. Mål: Deltagerne kan på baggrund af bukkelister og armeringstegninger, udføre komplicerede og specielle armeringsopgaver, herunder trappearmering, tæt armering i krydsede søjler og bjælker mv. Deltagerne kan vurdere om dæklag, klippelængder, stødlængder, afstande mellem armeringsstænger, antal, armeringens placering m.m. opfylder de krav som tegninger og normer foreskriver. Arbejdet kan udføres under hensyntagen til eget og andres arbejdsmiljø Varighed: 3,0 dage. 3

4 Det faglige fællesudvalg ønsker at højne niveauet på de danske arbejdspladser, inden for byggebranchen. Derfor er der udarbejdet følgende 10 kurser, af en varighed på 1-3 dage: Armering Placering af indstøbningsdele Armering Udarbejdelse af klippe- og bukkelister Armering anvendelse af elektriske klippe/bukkemaskiner Armering Slap armering, udførelse af enkle opgaver Armering Slap armering, udførsel af specielle opgaver Forskalling Udførsel af enkle løsninger Forskalling Udførsel af specielle løsninger Systemforskalling Udførsel af specielle løsninger Systemforskalling Opstilling af vægforskalling Systemforskalling Opstilling til vibreringsfri beton Kurserne kan erhverves enkeltvis, ud fra hvilket behov kursisten har. Det betyder, at der i undervisningsmaterialet til de enkelte kurser, er informationer som går igen fra et kursus til et andet. Spændbeton, hvordan man binder armering sammen og hvordan man binder vægge og bjælker er gennemgået i kompendiet Slap armering Udførsel af enkle opgaver Armeringsarbejde skal udføres under hensyntagen til den til enhver tid gældende standard, i kildehenvisningerne bagerst i dette kompendium, er beskrevet hvilke standarder der er brugt til dette materiale. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt at hente viden i kompendiet Armering: udarbejdelse af klippe- og bukkelister Formlerne er et udtryk for en general praksis gældende hos leverandørerne og hos håndværkere. Formlerne er altid et udtryk for mindstekrav i forhold til standarderne. Hvad der danner grundlag for dæklagets størrelse, samt dets betydning for bygnings holdbarhed, vil blive gennemgået. I dette kompendium vil der blive gennemgået hvad jernbeton (armeret beton) er, hvilke armeringstyper der arbejdes med. Hvordan armeringen fastholdes og hvordan en fornuftig montering af armeringen kan foregå. 4

5 Armering: Beton er et fantastisk byggemateriale, som kan optage kolossale trykkræfter. Til gængæld har beton ikke en nævneværdig trækstyrke. Stål har både en stor træk- og trykstyrke, derfor kan der fremstilles bygningskomponenter med store trækstyrker ved at kombinere de to materialer sådan fremstiller vi en armeret betonkonstruktion. Hovedparten af armeringen placeres i den trækpåvirkede del af konstruktionen, da den skal tage trækspændingerne i konstruktionen. Disse påvirkninger kommer fra egenvægt og fra nyttelast, vind, sne mv. I bjælker placeres hovedparten af jernet altid nederst i konstruktionen, for det er der trækket kommer. Det samme gælder for dækarmering, der ligger man også armeringen nederst i konstruktion, for det er der trækket kommer, ofte ligger de jern med den korteste spændvidde nederst. Tegningen viser hvordan der er placeret mest armering nederst i bjælken, her opstår trækkræfterne. Senere i kompendiet vil dette emne blive belyst nærmere 5

6 Konstruktionslære: Vedhæftningen mellem beton og armering er altafgørende for, at jernbetonen virker efter hensigten, hvilket er muligt da: - Varmeudvidelsen for begge materialer er næsten ens. - Armeringens vedhæftning i betonen er god. - Armeringen er godt beskyttet mod korrosion, når det foreskrevne dæklag og betonkvalitet overholdes. Som struktør / bygningsarbejder er udgangspunktet, at vi skal placere armeringen, som det er vist på tegningen. På illustrationen er vist tre forskellige typer bjælker: simpel understøttet, udkraget og indspændt bjælke. I venstre side kan man se hvor bruddene vil opstå ved belastning, og i højre side kan man se, hvor armeringen skal placeres. 6

