Tv-fiktion som tværmedialt oplevelsesdesign

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tv-fiktion som tværmedialt oplevelsesdesign"

Transkript

1 Tv-fiktion som tværmedialt oplevelsesdesign Livvagterne og CSI som eksempler Kjetil Sandvik Resumé Programformater til tv er inden for de seneste år blevet tværmediale. Dette gælder især for serieformatet, dvs. programmer der består af en række af udsendelser med en kontinueret handling, hvor de enkelte afsnit vises med en uges mellemrum over en periode på flere uger eller måneder. Artiklen ser nærmere på kommunikationsstrukturerne i krimiserierne Livvagterne (DR) og CSI (CBS) i det forfatteren fremfører det argument at det tværmediale programformat giver mulighed for at skabe indlevelse og fordybelse hos brugerne der kan deltage i en fælles mediebegivenhed og bidrage med indhold via forskellige interaktive features som chats, blogs og spil. Afslutningsvis diskuteres hvordan krimien synes at passe godt i forhold til det tværmediale programformat eftersom mulighed for at fordybe sig og søge yderligere oplysninger f.eks. om plot og karakterer går godt i spænd med krimiens generelle receptionsmodus, hvor det at forsøge at regne kriminalgåden ud på egen hånd er en del af tilfredsstillelsen og appellen ved at læse eller se krimier. Keywords: TV-produktion, TV-serier, flermedialitet, tværmedialitet, cross-media, mediekonvergens, mediedivergens, deltagerkultur, interaktivitet, krimi media will be everywhere, and we will use all kinds of media in relation to one another (Jenkins 2003: 93). Da tv-dramaserien Matador første gang kørte over de danske tv-skærme, lagde den gaderne øde og den kom til at præge den danske hverdagskultur både mens serien blev udsendt og længe efter. Seriens personer og handling kom til at udgøre et fælles referencepunkt, noget man talte om i hjemmene, på arbejdet, i bussen etc. Dagens populære tv-serier har samme evne til at engagere en stor del af den danske befolkning, hvad enten vi nu taler om 1

2 underholdningsprogrammer som Vild med dans (TV2), Talent (DR) og X factor (DR) eller vi taler om de populære dramaserier som især DR har haft succes med at udvikle (serier som Nikolaj og Julie, Rejseholdet, Forbrydelsen) men som det også findes eksempler på hos den konkurrerende landsdækkende kanal TV2 (f.eks. Anna Pihl). Men til forskel fra Matador, hvor medie-eksponeringen var begrænset til tv-udsendelserne (og hvad nu den trykte presse måtte finde på at skrive) 1, så er de nye tv-serier indspundet i tværmediale kommunikationskampagner, hvor ikke mindst internettet spiller en væsentlig rolle i og med at programmerne spiller sammen med omfattende websites som i høj grad udvider programmernes oplevelsesuniverser. Som sådan rammer de nye programformater sine brugere 2 bredere (dvs. gennem flere medier) end tidligere programformater og åbner muligheder for et involverende engagement som overskrider samtaler med andre brugere og som bl.a. indebærer at brugeren har mulighed for at gå dybere og mere detaljeret ind i ikke blot serierne handling- og fiktionsunivers 3, men også i selve programproduktionen med mulighed for at være i dialog med tilrettelæggere, værter, medvirkende. Tværmedial tv-produktion indebærer nogle nye muligheder for brugerne for at engagere sig i programindholdet og også selv bidrage med indhold via forskellige interaktive features som chats, blogs og spil. Udviklingen af tværmediale programformater skal ses i forhold til oplevelsesfokuseret og deltagerbaseret mediekultur. Krimiserierne Livvagterne 4 (DR) og CSI (CBS) er tværmediale programformater der engagerer brugerne og skaber indlevelse og fordybelse samt oplevelse af at deltage i og bidrage til en fælles mediebegivenhed 5. Krimien synes at passe godt i forhold til det tværmediale programformat eftersom mulighed for at fordybe sig og søge yderligere oplysninger f.eks. om plot og karakterer går godt i spænd med krimiens generelle receptionsmodus. Den medieteknologiske udvikling: interaktivitet og deltagerbaseret kommunikation Vore dages medievirkelighed kendetegnes af to tendenser hvad angår den medieteknologiske udvikling (jf. Petersen 2007 s. 20f.), henholdsvis mediekonvergens, dvs. en sammensmeltning af forskellige medier i kraft computerens evne til at simulere ikke blot eksisterende men også kommende medieteknologier (Cf. Jensen 2008, s.22), dels mediedivergens, dvs. en sameksistens af flerhed af forskellige (gamle som nye) medier. Disse to tendenser afføder nogle forskellige mediestrategier. For det første kan vi tale om en strategi som betjener sig af flermedialitet, forstået som en flerhed af medier, der konvergerer på den samme 2

