Else Marie og venskabsforeningen inviterer flygtninge til julefest. Vi lærer også hinanden at kende gennem traditioner. Tema om jul og traditioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Else Marie og venskabsforeningen inviterer flygtninge til julefest. Vi lærer også hinanden at kende gennem traditioner. Tema om jul og traditioner"

Transkript

1 Medlemsmagasin magasin fra Dansk for flygtningehjælp e i DFH december marts Else Marie og venskabsforeningen inviterer flygtninge til julefest Vi lærer også hinanden at kende gennem traditioner. Tema om jul og traditioner

2 LEDER Ny kurs på udlændingeområdet Danmark har fået en ny regering. Det nye regeringsgrundlag Et Danmark der står sammen afspejler en ændret kurs på udlændingeområdet en kurs der både kommer til udtryk i en anderledes retorik og en lang række konkrete bud på ændringer af lovgivning og praksis. Dansk Flygtningehjælp har kæmpet for mange af forandringerne i det nye regeringsgrundlag gennem mange år, og der er god grund til at glæde sig over dem. Men vi vil fortsætte den løbende dialog med den nye regering. Generalsekretær Andreas Kamm Dansk Flygtningehjælp I det nye regeringsgrundlag rulles en række af den fratrådte regerings seneste stramninger tilbage bl.a. i forhold til familiesammenføring og permanent ophold. Fattigdomsydelser som starthjælp og introduktionsydelse forsvinder, internationale konventioner skal respekteres, Dansk Flygtningehjælp genindtræder i Flygtningenævnet og generelt styrkes retssikkerheden og gennemsigtigheden i lovgivningen. Dansk Flygtningehjælp har kæmpet for mange af disse forandringer gennem mange år, og der er god grund til at glæde sig over dem. Men vi skal stadig spille en rolle som fortalere for flygtninge og asylansøgere i Danmark, og vi vil fortsætte den løbende dialog med den nye regering, på samme måde som vi gjorde det under den gamle fagligt, faktuelt og fokuseret på løsninger. Dansk Flygtningehjælp er kendt for faglig tyngde og effektivitet overalt i verden, og sådan skal vi også kendes på den nationale bane vi måler os selv på evnen til at hjælpe mennesker i nød, og det gør vi bedst i konstruktiv dialog med vores omgivelser. Det mener Dansk Flygtningehjælp På kan du læse mere om Dansk Flygtningehjælps holdninger til de politiske områder, der berører flygtninge, både når det handler om integration, asyl og internationalt flygtningearbejde. 2 Frivillig udkommer 4 gange årligt og udgives af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K, tlf , fax , Ansvarshavende redaktør: Lone Tinor-Centi, redaktør: Annemette Grant Larsen, tekster: Annemette Grant Larsen, Iben Kjøller de Neergaard, Villads Zahle, Jesper Guhle Mogensen Forsidefoto og foto side 14: Anni Norddahl. Foto side 13: Mirka Lauridsen. til redaktionen: Tryk: Datagraf Layout: Daniel Dalsgaard og Dorte Kayser/Datagraf. ISSN Oplag: Næste nummer af Frivillig udkommer i marts 2012.

3 Indhold I Kabul slår hjemvendte flygtninge og internt fordrevne sig ned, hvor det er muligt. Dansk Flygtningehjælp fokuserer på at hjælpe dem, der hvor de er, men også på at hjælpe de fordrevne hjem til de landområder, de kommer fra, hvis det er muligt. Shahab (yderst th.) er blevet glad for at gå på sprogskole, efter at han fik hjælp af Tove Munk (3.th) til at starte på Dansk2 tidligere end ellers. Før savnede han udfordringer. 8 Det giver frihed at kunne cykle Vibeke Mikkelsen har været i Dansk Flygtningehjælp i ti år og lærer bl.a. flygtninge i Frederikssund at cykle. Fordi det giver frihed og god motion. 12 Da Tove tog affære tove Munk reagerede, da 17-årige Shahab, som hun har forældremyndigheden over, ikke følte sig udfordret nok på sprogskolen. Det kan få stor betydning for Shahab. 16 Nyt i år - en tradition i morgen Julen er over os, men hvor stammer vores traditioner egentligt fra. Ikke her fra landet. Vi ser, hvad andre gør og tager, hvad vi kan bruge, forklarer forsker piger fik en udfordring: mal jeres liv I Dansk Flygtningehjælps pigeklub i Lyngby har pigerne sagt ja tak til at male et selvportræt, som de ser dem selv som borgere i Lyngby. En svær opgave, der fik pigerne til at tænke lidt over, hvordan det er at bo der. 14 Jul i Jammerbugten Allerede inden Raouf kom til Danmark for halvandet år siden, kendte han lidt til danske juletraditioner. For i Iran havde han læst H. C. Andersens Den lille pige med svovlstikkerne og kendte derfra til juletræ, pynt og gåsesteg. Forleden blev han introduceret til flere traditioner ved et julearrangement i det nordjyske sammen med de cirka 120 andre, der var mødt frem. 16 Kigger man tilbage i historien er vores traditioner så godt som altid opstået på baggrund af inspiration udefra. Fx stammer adventskransen fra Tyskland. Der var masser af børn, da Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening holdt julefest. Men også mange uden børn var mødt op. Både for at snakke og for at få et indblik i julen, som alle snakker om i december. 20 Flygtninge og fordrevne søger mod byerne I Afghanistan er mere end halvdelen af beboerne i hovedstaden Kabul i dag hjemvendte flygtninge eller internt fordrevne. Gull Ghotai er blandt de særligt udsatte, som Dansk Flygtningehjælp hjælper. 14 Dansk Flygtningehjælps vision: Ingen flygtninge skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Og ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp til det. Vi vil være de bedste til at løse problemer, der knytter sig til fordrivelse og integration. FRIVILLIG RÅDGIVNING FOR FLYGTNINGE Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning i udlændingeloven, integrationsloven, aktiv socialpolitik, familieret, psyko-sociale forhold m.m. Find adresse og åbningstider på rådgivningen i dit lokalområde på: PROJEKTER To timer om ugen , Mikrovirksomheder / , Guideprojektet København: , DFUNK-sekretariatet FRIVILLIGNET , 3