7 Tegningen nedenunder viser en støttevæg i 2 situationer: - Med armering korrekt placeret (armeringen holder betonen på plads). - Uden armering (med angivelse af revnezoner). Armering placeres altid i den side hvor trykket kommer, altid ind mod jorden. Armeringsprincipper: Stød i søjler og vægge: Når man sætter stød i et fundament til vægge vil man typisk placerer bøjler med den lukkede ende opad. Sikkerhedsmæssigt slipper vi for at lave afskærmning af de skarpe ender, der ellers vil komme. Bøjlerne kan også komme som lukkede bøjler. På tegningen til venstre passer bøjlerne til væggen, som de rager op i. Det er ikke altid tilfældet. På tegningen til højre, er vist hvordan armeringen, som kommer nedefra- det kan være fra et fundament, en væg eller fra en søjle. Denne armering er konstrueret med et buk, som gør at stritterne går op mellem armeringen. Typisk er dette brugt ved kraftig armering. 7

8 Stød i dæk og bjælker: Når vi armerer, sker det at vi skal forlænge er armeringsstang. Der er helt specielle forhold, som vi så skal iagttage (se afsnittet om forankrings og stødlængder). På nedenstående tegning er vist, hvordan der er placeret et armeringsnet over en bjælke, samtidig går underarmeringen kun ind i bjælken. Tidligere kunne man komme ud for at underarmeringen skulle bukkes op over bjælken, det bruges ikke mere, i stedet placeret et net i toppen som vist. Støbeskel (overgangen fra en støbning til en anden) armeres for at sikre tilstrækkelig sammenhæng, enten ved indstøbning af særlige stødjern (stritter) i første støbning, eller ved at føre betonkonstruktionens egen armering ubrudt gennem støbeskellet. Hvis forholdene tillader det, kan stritterne føres ud gennem vægforskallingens sider. Dette er vanskeligt at udføre forskallingsmæssigt. Det er nemmest at anbringe en stritkasse, hvor jernene ligger i. Efter afforskalling bukkes stritterne ud. Placering af armeringen: Nedestående billede er et tværsnit af en bjælke. Bjælken har dimensionen 530 x 365 mm. Bøjlerne i bjælken er Y 12 og den langsgående armering er Y 25. 8

9 A. Der skal altid være nok luft mellem armeringsstængerne så betonen frit kan placeres og komprimeres. Afstanden bør ikke være mindre end diameteren på armeringsstangen og samtidig bør afstanden være 5 mm større end største stenstørrelse. B. Afstanden mellem parallelle stænger bør ikke være mindre end armeringsstangens diameter, dog ikke mindre end 20 mm, samtidig bør den ikke være mindre end tilslagets største diameter + 5 mm. Det gælder her både for A og B 1. C. Dæklaget er afstanden mellem armeringen og betonoverfladen. Dæklaget sikrer at de kræfter, som konstruktionen udsættes for, overføres sikkert. At der ikke opstår korrosion (at armeringen ikke ruster) og at den modstand mod brand, som bygningen skal klare er intakt. 2 (Se afsnittet om dækkende betonlag). D. Længden på krogens lige del. Hvor bøjlen fremstilles med indbukkede kroge, skal den lige del af krogen have en længde på 5 x armeringsstålets diameter, dog minimum 50 mm. Hvor bøjlen fremstilles med overlapning, skal den lige del mindst udgør 10 x armeringsstålets diamenter og minimum 70 mm 3 (Se også kompendiet Udarbejdelse af klippe- og bukkelister ). E. Er bukkeskivediameteren som udgør 4 x bøjlens armeringsdiameter ved bøjler af stål op til 16 mm. Større bøjler skal bukkes over en dorn med armeringsdimensionen x 7 4. Armering i søjler: I søjler skal der placeres et lodret armeringsjern i hvert hjørne. Ved runde søjler skal der mindst bruges 4 lodrette jern 5 1 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 131 (8.2)) 2 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 49 ( )) 3 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 137 (8.5)) 4 (DS/EN AC: 2008, 2008 s 132 (8.3)) 5 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 162 (9.5.2)) 9

