Else Marie og venskabsforeningen inviterer flygtninge til julefest. Vi lærer også hinanden at kende gennem traditioner. Tema om jul og traditioner

Transkript

1 Medlemsmagasin magasin fra Dansk for flygtningehjælp e i DFH december marts Else Marie og venskabsforeningen inviterer flygtninge til julefest Vi lærer også hinanden at kende gennem traditioner. Tema om jul og traditioner

2 LEDER Ny kurs på udlændingeområdet Danmark har fået en ny regering. Det nye regeringsgrundlag Et Danmark der står sammen afspejler en ændret kurs på udlændingeområdet en kurs der både kommer til udtryk i en anderledes retorik og en lang række konkrete bud på ændringer af lovgivning og praksis. Dansk Flygtningehjælp har kæmpet for mange af forandringerne i det nye regeringsgrundlag gennem mange år, og der er god grund til at glæde sig over dem. Men vi vil fortsætte den løbende dialog med den nye regering. Generalsekretær Andreas Kamm Dansk Flygtningehjælp I det nye regeringsgrundlag rulles en række af den fratrådte regerings seneste stramninger tilbage bl.a. i forhold til familiesammenføring og permanent ophold. Fattigdomsydelser som starthjælp og introduktionsydelse forsvinder, internationale konventioner skal respekteres, Dansk Flygtningehjælp genindtræder i Flygtningenævnet og generelt styrkes retssikkerheden og gennemsigtigheden i lovgivningen. Dansk Flygtningehjælp har kæmpet for mange af disse forandringer gennem mange år, og der er god grund til at glæde sig over dem. Men vi skal stadig spille en rolle som fortalere for flygtninge og asylansøgere i Danmark, og vi vil fortsætte den løbende dialog med den nye regering, på samme måde som vi gjorde det under den gamle fagligt, faktuelt og fokuseret på løsninger. Dansk Flygtningehjælp er kendt for faglig tyngde og effektivitet overalt i verden, og sådan skal vi også kendes på den nationale bane vi måler os selv på evnen til at hjælpe mennesker i nød, og det gør vi bedst i konstruktiv dialog med vores omgivelser. Det mener Dansk Flygtningehjælp På kan du læse mere om Dansk Flygtningehjælps holdninger til de politiske områder, der berører flygtninge, både når det handler om integration, asyl og internationalt flygtningearbejde. 2 Frivillig udkommer 4 gange årligt og udgives af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K, tlf , fax , Ansvarshavende redaktør: Lone Tinor-Centi, redaktør: Annemette Grant Larsen, tekster: Annemette Grant Larsen, Iben Kjøller de Neergaard, Villads Zahle, Jesper Guhle Mogensen Forsidefoto og foto side 14: Anni Norddahl. Foto side 13: Mirka Lauridsen. til redaktionen: bladet@drc.dk Tryk: Datagraf Layout: Daniel Dalsgaard og Dorte Kayser/Datagraf. ISSN Oplag: Næste nummer af Frivillig udkommer i marts 2012.

3 Indhold I Kabul slår hjemvendte flygtninge og internt fordrevne sig ned, hvor det er muligt. Dansk Flygtningehjælp fokuserer på at hjælpe dem, der hvor de er, men også på at hjælpe de fordrevne hjem til de landområder, de kommer fra, hvis det er muligt. Shahab (yderst th.) er blevet glad for at gå på sprogskole, efter at han fik hjælp af Tove Munk (3.th) til at starte på Dansk2 tidligere end ellers. Før savnede han udfordringer. 8 Det giver frihed at kunne cykle Vibeke Mikkelsen har været i Dansk Flygtningehjælp i ti år og lærer bl.a. flygtninge i Frederikssund at cykle. Fordi det giver frihed og god motion. 12 Da Tove tog affære tove Munk reagerede, da 17-årige Shahab, som hun har forældremyndigheden over, ikke følte sig udfordret nok på sprogskolen. Det kan få stor betydning for Shahab. 16 Nyt i år - en tradition i morgen Julen er over os, men hvor stammer vores traditioner egentligt fra. Ikke her fra landet. Vi ser, hvad andre gør og tager, hvad vi kan bruge, forklarer forsker piger fik en udfordring: mal jeres liv I Dansk Flygtningehjælps pigeklub i Lyngby har pigerne sagt ja tak til at male et selvportræt, som de ser dem selv som borgere i Lyngby. En svær opgave, der fik pigerne til at tænke lidt over, hvordan det er at bo der. 14 Jul i Jammerbugten Allerede inden Raouf kom til Danmark for halvandet år siden, kendte han lidt til danske juletraditioner. For i Iran havde han læst H. C. Andersens Den lille pige med svovlstikkerne og kendte derfra til juletræ, pynt og gåsesteg. Forleden blev han introduceret til flere traditioner ved et julearrangement i det nordjyske sammen med de cirka 120 andre, der var mødt frem. 16 Kigger man tilbage i historien er vores traditioner så godt som altid opstået på baggrund af inspiration udefra. Fx stammer adventskransen fra Tyskland. Der var masser af børn, da Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening holdt julefest. Men også mange uden børn var mødt op. Både for at snakke og for at få et indblik i julen, som alle snakker om i december. 20 Flygtninge og fordrevne søger mod byerne I Afghanistan er mere end halvdelen af beboerne i hovedstaden Kabul i dag hjemvendte flygtninge eller internt fordrevne. Gull Ghotai er blandt de særligt udsatte, som Dansk Flygtningehjælp hjælper. 14 Dansk Flygtningehjælps vision: Ingen flygtninge skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Og ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp til det. Vi vil være de bedste til at løse problemer, der knytter sig til fordrivelse og integration. FRIVILLIG RÅDGIVNING FOR FLYGTNINGE Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning i udlændingeloven, integrationsloven, aktiv socialpolitik, familieret, psyko-sociale forhold m.m. Find adresse og åbningstider på rådgivningen i dit lokalområde på: PROJEKTER To timer om ugen , alabd@drc.dk Mikrovirksomheder / , maria.kavita@drc.dk Guideprojektet København: , guideprojektet@drc.dk DFUNK-sekretariatet lars.feldvoss@drc.dk FRIVILLIGNET , net@drc.dk 3

