Sådan hjælper du markvildtet
|
|
- Elias Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan hjælper du markvildtet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund Sådan hjælper du markvildtet 1
2 Sådan hjælper du markvildtet ønsker med dette indstik i samarbejde med Landbrug & Føde varer og Danmarks Jæger forbund at gøre opmærksom på, hvordan den enkelte lodsejer kan forbedre leveforholdene for markvildt som for eksempel agerhøne og hare. Bestanden har i mange år været nedadgående, fordi de pågældende dyrearter mangler levesteder. Oven i købet er enkeltbetalingsordningen blevet justeret, så det nu er blevet nemmere at forbedre forholdene for vildtet på markerne. Det behøver altså hverken at være dyrt eller besværligt. De følgende tiltag kan etableres i markerne, uden at man risikerer at miste sin enkelt betaling: Insektvold Etableres ved at pløje jorden sammen fra to sider, så det danner en 1½ -2 meter bred og ½ meter høj vold. Tilsås overvejende med tuedannende græsser. Insektvolden skal normalt ikke plejes, men hvis der kommer mange problematiske afgrøder såsom tidsler, bør de fjernes kemisk eller mekanisk. Undgå skarp furekant, da den kan være en barriere for kyllinger og biller. Kan placeres, hvor det passer bedst ind, men giver størst effekt ved placering midt på store markflader, og hvor der er meget sol. Der må ikke anlægges insektvolde på arealer med permanent græs eller permanente afgrøder, og voldene 2 Sådan hjælper du markvildtet skal desuden til enhver tid holdes fri for opvækst af træer og buske. Insektvolden skal helst ikke placeres i umiddelbar nærhed af høje træer, da de fungerer som udkigsposter for rovfugle, hvilket øger risikoen for, at jordrugende fugle og deres kyllinger ender som bytte. Insektvolde skal ikke anmeldes særskilt i Fællesskemaet, og de skal ikke indtegnes separat på dit markkort. Insektvolde har ikke en kvælstofnorm og skal derfor fraregnes ved beregning af markens kvælstofkvote. Derfor: Insektvoldene er velegnede rede- yngle- og rasteområder for agerlandsfugle og skaber særligt gode levesteder for mange insekter, også nytteinsekter der kan begrænse opformering af bladlus. Blandt andet agerhønsenes kyllinger er afhængige af store mængder insekter for at overleve. Til fordel for: Agerhøns, fasan, vibe, lærke og insekter.
3 Barjordsstribe En opharvet eller fræset stribe på 1- maks. 2 meters bredde, der forhindrer vegetation. Må etableres rundt om alle typer støtteberettigede landbrugsarealer. Kræver mekanisk renholdelse af striben hver tredje uge i vækstsæsonen. Striben skal placeres i markens yderkant, men kan alternativt placeres mellem en vildtstribe eller en insektvold og hovedafgrøden. Det er en forudsætning, at vildtstriben eller insektvolden er placeret i tilknytning til et markskel. Barjordsstriber må dog ikke ligge nærmere end fem meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt fortidsminder, der er beskyttet af museumslovens 29 e. En barjordsstribe kan tjene til at mindske spredningen af rodukrudt fra andre arealer som for eksempel levende hegn, markskel samt udyrkede arealer med videre. To meter brede barjordsstriber skal ikke anmeldes særskilt i Fællesskemaet, og de skal ikke indtegnes separat på dit markkort. Barjordsstriber har ikke en kvælstofnorm og skal derfor fraregnes ved beregning af markens kvælstofkvote. Derfor: Hønsefuglene støvbader på barjordsstriber og holder derved fjerdragten i orden, så den kan beskytte dem mod kulde. For agerhønens kyllinger og harekillinger er det også vigtigt at have adgang til bar jord, hvor de kan tørre fjer og pels efter regn, ellers risikerer de at blive svækkede og dø. Fugle kan desuden finde insekter og nye spirer på striberne. Barjordstriber langs levende hegn og dyrkningsflader fungerer tillige som ledeliner i det åbne land og sikrer en vis spredning af vildt, insekter, padder og krybdyr. Til fordel for: Agerhøns, sanglærke, hare, insekter m.fl. Vildtstriber Vildtstriber er en samlet betegnelse, der dækker over lange striber