De gamle landsbyer. Tiden før 1700

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De gamle landsbyer. Tiden før 1700"

Transkript

1 Fra landsby til storby De gamle landsbyer. Tiden før 1700 Udsigt fra Valby Bakke imod København på Frederik II s tid. (Kobberstik i Braunius: Theatrum urbium, 1587: Frederiksberg Stadsarkiv) Solbjerg Om de første mennesker på det areal, der i dag udgør Frederiksberg Kommune, vides stort set intet. Men at der fra bronzealderen - altså for ca år siden - har levet mennesker hér, er sikkert nok. Fra samme tid kendes fem kæmpehøje, og i navnet Solbjerget, som Frederiksberg Bakke oprindeligt hed, aner man måske bronzealderens soldyrkelse. Måske har man fra bakkens top dyrket den almægtige Solgud. I sen vikingetid eller tidlig middelalder opstod landsbyen Solbjerg, der fik navn efter bjerget, og hvis marker omfattede det meste af det frederiksbergske område. Byen lå antageligt i den nordlige del af den nuværende Frederiksberg Have, og måske var den bugtede Frederiksberg Bredegade bygade, og Andebakkedammen gadekær. Igennem middelalderen var området omkring det nuværende København og Frederiksberg landbrugsland med en række spredte landsbyer. Solbjerg var, sammen med områdets andre landsbyer, underlagt Utterslev hovedgård som krongods. Omkring 1160 skænkede Valdemar den Store markedspladsen Havn samt Utterslev med tilliggender til Biskop Absalon. Biskoppen opførte i de følgende år en borg i Havn, hvorunder han lagde det skænkede gods. Havn blev senere til København og landets hovedstad, efter at Erik af Pommern i 1417 ved Roskildebispen Peder Lodehat Jensens død førte godset tilbage under Kronen. 1

2 Ladegården I 1620 besluttede Christian IV at nedlægge landsbyen Solbjerg. Jorderne og andre arealer lagdes under den nye store ladegård, som blev opført i årene Ladegården skulle forsyne Københavns og Rosenborg Slot med landbrugsprodukter. De varer, som slottene ikke kunne aftage, blev solgt til Københavns befolkning. Ladegårdsanlægget blev ganske betydeligt og var opbygget på en bastion, der var en del af Københavns nye befæstning. Gårdens marker omfattede det meste af det nuværende Frederiksberg og blev dyrket ved hjælp af fæstebønder fra omegnens landsbyer. Det mere kvalificerede arbejde på Ladegården blev varetaget af et stort fastansat folkehold, mens fanger sattes til tærskningen, i stedet for at gå i Kgl. Majestæts jern på Bremerholm. Ladegården blev således drevet som en stor herregård, men det var svært at få bønderne til at yde det nødvendige hoveri. I 1645 opgav Christian IV ladegårdsdriften og bortforpagtede gården indtil Ny Amager Ladegårdsmarken blev herefter givet i fæste til 20 efterkommere af Christian II's hollandske amagerbønder for en årlig afgift af 700 rigsdaler eller landbrugsprodukter til de københavnske slotte for et tilsvarende beløb. De 20 bønder kunne selv bestemme, hvor de ville placere deres gårde, og de måtte hente byggematerialer fra ladegårdsanlægget. Landsbyen "Ny Amager", eller "Ny Hollænderby", blev lagt langs den nuværende Allégade, med 10 gårde på hver side. De økonomiske forhold for bønderne var ikke gode, da jorden ikke gav det fornødne udbytte. Det kneb med at levere de pligtige varer til Kronen, og i et forsøg på at rejse penge solgte nogle af bønderne jord til velhavende københavnere - en handel, der var ulovlig, da de ikke selv ejede jorden. I 1697 nedbrændte det meste af landsbyen. Da bønderne i forvejen var bagud med de pålagte leverancer, gik jorden tilbage til Kronen og blev udlagt til hømark for livgardens heste Landsbyen Solbjerg nævnes i Pave Urban III's brev til Biskop Absalon. Heri fastslår Paven, at Absalon overdrager alt det gods, han har samlet, til bispestolen i Roskilde Optegnelser i Roskildebispens Jordebog viser, at der er 17 gårde i Solbjerg. Biskoppen udlægger omtrent på samme tid en del af Solbjergs jord til en ny landsby. Nyby placeres i området mellem nuværende Jakob Dannefærds Vej og H.C. Ørsteds Vej Solbjerg og Nyby bliver atter krongods. Efter over 250 år under Kirken, bliver bønderne igen fæstere under Kronen. Jorden, der er opdelt i vange og strimler, bliver som andre steder drevet af landsbyfællesskabet Frederik II anlægger for Københavns Slot en ladegård på Nybys jorder Byggeriet af Ladegården går i gang i området tæt ved, hvor Radiohuset nu ligger Ladegården forpagtes til Peder Kristensen Svenske for seks år. 2