4 TEMA: Jul og traditioner Dansk Flygtningehjælp har ca e fordelt i grupper over hele landet. Find gruppen i dit lokalområde på: Du kan også kontakte en af vores konsulenter: Region Nordjylland Henrik Bo Rasmussen Solsortvej 2, 9000 Aalborg henrik.bo.rasmussen@drc.dk Glædelig jul på mange måder Julen står for døren for mange af os. Frivillig har spurgt fem flygtninge fra forskellige lande, om de fejrer jul, og hvilken højtid, der er den største for dem. Region Midtjylland Hans Bo Pedersen Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens hans.bo.pedersen@drc.dk Region Syddanmark Else Tersgov Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding else.tersgov@drc.dk Region Sjælland Kristine Bjerre Næbvej 19, 4720 Præstø kristine.bjerre@drc.dk Region Hovedstaden Anne Cathrine Lausten / ac@drc.dk Julie Bachmann Stockmarr (på barselsorlov) julie.stockmarr@drc.dk Lise Hauge lise.hauge@drc.dk Nicholas Farr / nicholas.farr@drc.dk Jon Jackson jon.jackson@drc.dk Kirstine Fjordbak-Trier Kirstine.Fjordbak-Trier.drc.dk Sjovt for børnene Chau Thi Le Nguyen er 24 år og kom til Danmark som seks-årig fra Vietnam. Chau og familien er buddhister. Alligevel fejrede de jul, da Chau og hendes søster var yngre. De holdt jul med en dansk familie, med juletræ og flæskesteg, for hyggens skyld, og fordi det var sjovt for børnene. I dag går familien ikke så meget op i juleaften, men de kan stadig godt finde på at Juleaften en helt almindelig aften Usman Idris, hans kone og deres tre børn fejrer ikke jul. De er muslimer og kommer fra Indonesien og har været syv år i Danmark. Egentlig er juleaften en helt almindelig aften. Alligevel har julegaver efterhånden sneget sig ind, for børnene laver julegaver på fritidshjemmet til Usman og hans kone. For Usman og familien er afslutningen på Ramadanen årets største højtid. Her besøger de forskellige venner og spiser traditionel mad fra Indonesien. Chau Thi Le Nguyen (nr. 2 fra højre) med familien en juleaften en tradition, som familien har taget til sig, efter de er kommet til Danmark. mødes og spise julemad eller anden god mad, og de giver stadig gaver. Den største højtid er dog det kinesiske nytår, hvor familien samles og hygger sig i et par dage med god mad og gaver til børnene. Som en del af traditionen mindes de afdøde familiemedlemmer. De beder for dem ved et lille alter, som de laver i den anledning. 4

5 TEMA: Jul og traditioner Iman (nr. 2 fra højre) og familien. Familien er katolikker fra Irak og julen fejres på både dansk og irakisk. Bashar (yderst til venstre) og familien holder ikke jul. Alligevel pynter Bashar op til jul, fordi han er vild med julepynt. Jul på dansk og irakisk Hos Iman Polis Mikha, hendes mand og deres tre børn er julen og nytåret de største højtider. Familien er katolikker og stammer fra Irak og har været i Danmark i ti år. Julen fejrer de med gode venner, der også kommer fra Irak. Efter de er kommet til Danmark, er de begyndt at holde juleaften den 24. dec. I Irak var 1. Juledag den store dag, hvor de mødtes med hele familien, og hvor de pakkede gaver ud om morgenen. Julen fejres med flæskesteg, kartofler og ris a la mande, for børnene er vokset op med dansk mad og kan bedst lide det. Ofte er der også kalkun på bordet. Det fik de altid i Irak til julemiddagen. Resten af den irakiske julemiddag med dolmere, ris og en slags pandekager med oksekød og bulgur får de ikke længere. Juleaften har dog også lidt irakisk præg, bla. synger de både danske og irakiske salmer, og juletræet pyntes som i Irak også med kort, hvor hvert familiemedlem har skrevet tre ønsker for det kommende år. Børnene ønsker sig fx typisk en ny cykel, mens Iman og hendes mand plejer at ønske sig sundhed, og at de må se deres forældre igen. Vild med julepynt Arjun (yderst tv.) og familien har først for nylig fået mulighed for at fejre jul. De fejrer både jul derhjemme og i baptistkirken. Endelig mulighed for at fejre jul Officielt var 43-årige Arjun Ghatani hindu indtil sidste år, hvor han og familien konverterede til kristendommen. Familien kommer fra Bhutan men har været i en flygtningelejr i Nepal i 20 år, før de kom til Danmark for snart to år siden. Arjun har aldrig brudt sig om kastesystemet, og det var en af grundene til, at han gerne ville konvertere, men først i Danmark blev det muligt at praktisere den religion, som Arjun og familien længe har haft lyst til. Derfor er det også nyt for dem at fejre jul. Julen, som er årets største fest, starter ved 15-tiden den 24. dec i baptistkirken med bl.a dans om juletræet. Ved 17-tiden går familien og Arjuns to brødre og søster tilbage til familiens hjem og spiser samosa, kylling og kød og synger sange og hygger sig. Den 29. dec tager de til fællesspisning og julefest i baptistkirken med dansk julemad. Bashar Sukri og hans familie er muslimer, og for dem er juleaften en helt almindelig aften. Alligevel pynter Bashar op til jul. Især med lyskæder, lys og religiøse ikoner. Jo mere julepynt jo bedre faktisk. Og sidste jul gik Bashar, som er 15 år, alene i kirke juleaften. Fordi han bare gerne ville prøve det. Og julen er da heller ikke fremmed for Bashar og familien, der er kurdere fra Syrien og som de seneste to år har boet i Danmark. For i Syrien havde de flere kristne venner, der inviterede til jul julen er bare ikke noget, familien selv holder. I Bashars familie er nytårsaften årets største fest ligesom dengang, de var i Syrien, efterfulgt af det kurdiske nytår den 21. marts. Også lille-eid (al-eid saghir), der markerer afslutningen på Ramadanen, samt store-eid (Eid al-adha), der holdes to måneder og ti dage efter lille-eid, er store fester. 5