4 TEMA: Jul og traditioner Dansk Flygtningehjælp har ca e fordelt i grupper over hele landet. Find gruppen i dit lokalområde på: Du kan også kontakte en af vores konsulenter: Region Nordjylland Henrik Bo Rasmussen Solsortvej 2, 9000 Aalborg Glædelig jul på mange måder Julen står for døren for mange af os. Frivillig har spurgt fem flygtninge fra forskellige lande, om de fejrer jul, og hvilken højtid, der er den største for dem. Region Midtjylland Hans Bo Pedersen Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens Region Syddanmark Else Tersgov Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding Region Sjælland Kristine Bjerre Næbvej 19, 4720 Præstø Region Hovedstaden Anne Cathrine Lausten / Julie Bachmann Stockmarr (på barselsorlov) Lise Hauge Nicholas Farr / Jon Jackson Kirstine Fjordbak-Trier Kirstine.Fjordbak-Trier.drc.dk Sjovt for børnene Chau Thi Le Nguyen er 24 år og kom til Danmark som seks-årig fra Vietnam. Chau og familien er buddhister. Alligevel fejrede de jul, da Chau og hendes søster var yngre. De holdt jul med en dansk familie, med juletræ og flæskesteg, for hyggens skyld, og fordi det var sjovt for børnene. I dag går familien ikke så meget op i juleaften, men de kan stadig godt finde på at Juleaften en helt almindelig aften Usman Idris, hans kone og deres tre børn fejrer ikke jul. De er muslimer og kommer fra Indonesien og har været syv år i Danmark. Egentlig er juleaften en helt almindelig aften. Alligevel har julegaver efterhånden sneget sig ind, for børnene laver julegaver på fritidshjemmet til Usman og hans kone. For Usman og familien er afslutningen på Ramadanen årets største højtid. Her besøger de forskellige venner og spiser traditionel mad fra Indonesien. Chau Thi Le Nguyen (nr. 2 fra højre) med familien en juleaften en tradition, som familien har taget til sig, efter de er kommet til Danmark. mødes og spise julemad eller anden god mad, og de giver stadig gaver. Den største højtid er dog det kinesiske nytår, hvor familien samles og hygger sig i et par dage med god mad og gaver til børnene. Som en del af traditionen mindes de afdøde familiemedlemmer. De beder for dem ved et lille alter, som de laver i den anledning. 4

5 TEMA: Jul og traditioner Iman (nr. 2 fra højre) og familien. Familien er katolikker fra Irak og julen fejres på både dansk og irakisk. Bashar (yderst til venstre) og familien holder ikke jul. Alligevel pynter Bashar op til jul, fordi han er vild med julepynt. Jul på dansk og irakisk Hos Iman Polis Mikha, hendes mand og deres tre børn er julen og nytåret de største højtider. Familien er katolikker og stammer fra Irak og har været i Danmark i ti år. Julen fejrer de med gode venner, der også kommer fra Irak. Efter de er kommet til Danmark, er de begyndt at holde juleaften den 24. dec. I Irak var 1. Juledag den store dag, hvor de mødtes med hele familien, og hvor de pakkede gaver ud om morgenen. Julen fejres med flæskesteg, kartofler og ris a la mande, for børnene er vokset op med dansk mad og kan bedst lide det. Ofte er der også kalkun på bordet. Det fik de altid i Irak til julemiddagen. Resten af den irakiske julemiddag med dolmere, ris og en slags pandekager med oksekød og bulgur får de ikke længere. Juleaften har dog også lidt irakisk præg, bla. synger de både danske og irakiske salmer, og juletræet pyntes som i Irak også med kort, hvor hvert familiemedlem har skrevet tre ønsker for det kommende år. Børnene ønsker sig fx typisk en ny cykel, mens Iman og hendes mand plejer at ønske sig sundhed, og at de må se deres forældre igen. Vild med julepynt Arjun (yderst tv.) og familien har først for nylig fået mulighed for at fejre jul. De fejrer både jul derhjemme og i baptistkirken. Endelig mulighed for at fejre jul Officielt var 43-årige Arjun Ghatani hindu indtil sidste år, hvor han og familien konverterede til kristendommen. Familien kommer fra Bhutan men har været i en flygtningelejr i Nepal i 20 år, før de kom til Danmark for snart to år siden. Arjun har aldrig brudt sig om kastesystemet, og det var en af grundene til, at han gerne ville konvertere, men først i Danmark blev det muligt at praktisere den religion, som Arjun og familien længe har haft lyst til. Derfor er det også nyt for dem at fejre jul. Julen, som er årets største fest, starter ved 15-tiden den 24. dec i baptistkirken med bl.a dans om juletræet. Ved 17-tiden går familien og Arjuns to brødre og søster tilbage til familiens hjem og spiser samosa, kylling og kød og synger sange og hygger sig. Den 29. dec tager de til fællesspisning og julefest i baptistkirken med dansk julemad. Bashar Sukri og hans familie er muslimer, og for dem er juleaften en helt almindelig aften. Alligevel pynter Bashar op til jul. Især med lyskæder, lys og religiøse ikoner. Jo mere julepynt jo bedre faktisk. Og sidste jul gik Bashar, som er 15 år, alene i kirke juleaften. Fordi han bare gerne ville prøve det. Og julen er da heller ikke fremmed for Bashar og familien, der er kurdere fra Syrien og som de seneste to år har boet i Danmark. For i Syrien havde de flere kristne venner, der inviterede til jul julen er bare ikke noget, familien selv holder. I Bashars familie er nytårsaften årets største fest ligesom dengang, de var i Syrien, efterfulgt af det kurdiske nytår den 21. marts. Også lille-eid (al-eid saghir), der markerer afslutningen på Ramadanen, samt store-eid (Eid al-adha), der holdes to måneder og ti dage efter lille-eid, er store fester. 5

6 FRIVILLIGNYT Donationer til lektiecaféer Medarbejdere fra Burson-Marsteller hjælper med lektierne i Dansk Flygtningehjælps lektiecafé i Akacieparken i Valby. Virksomheden har desuden indsamlet donationer til lektiecaféerne. Penge, antivirusprogrammer, rundvisninger, indgangsbilletter og chokolade. Det er nogle af de ting, som PR-bureauet, Burson-Marsteller, har indsamlet gennem deres kunder til Dansk Flygtningehjælps lektiecaféer i Region Hovedstaden. Indsamlingen har fundet sted i virksomhedens årligt tilbagevendende 1week4kids-uge. En uge, som alle Burson-Marsteller kontorer verden over deltager i, enten ved at samle ind med det formål at støtte børns vilkår i det enkelte land eller ved at lave PR for relevante organisationer. De indsamlede donationer til lektiecaféerne giver børnene mulighed for at komme på ekskursioner, hvor de både kan lære og opleve på samme tid. Donationerne vil blive fordelt mellem lektiecaféerne af Dansk Flygtningehjælps regionskonsulenter i Region Hovedstaden. Følgende virksomheder har gennem Burson-Marsteller givet donationer til Dansk Flygtningehjælps lektiecaféer: F-Secure, Swiss Post, Louisianas Børnehus, Arken, Danish Air Transport, Tivoli, TOMS, Dong Energi, McDonald s Danmark, samt to medlemmer af Liberal Alliance, der viser rundt på Københavns Rådhus og i Folketinget Glædelig jul til alle e Lone Tinor-Centi, sektionschef i Frivilligsektionen i Dansk Flygtningehjælp har skrevet en julehilsen til alle e. Læs den på Nyt navn og logo i Frivilligsektionen Frivilligsektionen i Dansk Flygtningehjælp får nyt navn og sit eget logo. Pr. 1. januar 2012 hedder Frivilligsektionen Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp. Frivilligsektionen er den fagsektion i Dansk Flygtningehjælp, der arbejder med at understøtte det e integrationsarbejde. På næste møde i Frivilligudvalget vil medlemmerne drøfte, hvordan grupperne og rådgivningerne skal forholde sig i forhold til det nye brand. Udvalget vil blive præsenteret for to forslag, som tager højde for gruppernes og rådgivningernes mange navne. Alle grupper og rådgivninger vil høre nærmere efter mødet. 6