10 Armering i bjælkeende: På nedenstående tegning ser vi en bjælkeende, som den kan se ud i en bjælke støbt på elementfabrik. (En simpel understøttet bjælke) A og B er den langsgående armering her med y25 i bunden og y20 i toppen. De lodrette bøjler C holder den langsgående armering, samtidig optager C forskydningskræfter som bjælken bliver udsat for. Bjælken er placeret på en søjle, og armeringen A + B er ført helt ud stopper en dæklagstykkelse fra bjælkeenden. Hvor bjælken understøttes af søjlen, er bøjlerne C placeret tættere. Bjælkeenden er yderligere forstærket med vandrette bøjler D. Bjælkeenden kunne være yderligere forstærket med lodretstående u-bøjler. Ved armering på byggepladsen skal vores bjælke placeres over en søjle hvor stritterne, den lodrette armering i søjlen, rager op. På billedet er den lodrette søjlearmering markeret med E og er grøn, I bjælken kan der opstå det problem, at søjlearmeringen og bjælkens lodrette bøjler er placeret samme sted. På billedet er bjælkeenden forstærket med yderligere 2 bøjler, for at imødekomme at afstanden mellem bøjlerne C ellers bliver for stor. I praksis vil man ofte kunne flytte bøjlerne den dimension som er nødvendig, uden at indsætte yderligere bøjler. Søjletop med forkrøbning: 10

11 Når søjle og bjælke mødes opstår der det problem, at søjlens lodrette jern E er placeret i samme snit som bjælkens vandrette jern A. I de tilfælde kan man vælge at indsnævre jernet, det kaldes også at lave en forkrøbning. På tegningen ses hvordan en bjælke og søjle med samme bredde sammenstøbes. Pos. F viser hvordan man kan holde afstanden mellem bjælkens vandrette hvis der er mere end et lag. Her er ilagt et armeringsjern (y25) med samme diameter som de vandrette jern. Fra en jerndimension til en anden: Hvis det er nødvendig at ændre på en armeringsstang, fx fordi det ikke er praktisk muligt at få plads til en stang på 25 mm, kan man kun erstatte med armeringsstænger som tilsammen mindst har samme areal og vægt, som den stang man ønsker udskiftet. Fx skal der 5 y12 til at erstatte en y25. Man må kun udskifte armeringsjern ved forudgående aftale med byggepladslederen. Kontrol af revner: Placeringen af armeringen er ikke tilfældig, derfor er det vigtigt at vi under montagen følger tegningerne. Armeringens placering er udregnet for at føre bygningens træk og trykkræfter til fundamenterne. Samtidig er placeringen af armeringen også bestemmende for hvorvidt der opstår revner i konstruktionen. En metode til at modvirke revner, er at placere vandrette jern uden på bjælkens fordelingsbøjler. Ved denne metode skal der selvfølgelig tages hensyn til, at dæklaget gælder fra den yderste armering. 6 6 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 221) 11