3 medieplatform, dvs. hvor der finder en anvendelse af flere medier i det samlede medieudtryk sted. Et eksempel kan være DRs netportal med sin montage af tekst, billeder, audio- og videofeeds, podcasts, chats etc. og den måde som denne portal anvendes bl.a. til at samle alle kanalens ungdomsprogrammer (på nær musikprogrammet Boogie) på en fælles online programflade, Pirat TV, og hvor det er muligt at se gamle udsendelser (f.eks. det delvist brugerskabte Spam) og nye satsninger som kulturprogrammet Perlevenner. For det andet kan vi tale om en mediestrategi hvor flermedialiten ytrer sig ved at kommunikationen benytter en flerhed af medieplatforme som kommunikationen foregår på. Her vil der så være tale om mediedivergens og et eksempel kan være DRs dramaserie Sommer, som først blev udsendt som TV-serie og siden hen er planlagt som radioteater. For det tredje kan vi tale om tværmedialitet som kommunikationsstrategi. Her finder der en samlet (koordineret) kommunikation sted på flere platforme og kommunikationen er således udtryk for mediekonvergens såvel som divergens. Det er eksempler på denne sidste mediestrategi i forbindelse med produktion af nye programformater, hvor tv-udsendelse spiller sammen med websites, mobiltelefoni etc., som jeg vil beskæftige mig med i denne artikel. Anvendelse af tværmediale kommunikationsstrategier i udvikling og produktion af nye programformater kan medføre at man når ud til flere brugere, ud til nye og især yngre målgrupper hvis medieforbrug adskiller sig fra et forbrugsmønster, hvor brugerne i stor udstrækning benytter sig at ét medie ad gangen. Hvis vi ser på de yngre mediebrugere (under 22 år), så er disse storforbrugere af medier. En undersøgelse foretaget af teleselskabet Telia i 2008 viser at unge mediebrugere har medier kørende gennemsnitligt 17 timer per døgn, og typisk kendetegnes deres medieforbrug af flermedialitet på den måde at de samtidigt med at de ser tv også kan være i gang med at spille computerspil, opdatere Facebook-profilen, deltage i en chat på Arto eller skrive et ny indlæg på en af de mange blogs de RSS-abonnerer på alt imens de holder kontakt med vennerne via sms og Twitter 6. Unge mediebrugere anvender en altså en flerhed af medier og de gør det simultant: Ved at have et flermedialt medieforbrug får disse mediebrugere plads til flere timers medieforbrug per dag en ældre mediebrugere 7. Det er evident at en programproduktion som kan anlægge en tværmedial strategi, hvor disse forskellige medier anvendes som platform, har en større chance for at nå i gennem til denne aldersgruppe, end produktionsformater, som kun anvender tv, hvilket netop har vist sig at være tilfælde med f.eks. DRs ungdomsprogrammer som Boogie, hvor programmets website har været 3

4 hjemsted for debatter, afstemninger og communities i forbindelse med programmet, og SKUM-TV, hvor programmets website har været ramme og udstillingssted for brugernes egne videoproduktioner (Cf. Petersen 2007). Lanceringen af DRs nye og udelukkende netbaserede ungdomskanal Pirat TV er et radikalt udtryk for en sådan produktionslogik: Her lægges, som nævnt, både gamle og nye udsendelser tilgængelige i en digital programflade som tillige rummer adskillige muligheder for brugerdeltagelse fra at sammensætte egne playlists til at deltage i forskellige debatter, og eftersom Pirat TV er en implementeret del af DRs webportal så er der nu direkte forbindelser mellem ungdomsprogrammerne og DRs spilsektion, satiresektion, chat-fora, blog-sider etc. og fuldt mulig at integrere dette i et større tværmedialt netværk der potentielt kan inkludere forskellige netværksteder som f.eks. Facebook og Twitter. Udnyttelse af mulighederne i de digitale medier (mobiltelefon, internet-applikationer) som platform for introduktion af brugerdeltagelse og andre interaktive elementer kan medføre større engagement og mulighed for udvidelse af kommunikationens oplevelsesunivers: This circulation of media content - across different media systems, competing media economies, and national borders - depends heavily on consumer's active participation. I will argue here against the idea that convergence should be understood primarily as a technological process bringing together multiple media functions within the same devices. Instead, convergence represents a cultural shift as consumers are encouraged to seek out new information and make connections among dispersed media content. (Jenkins 2006, s. 3) Et af de væsentlige karakteristika ved kommunikation som bl.a. baserer sig på computerteknologi, er at den tilbyder en interaktiv struktur af potentielt kollektive og kollaborative kommunikative handlinger, som kommunikationens aktører engagerer sig i. Hvis vi forsøger at beskrive denne kommunikationsstruktur med medievidenskabelige termer som forhold mellem afsender, medie, budskab og recipient, står det klart at et blik for transformationen af recipientens rolle og hele receptionsforholdet er nødvendigt, når det handler om at forstå interaktive mediesystemer og hvordan disse adskiller sig fra ikkeinteraktive mediesystemer. 4

5 Det vil selvsagt ikke være korrekt at sige at recipienten af en ikke-interaktiv mediekommunikation er passiv, mens recipienten af interaktiv mediekommunikation er aktiv, eftersom enhver fortolkende proces fordrer interaktion mellem tekst (mediesystem) og læser (jf. Iser 1989), og lige så væsentligt som at interaktivitet beskriver en kvalitet ved selve mediesystemet, er det at begrebet her forbinder interaktivitet til receptionen og mediekommunikationens betydningsproduktion. Men den betydningstilskrivning som i forhold til ikke-interaktive medietekster udelukkende foregår på receptionsniveau, er med den interaktive mediekommunikation rykket ind som fysisk kvalitet i selve den kommunikative handlingsstruktur: Interaktivitet er ikke kun et spørgsmål om mediets evne til at reagere og respondere, men forbinder begrebet til selve betydningsproduktionen. Definitionen forbinder begrebet interaktivitet til ideen om den aktive recipient, den aktive bruger, brugeren som (med)spiller. Og i systemer, hvor brugeren ikke kun har indflydelse på kommunikationens flow, dvs. på hvornår der kommunikeres, men også på selve indholdet, fremstår brugeren også som (med)producent. Med engelske termer (Cf. Brun 2008) kan vi sige at brugeren går fra at være user til at blive produser (se figur 1). Figur 1. Dialogbaseret kommunikationsmodel 5