i den enkelte mark, der er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter. Som flerårige vildt- og bivenlige plantearter kan anvendes alle plantearter, som ikke betegnes som permanente afgrøder. Det betyder, at disse planter skal have en levetid på maksimalt fire år. En vildtstribe bør være gødningsfri, have en reduceret udsædsmængde og kan være græsstriber med enten gammel eller kort vegetation, udyrkede striber med eller uden spildfrø, eller striber med isåning af bi- og vildtvenlige planter. Fælles for alle vildtstriber er, at de bør udformes som lange, forholdsvis smalle striber frem for korte, brede stykker. Striberne bør dog som minimum være 1-2 meter brede, men 4-6 meter er mere passende. Striberne må maksimalt være 10 meter bredde, udgøre 10 procent af marken og der skal som minimum være 10 meter imellem dem. På udyrkede arealer og i kanten af almindelige marker kan der nemt etableres vildtstriber. Vildtstriberne kan eksempelvis bruges til at udjævne skæve markkanter. Hvis striben etableres på udyrkede marker, må de ikke sprøjtes og gødes. Striberne skal etableres mellem den 15. april og 31. maj eller mellem den 1. og 30. september. Vildtstriber skal ikke anmeldes særskilt i Fællesskemaet, og de skal ikke indtegnes separat på dit markkort. Vildtstriber har ikke en kvælstofnorm og skal derfor fraregnes ved beregning af markens kvælstofkvote. Derfor: I striberne er der basis for en god frøproduktion til agerlandets fugle. Etårigt ukrudt, isåede blomsterblandinger og gammelt græs i striberne tiltrækker store mængder insekter, som også giver et godt fødegrundlag for mange dyr og deres afkom. En kortslået græsstribe giver grøntføde til harer og hjortevildt. Græsbræmmer med langt gammelt græs giver redeskjul, læ- og overvintringssted. Til fordel for: Sanglærke, agerhøne, hare, hjorte, insekter med flere. Sådan hjælper du markvildtet 3
4 Faunazone/kombination af markvildttiltag En faunazone er en kombination af forskellige markvildttiltag. Hovedformålet med faunazonerne er at skabe mere variation i agerlandet. De kan laves enkeltvis eller i kombination, det sidste giver størst effekt. Alt efter hvilken virkning, man ønsker, kan faunazonerne placeres ved markskel, levende hegn eller midt i marken, hvor de bryder større dyrkningsflader. Som reglerne for enkeltbetaling er i dag, er der forskel på, hvordan faunazonerne må opbygges, alt efter om de er placeret inde i marken eller langs markkanten. Faunazonerne kan sammensættes af et eller flere af følgende tiltag: vildtstribe, insektvold og barjordsstribe. Der kan opnås enkeltbetaling til faunazonerne, uden at de skal indtegnes særskilt på markplanen. Faunazonerne må maksimalt være 10 meter brede. Den kan bestå af 2 meter barjordsstribe, 2 meter insektvold og op til 10 meter brede vildtstriber. Det gælder således, at vildtstriber, barjordsstriber og insektvolde hver for sig eller tilsammen maksimalt må udgøre 10 procent af markens areal. Der må ikke indgå træer i zonen. Faunazonerne må ikke anlægges på permanente græsarealer eller i permanente afgrøder Læs om flere muligheder for at få mere vildt på markerne på s hjemmeside: naturerhverv.fvm.dk/ samt på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside: Det øger helt bestemt bestanden Markvildtpleje giver resultater, lyder udmeldingen fra landmand Anders Madsen, der i ni år har arbejdet for at forbedre forholdene for agerhøns. Landmand Anders Madsen har 250 hektar marker med byg, hvede, rug, majs og sukkerroer og derudover en svineproduktion på 650 søer på sin gård i Sværdborg, der ligger i Vordingborg Kommune. Og så har han også ganske mange vilde agerhøns på sine marker og endda også en flok i sin have. Årsagen til det store antal hønsefugle skyldes, at Anders Madsen siden 2003, hvor han deltog i projektet Agerhøns på Sydsjælland, har arbejdet på at forbedre levevilkårene for agerhønsene. Sidste år blev han en del af Interreg-projektet, der er en videreførelse af det første projekt. Projektet, der kørte frem til slutningen