6 FRIVILLIGNYT Donationer til lektiecaféer Medarbejdere fra Burson-Marsteller hjælper med lektierne i Dansk Flygtningehjælps lektiecafé i Akacieparken i Valby. Virksomheden har desuden indsamlet donationer til lektiecaféerne. Penge, antivirusprogrammer, rundvisninger, indgangsbilletter og chokolade. Det er nogle af de ting, som PR-bureauet, Burson-Marsteller, har indsamlet gennem deres kunder til Dansk Flygtningehjælps lektiecaféer i Region Hovedstaden. Indsamlingen har fundet sted i virksomhedens årligt tilbagevendende 1week4kids-uge. En uge, som alle Burson-Marsteller kontorer verden over deltager i, enten ved at samle ind med det formål at støtte børns vilkår i det enkelte land eller ved at lave PR for relevante organisationer. De indsamlede donationer til lektiecaféerne giver børnene mulighed for at komme på ekskursioner, hvor de både kan lære og opleve på samme tid. Donationerne vil blive fordelt mellem lektiecaféerne af Dansk Flygtningehjælps regionskonsulenter i Region Hovedstaden. Følgende virksomheder har gennem Burson-Marsteller givet donationer til Dansk Flygtningehjælps lektiecaféer: F-Secure, Swiss Post, Louisianas Børnehus, Arken, Danish Air Transport, Tivoli, TOMS, Dong Energi, McDonald s Danmark, samt to medlemmer af Liberal Alliance, der viser rundt på Københavns Rådhus og i Folketinget Glædelig jul til alle e Lone Tinor-Centi, sektionschef i Frivilligsektionen i Dansk Flygtningehjælp har skrevet en julehilsen til alle e. Læs den på Nyt navn og logo i Frivilligsektionen Frivilligsektionen i Dansk Flygtningehjælp får nyt navn og sit eget logo. Pr. 1. januar 2012 hedder Frivilligsektionen Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp. Frivilligsektionen er den fagsektion i Dansk Flygtningehjælp, der arbejder med at understøtte det e integrationsarbejde. På næste møde i Frivilligudvalget vil medlemmerne drøfte, hvordan grupperne og rådgivningerne skal forholde sig i forhold til det nye brand. Udvalget vil blive præsenteret for to forslag, som tager højde for gruppernes og rådgivningernes mange navne. Alle grupper og rådgivninger vil høre nærmere efter mødet. 6

7 FRIVILLIGNYT DFUNK indsamler klippekort Transportudgifter er en reel forhindring for at bryde isolationen for unge flygtninge i mindre byer på tværs af Danmark. Donationen af et enkelt to-zoners klip kan gøre en forskel. Derfor indsamler Dansk Flygtningehjælps ungenetværk, DFUNK, klippekort frem til jul. Projekt klippekort er DFUNKs julegave til unge uledsagede flygtninge. Med Projekt Klippekort har alle en nem mulighed for at hjælpe flygtninge ud af isolationen. Man sender ganske enkelt sit klippekort nyt eller brugt med få klip tilbage til DFUNK. Herefter sørger DFUNK for at klippekortet bliver givet til en ung flygtning et sted i landet. Der vil komme løbende opdateringer på DFUNKs Facebook-side, og billeder af nogle af de aktiviteter, som de donerede klippekort giver mulighed for. Klippekort eller enkelte klip kan doneres via Facebook frem til juleaften eller ved at indsende klippekort til: DFUNKs sekretariat Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 5. sal 1300 Kbh. K Sæt kryds i kalenderen Dansk Flygtningehjælps årsmøde for e er den 29. september 2012 i Vingstedcentret ved Vejle. Sæt kryds i kalenderen allerede nu og mød e fra hele landet. Pris til drenge i Dansk Flygtningehjælps projekt Ungdomsfabrikken i Vejle fik den 31. oktober overrakt Social- og Integrationsministeriets Integrationspris 2011 for Årets forening. Her har 12 unge drenge opbygget deres egen bæredygtige mikrovirksomhed fra bunden. Virksomheden har de kaldt Shop n Wash, og drengene tjener penge ved at vaske supermarkeds-kunders biler. Drengene har indgået en aftale med udvalgte supermarkeder, som betaler for arbejdet. Shop n Wash er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælps Mind Your Own Business projekt og Ungdomsfabrikken. Mind Your Own Business er et tilbud til drenge med etnisk minoritetsbaggrund, der vil være med til at starte egen virksomhed. Som en del af projektet bliver drengene tilknyttet mentorer fra erhvervslivet, ligesom de får sparring fra e venturepiloter til at realisere deres ideer. Ved uddelingen af integrationsprisen, der finder sted én gang om året, lægger dommerkomitéen blandt andet vægt på, om der er brugt nye metoder, og om de involverede har været inddraget i udviklingen og gennemførelsen af projektet. Drengene fra Shop n Wash har modtaget flere priser. Her ses de ved en tidligere prisoverrækkelse. 7