6 I det interaktive mediesystem er brugerens handlinger og valg blevet til en implementeret del af selve mediekommunikationen: kommunikationen er afhængig af brugerens performance, og systemet producerer feedback i forhold til denne kommunikation. Det er evident at der med den interaktive mediekommunikation på denne måde introduceres en ny kommunikationsform, der har en anden ontologi end den man finder i en mere klassisk forståelse af mediekommunikation, hvor kommunikationens budskab betragtes som afsluttet, autonomt og uafhængigt af eventuelle recipienters forskellige fortolkninger (endsige handlinger), om end fortolkningen er betinget af recipientens forskellige kommunikative og mediespecifikke kompetencer. I interaktiv mediekommunikation er afsender ikke nødvendigvis mulig at definere entydigt (hvem er f.eks. det brugergenererede online-leksikon Wikipedias afsender?) og en evt. afsender er heller ikke nødvendigvis herre over mediekommunikationens indhold eller betydningsproduktion og ej heller kommunikationens endelige udformning i klassisk forstand, eftersom det interaktive værk tillader recipienten direkte, fysisk og ikke kun fortolkningsmæssig indflydelse på mediekommunikationens form og indhold. Eller sagt på en anden måde: Enhver aktualisering af den mediekommunikative handlingsstruktur vil tilføje kommunikationen en eller flere afsendere (når det gælder Wikipedia, i form af nye artikelforfattere, nye redaktører) udover den, der i udgangspunktet er afsender (udvikleren af Wikipedia som særligt mediesystem). I den interaktive mediekommunikation er det klassiske skel mellem mediebudskab og fortolkning således brudt sammen, i og med at fortolkning og mediebudskab kan ikke længere adskilles, eftersom brugerens fortolkning er implementeret i kollaborative interventioner i selve den kommunikative handlingsstruktur. Den medievidenskabelige pointe er, at i interaktiv mediekommunikation er brugeren aktant i selve kommunikationsstrukturen og ikke kun en anticiperet fortolkningsstrategi sådan som det kommer til udtryk i f.eks. Ecos begreb om modellæseren (Eco 1981). Brugeren ikke kun læser eller ser et medieindhold og forholder sig fortolkende til dette, men spiller en rolle inde i selve den kommunikative handlingsstruktur. Dette er kommunikationsforhold som intensiveres med udviklingen af netbaseret medieteknologi i retning af deltagerbaserede og kollaborative systemer (blogs, wikis og sociale netværksites som f.eks. Facebook) som er af afgørende betydning for hvordan kommunikation hvad enten den nu foregår indenfor det politiske, det markedsøkonomiske eller populærkulturelle felt bliver strategisk tilrettelagt og gennemført (se figur 2). 6

7 Figur 2. Deltagerbaseret kommunikation Kendetegnende for denne udvikling er, at online-kommunikation i stigende grad faciliterer kollaborative og kollektive processer, hvor deling af medieindhold (det være sig information, viden, underholdning osv.) såvel som fælles indholdsproduktion er i centrum. Medialiseringen af vor dagligdag og udviklingen af mediebaserede miljøer for brugerinitierede handlinger hænger nøje sammen med det fokus på den aktive og medskabende (for)bruger som er et af oplevelsesøkonomiens kendetegn, og som understøttes af den måde computeren som medieteknologi fungerer på: Brugeren engageres qua en interaktiv medieteknologi participatorisk som medproducent og produktudvikler, hvilket også gør sig gældende for de tværmediale programformater, jeg beskæftiger mig med her, tillige med oplevelsesøkonomien i et bredere perspektiv og den omfattende medialisering 8 som denne er indskrevet i. Her bliver oplevelser i stigende grad til gennem en interaktion mellem designere, produkter (f.eks. programformater) og brugere og hvor brugeren ønsker at være med til at skabe sine egne oplevelser. Som Pine og Gilmore pointerer i The Experience Economy (1999), så handler 7

8 iscenesættelse af oplevelser som forbrugsmodus ikke om at underholde, men om at engagere forbrugeren. Dette kan finde sted på mange niveauer, fra passiv deltagelse (som vi kender det fra forbrug af kulturgoder som koncerter og teaterforestillinger) til aktiv deltagelse, hvor forbrugeren direkte influerer på den performance eller event som skaber selve oplevelsen. Men uanset graden af deltagelse, så handler iscenesættelse af oplevelser om at scripte fortællinger som fremstår som ufærdige uden forbrugerens deltagelse. Det handler kort og godt om iscenesættelse af mulighedsrum henholdsvis for brugernes selvinitierede aktiviteter og for brugernes kreative og innovative potentiale, hvilket netop kendetegner de kreative, kollaborative fællesskaber som den nye medieteknologi faciliterer. Igen handler det om at vi går fra user til produser. Det ligger i den oplevelsesøkonomiske logik at brugeren ikke længere kun er (anonym) konsument af varer eller tjenester, men også et aktivt handlende individ, der investerer sig subjektivt og affektivt og fortæller sig selv gennem sin konsumption. Og de performative og participatoriske aspekter ved oplevelsesdesignet og de medier, som dette realiseres igennem, har i høj grad også relevans kendetegnende for kommunikationsstrukturen i det tværmediale TV-programformat hvor brugeren indplaceres som en kreativ og produktiv aktør i selve kommunikationen. Det vil dog være forkert at sige at den mulighed for deltagelse og samarbejde som ligger i den nye medieteknologi som f.eks. muliggør at brugere selv producerer og distribuerer på indhold på blogs, i sociale netværker (Facebook, Flikr, YouTube etc.) indebærer at gamle magtstrukturer automatisk opløses når disse produktionsforhold implementeres i f.eks. DRs programproduktion. Både hvad koncept, produktion og ophavsret angår, er ikke de programformater, hvor brugernes deltagelse spiller en væsentlig rolle, nødvendigvis udtryk for en demokratisering: medieproducenterne kontrollerer og ejer i stor udstrækning også det indhold som brugerne måtte bidrage med 9 : Not all participants are created equal. Corporations - and even individuals within corporate media - still exert greater power than any individual consumer or even the aggregate of consumers. And some consumers have greater abilities to participate in this emerging culture than others (Jenkins 2008, s. 3) Men som jeg vil fremføre her, så er ikke demokratisering nødvendigvis det væsentlige, når brugere benytter sig af de medieteknologier og engagerer sig de nye kommunikationsformer. 8

