Sagens omstændigheder:

Transkript

1 Kendelse af 15. januar Aktindsigt nægtet i sag vedrørende en ophørt bank. Bank- og sparekasselovens 50 b, stk. 1 og stk. 2, nr. 2. (Suzanne Helsteen, Finn Møller Kristensen og Vagn Joensen) Landsretssagfører K har i skrivelse af 31. maj 1996 klaget over, at Finanstilsynet den 14. maj 1996 (j.nr ) afslog hans begæring om aktindsigt. Sagens omstændigheder: Ved skrivelse af 27. marts 1996 imødekom Finanstilsynet til brug under en verserende retssag mellem klageren og A A/S under konkurs, tidligere B Bank A/S, en anmodning fra klageren om aktindsigt i en skrivelse af 23. november 1993 fra Finanstilsynet til banken vedrørende en undersøgelse af banken, som tilsynet havde foretaget i perioden 25. oktober november Ved skrivelse af 25. april 1996 anmodede klageren under henvisning til offentlighedsloven yderligere om aktindsigt for perioden 23. november til 15. december 1993 i alle dokumenter og notater med respekt af nødvendig anonymisering vedrørende bankkunder. Ved skrivelse af 14. maj 1996 tilsendte Finanstilsynet klageren kopi af enkelte dokumenter, som ikke ansås for fortrolige, men afslog i øvrigt klagerens begæring, idet tilsynet anførte: "Deres anmodning om aktindsigt er fremsat med henvisning til lov om offentlighed i forvaltningen. Offentlighedslovens 14 bestemmer imidlertid, at lovens regler om aktindsigt viger for særlige bestemmelser om tavshedspligt. Finanstilsynets ansatte er i henhold til bank- og sparekasselovens 50 b, stk. 1, undergivet en særlig tavshedspligt med hensyn til, hvad de under deres virksomhed bliver vidende om. Finanstilsynet er således ikke berettiget til at imødekomme Deres anmodning om aktindsigt med hjemmel i offentlighedsloven. Anmodningen i Deres tidligere skrivelse var baseret på 50 b, stk. 2, nr. 2 i bank- og sparekasseloven. Efter denne bestemmelse er tilsynets særlige tavshedspligt ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives "under en civil retssag, når et pengeinstitut er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde pengeinstituttet". Det er tilsynets opfattelse, at undtagelsen i 50 b, stk. 2, nr. 2, kun vedrører den del af tavshedspligten, der vedrører hensynet til banken selv, mens bestemmelsen ikke skal forstås således, at den gør begrænsninger i den tavshedspligt, der er gældende i forhold til bankens kunder. Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn har i en kendelse tiltrådt denne forståelse af bestemmelsen.