8 Profiler 1:1 Det giver frihed at kunne cykle Vibeke Mikkelsen fra Frederikssund har de seneste seks år lært flygtninge i byen at cykle. Beheshta på 18 år er en af dem, Vibeke har hjulpet. Hvorfor har du gerne ville lære Beheshta at cykle? Jeg kan godt selv li at cykle. Det giver stor frihed, og gør det meget nemmere at komme frem og jeg kan jo se, at andre også føler en vis frihed ved det. Og så er det dyrt at tage bussen, og cykling er god motion. Der er mange fordele. Hvem er din bedste ven? Jeg har to gode veninder, som er uddannet som korrespondenter ligesom mig. Vi har fælles interesser. Sprog, kultur og mennesker, som vi ser ens på. Derudover er der mange andre. Har du en hobby? Bøger, men for tiden bruger jeg også en del tid på at scanne gamle fotos ind. Min far døde for et år siden, så jeg har fået til opgave at sortere lidt i vores familiefotos. Man har jo ingen som helst glæde af fotos, der bare ligger i en kasse. Det er lidt sjovt at se sine forældre som unge. Det sætter en masse minder i gang. Hvad drømmer du om? At rejse, allerhelst til Sri Lanka. Jeg har rejst meget, særligt til SydFrankrig - jeg er lidt frankofil. Jeg kan li at se andre kulturer og er interesseret i historie. Faktisk kan min interesse for flygtninge spores tilbage til en af mine rejser. Jeg var afsted med Mellemfolkeligt Samvirke til Østrig. Her var vi indkvarteret i en flygtningelejr og skulle hjælpe rumænske flygtninge. Det var i 60 erne. Har du et nytårsfortsæt? Det må være at prioritere de vigtigste ting først. Selvfølgelig er det vigtigt at få gode oplevelser, men det er altså også vigtigt at rydde op i sit rod. Jeg er ikke noget udpræget ordensmenneske, men jeg kan godt se, at det er en god idé at have en vis orden. Ellers går rodet hen og bliver en tidsrøver. Vibeke Mikkelsen er 69 år, folkepensionist og bor sammen med sin mand i Frederikssund. Hun har to voksne sønner og to børnebørn og har arbejdet som tre-sproglig korrespondent i mange år. Hun har været i Dansk Flygtningehjælp i ti år. 8

9 Profiler 1:1 Jeg håber, jeg får opholdstilladelse Beheshta Siddiqui er træt af at vente på bussen. Derfor er hun glad for, at Vibeke Mikkelsen har lært hende at cykle. Hvorfor ville du gerne lære at cykle? Jeg kan godt li cykler, og jeg er træt af at vente på bussen. På cykel kan du bare komme rundt. Jeg har lånt en cykel her til cykeltræning, og jeg er selv ved at spare op til en. Jeg havde ikke prøvet at cykle før, jeg kom til cykeltræning, for i Afghanistan er det kun drenge, der cykler. Hvem er din bedste ven? Jeg har mange venner her i Danmark fra Afghanistan, Armenien og Burma. Det er venner fra skolen, som jeg også bruger meget tid sammen med efter skole. Fx shopper og spiser vi sammen. Har du en hobby? Ikke rigtig, men jeg kan godt li at spille badminton. Desværre er der ingen af mine venner her i Frederikssund, der gider at spille. Basketball kan jeg også godt li. I Afghanistan er der desværre ikke sport i skolen for piger - det er kun for drenge. Hvad drømmer du om? Det er et svært spørgsmål, men jeg kunne godt tænke mig at ta til Indien bare én gang. Jeg har set en masse film, og jeg vil gerne se alt det i virkeligheden. Fx Taj Mahal. Så ville jeg tage sammen med en af mine fem søstre, og så skulle vi købe tøj, gå på restaurant og i biografen. Men jeg har ikke snakket med dem i lang tid, for de numre, vi har på dem i Afghanistan, virker ikke længere, så vi har mistet kontakten. Har du et nytårsfortsæt? Ja, jeg håber, at jeg får opholdstilladelse. Jeg er asylansøger, og min sag er ikke afgjort endnu. Forøvrigt kender jeg godt til det der med nytårsfortsæt fra Afghanistan. Der siger man: et nyt år, en ny start. Beheshta Siddiqui er 18 år og bor i Frederikssund med sine forældre. Hun har boet i Danmark i et år og går på en Røde Kors-sprogskole og på VUC. Familien kommer fra Afghanistan. 9

10 Et øjeblik i... Endelig fremme Du kan læse mere om Dansk Flygtningehjælps arbejde Kenya. De er netop ankommet under den brændende sol. Nogle på lastbiler, andre i busser. Mange til fods. Nogle har været på rejse i dage, andre i uger eller måneder. Men rejsen er ikke slut endnu. For det er en lang og kompleks proces at blive registreret som flygtning. Ikke så lang som vejen fra Somalia til Kenya, men stadig lang. Imens deres forældre stiller sig i skiftende og timelange køer for at blive registreret, afgive forklaring, få foretaget lægetjek og udleveret madkuponer, begynder børnene langsomt at inspicere deres nye hjem, Dadaab-flygtningelejren. Et hjem der i stor udstrækning er præget af gold jord, plasticpresenninger og pigtråd. 10

11 Kenya Verdens største flygtningelejr Hver dag krydser hundreder, nogle gange tusinder, af mennesker grænsen fra Somalia til Kenya med kurs mod verdens største flygtningelejr, Dadaab-lejren i Kenya. Befolkningstallet er nu på mere end , og den humanitære bistand til lejren rækker ikke til det enorme antal flygtninge. Dadaab-lejren var i første omgang bygget til at huse flygtninge. i Somalia og Kenya på Dadaab-lejren er verdens største flygtningelejr, og efter sultkatastrofen på Afrikas Horn er presset på lejren enormt. Hundreder, nogle gange tusinder, af mennesker krydser hver dag grænsen fra Somalia til Kenya med kurs mod Dadaab. Dansk Flygtningehjælp yder akut hjælp i form af vand og nødhjælpspakker i Dadaab-lejren og sørger for midlertidige boliger til nyankomne flygtninge. Dansk Flygtningehjælp bygger også skoler og hospitaler og udbygger lejren i samarbejde med FN for at skabe plads til de mange flygtninge. 11