9 Her handler det om at blive inviteret med som deltager i kommunikationen med mulighed for personligt tilrettelagte henvendelsesstrukturer og med mulighed for at kunne engagere sig på forskellige niveauer. Krimiserier som tværmediale programproduktioner Tværmediale programproduktioner anvender altså flere medieplatforme med en indbyrdes arbejdsdeling og med en forventet merværdi for brugerne og øget brugeropmærksomhed og deltagelse. Som Helle Kannick Haastrup har påpeget bl.a. i artiklen Oplevelser på tværs en tværmedial analyse af relationen mellem tv-serie og website (2007), så installeres der i kraft af den tværmedialt tilrettelagte medieproduktion nogle nye mediekredsløb, som ikke længere kan forklares med den klassiske hierarkiske tredeling af medieteksten (jf. Fiske 1987), hvor den primære tekst udgøres af filmen/tv-serien, den sekundære tekst udgøres af pr/reklame, baggrundsmateriale, bonusmateriale og andre tekster, der omkranser primærteksten, og endelig den tertiære tekst udgøres af brugerens egne tekster som produceres på baggrund af primær- og sekundærteksten. Med de nye mediesystemer og den i stigende grad interaktive og deltagerbaserede kommunikationsform som jeg har beskrevet ovenfor og som er kendetegnende ved den aktuelle tværmediale programproduktion, som jeg fokuserer på her, er det tydelig at her vil de tekster som forskellige typer af medieomtale udgør og som omkranser selve tv-programmet ikke kunne udskilles som noget der er adskilt fra dette: Disse tekster griber tvært i mod ind i og spiller sammen med selve tv-programmet. Og ligeledes vil de tekster som brugerne selv producerer i form af seerdebat (som tidligere ville finde sted hjemme foran fjernsynet, på arbejdspladsen, i det offentlige rum generelt, eller måske som læserbreve i avisen) ikke være frakoblet hverken tv-program eller website men være integreret i disse især når det gælder underholdningsprogrammer som f.eks. X factor hvor brugerne bl.a. har indflydelse på showets udvikling og mulighed for at debattere det indenfor rammerne af det tværmediale programkoncept, dvs. på websitets debat- og chatfora. Snarere end et hierarki mellem Fiskes tre tekstniveauer, så er der med den tværmediale programproduktion altså tale om at primær-, sekundær- og tærtiærtekster forbindes til hinanden i én fælles medietekst (se figur 3). 9

10 Figur 3. Den tværmediale produktions medietekster Det væsentlige er at den tværmediale medieproduktion indbygger muligheder for deltagelse og dermed forudsætter en aktiv mediebruger og at dette gøres i et forsøg på at skabe et engagementsfremmende tilhørsforhold baseret på identifikation OG interaktion: Media producers are consciously building into their texts opportunities for fan elaboration and collaboration -- codes to be deciphered, enigmas to be resolved, loose ends to be woven together, teasers and spoilers for upcoming developments. (Jenkins 2003, s. 291) Jeg vil i det følgende se på to eksempler på krimiserier som tværmediale programformater, idet jeg især fokuserer på den rolle som websitet spiller i programformatet eftersom det er her at de interaktive (brugerinvolverende) elementer, som er en væsentlig del af den tværmediale pakke, ligger. Jeg vil se nærmere på krimiserierne Livvagerne og CSI som hver på deres måde anvender en tværmedial kommunikationsstrategi som udvider brugerens mulighed for at engagere sig i seriernes fiktionsunivers. 10

11 Livvagternes mediekredsløb: bliv livvagt selv! Illustration 1. T.v. Personale-dossier, m.f. quizz om Livvagternes udstyr og arbejdsmetoder, t.h. Livvagterne-spillet Som dramaserie indgår Livvagterne som sidste del i Mai Brostrøm og Peter Thorsbos krimitrilogi som i øvrigt rummer Rejseholdet (DR 2000) og Ørnen (DR 2004) og som fællesnævner har at vi følger en specialenhed indenfor politiet. Men hvor det i Rejseholdet handlede om at assistere lokale politimyndigheder i opklaring af drabssager og det i Ørnen handlede om opklaring af international kriminalitet, så er opklaringsarbejdet i Livvagterne skiftet ud med forebyggelse af potentielle kriminelle (terroristiske) handlinger begået mod landets politikere. Men fælles er at vi følger et lille sluttet selskab af specialiserede politifolk i en række afsluttede episoder (i Livvagterne kører disse episoder konsekvent som dobbeltafsnit, hvad de ikke gjorde i de to andre serie). Som tværmedialt programformat består Livvagterne af tv-serien i samspil med et omfattende website samt et computerspil som ligger som særlig applikation på nettet og ikke integreret i selve Livvagterne-websitet. Website fungerer primært som reservoir for baggrundsmateriale, men muligheden for bruger-engagement er betydelig større end tilfældet f.eks. var med websitet for DRs sidste krimi-serie Forbrydelsen såvel som med de to websites for henholdsvis Rejseholdet og Ørnen. Her har man mulighed for at gå bag om serien og læse mere om selve produktionen og de forskellige medvirkende og man har også mulighed for at gense episoder og downloade billedgallerier fra de forskellige episoder. Men mere interessant i denne artikels sammenhæng er at websitet bruges til at udvide seriens fiktionsrum og den måde som brugeren får mulighed til at spille med i fiktionsuniverset. Der ligger et 11

12 omfattende arkiv med personaledossierer hvor man kan læse mere om de forskellige livvagter, deres biografi, familieforhold, karriereforløb baggrundsstof som serien ikke giver (eller giver i meget sparsomt omfang, dvs. ikke udover hvad der er dramaturgisk nødvendigt) og som derfor spiller en vigtig rolle i forhold til at give karaktererne mere fylde og dybde og dermed muliggøre en større indlevelse fra brugerens side og som også sætter ham eller hende i stand til at vinde indsigt i hvad det vil sige at være PET livvagt og hvad som kræves for at kunne udføre denne særlige form for politiarbejde. At brugeren kan fordybe sig i Jasminas dossier og læse om hendes muslimske baggrund og hvordan hun i en vis udstrækning har været nødt til at tage afstand fra og gøre op med denne, er med til at give brugeren indsigt i hvorfor hun handler og tænker som hun gør og hvilke dilemmaer hun står overfor når opgaven lyder på at forhindre muslimsk fundamentalistiske terroraktioner eller som hun står overfor som kvinde i et mandsdomineret erhverv etc. Denne viden som websitets personaledossierer giver spiller sammen med forskellige interaktionsmuligheder som mulighed for at stemme på sin favoritkarakter, mulighed for at quizze om PETs arbejdsmetoder etc. Det tværmediale programformat inkluderer også et online-spil, hvor brugeren for alvor kan komme til at udfylde en rolle i et handlingsunivers tilsvarende det som findes i tv-serien. Spillet markerer at det udgør en særlig oplevelsesdimension ved at det ikke er integreret i Livvagternes website, men har sit eget site og æstetisk adskiller sig fra både seriens og det officielle websites mørke og blåtonede univers (en farveæstetik som også præget Rejseholdet og Ørnen): Spillet fremstår som et strategispil i en meget enkelt grafisk udformning, hvor man som spiller har til opgave at udfylde rollen som indsatsleder i livvagternes operationer, dvs. at man flytter rundt med små figurer på et kort for at løse denne eller hin opgave, hvor en officiel person skal beskyttes mod potentielle farer. Spillets grundlæggende gameplay er at kunne tilrettelægge operationen, dvs. positionere sit mandskab sådan at alle potentielle angrebsvinkler er dækket og beskyttelsen af den officielle person dermed optimal. I samspil med seriens dramatiske fortællinger om livvagternes forskellige operationer, som indbyder til indlevelse hos brugerne, og i samspil med websitets mulighed for fordybelse i karakterernes liv og personligheder tillige med fordybelse i livvagternes arbejdsmetoder udgør computerspilsdelen af Livvagernes tværmediale programformat muligheden for ikke blot indlevelse men også medlevelse idet man her har 12