12 Dækkende betonlag: Miljøklasser / eksponeringsklasser: Betonkonstruktioner placeres i forskellige miljøer, de eksponeres for forskellige miljøpåvirkninger. I DS/EN 206 beskrives 18 forskellige eksponeringsklasser 7+8. Traditionelt har vi i Danmark arbejdet med 4 forskellige miljøklasser, i nedenstående tabel vises hvorledes de 18 eksponeringsklasser fordeler sig på de 4 miljøklasser 9 : Miljøklasse Eksponeringsklasser Passiv (P) X0, XC1 Moderat (M) XC2, XC3, XC4, XF1, XA1 Aggressiv (A) XD1, XS1, XS2, XF2, XF3, XA2 Ekstra aggressiv (E) XD2, XD3, XS3, XF4, XA3 Eksempler på anvendelseområder Konstruktioner i indendørs, tørt miljø Jorddækkede fundamenter i lav og normal sikkerhedsklasse Funderingspæle Fundamenter delvist over terræn Jorddækkede fundamenter i høj sikkerhedsklasse Udvendige vægge, facader og søjler Udvendige bjælker med konstruktiv beskyttet overside Altanbrystninger Installationskanaler Ingeniørgange Elevatorgruber Udvendige dæk Udvendige bjælker uden konstruktiv beskyttet overflade Støttemure Lyskasser Udvendige trapper Kælderydervægge delvist over terræn Kanaler, funderingspæle og gruber i moderat aggressivt grundvand Konstruktionsdele i moderat aggressivt grundvand Altangange, plader og konsoller Parkeringsdæk Svømmebade Brosøjler Kantbjælker på broer Marine konstruktioner Kanaler, funderingspæle og gruber i stærkt aggressivt grundvand Konstruktionsdele i stærkt aggressivt grundvand 7 (DS/EN 206:2013, 2013, s. 20 (4.1)) 8 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 47 (4.2)) 9 (DS 2426, 2011, s. 7 (tabel )) 12

13 Armeringen skal dækkes af et betonlag, (dæklaget). Nedenstående tabel viser den minimale dæklagstykkelse ved de forskellige miljøklasser/ eksponeringsklasser 10. Samtidig har kontrolklassen/ udførselsklassen også indflydelse på dæklagets størrelse. Miljøklasse Ekstra aggressiv XD2, XD3, XS3, XF4, XA3 Aggressiv XD1, AS1, XS2, XF2, XF3, XA2 Moderat XC2, XC3, XC4, XF1, XA1 Passiv X0, AC1 Minimum dæklag 11 Lempet kontrolklasse Minimum dæklag Normal og skærpet kontrolklasse Anbefalet minimum dæklag 12 incl tolerancetillæg normal og skærpet kontrolklasse Anbefalet minimum dæklagincl 13 tolerancetillæg lempet kontrolklasse Kontrolklasser er et udtryk for hvor stor en kontrol arbejdet er omfattet af. Graden af kontrol er afhængig af hvilken type konstruktion vi opfører. Kontrolmåde, hyppighed og omfang er beskrevet i DS/EN 13670: og DS I standarderne benyttes benævnelserne: kontrolklasser og udførselsklasser. Her er de vist parvis: Lempet kontrolklasse/ Udførselsklasse 1 Normal kontrolklasse/ Udførselsklasse 2 Skærpet kontrolklasse/ Udførselsklasse 3 Om dæklag: Dæklagets vigtigste funktion er at hindre korrosion af armeringen, og derfor er tætheden af dæklaget, lige så vigtig som tykkelsen. Eksponeringsklasserne refererer direkte til det miljø som vores betonkonstruktion skal opføres i, og hvor den skal stå i mange år. 10 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 10 ( (5))) 11 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 10 ( (5))) 12 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 11 ( (1))) 13 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 11 ( (1))) 14 (DS/EN 13670, 2010, s. 14 (4.3.3)) 15 (DS 2427, 2011, s. 12 (4.3.3)) 13

14 For at opnå dæklaget, er det nødvendig at fastholde armeringsjernet i stilling under støbningen. Derfor skal der monteres afstandsholdere, som kan sikre dette. Der er mange forskellige typer afstandsholdere på markedet. For at de må bruges skal de være egnede til den specifikke opgave. Hvis der bruges betonmaterialer, som afstandsholdere, skal denne mindst have samme styrke som betonen i konstruktionen 16. Når der støbes mod forberedt jord (klaplag), bør dæklaget være mindst 40 mm, ved støbning direkte mod jord, bør dæklaget udgør mindst 75 mm 17. På billedet vises et lille udsnit af forskellige afstandsholdere. Manglende eller for lille dæklag på armeringen, er den hyppigste årsag til skader på udendørs konstruktioner. Det er derfor vigtigt, at man under armeringsarbejdet får lagt et passende antal afstandsklodser mellem form og armering, hellere for mange end for få. De næste tabeller er vejledende, det vigtigste er at armeringen fastholdes under støbning. På vanskelige steder kan det være nødvendigt med væsentlig flere afstandsholdere end tabellerne foreskriver. Placering af afstandsholdere: Afstandsholdere i bjælker og plader bør overholde nedenstående maksimale afstande: Jerndiameter Maksimal afstand S < 10 mm 500 mm 16 (DS/EN 13670, 2010, s. 18 (6.2.7)) 17 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 52 ( )) 14