7 FRIVILLIGNYT DFUNK indsamler klippekort Transportudgifter er en reel forhindring for at bryde isolationen for unge flygtninge i mindre byer på tværs af Danmark. Donationen af et enkelt to-zoners klip kan gøre en forskel. Derfor indsamler Dansk Flygtningehjælps ungenetværk, DFUNK, klippekort frem til jul. Projekt klippekort er DFUNKs julegave til unge uledsagede flygtninge. Med Projekt Klippekort har alle en nem mulighed for at hjælpe flygtninge ud af isolationen. Man sender ganske enkelt sit klippekort nyt eller brugt med få klip tilbage til DFUNK. Herefter sørger DFUNK for at klippekortet bliver givet til en ung flygtning et sted i landet. Der vil komme løbende opdateringer på DFUNKs Facebook-side, og billeder af nogle af de aktiviteter, som de donerede klippekort giver mulighed for. Klippekort eller enkelte klip kan doneres via Facebook frem til juleaften eller ved at indsende klippekort til: DFUNKs sekretariat Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 5. sal 1300 Kbh. K Sæt kryds i kalenderen Dansk Flygtningehjælps årsmøde for e er den 29. september 2012 i Vingstedcentret ved Vejle. Sæt kryds i kalenderen allerede nu og mød e fra hele landet. Pris til drenge i Dansk Flygtningehjælps projekt Ungdomsfabrikken i Vejle fik den 31. oktober overrakt Social- og Integrationsministeriets Integrationspris 2011 for Årets forening. Her har 12 unge drenge opbygget deres egen bæredygtige mikrovirksomhed fra bunden. Virksomheden har de kaldt Shop n Wash, og drengene tjener penge ved at vaske supermarkeds-kunders biler. Drengene har indgået en aftale med udvalgte supermarkeder, som betaler for arbejdet. Shop n Wash er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælps Mind Your Own Business projekt og Ungdomsfabrikken. Mind Your Own Business er et tilbud til drenge med etnisk minoritetsbaggrund, der vil være med til at starte egen virksomhed. Som en del af projektet bliver drengene tilknyttet mentorer fra erhvervslivet, ligesom de får sparring fra e venturepiloter til at realisere deres ideer. Ved uddelingen af integrationsprisen, der finder sted én gang om året, lægger dommerkomitéen blandt andet vægt på, om der er brugt nye metoder, og om de involverede har været inddraget i udviklingen og gennemførelsen af projektet. Drengene fra Shop n Wash har modtaget flere priser. Her ses de ved en tidligere prisoverrækkelse. 7

8 Profiler 1:1 Det giver frihed at kunne cykle Vibeke Mikkelsen fra Frederikssund har de seneste seks år lært flygtninge i byen at cykle. Beheshta på 18 år er en af dem, Vibeke har hjulpet. Hvorfor har du gerne ville lære Beheshta at cykle? Jeg kan godt selv li at cykle. Det giver stor frihed, og gør det meget nemmere at komme frem og jeg kan jo se, at andre også føler en vis frihed ved det. Og så er det dyrt at tage bussen, og cykling er god motion. Der er mange fordele. Hvem er din bedste ven? Jeg har to gode veninder, som er uddannet som korrespondenter ligesom mig. Vi har fælles interesser. Sprog, kultur og mennesker, som vi ser ens på. Derudover er der mange andre. Har du en hobby? Bøger, men for tiden bruger jeg også en del tid på at scanne gamle fotos ind. Min far døde for et år siden, så jeg har fået til opgave at sortere lidt i vores familiefotos. Man har jo ingen som helst glæde af fotos, der bare ligger i en kasse. Det er lidt sjovt at se sine forældre som unge. Det sætter en masse minder i gang. Hvad drømmer du om? At rejse, allerhelst til Sri Lanka. Jeg har rejst meget, særligt til SydFrankrig - jeg er lidt frankofil. Jeg kan li at se andre kulturer og er interesseret i historie. Faktisk kan min interesse for flygtninge spores tilbage til en af mine rejser. Jeg var afsted med Mellemfolkeligt Samvirke til Østrig. Her var vi indkvarteret i en flygtningelejr og skulle hjælpe rumænske flygtninge. Det var i 60 erne. Har du et nytårsfortsæt? Det må være at prioritere de vigtigste ting først. Selvfølgelig er det vigtigt at få gode oplevelser, men det er altså også vigtigt at rydde op i sit rod. Jeg er ikke noget udpræget ordensmenneske, men jeg kan godt se, at det er en god idé at have en vis orden. Ellers går rodet hen og bliver en tidsrøver. Vibeke Mikkelsen er 69 år, folkepensionist og bor sammen med sin mand i Frederikssund. Hun har to voksne sønner og to børnebørn og har arbejdet som tre-sproglig korrespondent i mange år. Hun har været i Dansk Flygtningehjælp i ti år. 8

9 Profiler 1:1 Jeg håber, jeg får opholdstilladelse Beheshta Siddiqui er træt af at vente på bussen. Derfor er hun glad for, at Vibeke Mikkelsen har lært hende at cykle. Hvorfor ville du gerne lære at cykle? Jeg kan godt li cykler, og jeg er træt af at vente på bussen. På cykel kan du bare komme rundt. Jeg har lånt en cykel her til cykeltræning, og jeg er selv ved at spare op til en. Jeg havde ikke prøvet at cykle før, jeg kom til cykeltræning, for i Afghanistan er det kun drenge, der cykler. Hvem er din bedste ven? Jeg har mange venner her i Danmark fra Afghanistan, Armenien og Burma. Det er venner fra skolen, som jeg også bruger meget tid sammen med efter skole. Fx shopper og spiser vi sammen. Har du en hobby? Ikke rigtig, men jeg kan godt li at spille badminton. Desværre er der ingen af mine venner her i Frederikssund, der gider at spille. Basketball kan jeg også godt li. I Afghanistan er der desværre ikke sport i skolen for piger - det er kun for drenge. Hvad drømmer du om? Det er et svært spørgsmål, men jeg kunne godt tænke mig at ta til Indien bare én gang. Jeg har set en masse film, og jeg vil gerne se alt det i virkeligheden. Fx Taj Mahal. Så ville jeg tage sammen med en af mine fem søstre, og så skulle vi købe tøj, gå på restaurant og i biografen. Men jeg har ikke snakket med dem i lang tid, for de numre, vi har på dem i Afghanistan, virker ikke længere, så vi har mistet kontakten. Har du et nytårsfortsæt? Ja, jeg håber, at jeg får opholdstilladelse. Jeg er asylansøger, og min sag er ikke afgjort endnu. Forøvrigt kender jeg godt til det der med nytårsfortsæt fra Afghanistan. Der siger man: et nyt år, en ny start. Beheshta Siddiqui er 18 år og bor i Frederikssund med sine forældre. Hun har boet i Danmark i et år og går på en Røde Kors-sprogskole og på VUC. Familien kommer fra Afghanistan. 9