13 mulighed for selv om end i en stiliseret og simplificeret form at afprøve arbejdet som livvagt og selv løse livvagt-opgaver. Her bliver den leven-med og gætten-med, som kendetegner reception af krimifiktion til, til en implementeret og interaktiv del af fiktionsuniverset, hvilket jeg vil sige mere om i artiklens sidste del. Figur 4. Livvagterne som tværmedial kommunikationsmodel: indlevelse, fordybelse, medlevelse (modellens sorte pile indikerer mulighed for interaktion) 13

14 CSI's mediekredsløb: lær metoderne og deltag i opklaringsarbejdet! Illustration 2. T.v. CSI håndbog, t.h. CSI: The Experience I serien CSI fra det amerikanske tv-selskab CBS følger vi et hold retsmediciner der opklarer grove forbrydelser (primært mord). Serien er kendetegnet ved at være meget detaljeret i forhold til sine beskrivelser af de tekniske, videnskabelige aspekter ved gerningsstedefterforskning med indgående og også ofte indviklede beskrivelser af diverse metoder til afkodning af de forskellige spor, som et gerningssted er blevet præget med. Her er den detaljerede og møjsommelige efterforskning via laboratorieforsøg og rekonstruktioner af forbrydelsens karakter og forløb som er i højsædet. Dette understøtter og forstærker det tværmediale programformat i høj grad. Som tværmedial programproduktion inkluderer CSI både den oprindelige serie og forskellige spin-offs som f.eks. CSI: New York og CSI: Miami, som alle tre er forbundet til omfattende websites. Dertil kommer en serie af computerspil til PC eller konsol, hvor seriens karakterer og handlingsunivers er omskabt til interaktive fiktionsuniverser, hvor brugeren selv kommer til at spiller gerningsstedsefterforsker. Disse spilles ganske uafhængig af serien. Websitet rummer mulighed for at gense tidligere episoder of for at tilgå forskelligt baggrundsmateriale om serien (om de medvirkende, om selve produktionen, om manuskript-research osv.). Hvis vi genkalder os at en af hensigterne med en tværmedial produktion er at den kan få brugeren til at føle tilknytning til produktionen på forskellig facon, så er det klart at denne dimension ved websitet er væsentlig. Men som tilfældet var med Livvagterne så er det måske endnu mere væsentligt at se nærmere på de 14

15 interaktionsmuligheder som websitet rummer og som ud over at inkludere chats og diskussionsfora, dvs. forskellige fællesskaber for engagerede brugerere forbinder sig til selve seriens fiktionsunivers. Her anvendes websitet som interaktivt medie til at gøre den forsøgen gætte gåden som kendetegner reception af krimier til en implementeret og fysisk del af selve kommunikationsformen. Websitet rummer et større opslagsværk som forklarer retsmedicinske principper og metoder og som kan anvendes både i forhold til selve serien men også i forhold til at kunne engagere sig i den mulighed for at lave rekonstruktioner og opklarende arbejde parallelt med CSI-teamet i ugens aktuelle episode, på den måde at spor distribueres på websitet samtidigt med (eller lidt før) de dukker op på tv-skærmen. Og endelig kan denne viden om retsmedicinske begreber og metoder anvendes i den store pædagogiske underafdeling af websitet som hedder CSI: The Experience. Her kan brugeren i høj grad udfolde sig som CSI er på egenhånd og erhverve evner til at opklare og til at forstå gerningsstedet et særligt sted som har gennemgået nogle bestemte forandring på et bestemt tidspunkt, det tidspunkt hvor stedet udgjorde scenen for en eller anden form for kriminel aktivitet. Som sådan er stedet blevet kodet, forstået på den måde at de handlinger og hændelser som har fundet sted har efterladt sig en række mærker og spor som kan læses og fortolkes. Blodspor, rester af negle, hår udgør forskellige (DNA)koder som kan dekrypteres og dechifreres på samme måde som krudtslam, skudhuller, fysiske skader er tegn som skal læses og fortolkes. Som sådan rummer stedet et plot (en fortælling) som til at begynde med er skjult og fragmenteret, men som brugeren i rollen som retsmedicinsk efterforsker kan afdække og sammenstykke gennem efterforsknings- og undersøgelsesprocessen ved hjælp af de forskellige retsmedicinske metoder, som websitet indfører ham eller hende i; - gennem nærlæsning og fortolkning. Undervejs i efterforskningen vil brugerens evne til at ræsonnere logisk og tænke deduktivt såvel som hans eller hendes evne til at bruge sin forestillingsevne være afgørende for hvordan gerningsstedet først dekonstrueres og derefter rekonstrueres som scenen for fortællingen (dvs. de kriminelle handlinger). Ved at afkode dette rekonstruerede sted vil selve fortællingen også blive rekonstrueret: forbrydelsen bliver afdækket, morderen bliver afsløret. 15