12 Fortalerarbejde Sagsbehandlere er underlagt så mange regler og rammer, så måske er det i virkeligheden meget rart med lidt input udefra. Tove Munk, Da Tove tog affære Da 17-årige Shahab ikke følte sig udfordret nok på sprogskolen, tog Tove Munk affære. For som skal hun være den, der varetager hans interesser og tænker langsigtet, mener hun. Kedsomhed. Det var, hvad Shahaboudin Madjidi, kaldet Shahab, førhen gav udtryk for, når Tove Munk snakkede med ham om, hvordan det gik på sprogskolen. Shahab er ikke anderledes end så mange andre teenagere. Der skal ske noget, og han følte sig ikke udfordret nok på det niveau, han gik på, fortæller Tove. Derfor tog Tove kontakt til sprogskolen og kommunen. Hun er hendes mand er kontaktfamilie for Shahab og har forældremyndigheden over ham, fordi han kom alene til Danmark fra Kan man ikke klare sig selv efter integrationsperioden, er man jo overladt til en eller anden form for offentlig ydelse. Tove Munk,, om vigtigheden af at flygtninge lærer så meget som muligt i integrationsperioden. Afghanistan som 16-årig og Shahab skal ikke spilde tiden. Både fordi han skal have så meget ud af undervisningen som muligt, når han bruger tid på det, men også fordi det er vigtigt at opnå et så højt sprogligt niveau så hurtigt som muligt, mener Tove. Det er jo i den tre-årige integrationsperiode, at der er mulighed for at få betalt sprogundervisning undervisning, som det vil være dyrt selv at finansiere senere hen. Det er her, at grundlaget for at klare sig godt i Danmark bliver skabt, siger hun: Kan man ikke klare sig selv efter integrationsperioden, er man jo overladt til en eller anden form for offentlig ydelse. Det er ikke til at holde ud at tænke på, når man har at gøre med unge begavede mennesker. Alle sejl skal sættes ind i integrationsperioden. Også på andre måder optager Shahabs fremtidsmuligheder Tove. For Shahab har en syv-årig opholdstilladelse, og det er vigtigt, at han er bedst muligt stillet i forhold til at opnå permanent ophold, når den midlertidige opholdstilladelse udløber. Shahab har ikke noget at vende tilbage til. Hans fremtid er her. Nogle vil sige, at der er god tid til at lære dansk, når opholdstilladelsen først udløber efter syv år, men det er jo, mens han får sprogundervisning, at der skal rykkes, siger Tove og henviser til kravene om permanent ophold. Her er det sådan, at ansøgere ud over en række andre krav skal have bestået prøver svarende til Dansk 2. Regler, som den nye regering måske vil ændre til bestået Dansk 1. Men uanset de aktuelle regler er pointen fra Tove Munk klar: Der er ingen tid at spilde. Tænk langsigtet, så den, du hjælper er bedst muligt stillet. Regler kan altid laves om. Tænk langsigtet Toves henvendelser til kommunen og sprogskolen betød, at Shahab tidligere end ellers fik mulighed for at tage og bestå den test, som kursisterne skal bestå for at komme i gang med Dansk2. For på den sprogskole, hvor Shahab går, er det normalt sprogskolen, der afgør, hvornår en kursist er Tove og hendes mand, Ole, med Shahab (yderst th.) og Sifat, som Tove og Ole er kontaktfamilie for. Med Toves hjælp er Shahab tidligere end ellers kommet i gang med Dansk2 på sprogskolen og det kan få betydning for hans fremtid. 12

13 Fortalerarbejde klar til at tage en test. Tests, som skal bestås for at kursisten kan følge undervisningen på næste modul. Både kommunen og sprogskolen var meget lydhøre, men der skulle skubbes lidt på i flere omgange. Deres fokus var bare et andet sted. Kommunen er betaleren, og sprogskolen tænkte mere på her og nu og på Shahabs mangelfulde skolebaggrund. Det var sprogskolens ret til at bestemme, vi udfordrede, fortæller Tove. Og som er det netop vigtigt at være fortaler for den eller de flygtninge, man har kontakt til, synes hun. At være talerøret, så de er bedst muligt stillet. Fordi der ikke nødvendigvis er andre, der er det. Der er for mange eksempler på, at systemerne spilder de unges tid. De har mulighed for at kunne komme til at leve et godt og selvstændigt liv og som politikerne altid siger: at bidrage til landet. Men vi skal hjælpe dem med det, siger Tove, der også er kontaktfamilie for en anden afghansk dreng. Hold en ordentlig kontakt I dag er Shahab, der har været halvandet år i Danmark, rigtig glad for undervisningen på sprogskolen. Og Tove er meget tilfreds med den lydhørhed, hun mødte måske kan det ligefrem være en lettelse for en sagsbehandler, at der er en, der ringer, tænker hun. De er underlagt så mange regler og rammer, så måske er det i virkeligheden meget rart med lidt input udefra. Jeg må i hvert sige, at de var flinke. Men uanset reaktionen, mener Tove, at det er vigtigt ikke at lægge sig ud med sagsbehandlerne. Det nytter ikke noget at blive smadder irriteret og sur, for så lukker sagsbehandleren bare af, og så er der ikke noget at gøre. Flygtningene bliver sorteper, hvis e bare er sådan nogen, som altid brokker og blander sig. Hvad er fortalerarbejde? Fortalerarbejde handler om at tale flygtningenes sag og påvirke beslutningstagere, opinionsdannere og borgere til at beskytte flygtninge og fordrevne samt sikre deres rettigheder. Frivillige og fortalerarbejde Som kan du tale flygtningesagen lokalt. Desuden har du en unik viden om flygtninges situation og vilkår i Danmark en viden, som Dansk Flygtningehjælp har brug for i organisationens fortalerarbejde. Er der noget, du synes, vi skal vide, så ring eller send en mail til et medlem af Frivilligudvalget i din region. Du kan finde kontaktoplysninger på www. net.dk 13

