Vækstteamets SWOT-analyse

Transkript

1 SEKRETARIATET FOR VÆKSTTEAMET FOR DET BLÅ DANMARK Vækstteamets SWOT-analyse 12. juli 2012 Som udgangspunkt for arbejdet i vækstteamet for Det Blå Danmark har teamet udarbejdet en kort SWOT-analyse, der belyser Det Blå Danmarks styrker, svagheder, muligheder og trusler. SWOT-analysen belyser udviklingen i Det Blå Danmark et bredt perspektiv, og danner baggrund for vækstteamets anbefalinger. Indhold 1. Opsummering Vækstteamets SWOT-analyse Styrker Svagheder Muligheder Trusler

2 SEKRETARIATET FOR VÆKSTTEAMET FOR DET BLÅ DANMARK 1. Opsummering Vækstteamets SWOT-analyse Styrker Stabilitet i Danmarks rammevilkår for søfart En høj indtjening på skibsfart En stærk kvalitetsskibsfartsnation En maritim klynge med internationalt ledende virksomheder og et godt netværk mellem myndigheder, erhverv og producenter Et fagligt stærkt uddannelsessystem og et bredt udbud af relevante kompetencer Stærke myndigheder der præger den internationale maritime dagsorden Et søfartserhverv der er baseret på godt maritimt købmandskab Førende udstyrsproducenter inden for grønne løsninger Det Blå Danmark er et stærkt eksporterhverv Muligheder Vækstmuligheder indenfor maritime styrkepositioner og tiltrækning af maritime virksomheder Vækst indenfor maritime specialiserede områder, herunder offshore, det arktiske og maritime aktiviteter forbundet med havne Udvikling af maritime uddannelser og efteruddannelse, herunder øget internationalisering Øget afsætning til vækstmarkeder og store skibsbygningsmarkeder Øget internationalt fokus på kvalitetsskibsfart og afsætningsmuligheder for udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling En fortsat udvikling af partnerskaber i den maritime klynge Svagheder Svært at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og arbejdskraft Høje oplevede administrative byrder Offentlige myndigheders serviceniveau Danske særregler for skibsfart Svært at få adgang til finansiering og kapital Ikke særlige rammebetingelser for maritim udstyrs- og serviceindustri Begrænset forskning og udvikling samt samarbejde på tværs af forskningsmiljøer Trusler Hård international konkurrence med andre søfartsnationer i og uden for Europa Konkurrence fra lande med lavere enhedsomkostninger, herunder lavere lønninger og højere arbejdstid Udflytning af produktionsarbejdspladser udfordrer fastholdelse af innovation og videnarbejdspladser i Danmark Mangel på effektiv håndhævelse af internationale regler indenfor sikkerhed, sundhed og miljø Regionale reguleringstiltag i mangel af internationale regler 2

3 2. Styrker Stabilitet i Danmarks rammevilkår for søfart Stabile økonomiske rammebetingelser er en styrke og en forudsætning for dansk søfart og en grundlæggende forudsætning for vækst og langsigtede investeringer i rederierhvervet. De grundlæggende rammebetingelser for at fastholde erhvervets konkurrencevene under dansk flag er skabt gennem reguleringen om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), herunder særlige personskatteordninger og tonnageskatteordningen. Disse ordninger har siden deres indførelse været fastholdt som centrale elementer i erhvervets rammevilkår og er løbende blevet tilpasninger og optimeret, så vilkårene i dag er på et internationalt konkurrencedygtigt niveau. En høj indtjening på skibsfart Skibsfarten giver fortsat et betydeligt bidrag til den samlede danske eksport. Valutaindsejlingen var i 2009 ca. 140 mia. kr., i 2010 ca. 175 mia. kr., og i 2011 ca. 183 mia kr.. Skibsfarten står dermed for ca. 16 pct. af den danske eksport. Nettovalutaindtjeningen fra danske rederier (efter udgifter til havenanløb, inchartring af skibe, forbrug af fuel og proviant m.v.) var i 2011 ca. 10 mia. kr. mod 24. mia. kr. i En stærk kvalitetsskibsfartsnation Danske rederier er kendt for kvalitetsskibsfart, og den danske maritime industri er kendetegnet ved teknologiske løsninger, en grøn profil og produkter af høj kvalitet og sikkerhed. Det giver gode afsætningsmuligheder i forhold til kunder, der søger høj kvalitet, sikkerhed og pålidelighed. Danske maritime virksomheder viser således, at bæredygtighed og omkostningsbevidsthed kan gå hånd i hånd, hvilket kan bruges som led i markedsføringen af Det Blå Danmark. På International Chamber of Shippings Shipping Industry Flag State Performance Table 2011 er Danmark blandt de kun 12 lande, der kun har positive performanceindikatorer 1. Indikatorerne dækker over flagstatens resultater indenfor bl.a. havnestatskontroller, ratifikation af miljøbeskyttelseskonventioner i regi af den internationale søfartsorganisation, IMO og rapporteringer til den internationale arbejdstagerorganisation ILO. Dette peger på, at Danmark i udpræget grad er et kvalitetsregister. En maritim klynge med internationalt ledende virksomheder og et godt netværk mellem myndigheder, erhverv og producenter Danmark har en række ledende rederivirksomheder og udstyrs- og serviceproducenter, der opererer i globalt inden for det maritime felt. Eksempelvis har verdens største containerrederi Mærsk Line hovedkvarter i Danmark, og MAN Diesel leverer licenser til bygning af skibsmotorer til nybygningsværfterne i eksempelvis Sydkorea og Kina. Viking og Hempel er indenfor hhv. redningsmateriel og skibsmaling førende på det globale marked. 1 De øvrige 11 lande er: Cayman Islands, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Isle of Man, Japan, Liberia, Marshall Islands, Norge, Rusland og UK. 3