16 Figur 5. CSI som tværmedial kommunikationsmodel Mediemæssige og genremæssige potentialer for tværmediale produktioner Tv-produktion som tværmedialt oplevelsesdesign karakteriseres ved at den traditionelle programproduktion udvides til at inkludere en flerhed af medier og medieplatforme med det formål at udvide oplevelsesrummet med fokus på øget engagement og mulighed for deltagelse fra brugernes side. Hvis vi f.eks. ser på et underholdningsprogram som X factor (DR 2008 og 2009) som tværmedial programproduktion og fokuserer på hvilke muligheder for engagement og deltagelse som ligger i produktionen, så rummer selve tv-programmet en sigende grad af brugerdeltagelse i og med at der implementeres den interaktionsmulighed i finaleprogrammerne (X factor Live) at brugerne via sms er med til at bestemme hvem som går videre sammen med dommerne, mens det i de sidste programmer udelukkende er brugerne som bestemmer. Dette spiller sammen med et omfattende website som rummer mulighed med gensyn med de forskellige udsendelser, for at hente baggrundsmateriale, mulighed for at engagere sig i chat, diskussionsfora, konkurrencer mm. Her kan man læse dommernes tanker om programmet og om deltagerne, man kan læse om de forskellige deltagere og deres reaktioner på at være med i programmet og på dommernes bedømmelser. Websitet rummer også mulighed for at abonnere på et nyhedsbrev med yderligere baggrund og de seneste updates. På den måde er det muligt at engagere sig i X factor på 16

17 en meget omfattende måde som er med til at gøre programmet til en mediebegivenhed, der fylder betragtelig i folks bevidsthed og i det offentlige rum. Graden af engagement kan læses i deltagelse i chat og diskussionsfora på selve X factor websitet, men også i mængden af blogs på DRs webportal som i perioden beskæftiger sig med X factor tillige med mængden af journalistiske artikler og læserbreve i dagspressen: I det hele taget får X factor en massiv omtale i andre medier (ikke mindst Ekstrabladet, BT, Se&Hør, Billedbladet etc.). Denne omfattende eksponering forstærkes yderligere af at DR som stort medievirksomhed har formået at inkludere andre DR-programmer (især Aftenshowets mandagsudgave som bl.a. til sidst i såvel som 2009-sæsonen arrangerede en live-koncert på Rådhuspladsen i København med de programmets finalister) samt andre DRwebsites som platforme i den tværmediale produktionsstrategi og som hver på deres måde formidler X factor stof. X factor fremstår således som et godt eksempel på den tværmediale programproduktions mediespecifikke karakteristika: kombination af forskellige medier og medieplatforme for at skabe et større rum for engagement og deltagelse hos brugerne, og tillige et udtryk for denne produktionsforms gennemslagskraft. Ved at skabe en velfungerende samspil mellem program og website såvel som med andre medier formår programmet at nå ud til langt flere end DRs underholdningsprogrammer hidtil har formået at ramme og det formår ikke mindst ved hjælp af websitet at trænge igennem til den yngre generation og programmet formåede i 2008 ikke blot at erobre TV2s monopol på fredagsunderholdningsfladen som denne kanal har haft siden lanceringen af det dagsordensættende underholdningsprogram Eleva2ren (årstal), men formåede også at blive et væsentligt diskussionsemne rundt om i de danske hjem og på de danske arbejdspladser i den periode i 2008 såvel som 2009 hvor programmet kørte. Når krimien som genre remedieres i et tværmedialt oplevelsesdesign, som ikke blot består af en serie af tv-episoder men også et website med omfattende baggrundsmateriale ikke blot om selve produktionen, men om fiktionsuniverset og dets karakterer og med forskellige former for spil-features, så sker dette ved at gøre de væsentligste karakteristika afdækning af et hændelsesforløb (forbrydelsen), udforskning af et konkret sted (gerningsstedet) og møder med og undersøgelse af forskellige karakter (vidner, mistænkte) i en vis udstrækning interaktive. Et af krimiens særkender er at opklaringen af forbrydelsen er mere væsentlig end forbrydelsen i sig selv. Vi engageres som læsere/seere i det opklaringsarbejde som 17

18 foretages af kriminalbetjente fra drabsafdelingen, rejseholdet, den retsmedicinske afdeling og krimiens spænding er uløseligt forbundet til hvorledes dette arbejde udføres, hvilke udfordringer og forhindringer der opstår, hvilket tidspres opklaringen er under etc. dette indebærer undersøgelse af gerningssteder, afhøring af vidner og mistænkte som medvirker til at der skabes indsigt selve forbrydelsen og hvem der potentielt har begået denne. Denne plotstruktur, der har undersøgelsens og gådeløsningens karakter, kender vi fra computerspillet og især fra action-adventuregenren. Så når et interaktivt medieformat remedierer krimien er der her tale om et medie som allerede har nogle klare genreligheder med kriminalromanen, kriminalfilmen og krimi-serien, blot med den væsentlige forskel at vi her ikke længere er læsere eller seere, men aktive medspillere i selve opklaringsarbejdet som ledere af eller deltagere i et efterforskningshold. Der ligger en væsentlig oplevelsesøkonomisk pointe i at vi med den interaktive krimi får mulighed for at spille med og for at opleve plot og setting indefra. Publikums oplevelse af at engagere sig fortløbende i opklaringsarbejde parallelt med fiktionen er rykket ind som konkret handlingsmulighed i selve fiktionen Det er denne genrelighed som gør at netop TV-krimiserier fremstår så oplagte til det tværmediale programformat, hvor TV-seriens oplevelsesunivers udvides med et website, hvor brugeren har mulighed for selv at engagere sig (efterforskende!) på forskellig vis, hvad enten det nå handler om at fordybe sig i en karakterblog, hvor seriens karakter fortæller om sit liv og sine tanker 10, det drejer sig om at få adgang til omfattende dossierer med personoplysninger om seriens karakterer eller det handler om mulighed for at engagere sig i decideret opklaringsarbejde enten i direkte tilknytning til seriens handling eller i spiluniverser som gør brug af karakterer og miljø, men skaber sine egen fortællinger. Under alle omstændigheder udgør disse interaktive elementer i den tværmediale programproduktion nye oplevelser som brugeren har mulighed for at engagere sig i. Litteratur Brun. A. (2008). Blogs, Wikipedia, Second Life, and Beyond: From Production to Produsage. New York: Peter Lang Publishing Eco, U. (1981). Læserens rolle. I Olsen, M.og G. Kelstrup (red.): Værk og læser en antologi om receptionsforskning. København: Borgen Fiske, J Television Culture. London: Routledge 18