14 TEMA: jul og traditioner Jul i Jammerbugten De har rødder i mange forskellige lande i Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening, og de viser gerne deres traditioner frem. Det er en måde at lære hinanden at kende, siger en af foreningens medlemmer, Else Marie Nielsen. Der er dem, der holder jul og dem, der ikke gør. Der er børnefamilierne og dem uden børn. Dem, der har en tro og dem, der slet ikke er religiøse. Dem, der har været i Danmark længe og en familie, der lige er kommet. Og så er der Raouf. Han er 26 år, er kommet alene til Danmark fra Iran og har været i Danmark i et år, seks måneder og to dage, som han siger. Han har ligesom de cirka 120 andre, der er med i dag, revet en eftermiddag ud af kalenderen for at tage til et julearrangement på Aabybro Skole i Nordjylland. Et arran- 14

15 TEMA: Jul og traditioner Arash (tv.) og Raouf til julearranget i Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening. Juleaften håber Arash på at tage i byen i Aalborg. Raouf er inviteret til jul hos Else Marie fra venskabsforeningen og hendes familie. gement, som Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening, en gruppe under Dansk Flygtningehjælp, står bag for femte år i træk. For Raouf er arrangementet en kærkommen anledning til at få fyret op under julen. Jeg er kristen, men først efter at jeg er kommet til Danmark, er det muligt at praktisere min religion. Så jeg glæder mig til at holde jul for første gang i år. Selvom Raouf aldrig før har været til et julearrangement, som det her, er der alligevel ikke noget, der kommer helt bag på ham den eftermiddag i Aabybro. Hverken æbleskiverne, juletræet, som der bliver danset rundt om, eller julemanden, der kigger forbi med godteposer til børnene, er nyt for ham. For Raouf Porhosman er ikke helt blank, når det kommer til danske juletraditioner. Han er nemlig i praktik to dage om ugen i en børnehave, og der er han blevet introduceret til traditionerne. Vil gerne kende julen bedre Ved siden af Raouf sidder Arash. Han er 31 år, har været i Danmark i ni måneder og er ligesom Raouf kommet alene til Danmark fra Iran. De to har hurtigt fundet sammen i det nordjyske og er blevet gode venner. Arash Abdolahi tilhører ikke nogen bestemt religion og fejrer ikke jul, men han ved, at det er noget man fejrer i Danmark den 24 dec, og at det er noget med lys og juletræer. Jeg vil gerne møde nye mennesker og være glad. Og så er det interessant for mig at se, hvordan danskerne fejrer jul. Derfor er jeg med i dag, siger han. Sådan har 28-årige Dominique, Punya på 48 år og hendes 29-årige søn, Narayan, det også. De vil også gerne ud og møde nogen danskere og lære den danske kultur bedre at kende. Punya og Narayan er fra Bhutan og er hinduister, og kender lidt til julen, blandt andet fra Nepal, hvor de har været i en flygtningelejr i mange år. Domique er kristen og vant til julen fra Congo, men juletraditionerne er meget anderledes der, og derfor vil han gerne introduceres til de danske traditioner. Alle snakker om jul i december, og det er jo en stor tradition i Danmark, så jeg vil gerne ud at se, hvad danskerne gør. Det er jo også integration, siger Dominque Ilunga, der har boet i Danmark i tre år. Til gengæld betyder det ikke så meget for ham, at de andre her i venskabsforeningen kender til hans traditioner. Jeg fortæller gerne, hvis jeg bliver spurgt, for så ved jeg, at folk er interesserede, men det er ikke noget, jeg selv begynder at fortælle om. Det kan være lidt svært at snakke om, for der er så mange forskellige opfattelser. Jeg kan bedre li at snakke om noget, hvor alle kan være med, siger han. Traditioner går begge veje Ude i køkkenet har Else Marie, Raoulf og en masse andre travlt med at varme æbleskiver og bære kage, kaffe og saftevand ned i salen, hvor festen holdes. Else Marie Nielsen er med i bestyrelsen for venskabsforeningen, og hun har sammen med resten af bestyrelsen planlagt arrangementet. En bestyrelse, der tæller både flygtninge og e af dansk herkomst. Der er stor opbakning til julearrangementet, både i bestyrelsen og blandt de flygtninge, vi har kontakt til. De fleste ser det som en fest sammen med deres børn, og det virker som om, at de gerne vil opleve en dansk julefest, siger hun. Festen er én ud af i alt fire fester, som venskabsforeningen holder hvert år. For ud over julefesten er der fastelavn, en sommerfest og en ekstra fest, som fx kan være en kvindefest. Fester, hvor der fx er kurdisk dans og hvor de spiser mad og kage fra forskellige lande. For hos Else Marie skal det med traditioner gå begge veje. Til julefesten og fastelavn viser vi nogle danske traditioner, mens vi til de andre fester oplever andres traditioner. Det er en måde at lære hinanden at kende og vise, hvem man er. Det gør vi både gennem traditioner og hverdagslivet, siger hun. Og så er der alle de private arrangementer, som Else Marie har været til. Fx bryllup og hindufest hos Punya og Narayan og deres familie, muslimsk begravelse, barnedåb, fødselsdagsfester i massevis, og lige nu er hun inviteret til kurdisk nytårsfest den 30. dec. Det er spændende at opleve andres traditioner, og når vi bliver inviteret med, ser jeg det som et udtryk for, at vi har stor tillid til hinanden, siger Else Marie. 15