af 2012, var et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Landesjagdverband Schleswig-Holstein og Institut for Natur- og resursebeskyttelse på Kiel Universitet samt landmænd i Femern Bælt regionen. Udover de nævnte deltog også DMUs Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet samt CoNatur-Wildtiermanagement i projektet. I år forsøgte Anders Madsen sig for første gang med fem sprøjtefrie bræmme med reduceret udsædsmængde i seks meter bredde. Her er 800 meter vårbyg sået med dobbelt så stor rækkestand som normalt. Det giver noget mere luft mellem kornet, hvilket betyder, at der er mere ukrudt og skadedyr i de arealer, noget som agerhønsene nyder godt af. Det er et tiltag, der ikke kræver særligt meget ekstra arbejde. - Det smarte er, at vi ikke skal have en ny maskine frem, men kan gøre det i de samme arbejdsgange. 4 Sådan hjælper du markvildtet
5 Anders Madsen i en af sine vildtstriber. Foto: Hanne Loop Når man er ude med såmaskinen alligevel, så er det let at lukke hver anden række, og når man kommer med sprøjten, er det nemt at lukke det yderste led. Vi har sat nogle pinde i markerne, så vi ikke er i tvivl om, hvornår vi skal lukke for kemien. Det koster en lille smule, men det er svært at sige, hvor meget, forklarer landmanden. met. Der er også noget årsvariation i det. I år har vi haft et godt år, men sidste år hvor vi gjorde lige så meget, havde vi en dårlig sommer, så der havde vi faktisk færre agerhøns. Men jeg tror godt, man kan fordoble sin bestand med ganske få tiltag. Og der er ingen tvivl om, at harerne også får glæde af det, erklærer han. Det første Anders Madsen forsøgte sig med, da han startede ud, var nogle vildtstriber på udyrkede arealer, og dem er han fortsat med. - Det nytter ikke at have en stor vildtstribe. Det er mange små vildtstriber, der gør forskellen. I det første projekt, jeg var med i, foregik det på den måde, at man selv gjorde sine vildtstriber klar, og så kom der en og såede med forskellige sponsorerede frøblandinger. Den rationalitet, at der var en, der klarede det for os alle sammen, var smaddersmart. Nu skal vi hver især putte lidt i såmaskinen og ordne det. Det tager lidt tid. Jeg vil tro, at der for en mand går to dages arbejde om foråret med at gøre tingene klar, og så koster det vel et par tusind kroner i udsæd, i den mængde som jeg bruger, forklarer han Udover at etablere vildtstriber og gødningsfrie bræmme, så bekæmpes der også ræve, krager og skader på gården samt sættes fodertønder ud for at gøre livet så behageligt som muligt for agerhønsene. Kan I se, at der er kommet flere agerhøns? - Ja, det er der. Det øger helt bestemt bestanden. Det er svært at sige, hvor mange flere der er kom- Nogle landmænd synes, at tiltagene får markerne til at se sjuskede ud, hvad tænker du om det? - Det har du ret i. Rent fagligt er det ikke korrekt, men jeg har ikke noget imod variation. Jeg kan godt lide, at der er noget vildt, at det ikke er 100 procent effektiv mark. Hvis man har en mark med 25 hektar med vinterhvede og nabomarken er 25 hektar med vårbyg, så er der måske to procent andet end korn. Det er sådan lidt ørkenagtigt. Der er ikke meget ukrudt overladt til tilfældighederne i dag, og fordi der ikke er den store variation i plantefloraen, så er der nok heller ikke den store variation i dyrelivet, lyder hans vurdering. Sådan hjælper du markvildtet 5
6 Den store udfordring for Anders Madsen har været at finde ud af, hvordan tiltagene skal laves, så de undgår at påvirke hans enkeltbetaling. Han har derfor flere gange måtte søge råd hos sin landbrugskonsulent. - Der er regler for, hvordan man må bruge de her udyrkede marker, så det ikke går ud over arealtilskuddet. Man skal være meget omhyggelig med, at det er de rigtige bredder, og det område, man tilsår, ikke er for stort i forhold til det samlede areal, forklarer han. For at undgå at få tidsler og andet ukrudt på arealerne med de gødningsfrie bræmme, har han besluttet ikke at lægge dem det samme sted hvert år. I år har han lagt en langs halvdelen af et gærdes længde, og næste år laver han så zonen i den anden halvdel. I et andet tilfælde har han lagt den på den ene side af et skel, der går igennem marken, og næste år vil den så blive lagt på den anden side - Man må tænke lidt fremad. Når man gør det på den måde, er der stadigvæk det samme grundlag for de dyr, der er i området, men ikke lige nøjagtigt det samme sted. Man kan faktisk godt indarbejde det, så det er til at leve med som landmand, slutter han. Årshjul 15.april- 31.maj: Etablering af vildtstribe April-maj: Gødningsfrie bræmme med reduceret udsædsmængde Marts-maj: Barjordsstriber. Kan laves hele året rundt, men man vil typisk etablere dem om foråret, når man tilsår marken september: Etablering af vildtstribe August-september: Såning af insektvold. Insektvolde kan etableres på alle tider af året, men augustseptember er mest optimalt. Alternativt i det tidlige forår. Insektvolden behøver kun at blive etableret en gang. Bliver bedre år for år. 6 Sådan hjælper du markvildtet
7 Hvorfor skal jeg forbedre forholdene for markvildt? Det er alt for besværligt og dyrt Faktisk kan tiltag rettet mod at forbedre leveforholdene for markens vildt også være med til at skabe en bedre driftsøkonomi. Nogle markvildtstriber kan rette op på skæve hjørner eller punktelementer i marken, som elmaster og vindmøller. Når man udtager arealer, der er uhensigtsmæssige at dyrke, fordi de i forvejen er påvirket af eksempelvis markens rand, vil det være medvirkende til at skabe et bedre dækningsbidrag på det specifikke areal. Årsagen er, at man via markvildtstriber tilretter markkanterne, så marken bliver mere firkantet. Dermed kan man køre hurtigere med maskinerne og spare dyre maskintimer. En anden årsag er, at der langs markkanten ofte er hård konkurrence om vand, lys og næringsstoffer, især hvis marken støder op til en træbevoksning. Dette medfører, at høstudbyttet er lavere langs markkanten end inde midt på marken. Samtidigt kræver det flere maskintimer at dyrke markkanten. Indtægten fra udbyttet dækker ikke udgifterne til jordbehandling, såning, sprøjtning, gødning og høst. Det kan altså betale sig at undlade dyrkning i de yderste meter af markens kant. Jeg risikerer at få problemer med enkeltbetalingen I dag rummer enkeltbetalingsordningen gode muligheder for at gennemføre tiltag, der tilgodeser natur og markvildt, og hvis de etableres i overensstemmelse med retningslinjerne udstedt af NaturErhvervsstyrelsen, skal de ikke indberettes i Fællesskemaet eller indtegnes på markkortet. Du skal dog være opmærksom på, at etablering af vildttiltag kan være i konflikt med visse miljøtilsagn under landdistriktsprogrammet. Du kan kontakte, hvis du har spørgsmål vedrørende vildttiltag på tilsagnsarealer. Jeg er nødt til at optimere min drift i disse krisetider Du kan på én gang gøre noget godt for markvildtet og optimere din drift. Udlægning af visse typer af markvildtstriber skaber barrierer for ukrudt mellem marken og omgivelserne, det være sig levende hegn, skov, overdrev, eng, udtagne arealer med videre. Derved reduceres spredningen af ukrudt i marken, især ukrudt som kvikgræs, der spredes via rodudløbere. Markvildtstriber og bræmme har en øget insektforekomst, der kan bidrage til forøget biodiversitet, og sikring af nyttedyr, der bekæmper skadedyr i afgrøden og sikrer en bedre bestøvning af markafgrøder. Sådanne tiltag ser sølle ud Det er svært at diskutere smag, men mange landmænd, der har forsøgt sig med tiltagene, er glade for den variation, de giver i marken, og de ekstra naturoplevelser der følger i kølvandet. Samtidig sender man som landmand et signal om, at man gør noget for at øge biodiversiteten i den danske natur. Sådan hjælper du markvildtet 7