19 Haastrup, H. K Oplevelser på tværs en tværmedial analyse af relationen mellem tvserie og website. I Petersen, A. B. & S. K. Ramussen (red.). På tværs af medierne. Århus: Ajour Hjarvard, S En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. København: Forlaget Samfundslitteratur Iser, W. 1989, org Interaction between text and reader. I John Corner og Jeremy Hawthorn (red.): Communications Studies. An introductory reader. London: Edward Arnold Jenkins, H Rethinking Media Change: The Aesthetics of Transition. Cambridge MA: MIT Press Jenkins, H Convergence Culture. Where old and new media collide. New York: New York University Press Jensen, K. B Medier og samfund. En introduktion. København: Forlaget Samfundslitteratur McLuhan, M Understanding Media. The Extentions of Man. London og New York: Routledge Petersen, A. B Tværmedialitet som kommunikationsform. I Petersen, A. B. & S. K. Ramussen (red.). På tværs af medierne. Århus: Ajour Pine II, J. & Gilmore, J.H The Experience Economy: Work Is Theatre & Every Business a Stage. Boston, MA: Harvard Business School Press 1 Mediebilledet var et andet den gang, hvor DR havde monopol på tv-udsendelser i Danmark og dette har selvsagt også haft betydning for tv s samlende kraft set i forhold til dagens medielandskab, hvor der findes adskillige kanaler at vælge sine programmer fra og muligheden for et fælles referencepunkt som eksemplet Matador er vanskeligere at opnå. Trods dette har vi set at de populære tv-serier, som jeg nævner her, har været i stand til at trodse overopbuddet af programmer og samle mellem 1½ og 2 millioner seere. 2 Jeg anvender gennemgående udtrykket bruger om recipientens dobbelte rolle i receptionen af et tværmedial kommunikationssystem som inkluderer mulighed for deltagelse og indflydelse, dvs. at brugeren situeres i en rolle både som - analyserende og fortolkende - tilskuer og som medvirkende aktør. 3 Jeg anvender denne distinktion eftersom jeg her beskæftiger mig både med tv-fiktionsserier og med underholdningsprogrammer, hvor handlingen ikke har fiktionskarakter. 4 Livvagterne er ikke nogen typisk krimi idet fokus her ikke er på opklaring af forbrydelser, men snarere på forebyggelse af potentielle kriminelle handlinger. Jeg støtter mig dog til Gunhild Agger som i sin anmeldelse af Livvagterne bestemmer serien som en krimithriller: Men hvor krimithrilleren normalt går på at opklare forbrydelser, der er begået, eller som begås i handlingens tid, går konceptet i Livvagterne på at forhindre forbrydelser i at finde sted. Det sker under udfoldelse af teknologisk og ganske almindelig menneskelig overvågning, hvori der er indbygget en række traditionelle spændingselementer (Gunhild Agger Terror og totakter, i Kommunikationsforum, 5 Jeg benytter mig i artiklen udelukkende af danske eksempler, men inddrager CSI bl.a. for at vise at den tværmediale produktionsstrategi anvendes i tv-produktioner verden over. Det er dog værd at lægge mærke til at det her er tale om store produktioner med tilsvarende budgetter, da produktion på tværs af medierne og på flere medieplatforme, kræver 19

20 store ressource og tillige forudsætter at producenten er en stor medievirksomhed (f.eks. DR) med mulighed for at producere på forskellige platforme (tv, radio, web, mobil). I diskussionen efter mit paper på Ystad-konferencen blev det anført af repræsentanter fra Yellow Bird, der producerer den svenske krimiserie Wallander, baseret på Henning Mankells karakterer og miljø, at de på ingen måde havde økonomiske eller mandskabsmæssige ressourcer til at koble seriens fiktionsunivers med et interaktivt website i stil med DR s store tv-serier. 6 Bodil Hauge: De unge er på 17 timer i døgnet. Politiken.dk Se 8 Jeg forstår her medialisering ud fra Stig Hjarvards definition, hvor medialisering af samfundet bestemmes som den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som institution i samfundet (Hjarvard 2008, s.28). 9 Selv et tidstypisk fænomen som Facebook er blevet kraftigt kritiseret for at påberåbe sig ejerskab over alt materiale som brugerne lægger op på deres profiler (kritikken har været så voldsom, at Facebook gik med til at ændre brugerlicensen sådan at brugerne får ophavsret til det materiale, de uploader). 10 En sådan blogg findes på krimiserien Anna Pihls website. Her skriver forskellige forfattere hovedpersonen Anna Pihls blogg, hvor man kan komme helt tæt på Anna Pihl (citat fra websitet) og hvor Anna blogger om sit privatliv ( endelig lidt romantik ) og om sit professionelle liv i Politiet ( jeg skød i selvforsvar ) og hvor hun funderer over livet som sådan ( hvad vil det sige at være lykkelig? ). 20

At spille Sarah Lund - DRs Forbrydelsen som tværmedialt oplevelsesunivers

At spille Sarah Lund - DRs Forbrydelsen som tværmedialt oplevelsesunivers Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English At spille Sarah Lund - DRs Forbrydelsen som tværmedialt oplevelsesunivers Af KJETIL SANDVIK Programformater til tv er inden for de seneste

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Præmis/metahistorie: At skabe en forældrefri zone, hvor børn kan udfolde deres egen verden uden forældres indblanding.