2 Den sag, De ønsker aktindsigt i, vedrører ikke et pengeinstitut, som er gået konkurs eller trådt i likvidation. Aktieselskabet B Banks aktiviteter er - i det væsentlige - overtaget af et andet pengeinstitut, nemlig C Bank A/S. Ikke overtagne kundeengagementer er søgt afviklet i det tidligere B Bank aktieselskab, der efterfølgende ændrede navn til A A/S. Dette selskab er ikke et pengeinstitut, og det er derfor ikke under tilsyn. A A/S har siden solgt alle sine aktiver samt dele af passiverne til datterselskabet D A/S. Dette selskab er ikke et pengeinstitut, og er dermed ikke under tilsyn. Tilsynet må lægge til grund, at de fortrolige oplysninger på sagen om den tidligere B Bank enten vedrører den del af banken, der er i drift (C Bank A/S) eller vedrører kundeengagementer i afviklingsselskabet. Bank- og sparekasselovens 50 b, stk. 2, nr. 2, er således hverken direkte eller analogt anvendelig på Deres anmodning om aktindsigt i sagen om den tidligere B Bank. Deres anmodning om aktindsigt omfatter endvidere den periode, hvor der blev ført forhandlinger med andre pengeinstitutter om hel eller delvis overtagelse af B Bank A/S. Oplysninger om disse forhandlinger m.v. er "oplysninger, der vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde pengeinstituttet", jf. 50 b, stk. 2, nr. 2. På denne baggrund finder Finanstilsynet ikke, at fortrolige dokumenter, der er omfattet af lovens 50 b, stk. 1, kan udleveres i A/S B Bank sagen. Inden for perioden 23. november til 15. december 1993 er der på B Bank sagen enkelte ikke fortrolige dokumenter, der vedrører forskellige initiativer fra B Banks side samt orientering af bankens ansatte. Der vedlægges kopi af dette materiale. Det bemærkes, at indholdet i tilsynets skrivelse af 23. november 1993, som De har modtaget kopi af, allerede var offentlig kendt. Skrivelsen var dermed ikke fortrolig, jfr. lovens 50 b, stk. 1." Ved skrivelse af 31. maj 1996 indbragte klageren afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet han bl.a. anførte: "Aktindsigt ønskes til brug for en retssag, som min hustru og jeg har anlagt den mod B Bank A/S.... Sagen drejer sig om betaling af obligationsrenter på B Bank-obligationer, og betalingskravet støttes bl.a. på en pressemeddelelse af , hvor B Bank meddeler, at renterne vil komme til udbetaling den 15. december (I overensstemmelse med obligationsprojektet). Det ønskes belyst ved aktindsigten, hvorledes B Bank, der ved skrivelse af fra Finanstilsynet var gjort helt klar over sin stilling og krav til hensættelser, kan afgive pressemeddelelsen den med forsikring om rentebetalingen, og derefter ændre beslutning og ved meddelelse

3 til obligationsejerne, modtaget af disse på forfaldstidspunktet den oplyse, at betaling ikke er sket. Videre ønskes belyst, hvorledes der er disponeret over det afsatte rentebeløb, og hvorledes ansvaret bør placeres. Der begæres herefter aktindsigt for perioden til i alle dokumenter og alle notater, dog med anonymisering af bankkunder og med udeladelse af forgæves forhandlinger med andre pengeinstitutter end C Bank. Begæringen fremsættes efter offentlighedslovens 5 jfr. 6 og 8. Det er urigtigt, når Finanstilsynet vil hævde, at aktindsigten ikke er omfattet af Bankog sparekasselovens 50 b, stk. 2, nr. 2, men udelukket efter tilsynets almindelige tavshedspligt, fordi det ikke er "B Bank", der er gået konkurs, men A A/S. Det er B Bank, der har taget navneændring til A A/S, altså ganske samme selskab. Et selskab bliver ikke et andet, fordi det afhænder engagementer eller andre aktiver, men f.eks. som her først ved opløsning ved konkurs. Man vil begrunde sit afslag med, at A A/S ikke er et pengeinstitut og dermed ikke under tilsyn. Det er urigtigt. Et pengeinstitut, der er erklæret konkurs er ikke under tilsyn af Finanstilsynet, men alligevel kan fortrolige oplysninger videregives, nemlig for den periode, det stadig var under tilsyn. Jeg må fremhæve, at aktindsigten vedrører en periode, hvor B Bank stadig var pengeinstitut, og altså under tilsyn. Tidsafstandene mellem ophøret som pengeinstitut og ophøret som selskab er uden betydning. Når selskabet (det tidligere pengeinstitut) ophører, ophører også tavshedspligten, der alene skal beskytte en igangværende virksomheds forretningsinteresser. Der foreligger ikke Ombudsmandsafgørelser, der er identiske med nærværende sag, men principperne i afgørelserne f.eks. FOB 1987, s. 64, må bygge på principper, der også i nærværende sag bør give ret til aktindsigt. Anmodningen med de i denne anførte begrænsninger kan ikke give anledning til krænkelse af den kreds, som tavshedspligten skal beskytte." Ved skrivelse af 1. juli 1996 udtalte Finanstilsynet i anledning af klagen bl.a.: "Under henvisning til det faktum, at klager i sin skrivelse af 18. marts 1996 begærer aktindsigt med henvisning til 50 b, stk. 2, nr. 2, i bank- og sparekasseloven giver Finanstilsynet i sin afgørelse en redegørelse for tilsynets fortolkning af den pågældende bestemmelse.

4 Det er således Finanstilsynets opfattelse, at det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det pågældende pengeinstitut, som juridisk enhed, er gået konkurs eller trådt i likvidation. I den foreliggende sag blev dele af A/S B Bank overdraget til C Bank A/S, mens andre dele blev udskilt i et afviklingsselskab, A A/S, som senere overdrog alle aktiver og dele af passiverne til et datterselskab D A/S. Hverken A A/S eller D A/S har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed og er således ikke pengeinstitutter. I januar 1996 afsagdes konkursdekret over A A/S. Hverken C Bank A/S eller A/S B Bank er erklæret konkurs eller trådt i likvidation. Som følge heraf er betingelserne i 50 b, stk. 2, nr. 2 ikke opfyldt, og der kan således ikke gives klager adgang til aktindsigt med hjemmel i denne bestemmelse. I sin afgørelse fastslår Finanstilsynet derfor, at der ikke kan gives aktindsigt i de på sagen værende dokumentkategorier 1-3, idet disse er omfattet af tavshedspligten i 50 b, stk. 1." I skrivelse af 27. juli 1996 har klageren herefter bl.a. anført: Ankenævnet udtaler: "Det er urigtigt, at B Bank ikke er gået konkurs. B Bank A/S tager navneforandring til A A/S, men selskabet fortsætter under samme register-nr., nemlig reg.nr. A/S 222, og er samme juridiske person. Konkursdekret afsiges den jfr. skifterettens meddelelse af samme dato, der vedlægges. Det er uholdbart og i strid med dansk ret, når Finanstilsynet vil hævde, at der er tale om et andet selskab. At selskabet har mistet retten til at drive bankvirksomhed skyldes et helt andet forhold, nemlig at B Bank A/S ikke længere opfyldte solvenskravet. Ved konkursen ophæves Finanstilsynets hemmeligholdelsespligt, jfr. bank- og sparekasselovens 50 b, stk. 2, pkt. 2, alene med undtagelse af pengeinstitutkunder og oplysninger vedrørende trediemand involveret i redningsforsøg for pengeinstituttet. Den begærede aktindsigt respekterer disse to undtagelser jfr. min klageskrivelse af s. 2 andet afsnit. Finanstilsynet selv er ikke undtaget fra aktindsigt." Undtagelsesbestemmelsen i bank- og sparekasselovens 50 b, stk. 2, nr. 2, omfatter tilfælde, hvor "et pengeinstitut er gået konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse". Bestemmelsen er en gennemførelse af EF.s 2. samordningsdirektiv, artikel 16, der har samme ordlyd. I lovmotiverne til bestemmelsen, jf. FT 1989/90 tillæg A, spalte 3426, er anført: "Ifølge lovforslaget er hovedreglen, at fortrolige oplysninger kun må udleveres i de tilfælde, der eksplicit er

5 fastsat i 50 a" (nu 50 b). Undtagelsesbestemmelsen kan herefter ikke antages at finde anvendelse, hvor pengeinstitutvirksomhed afvikles på anden måde end ved konkurs eller likvidation ifølge domstolskendelse, jf. bank- og sparekasselovens B Bank A/S's pengeinstitutvirksomhed blev afviklet dels ved overførsel af aktiviteter til et andet pengeinstitut dels ved videreførsel af aktieselskabet som et afviklingsselskab med hensyn til de resterende aktiviteter på vilkår fastsat af Finanstilsynet i medfør af bank- og sparekasselovens 47, stk. 2. Uanset at afviklingsselskabet efter udskillelse af en del af aktiviteterne i et datterselskab senere er gået konkurs, finder ankenævnet, at undtagelsesbestemmelsen i 50 b, stk. 2, nr. 2, ikke er anvendelig i den foreliggende sag. Ankenævnet tiltræder derfor Finanstilsynets afgørelse af 14. maj 1996.