16 TEMA: jul og traditioner Nyt i ar - en tradition i morgen Hvor danske er vores juletraditioner egentlig? Ikke særlig danske siger forsker. For traditioner kommer og går og udvikler sig hele tiden, typisk på baggrund af inspiration udefra: Vi ser, hvad andre gør og tager, hvad vi kan bruge. Juletræ. Adventskrans. Ris a la mande og gløgg. Sådan har det da altid været til jul. Eller har det? Nej, lyder det fra forsker og leder af Dansk Folkemindesamling, Else Marie Kofod. Traditioner forandrer sig hele tiden. Vi tager nye til os, mens andre forsvinder. Vi tror, at vores jul er særlig dansk, men i virkeligheden kommer vores juletraditioner alle mulige steder fra, og de fleste af dem har ikke rod i kristendommen, forklarer hun. Fx er juletræet, adventskransen og julekalenderen fra Tyskland, julemanden fra USA og gløgg og luciaoptog fra Sverige. Og ifølge Else Marie Kofod er det først omkring år 1900, at de fleste familier har juletræ og begynder at holde jul på den måde, vi gør i dag. Indtil da var juleaften for størstedelen af befolkningen en aften, hvor man spiste koldt kød og brød og spillede om lidt pebernødder. Men også bare inden for de seneste 50 år er der sket store ændringer i måden, vi fejrer jul, og i vores traditioner i det hele taget. Mors dag er kommet til i 50 erne, Halloween og Valentines Dag i slutningen af 90érne, alle fra USA. Og i forhold til julen har vi i den periode fx taget julemanden og julefrokoster til os, julegaverne er blevet langt mere luksusprægede, alt har ikke længere lukket juleaften, og de mange skilsmissefamilier har vendt op og ned på, hvem vi er sammen med og hvor mange juleaftener, vi holder. Vi har hele tiden behov for nye traditioner, og traditioner ændrer sig løbende. Det viser historien. Det er med traditioner som med så mange andre ting: Vi tager dem til os, hvis 16

17 TEMA: Jul og traditioner Det er med traditioner som med så mange andre ting: Vi tager dem til os, hvis vi kan bruge dem til noget. Else Marie Kofod,forsker og leder af Dansk Folkemindesamling vi kan bruge dem til noget, forklarer Else Marie Kofod. Nye traditioner udefra Hvordan opstår nye traditioner så? Så godt som altid på baggrund af inspiration udefra ifølge Else Marie Kofod. Kigger man tilbage, er inspirationen ofte kommet ved, at kunstnere er begyndt at interesse sig for en bestemt tradition. Fx skrev Goethe om juletræet, og det var forløberen for at traditionen kom til landet. I nyere tid, i takt med at velstanden er steget, spiller de kommercielle kræfter også en rolle. Først i 90 erne havde Netto en Mange flygtninge og indvandrere tager julen til sig i en eller anden form. Ofte sker det gennem børnene, som møder julen i skoler og daginstitutioner. Marianne Holm Pedersen, forsker i Dansk Folkemindesamling temauge om Halloween, og BR kom lynhurtigt efter. Det var startskuddet til Halloween herhjemme. De kommercielle kræfter er med til at inspirere os, men vi tager kun en ny tradition til os, hvis den giver mening for os, siger hun. Men én ting er, hvor inspirationen kommer fra, noget andet er, hvordan traditionen får fodfæste. Traditioner breder sig ved, at vi ser naboen gøre noget, vi ikke selv gør. Eller ved at vi ser noget i medierne eller bliver inviteret til et arrangement. De børn, der så vokser op med traditionen, tager den til sig. For dem er det som om, traditionen altid har været der, siger Else Marie Kofod. Hygge eller religion? Men selvom inspirationen kommer udefra, har Else Marie Kofod og hendes kollega, Marianne Holm Pedersen, der forsker specifikt i flygtninge og indvandrere i Dansk Folkemindesamling, ikke for alvor set eksempler på, at indvandring har sat et aftryk på traditioner herhjemme dog nævner Marianne Holm Petersen offentlige Eid-fester som en tradition, der vinder mere og mere frem. Måske fordi gruppen af flygtninge og indvandrere er så forskellig, skønner Else Marie Kofod. Til gengæld er der masser af eksempler på, at flygtninge og indvandrere i Danmark har taget danske traditioner til sig. Også flygtninge og indvandrere, som ikke er kristne. Mange tager fx julen til sig i en eller anden form. Ofte sker det gennem børnene, som møder julen i skoler og daginstitutioner. Mange deltager i julearrangementer, og mange tager også dele af forbrugskulturen med julegaver, kalenderlys og julekalendere til sig. Nogle begynder ligefrem at holde jul, som regel for børnenes skyld. På den måde skaber hver familie sin egen tradition, forklarer Marianne Holm Pedersen. Det, der synes at spille en rolle i forhold til, hvor meget man som ikke-kristen flygtninge- eller indvandrerfamilie gør ud af julen, er ifølge Marianne Holm Pedersen den holdning, man har til, hvad jul er. Om det er hygge eller en religiøs fest. Hvis man synes, at jul i Danmark primært handler om kulturelle traditioner, så er det ikke så svært at tage julen ind. Men ser man julen som en religiøs begivenhed og selv har en anden religion, så vælger man oftest ikke at fejre den. Men nogle tager til julearrangementer eller pynter lidt op derhjemme fx. De fejrer bare ikke jul. Vores traditioner stammer alle mulige steder fra og forandrer sig hele tiden. Juletræet stammer fra Tyskland. 17