4 Der eksisterer et tæt samarbejde og en god dialog mellem myndigheder, erhverv og producenter, hvilket giver et godt afsæt for at påvirke den internationale regeldannelse og den skibsfartpolitiske dagsorden. Et fagligt stærkt uddannelsessystem og et bredt udbud af relevante kompetencer Det danske maritime uddannelsessystem har en stærk faglig kobling til erhvervet, både i kraft af gode samarbejdsrelationer mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, men også i kraft af, at uddannelserne enten indeholder praktik eller krav om fartstid, inden der kan begyndes på uddannelsen. Dette bidrager til at sikre en stærk faglig forankring. Medarbejderne og virksomheder i Det Blå Danmark har en bred vifte af maritime kompetencer, som løbende justeres i forhold til markedets behov. Dette gælder såvel de maritime uddannelser til søfarende samt shippinguddannelserne. Der er tradition for samarbejde mellem aftagere, uddannelsesinstitutioner og myndigheder om behov for udvikling af kompetencer, hvilket har medført at nye uddannelser eller kompetencer er blevet udviklet som følge af et konkret behov. Opkvalificeringen af de danske skibsofficers- og maskinmesteruddannelser til professionsbachelorniveau har endvidere medført et kvalitetsløft. Ligeledes har CBS i samarbejde med erhvervet udviklet en Blå MBA med fokus på økonomi, ledelse og logistik. Stærke myndigheder der præger den internationale maritime dagsorden Danmark har som en førende søfartsnation betydelig stemme i internationale søfartsfora, fx IMO, og har myndigheder der prioriterer den internationale indsats. Danmark kan herved påvirke den internationale regulering i forhold til et højt niveau for sikkerhed, sundhed og miljø og derved understøtte innovation og udvikling af ny teknologi, der kan skabe vækst i Danmark. Et søfartserhverv der er baseret på godt maritimt købmandskab Danmark er kendt for godt maritimt købmandskab, stærke internationale forretningstraditioner og selvstændige medarbejdere. Det er de stærke danske traditioner, der gør, at Danmark, trods størrelse og befolkning er en hovedaktør på den internationale maritime scene. Førende udstyrsproducenter inden for grønne løsninger Den maritime klynge har opbygget stærke kompetencer på det grønne område. Her leverer danske producenter teknologiske løsninger af høj kvalitet og er samtidig med i front ved udviklingen af fremtidens teknologi. International regulering af skibes miljø- og klimabelastning fungerer som driver for vækst i den danske udstyrsindustri. I samspil med de maritime styrker medfører dette nye muligheder for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark på et marked kendetegnet af en stærk global konkurrence. Det Blå Danmark er et stærkt eksporterhverv Typisk er virksomhederne i Det Blå Danmark eksportfokuserede. Eksporten udgør 70 procent af produktionen i Det Blå Danmark. Mere end 90 % af skibsfartens indtjening stammer fra sejlads mellem fremmede havne. Ser man alene på skibsfart, ligger hovedparten af danske rederiers aktiviteter i USA og i de vækstmarkeder, som regeringen ønsker at satse på, herunder i særdeleshed BRIK-markederne (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og de andre store vækstmarkeder. Tilsvarende består udstyrsindustrien af en lang række specialiserede og eksportfokuserede virksomheder. Det spænder fra udvikling af 4