15 > 12 mm 1000 mm Placering af afstandsholdere for netarmering i plader bør overholde følgende regler: Jerndiameter < 10 mm > 12 mm Antal holdere pr. m2 4 stk 2 stk Mod eventuel isolering skal der mindst anvendes 4 afstandsholdere pr. m 2 og disses anlægsflader mod isoleringen skal være store nok til, at der ikke sker væsentlig sammentrykning af isoleringen. På billede ses afstandsholdere (ål) udlagt under dækarmering. Forankring / stød: Når vi taler om forankringslængder skelnes der mellem gode og dårlige forankringsforhold. 15

16 Forankringslængde ved dårlige forankringsforhold kan fx være ved dækstøbninger over 250 mm 18 Forankringslængder ved dårlige forankringsforhold 19 : Ved armeringens forankringslængde forstås afstanden fra armeringsstangens ende i betonen til det punkt, hvorfra armeringen kan bære fuld last. Stødlængden, er det overlæg som kræves når stålet forlænges, for at kræfterne kan overføres fra et stål til det andet. I dette kompendium har forankringslængde og stødlængde samme værdi. Det område, hvor armeringen stødes, kaldes stødzonen. Når vi støder armeringen, kan det være nødvendig med tværgående bøjler eller stænger, for at optage tværgående trækkræfter. Der skal ikke armeres yderligere hvis diameteren af de stødte stænger, i et tværsnit, er mindre end 20 mm, eller andelen af stødte stænger er mindre end 25 % 20. Afstanden mellem stødte armeringsstænger (A) må højest udgøre 4 x diameter dog højest 50 mm 21. Det er tilladt at stængerne rører hinanden inden for stødlængden 22. Når vi har flere parallelle stænger i samme område, gælder det at afstanden mellem stængerne (B) mindst skal udgøre 2 x diameter og mindst 20 mm. Tabeller over henholdsvis gode og dårlige forankringsforhold. Gode forankringsforhold gælder fx ved støbninger under 250 mm, mens vi ved støbninger af kraftigere dæk, fundamenter og ved glideforskalling, taler om dårlige forankringsforhold (DS/EN AC: 2008, 2008, s (8.4.2)) 19 (Lemvigh-Müller, 2015(2)) 20 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 140 ( )) 21 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 139 (8.7,2)) 22 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 131 (8.2)) 23 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 134 (8.4.2)) 16

17 Tabel over stødlængder ved DÅRLIGE forankringsforhold: Betonstyrke Stål Kvalitet 550/500 Dimension Y K Y K Y K Y K Y K Y K Y K Tabel over stødlængder ved GODE forankringsforhold: Betonstyrke Stål Kvalitet 550/500 Dimension Y K Y K Y K Y K Y K Y K Y K

18 Tabellerne på foregående side gælder, hvor antallet af stænger der stødes i samme tværsnit er under 25%, når vi støder flere stænger i samme tværsnit skal længden x med nedenstående faktorer 24 : Antal stødte stænger i forhold til det totale tværsnitsareal <25 % 33 % 50 % >50 % Stødlængden i skemaet x (der må interpoleres ved værdier 1 1,15 1,4 1,5 mellem de angivne procenter) Al trykpåvirkede armering må stødes i samme tværsnit 25 Ovenstående tabeller over forankringslængder bruges af Lemvigh-Müller. Andre leverandører har lignende værktøjer. Prøv fx at se Celsa s hjemmeside 26 : Celsa stiller desuden et beregningsprogram til rådighed, der kan beregne stødlængder 27 : Om forankrings/ stødlængder er det vigtig at understrege, at der kan være udsving fra projekt til projekt. Derfor skal forankrings/ stødlængder fremgå af beskrivelsen til det enkelte projekt samt af tegningernes note. 24 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 139 (8.7.3)) 25 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 139) 26 (Celsa, 2015) 27 (Celsa, 2015 (1)) 18

19 Bukkeskivediameter: Bukkeskivediameter for kamstål: 28 Armeringsdiameter kamstål ø 16 mm ø > 16 mm Mindste dorndiameter (bukkeskivediameter) 4ø 7ø Armeringsdimension Kamstål Bukkeskivediameter Bukkeskivediameter for glat stål: 29 Armeringsdiameter Glat betonstål ø 12 mm ø > 12 mm Mindste dorndiameter (bukkeskivediameter) 2ø 3ø Armeringsdimension Glat betonstål Bukkeskivediameter (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 131 (8.3)) 29 ( DS/EN DK NA:2013,, 2013, s. 28 (8.3(2))) 19

20 Fradrag ved bukning: Ved udregning af klippelængden for bukket armeringsjern skal der ved hvert buk korrigeres. Der bliver et fradrag, som fratrækkes summen af de ydre mål. Hvis der skal laves en vinkel, hvor hvert ben er 750 mm og vi arbejder med kamstål 10 (y10), bliver klippelængden = 1478 mm. Dimension Ø (mm) Glat armeringsstål 45 Bukning Bukning Bukning Kamstål 45 Bukning Bukning Bukning Længde på kroge: 20

21 For at gøre det nemmere at udføre bukkene på maskine, kan du i nedenstående tabel se længden på krogen fra spids til nakke (A og B) 30. Det er det mål vi traditionel bruger ved bukning. Dimension A Længde B Længde a a a Disse længder er ens ellers vil det ikke være praktisk muligt at bukke bøjlerne på maskine, ved Y10 vil krogen ellers blive for kort til maskinbukning. Armering af dæk og trapper: Tidligere var det almindelig at benytte profilopbuk ved armering af dæk. Alt armeringen blev udlagt i et lag. Over bjælker bukkes halvdelen af stængerne op. Det er ikke en armeringsmetode vi ser praktiseret særlig meget mere, men ved armering af trapper kan den være formålstjenelig. Fremgangsmåde: A. Alle de lige bærejern i trappevangen udlægges B. De tværgående jern under profilerne monteres C. De tværgående jern som skal sidde på profiljernenes underside udlægges D. Profiljernene udlægges, og C monteres E. De resterende tværgående fordelingsjern monteres F. Når underarmeringen på reposen er monteret placeres bøjler rundt kanten. I dette tilfælde går bøjlerne sammen med søjlen det ud for stole. 30 (Lemvigh-Müller, 2015(2)) 21

22 G. Søjlen er monteret med u-bøjler i toppen, vi ønsker ikke udragende strittere. Udlægning af armeringsnet: Ved større armeringsopgaver, både ved dæk og vægge, minimeres det praktiske arbejde på byggepladsen ved at bruge svejste armeringsnet eller rullenet. Når vi bruger net, undgår vi ikke at støde armeringen samme sted, det betyder at vores stødlængde skal ganges med 1,5 31. Vær her opmærksom på, at der er forskel på primære og sekundære tråde i nettet. Sekundære tråde kræver ikke så meget stødlængde, her gælder at: 32 Diameter Stødlængder 6 mm 150 mm; mindst 1 trådafstand inden for stødlængden a 6 mm < diameter 8,5 mm 250 mm; mindst 2 trådagafstande a 8,5 mm < diameter 12 mm 350 mm; mindst 2 trådagafstande a a) Trådafstanden er afstanden mellem de primære tråde 31 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 139 (8.7.3)) 32 (DS/EN AC: 2008, 2008, s. 142 ( )) 22

23 For stænger med diameter over 12 mm gælder reglerne for stødlængder i almindelighed. Net i vægge: I elementproduktion og ved vægge som opstilles in situ kan man bruge standardnet. Her er ingen strittere på nettet. Armeringsnettet stødes ved at lægge nettene oven på hinanden, eller ved at ilægge løse strittere. Når nettene placeres oven på hinanden skal man være opmærksom på eventuelle problemer med dæklaget. Net i dæk: Ved brug af standardnet til dæk, kommer der mange lag net oven på hinanden. Det er derfor en stor fordel, at benytte net med stødzoner. Længden på stødzonerne er afhængige af armeringsdiameter, betonstyrke og dæklaget. Disse ting skal være på plads ved bestilling af armeringen 33. Inden armeringsnettene udlægges, placeres afstandsholdere i den rette dimension. Her er vist hvordan man udlægger armeringsnet med stødzoner: 33 (Celsa, 2015, s. 16) 23

24 A. Stødzonenettet som det ankommer B. På det første net fjernes stødzonen. Det gøres på de stænger, som er placeret øverst. Vær opmærksom på hvilken vej armeringen vender, så det er de rigtige stænger som kommer nederst. C. Når det første net (det sorte) er placeret rigtig, kan de efterfølgende net placeres. Her vist som det røde net. Som det kan ses på tegningen, rækker den røde stødzone ind over det sorte net. Der kan nu placeres lige så mange net, som opgaven kræver. D. Når den første række net når til enden, skæres nettet (det grønne). Den del, som bliver til overs, bruges i toppen. Når alle net i underarmeringen er udlagt, placeres stole (stole holder afstanden mellem over og underarmering), derefter udlægges overarmeringen efter samme princip. Vær opmærksom på at overnettet skal vende på hovedet i forhold til undernettet. Derfor startes i modsatte hjørne. Rullenet: I forhold til almindelige net kan det, specielt ved arbejde på større dæk, være en fordel at bruge rullenet. Rullenet er lige stænger, som på fabrik bliver sat sammen, enten med bånd eller tråd. Fabrikken kan ændre afstanden mellem de enkelte armeringsstænger, alt efter hvad opgaven foreskriver. Som ved almindelig armeringsnet udlægges der først afstandsholdere i den rigtige størrelse. Derefter rulles armeringsstængerne ud den ene vej og efterfølgende vinkelret den anden vej. Så placeres stolene, og overnettet kan rulles ud på samme måde som undernettet. 24

25 Bibliografi: DS/EN (2006). Armeringsstål til beton- Svejselige armeringsstål - Generalt. København: Forlaget Dansk Standard. 25

26 DS/EN DK NA:2013,. (2013). Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner-Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner. København: Forlaget Dansk Standard. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg. (20. April 2015). BAR. Hentet fra Håndbogen: Celsa. (17. November 2015 (1)). Celsa-steelservice Vaerktojer. Hentet fra Celsa-steelservice Vaerktoje: Celsa. (17. November 2015). Celsa-steelservice Produktkatelog. Hentet fra DS (2011). Beton - Materialer - Regler for anvendelse af EN i Danmark. København: Forlaget Dansk Standard. DS (2011). Udførsel af betonkonstruktioner - Regler for anvendelse af EN i Danmark. København: Forlaget Dansk Stabdard. DS/EN (2010). Udførselse af betonkonstruktioner. København: Forlaget Dansk Standard. DS/EN AC: (2008). Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner. København: Forlaget Dansk Standard. DS/EN 206:2013. (2013). Beton - Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse. København: Forlaget Dansk Standard. DS/INF 165. (2011). Armeringsstål til betonkonstruktioner - Identifikation og klassificering i henhold til EN og EN København: Forlaget Dansk Standard. Lemvigh-Müller. (10. November 2015). Bogen om stål. Hentet fra Virksomheden Lemvigh-Müllers websted: Lemvigh-Müller. (10. November 2015(1)). LM. Hentet fra Virksomhedens Lemvigh-Müllers websted: Opgaver: Der er udarbejdet et særskilt opgavehæfte til dette kompendium. Det findes på Materialeplatformen. Søg på Armering: Slap armering udførsel af specielle opgaver. 26