18 Pigeklub 22 piger fik en udfordring: mal jeres liv Dansk Flygtningehjælp har 17 pigeklubber over hele landet. I Lyngby har pigerne hver især malet et selvportræt, som har været udstillet på det lokale bibliotek som en del af en større udstilling om mangfoldighed og integration. Det har været skægt. Noor, Ines og Iman er ikke i tvivl. De er 11 år og kommer i Dansk Flygtningehjælps pigeklub i Lyngby. Sammen med 19 andre piger er de blevet stillet over for den udfordring at male et portræt af dem selv, som de ser sig selv som borgere i Lyngby. En svær men også spændende udfordring, som alle piger i pigeklubben var friske på. Malerierne har været udstillet på Lyngby Stadsbibliotek som en del af en udstilling om mangfoldighed, integration og inklusion. En udstilling, som Stadsbiblioteket og integrationsrådet i kommunen i fællesskab har skabt, og hvor syv lokale kunstnere med rødder i forskellige lande har udstillet skulpturer, digte, fotos og malerier. Og hvor pigerne i pigeklubben også blev inviteret til at udstille. Pigerne har været på, men de synes også, at emnet har været lidt svært at forstå. Så vi har snakket med dem om, hvordan de har det her i Lyngby, og hvad laver de laver, for at gøre emnet mere håndgribeligt. Vi har skullet finde en passende balance i forhold til ikke at gøre det for svært og tage motivationen fra dem, forklarer Ruth Jensen, der er stifter af LyngbyGuiderne, en af Dansk Flygtningehjælps grupper i Lyngby, og initiativtager til pigeklubben. Ud over at hjælpe med at omsætte det noget svære tema til noget mere jordnært, har pigerne også fået hjælp af de e i klubben til fx at tegne skitser, finde inspiration på internettet og vælge farver. Ines, Noor, Iman og Ruth med to af de billeder, som har været udstillet på biblioteket i Lyngby. Pigerne har fået hjælp af de e i pigeklubben én gang om ugen gennem en måned til at lave deres billeder. 18

19 Pigeklub Bagom Noor, Ines og Iman Noor Ines Iman Lyngby er bedst Men hvordan er det så at bo i Lyngby og være 11 år? Godt, lyder det samstemmende fra Noor, Ines og Iman, der alle er født og opvokset i Danmark og har boet i Lyngby så længe, de kan huske. Godt fordi det er sådan et smukt sted og meget renere end i København, og fordi der ikke er så mange mennesker, forklarer Iman og Ines supplerer: Der er heller ikke så mange skrappe damer her, som der er på Nørrebro. Det er godt. Tilfredsheden med livet i Lyngby afspejler sig på billederne. For vi har gerne ville tegne noget, der er dejligt, fordi der er så godt i Lyngby, forklarer Noor. Selv tegnede hun en pige, der spiller badminton noget Noor rigtig godt kan lide, Egentlig skulle hun have lignet hende selv, men Noor kom til at give pigen lyst hår. Men det er mig, forsikrer Noor. Ines tegnede sig selv ved en sø, hvor hun plukker roser. Noget hun selv gør med sin mor ved Lyngby Sø nogen gange. Og Iman valgte at tegne sig selv i en mørk, nattestille by. Lige siden jeg var lille har jeg elsket mørke. Derfor skulle det være noget med mig og mørke, forklarer hun. Vi kunne ha malet så meget Det er ikke bare billederne, der viser at Noor, Ines og Iman er ret godt tilfredse. Spørger man dem, hvad der er det værste ved at bo i Lyngby og være 11 år, må de melde hus forbi. De kan simpelthen ikke komme i tanke om noget. Der er bare ok i Lyngby. Derfor har de heller ikke på noget tidspunkt Hobby: Noor Min kat i Libanon. Min mormor passer den. Ines Katten og kaninerne i klubben Iman Jeg løber, når jeg har lyst Bedste ven: Noor Ines Ines Noor Iman Soha fra klassen Største talent: Noor Jeg ved det ikke Ines Jeg ved det ikke, men jeg kan godt li svømming Iman Min veninde siger, at jeg er god til at danse jeg elsker at danse Yndlingsfilm: Noor Sådan træner du din drage Ines Alice i eventyrland Iman Harry Potter Yndlingsmad: Noor Salat Ines En slags lasagne, som min mor laver Iman Lasagne Hvad er en pigeklub? været i tvivl om, at de ville male noget godt. Spørgsmålet var mere, hvad det skulle være. Jeg kunne ha malet så meget, forklarer Ines og uddyber: Vi går i en klub efter skole, hvor vi har det rigtig sjovt. Vi spiller pool og nogle andre spil, og klubben har nogle rigtig søde kaniner og marsvin, som vi leger med. Og når vi kommer hjem ringer mig Højeste ønske: Noor Jeg har alt det, jeg vil ha Ines En ipad og at blive læge Iman At blive tandlæge Dårligste vane Noor Jeg skændtes med min lærer i dag Ines Jeg kommer aldrig på det bedste svømmehold Iman Mine veninder siger, at jeg taler for meget og stiller for mange spørgsmål i timerne. Men min lærer siger, at det er godt at være nysgerrig Dansk Flygtningehjælp har 17 pigeklubber over hele landet, de fleste i udsatte boligområder. Her mødes pigerne med e omkring forskellige aktiviteter, fx ture ud af huset, spil, hygge og kreative aktiviteter. og Noor til hinanden og laver lektier sammen og går ud og leger. Ja, og vi går til svømning sammen. Det kunne vi også ha malet, indskyder Noor begejstret og slår fast med syvtommersøm: Lyngby er toppen. Vi vil ikke flytte. Ines og Iman nikker. Måske skulle man overveje at flytte til Lyngby. 19

20 ud i verden 20