10 Et øjeblik i... Endelig fremme Du kan læse mere om Dansk Flygtningehjælps arbejde Kenya. De er netop ankommet under den brændende sol. Nogle på lastbiler, andre i busser. Mange til fods. Nogle har været på rejse i dage, andre i uger eller måneder. Men rejsen er ikke slut endnu. For det er en lang og kompleks proces at blive registreret som flygtning. Ikke så lang som vejen fra Somalia til Kenya, men stadig lang. Imens deres forældre stiller sig i skiftende og timelange køer for at blive registreret, afgive forklaring, få foretaget lægetjek og udleveret madkuponer, begynder børnene langsomt at inspicere deres nye hjem, Dadaab-flygtningelejren. Et hjem der i stor udstrækning er præget af gold jord, plasticpresenninger og pigtråd. 10

11 Kenya Verdens største flygtningelejr Hver dag krydser hundreder, nogle gange tusinder, af mennesker grænsen fra Somalia til Kenya med kurs mod verdens største flygtningelejr, Dadaab-lejren i Kenya. Befolkningstallet er nu på mere end , og den humanitære bistand til lejren rækker ikke til det enorme antal flygtninge. Dadaab-lejren var i første omgang bygget til at huse flygtninge. i Somalia og Kenya på Dadaab-lejren er verdens største flygtningelejr, og efter sultkatastrofen på Afrikas Horn er presset på lejren enormt. Hundreder, nogle gange tusinder, af mennesker krydser hver dag grænsen fra Somalia til Kenya med kurs mod Dadaab. Dansk Flygtningehjælp yder akut hjælp i form af vand og nødhjælpspakker i Dadaab-lejren og sørger for midlertidige boliger til nyankomne flygtninge. Dansk Flygtningehjælp bygger også skoler og hospitaler og udbygger lejren i samarbejde med FN for at skabe plads til de mange flygtninge. 11

12 Fortalerarbejde Sagsbehandlere er underlagt så mange regler og rammer, så måske er det i virkeligheden meget rart med lidt input udefra. Tove Munk, Da Tove tog affære Da 17-årige Shahab ikke følte sig udfordret nok på sprogskolen, tog Tove Munk affære. For som skal hun være den, der varetager hans interesser og tænker langsigtet, mener hun. Kedsomhed. Det var, hvad Shahaboudin Madjidi, kaldet Shahab, førhen gav udtryk for, når Tove Munk snakkede med ham om, hvordan det gik på sprogskolen. Shahab er ikke anderledes end så mange andre teenagere. Der skal ske noget, og han følte sig ikke udfordret nok på det niveau, han gik på, fortæller Tove. Derfor tog Tove kontakt til sprogskolen og kommunen. Hun er hendes mand er kontaktfamilie for Shahab og har forældremyndigheden over ham, fordi han kom alene til Danmark fra Kan man ikke klare sig selv efter integrationsperioden, er man jo overladt til en eller anden form for offentlig ydelse. Tove Munk,, om vigtigheden af at flygtninge lærer så meget som muligt i integrationsperioden. Afghanistan som 16-årig og Shahab skal ikke spilde tiden. Både fordi han skal have så meget ud af undervisningen som muligt, når han bruger tid på det, men også fordi det er vigtigt at opnå et så højt sprogligt niveau så hurtigt som muligt, mener Tove. Det er jo i den tre-årige integrationsperiode, at der er mulighed for at få betalt sprogundervisning undervisning, som det vil være dyrt selv at finansiere senere hen. Det er her, at grundlaget for at klare sig godt i Danmark bliver skabt, siger hun: Kan man ikke klare sig selv efter integrationsperioden, er man jo overladt til en eller anden form for offentlig ydelse. Det er ikke til at holde ud at tænke på, når man har at gøre med unge begavede mennesker. Alle sejl skal sættes ind i integrationsperioden. Også på andre måder optager Shahabs fremtidsmuligheder Tove. For Shahab har en syv-årig opholdstilladelse, og det er vigtigt, at han er bedst muligt stillet i forhold til at opnå permanent ophold, når den midlertidige opholdstilladelse udløber. Shahab har ikke noget at vende tilbage til. Hans fremtid er her. Nogle vil sige, at der er god tid til at lære dansk, når opholdstilladelsen først udløber efter syv år, men det er jo, mens han får sprogundervisning, at der skal rykkes, siger Tove og henviser til kravene om permanent ophold. Her er det sådan, at ansøgere ud over en række andre krav skal have bestået prøver svarende til Dansk 2. Regler, som den nye regering måske vil ændre til bestået Dansk 1. Men uanset de aktuelle regler er pointen fra Tove Munk klar: Der er ingen tid at spilde. Tænk langsigtet, så den, du hjælper er bedst muligt stillet. Regler kan altid laves om. Tænk langsigtet Toves henvendelser til kommunen og sprogskolen betød, at Shahab tidligere end ellers fik mulighed for at tage og bestå den test, som kursisterne skal bestå for at komme i gang med Dansk2. For på den sprogskole, hvor Shahab går, er det normalt sprogskolen, der afgør, hvornår en kursist er Tove og hendes mand, Ole, med Shahab (yderst th.) og Sifat, som Tove og Ole er kontaktfamilie for. Med Toves hjælp er Shahab tidligere end ellers kommet i gang med Dansk2 på sprogskolen og det kan få betydning for hans fremtid. 12

13 Fortalerarbejde klar til at tage en test. Tests, som skal bestås for at kursisten kan følge undervisningen på næste modul. Både kommunen og sprogskolen var meget lydhøre, men der skulle skubbes lidt på i flere omgange. Deres fokus var bare et andet sted. Kommunen er betaleren, og sprogskolen tænkte mere på her og nu og på Shahabs mangelfulde skolebaggrund. Det var sprogskolens ret til at bestemme, vi udfordrede, fortæller Tove. Og som er det netop vigtigt at være fortaler for den eller de flygtninge, man har kontakt til, synes hun. At være talerøret, så de er bedst muligt stillet. Fordi der ikke nødvendigvis er andre, der er det. Der er for mange eksempler på, at systemerne spilder de unges tid. De har mulighed for at kunne komme til at leve et godt og selvstændigt liv og som politikerne altid siger: at bidrage til landet. Men vi skal hjælpe dem med det, siger Tove, der også er kontaktfamilie for en anden afghansk dreng. Hold en ordentlig kontakt I dag er Shahab, der har været halvandet år i Danmark, rigtig glad for undervisningen på sprogskolen. Og Tove er meget tilfreds med den lydhørhed, hun mødte måske kan det ligefrem være en lettelse for en sagsbehandler, at der er en, der ringer, tænker hun. De er underlagt så mange regler og rammer, så måske er det i virkeligheden meget rart med lidt input udefra. Jeg må i hvert sige, at de var flinke. Men uanset reaktionen, mener Tove, at det er vigtigt ikke at lægge sig ud med sagsbehandlerne. Det nytter ikke noget at blive smadder irriteret og sur, for så lukker sagsbehandleren bare af, og så er der ikke noget at gøre. Flygtningene bliver sorteper, hvis e bare er sådan nogen, som altid brokker og blander sig. Hvad er fortalerarbejde? Fortalerarbejde handler om at tale flygtningenes sag og påvirke beslutningstagere, opinionsdannere og borgere til at beskytte flygtninge og fordrevne samt sikre deres rettigheder. Frivillige og fortalerarbejde Som kan du tale flygtningesagen lokalt. Desuden har du en unik viden om flygtninges situation og vilkår i Danmark en viden, som Dansk Flygtningehjælp har brug for i organisationens fortalerarbejde. Er der noget, du synes, vi skal vide, så ring eller send en mail til et medlem af Frivilligudvalget i din region. Du kan finde kontaktoplysninger på www. net.dk 13

14 TEMA: jul og traditioner Jul i Jammerbugten De har rødder i mange forskellige lande i Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening, og de viser gerne deres traditioner frem. Det er en måde at lære hinanden at kende, siger en af foreningens medlemmer, Else Marie Nielsen. Der er dem, der holder jul og dem, der ikke gør. Der er børnefamilierne og dem uden børn. Dem, der har en tro og dem, der slet ikke er religiøse. Dem, der har været i Danmark længe og en familie, der lige er kommet. Og så er der Raouf. Han er 26 år, er kommet alene til Danmark fra Iran og har været i Danmark i et år, seks måneder og to dage, som han siger. Han har ligesom de cirka 120 andre, der er med i dag, revet en eftermiddag ud af kalenderen for at tage til et julearrangement på Aabybro Skole i Nordjylland. Et arran- 14

15 TEMA: Jul og traditioner Arash (tv.) og Raouf til julearranget i Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening. Juleaften håber Arash på at tage i byen i Aalborg. Raouf er inviteret til jul hos Else Marie fra venskabsforeningen og hendes familie. gement, som Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening, en gruppe under Dansk Flygtningehjælp, står bag for femte år i træk. For Raouf er arrangementet en kærkommen anledning til at få fyret op under julen. Jeg er kristen, men først efter at jeg er kommet til Danmark, er det muligt at praktisere min religion. Så jeg glæder mig til at holde jul for første gang i år. Selvom Raouf aldrig før har været til et julearrangement, som det her, er der alligevel ikke noget, der kommer helt bag på ham den eftermiddag i Aabybro. Hverken æbleskiverne, juletræet, som der bliver danset rundt om, eller julemanden, der kigger forbi med godteposer til børnene, er nyt for ham. For Raouf Porhosman er ikke helt blank, når det kommer til danske juletraditioner. Han er nemlig i praktik to dage om ugen i en børnehave, og der er han blevet introduceret til traditionerne. Vil gerne kende julen bedre Ved siden af Raouf sidder Arash. Han er 31 år, har været i Danmark i ni måneder og er ligesom Raouf kommet alene til Danmark fra Iran. De to har hurtigt fundet sammen i det nordjyske og er blevet gode venner. Arash Abdolahi tilhører ikke nogen bestemt religion og fejrer ikke jul, men han ved, at det er noget man fejrer i Danmark den 24 dec, og at det er noget med lys og juletræer. Jeg vil gerne møde nye mennesker og være glad. Og så er det interessant for mig at se, hvordan danskerne fejrer jul. Derfor er jeg med i dag, siger han. Sådan har 28-årige Dominique, Punya på 48 år og hendes 29-årige søn, Narayan, det også. De vil også gerne ud og møde nogen danskere og lære den danske kultur bedre at kende. Punya og Narayan er fra Bhutan og er hinduister, og kender lidt til julen, blandt andet fra Nepal, hvor de har været i en flygtningelejr i mange år. Domique er kristen og vant til julen fra Congo, men juletraditionerne er meget anderledes der, og derfor vil han gerne introduceres til de danske traditioner. Alle snakker om jul i december, og det er jo en stor tradition i Danmark, så jeg vil gerne ud at se, hvad danskerne gør. Det er jo også integration, siger Dominque Ilunga, der har boet i Danmark i tre år. Til gengæld betyder det ikke så meget for ham, at de andre her i venskabsforeningen kender til hans traditioner. Jeg fortæller gerne, hvis jeg bliver spurgt, for så ved jeg, at folk er interesserede, men det er ikke noget, jeg selv begynder at fortælle om. Det kan være lidt svært at snakke om, for der er så mange forskellige opfattelser. Jeg kan bedre li at snakke om noget, hvor alle kan være med, siger han. Traditioner går begge veje Ude i køkkenet har Else Marie, Raoulf og en masse andre travlt med at varme æbleskiver og bære kage, kaffe og saftevand ned i salen, hvor festen holdes. Else Marie Nielsen er med i bestyrelsen for venskabsforeningen, og hun har sammen med resten af bestyrelsen planlagt arrangementet. En bestyrelse, der tæller både flygtninge og e af dansk herkomst. Der er stor opbakning til julearrangementet, både i bestyrelsen og blandt de flygtninge, vi har kontakt til. De fleste ser det som en fest sammen med deres børn, og det virker som om, at de gerne vil opleve en dansk julefest, siger hun. Festen er én ud af i alt fire fester, som venskabsforeningen holder hvert år. For ud over julefesten er der fastelavn, en sommerfest og en ekstra fest, som fx kan være en kvindefest. Fester, hvor der fx er kurdisk dans og hvor de spiser mad og kage fra forskellige lande. For hos Else Marie skal det med traditioner gå begge veje. Til julefesten og fastelavn viser vi nogle danske traditioner, mens vi til de andre fester oplever andres traditioner. Det er en måde at lære hinanden at kende og vise, hvem man er. Det gør vi både gennem traditioner og hverdagslivet, siger hun. Og så er der alle de private arrangementer, som Else Marie har været til. Fx bryllup og hindufest hos Punya og Narayan og deres familie, muslimsk begravelse, barnedåb, fødselsdagsfester i massevis, og lige nu er hun inviteret til kurdisk nytårsfest den 30. dec. Det er spændende at opleve andres traditioner, og når vi bliver inviteret med, ser jeg det som et udtryk for, at vi har stor tillid til hinanden, siger Else Marie. 15

16 TEMA: jul og traditioner Nyt i ar - en tradition i morgen Hvor danske er vores juletraditioner egentlig? Ikke særlig danske siger forsker. For traditioner kommer og går og udvikler sig hele tiden, typisk på baggrund af inspiration udefra: Vi ser, hvad andre gør og tager, hvad vi kan bruge. Juletræ. Adventskrans. Ris a la mande og gløgg. Sådan har det da altid været til jul. Eller har det? Nej, lyder det fra forsker og leder af Dansk Folkemindesamling, Else Marie Kofod. Traditioner forandrer sig hele tiden. Vi tager nye til os, mens andre forsvinder. Vi tror, at vores jul er særlig dansk, men i virkeligheden kommer vores juletraditioner alle mulige steder fra, og de fleste af dem har ikke rod i kristendommen, forklarer hun. Fx er juletræet, adventskransen og julekalenderen fra Tyskland, julemanden fra USA og gløgg og luciaoptog fra Sverige. Og ifølge Else Marie Kofod er det først omkring år 1900, at de fleste familier har juletræ og begynder at holde jul på den måde, vi gør i dag. Indtil da var juleaften for størstedelen af befolkningen en aften, hvor man spiste koldt kød og brød og spillede om lidt pebernødder. Men også bare inden for de seneste 50 år er der sket store ændringer i måden, vi fejrer jul, og i vores traditioner i det hele taget. Mors dag er kommet til i 50 erne, Halloween og Valentines Dag i slutningen af 90érne, alle fra USA. Og i forhold til julen har vi i den periode fx taget julemanden og julefrokoster til os, julegaverne er blevet langt mere luksusprægede, alt har ikke længere lukket juleaften, og de mange skilsmissefamilier har vendt op og ned på, hvem vi er sammen med og hvor mange juleaftener, vi holder. Vi har hele tiden behov for nye traditioner, og traditioner ændrer sig løbende. Det viser historien. Det er med traditioner som med så mange andre ting: Vi tager dem til os, hvis 16

17 TEMA: Jul og traditioner Det er med traditioner som med så mange andre ting: Vi tager dem til os, hvis vi kan bruge dem til noget. Else Marie Kofod,forsker og leder af Dansk Folkemindesamling vi kan bruge dem til noget, forklarer Else Marie Kofod. Nye traditioner udefra Hvordan opstår nye traditioner så? Så godt som altid på baggrund af inspiration udefra ifølge Else Marie Kofod. Kigger man tilbage, er inspirationen ofte kommet ved, at kunstnere er begyndt at interesse sig for en bestemt tradition. Fx skrev Goethe om juletræet, og det var forløberen for at traditionen kom til landet. I nyere tid, i takt med at velstanden er steget, spiller de kommercielle kræfter også en rolle. Først i 90 erne havde Netto en Mange flygtninge og indvandrere tager julen til sig i en eller anden form. Ofte sker det gennem børnene, som møder julen i skoler og daginstitutioner. Marianne Holm Pedersen, forsker i Dansk Folkemindesamling temauge om Halloween, og BR kom lynhurtigt efter. Det var startskuddet til Halloween herhjemme. De kommercielle kræfter er med til at inspirere os, men vi tager kun en ny tradition til os, hvis den giver mening for os, siger hun. Men én ting er, hvor inspirationen kommer fra, noget andet er, hvordan traditionen får fodfæste. Traditioner breder sig ved, at vi ser naboen gøre noget, vi ikke selv gør. Eller ved at vi ser noget i medierne eller bliver inviteret til et arrangement. De børn, der så vokser op med traditionen, tager den til sig. For dem er det som om, traditionen altid har været der, siger Else Marie Kofod. Hygge eller religion? Men selvom inspirationen kommer udefra, har Else Marie Kofod og hendes kollega, Marianne Holm Pedersen, der forsker specifikt i flygtninge og indvandrere i Dansk Folkemindesamling, ikke for alvor set eksempler på, at indvandring har sat et aftryk på traditioner herhjemme dog nævner Marianne Holm Petersen offentlige Eid-fester som en tradition, der vinder mere og mere frem. Måske fordi gruppen af flygtninge og indvandrere er så forskellig, skønner Else Marie Kofod. Til gengæld er der masser af eksempler på, at flygtninge og indvandrere i Danmark har taget danske traditioner til sig. Også flygtninge og indvandrere, som ikke er kristne. Mange tager fx julen til sig i en eller anden form. Ofte sker det gennem børnene, som møder julen i skoler og daginstitutioner. Mange deltager i julearrangementer, og mange tager også dele af forbrugskulturen med julegaver, kalenderlys og julekalendere til sig. Nogle begynder ligefrem at holde jul, som regel for børnenes skyld. På den måde skaber hver familie sin egen tradition, forklarer Marianne Holm Pedersen. Det, der synes at spille en rolle i forhold til, hvor meget man som ikke-kristen flygtninge- eller indvandrerfamilie gør ud af julen, er ifølge Marianne Holm Pedersen den holdning, man har til, hvad jul er. Om det er hygge eller en religiøs fest. Hvis man synes, at jul i Danmark primært handler om kulturelle traditioner, så er det ikke så svært at tage julen ind. Men ser man julen som en religiøs begivenhed og selv har en anden religion, så vælger man oftest ikke at fejre den. Men nogle tager til julearrangementer eller pynter lidt op derhjemme fx. De fejrer bare ikke jul. Vores traditioner stammer alle mulige steder fra og forandrer sig hele tiden. Juletræet stammer fra Tyskland. 17

18 Pigeklub 22 piger fik en udfordring: mal jeres liv Dansk Flygtningehjælp har 17 pigeklubber over hele landet. I Lyngby har pigerne hver især malet et selvportræt, som har været udstillet på det lokale bibliotek som en del af en større udstilling om mangfoldighed og integration. Det har været skægt. Noor, Ines og Iman er ikke i tvivl. De er 11 år og kommer i Dansk Flygtningehjælps pigeklub i Lyngby. Sammen med 19 andre piger er de blevet stillet over for den udfordring at male et portræt af dem selv, som de ser sig selv som borgere i Lyngby. En svær men også spændende udfordring, som alle piger i pigeklubben var friske på. Malerierne har været udstillet på Lyngby Stadsbibliotek som en del af en udstilling om mangfoldighed, integration og inklusion. En udstilling, som Stadsbiblioteket og integrationsrådet i kommunen i fællesskab har skabt, og hvor syv lokale kunstnere med rødder i forskellige lande har udstillet skulpturer, digte, fotos og malerier. Og hvor pigerne i pigeklubben også blev inviteret til at udstille. Pigerne har været på, men de synes også, at emnet har været lidt svært at forstå. Så vi har snakket med dem om, hvordan de har det her i Lyngby, og hvad laver de laver, for at gøre emnet mere håndgribeligt. Vi har skullet finde en passende balance i forhold til ikke at gøre det for svært og tage motivationen fra dem, forklarer Ruth Jensen, der er stifter af LyngbyGuiderne, en af Dansk Flygtningehjælps grupper i Lyngby, og initiativtager til pigeklubben. Ud over at hjælpe med at omsætte det noget svære tema til noget mere jordnært, har pigerne også fået hjælp af de e i klubben til fx at tegne skitser, finde inspiration på internettet og vælge farver. Ines, Noor, Iman og Ruth med to af de billeder, som har været udstillet på biblioteket i Lyngby. Pigerne har fået hjælp af de e i pigeklubben én gang om ugen gennem en måned til at lave deres billeder. 18