5 miljøvenlig skibsmaling over redningsmateriel til skibe og til produktion af skibsskruer, pumper og komponenter, til skibe der bygges i udlandet. 5

6 3. Svagheder Svært at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og arbejdskraft Det er vanskeligt at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og relevant international arbejdskraft til Danmark, blandt andet på grund af de generelle personskattemæssige og selskabsskattemæssige vilkår. Derudover er der en række andre barrierer i forhold til rekruttering af international arbejdskraft, så som arbejds- og opholdstilladelser og mangel på internationale skoler m.v. Høje oplevede administrative byrder En undersøgelse har vist, at de administrative byrder såvel som irritationsbyrderne ved administrative rutiner opleves som høj 2. Det hæmmer virksomhedernes konkurrencevene, såfremt det er en hindring for, at driften tilrettelægges optimalt, og at de ansattes kompetencer bruges på bedst mulig vis. Ligeledes opleves der administrative vanskeligheder og rapporteringskrav i forhold til at etablere virksomhed, som kan være en hindring. Offentlige myndigheders serviceniveau De danske myndigheder har kortere åbningstider og er mindre tilgængelige i forhold til førende maritime myndigheder i eksempelvis Singapore. I tillæg hertil betyder tidsforskellen at der ikke altid er åbent, når fx rederne har brug for bistand fra de danske myndigheder. Der er ligeledes et stort forbedringspotentiale i at styrke tilgængeligheden og servicen via digitale løsninger. Danske særregler for skibsfart Der er fortsat danske særkrav for lastskibe med en bruttotonnage over 500. Særkravene har til hensigt at sikre kvalitetsskibsfart og arbejdsmiljø. Kravene vedrører støj, vibrationer, asbest, sygdomsbehandlingskurser og indkøb af medicin. Nogle af disse krav opleves som en overopfyldelse af internationale krav. Det har været en dansk målsætning, at disse skulle internationaliseres eller ophæves, hvilket der er perspektiv til i forhold til støj. Der er dog ikke udsigt til, at de øvrige særkrav gøres til internationale regler. Særkravene medfører en byrde for rederierne sammenlignet med omkostningerne ved andre registre. Skibe med en bruttotonnage under 500 er ikke som udgangspunkt internationalt reguleret. For at danske skibe kan være konkurrencedygtige på f.eks. entreprenøropgaver til søs, så som vindmølleparker, brobyggerier, uddybning osv. er det vigtigt, at der findes fælles regionale/internationale sikkerhedsstandarder, så konkurrenceforholdet er lige. Disse erhvervsområder er voksende og kendetegnet ved en høj specialiseringsgrad, og dermed et behov for højtuddannede medarbejdere, som Danmark er leveringsdygtige i. 2 COWI: From craft to control Danish seafarers perception of administrative burdens in the maritime sector. December

7 Svært at få adgang til finansiering og kapital Generelt gælder, at økonomisk attraktive projekter ved normale velfungerende kapitalmarkedsforhold vil kunne finde finansiering. I praksis svinger pengeinstitutters og finansieringsinstitutters risikovillighed dog meget med de økonomiske konjunkturer og kreditmarkedsforholdene, og det har generelt i Europa vist igennem den økonomiske lavkonjunktur vist sig svært for især små- og mellemstore virksomheder at få finansiering til udviklingsprojekter. Samtidig er værdien på skibe faldet, således at skibssalg ikke længere i samme grad kan bruges som finansiering. Ikke særlige rammebetingelser for den maritime udstyrsindustri Danske maritime virksomheder er i dag konkurrencedygtige og førende inden for en lang række teknologier og eksportandelen af produktionen er betydelig. Samtidig er omkostningerne ved industriel produktion i Danmark høje og konkurrencen global. I modsætning til for søfarten eksisterer der ikke særlige rammebetingelser for den maritime udstyrsindustri. Begrænset forskning og udvikling samt samarbejde på tværs af forskningsmiljøer Forsknings- og udviklingsaktiviteterne i Det Blå Danmark er begrænsede. Samarbejdet mellem videninstitutioner og erhvervet har ikke i særlig høj grad udmøntet sig i samarbejder omkring forskningsprojekter. Den danske maritime sektor har desuden et begrænset kendskab til eksisterende forskningsog udviklingsmidler. Ligeledes udnyttes forskningsfinansiering via fx EU-programmer ikke i særlig grad. Kapaciteten til at skrive ansøgninger og koordinere virksomheders og øvrige aktørers forskningsansøgninger er en særlig kompetence som Det Blå Danmark kun besidder i begrænset omfang. 7