8 Støtte/regulering Indhold Administrator Natur- og miljøprojekter * Tilskud til flere projekttyper, heriblandt udarbejdelse af naturplaner, forbedring af levesteder for bilag IV arter, græsningsselskaber og naturprojekter generelt. Layout: Nofoprint as Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 1-årig Ekstensivt landbrug, art. 68 Pleje af græs og naturarealer, 5-årig Pleje af græsarealer, art. 68, 1-årig Tilskud til Natura 2000 projekter - rydning og forberedelse til afgræsning (hegning m.m.) Plant for vildtet Naturforvaltningsmidler Privat skovrejsning på landbrugsjord Lokale grønne partnerskaber * Støtteprocenten normalt 75%, på nær for udarbejdelse af naturplaner, hvor den er 50% og maks kr. Mange gode projekter i det almindelige landbrugsland, som medvirker til at øge diversiteten, eksempelvis ved anlæg af nye søer m.v. og medvirker til at gøre pleje af lysåbne græsarealer muligt. Tilskud til at plante levende hegn og remiser i det åbne land. Støtteprocenten enten 60% ved ekstra betingelser, såsom bræmme, sti, bivenlige tiltag, hasselmus osv., eller 40% uden ovennævnte. Ordningen medvirker i høj grad til at øge diversiteten og naturindholdet i landbrugslandet generelt. Ordningen er indrettet efter dette formål. Sprøjtefri dyrkning. Mindre nedsættelse af kvælstofkvote. Kan søges både af økologer og af konventionelle landmænd. Næsten alle økologiske arealer er med under denne ordning. Ca. 830 kr./ha Ordningen bidrager ved at understøtte økologien generelt vel vidende, at økologien generelt giver højere biodiversitet i det intensive landbrugsland. Tilskud til pleje ved afgræsning eller slæt. Fra 2012 kun til arealer, som ikke modtager EB, og med en højere støttesats. Særlig prioritet til arealer indenfor Natura 2000, dernæst 3 arealer. Er den centrale støtteordning til pleje af de mest ekstensive og værdifulde græsarealer. Tilskud til pleje ved afgræsning og slæt af EB arealer. En lavere støttesats end den 5-årige ordning, hvis arealerne i den 5-årige ordning ikke modtager EB. Ordningen er velegnet til brug på græsarealer, også i det almindelige landbrugsland. Kun i Natura % i tilskud til investeringsudgifter til rydning af træer og buske og til hegning, fangfolde, vand- og strømforsyning indenfor en særlig udpegning. Ordningen er målrettet særligt udpegede og værdifulde Natura 2000 arealer og kan derfor kun i mindre grad medvirke til forbedringer i det almindelige landbrugsland. Tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr. Vildtremiser, hegn og krat skaber yngle- og fødemuligheder samt skjul og læ til vildtet. Naturforvaltningsmidlerne bruges bl.a. til at genoprette naturområder for at forbedre levemulighederne for det vilde dyre- og planteliv. Der er typisk tale om større projekter. Der gives bl.a. tilskud til anlæg og pleje af bevoksninger. Særligt de mindre skovrejsningsprojekter i det intensivt dyrkede land må antages at have god positiv effekt på det åbne lands fauna. Borgernære projekter om forbedring af natur og friluftsliv samt naturformidling. Ordningen kan søges af kommuner, organisationer, foreninger og staten. * Disse ordninger er under ændring frem mod ansøgningsrunden i Miljøministeriet Haraldsgade København Ø ISBN:
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereInsektvolde. Insektvolde
Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således
Læs mereBiotopplaner. Biotopplaner
Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed
Læs mereDE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften
DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv
Læs mereDenne lektion omhandler Terrænpleje
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion C: Terrænpleje for småvildtet -Beskrivelse af de naturplejetiltag, der opbygger terrænet forud for udsætning af fuglevildt. Udsætterkursus 2014 Vildtpleje beskrives
Læs mereMarknaturplan Skovsgaard Gods 2015
Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplanen for Skovsgaard Gods er udarbejdet ud fra Naturfondens ønske om at øge biodiversiteten på og omkring dyrkningsfladen og på foranledning af Naturfagligtudvalgs
Læs mereNaturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet
Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer
Læs mereBeplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.
Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også
Læs mereTiltag for markvildtet
Etablering af gode levesteder for agerhøns og harer vfl.dk Indhold Landmanden som naturforvalter... 4 Flere agerhøns og harer - hvad skal der til?... 5 Vildtstriber... 6 Insektvold... 7 Barjordstribe...
Læs mereMarkvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse
Læs mereNatur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereNatur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje
Læs mereLærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk
Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereDen danske kirkeugle - en art i tilbagegang.
Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Et grønt partnerskab mellem Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerlands, Aalborg og Rebild Kommuner. Kirkeuglen
Læs mereHavmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon
Havmølle Å Natur- og miljøprojekt 13. september Anne Schelde Damgaard, Orbicon asda@orbicon.dk Havmølle Å Natur- og Miljøprojekt Projekttyper Tilskudsmuligheder Økonomisk eksempel Næste skridt Anne Schelde
Læs mereNATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag
NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner
Læs mereSådan tegner du marker til fællesskema udgivet oktober 2016
Sådan tegner du marker til fællesskema 2017 - udgivet oktober 2016 Du kan begynde på dine markkort i god tid før fællesskemaet åbner 1. februar 2017. I denne guide kan du læse, hvad du skal være opmærksom
Læs mereSoleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk
April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereSådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereBedre vilkår for vildt
Biodiversitet og bedre vilkår for det åbne lands vildt er vigtigt for skovejere. Dels fordi mange skovejere ejer og driver landbrugsarealer, dels fordi meget af skovens vildt lever store dele af deres
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger
Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger e-mail: landbrug@naturerhverv.dk November 2015 Vedr.: Høring over udkast til Vejledning om direkte arealstøtte
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereFaunazoners betydning for miljøet Notat om den miljømæssige betydning af faunazoner o.l.
Endelig rapport udarbejdet af: Heidi Buur Holbeck, Landbrugets Rådgivningscenter Jørgen Evald Jensen, Agri Nord, Bent O. Rasmussen, Danmarks Jægerforbund Niels Søndergaard, HedeDanmark Flemming Østergaard,
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer
AfgrødeNyt NR. 7-3. maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer Aktuelt i marken Så er frosten overstået i denne omgang, og de højere temperaturer
Læs mereSådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn
Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn
Læs mereBilag 5 - Faktaark artikel 68
Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer
1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000026 Dato: 21. december 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til vejledning om pleje
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereAktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Læs mereArealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle
Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereNatur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018
Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018 Tekst: Anders Rishøj, Niels Søndergaard, Thomas Iversen, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund Foto: Danmarks Jægerforbund De permanente landskabselementer
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold 1. Grundbetaling under artikel 32... 1 2 Sådan finder du kortet over tidligere godkendte og afviste arealer for artikel 32... 3 3 Indtegning af marker
Læs mereMarkvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016
Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Hvad er markvildtprojektet?
Læs mereFaktaark. Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker
Faktaark Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker Marts 2012 Hvad er problemet? Hvert år kvæstes og dræbes et ukendt antal vilde pattedyr og fugle når markerne høstet. Problemet
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereDe vilde bier i den bornholmske natur
De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne
Læs mereOpskrift på flere Viber på markerne.
Opskrift på flere Viber på markerne. En operationel gennemgang af virkemidler, der kan forbedre forholdene for Viberne i landbrugslandet. Denne opskrift er tiltænkt naturinteresserede landmænd, som vil
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 31. januar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift
Læs mereMøde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
Læs mereNATUR I LANDSKABET. Info. Præsentation. Thomas Møller Skov- og naturkonsulent. Skov- og landskabsingeniør 1983
NATUR I LANDSKABET Velkomst v/brian Hemmingsen, formand for Teknikog Miljøudvalget Introduktion til aftens program Natur- og miljøprojekter Pause Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Skovrejsning
Læs mereNatur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017
Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017 Tekst og foto: Anders Rishøj,,, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund og SEGES Denne folder er finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold Sådan søger du grundbetaling under artikel 32... 1 1 Hvordan søger du under artikel 32?... 2 1.1 Tjek om der blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereKatalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet
Side 1 af 8 Katalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet 1. Baggrund for kataloget Regeringen har i sit regeringsgrundlag Sammen for fremtiden fra juni 2015 skrevet, at den vil fremlægge
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs mereInvitation til markvandring
Invitation til markvandring - Kom og se med egne øjne, hvad landmænd har lavet på frivillig basis for dyr-fugle og bier i det åbne land. De har lavet mange forskellige tiltag for vildtet For eks. Naturstriber
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015
NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening
Læs mereVEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS
VEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Definitioner 3. Hvad er en biotopplan? 4. Betingelser for udsætning af fasaner og agerhøns
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4 og 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereMuligheder i naturpleje
Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs mereBrak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?
Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der
Læs mereMere specifikke kommentarer om de ovenstående problemstillinger og om de enkelte afsnit er indsat nedenfor:
Dato 7. januar 2015 Side 1 af 5 NaturErhvervsstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V landbrug@naturerhverv.dk; imak@naturerhverv.dk Høringssvar til udkast til
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereNavn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Postboks 2456 1780 København V Tlf.nr. Fax nr. 3395 8000 3395 8080 Fællesskema 2014 Arealstøtte og husdyrpræmier Jordbrug
Læs mereIndtegning af marker med miljø- og økologitilsagn
Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra
Læs mereNatur- og miljøprojektordninger v/ Kristina Larsen og Kresten K. Skrumsager FødevareErhverv Søften den 6. juni 2011
Natur- og miljøprojektordninger v/ Kristina Larsen og Kresten K. Skrumsager FødevareErhverv Søften den 6. juni 2011 Natur- og miljøprojektordninger Natur- og miljøprojekter Landskabs- og biotopforbedrende
Læs mereHvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?
Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Jens Friis Lund og Frank Søndergaard Jensen Københavns Universitet Fokus på at afklare hvad jagtanvendelse betyder for lodsejeres ageren i forhold
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereVil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011
Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt
Læs mereLandbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive kommentarer til brugerguides til Fællesskema og Internet Markkort.
Dato 22. december 2016 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: direktebetalinger@naturerhverv.dk og sib@naturerhverv.dk J.nr 16-8010-000021 Offentlig høring
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
BEK nr 106 af 29/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-8025-000337 Senere ændringer
Læs mereNyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at
Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi
Læs mereDin landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret)
1. udkast af [11. oktober 2016] til Forslag til Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret) 1 I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12.
Læs mereFra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Ole Larsen Adresse: Gøttrupvej 351 Fjerritslev Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Info Inden mødet med Ole blev der
Læs mereIPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)
Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereBest Practice. Fodring af hønsefugle
Best Practice Fodring af hønsefugle INDEN DU GÅR I GANG Fodring bør ske ud fra et erkendt behov, med et velovervejet formål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den. Med andre ord er det vigtigt,
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mere