19 Pigeklub Bagom Noor, Ines og Iman Noor Ines Iman Lyngby er bedst Men hvordan er det så at bo i Lyngby og være 11 år? Godt, lyder det samstemmende fra Noor, Ines og Iman, der alle er født og opvokset i Danmark og har boet i Lyngby så længe, de kan huske. Godt fordi det er sådan et smukt sted og meget renere end i København, og fordi der ikke er så mange mennesker, forklarer Iman og Ines supplerer: Der er heller ikke så mange skrappe damer her, som der er på Nørrebro. Det er godt. Tilfredsheden med livet i Lyngby afspejler sig på billederne. For vi har gerne ville tegne noget, der er dejligt, fordi der er så godt i Lyngby, forklarer Noor. Selv tegnede hun en pige, der spiller badminton noget Noor rigtig godt kan lide, Egentlig skulle hun have lignet hende selv, men Noor kom til at give pigen lyst hår. Men det er mig, forsikrer Noor. Ines tegnede sig selv ved en sø, hvor hun plukker roser. Noget hun selv gør med sin mor ved Lyngby Sø nogen gange. Og Iman valgte at tegne sig selv i en mørk, nattestille by. Lige siden jeg var lille har jeg elsket mørke. Derfor skulle det være noget med mig og mørke, forklarer hun. Vi kunne ha malet så meget Det er ikke bare billederne, der viser at Noor, Ines og Iman er ret godt tilfredse. Spørger man dem, hvad der er det værste ved at bo i Lyngby og være 11 år, må de melde hus forbi. De kan simpelthen ikke komme i tanke om noget. Der er bare ok i Lyngby. Derfor har de heller ikke på noget tidspunkt Hobby: Noor Min kat i Libanon. Min mormor passer den. Ines Katten og kaninerne i klubben Iman Jeg løber, når jeg har lyst Bedste ven: Noor Ines Ines Noor Iman Soha fra klassen Største talent: Noor Jeg ved det ikke Ines Jeg ved det ikke, men jeg kan godt li svømming Iman Min veninde siger, at jeg er god til at danse jeg elsker at danse Yndlingsfilm: Noor Sådan træner du din drage Ines Alice i eventyrland Iman Harry Potter Yndlingsmad: Noor Salat Ines En slags lasagne, som min mor laver Iman Lasagne Hvad er en pigeklub? været i tvivl om, at de ville male noget godt. Spørgsmålet var mere, hvad det skulle være. Jeg kunne ha malet så meget, forklarer Ines og uddyber: Vi går i en klub efter skole, hvor vi har det rigtig sjovt. Vi spiller pool og nogle andre spil, og klubben har nogle rigtig søde kaniner og marsvin, som vi leger med. Og når vi kommer hjem ringer mig Højeste ønske: Noor Jeg har alt det, jeg vil ha Ines En ipad og at blive læge Iman At blive tandlæge Dårligste vane Noor Jeg skændtes med min lærer i dag Ines Jeg kommer aldrig på det bedste svømmehold Iman Mine veninder siger, at jeg taler for meget og stiller for mange spørgsmål i timerne. Men min lærer siger, at det er godt at være nysgerrig Dansk Flygtningehjælp har 17 pigeklubber over hele landet, de fleste i udsatte boligområder. Her mødes pigerne med e omkring forskellige aktiviteter, fx ture ud af huset, spil, hygge og kreative aktiviteter. og Noor til hinanden og laver lektier sammen og går ud og leger. Ja, og vi går til svømning sammen. Det kunne vi også ha malet, indskyder Noor begejstret og slår fast med syvtommersøm: Lyngby er toppen. Vi vil ikke flytte. Ines og Iman nikker. Måske skulle man overveje at flytte til Lyngby. 19

20 ud i verden 20

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Nyhedsbrevet. December

Nyhedsbrevet. December Nyhedsbrevet December Indhold: Leder.... Side 3 Nyt fra Holme.... Side 5 Nyt fra Absalonsgade. Side 6 Nyt fra Boenheden.. Side 7 Nyt fra KopITryk. Side 8 KopITryks julearrangement... Side 10 Tanker om..

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning d. 31. marts 2014 Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2014 30. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning d. 31. marts 2014 Vi mødes kl. 18.45 i Gimsing Sognegård, hvor vi holder Struer Folkedanserforening

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING til voksne udlændinge Baggrund DET DANSKE SPROG ER EN UDFORDRING Mange af de flygtninge

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

5. halvårsrapport for FTC - august til dec. 2014.

5. halvårsrapport for FTC - august til dec. 2014. 5. halvårsrapport for FTC - august til dec. 2014. Vi har ikke lukket aktiviteter i løbet af efteråret, men der er kommet flere nye til, der er opstået nye behov, så det er dejligt, at Poul Martin har fra

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge DFUNK Ung-til-Ung Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge INDHOLD Om Ung-til-ung arbejdet // side 2 Hvem er de unge flygtninge? // Side 4 Unge flygtninges muligheder, behov og udfordringer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Alene på flugt. Tema om børn, der flygter alene. 36 millioner drevet på flugt af klimaet Dansk Flygtningehjælp forlader Bosnien

Alene på flugt. Tema om børn, der flygter alene. 36 millioner drevet på flugt af klimaet Dansk Flygtningehjælp forlader Bosnien Medlemsmagasin magasin fra Dansk for e flygtningehjælp i DFH marts 08 10 18 Alene på flugt Tema om børn, der flygter alene 12 20 36 millioner drevet på flugt af klimaet Dansk Flygtningehjælp forlader Bosnien

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

2015 Velkommen til Lundely Fritidshjem

2015 Velkommen til Lundely Fritidshjem 2015 Velkommen til Lundely Fritidshjem Nr. 1 Nr. 22 N. W. Gadesvej 1 + 22 3480 Fredensborg Tlf. 7256 2600 Fredensborg 2015 Velkommen til LUNDELY FRITIDSHJEM Lundely er et stort fritidshjem og en del af

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 REFERAT

FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 REFERAT FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 FORRETNINGSUDVALGET: REFERAT Stig Glent-Madsen (SGM), formand Bent Nicolajsen (BN), næstformand Birgit Buddegård (BB), formand for Asyludvalget Ilse Fjalland

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

4. halvårsrapport for FTC januar til juli 2014.

4. halvårsrapport for FTC januar til juli 2014. 4. halvårsrapport for FTC januar til juli 2014. Udvikling i arbejdet og økonomien Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift (FTC) udvikler sig fortsat efter 2 år. Efterspørgslen hos FTC er stærkt

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis December 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis December 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis December 2014 Nedtur ved EM i Berlin Gentofte - min nye klub Afbud til VM på kortbane VM på Langbane - kursen er sat / sigtet er indstillet. EM i Berlin. Ingen tvivl ved afrejsen

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Nr. 1 - december 2011. Åbent hus d. 4. september. Det nye støttecenter tager form. Alle ansatte på støttecentret

Nr. 1 - december 2011. Åbent hus d. 4. september. Det nye støttecenter tager form. Alle ansatte på støttecentret Nr. 1 - december 2011 Åbent hus d. 4. september Det nye støttecenter tager form Alle ansatte på støttecentret Om Støttecenter Hovedstaden Støttecentret Hovedstaden er et værested for udeboende døve, der

Læs mere

24 timer du aldrig glemmer, stort arrangement for 4. 7. klasse

24 timer du aldrig glemmer, stort arrangement for 4. 7. klasse Nyhedsbrevet indeholder: Tyverier fra garderoben, og hvad vi gør ved det 24 timer du aldrig glemmer, stort arrangement for 4. 7. klasse Sommerferieaktiviteter Fremtiden for børnene fra Mørk skole Koloni

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 30 januar / februar 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Foto: Johnny Wichmann PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Fredag den 19. juni 13:30-15:30 Ankomst og indkvartering Vi byder på kaffe og kage 15:30-15:50 Velkomst ved højskolevært, Sven Bak-Jensen,

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?

Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til? Medlemsmagasin Inspirationshæfte for frivillige fra Dansk i flygtningehjælp DFH marts 08 Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Går det familierne godt, går det Danmark godt

Går det familierne godt, går det Danmark godt Jens-Henrik Kirk Går det familierne godt, går det Danmark godt Familien i centrum Familien er og bliver kernen i samfundet. Samtidig er familien et udtryk for både ubetinget kærlighed og betingelsesløs

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Månedsinformation. Skole og SFO

Månedsinformation. Skole og SFO Månedsinformation Skole og SFO December 2012 Siden sidst. Sne, sne, sne.. Først var det vores penge der var indefrosset, og nu har sne og frost gjort, at færdiggørelsen af legepladsen bliver lidt forsinket.

Læs mere

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Kurser for frivillige Efterår 2009 Kurser for frivillige / Efterår 2009 Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Tekst: Lone Tinor-Centi Layout: Steven Leweson Illustrationer: Johan Rutherhagen /

Læs mere

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage. Billede på forsiden: fælles fødselsdagstur for okt., nov., og dec. børnene. Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Læs mere

NYHEDSBREV. Et begivenhedsrigt år. December 2013. Cambodja

NYHEDSBREV. Et begivenhedsrigt år. December 2013. Cambodja NYHEDSBREV December 2013 Cambodja Et begivenhedsrigt år Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, temperaturen har lige sneget sig op over de 25 grader (efter en lidt kølig periode...), træerne foran

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Da sprogskolen blev slået op på forældreintra, tilbød mine forældre mig at komme med og høre om Destination Canada, der er en sprogskole på Carleton University i

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

NYT HERSKINDSKOLEN. Fra skoleleder

NYT HERSKINDSKOLEN. Fra skoleleder Juletræet er ikke en særlig gammel tradition i Danmark D E C E M B E R 2 0 1 1 NYT HERSKINDSKOLEN Traditionen med at hente et juletræ ind i stuen og pynte det med lys stammer fra Tyskland - og den tradition

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet Hørning d. 1.2.2012 Kære Forældre Vinterferie I uge 7 er der pasning på Højbo SFO. Der er ingen tilmelding, åbningstiderne er som vanligt fra

Læs mere

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL 2013 www.dui.dk/korsloekke INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL 2013 www.dui.dk/korsloekke INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER: AFDELINGSADRESSER: Formand: Jonna Ivarsen, Højvang 5, 5270 Odense N. Tlf.: 66 18 49 59 Kasserer: Arne B. Hansen, Hybenvej 75, 5260 Odense S. Tlf.: 66 12 14 59 MØDETIDER: Mandag: 18.00-20.00 Boldspil og

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Brug ressourcerne Tema om etniske minoritetsforeninger

Brug ressourcerne Tema om etniske minoritetsforeninger Medlemsmagasin magasin fra Dansk for flygtningehjælp e i DFH September marts 08 09 14 Brug ressourcerne Tema om etniske minoritetsforeninger LEDER Flygtninge og indvandrere har ret til medindflydelse Flygtninge

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 27 juli / august. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3 PerlePosten Vi er ude Gu er vi ej Der er mange fordomme, om hvem der er med, og hvem der ikke er med i samfundet. Spørgsmålet er hvem der bidrager, og hvem der ikke bidager til samfundet. Vi elever fra

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFOYgdrassil, Vejle December 2013

Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFOYgdrassil, Vejle December 2013 Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFOYgdrassil, Vejle December 2013 Læs, lyt eller se klip om: Besøg i kirken Stormen Bodil Kringsminde som i gamle dage! Find nissen i Yggdrasil Lego robotter

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Inspiration til fundraising for hold

Inspiration til fundraising for hold Inspiration til fundraising for hold Et af formålene med Stafet For Livet er at indsamle midler til bekæmpelse af kræft her spiller I som hold en vigtig rolle. En meget stor del af indtægterne til Stafet

Læs mere

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia. Dag Dato Aktivitet Personale Tirs 4. nov Model for en dag vol. 2 To, Ki, Ja, Tr, Ti Tors 6. nov Butterflymøde Ki, Ja, Ca, Tirs Tors 11. nov 13. nov Svanesang Julegaveværksted Drengerøvsaften FIFA på PlayStation

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores missionshuse rundt om i regionen. Her er jeres forslag

Læs mere

Hvad ved du om dine naboer?

Hvad ved du om dine naboer? Naboer Hvad ved du om dine naboer? Hvilke(t) job de har 73% Hvilken uddannelse de har 45% Hvilken social baggrund de har 38% Hvilken religion de tilhører Hvem deres omgangskreds er 27% 27% Hvor meget de

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nyt om Idre Fjäll. Indbydelse til juletræsfest

Indholdsfortegnelse. Nyt om Idre Fjäll. Indbydelse til juletræsfest Indholdsfortegnelse side 2: side 4: side 5: side 6: side 7: side 10: side 11: side 12: side 13: Keld har ordet Siden sidst Kalenderen Nyt om Idre Fjäll Mere siden sidst Nyt fra Klubben Evakueringsøvelse

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 I denne udgave af nyhedsbrevet Kan du læse mere om: Københavner-turen 12 frikvarteret Lokalt brugerråd Åbning i julen Juleafslutning Julefrokosten Københavner-turen

Læs mere