8 4. Muligheder Vækstmuligheder indenfor maritime styrkepositioner og tiltrækning af maritime virksomheder Øget vækst i Det Blå Danmark kan grundlæggende skabes gennem vækst i enten de maritime virksomheder, der allerede er etableret i Danmark, eller gennem tiltrækning af nye maritime aktiviteter. Der er derfor et potentiale for at optimere rammerne for de dansketablerede virksomheder, f.eks. gennem at afskaffe administrative byrder. Danmark skal være et naturligt førstevalg for maritime virksomheder, der ønsker en europæisk base. Danmark skal markedsføres som en maritim nation med gode og stabile rammevilkår. Den øgede globale konkurrence betyder, at der skal gøres en ekstra indsats for at tiltrække rederier og andre maritime virksomheder til Danmark. Vækst indenfor maritime specialiserede områder, herunder offshore, det arktiske og maritime aktiviteter forbundet med havne Der er nye vækstmuligheder for Det Blå Danmark, hvis virksomhederne formår at tilbyde løsninger inden for nye maritime områder. På nuværende tidspunkt er der nye vækstmuligheder inden for specialiserede maritime segmenter, eksempelvis serviceydelser indenfor forsynings- og vagtskibe til offshoreområder, etablering og service af havvindmølleparker og uddybningsfartøjer m.v. Der er også et øget forretningspotentiale i det arktiske i forbindelse med råstofudvinding samt åbning af nordøst og nordvestpassagen. Dette giver nye muligheder for de maritime erhverv, fx forsynings- og servicevirksomhed i forbindelse offshore, udstyrsproduktion til arktiske forhold og overvågningsteknologier. Danmark og dansk erhvervsliv er strategisk godt placeret til at få del i denne udvikling. Hensigtsmæssig udvikling af de danske havne og infrastrukturen er væsentlige forudsætninger for skibsfarten og maritim virksomhed og rummer også et potentiale for vækst. Ligeledes kan en øget samtænkning af forskellige transportformer i en samlet logistikkæde rumme nye forretningsmuligheder. Udvikling af maritime uddannelser og efteruddannelse, herunder øget internationalisering De traditionelle rekrutteringskanaler for maritime tekniske kompetencer er under pres, bl.a. fordi værftsindustrien i Danmark er mindsket i forhold til tidligere. Der er derfor behov for nye sikre veje til, at industrien kan få dækket behovet for maritime tekniske kompetencer i fremtiden, herunder til væksterhvervene som fx offshore. En ny maritim ingeniørretning, som er tilpasset de nye tider og virksomhedernes aktuelle behov, er derfor under udvikling. På samme måde kan der arbejdes med udviklingen af merkantile uddannelser på bachelorniveau til de maritime erhverv. Der er gode vækst- og beskæftigelsesmuligheder i at efteruddanne personer med erhvervsuddannelse f.eks. indenfor metalområdet samt de maritime søfartsuddannelser, således at de pågældende kan dække behovet for arbejdskraft indenfor de nye vækstområder, der efterspørger teknisk og håndværksmæssig arbejdskraft. Der kan også være et potentiale i at udbrede kendskabet til Det Blå Danmark som beskæftigelses- og karrieremulighed. På de maritime uddannelser arbejdes med øget internationalisering, f.eks. tilbud om at tage dele af uddannelsen på udenlandske uddannelsesinstitutioner, øget anvendelse af engelsk i undervisningen, muligheder for udenlandsk praktik mv. Dette fokus vil være med til at øge de studerendes kompetencer i forhold til det globale erhverv, som de skal være en del af efter endt uddannelse, og det vil give bedre mulighed for tiltrækning af udenlandske studerende. En maritim merkantil uddannelse på bachelorni- 8

9 veau kunne ligeledes med fordel indeholde et modul i udlandet, f.eks. i Asien, da personer med merkantile uddannelser vil have brug for globale kompetencer og netværk i deres arbejdsopgaver i Det Blå Danmark. Øget afsætning til vækstmarkeder og store skibsbygningsmarkeder Søfarten er veletableret i BRIK-landene og på andre vækstmarkeder i verden. Der er også et betydeligt potentiale for de øvrige maritime erhverv i en yderligere markedsåbning på vækstmarkederne. Adgangen samt afsætningsmulighederne på disse markeder samt øvrige vækstmarkeder skal sikres og styrkes, bl.a. gennem EU-frihandelsaftaler på det maritime område og gennem bilaterale kontakter med landenes maritime organisationer og interesseorganisationer. Øget internationalt fokus på kvalitetsskibsfart og afsætningsmuligheder for udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling Et øget fokus internationalt på kvalitetsskibsfart, herunder en ensartet håndhævelse af internationale regler for sikkerhed, sundhed og miljø, vil kunne sikre lige konkurrencevilkår for danske rederier. Samtidig vil nye regler og standarder indenfor for miljø- og klima medføre en øget efterspørgsel efter teknologiske løsninger og udstyr, der kan medvirke til, at kravene efterleves. Danmark har klare internationale styrkepositioner og dermed stærke kompetencer inden for miljø- og klimavenlig teknologi, ligesom Danmark har styrkepositioner inden for maritime tjenesteydelser og produkter. Synergi mellem disse to styrker kan give nye muligheder for styrket vækst og beskæftigelse i Danmark. Der ses desuden en stigende efterspørgsel fra primært større globale virksomheder på miljø- og klimavenlige transportløsninger. Rederierne kan således øge sin konkurrencefordel på verdensmarkedet ved at styrke deres grønne profil og synliggøre denne. En fortsat udvikling af partnerskaber i den maritime klynge Hvis den danske maritime klynge gennem innovation kan udvikle nye forretningsmuligheder og mere optimerede driftsmodeller, kan der samtidig skabes konkurrencefordele. Det kan eksempelvis ske gennem partnerskaber med andre virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder, herunder offentlig-privat samarbejde. Der eksisterer allerede en række partnerskaber, der kan bygges videre på og udvikles, og finansiering kan eventuelt findes via fonde og EU-midler. 9

10 5. Trusler Hård international konkurrence med andre søfartsnationer i og uden for Europa Der er en stigende og skærpet konkurrence mellem de toneangivende søfartsnationer i forhold til at tiltrække og fastholde maritime aktiviteter. Den skærpede konkurrence på skibsfartsområdet gør, at virksomhedernes rammevilkår i stigende grad er afgørende i forhold til deres indtjeningsmuligheder. Konkurrence fra lande med lavere enhedsomkostninger, herunder lavere lønninger og højere arbejdstid Søfart og andre maritime erhverv er globalt funderet, og enhedsomkostningerne i Danmark er sammenlignet med en række andre lande høje. Det skyldes bl.a. lønniveauet, normer for arbejdstid og personbeskatningsniveauet. Samlet set hæmmer det virksomhedernes konkurrenceevne. Udflytning af produktionsarbejdspladser udfordrer fastholdelse af innovation og vidensarbejdspladser i Danmark Udflytning af produktionsarbejdspladser fra skibsbygningsbranchen og fra den maritime service- og udstyrsindustri betyder tab af beskæftigelse for både højtuddannede og erhvervsuddannede. Produktionsarbejdspladserne kan være en forudsætning for vidensarbejdspladser og innovation i sektoren, da udvikling ofte forudsætter nærhed til produktionen. Mangel på effektiv håndhævelse af internationale regler indenfor sikkerhed, sundhed og miljø Et uensartet håndhævelsesniveau af internationale regler inden for sikkerhed, sundhed og miljø kan give ulige konkurrencevilkår og medvirke til, at industrien ikke får udnyttet det forretningspotentiale, der følger af reglerne. Regionale reguleringstiltag i mangel af internationale regler Skibsfarten er i sin natur et globalt erhverv, som derfor har behov for international regulering, der skaber ensartede konkurrencevilkår internationalt for rederierne. Regional regulering af skibsfartens betingelser kan skabe uensartede konkurrencevilkår globalt, hvilket kan indebære en risiko for, at visse maritime aktiviteter flytter til andre dele af verden. 10