3 1651 Frederik III underskriver den 2. juni privilegiebrevet til de 20 hollandske amagerbønder, der kort efter grundlægger Ny Amager og dermed Frederiksberg. Bønderne stilles bedre end de øvrige fæstebønder. De bliver fritaget for andre kongelige afgifter, tiende til bisp, provst og degn samt hoveri, og de får deres eget byting Den første kirke opføres ved det, der i dag er Frederiksberg Runddel Under svenskernes belejring af København bliver Ny Amager og Ladegården ødelagt. Landsbyen må efterfølgende bygges op fra grunden Frederik III's dronning, Sophie Amalie, opkøber en gård i Ny Amager og omdanner den til en gård til de fire prinsesser Falkonergården opføres af Christian V. Falkoneriet bliver først ophævet i Kronprins Frederik (IV) overtager Prinsessegården. Gården omdøbes til Prinsens Gård. Vest for lystgården anlægges senere en barokhave og øst for en ridebane, der i 1734 bliver ombygget til Frederiksberg Runddel. I 1753 nedbrænder det meste af gården og erstattes kort efter af de nuværende to pavilloner, der med gitteret med sandstenspiller og port i midten danner indgangen til Frederiksberg Have Ny Amager brænder. Landsbyen genopbygges i de følgende år og breder sig efterhånden mod nord til Frederiksberg Bredegade. De genopbyggede gårde får en mindre havelod, men muligheden for at ernære sig ved landbrug er væk. Nogle af de gamle indbyggere bliver i byen, mens andre drager bort. Frederiksberg set fra Sankt Jørgens sø ca Forrest Vodroffsgård med mølle og i midten Frederiksberg by med kirke og slottet på Solbjerget. Over hømarken løber Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej og i forlængelse af Allégade og Falkoner Allé (Frederiksberg Stadsarkiv) 3

4 Frederiksberg Slot Kongefamilien havde allerede i den sidste del af 1600-tallet igangsat byggeri i Ny Amager, og i 1699 besluttede Frederik IV at bygge sit danske Versailles på toppen af bakken. Slottet, der fik navn efter bygherren, stod færdigt fire år efter, men blev senere ombygget i flere omgange. I forbindelse med slottet anlagdes de to parker Søndermarken og Frederiksberg Have som franske barokhaver. Frederiksberg by Den genopbyggede landsby tog i løbet af 1700-tallet navn efter slottet - Frederiksberg. En del af gårdene i byen blev overtaget af velhavende københavnere, som brugte dem som lystgårde. Byens fastboende var ikke længere decideret bønder, da der ikke var jord nok til at muliggøre et egentligt landbrug. De havde lov til at lade deres køer græsse på Kronens hømark, men måtte ellers klare sig med deres havelodder. For at supplere indtægten var landsbyboerne henvist til arbejde på slottet, småhåndværk og handel samt indkvartering af soldater. Da der om sommeren kom mange københavnere til Frederiksberg for at nyde de frie og grønne omgivelser eller få et glimt af de kongelige, kunne der også tjenes lidt ved at have gæster i pension og ved restaurationsvirksomhed. Omkring 1740 begyndte Kronen at bortforpagte dele af hømarken, så gårdene fik tildelt jordstykker, der igen muliggjorde et beskedent landbrug. I 1757 blev yderligere en del ved Falkoner Allé og Gammel Kongevej sat på auktion, og endelig 1765 blev den sidste del af den gamle ladegårdsmark bortauktioneret. Dermed var Frederiksberg blevet en selvejende landsby. Landsteder og fabriksvirksomhed En del af den bortauktionerede jord blev opkøbt af velhavende københavnere, som opførte en række landsteder og lystgårde, f.eks. fra omkring 1770 Rolighed, Store Godthåb og Ludvigs Minde samt Møstings Hus 30 år efter. Selv om Frederiksberg stadig var et landbrugsområde, hvor bebyggelsen var koncentreret omkring Allégade, Smallegade og Bredegade, skød små fabriksvirksomheder op, inspireret af merkantilismens erhvervspolitik, specielt i området ved Sankt Jørgens Sø, og befolkningstallet begyndte langsomt at stige - fra ca omkring 1770 til i Det første Frederiksberg Slot står færdigt og fremstår som en énfløjet bygning med lidt fladt tag og fremspringende korte fløje Frederiksberg Allé anlægges, og Gammel Kongevej får sit nuværende navn (før: Kongevejen). I mere end 150 år er alléen kongens private vej, afspærret med en port mod øst Udvidelsen af slottet påbegyndes. De korte fløje fjernes og opmures i flugt med hovedhuset. For enderne opføres to tværfløje, så planen får form af et H Ladegården indrettes til lazaret under den Store nordiske Krig. 4

5 1717 Frederiksberg hører administrativt under København Slot og er underlagt amtmanden, men lægges nu under Københavns Regiments Rytterdistrikt, hvis regimentsskriver fungerer som amtsforvalter Hører under Tårnby Birk, men lægges nu under Københavns Amts Rytterdistrikts Birk Yderligere udvidelser af slottet påbegyndes. To lavere sidefløje opføres mellem hovedbygningen og porthuset, så bygningskomplekset omkranser en indre gård Den nuværende Frederiksberg Kirke indvies. Tre år senere opføres skole og præstegård i en længe ved siden af kirken. Frederiksberg Runddel anlægges Frederiksberg bliver et selvstændigt pastorat Hvidovre lægges under Frederiksberg pastorat Den resterende del af den gamle ladegårdsmark opdeles i lodder og bortauktioneres - Frederiksberg bliver en selvejende landsby Ladegården overtages af Københavns Fattigvæsen indbyggere. Af de erhvervsaktive er 88 procent beskæftiget ved landbrug, 12 procent ved handel, håndværk og industri Slotskroen på Roskildevej opføres. Nedrives i Til administration af fattigvæsenet i pastoratet oprettes fattigkommissionen for Frederiksberg og Hvidovre. Knud Lyne Rahbek køber Bakkehuset, som er et samlingssted for guldaldertidens litterater Frederiksberg besættes af englænderne under belejringen af København Skolekommissionen for Frederiksberg og Hvidovre oprettes Frederiksberg lægges under Københavns Amts Søndre Birk Der oprettes en fattiggård i Frederiksberg Bredegade Et større fattighus oprettes i Allégade Tvedes Bryggeri oprettes Hesteomnibus mellem København og Frederiksberg Runddel indføres Kommunalt selvstyre - til 1858 sammen med Hvidovre. Valgt sogneforstanderskab til ledelse af landsbyens kommunale opgaver, herunder skole- og fattigvæsen. 5

6 Parti fra Godhåbsvej set mod Frederiksberg Vandværk omtrent ud for Grøndals Parkvej ca (Akvarel af C.N. Nielsen, Lokalsamlingen, Frederiksberg Bibliotek) Fra villaby til storby Fra midten af 1800-tallet og de næste 100 år udviklede Frederiksberg sig til Danmarks næststørste bysamfund. Startskuddet for udviklingen blev givet i 1852, da regeringen valgte at ophæve den såkaldte demarkationslinje, som forhindrede varig bebyggelse i området mellem Falkoner Allé - Jagtvej og Søerne. På Frederiksberg opkøbte rådmand F.C. Bülow et stort areal mellem Gammel Kongevej og Åboulevarden, og snart skød store villakvarterer, og efterhånden stadig flere bydele med etagehuse, op. Ved århundredskiftet havde befolkningstallet nået , og byggeriet bredt sig fra Søerne frem mod den gamle landsby ved Allégade. Herefter fortsatte bebyggelsen af kommunens vestlige del, og inden 1950 var den næsten udbygget, og antallet af indbyggere kommet tæt på Erhvervsbyen Frederiksberg var dermed omdannet til en bolig- og industriby med villabyggeri, etagehuse, fabrikker, offentlige værker, jernbaneanlæg, sporveje og sammenhængende forretningsgader. Industrialiseringen, infrastrukturens udbygning og indvandringen til hovedstadsområdet var vigtige drivkræfter i denne udvikling. Men også væksten inden for engros- og detailhandel og de mange håndværksmestre og små næringsdrivende ydede væsentlige bidrag til Frederiksbergs byudvikling. Frederiksberg blev desuden hjemsted for en række betydelige statslige og private institutioner inden for videregående uddannelser, socialforsorg og sygehusområdet. Storbykommunen Byvæksten stillede store krav til de kommunale myndigheder. Inden år 1900 var der etableret gas-, vand- og elværk, sporvejsdrift og en moderne vand- og kloakforsyning, udlagt et omfattende net af offentlige veje og opført syv skoler samt fattighus og hospital. Efter århundredskiftet forstærkedes indsatsen på disse områder, og med opbygningen af velfærdsstaten tog kommunen nye opgaver op. Der opførtes et nyt hospital, alderdomshjem, aldersrenteboliger, børneinstitutioner m.v. 6

7 Bebyggelsesplanlægningen blev lagt i faste rammer, og navnlig på skole- og biblioteksområdet opnåede kommunen betydelig anerkendelse i samtiden. For at løse disse opgaver udviklede Frederiksberg sig fra 1858 til 1919 fra en regulær landkommune til en egentlig købstadskommune. Efter kommunalreformen i 1970 bevarede kommunen sin særlige status og kom i lighed med København til at fungere som såvel primær - som amtskommune Den moderne storby I tiden efter 1950 bebyggedes de sidste få ledige byggegrunde i kommunen. Som følge af den ændrede familie- og befolkningsstruktur, saneringer og den almindelige udflytningstrend fra Hovedstaden til forstæderne faldt kommunens befolkningstal dog i de følgende årtier og nåede i 1988 ned på Erhvervsmæssigt var udviklingen præget af udflytning af en række produktionsvirksomheder. Til gengæld styrkedes kommunens "cityfunktioner". De store læreanstalter blev kraftigt udbygget, og handel, servicefag og liberale erhverv oplevede et betydeligt opsving. Som seneste skud på stammen åbnedes i 1996 Frederiksberg Centret, og fire år efter et nyt handelshøjskolebyggeri på den gamle banegårds sporterræn. De to byggeprojekter er eksempler på de sidste årtiers byomdannelsesproces, hvorved ældre erhvervs- og industrikvarterer afløses af institutions- og forretningsbyggeri og nye boligområder. Boligområder, der har bidraget til, at Frederiksbergs befolkningstal på ny er stigende og har rundet I 2003 åbnede den nye metrostrækning fra Ørestaden til Frederiksberg. Med metrolinjen og med etableringen af den kommende ringbane, vil Frederiksberg i fremtiden få yderligere udviklingsmuligheder Anlæggelse af en af de første nye gader, Nyvej. På samme tid anlægges Bianco Lunos Allé, Grundtvigsvej, Lykkesholms Allé og Forhåbningsholms Allé Demarkationslinjen flyttes. Byggeriet på de københavnske brokvarterer går i gang, og Frederiksberg begynder i første omgang at udvikle sig til en villaby. Dog opføres der en lille enklave med højt og tæt spekulationsbyggeri ved Schønbergsgade, Danmarksgade og Vodroffs Tværgade. Isak Wulf Heyman opretter bryggeriet "Svanholm" ved Gammel Kongevej P. Andersens maskinfabrik og jernstøberi ved Gammel Kongevej oprettes Opførelsen af Landbohøjskolen påbegyndes. Bygningen udformes som et herregårdslignende kompleks med en trefløjet hovedbygning og staldgård. Arealerne nord for bygningskomplekset og frem til Rolighedsvej udlægges til forsøgsmarker Københavns Sygehjem opføres på Rolighedsvej. Samme år grundlægges forlystelsesetablissementet "Alhambra" Den hurtige byudvikling nødvendiggør, at det landkommunale fællesskab med Hvidovre ophører. Frederiksberg bliver en selvstændig kommune med sin egen forfatning. Kommunalbestyrelsen består af en valgt kommunalrepræsentation med birkedommeren som formand. Kommunens status minder om købstadskommunernes, men i forhold til amtsrådskredsen er stillingen som de andre landkommuner. Samme år får Frederiksberg sin egen bygningslov, der 7

8 stiller strammere krav til bygningshøjde og friarealer end Københavns bygningslov. På sigt betyder det, at byen får udstrakte villakvarterer og et mere åbent etagebyggeri end de københavnske brokvarterer Rubens Bomuldsvæveri oprettes på Rolighedsvej og bliver snart en af byens største industrier. Zoologisk Have åbner i en del af Frederiksberg Have Det danske Gaskompagnie opfører Frederiksberg Gasværk på H.C. Ørsteds Vej Befolkningstallet er steget så meget, at et større skolebyggeri iværksættes; i første omgang indvies Skolen ved Falkoner Allé. Samme år åbnes et nyt fattighus med sygestuer på Lampevej (nu Howitzvej), og hestesporvognslinjen mellem Frederiksberg Runddel og Sankt Annæ Plads indleder driften - Frederiksberg er for alvor ved at blive en del af Hovedstadens bylegeme. Litografiet viser Rubens Bomuldsspinderi ved Rolighedsvej, som i 1880 var en af Frederiksbergs første større industrivirksomheder (Lokalsamlingen, Frederiksberg Bibliotek) 1864 Frederiksberg banegård åbner og bliver en station på hovedlinjen København - Korsør. I 1879 åbner også jernbanelinjen til Frederikssund Frederiksberg får eget selvstændigt politikorps Opførelsen af arbejderkolonien "De Classenske Boliger" påbegyndes, og husene står færdige i Bebyggelsen udvikler sig til et fattigkvarter, og nedrives endeligt i slutningen af 1950'erne. Frederiksberg får samme næringsfrihed som købstæderne Et egentligt kommunalt brandvæsen etableres Et nyt fattighus på Lampevej åbner; det gamle anvendes nu til hospital. I den følgende tid udvikler området sig til et større institutionskompleks under fattig- og hospitalsvæsenet: Ny hospitalsbygning (1885), sygestiftelse og alderdomshjem (1892). Samme år flytter "Aluminia" fajancefabrik til Frederiksberg, og slottet overgår til Hærens Officersskole P. Andersen åbner et privat vandværk Frederiksberg tekniske Skole oprettes. Børnehjemmet "Godthåb" oprettes som et af de første af sin art i Danmark Frederiksberg Sporvejsselskab dannes og får linje ad Smallegade, Gammel Kongevej til Kgs. Nytorv Af frygt for at kommunen ikke skulle kunne klare sig selv, stiller to medlemmer af kommunalbestyrelsen forslag om Frederiksbergs indlemmelse i København. Forslaget bliver nedstemt, men dukker op flere gange uden dog nogensinde at blive til noget. Samme år åbner Skolen på Lampevej Kommunal skolebespisningsordning starter. Diakonissestiftelsen åbner. 8

9 1877 Skolen på Niels Ebbesens Vej indvies Kommunalt vandværk åbner. Det forsyner i første omgang den vestlige del af kommunen Skolen på Godthåbsvej indvies, og J.C. Ferslews Papirfabrik indleder produktionen i det nye industrikvarter ved Fabrikvej - den nuværende Stæhr Johansens Vej "Aluminia" opkøber Den Kgl. Porcelainsfabrik, som flyttes til Smallegade Falkoneralléens Sporvejsselskab opretter linjen Runddelen/Falkoner Allé/Nørrebros Runddel med sidelinje ad Rolighedsvej, Åboulevarden til Københavns nuværende Rådhusplads. Mejeriet Solbjerg åbner Skolen på Fuglevangsvej åbner Det første rådhus på hjørnet af Howitzvej/Falkoner Allé indvies Weilbach & Cohns metalvarefabrik på Nyelandsvej oprettes. Byen bliver en selvstændig jurisdiktion - Frederiksberg Birk Overenskomst mellem Frederiksberg Kommune og Det danske Gascompagnie om kommunens gasforsyning Ny bygningslov for Frederiksberg - bestemmelserne er fortsat skrappere end i København Skolen på Nyelandsvej er under opførelse Københavns Amtssygehus på Nyelandsvej åbner Nyt gasværk på Finsensvej opføres. Københavns Omnibusselskab opretter en ny rute på Frederiksberg Skolen på Solbjergvej åbner Korkvarefabrikken "Danmark" åbner i det nye industrikvarter omkring Nitivej. Hortensiaværket, det første elektricitetsværk, opføres af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, der overtager de tidligere frederiksbergske sporvejsselskaber. Den elektriske drift påbegyndes året efter Frederiksberg Arbejderes Byggeforening opfører 45 dobbelthuse og 7 enkelthuse syd for Peter Bangs Vej. Foreningen støttes af det offentlige med en billig kommunal grund og statslån. Tilsvarende kooperative byggeforeninger opstår på denne tid mange steder i København og i de større provinsbyer. Skolen på Lollandsvej indvies. 23. august får Frederiksberg ved kgl. approbation officielt sit byvåben Frederiksberg Kommune udskilles fra Københavns amtsrådskreds, stilles på samme fod som en købstad i forhold til amtsrådskredsen, og overtager det fulde ansvar for hospitalsvæsenet, politikorpset m.m. Kommunens administration er i årenes løb vokset så meget, at den samme år 9

10 opdeles i særlige forvaltningsområder. Med de nye opgaver, kommunen påtager sig eller bliver pålagt, udvides og forandres forvaltningen betydeligt gennem det 20. århundrede. Samme år åbnes Frederiksberg kommunale Fortsættelseskursus Dele af landkommunerne omkring Frederiksberg indlemmes i Københavns Kommune. Med den samtidige udbygning af de københavnske brokvarterer flyder de to bysamfund efterhånden sammen og får funktionelt og på andre områder mange fælles træk. I kraft af kommunens eget styre og den særlige lovgivning, der gælder for området, befolkningssammensætningen og områdets store parker, udstrakte villakvarterer og mere åbne etagebebyggelse har Frederiksberg sit eget præg og får karakter af en selvstændig storby i Hovedstaden Arbejderbevægelsens bryggeri "Stjernen" åbner Forsørgelses- og hospitalsvæsenets institutioner flytter fra Lampevej til Nordre Fasanvej. Det gamle institutionsbyggeri på Lampevej afvikles og erstattes efterhånden af politi- og brandstation, domhus og hovedbibliotek. En forbrændingsanstalt til forbrænding af dagrenovation oprettes, samt en opvarmnings- og varmtvandsforsyningscentral Frederiksberg Metalvarefabrik åbner på Nitivej Skolen på Duevej opføres. Anlæggelsen af Femte Juni Plads påbegyndes Elektromotorfabrikken Fisker & Nielsen A/S etableres og opfører nogle år efter det store kompleks i industrikvarteret mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej. Nordiske Kabel- og Traadfabrikker påbegynder opførelsen af et større industrianlæg mellem la Cours Vej og Frederikssundsbanen Kommunal hjælpekasse oprettes. Samme år oprettes mellemskoleklasser på nogle kommuneskoler, og året efter præliminærkursus Elværkerne Finsensværket og Sankt Knuds Værket opføres. Trifolium Mælkeforsyning oprettes ved Stæhr Johansens Vej Skolen på la Cours Vej opføres. Samme år åbner den kommunale skoletandpleje Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn. I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925). 10

11 1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellemog realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies Forum opføres Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark Lindevangskolen oprettes Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år. 11

12 1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse Damsøbadet opføres Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen Punkthusene "Søndermarken" står færdige Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang Plejehjemmet "Vestervang" åbner Codanhus opføres. 12

13 1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres Motorgaden Bispeengbuen åbnes Frederiksberg VUC etableres Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner. 13

Allégade og Pile Allé

Allégade og Pile Allé Allégade og Pile Allé Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den

Læs mere

Den moderne by vokser frem

Den moderne by vokser frem Den moderne by vokser frem Af stadsarkivar, ph.d. Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv Frederiksberg Stadsarkiv har i 2015 sat fokus på det moderne Frederiksberg, der voksede frem indenfor de seneste

Læs mere

Frederiksberg Stadsarkivs samlinger

Frederiksberg Stadsarkivs samlinger Frederiksberg Stadsarkivs samlinger Kommunale arkiver/arkivfonds/arkivgrupper før 1858.. side 1 Kommunale arkiver/arkivfonds/arkivgrupper fra det økonomisk-juridiske forvaltningsområde efter 1858.. side

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Forord. Filosofien bag det grønne Frederiksberg

Forord. Filosofien bag det grønne Frederiksberg 1 Forord Filosofien bag det grønne Frederiksberg Frederiksberg har altid været grøn næsten lige fra begyndelsen. Allerede i begyndelsen af 1700-tallet blev der anlagt mægtige haver uden om det nyopførte

Læs mere

Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol

Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Hovedstadsområdets by- og bebyggelsesudvikling 1850 1950 Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Hovedstadens to byer 1850-1890 KØBENHAVN

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Masterplan for parkmæssig boligbebyggelse i det centrale Nivå, 32.000 m² Campinghytter 2011 Samarbejde med Scandibyg om udvikling af kompakte ferieboliger Himmelev,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger Baggrund På ØU-mødet d. 2. oktober drøftedes billige boliger, og der

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter.

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter. Svenn Eske Kristensen 1905-2000 / Tømrer, bygmester og arkitekt / Underviste ved Kunstakademiet / Kgl. Bygningsinspektør / Eckersberg-Medaillen, Akademiets pris for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: # A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV

Læs mere

Nykøbing Falster slot

Nykøbing Falster slot Nykøbing Falster slot Se link fra internetet om Nykøbing Falster http://da.wikipedia.org/wiki/nyk%c3%b8bing_falster Kilde: Forside af Steffen Riis bog om postkort Kilder: Fra scannedede egne gamle postkort

Læs mere

lavprishoteller i København

lavprishoteller i København 2 smarte lavprishoteller i København Billige priser, cool design og central beliggenhed Enkeltværelse fra DKK 400,- * Dobbeltværelse fra DKK 500,- * *gælder et begrænset antal værelser ved onlinebooking

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Bibliotekssalen. Juni 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Bibliotekssalen. Juni 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Juni 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B 1910 Frederiksberg C Biblioteket Domus Vista

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Slettebjerggård Overordnet planlægning Den udbudte storparcel indgår i et nyt planlagt boligområde med både

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 30 vedrører Herlev skole, som ligger mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade. Skolen skal nedlægges og bygningerne ønskes indrettet

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Private bidrag: Medlemskontingenter: Største bidragydere:

Private bidrag: Medlemskontingenter: Største bidragydere: Penge til partierne Ugebrevet A4 har gennemgået regnskaberne for partierne fra valgårene 2005, 2007 og 2011. Gennemgangen viser blandt andet: Private bidrag: De private bidrag er vokset markant fra 49,7

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

TinglevForum skal være som en interesseorganisation for foreningslivets og dermed hele byens stemme der, hvor de afgørende beslutninger træffes.

TinglevForum skal være som en interesseorganisation for foreningslivets og dermed hele byens stemme der, hvor de afgørende beslutninger træffes. TINGLEVVisionen - fremad mod 2018 TinglevForum skal virke som en samlende kraft for foreninger og grupper af borgere og som en støtte for alle ildsjæle for dermed bidrage til at skabe rammerne for den

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

Afløbskontoret. Afløbskontoret Afl. 105/2004. Inventeret aflevering

Afløbskontoret. Afløbskontoret Afl. 105/2004. Inventeret aflevering Afløbskontoret Inventeret aflevering Bevaringskriterier: Hovedtegninger, oversigtskort, tegninger før 1900, detailtegninger til markante objekter. Da Afløbskontoret har fået skannet alle tegninger, er

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 106-A2 106-A3 106-B 106-C1 106-C2 106-C3 106-D1 106-D2

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse. www.dip.dk. Gammel Kongevej 11. Telefon 82 33 00 00. Fax 82 33 00 99.

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse. www.dip.dk. Gammel Kongevej 11. Telefon 82 33 00 00. Fax 82 33 00 99. BOLIGER Januar 2012 Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse PRINTSIDE A3_TRYK.indd 2-3 Gammel Kongevej 11 1610 København V Telefon 82 33 00 00 Fax 82 33 00 99 www.dip.dk 5/6/09 11:58:08 AM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Forårstur. et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune. mandag 19. maj tirsdag 20. maj onsdag 21. maj torsdag 22. maj

Forårstur. et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune. mandag 19. maj tirsdag 20. maj onsdag 21. maj torsdag 22. maj Forårstur 2014 et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune mandag 19. maj tirsdag 20. maj onsdag 21. maj torsdag 22. maj Invitation Gentofte Kommune byder for 19. gang alle kommunens ældre over 65 år på

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge Beslutningsdokument Familie- og Socialudvalget Mødet den 13.02.2015 Åben Punkt 8. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge 2014-42050 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

TIL SALG FUSSINGSVEJ 8 8700 HORSENS

TIL SALG FUSSINGSVEJ 8 8700 HORSENS TIL SALG FUSSINGSVEJ 8 8700 HORSENS 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 1138 Horsens Bygrunde. BELIGGENDE: Fussingsvej 8 8700 Horsens KOMMUNE: Horsens kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Lyngby-Taarbæk Kommune L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Mellem Lyngby-Taarbæk Kommune (nedenfor kaldet ejeren) og Kolonihaveforbundet for Danmark (nedenfor kaldet lejeren) er der dags dato

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen Belyst gennem Lunds billeder Lunds billeder Lunds kæmpesamling af negativer fra perioden 1904 1970 afspejler den periode, hvor Grindsted eksplosivt udviklede

Læs mere

Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Industri Vest, Dianalund

Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Industri Vest, Dianalund Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Industri Vest, Dianalund Køb: Erhvervsgrundene sælges til fast pris i den rækkefølge ansøgninger om køb modtages. Der kan ikke reserveres grunde, men alene ansøges

Læs mere

Bykvarterer skitser 1980-2008

Bykvarterer skitser 1980-2008 Bykvarterer skitser 1980-2008 bertelsen & scheving, bredgade 76 a, havehuset, 1260 København k, 35 87 47 40, www.bsarkitekter.dk, jens@bsarkitekter.dk Første artikel i antologien Arkitekturens Poesi, Archipress

Læs mere

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N for Haveforeningen Nordre Vang Underskrevne ejer af matr. nr. 15C, 15D og 15 E Skelgårde, Tårnby, beliggende Viberupstræde 5, 2770 Kastrup, der siden

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Salgsprospekt. - økonomi & rentabilitet ... Att.: Portefølje af boligudlejningsejendomme

Salgsprospekt. - økonomi & rentabilitet ... Att.: Portefølje af boligudlejningsejendomme ... Att.: Portefølje af boligudlejningsejendomme Vi har hermed fornøjelsen, at tilbyde Dem denne attraktive portefølje af gode og velbeliggende boligudlejningsejendomme. Salgsprospekt - økonomi & rentabilitet

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

nyt fra pensionist idræt

nyt fra pensionist idræt nyt fra pensionist idræt Nr. 1 2008 Kulturelle Vandreture i maj og juni 2008 Således ser der ud en sommerdag i Ishøj Strandpark. Vidste du for eksempel at: vand er nødvendig for al hjerneaktivitet og dermed

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet

Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet Side 1 af 5 LOV nr 431 af 09/06/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 10-06-2004 Finansministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter!

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter! ERHVERVSBYGGERI Etagebyggeri Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger Renovering Skoler og institutioner Ungdomsboliger - vi bygger på værdier og synergi! Som familie løfter vi i flok... At løfte i flok

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Partiel byplan nr. II NYBORG KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE VED PILSGÅRDSVEJ MELLEM FYNSVEJ 06 B@JDENVEJ

Partiel byplan nr. II NYBORG KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE VED PILSGÅRDSVEJ MELLEM FYNSVEJ 06 B@JDENVEJ Partiel byplan nr. II NYBORG KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE VED PILSGÅRDSVEJ MELLEM FYNSVEJ 06 B@JDENVEJ I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o. februar 197o) fastsættes følgende

Læs mere