Budgetoplæg

Transkript

1 Budgetoplæg Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning... 7 Vision og værdigrundlag... 9 Hovedpunkter i budgettet Budgetoversigt Likvid beholdning Generelle bemærkninger Befolkningsudvikling Nøgletalssammenligning FÆLLES POLITIKKER Borgerinddragelsespolitik Borgerbetjeningspolitik Personalepolitik Udbudspolitik UDVALG OG POLITIKOMRÅDER Byplanudvalget Faste ejendomme Miljø og Teknikudvalget Veje og grønne områder m.v Miljø

2 Kultur og Fritidsudvalget Kultur, Fritid og Idræt Børne og Skoleudvalget Den sammenhængende børne og ungepolitik Undervisning Tilbud til børn og unge med særlige behov Børn Social og Sundhedsudvalget Den tværgående sundheds og forebyggelsespolitik Den tværgående handicappolitik Sundhedsudgifter Ældre Tilbud til voksne med særlige behov Erhvervs, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelse Erhvervsudvikling mv Økonomiudvalget Administration Lån og renter mv Skat, tilskud og udligning BILAG Forslag til tekniske korrektioner Forslag til demografiregulering Pris og lønfremskrivning Renter og balanceforskydninger Mellemregning med forsyningsvirksomhed Investeringsoversigt

3 Du kan læse mere om Budget på kommunens hjemmeside På hjemmesiden er der blandt andet informationer om behandlingen af budgettet i kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget og fagudvalgene. Tidsplan for behandlingen af Budget april 2014 Økonomiudvalget behandler forslag til budgetoplæg 7. maj og 4. juni 2014 Fagudvalgene behandler budgetoplægget 20. august 2014 Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslaget 22. august 2014 Frist for bemærkninger til budgetforslaget for høringsberettigede 27. august 2014 Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgetforslaget Borgermøde om budgetforslaget 10. september 2014 Fagudvalgene behandler budgetforlaget 8. oktober 2014 Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetforslaget Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgetforslaget (budgetvedtagelse) Du kan også kontakte Økonomi på Rådhuset på telefonnummer eller oekonomi@rudersdal.dk. Sagsnr.: 14/675 3

4

5 Forord Der er udsigt til snævre rammer for kommunens økonomi i de kommende år. Budgetloven indebærer som udgangspunkt, at der skal være nulvækst i kommunernes serviceudgifter. Samtidig har Rudersdal Kommune et demografisk udgiftspres som følge af et stigende antal ældre borgere. Budgetoplægget tager udgangspunkt i Budget , som blandt andet er blevet opdateret med følgende: Tekniske korrektioner på i alt 2,7 mio. kr. i mindreudgift i Regulering som følge af befolkningsudviklingen på i alt 5,2 mio. kr. i merudgift i Besluttede tillægsbevillinger En ajourført investeringsoversigt KLs skatte og tilskudsmodel af 13. marts 2014 De seneste pris, løn og skatteskøn fra KL Skønnet for indkomstskatterne er lavere end tidligere forudsat. Sammen med en mindre kompensation for skattenedsættelsen i 2014 forringer det likviditeten med omkring 60 mio. kr. i budgetperioden. Derfor udgør kassebeholdningen kun 39 mio. kr. i 2018 og ligger dermed langt fra kommunalbestyrelsens målsætning om en kassebeholdning på 100 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden. Endvidere viser budgetoplægget, at servicerammen er overskredet med henholdsvis 20 og 6 mio. kr. i 2015 og Der er således behov for initiativer, der kan genoprette kassebeholdningen og reducere serviceudgifterne. Resultatet af økonomiaftalen mellem regeringen og KL forventes at foreligge medio juni. Indtil da er det blandt andet usikkert, om der sker en omfordeling af udgiftslofterne til fordel for kommunerne, og om der sker ændringer i skattegrundlag og bloktilskud i forhold til de nuværende forudsætninger i KLs model. tidspunkt, er der ikke indarbejdet korrigerende tiltag i budgetoplægget. Men forvaltningen vil udarbejde forslag til initiativer, der kan sikre likviditeten og overholdelse af servicerammen, med henblik på drøftelse på fagudvalgsmøderne i maj og juni. KL har opjusteret pris og lønskønnene i budgetperioden som følge af de indgåede overenskomster mv. I lyset af de mere optimistiske toner fra regeringen, har KL opjusteret skønnet over udskrivningsgrundlaget for indkomstskatterne i 2015 og Det bliver dog modvirket af nedjusteringer i de foregående år. Implementeringen af folkeskolereformen i Rudersdal Kommune er indregnet i budgetoplægget. Der er budgetteret med undervisningstillæg til lærerne samt investeringer i udvikling af læringsmiljøer og indretning af flere arbejdspladser til lærerne på skolerne. Hertil kommer de tidligere medregnede tilskud fra staten. De økonomiske virkninger af den såkaldte ældremilliard er ligeledes indarbejdet i form af de besluttede initiativer til løft af ældreområdet og den statslige finansiering i Der er indregnet effektiviseringer gennem udvikling og fornyelse for 35 mio. kr. i 2018 svarende til niveauet i Samlet indeholder budgetoplægget forslag om effektiviseringer gennem udvikling og fornyelse på 120 mio. kr. i budgetperioden. Disse effektiviseringer er imidlertid ikke tilstrækkelige til at fastholde kommunens solide økonomi. I modsætning til tidligere indeholder budgetoplægget ikke mål for politikområder og fælles politikker. Det skyldes, at der er igangsat en proces med øget politisk involvering i målformuleringen og fokus på langsigtede effektmål. Derfor vil målene først indgå i budgettet på et senere tidspunkt. Bjarne Pedersen/Finn Hansen I lyset af de usikkerhedsmomenter, der er forbundet med budgetlægningen på nuværende 5

6

7 Indledning Indledning Mål og rammestyring Budgetpublikationen afspejler mål og rammestyringen, som er den styringsform, Rudersdal Kommune anvender. Mål og rammestyringen indebærer, at kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede økonomiske rammer og mål for hvert politikområde. Lederne af det enkelte område og den enkelte institution får en økonomisk ramme ( en pose penge ), som de skal holde udgifterne indenfor. Lederne skal forvalte ressourcerne på en sådan måde, at de politiske mål for udviklingen på området bliver realiseret. Herudover har lederne af f.eks. skolen eller plejehjemmet selv ansvaret for udviklingen af institutionen og for hvordan pengene anvendes, herunder hvor store beløb der f.eks. bruges til løn, uddannelse og materialer. Der er tale om central styring og decentral ledelse. Politikerne fastlægger således visioner, mål, principper og rammer, mens den lokale leder sikrer, at ressourceanvendelsen tilpasses de lokale behov, så der opnås den bedst mulige udnyttelse af rammerne. Denne decentralisering giver den bedste service til borgerne, da beslutningsgangene bliver hurtigere og mere effektive, og medarbejdernes motivation bliver øget. Budgettet tydeliggør den sammenhæng, der er mellem de politiske beslutninger og budgettet. Hvis kommunalbestyrelsen eksempelvis fastsætter et mål om at øge serviceniveauet på et givet område, vil det normalt blive afspejlet i budgettet i form af en højere bevilling. Omvendt vil ændringer af økonomien typisk føre til ændring af målet, medmindre udgiftsbehovet er ændret, eller der er fundet en ny måde at løse opgaven på, så der anvendes færre ressourcer end hidtil. 7 Mål og rammestyringen betyder, at der ikke kun er fokus på, om de økonomiske rammer bliver overholdt. Der er også fokus på, hvad borgerne får for pengene. Det er således både de økonomiske rammer og de fastsatte mål, der skal opfyldes. I regnskabet for Rudersdal Kommune for 2015 vil det fremgå, hvordan det er gået med at realisere de mål, der er nævnt i Budget Fra politikker til virksomhedsplaner Kommunen anvender en række styringsredskaber for at sikre, at de politiske ønsker bliver gennemført. I Kommuneplanen og Planstrategien fastlægges de overordnede mål for kommunens udvikling i de kommende 12 år. Kommuneplan og politikker Budgettet Virksomhedsplaner På alle centrale områder har kommunalbestyrelsen vedtaget politikker, som indeholder visioner og langsigtede pejlemærker for udviklingen på området. Der udarbejdes hvert år virksomhedsplaner i alle områder og institutioner med selvstændig

8 Indledning budgetramme. I disse virksomhedsplaner omsættes de politiske mål til konkrete mål for arbejdet i området eller institutionen i det kommende år. I virksomhedsplanerne indgår også en evaluering af, hvorvidt målene i den foregående virksomhedsplan er blevet realiseret. For hvert politikområde vises desuden en række nøgletal, som belyser aktiviteten på området. Herudover indgår tabeller over politikområdets driftsbudget og investeringerne. Som bilag sidst i publikationen findes blandt andet forslag til tekniske korrektioner og demografiregulering samt en investeringsoversigt. På kommunens hjemmeside er der yderligere information om de forskellige politikområder, politikker og planer mv. ( Hjemmesiden indeholder også links til de enkelte institutioners hjemmeside. Læsevejledning Efter denne indledning beskrives visioner og værdier for Rudersdal Kommune. Visionerne og værdigrundlaget er hjørnesten for de politikker og mål, som budgettet indeholder. Herefter er der en række kapitler, som knytter sig til den talmæssige del af budgettet. Først er der en kortfattet, overordnet beskrivelse af hovedpunkterne i budgettet. Derefter præsenteres forudsætningerne for budget og nogle af de centrale elementer i budgettet: Budgetoversigten, udviklingen i kassebeholdningen og befolkningssammensætningen. Budget I tabellerne over driftsudgifterne og i figurerne over nettodriftsudgifterne er der omregnet til 2015priser for alle årene. I nøgletalstabellerne benyttes regnskabstal for nettodriftsudgifterne i årets priser. Derefter gennemgås kommunens fælles politikker og de politikområder, som budgettet er opdelt i. For hvert område er der en kort beskrivelse af indholdet og kommunalbestyrelsens politik. Som følge af det igangværende arbejde med fornyelse af målene indgår der ikke mål for politikområderne i Budgetoplæg I den videre budgetproces vil der blive indarbejdet en række effektmål. Dermed bidrager budgetpublikationen til at tydeliggøre kommunalbestyrelsens prioriteringer på det pågældende område, og der skabes en kobling mellem de politiske mål og de økonomiske bevillinger. Desuden udvides fokus fra en snæver økonomisk rammestyring til en bredere styring, der også drejer sig om indhold. 8

9 Vision og værdigrundlag Vision og værdigrundlag Vision Det er kommunalbestyrelsens vision, at Rudersdal Kommune skal være landets bedste bokommune. Værdigrundlag Det overordnede værdigrundlag for kommunen er: At de smukke omgivelser bevares i et godt og rent miljø. At der tilbydes gode og alsidige service og kulturtilbud. At borgerne sikres indflydelse via information, høringer, dialog og borgermøder. At borgerne sikres valgfrihed. At stabil økonomi sikres ved at skabe helhed og balance på kort og lang sigt. Den gældende Planstrategi 2011 indeholder kommunalbestyrelsens visioner, mål og strategi for kommunens udvikling. Strategien udmøntes i en række planer og handlinger, som skal føre til de ønskede resultater. Planstrategien beskriver værdier, visioner og strategier inden for tre hovedtemaer: Muligheder og udfordringer Sund og grøn kommune Bymidternes udvikling og omdannelse Kommuneplan 2013 er en samlende plan for kommunen, der som forudsætning bygger på Planstrategi Planen indeholder retningslinjer og rammer for den mere detaljerede planlægning og arealregulering. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den kommende Planstrategi 2015 skal have hovedoverskriften Den grønne kommune og indeholde tre temaer: Byer Udvikling og omdannelse Erhverv Arealer og struktur Grøn profil Klima og natur Derudover er kommunens service og kulturtilbud blandt andet beskrevet på kommunens hjemmeside og i diverse pjecer mv. Endvidere fremgår kommunalbestyrelsens politik på service og kulturområderne af denne publikation. 9

10

11 Hovedpunkter i budgettet Hovedpunkter i budgettet Det overordnede billede af Rudersdal Kommunes budget for er, at der på det foreliggende grundlag er nogle budgetmæssige udfordringer. Kassebeholdningen udgør kun 712 mio. kr. i og 38 mio. kr. i 2018, mens den beregnede serviceramme er overskredet i 2015 og Denne situation vil der selvsagt være behov for at rette op på, hvis de økonomiske forudsætninger for beregningerne ikke ændrer sig i en væsentligt gunstigere retning. Budgetforudsætninger Der er begyndende tegn på fremgang i dansk økonomi. Beskæftigelsen er steget lige som forbruger og erhvervstilliden, og der er bedring på boligmarkedet. Udviklingen understøttes af en gradvis forbedring af de internationale konjunkturer. På den baggrund har regeringen foretaget en lille opjustering af vækstskønnet for 2013, mens skønnet over beskæftigelsen er øget for både 2013 og Samlet er der udsigt til en svag økonomisk vækst på 0,4 procent i Væksten antages at stige til 1,6 procent i 2014 og 1,9 procent i Vurderingerne af den økonomiske udvikling er dog fortsat præget af en vis usikkerhed. Budgetoplægget tager udgangspunkt i KLs pris, løn og skatteskøn af 20. februar Forbedringen af de økonomiske konjunkturer afspejler sig også i KL s skøn. KL forventer en lønstigning på 2 procent i hvert af budgetårene, hvilket er en opjustering på 0,2 procentpoint i forhold til de skøn, som lå til grund for Budget Lønskønnet afspejler de indgåede overenskomster. Priser og lønninger antages under ét at stige med 2,1 procent i hvert af budgetårene. Det er en opjustering på 0,4 procentpoint. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at skatteprocenterne er uændrede i budgetperioden. Beregningerne af skatteprovenuet er baseret på KLs skatte og tilskudsmodel af 13. marts Der er nogle modsatrettede tendenser i skønnet over udskrivningsgrundlaget for indkomstskatterne. Opjusteringen af de samfundsøkonomiske vækstskøn trækker i retning af et højere udskrivningsgrundlag. Derimod trækker øgede fradrag mv. i retning af et lavere udskrivningsgrundlag i 2013 og 2014 (herunder forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i 2014, som blev besluttet i forbindelse med Finanslov 2014). Samlet er udskrivningsgrundlaget nedjusteret med henholdsvis 0,5 og 0,1 procentpoint i 2013 og 2014 og opjusteret med henholdsvis 0,5 og 0,2 procentpoint i 2015 og Den relativt høje vækst i udskrivningsgrundlaget i 2013 skal ses i sammenhæng med, at ekstraordinære fradrag mv. i 2012 falder bort fra Centrale forudsætninger Skatteprocent 22,9 22,8 22,7 22,7 22,5 22,5 22,5 22,5 22,5 Grundskyldspromille 21,44 21,44 21,44 22,93 22,93 22,93 22,93 22,93 22,93 Lønstigning (procent) 2,85 0,2 2,18 0,52 1,16 2,00 2,00 2,00 2,00 Pris og lønstigning (procent) 2,8 1,1 2,3 0,6 1,3 2,1 2,1 2,1 2,1 Vækst i udskrivningsgrundlag (pct.) 8,7 3,7 3,3 4,9 2,9 3,6 2,7 2,3 2,0 Reguleringsprocent (grundskyld) 7,0 7,0 4,3 7,0 6,3 6,6 5,7 5,3 5,0 Vækst i selskabsskatteprovenu (pct.) 8,7 27,6 8,5 5,3 10,5 20,4 4,5 2,4 0,8 Note: Løn og prisstigninger samt væksten i udskrivningsgrundlag, reguleringsprocent og selskabsskatteprovenu er KLskøn. 11

12 Hovedpunkter i budgettet På udgiftssiden er der en lille stigning i den beregnede serviceramme i 2015 som følge af indfasningen af folkeskolereformen. Herefter er det lagt til grund, at serviceudgifterne skal holdes i ro. Som led i budgetloven har Folketinget besluttet at fastsætte 4årige udgiftslofter for henholdsvis stat, regioner og kommuner. Der er pt. fastsat udgiftslofter for Ifølge aftalen om Vækstplan DK bliver væksten i det offentlige forbrug i udgangspunktet placeret under det statslige udgiftsloft. I forbindelse med fastlæggelsen af statens bloktilskud til kommunerne kan Folketingets Finansudvalg beslutte at foretage en omfordeling af de gældende udgiftslofter. Det kommunale udgiftsloft for 2015 bliver vedtaget i efteråret 2014 ifølge Finansministeriet. Skatteindtægter I 2015 ventes Rudersdal Kommune at få et samlet skatteprovenu på 4,2 mia. kr. I overslagsårene øges provenuet, således at de samlede skatteindtægter når op på 4,5 mia. kr. i Hovedparten af skatteindtægterne kommer fra indkomstskatterne, hvor der er forudsat et provenu på 3,3 mia. kr. i 2015, som stiger til 3,6 mia. kr. i Trods de lidt bedre økonomiske udsigter er der tale om en nedjustering af kommunens indtægter fra indkomstskatter i forhold til Budget Det skyldes primært, at indtægterne fra indkomstskatterne i 2012 viste sig at blive lavere end forudsat, hvorfor udgangspunktet for skatteberegningerne er blevet nedjusteret. Indtægterne fra grundskyld øges fra ca. 630 mio. kr. i 2015 til 740 mio. kr. i Der er ikke tale om større ændringer i provenuet i forhold til Budget Indtægterne fra selskabsskat ventes at udgøre 185 mio. kr. i 2015 og knap 100 mio. kr. i de tre følgende år. Der er i 2015 indregnet en ekstraordinær éngangsindtægt på ca. 100 mio. kr. (før udligningen på 50 procent). Indtægten i 2015 er stort set på niveau med provenuskønnet i Budget 2014, mens der er en opjustering i 2016 og 2017, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med lidt højere vækstskøn fra KL. En betragtelig del af ændringerne i skatteprovenuet bliver modvirket af udligningsordningerne, jf. nedenfor. Driftsudgifter Driftsudgifterne indeholder effektiviseringer gennem udvikling og fornyelse på 20 mio. kr. i 2015 og samlet 120 mio. kr. i hele budgetperioden. Effektiviseringerne medvirker til, at det beregnede udgiftsloft for kommunens serviceudgifter er overholdt i 2017 og De samlede driftsudgifter udgør ca. 3,0 mia. kr. i 2015 og forbliver praktisk talt på dette niveau i budgetoverslagsårene målt i fast pri Hovedposter i budgettet (mio. kr.) Skatteindtægter Driftsudgifter (netto) Anlægsudgifter Tilskud og udligning Kassebeholdning Ændring i skatteprovenu (pct.) 0,8 7,9 0,7 3,1 2,5 Ændring i driftsudgifter (pct.) 0,9 0,9 0,6 0,3 0,0 Note: Et minus angiver en indtægt. Drifts og anlægsudgifter er i 2015priser, mens øvrige poster er i årets priser. For 2013 er der tale om regnskabstal, mens er budgettal (for 2014 korrigeret budget). 12

13 Hovedpunkter i budgettet ser. De tre største poster på budgettet er ældreområdet, undervisning og det specialiserede voksenområde. Udgiftsfordeling på udvalgte områder Anlægsudgifter Rudersdal Kommunes anlægsbudget udgør ca. 224 mio. kr. i I hele budgetperioden investerer kommunen samlet for over 510 mio. kr. På børneområdet gennemføres der som led i Masterplanen renoveringer af børnehuse for 14 mio. kr. i budgetperioden. Endvidere investeres der i forbedring af legepladser og udeområder. For børn med særlige behov vil der i 2015 blive etableret et familiehus. Som følge af folkeskolereformen er der i 2015 afsat 8 mio. kr. til indretning af flere arbejdspladser til lærerne på skolerne og til udvikling af læringsmiljøer og mindre bygningsændringer. Der er også afsat 10 mio. kr. til PCBrenovering af Skovlyskolen. Desuden investerer kommunen i energibesparende projekter på skolerne. På ældreområdet forventes opførelsen af plejehjemmet Frydenholm at være afsluttet i Herudover investeres der blandt andet i velfærdsteknologi. Psykiatri og Handicapplanen giver anledning til betydelige investeringer i budgetperioden, hvor der blandt andet opføres nye boliger til borgere med sindslidelse på Dronninggårds Alle og nye boliger i Ebberød. Note: Figuren viser, hvor mange kr. pr. indbygger, der anvendes på nettodriftsudgifter på det pågældende område i Serviceudgifterne, der udgør omkring 80 procent af nettodriftsudgifterne, overstiger den beregnede ramme for 2015 og 2016, mens rammen er overholdt i 2017 og Som led i implementeringen af folkeskolereformen er der i samlet afsat 5 mio. kr. i undervisningstillæg til lærerne. Tillægget kompenserer for den øgede undervisningstid. Forældrebetalingen til SFO/SFK er forudsat uændret i budgetoplægget. På trafikområdet realiseres Handlingsplanen for cyklister og fodgængere, og der investeres desuden i andre trafikforanstaltninger som led i Trafik og Miljøhandlingsplanen og Trafikplanen for Birkerød by. Endvidere er der afsat budget til etablering af en supercykelsti til Allerød og forbedring af stiforbindelser. Hertil kommer investeringer i bedre parkering og tilgængelighed ved stationer og bycentre mv. På miljøområdet investeres der i bedre vandmiljø, rensning af olieforurenet grund og i læringsprojekter om vedvarende energi. Omdannelsen af Mariehøj Centret til kultur og fritidsformål forventes afsluttet i Desuden investeres der blandt andet i en række 13

14 Hovedpunkter i budgettet forbedringer af fritids og idrætsfaciliteterne i kommunen. Endvidere gennemføres en række energiforbedringer af kommunens ejendomme. Tilskud og udligning Tilskuds og udligningsbeløbene er beregnet ud fra KL's skatte og tilskudsmodel af 13. marts I lighed med andre kommuner modtager Rudersdal et tilskud fra staten (bloktilskud). Gennem bloktilskuddet kompenseres kommunerne blandt andet for de udgifter, som de bliver påført af ny lovgivning, samt stigende priser og lønninger mv. Endvidere udmøntes den årlige aftale mellem regeringen og KL via bloktilskuddet. Bloktilskuddet til Rudersdal Kommune er på 75 mio. kr. i 2015, hvoraf 39 mio. kr. er betinget af, at kommunerne overholder de aftalte rammer. Der er tale om en betydelig nedjustering af bloktilskuddet i forhold til Budget 2014, og sammenlignet med tidligere år ligger bloktilskuddet på et ret lavt niveau i Nedjusteringen skyldes primært, at KL har nedjusteret skønnet for kommunernes udgifter på overførselsområdet som følge af virkningen af kontanthjælpsreformen mv. Rudersdal Kommune betaler et betydeligt tilskud til andre kommuner via udligningsordningerne, primært på grund af kommunens relativt høje beskatningsgrundlag. I 2015 betaler kommunen således over 1,2 mia. kr. i udligning til andre kommuner. Hertil kommer, at over 50 mia. kr. af bloktilskudspuljen til kommunerne bliver brugt til finansiering af udligningsordningerne. Med udgangspunkt i skatte og tilskudsmodellen og KL's forudsætninger om vækst i skattegrundlag mv. vil Rudersdal Kommune have nettoudgifter til tilskud og udligning på næsten 1,1 mia. kr. i 2015, og nettoudgifterne stiger til knap 1,2 mia. kr. i Kassebeholdning Med de anvendte forudsætninger udgør kommunens kassebeholdning 39 mio. kr. ved udgangen af Derfor vil direktionen foreslå initiativer, der kan styrke kassebeholdningen, så kommunalbestyrelsens målsætning om en kassebeholdningen på 100 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden bliver opfyldt. I de Generelle bemærkninger nedenfor er forudsætningerne for budgettet nærmere omtalt. I kapitlet Skat, tilskud og udligning er der redegjort for forudsætningerne på disse områder. 14

15 Budgetoversigt Budgetoversigt Regnskab 2013 Korrigeret budget 2014 Budget (1.000 kr.) (2015priser) (2015priser) Budgetrammer Drift Byplanudvalget Miljø og Teknikudvalget Kultur og Fritidsudvalget Børne og Skoleudvalget Social og Sundhedsudvalget Erhvervs Vækst og Beskæftigelsesudv Økonomiudvalget Budgetrammer, Anlæg Pris og lønstigninger I alt Udgifter Indtægter Drift og anlæg (løbende priser *) *) Regnskab 2013 og korrigeret budget 2014 er i 2015priser Budgetoverslagsår Renter, Netto Balanceforskydninger, netto Afdrag på lån Låneoptagelse Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud udlændinge Bidrag til regionerne Særlige tilskud Skatter Indkomstskat (22,5 procent) Selskabsskat Anden skat på visse indkomster Grundskyld (22,93 promille) Dækningsafgift Renter og finansiering løbende priser Forbrug/forøgelse () af kassebeholdning Likvid beholdning ultimo årene

16 Budgetoversigt Status for servicerammen Serviceramme Budget Budgetoverslagsår Servicerammmeudgifter Beregnet serviceramme (2,1 % stigning fra 2014 til 2015) Rummelighed i servicerammen

17 Likvid beholdning Likvid beholdning 17

18

19 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger Indledning Kommunalbestyrelsen har to overordnede målsætninger, som har udgjort sigtepunkter for udarbejdelsen af budgetoplægget: De rammer for serviceudgifter og anlægsudgifter, som er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, skal overholdes af Rudersdal Kommune. Kommunens likvide beholdning ultimo budgetperioden skal udgøre mindst 100 mio. kr. Budgetoplægget lever kun i begrænset omfang op til disse målsætninger: Den beregnede serviceramme er overskredet i 2015 og 2016, men overholdt i 2017 og Anlægsrammen kendes endnu ikke. Den likvide beholdning udgør 38,6 mio. kr. med udgangen af budgetperioden. Budgetoplægget baserer sig som udgangspunkt på budgetoverslagsårene i Budget 2014, inkl. tillægsbevillinger ydet til og med marts måned Hertil kommer følgende korrektioner: Tekniske korrektioner Der er foretaget tekniske korrektioner på konti, hvor der f.eks. på baggrund af tidligere års forbrug har vist sig behov for justering af budgettet. Fælles for alle forslag til tekniske korrektioner er, at de kun gennemføres på områder, hvor udgifterne ikke eller kun vanskeligt kan påvirkes administrativt. Forslag til tekniske korrektioner indebærer en budgetforværring på netto 3,8 mio. kr. i 2015 og en forbedring på henholdsvis 0,8 mio. kr. i 2016, på 2,7 mio. kr. i 2017, og på 3,0 mio. kr. i 2018, jf. bilaget Forslag til tekniske korrektioner. Selvom de tekniske korrektioner samlet set indebærer en budgetforbedring, resulterer de alligevel i en belastning af kommunens serviceudgifter, idet budgetforbedringerne relaterer sig til områder udenfor servicerammen (primært pensioner og drift af ældreboliger). Merudgifterne på servicerammen som følge af tekniske korrektioner udgør 11,2 mio. kr. i 2015 faldende til 9,7 mio. kr. i 2016, til 9,4 mio. kr. i 2017 og til 9,1 mio. kr. i 2018, og knytter sig primært til pleje af handicappede, reducerede takstindtægter for tilbud på det specialiserede socialområde samt på ITområdet. Demografisk regulering Formålet med den demografiske regulering er at sikre uændret serviceniveau pr. bruger inden for relevante områder, hvor antallet af brugere (og dermed den forventede efterspørgsel) ændrer sig med den forventede udvikling i befolkningstallet. Forslag til demografiske reguleringer omfatter alene områder, hvor der er en klar og entydig sammenhæng mellem udviklingen i befolkningstallet og udviklingen i udgiftsbehov. Demografireguleringen baserer sig på den befolkningsprognose for perioden 2014 til 2026, som Økonomiudvalget har godkendt som planlægningsgrundlag i marts måned Ifølge prognosen forventes i budgetperioden flere ældre og flere børn end tidligere forudsat. Samlet set indebærer demografireguleringen en forøgelse af budgetterne med 4,2 mio. kr. i 2015, en forøgelse på 1,4 mio. kr. i 2016, en reduktion på 1,1 mio. kr. i 2017 samt en forøgelse på 0,7 mio. kr. i 2018, jf. bilaget Forslag til demografiregulering. 19

20 Generelle bemærkninger Pris og lønregulering Bevillingerne i budgetoplægget er som udgangspunkt fremskrevet med de af KL anbefalede reguleringsprocenter for de enkelte udgiftsarter, jf. bilaget Pris og lønfremskrivning. Energibudgetterne er reguleret på grundlag af oplysninger om prisudviklingen fra kommunens leverandører af el, fjernvarme og naturgas. Folkeskolereformen Med aftalen om reform af folkeskolen er der lagt op til en af de største ændringer af folkeskolen nogensinde. Undervisningstimetallet udvides markant, der indføres undervisningsunderstøttende aktiviteter og skoledagen forlænges for alle elever. Til at understøtte reformen er der i kommuneaftalen mellem regeringen og kommunerne afsat en permanent forhøjelse af bloktilskuddet til kommunerne. Rudersdal Kommunes andel af bloktilskudsforhøjelsen udgør 3,8 mio. kr. fra og med Derudover er der afsat et ekstraordinært bloktilskud til implementering af reformen. Kommunens andel af dette ekstraordinære tilskud udgør 1,2 mio. kr. årligt i 2014 og Som led i implementeringen af reformen skal lærerne i Rudersdal Kommune undervise 2 timer mere om ugen. Det er centralt aftalt, at den øgede undervisningstid over 750 timer årligt udløser et undervisningstillæg til lærerne. På den anden side ophører ordningen med nedsat undervisningstid for lærere over 60 år. Virkningen heraf vil først komme med nogen forsinkelse, da de lærere, som i dag er over 58 år, har krav på ordningen. Der afsættes derfor 2,0 mio. kr. i 2015, 1,5 mio. kr. i 2016, 1,0 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. i 2018 til finansiering af undervisningstillæg m.v., som er indarbejdet i Budgetoplæg Reformen afføder endvidere behov for indretning af nye læringsmiljøer og flere arbejdspladser til lærerne på skolerne. Til finansiering heraf afsættes en pulje på 8,0 mio. kr. i I budgetoplægget er der ikke afsat midler til finansiering af en eventuel nedsættelse af forældrebetalingen til SFO/SFK, idet kommunalbestyrelsen på sit møde 26. februar 2014 har besluttet, at taksterne for 2015 drøftes i forbindelse med behandling af Budget En nedsættelse af forældrebetalingen til SFO/SFK vil indebære en belastning af kommunens likviditet og servicerammen. Serviceramme Den overordnede ramme for kommunernes serviceudgifter i 2015 vil blive fastlagt i forbindelse med forhandlingerne i juni måned mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for I forlængelse heraf udarbejder KL en vejledende fordeling af servicerammen på kommuneniveau. Til brug for Budgetoplæg 2015 har forvaltningen lavet en foreløbig beregning af servicerammen. Beregningen baserer sig på, at rammen for 2015 vil blive fastsat som rammen for 2014 fremskrevet til 2015priser. Som det fremgår af oversigten nedenfor, overskrider kommunen den beregnede serviceramme betydeligt i 2015, og i mindre grad i 2016, mens rammen er overholdt i den resterende del af budgetperioden. Overskridelsen af servicerammen kan tilskrives virkninger af de tekniske korrektioner, demografireguleringen, samt virkningen af folkeskolereformen. Anlægsudgifter Anlægsramme En eventuel overordnet ramme for kommunernes anlægsudgifter i 2015 vil blive fastlagt i forbindelse med forhandlingerne i juni måned mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for Regeringen har tidligere meldt ud, at man forventer, at de kommunale Servicerammen Mio.kr. (2015PL) Beregnet serviceramme 2.454, , , ,2 Budgetteret serviceudgift 2.474, , , ,9 Rummelighed i servicerammen 20,1 5,8 1,8 3,3 20

21 Generelle bemærkninger Anlægsudgifter Mio.kr. (2015PL) Samlede anlægsudgifter, jf. investeringsoversigt 224,1 118,5 114,0 55,2 Beregnet anlægsramme 186,7 186,7 186,7 186,7 Bruttoanlægsudgifter omfattet af anlægsrammen 109,8 108,1 55,2 26,6 anlægsudgifter vil skulle være lavere i 2015 end i Der udmeldes ikke individuelle anlægsrammer for den enkelte kommune. Til brug for Budgetoplæg 2015 har forvaltningen lavet en foreløbig beregning af anlægsrammen. Beregningen baserer sig på, at rammen for 2015 vil blive fastsat som aftaleniveauet for 2014 fratrukket 1 mia. kr. på landsplan og fremskrevet til 2015priser. Som det fremgår af ovenstående oversigt må det forventes, at Rudersdal Kommune som udgangspunkt ikke får problemer med at yde sit bidrag til overholdelse af en eventuel anlægsramme, da kommunens anlægsudgifter i de kommende år forudsættes at ligge på et noget lavere niveau end i de seneste år. Blandt de største udgiftsposter på anlægsbudgettet i årene kan nævnes opførelsen af plejeboligerne på Frydenholm, opførelsen af nye plejeboliger for voksne handicappede i Ebberød, samt udmøntning af idrætspujlen m.v. Gæld I budgetoplægget er det forudsat, at kommunen lånefinansierer anlægsudgifter vedrørende plejeboliger. Herudover lånefinansieres den nettoudgift, kommunen har i forbindelse med, at der ydes lån til borgere til betaling af ejendomsskat. Endelig forudsættes udgifter til energibesparende foranstaltninger (ekskl. udskiftning af vejbelysning) også lånefinansieret. Kommunen udnytter dermed lånebekendtgørelsens muligheder fuldt ud. 21 Kommunens langfristede gæld stiger med netto 169 mio. kr. i budgetperioden. Det skyldes, at der i budgetperioden optages store lån til finansiering af det omfattende byggeri af plejeboliger. Ved udgangen af 2018 forventes kommunens gæld at udgøre 878 mio. kr. Heraf vil 650 mio. kr. vedrøre finansieringen af plejeboliger. Størstedelen af kommunens gæld er modsvaret af tilsvarende tilgodehavender overfor borgerne: Skatter Lån ydet til pensionister til betaling af ejendomsskatter. Disse lån tilbagebetales til kommunen, når borgeren fraflytter sin bolig Lån optaget i forbindelse med opførelse af plejeboliger. Lånene tilbagebetales løbende til kommunen over beboernes husleje Indkomstskat Til grund for budgetoplægget ligger en uændret udskrivningsprocent på 22,5. Skønnet over kommunens udskrivningsgrundlag for indkomstskat for perioden 2015 til 2018 fremkommer på baggrund af de indtil nu slutlignede indkomster for 2012 korrigeret for ny lovgivning og fremskrevet med den af KL skønnede landsgennemsnitlige vækstprocent for perioden 2012 til Skønnet er udarbejdet i KL s skatte og tilskudsmodel. Skatteindtægterne er lavere end de skøn, der lå til grund for Budget Hertil kommer, at den kompensation, som kommunen modtager for at nedsætte skatteprocenten

22 Generelle bemærkninger Skatteprovenu Mio. kr. (årets priser) Personskat mv , , , ,5 Grundskyld mv. 684,2 720,3 755,8 791,0 Selskabsskat 185,1 97,2 88,6 98,7 I alt 4.212, , , ,2 i 2014, er lavere end tidligere forudsat. Samlet indebærer det en forringelse af kassebeholdningen på ca. 60 mio. kr. i budgetperioden. Grundskyld Grundskyldspromillen er forudsat uændret til 22,93. Provenuet er beregnet på grundlag af de afgiftspligtige grundværdier den 1. oktober Folketinget har i december 2013 vedtaget en ændring af Vurderingsloven, som indebærer, at SKAT ikke foretager nye vurderinger i 2013 og 2014, men at vurderingerne fra 2011 og 2012 videreføres. For ejerboliger videreføres 2011vurderingen som 2013vurdering. I 2013 sættes ejendomsvurderingen dog ned med 2,5 procent i forhold til 2011vurderingen for at sikre grundejerne mod overbetaling. Nedslaget indebærer, at boligejerne i 2015 og 2016 skal betale grundskyld af en lavere ejendomsvurdering end ellers. Det har dog kun betydning for de ca. 10 procent af boligejerne på landsplan, hvor grundskatteloftet ikke er lavere end SKAT s ejendomsvurdering. De 90 procent af grundejerne, som betaler grundskyld af grundskatteloftsværdien, vil fortsat opleve, at grundskylden stiger med reguleringsprocenten på op til 7 procent årligt, når kommunens grundskyldspromille er uændret. Set i forhold til de forudsætninger, der lå til grund ved udarbejdelsen af Budget 2014, forventer KL en lidt højere reguleringsprocent for de afgiftspligtige grundværdier, hvilket resulterer i et højere provenu fra grundskyld. Dækningsafgiftspromillerne er ligesom grundskyldspromillen forudsat uændret. For andre ejendomme end ejerboliger videreføres 2012vurderingen uændret til 2014 (det vil sige uden nedslag). Selskabsskat Selskabsskatten, der forventes modtaget i 2015, er Rudersdals Kommunes andel af skat af aktieselskaber og fonde mv. vedrørende indkomståret Det forventede provenu fra selskabsskat er baseret på allerede kendte opgørelser for indkomståret 2012, herunder opgørelser af, hvor meget Rudersdal Kommune skal viderefordele til kommuner, der er hjemsted for filialer til selskaber, som har hovedsæde i Rudersdal Kommune. Omvendt modtager Rudersdal Kommune selskabsskat fra den kommune, hvor selskabet har hovedsæde, når filialen er beliggende i Rudersdal Kommune. Størrelsen af dette beløb kendes endnu ikke, men forudsættes i budgetoplægget at udgøre ca. 3 mio. kr. årligt. Skønnet for overslagsårene er baseret på KL s landsgennemsnitlige forventninger til udviklingen i selskabsskatten. Det ekstraordinært høje provenu i 2015 skyldes efterregulering i en sag om Shells betaling Tilskud og udligning Mio. kr. (årets priser) Tilskud og udligning 1.172, , , ,4 Statstilskud til kommuner 75,1 104,4 99,6 103,5 Udligning af selskabsskat 63,7 18,4 18,8 18,7 Kommunale bidrag til regionerne 7,0 7,2 7,4 7,6 Særlige tilskud 89,2 89,5 87,1 84,7 Tilskud og udligning 1.078, , , ,5 22

23 Generelle bemærkninger af kulbrinteskat. Som led i regeringens Vækstplan fra 2013 nedsættes selskabsskatteprocenten i de kommende år fra 25 procent til 22 procent i Nedsættelsen af selskabsskatten får først virkning på det kommunale provenu fra Udligning og tilskud Budgettering af tilskud og udligning sker ved hjælp af KL's skatte og tilskudsmodel og baserer sig blandt andet på de forventede skatteindtægter, befolkningsprognosen, samt KL s seneste skøn over udviklingen i kommunernes samlede skattegrundlag m.v. Rudersdal Kommune er nettobidragyder til den kommunale udligningsordning. Årsagen hertil er blandt andet, at kommunens beregnede skatteindtægter væsentligt overstiger kommunens beregnede udgiftsbehov. Som det fremgår af tabellen over tilskud og udligning, forventes kommunens nettoudgifter til udligningsordninger mv. at blive ca. 1,1 mia. kr. i Samlet set knytter der sig på nuværende tidspunkt en høj grad af usikkerhed til skønnene over tilskud og udligning. Likviditeten Likviditeten primo 2015 er beregnet som likviditeten ultimo 2013 tillagt effekten af Budget 2014, inkl. tillægsbevillinger til og med marts Som det fremgår af nedenstående tabel, er likviditeten lav i hele budgetperioden. Budgetoplægget lever med en kassebeholdning på 38,6 mio. kr. ultimo 2018 ikke op til kommunalbestyrelsens målsætning om, at kommunens likvide beholdning skal udgøre mindst 100 mio. kr. ved budgetperiodens udløb. Der er derfor behov for at iværksætte tiltag, som forbedrer likviditeten. Konklusion Den overordnede budgetmæssige situation kan sammenfattes således: Den beregnede serviceramme er overskredet i 2015 og 2016, men overholdt i resten af budgetperioden. Anlægsudgifterne er fortsat på et højt niveau i 2014 og 2015, men på et mere moderat niveau i Den beregnede anlægsramme er overholdt i budgetperioden. Målsætningen om en likvid beholdning på 100 mio. kr. med udgangen af budgetperioden er ikke indfriet. Kommunens gæld vokser med ca. 169 mio. kr. i budgetperioden, hvilket især kan tilskrives lån optaget til finansiering af opførelse af plejeboliger. Kommunens tilgodehavender vokser også kraftigt i perioden, og der er fortsat en fornuftig balance mellem gæld og tilgodehavender. Likvid beholdning Mio. kr. (årets priser) Likvid beholdning ultimo 42,2 12,2 7,6 6,6 38,6 23

24

25 Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling Den 1. januar 2014 var der indbyggere i Rudersdal Kommune. Det er en stigning på over 200 indbyggere i forhold til Siden kommunens dannelse i 2007 er indbyggertallet øget med over personer. Det faktiske indbyggertal i 2014 blev 0,6 procent højere end forventet i befolkningsprognosen fra Antallet af børn i skolealderen og antallet af ældre borgere svarede stort set til prognosen, mens antallet af småbørn (05 årige) og antal 1642 årige var noget højere end ventet. andet af, om der bliver opført det forudsatte antal boliger. Afmatningen i samfundsøkonomien betyder, at omfanget af nyt byggeri og indflytningen i de nye boliger er forbundet med betydelig usikkerhed. Usikkerheden i forbindelse med boligbyggeriet er størst i slutningen af prognoseperioden, hvor kendskabet til muligt nybyggeri er begrænset. Antal fødte og antal døde I lighed med resten af landet var der et lavt fødselstal i Rudersdal Kommune oplevede således det laveste antal fødte siden Når antallet af småbørn blev højere end ventet, trods det lave fødselstal, skyldes det stigningen i nettotilflytningen af børnefamilier til Rudersdal Kommune i I den ny befolkningsprognose for ventes indbyggertallet at stige svagt til ca indbyggere i Stigning i indbyggertallet skyldes ikke mindst det omfattende byggeri af nye boliger på Henriksholm. Rudersdal Kommune har et betydeligt fødselsunderskud, da der hvert år er væsentligt flere døde end nyfødte. Derfor vil indbyggertallet kun stige, hvis der er en nettotilflytning til kommunen, som mere end opvejer fødselsunderskuddet. Udviklingen i indbyggertallet afhænger blandt Indbyggertallet er højere i den ny befolkningsprognose sammenlignet med prognosen fra Der er flere indbyggere i alle aldersgrupper, men særligt flere børn og unge samt 80+ årige i forhold til den forrige prognose. Befolkningsudviklingen påvirker både kommunens indtægter og udgifter. Et højere antal indbyggere i den erhvervsaktive alder vil alt andet lige betyde, at kommunens skatteindtægter bliver større end tidligere forudsat. Endvidere bliver udgifterne til børnepasning, undervisning og ældreomsorg større, når an Antal indbyggere i Rudersdal Kommune i udvalgte aldersgrupper år år år år år år år I alt

26 Befolkningsudvikling tallet af børn og ældre opjusteres. På en række områder reguleres budgettet i forhold til befolkningsudviklingen. Det gælder f.eks. for dagtilbud, folkeskoler, SFO og hjemmeplejen. Endvidere er tilskuds og udligningsbeløbene afhængige af indbyggertallet og alderssammensætningen. Antal nettotilflyttede Tendensen med et stigende antal ældre borgere og et faldende antal 615årige har været tydelig i de senere års prognoser. Denne udvikling betyder, at alderssammensætningen forskydes i retning af en større andel af ældre i de kommende år. Dermed vil der alt andet lige ske en tilsvarende forskydning i budgettet. Indbyggernes alderssammensætning Set over hele prognoseperioden er der en betydelig stigning i antallet af 80+ årige, og en noget svagere stigning i antallet af 6079årige og 1625årige, mens antallet af indbyggere i de øvrige aldersgrupper falder. For de 615årige børn er der et jævnt fald over hele prognoseperioden. Antallet af 05 årige falder også på kort sigt men stiger derefter, så antallet af småbørn i slutningen af prognoseperioden stort set er på niveau med Det skal understreges, at befolkningsprognosen er forbundet med betydelig usikkerhed, og usikkerheden stiger med prognoseårene. Denne usikkerhed er større end tidligere, da der i de senere år har været relativt store udsving i befolkningsbevægelserne (især i fødselstallet og nettotilflytningen til kommunen), hvilket formentlig har sammenhæng med den økonomiske krise. Udvikling i indbyggertal (indeks 2014 = 100) år 615 år 1625 år 2642 år 4359 år 6079 år 80+ år

27 Nøgletalssammenligning Nøgletalssammenligning [Udarbejdes til Budgetforslag 2015] 27

28

29 Borgerinddragelsespolitik Borgerinddragelsespolitik Politikkens indhold Borgerne i Rudersdal Kommune sikres indflydelse gennem informationer, høringer, dialog og borgermøder. Der findes en lang række fora og processer i kommunen, hvori der sker borgerinddragelse. Nogle er formelle, mens andre er mere uformelle. Kommunalbestyrelsens politik God borgerinddragelse er en del af borgerinddragelsespolitikken i Rudersdal Kommune. Borgerinddragelsen medvirker til at kvalificere kommunens beslutninger. Derfor ønsker kommunalbestyrelsen et bredt samarbejde med borgere, brugere, foreninger og arbejdspladser. Kommunalbestyrelsen har vedtaget fire overordnede principper for, hvordan borgerinddragelsen skal foregå i Rudersdal Kommune: Borgerinddragelse overvejes i startfasen af et projekt Borgerinddragelse bør medtænkes allerede ved et projekts begyndelse. I projekter med bredere eller konkret interesse for borgerne, har borgerne som minimum ret til at blive hørt. Borgerne har reel mulighed for at deltage, og spillerummet for indflydelse er klart Der tilstræbes repræsentativitet, og processerne planlægges, så der tages højde for målgruppens formåen og dens forventede samt formulerede interesse. Debatmateriale skal være klart, forståeligt og tilgængeligt. Det skal stå klart, om der er tale om en orientering, høring eller om der forventes konkrete forslag til indhold mv. Det private engagement, organisationerne, foreningslivet og lokalområderne er vigtige Rudersdal Kommune værdsætter, at borgerne, brugerne af kommunale ydelser, organisationer mv. selv tager initiativ til at forbedre deres område og/eller situation. Det velfungerende samarbejde med råd, foreninger og organisationer skal bruges og udvikles, f.eks. ved etablering af digitale løsninger, jf. nedenstående oversigt. Rudersdal Kommune har det endelige ansvar Det er altid kommunalbestyrelsen, der har det endelige ansvar for at vurdere borgernes synspunkter og forslag samt kompetencen til at træffe beslutninger. FAKTA Eksempler på brugerbestyrelser, brugerråd mv. i Rudersdal Kommune: Forældreråd Forældrebestyrelser Institutionsråd Forældrebrugergruppe i forhold til Børne Ruden Forældreinddragelse i forhold til inklusionsindsatsen på dagtilbudsområdet Skolebestyrelser Skoleforum Bruger og pårørenderåd ved dag og botilbud på Psykiatri og Handicapområdet Handicaprådet Beboer og pårørenderåd ved plejecentre Centerråd ved aktivitetscentre for Ældre Ældrerådet Folkeoplysningsudvalg Brugerråd ved kommunens idrætsanlæg Brugerråd ved kulturcentrene Musikskoleråd Bestyrelsen for Ung i Rudersdal Brugerråd ved ungecentrene i Ung i Rudersdal 29

30 Borgerinddragelsespolitik Nøgletal Antal borgere, der deltager i: 2013 Forældrebestyrelser i daginst. (5) ca. 40 og dagplejen (1) Selvejende institutionsbestyrelser ca. 60 (11) Institutionsråd (17 formænd for 17 bestyrelserne ovenfor) Forældreråd under de kommunale ca. 140 forældrebestyrelser (35) Forældrebestyrelser i den selvejende ca. 25 institution Ruderen Skolebestyrelser 107 Klasseråd Forældreråd i SFO 14 Bruger og pårørenderåd ved 32 dag og botilbud på Psykiatri og Handicapområdet Handicaprådet 4 Centerråd ved aktivitetscentre for 24 Ældre Folkeoplysningsudvalg 12 Ældrerådet 7 Brugerråd ved kommunens 114 idrætsanlæg Brugerråd ved kulturcentrene 30 Musikskoleråd 7 Bestyrelsen for Ung i Rudersdal 8 Brugerråd ved ungecentre 4 Note: Der er tale om et omtrentligt antal (ekskl. kommunalbestyrelsesmedlemmer og medarbejderrepræsentanter). 1) Ekskl. 46 medlemmer uden stemmeret. 30

31 Borgerbetjeningspolitik Borgerbetjeningspolitik Politikkens indhold Borgerbetjening er den kontakt, der er mellem borgeren og Rudersdal Kommune. Kommunalbestyrelsens politik Rudersdal Kommune sætter borgeren i centrum og yder en professionel service, der lever op til borgerens berettigede forventninger. I betjeningen har Rudersdal Kommune fokus på borgerens behov og medvirker aktivt til at få løst de opgaver, borgeren kommer med. Rudersdal Kommune ønsker endvidere en høj tilgængelighed til kommunen. Det skal være let, hurtigt og enkelt for borgerne at komme i kontakt med kommunen. Dette sker i høj grad ved brug af digitale løsninger. Kommunen anbefaler borgere i Rudersdal Kommune at tilmelde sig Min Rude og derudover at tilmelde sig Digital Post fra det offentlige. Det kan ske direkte fra Min Rude, og er et krav fra 1. november 2014 for alle over 15 år med eget cpr. nummer. FAKTA Min Rude, som er en digital service til alle borgere i Rudersdal, åbnede i Min Rude er en personificeret hjemmeside, hvor borgerne logger sig på med deres NemID. Primo 2014 har Min Rude ca brugere. I 2010 introducerede kommunen Mobilruden, som er en personaliseret tilgang til et udvalg af de samme data som i Min Rude. I 2014 har kommunen udviklet Min Rude app med f.eks. Oplev Rudersdal og Giv et praj. Det skal medvirke til at sikre, at brugerne har en nem og samlet adgang til de informationer og den kommunikation, de har behov for i hverdagen. I Min Rude samler kommunen en række digitale løsninger, der er relevante for borgeren, f.eks. SkoleIntra, bibliotekslån (herunder barnets lån på skolebiblioteket), hospitalsbehandlinger, NemPost, pensionsinfo, byggesager og BBRoplysninger. Herudover kan både nyt pas og kørekort bestilles og betales via Min Rude. Endvidere indeholder Min Rude en familiekalender, der nemt kan overføres til f.eks. en Outlookkalender. Min Rude samler også Digital Post og skat.dk for at gøre tilgangen hertil enklere for borgerne. I BørneRuden kan forældre følge med i deres børns hverdag i daginstitutionen og kommunikere sikkert med personalet om ferie, sygdom, afhentning mm. Primo 2013 åbnede ErhvervsRuden, hvor virksomheder kan have en sikker dialog med kommunen. Kommunen er ved at udvikle et nyt rudersdal.dk, der i høj grad tager afsæt i borgernes/brugernes behov, og borgere og brugere er involveret i udviklingen af det nye rudersdal.dk. 31 Kommunen arbejder løbende på at videreudvikle WebGIS 1), som borgerne har adgang til via kommunes hjemmeside. Med WebGIS kan borgerne gå på opdagelse i kommunens

32 Borgerbetjeningspolitik kort og geodata. Borgerne har adgang til flyfotos, matrikelkort og tekniske kort over kommunen og kan f.eks. få vist, hvor den nærmeste daginstitution ligger, hvilken lokalplan et område er underlagt, hvilke afsluttede byggesager, der er på en given adresse, og hvad der findes af temaruter i kommunen. Løsningen bliver løbende udvidet med nye data og kort og vil i stigende grad blive integreret med andre systemer, f.eks. Min Rude og kommunens journaliseringssystem. 1) Geografisk Informations System, WebGIS, er geografiske data vist på internettet, f.eks. kort. Nøgletal Antal henvendelser i Borgerservice: personligt fremmøde 1) telefon Selvbetjeningsgrad (procent) 2) : daginstitution sundhedskort EUsygesikringskort flytning Antal ekspederede 1) : pas og kørekort 3) skat og opkrævning 4) sygesikringskort og folkeregister pension og boligstøtte pladsanvisning, barsel, børneydelser og bidrag hjælpemidler og refusion af sygesikring pladsanvisning kontanthjælp og sygedagpenge 5) Antal vielser Antal prøvelser i forbindelse med vielser 6) Antal sidevisninger af hjemmeside 7) Hjemmesidens: oppetid, procent svartid, sekunder ,89 0, ,37 3, ,54 0,61 1) Et nyt nummersystem i 2013 og ændret registreringspraksis betyder, at tallene for 2013 ikke er direkte sammenlignelige med tidligere år. Endvidere falder antallet af ekspeditioner som følge af, at Udbetaling Danmark har overtaget opgaverne vedrørende familieydelser, barselsdagpenge, folkepension og boligstøtte. Derudover anvender borgerne i stigende grad kommunens digital selvbetjeningsløsninger. 2) Angiver andelen af ansøgninger og anmeldelser, der foretages digitalt på de områder, hvor der pr. 1. januar 2013 var indført lovkrav om obligatorisk digital selvbetjening. Tallet for daginstitutioner er påvirket af indkøring af NemPlads i 2013 (forventningerne til 2014 er en højere andel af selvbetjeningsgrad). 3) Skønsmæssigt vedrører ca. 60 procent pas. 4) Et stigende antal opgaver overgår til Skattecentret i Nærum. 5) Kontanthjælp og sygedagpenge blev en del af Borgerservice pr. 1. april, hvor Ydelsesområdet overgik fra Beskæftigelsesområdet til Borgerservice. 6) Inkl. prøvelser, hvor vielsen er foretaget af anden myndighed. 7) En stor del af stigningen i 2011 skyldes VM i landevejscykling ,95 0,29

33 Personalepolitik Personalepolitik Politikkens indhold Politikområdet omfatter kommunens rolle som arbejdsgiver, dvs. i forhold til ansættelse og behandling af alle medarbejdere i overensstemmelse med kommunens værdigrundlag. Kommunalbestyrelsens politik Rudersdal Kommune ønsker, at kommunens service skal være af høj kvalitet. Dette forudsætter, at kommunen har kompetente og ansvarlige medarbejdere, der sætter deres kompetencer i spil og tænker i helhedsløsninger. Rudersdal Kommune er i gang med at udvikle en fuldt udbygget personalepolitik. Personalepolitikken bygger videre på de fire kendetegn, som blev besluttet i Den overordnede personalepolitik ser således ud: Rudersdal Kommune er en moderne arbejdsplads i stadig udvikling. Medarbejderne er kommunens vigtigste aktiv i løsningen af opgaverne. Rudersdal Kommune tilbyder arbejds og udviklingsbetingelser, der sætter medarbejderne i stand til at indfri de krav og forventninger, der stilles på den enkelte arbejdsplads. Forventninger, der har deres udspring i kommunens målsætninger og værdier. Rudersdal Kommune er således kendetegnet ved: Vi er en attraktiv arbejdsplads Med et godt arbejdsmiljø fysisk og psykisk Med indflydelse og ansvar Vi værdsætter og anerkender hinanden Vi prioriterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv med kompetente og engagerede medarbejdere Vi uddanner os Vi lægger vægt på fagligt kompetente løsninger Vi lærer af hinanden og udvikler os sammen Vi sætter vore kompetencer i spil der arbejder effektivt med kvalitet i arbejdet Vi sætter mål og følger op Vi arbejder smidigt og rationelt Vi samarbejder og tænker i helheder Vi er førende i udnyttelsen af IT og har en fremsynet ledelse på alle niveauer Der arbejder strategisk med udvikling af organisationen Der har øje for både proces og resultat Der motiverer og inspirerer gennem dialog og handling Der er synlige med personlig og faglig integritet. MEDstrukturen i Rudersdal Kommune Kultur 16 medlemmer Personale Personalemødet har MEDstatus Ældreområdet 13 medlemmer Børneområdet 17 medlemmer Psykiatri og handicap 10 medlemmer HovedMED 16 medlemmer Teknik og Miljø 13 medlemmer Skole og Familie 14 medlemmer Borgerservice og Digitalisering 12 medlemmer Økonomi Personalemødet har MEDstatus Beskæftigelse 5 medlemmer Byplan 6 medlemmer 33

34 Personalepolitik Nøgletal Antal fuldtidsstillinger i alt 1) Beskæftigelse 2) Borgerservice og Digitalisering 2)3) Byplan Børn og Unge 4) Børneområdet 4) Skole og Familie 4) Kultur Personale Psykiatri og Handicap Teknik og Miljø Ældre Økonomi Antal fuldtidsstillinger i selvejende institutioner: administreret af kommunen ikke administreret af kommunen Antal timelønnede Antal fuldtidsstillinger 5) kvinder mænd Antal stillinger (personer) ultimo året 5) Gennemsnitsalder (år) 5) 44, ,8 45,9 Antal anmeldte arbejdsskader Note: Gennemsnitstal for året, ekskl. eksterne områder (Brandvæsen og UUSjælsø). Omfatter ansatte på almindelige vilkår. Fælles funktioner mv. er medtaget under Borgerservice og Sekretariat. Tallene er påvirket af ændringer i anvendelsen af vikarbureauer. 1) Inkl. selvejende institutioner og timelønnede. 2) Ydelsescentret blev overflyttet fra Beskæftigelse til Borgerservice og Digitalisering pr. 1. januar ) Inkl. Sekretariat og fælles udgifter. Fra 2012 er handicapledsagere flyttet fra Borgerservice og Digitalisering til de relevante områder (primært Psykiatri og Handicap, Skole og Familie samt Ældreområdet). 4) Det tidligere Børn og Ungeområde blev pr. 1. september 2011 for størstedelens vedkommende lagt ind under det nye område Skole og Familie. En mindre del er lagt under det nye område Børneområdet. Der er korrigeret 40 fuldtidsstillinger i ) Ekskl. selvejende institutioner og timelønnede