Præmis/metahistorie: At skabe en forældrefri zone, hvor børn kan udfolde deres egen verden uden forældres indblanding. Analyse af cross media koncept: DR Ultra Pendlerkids Pendlerkids er som udgangspunkt en fiktionsserie produceret til DR Ultra. Det er en komediemusical-serie for børn, der på nuværende tidspunkt kører

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi DEN RENE VARE EFTER LUKKETID Janni, Tobias, Camille og Soffi 1 Ide, historie og ramme: Program: Vi har valgt at lave et cross media koncept for forbrugerprogrammet Den Rene Vare. Både fordi opgaven foreskrev,

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

INTRODUKTION FORMÅL MEDIEPRODUKTER PRÆMIS OG METAHISTORIE TRANSMEDIA ELLER CROSS MEDIA? MEDIER, PLATFORME, INDHOLD, FORMATER OG BRUGEROPLEVELSE

INTRODUKTION FORMÅL MEDIEPRODUKTER PRÆMIS OG METAHISTORIE TRANSMEDIA ELLER CROSS MEDIA? MEDIER, PLATFORME, INDHOLD, FORMATER OG BRUGEROPLEVELSE INTRODUKTION 2 FORMÅL 2 MEDIEPRODUKTER 2 PRÆMIS OG METAHISTORIE 3 TRANSMEDIA ELLER CROSS MEDIA? 3 MEDIER, PLATFORME, INDHOLD, FORMATER OG BRUGEROPLEVELSE 4 Tv serien 4 Hjemmesiden 4 Facebook 5 Twitter

Læs mere

Introduktion til mediebranchen

Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Formålet med branchefokus er at fastholde og sammenkæde metoderne til brancherelevante emner, hvorved kurset også kan ses som en fungerende

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester

Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester Med vores Mobile Marketing moduler kan du nemt og hurtigt lave : SMS konkurrencer SMS quiz SMS afstemninger SMS nyhedstjenester

Læs mere

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 uge 40 1/10 2/10 3/10 4/10 5/10 Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 aktivitet Cross media Introduktion til forløbet Mål: cross media koncept,

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Anne Marit Waade WALLANDERLAND. Medieturisme og skandinavisk tv-krimi UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Anne Marit Waade WALLANDERLAND. Medieturisme og skandinavisk tv-krimi UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Anne Marit Waade WALLANDERLAND Medieturisme og skandinavisk tv-krimi UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indhold Introduktion Location, krimi og tv-produktion Bogens

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

BREAKING BAD EN ANALYSE AF CROSS MEDIA KONCEPTET "BREAKING BAD" EN RAPPORT AF RASMUS KABELKA, LAURA GAZI OG MARIE RAMHØJ

BREAKING BAD EN ANALYSE AF CROSS MEDIA KONCEPTET BREAKING BAD EN RAPPORT AF RASMUS KABELKA, LAURA GAZI OG MARIE RAMHØJ BREAKING BAD EN ANALYSE AF CROSS MEDIA KONCEPTET "BREAKING BAD" EN RAPPORT AF RASMUS KABELKA, LAURA GAZI OG MARIE RAMHØJ 1 ANALYSE AF CROSS MEDIA KONCEPTET "BREAKING BAD" Historien: Breaking Bad er en

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Idé, historie og ramme:

Idé, historie og ramme: Idé, historie og ramme: Vi har valgt at kalde vores cross media koncept. Næste sæson begynder Luksusfælden (LF) i nogle episoder, at dukke uventet op hos folk med økonomiske problemer for at tilbyde økonomisk

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

- EN MOBIL APP UDVIKLET AF

- EN MOBIL APP UDVIKLET AF - EN MOBIL APP UDVIKLET AF MOBIL APP I TILKNYTNING TIL TV PROGRAM 2/7 NAVN: TATTOO SALONEN App en Tattoosalonen er lavet til diverse tatoveringsnørder, men også til brugeren som måske søger inspiration

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne Aabenraa Kommune Oplæg, PR og kommunikation Markedsføring af bybusserne Indhold Baggrund Formål & målsætninger Målgrupper Budskab og koncept Mediestrategi Proces og timing Baggrund og situation Med det

Læs mere

Skandinavisk krimiindustri

Skandinavisk krimiindustri Invitation til symposium: Skandinavisk krimiindustri med kniven på pulsen... Vi vil herved invitere til et symposium hvor vi sætter fokus på status for den skandinaviske krimi samt krimiindustriens produktions-

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

- 1 - DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg. København den 12. november 2004. Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr.

- 1 - DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg. København den 12. november 2004. Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr. - 1 - RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg København den 12. november 2004 Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr. Ørnen sendt på DR Radio- og tv-nævnet besluttede i henhold til 78, stk.

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed!

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! Synlighed på sociale medier: B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! En analyse af GN Netcoms Jabra, Libratone og B&O Plays globale synlighed afslører en enkel vej til vækst og global digital

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Typo3 Manual TDC Landsklub Kommunikations setup version 2010.03.21

Typo3 Manual TDC Landsklub Kommunikations setup version 2010.03.21 Typo3 Manual TDC Landsklub Kommunikations setup version 2010.03.21 Der findes yderligere hjælp på www.typo3support.com Copyright Vision Team ApS 1 www.visionteam.dk Content Page 1 Log ind på intranettet...

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Konceptudvikling 2.0. brings you a presentation

Konceptudvikling 2.0. brings you a presentation Konceptudvikling 2.0 brings you a presentation Hvem er jeg? I gamle dage ville jeg nok have sagt I dag siger jeg Hvad er Hello? Et reklamebureau og så ikke helt alligevel Med Hello forsøger vi at skabe

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Det er cool med kondom i Hørsholm

Det er cool med kondom i Hørsholm Det er cool med kondom i Hørsholm Kampagne for seksuel sundhed efterår 2010 de unge i Hørsholm Kommune (15-18 årige) Theis fra Filmskolen og Hørsholms unge 13. september til 13. oktober 2010 Klamydia giver

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner

Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner DR s EAN nr. er: 579 000 165 9905. Pris for kursus via DJMX: 29.500 Dette beløbdækker undervisning, flybillet og ophold.

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Sociale Medier eguide Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Kort om guiden Denne guide er lavet til dig, der synes, at det

Læs mere

Onlinepolitik 2011-2015 Bilag 3

Onlinepolitik 2011-2015 Bilag 3 Onlinepolitik 2011-2015 Bilag 3 Denne onlinepolitik fastlægger, hvordan, hvornår og til hvem der skal kommunikeres via forskellige former for digitale, online kanaler. Politikken sætter derved rammerne

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Der er masser af muligheder i dit tv. TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele

Der er masser af muligheder i dit tv. TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele Der er masser af muligheder i dit tv TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele TDC HomeTrio Tv, bredbånd og telefoni Med TDC HomeTrio får du de bedste tv-kanaler direkte gennem dit telefonstik,

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere