De gamle landsbyer. Tiden før 1700

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De gamle landsbyer. Tiden før 1700"

Transkript

1 Fra landsby til storby De gamle landsbyer. Tiden før 1700 Udsigt fra Valby Bakke imod København på Frederik II s tid. (Kobberstik i Braunius: Theatrum urbium, 1587: Frederiksberg Stadsarkiv) Solbjerg Om de første mennesker på det areal, der i dag udgør Frederiksberg Kommune, vides stort set intet. Men at der fra bronzealderen - altså for ca år siden - har levet mennesker hér, er sikkert nok. Fra samme tid kendes fem kæmpehøje, og i navnet Solbjerget, som Frederiksberg Bakke oprindeligt hed, aner man måske bronzealderens soldyrkelse. Måske har man fra bakkens top dyrket den almægtige Solgud. I sen vikingetid eller tidlig middelalder opstod landsbyen Solbjerg, der fik navn efter bjerget, og hvis marker omfattede det meste af det frederiksbergske område. Byen lå antageligt i den nordlige del af den nuværende Frederiksberg Have, og måske var den bugtede Frederiksberg Bredegade bygade, og Andebakkedammen gadekær. Igennem middelalderen var området omkring det nuværende København og Frederiksberg landbrugsland med en række spredte landsbyer. Solbjerg var, sammen med områdets andre landsbyer, underlagt Utterslev hovedgård som krongods. Omkring 1160 skænkede Valdemar den Store markedspladsen Havn samt Utterslev med tilliggender til Biskop Absalon. Biskoppen opførte i de følgende år en borg i Havn, hvorunder han lagde det skænkede gods. Havn blev senere til København og landets hovedstad, efter at Erik af Pommern i 1417 ved Roskildebispen Peder Lodehat Jensens død førte godset tilbage under Kronen. 1

2 Ladegården I 1620 besluttede Christian IV at nedlægge landsbyen Solbjerg. Jorderne og andre arealer lagdes under den nye store ladegård, som blev opført i årene Ladegården skulle forsyne Københavns og Rosenborg Slot med landbrugsprodukter. De varer, som slottene ikke kunne aftage, blev solgt til Københavns befolkning. Ladegårdsanlægget blev ganske betydeligt og var opbygget på en bastion, der var en del af Københavns nye befæstning. Gårdens marker omfattede det meste af det nuværende Frederiksberg og blev dyrket ved hjælp af fæstebønder fra omegnens landsbyer. Det mere kvalificerede arbejde på Ladegården blev varetaget af et stort fastansat folkehold, mens fanger sattes til tærskningen, i stedet for at gå i Kgl. Majestæts jern på Bremerholm. Ladegården blev således drevet som en stor herregård, men det var svært at få bønderne til at yde det nødvendige hoveri. I 1645 opgav Christian IV ladegårdsdriften og bortforpagtede gården indtil Ny Amager Ladegårdsmarken blev herefter givet i fæste til 20 efterkommere af Christian II's hollandske amagerbønder for en årlig afgift af 700 rigsdaler eller landbrugsprodukter til de københavnske slotte for et tilsvarende beløb. De 20 bønder kunne selv bestemme, hvor de ville placere deres gårde, og de måtte hente byggematerialer fra ladegårdsanlægget. Landsbyen "Ny Amager", eller "Ny Hollænderby", blev lagt langs den nuværende Allégade, med 10 gårde på hver side. De økonomiske forhold for bønderne var ikke gode, da jorden ikke gav det fornødne udbytte. Det kneb med at levere de pligtige varer til Kronen, og i et forsøg på at rejse penge solgte nogle af bønderne jord til velhavende københavnere - en handel, der var ulovlig, da de ikke selv ejede jorden. I 1697 nedbrændte det meste af landsbyen. Da bønderne i forvejen var bagud med de pålagte leverancer, gik jorden tilbage til Kronen og blev udlagt til hømark for livgardens heste Landsbyen Solbjerg nævnes i Pave Urban III's brev til Biskop Absalon. Heri fastslår Paven, at Absalon overdrager alt det gods, han har samlet, til bispestolen i Roskilde Optegnelser i Roskildebispens Jordebog viser, at der er 17 gårde i Solbjerg. Biskoppen udlægger omtrent på samme tid en del af Solbjergs jord til en ny landsby. Nyby placeres i området mellem nuværende Jakob Dannefærds Vej og H.C. Ørsteds Vej Solbjerg og Nyby bliver atter krongods. Efter over 250 år under Kirken, bliver bønderne igen fæstere under Kronen. Jorden, der er opdelt i vange og strimler, bliver som andre steder drevet af landsbyfællesskabet Frederik II anlægger for Københavns Slot en ladegård på Nybys jorder Byggeriet af Ladegården går i gang i området tæt ved, hvor Radiohuset nu ligger Ladegården forpagtes til Peder Kristensen Svenske for seks år. 2

3 1651 Frederik III underskriver den 2. juni privilegiebrevet til de 20 hollandske amagerbønder, der kort efter grundlægger Ny Amager og dermed Frederiksberg. Bønderne stilles bedre end de øvrige fæstebønder. De bliver fritaget for andre kongelige afgifter, tiende til bisp, provst og degn samt hoveri, og de får deres eget byting Den første kirke opføres ved det, der i dag er Frederiksberg Runddel Under svenskernes belejring af København bliver Ny Amager og Ladegården ødelagt. Landsbyen må efterfølgende bygges op fra grunden Frederik III's dronning, Sophie Amalie, opkøber en gård i Ny Amager og omdanner den til en gård til de fire prinsesser Falkonergården opføres af Christian V. Falkoneriet bliver først ophævet i Kronprins Frederik (IV) overtager Prinsessegården. Gården omdøbes til Prinsens Gård. Vest for lystgården anlægges senere en barokhave og øst for en ridebane, der i 1734 bliver ombygget til Frederiksberg Runddel. I 1753 nedbrænder det meste af gården og erstattes kort efter af de nuværende to pavilloner, der med gitteret med sandstenspiller og port i midten danner indgangen til Frederiksberg Have Ny Amager brænder. Landsbyen genopbygges i de følgende år og breder sig efterhånden mod nord til Frederiksberg Bredegade. De genopbyggede gårde får en mindre havelod, men muligheden for at ernære sig ved landbrug er væk. Nogle af de gamle indbyggere bliver i byen, mens andre drager bort. Frederiksberg set fra Sankt Jørgens sø ca Forrest Vodroffsgård med mølle og i midten Frederiksberg by med kirke og slottet på Solbjerget. Over hømarken løber Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej og i forlængelse af Allégade og Falkoner Allé (Frederiksberg Stadsarkiv) 3

4 Frederiksberg Slot Kongefamilien havde allerede i den sidste del af 1600-tallet igangsat byggeri i Ny Amager, og i 1699 besluttede Frederik IV at bygge sit danske Versailles på toppen af bakken. Slottet, der fik navn efter bygherren, stod færdigt fire år efter, men blev senere ombygget i flere omgange. I forbindelse med slottet anlagdes de to parker Søndermarken og Frederiksberg Have som franske barokhaver. Frederiksberg by Den genopbyggede landsby tog i løbet af 1700-tallet navn efter slottet - Frederiksberg. En del af gårdene i byen blev overtaget af velhavende københavnere, som brugte dem som lystgårde. Byens fastboende var ikke længere decideret bønder, da der ikke var jord nok til at muliggøre et egentligt landbrug. De havde lov til at lade deres køer græsse på Kronens hømark, men måtte ellers klare sig med deres havelodder. For at supplere indtægten var landsbyboerne henvist til arbejde på slottet, småhåndværk og handel samt indkvartering af soldater. Da der om sommeren kom mange københavnere til Frederiksberg for at nyde de frie og grønne omgivelser eller få et glimt af de kongelige, kunne der også tjenes lidt ved at have gæster i pension og ved restaurationsvirksomhed. Omkring 1740 begyndte Kronen at bortforpagte dele af hømarken, så gårdene fik tildelt jordstykker, der igen muliggjorde et beskedent landbrug. I 1757 blev yderligere en del ved Falkoner Allé og Gammel Kongevej sat på auktion, og endelig 1765 blev den sidste del af den gamle ladegårdsmark bortauktioneret. Dermed var Frederiksberg blevet en selvejende landsby. Landsteder og fabriksvirksomhed En del af den bortauktionerede jord blev opkøbt af velhavende københavnere, som opførte en række landsteder og lystgårde, f.eks. fra omkring 1770 Rolighed, Store Godthåb og Ludvigs Minde samt Møstings Hus 30 år efter. Selv om Frederiksberg stadig var et landbrugsområde, hvor bebyggelsen var koncentreret omkring Allégade, Smallegade og Bredegade, skød små fabriksvirksomheder op, inspireret af merkantilismens erhvervspolitik, specielt i området ved Sankt Jørgens Sø, og befolkningstallet begyndte langsomt at stige - fra ca omkring 1770 til i Det første Frederiksberg Slot står færdigt og fremstår som en énfløjet bygning med lidt fladt tag og fremspringende korte fløje Frederiksberg Allé anlægges, og Gammel Kongevej får sit nuværende navn (før: Kongevejen). I mere end 150 år er alléen kongens private vej, afspærret med en port mod øst Udvidelsen af slottet påbegyndes. De korte fløje fjernes og opmures i flugt med hovedhuset. For enderne opføres to tværfløje, så planen får form af et H Ladegården indrettes til lazaret under den Store nordiske Krig. 4

5 1717 Frederiksberg hører administrativt under København Slot og er underlagt amtmanden, men lægges nu under Københavns Regiments Rytterdistrikt, hvis regimentsskriver fungerer som amtsforvalter Hører under Tårnby Birk, men lægges nu under Københavns Amts Rytterdistrikts Birk Yderligere udvidelser af slottet påbegyndes. To lavere sidefløje opføres mellem hovedbygningen og porthuset, så bygningskomplekset omkranser en indre gård Den nuværende Frederiksberg Kirke indvies. Tre år senere opføres skole og præstegård i en længe ved siden af kirken. Frederiksberg Runddel anlægges Frederiksberg bliver et selvstændigt pastorat Hvidovre lægges under Frederiksberg pastorat Den resterende del af den gamle ladegårdsmark opdeles i lodder og bortauktioneres - Frederiksberg bliver en selvejende landsby Ladegården overtages af Københavns Fattigvæsen indbyggere. Af de erhvervsaktive er 88 procent beskæftiget ved landbrug, 12 procent ved handel, håndværk og industri Slotskroen på Roskildevej opføres. Nedrives i Til administration af fattigvæsenet i pastoratet oprettes fattigkommissionen for Frederiksberg og Hvidovre. Knud Lyne Rahbek køber Bakkehuset, som er et samlingssted for guldaldertidens litterater Frederiksberg besættes af englænderne under belejringen af København Skolekommissionen for Frederiksberg og Hvidovre oprettes Frederiksberg lægges under Københavns Amts Søndre Birk Der oprettes en fattiggård i Frederiksberg Bredegade Et større fattighus oprettes i Allégade Tvedes Bryggeri oprettes Hesteomnibus mellem København og Frederiksberg Runddel indføres Kommunalt selvstyre - til 1858 sammen med Hvidovre. Valgt sogneforstanderskab til ledelse af landsbyens kommunale opgaver, herunder skole- og fattigvæsen. 5

6 Parti fra Godhåbsvej set mod Frederiksberg Vandværk omtrent ud for Grøndals Parkvej ca (Akvarel af C.N. Nielsen, Lokalsamlingen, Frederiksberg Bibliotek) Fra villaby til storby Fra midten af 1800-tallet og de næste 100 år udviklede Frederiksberg sig til Danmarks næststørste bysamfund. Startskuddet for udviklingen blev givet i 1852, da regeringen valgte at ophæve den såkaldte demarkationslinje, som forhindrede varig bebyggelse i området mellem Falkoner Allé - Jagtvej og Søerne. På Frederiksberg opkøbte rådmand F.C. Bülow et stort areal mellem Gammel Kongevej og Åboulevarden, og snart skød store villakvarterer, og efterhånden stadig flere bydele med etagehuse, op. Ved århundredskiftet havde befolkningstallet nået , og byggeriet bredt sig fra Søerne frem mod den gamle landsby ved Allégade. Herefter fortsatte bebyggelsen af kommunens vestlige del, og inden 1950 var den næsten udbygget, og antallet af indbyggere kommet tæt på Erhvervsbyen Frederiksberg var dermed omdannet til en bolig- og industriby med villabyggeri, etagehuse, fabrikker, offentlige værker, jernbaneanlæg, sporveje og sammenhængende forretningsgader. Industrialiseringen, infrastrukturens udbygning og indvandringen til hovedstadsområdet var vigtige drivkræfter i denne udvikling. Men også væksten inden for engros- og detailhandel og de mange håndværksmestre og små næringsdrivende ydede væsentlige bidrag til Frederiksbergs byudvikling. Frederiksberg blev desuden hjemsted for en række betydelige statslige og private institutioner inden for videregående uddannelser, socialforsorg og sygehusområdet. Storbykommunen Byvæksten stillede store krav til de kommunale myndigheder. Inden år 1900 var der etableret gas-, vand- og elværk, sporvejsdrift og en moderne vand- og kloakforsyning, udlagt et omfattende net af offentlige veje og opført syv skoler samt fattighus og hospital. Efter århundredskiftet forstærkedes indsatsen på disse områder, og med opbygningen af velfærdsstaten tog kommunen nye opgaver op. Der opførtes et nyt hospital, alderdomshjem, aldersrenteboliger, børneinstitutioner m.v. 6

7 Bebyggelsesplanlægningen blev lagt i faste rammer, og navnlig på skole- og biblioteksområdet opnåede kommunen betydelig anerkendelse i samtiden. For at løse disse opgaver udviklede Frederiksberg sig fra 1858 til 1919 fra en regulær landkommune til en egentlig købstadskommune. Efter kommunalreformen i 1970 bevarede kommunen sin særlige status og kom i lighed med København til at fungere som såvel primær - som amtskommune Den moderne storby I tiden efter 1950 bebyggedes de sidste få ledige byggegrunde i kommunen. Som følge af den ændrede familie- og befolkningsstruktur, saneringer og den almindelige udflytningstrend fra Hovedstaden til forstæderne faldt kommunens befolkningstal dog i de følgende årtier og nåede i 1988 ned på Erhvervsmæssigt var udviklingen præget af udflytning af en række produktionsvirksomheder. Til gengæld styrkedes kommunens "cityfunktioner". De store læreanstalter blev kraftigt udbygget, og handel, servicefag og liberale erhverv oplevede et betydeligt opsving. Som seneste skud på stammen åbnedes i 1996 Frederiksberg Centret, og fire år efter et nyt handelshøjskolebyggeri på den gamle banegårds sporterræn. De to byggeprojekter er eksempler på de sidste årtiers byomdannelsesproces, hvorved ældre erhvervs- og industrikvarterer afløses af institutions- og forretningsbyggeri og nye boligområder. Boligområder, der har bidraget til, at Frederiksbergs befolkningstal på ny er stigende og har rundet I 2003 åbnede den nye metrostrækning fra Ørestaden til Frederiksberg. Med metrolinjen og med etableringen af den kommende ringbane, vil Frederiksberg i fremtiden få yderligere udviklingsmuligheder Anlæggelse af en af de første nye gader, Nyvej. På samme tid anlægges Bianco Lunos Allé, Grundtvigsvej, Lykkesholms Allé og Forhåbningsholms Allé Demarkationslinjen flyttes. Byggeriet på de københavnske brokvarterer går i gang, og Frederiksberg begynder i første omgang at udvikle sig til en villaby. Dog opføres der en lille enklave med højt og tæt spekulationsbyggeri ved Schønbergsgade, Danmarksgade og Vodroffs Tværgade. Isak Wulf Heyman opretter bryggeriet "Svanholm" ved Gammel Kongevej P. Andersens maskinfabrik og jernstøberi ved Gammel Kongevej oprettes Opførelsen af Landbohøjskolen påbegyndes. Bygningen udformes som et herregårdslignende kompleks med en trefløjet hovedbygning og staldgård. Arealerne nord for bygningskomplekset og frem til Rolighedsvej udlægges til forsøgsmarker Københavns Sygehjem opføres på Rolighedsvej. Samme år grundlægges forlystelsesetablissementet "Alhambra" Den hurtige byudvikling nødvendiggør, at det landkommunale fællesskab med Hvidovre ophører. Frederiksberg bliver en selvstændig kommune med sin egen forfatning. Kommunalbestyrelsen består af en valgt kommunalrepræsentation med birkedommeren som formand. Kommunens status minder om købstadskommunernes, men i forhold til amtsrådskredsen er stillingen som de andre landkommuner. Samme år får Frederiksberg sin egen bygningslov, der 7

8 stiller strammere krav til bygningshøjde og friarealer end Københavns bygningslov. På sigt betyder det, at byen får udstrakte villakvarterer og et mere åbent etagebyggeri end de københavnske brokvarterer Rubens Bomuldsvæveri oprettes på Rolighedsvej og bliver snart en af byens største industrier. Zoologisk Have åbner i en del af Frederiksberg Have Det danske Gaskompagnie opfører Frederiksberg Gasværk på H.C. Ørsteds Vej Befolkningstallet er steget så meget, at et større skolebyggeri iværksættes; i første omgang indvies Skolen ved Falkoner Allé. Samme år åbnes et nyt fattighus med sygestuer på Lampevej (nu Howitzvej), og hestesporvognslinjen mellem Frederiksberg Runddel og Sankt Annæ Plads indleder driften - Frederiksberg er for alvor ved at blive en del af Hovedstadens bylegeme. Litografiet viser Rubens Bomuldsspinderi ved Rolighedsvej, som i 1880 var en af Frederiksbergs første større industrivirksomheder (Lokalsamlingen, Frederiksberg Bibliotek) 1864 Frederiksberg banegård åbner og bliver en station på hovedlinjen København - Korsør. I 1879 åbner også jernbanelinjen til Frederikssund Frederiksberg får eget selvstændigt politikorps Opførelsen af arbejderkolonien "De Classenske Boliger" påbegyndes, og husene står færdige i Bebyggelsen udvikler sig til et fattigkvarter, og nedrives endeligt i slutningen af 1950'erne. Frederiksberg får samme næringsfrihed som købstæderne Et egentligt kommunalt brandvæsen etableres Et nyt fattighus på Lampevej åbner; det gamle anvendes nu til hospital. I den følgende tid udvikler området sig til et større institutionskompleks under fattig- og hospitalsvæsenet: Ny hospitalsbygning (1885), sygestiftelse og alderdomshjem (1892). Samme år flytter "Aluminia" fajancefabrik til Frederiksberg, og slottet overgår til Hærens Officersskole P. Andersen åbner et privat vandværk Frederiksberg tekniske Skole oprettes. Børnehjemmet "Godthåb" oprettes som et af de første af sin art i Danmark Frederiksberg Sporvejsselskab dannes og får linje ad Smallegade, Gammel Kongevej til Kgs. Nytorv Af frygt for at kommunen ikke skulle kunne klare sig selv, stiller to medlemmer af kommunalbestyrelsen forslag om Frederiksbergs indlemmelse i København. Forslaget bliver nedstemt, men dukker op flere gange uden dog nogensinde at blive til noget. Samme år åbner Skolen på Lampevej Kommunal skolebespisningsordning starter. Diakonissestiftelsen åbner. 8

9 1877 Skolen på Niels Ebbesens Vej indvies Kommunalt vandværk åbner. Det forsyner i første omgang den vestlige del af kommunen Skolen på Godthåbsvej indvies, og J.C. Ferslews Papirfabrik indleder produktionen i det nye industrikvarter ved Fabrikvej - den nuværende Stæhr Johansens Vej "Aluminia" opkøber Den Kgl. Porcelainsfabrik, som flyttes til Smallegade Falkoneralléens Sporvejsselskab opretter linjen Runddelen/Falkoner Allé/Nørrebros Runddel med sidelinje ad Rolighedsvej, Åboulevarden til Københavns nuværende Rådhusplads. Mejeriet Solbjerg åbner Skolen på Fuglevangsvej åbner Det første rådhus på hjørnet af Howitzvej/Falkoner Allé indvies Weilbach & Cohns metalvarefabrik på Nyelandsvej oprettes. Byen bliver en selvstændig jurisdiktion - Frederiksberg Birk Overenskomst mellem Frederiksberg Kommune og Det danske Gascompagnie om kommunens gasforsyning Ny bygningslov for Frederiksberg - bestemmelserne er fortsat skrappere end i København Skolen på Nyelandsvej er under opførelse Københavns Amtssygehus på Nyelandsvej åbner Nyt gasværk på Finsensvej opføres. Københavns Omnibusselskab opretter en ny rute på Frederiksberg Skolen på Solbjergvej åbner Korkvarefabrikken "Danmark" åbner i det nye industrikvarter omkring Nitivej. Hortensiaværket, det første elektricitetsværk, opføres af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, der overtager de tidligere frederiksbergske sporvejsselskaber. Den elektriske drift påbegyndes året efter Frederiksberg Arbejderes Byggeforening opfører 45 dobbelthuse og 7 enkelthuse syd for Peter Bangs Vej. Foreningen støttes af det offentlige med en billig kommunal grund og statslån. Tilsvarende kooperative byggeforeninger opstår på denne tid mange steder i København og i de større provinsbyer. Skolen på Lollandsvej indvies. 23. august får Frederiksberg ved kgl. approbation officielt sit byvåben Frederiksberg Kommune udskilles fra Københavns amtsrådskreds, stilles på samme fod som en købstad i forhold til amtsrådskredsen, og overtager det fulde ansvar for hospitalsvæsenet, politikorpset m.m. Kommunens administration er i årenes løb vokset så meget, at den samme år 9

10 opdeles i særlige forvaltningsområder. Med de nye opgaver, kommunen påtager sig eller bliver pålagt, udvides og forandres forvaltningen betydeligt gennem det 20. århundrede. Samme år åbnes Frederiksberg kommunale Fortsættelseskursus Dele af landkommunerne omkring Frederiksberg indlemmes i Københavns Kommune. Med den samtidige udbygning af de københavnske brokvarterer flyder de to bysamfund efterhånden sammen og får funktionelt og på andre områder mange fælles træk. I kraft af kommunens eget styre og den særlige lovgivning, der gælder for området, befolkningssammensætningen og områdets store parker, udstrakte villakvarterer og mere åbne etagebebyggelse har Frederiksberg sit eget præg og får karakter af en selvstændig storby i Hovedstaden Arbejderbevægelsens bryggeri "Stjernen" åbner Forsørgelses- og hospitalsvæsenets institutioner flytter fra Lampevej til Nordre Fasanvej. Det gamle institutionsbyggeri på Lampevej afvikles og erstattes efterhånden af politi- og brandstation, domhus og hovedbibliotek. En forbrændingsanstalt til forbrænding af dagrenovation oprettes, samt en opvarmnings- og varmtvandsforsyningscentral Frederiksberg Metalvarefabrik åbner på Nitivej Skolen på Duevej opføres. Anlæggelsen af Femte Juni Plads påbegyndes Elektromotorfabrikken Fisker & Nielsen A/S etableres og opfører nogle år efter det store kompleks i industrikvarteret mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej. Nordiske Kabel- og Traadfabrikker påbegynder opførelsen af et større industrianlæg mellem la Cours Vej og Frederikssundsbanen Kommunal hjælpekasse oprettes. Samme år oprettes mellemskoleklasser på nogle kommuneskoler, og året efter præliminærkursus Elværkerne Finsensværket og Sankt Knuds Værket opføres. Trifolium Mælkeforsyning oprettes ved Stæhr Johansens Vej Skolen på la Cours Vej opføres. Samme år åbner den kommunale skoletandpleje Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn. I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925). 10

11 1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellemog realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies Forum opføres Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark Lindevangskolen oprettes Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år. 11

12 1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse Damsøbadet opføres Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen Punkthusene "Søndermarken" står færdige Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang Plejehjemmet "Vestervang" åbner Codanhus opføres. 12

13 1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres Motorgaden Bispeengbuen åbnes Frederiksberg VUC etableres Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner. 13

Vagtelve. Solsortvej. Drosselvej. Fuglebakkevej Egernvej. Godthåbsvænget. Godthåbsvej. Mathilde Fibigers. Fru Gyllembourgs Vej. Glæsels Vej.

Vagtelve. Solsortvej. Drosselvej. Fuglebakkevej Egernvej. Godthåbsvænget. Godthåbsvej. Mathilde Fibigers. Fru Gyllembourgs Vej. Glæsels Vej. Vest-turen ens e C N. Petersens Hoffmeyers s C.F. Richs Finsensvej s N. Jespersens Glahns Alle Philip Schous Solbjerg Have Julius Valentiners ergs H. Schneekloths Laurids Grøndalsvej vard C.F. Richs Moltkesvej

Læs mere

Tilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune

Tilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune Tilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune Skoleåret 2013/2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Domus Vista Bibliotek Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Søndermarken,

Læs mere

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan? Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i

Læs mere

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer Åboulevard omkring 1870, set mod vest fra gadens begyndelse ved Søerne. Længst til venstre ses Ladegårdens hovedbygning. Broen fører over Ladegårdsåen til Ewaldsgade på Nørrebro. Næste bro i rækken var

Læs mere

Skolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej 5 1962 Frederiksberg C. Skolen på Duevej Duevej 63 2000 Frederiksberg. Skolen på La Cours Vej La Cours Vej 2

Skolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej 5 1962 Frederiksberg C. Skolen på Duevej Duevej 63 2000 Frederiksberg. Skolen på La Cours Vej La Cours Vej 2 Oversigt over tilbud om lektiehjælp Tilbud på skoler, SFO er, klubber og eksterne tilbud Skolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej 5 1962 Frederiksberg C Skolen på Duevej Duevej 63 Skolen på La Cours Vej La Cours

Læs mere

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan? Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i

Læs mere

Bygninger udtaget til PCB-undersøgelse

Bygninger udtaget til PCB-undersøgelse Ejerforhold Ejendom Adresse Funktion Bemærkninger Areal (kvm) Opført (år) 1 Leje Det Gule Hus, børnehus Rathsacksvej 12, 1862 Frederiksberg C Integreret institution 400 1912 2 Leje Margueritten, børnehus

Læs mere

Allégade og Pile Allé

Allégade og Pile Allé Allégade og Pile Allé Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den

Læs mere

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Den grønne Hovedstadsmetropol Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Før 1850 Naturen som produktions- og ressourcegrundlag < > Barokkens og guldalderens natursyn Lukkede herregårdsparker

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Den moderne by vokser frem

Den moderne by vokser frem Den moderne by vokser frem Af stadsarkivar, ph.d. Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv Frederiksberg Stadsarkiv har i 2015 sat fokus på det moderne Frederiksberg, der voksede frem indenfor de seneste

Læs mere

Frederiksberg Stadsarkivs samlinger

Frederiksberg Stadsarkivs samlinger Frederiksberg Stadsarkivs samlinger Kommunale arkiver/arkivfonds/arkivgrupper før 1858.. side 1 Kommunale arkiver/arkivfonds/arkivgrupper fra det økonomisk-juridiske forvaltningsområde efter 1858.. side

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Familieboliger Oversigt over almene familieboliger med kommunal anvisningsret

Familieboliger Oversigt over almene familieboliger med kommunal anvisningsret Familieboliger Oversigt over almene familieboliger med kommunal anvisningsret Boligselskab Afdeling Adresse Frederiksberg Forenede Boligselskaber Broagerhus Mørk Hansens Vej 9-19 m.fl. 150 Familieboliger

Læs mere

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt Vandet på Frederiksberg gennem 140 år Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Hvis man oppe fra slottet kigger ind mod København, støder øjet ikke mod ret mange bygninger

Læs mere

Thurøvej. Sprogøvej. Nyelandsvej. Solbjerg Plads. Solbjergvej. Jernbanestien. Sylows Alle. Hospitalsvej. Andebakken. Ved.

Thurøvej. Sprogøvej. Nyelandsvej. Solbjerg Plads. Solbjergvej. Jernbanestien. Sylows Alle. Hospitalsvej. Andebakken. Ved. Pelargonievej Øst-turen ej uritz Sørensens V Dalgas Boulevard P.G. Ramms Alle Stægers Alle lle andsvej Jyllandsvej Malthe Bruuns C.T. Barfoeds Ved Lindevangen Folkets Alle Broderskabsvej Frihedsvej Kronprinsensvej

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Forord. Filosofien bag det grønne Frederiksberg

Forord. Filosofien bag det grønne Frederiksberg 1 Forord Filosofien bag det grønne Frederiksberg Frederiksberg har altid været grøn næsten lige fra begyndelsen. Allerede i begyndelsen af 1700-tallet blev der anlagt mægtige haver uden om det nyopførte

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol

Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Hovedstadsområdets by- og bebyggelsesudvikling 1850 1950 Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Hovedstadens to byer 1850-1890 KØBENHAVN

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\ t \ t \fe6718f6-38f1-4a1f...

file://d:\migrationserver\work\ t \ t \fe6718f6-38f1-4a1f... Page 1 of 2 From: handicapraad@frederiksberg.dk Sent: 02-06-2014 17:38:45 To: Sara Sigvaldason CC: Bolette Østberg (frederiksberg@hoereforeningen.dk); Flemming Nielsen (SSA Ledelse); Hans Henrik Plange;

Læs mere

Kommuneplan 2013. Skemaoversigt - forslag til ændringer BILAG 2

Kommuneplan 2013. Skemaoversigt - forslag til ændringer BILAG 2 Kommuneplan 2013 Skemaoversigt - forslag til ændringer BILAG 2 Høringssvar Emner Forvaltningens forslag til ændringer 1 Naturstyrelsen Fingerplan 2013 Stationsnære kerneområder Detailhandel OSD områder

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Masterplan for parkmæssig boligbebyggelse i det centrale Nivå, 32.000 m² Campinghytter 2011 Samarbejde med Scandibyg om udvikling af kompakte ferieboliger Himmelev,

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Gyldig fra 26 januar 2014. Samlet køreplan for Movia H

Gyldig fra 26 januar 2014. Samlet køreplan for Movia H Gyldig fra 26 januar 2014 Samlet køreplan for Movia H 2014 1A Busrute Zone Stoppesteder Dyrehavevej Strandvejen Hellerup St. Strandvejen Østerbrogade Dag Hammarskjölds Alle Oslo Plads Store Kongensgade

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Oversigt over ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser

Oversigt over ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER Revideret 7. januar 2012 Notat Oversigt over ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser Følgende notat redegør for ændringerne i rammebestemmelserne i Kommuneplan 2013 i forhold

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Op igennem attenhundredetallet gennemgik området endnu en række ændringer, idet Marineministeriet begyndte at sælge ud

Læs mere

Projekt FS22 og FS31

Projekt FS22 og FS31 Projekt FS22 og FS31 Restaurering af to sporvogne fra Frederiksberg SPORVEJSMUSEET SKJOLDENÆSHOLM Frederiksberg-vognenes historie Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, FSEA, var det første

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Byggevirksomheden i Århus Kommune, 2004 Antallet af fuldførte boliger i 2004 udgjorde 1.800 boliger, hvilket er et fald på 183 i forhold til

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Navneforslag til nyt plejecenter på Byageren 2 i Nærum

Navneforslag til nyt plejecenter på Byageren 2 i Nærum til nyt plejecenter på Byageren 2 i Nærum 1. Byageren En beboer har for et par år siden spurgt, om det var nødvendigt at "skilte" med, at man bor på en institution. Når man opgiver sin adresse, fortæller

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan? Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i foråret 2013, har der været sagt og skrevet meget om ændringerne. Formålet

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Nyboder er et af Københavns mest historiske kvarterer. Den lille rækkehusby, der siden anlæggelsen helt tilbage i 1631,

Læs mere

Borups Allé København

Borups Allé København Når alle de fornuftige detaljer er på plads, står du tilbage med den vigtigste; Føles stedet rigtigt Borups Allé 177 2400 København Effektiv arealudnyttelse - ned til 14 m² pr. arbejdsplads God beliggenhed

Læs mere

RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer

RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer INDHOLD INDLEDNING 2 Kort over området RIALTO TEATRET I DAG 3 Eksisterende forhold MODEL A 6 Beskrivelse Volumenstudier Referencebilleder MODEL B 9 Beskrivelse

Læs mere

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv. Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Nykøbing Falster slot

Nykøbing Falster slot Nykøbing Falster slot Se link fra internetet om Nykøbing Falster http://da.wikipedia.org/wiki/nyk%c3%b8bing_falster Kilde: Forside af Steffen Riis bog om postkort Kilder: Fra scannedede egne gamle postkort

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet - Frederiksberg

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 42 Krimsvej Luftfoto af lokalplantillægsområde nr. 2, som er markeret med en hvid linje. ( JW luftfoto, oktober 201). Lokalplantillæggets baggrund

Læs mere

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter.

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter. Svenn Eske Kristensen 1905-2000 / Tømrer, bygmester og arkitekt / Underviste ved Kunstakademiet / Kgl. Bygningsinspektør / Eckersberg-Medaillen, Akademiets pris for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor April 2004 BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x Fortsat stor byggeaktivitet. x Godt 710.000 m 2 etageareal er under opførelse i Århus Kommune pr. 1.

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger Baggrund På ØU-mødet d. 2. oktober drøftedes billige boliger, og der

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Byggevirksomheden historiske oversigter

Byggevirksomheden historiske oversigter Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Bilag 1 Krøyers Plads Lokalplanforslag 2004

Bilag 1 Krøyers Plads Lokalplanforslag 2004 Bilag 1 Krøyers Plads Lokalplanforslag 2004 Lokalplanforslaget vil fastlægge boligstørrelser og bestemmelser om helårsboliger for hele lokalplanområdet og mere detaljerede bebyggelsesmuligheder i underområde

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Nonnebuen / Munkebuen

Nonnebuen / Munkebuen Nonnebuen / Munkebuen 1 Matr. nr: Adresse: Antal grunde Overtagelse Nonnebuen Nonnebuen/Munkebuen 28 Ultimo 2014 Infrastruktur Grundene ligger i et roligt område ikke langt fra Hillerødmotorvejen, som

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: # A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

PARCELHUSGRUNDE OG STORPARCELLER

PARCELHUSGRUNDE OG STORPARCELLER PARCELHUSGRUDE OG STORPARCELLER BRUBJERGPARKE LØJT KIRKEBY E D U R G E Ø K S R U T A! U - KØB LØJT BYPARK / BRUBJERGPARKE PARCELHUSGRUDEE V Ø S SOLGT PRISER OG FAKTA Grundpriserne er ekskl. tilslutningsbidrag

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere