De gamle landsbyer. Tiden før 1700
|
|
- Ada Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra landsby til storby De gamle landsbyer. Tiden før 1700 Udsigt fra Valby Bakke imod København på Frederik II s tid. (Kobberstik i Braunius: Theatrum urbium, 1587: Frederiksberg Stadsarkiv) Solbjerg Om de første mennesker på det areal, der i dag udgør Frederiksberg Kommune, vides stort set intet. Men at der fra bronzealderen - altså for ca år siden - har levet mennesker hér, er sikkert nok. Fra samme tid kendes fem kæmpehøje, og i navnet Solbjerget, som Frederiksberg Bakke oprindeligt hed, aner man måske bronzealderens soldyrkelse. Måske har man fra bakkens top dyrket den almægtige Solgud. I sen vikingetid eller tidlig middelalder opstod landsbyen Solbjerg, der fik navn efter bjerget, og hvis marker omfattede det meste af det frederiksbergske område. Byen lå antageligt i den nordlige del af den nuværende Frederiksberg Have, og måske var den bugtede Frederiksberg Bredegade bygade, og Andebakkedammen gadekær. Igennem middelalderen var området omkring det nuværende København og Frederiksberg landbrugsland med en række spredte landsbyer. Solbjerg var, sammen med områdets andre landsbyer, underlagt Utterslev hovedgård som krongods. Omkring 1160 skænkede Valdemar den Store markedspladsen Havn samt Utterslev med tilliggender til Biskop Absalon. Biskoppen opførte i de følgende år en borg i Havn, hvorunder han lagde det skænkede gods. Havn blev senere til København og landets hovedstad, efter at Erik af Pommern i 1417 ved Roskildebispen Peder Lodehat Jensens død førte godset tilbage under Kronen. 1
2 Ladegården I 1620 besluttede Christian IV at nedlægge landsbyen Solbjerg. Jorderne og andre arealer lagdes under den nye store ladegård, som blev opført i årene Ladegården skulle forsyne Københavns og Rosenborg Slot med landbrugsprodukter. De varer, som slottene ikke kunne aftage, blev solgt til Københavns befolkning. Ladegårdsanlægget blev ganske betydeligt og var opbygget på en bastion, der var en del af Københavns nye befæstning. Gårdens marker omfattede det meste af det nuværende Frederiksberg og blev dyrket ved hjælp af fæstebønder fra omegnens landsbyer. Det mere kvalificerede arbejde på Ladegården blev varetaget af et stort fastansat folkehold, mens fanger sattes til tærskningen, i stedet for at gå i Kgl. Majestæts jern på Bremerholm. Ladegården blev således drevet som en stor herregård, men det var svært at få bønderne til at yde det nødvendige hoveri. I 1645 opgav Christian IV ladegårdsdriften og bortforpagtede gården indtil Ny Amager Ladegårdsmarken blev herefter givet i fæste til 20 efterkommere af Christian II's hollandske amagerbønder for en årlig afgift af 700 rigsdaler eller landbrugsprodukter til de københavnske slotte for et tilsvarende beløb. De 20 bønder kunne selv bestemme, hvor de ville placere deres gårde, og de måtte hente byggematerialer fra ladegårdsanlægget. Landsbyen "Ny Amager", eller "Ny Hollænderby", blev lagt langs den nuværende Allégade, med 10 gårde på hver side. De økonomiske forhold for bønderne var ikke gode, da jorden ikke gav det fornødne udbytte. Det kneb med at levere de pligtige varer til Kronen, og i et forsøg på at rejse penge solgte nogle af bønderne jord til velhavende københavnere - en handel, der var ulovlig, da de ikke selv ejede jorden. I 1697 nedbrændte det meste af landsbyen. Da bønderne i forvejen var bagud med de pålagte leverancer, gik jorden tilbage til Kronen og blev udlagt til hømark for livgardens heste Landsbyen Solbjerg nævnes i Pave Urban III's brev til Biskop Absalon. Heri fastslår Paven, at Absalon overdrager alt det gods, han har samlet, til bispestolen i Roskilde Optegnelser i Roskildebispens Jordebog viser, at der er 17 gårde i Solbjerg. Biskoppen udlægger omtrent på samme tid en del af Solbjergs jord til en ny landsby. Nyby placeres i området mellem nuværende Jakob Dannefærds Vej og H.C. Ørsteds Vej Solbjerg og Nyby bliver atter krongods. Efter over 250 år under Kirken, bliver bønderne igen fæstere under Kronen. Jorden, der er opdelt i vange og strimler, bliver som andre steder drevet af landsbyfællesskabet Frederik II anlægger for Københavns Slot en ladegård på Nybys jorder Byggeriet af Ladegården går i gang i området tæt ved, hvor Radiohuset nu ligger Ladegården forpagtes til Peder Kristensen Svenske for seks år. 2
3 1651 Frederik III underskriver den 2. juni privilegiebrevet til de 20 hollandske amagerbønder, der kort efter grundlægger Ny Amager og dermed Frederiksberg. Bønderne stilles bedre end de øvrige fæstebønder. De bliver fritaget for andre kongelige afgifter, tiende til bisp, provst og degn samt hoveri, og de får deres eget byting Den første kirke opføres ved det, der i dag er Frederiksberg Runddel Under svenskernes belejring af København bliver Ny Amager og Ladegården ødelagt. Landsbyen må efterfølgende bygges op fra grunden Frederik III's dronning, Sophie Amalie, opkøber en gård i Ny Amager og omdanner den til en gård til de fire prinsesser Falkonergården opføres af Christian V. Falkoneriet bliver først ophævet i Kronprins Frederik (IV) overtager Prinsessegården. Gården omdøbes til Prinsens Gård. Vest for lystgården anlægges senere en barokhave og øst for en ridebane, der i 1734 bliver ombygget til Frederiksberg Runddel. I 1753 nedbrænder det meste af gården og erstattes kort efter af de nuværende to pavilloner, der med gitteret med sandstenspiller og port i midten danner indgangen til Frederiksberg Have Ny Amager brænder. Landsbyen genopbygges i de følgende år og breder sig efterhånden mod nord til Frederiksberg Bredegade. De genopbyggede gårde får en mindre havelod, men muligheden for at ernære sig ved landbrug er væk. Nogle af de gamle indbyggere bliver i byen, mens andre drager bort. Frederiksberg set fra Sankt Jørgens sø ca Forrest Vodroffsgård med mølle og i midten Frederiksberg by med kirke og slottet på Solbjerget. Over hømarken løber Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej og i forlængelse af Allégade og Falkoner Allé (Frederiksberg Stadsarkiv) 3
4 Frederiksberg Slot Kongefamilien havde allerede i den sidste del af 1600-tallet igangsat byggeri i Ny Amager, og i 1699 besluttede Frederik IV at bygge sit danske Versailles på toppen af bakken. Slottet, der fik navn efter bygherren, stod færdigt fire år efter, men blev senere ombygget i flere omgange. I forbindelse med slottet anlagdes de to parker Søndermarken og Frederiksberg Have som franske barokhaver. Frederiksberg by Den genopbyggede landsby tog i løbet af 1700-tallet navn efter slottet - Frederiksberg. En del af gårdene i byen blev overtaget af velhavende københavnere, som brugte dem som lystgårde. Byens fastboende var ikke længere decideret bønder, da der ikke var jord nok til at muliggøre et egentligt landbrug. De havde lov til at lade deres køer græsse på Kronens hømark, men måtte ellers klare sig med deres havelodder. For at supplere indtægten var landsbyboerne henvist til arbejde på slottet, småhåndværk og handel samt indkvartering af soldater. Da der om sommeren kom mange københavnere til Frederiksberg for at nyde de frie og grønne omgivelser eller få et glimt af de kongelige, kunne der også tjenes lidt ved at have gæster i pension og ved restaurationsvirksomhed. Omkring 1740 begyndte Kronen at bortforpagte dele af hømarken, så gårdene fik tildelt jordstykker, der igen muliggjorde et beskedent landbrug. I 1757 blev yderligere en del ved Falkoner Allé og Gammel Kongevej sat på auktion, og endelig 1765 blev den sidste del af den gamle ladegårdsmark bortauktioneret. Dermed var Frederiksberg blevet en selvejende landsby. Landsteder og fabriksvirksomhed En del af den bortauktionerede jord blev opkøbt af velhavende københavnere, som opførte en række landsteder og lystgårde, f.eks. fra omkring 1770 Rolighed, Store Godthåb og Ludvigs Minde samt Møstings Hus 30 år efter. Selv om Frederiksberg stadig var et landbrugsområde, hvor bebyggelsen var koncentreret omkring Allégade, Smallegade og Bredegade, skød små fabriksvirksomheder op, inspireret af merkantilismens erhvervspolitik, specielt i området ved Sankt Jørgens Sø, og befolkningstallet begyndte langsomt at stige - fra ca omkring 1770 til i Det første Frederiksberg Slot står færdigt og fremstår som en énfløjet bygning med lidt fladt tag og fremspringende korte fløje Frederiksberg Allé anlægges, og Gammel Kongevej får sit nuværende navn (før: Kongevejen). I mere end 150 år er alléen kongens private vej, afspærret med en port mod øst Udvidelsen af slottet påbegyndes. De korte fløje fjernes og opmures i flugt med hovedhuset. For enderne opføres to tværfløje, så planen får form af et H Ladegården indrettes til lazaret under den Store nordiske Krig. 4
5 1717 Frederiksberg hører administrativt under København Slot og er underlagt amtmanden, men lægges nu under Københavns Regiments Rytterdistrikt, hvis regimentsskriver fungerer som amtsforvalter Hører under Tårnby Birk, men lægges nu under Københavns Amts Rytterdistrikts Birk Yderligere udvidelser af slottet påbegyndes. To lavere sidefløje opføres mellem hovedbygningen og porthuset, så bygningskomplekset omkranser en indre gård Den nuværende Frederiksberg Kirke indvies. Tre år senere opføres skole og præstegård i en længe ved siden af kirken. Frederiksberg Runddel anlægges Frederiksberg bliver et selvstændigt pastorat Hvidovre lægges under Frederiksberg pastorat Den resterende del af den gamle ladegårdsmark opdeles i lodder og bortauktioneres - Frederiksberg bliver en selvejende landsby Ladegården overtages af Københavns Fattigvæsen indbyggere. Af de erhvervsaktive er 88 procent beskæftiget ved landbrug, 12 procent ved handel, håndværk og industri Slotskroen på Roskildevej opføres. Nedrives i Til administration af fattigvæsenet i pastoratet oprettes fattigkommissionen for Frederiksberg og Hvidovre. Knud Lyne Rahbek køber Bakkehuset, som er et samlingssted for guldaldertidens litterater Frederiksberg besættes af englænderne under belejringen af København Skolekommissionen for Frederiksberg og Hvidovre oprettes Frederiksberg lægges under Københavns Amts Søndre Birk Der oprettes en fattiggård i Frederiksberg Bredegade Et større fattighus oprettes i Allégade Tvedes Bryggeri oprettes Hesteomnibus mellem København og Frederiksberg Runddel indføres Kommunalt selvstyre - til 1858 sammen med Hvidovre. Valgt sogneforstanderskab til ledelse af landsbyens kommunale opgaver, herunder skole- og fattigvæsen. 5
6 Parti fra Godhåbsvej set mod Frederiksberg Vandværk omtrent ud for Grøndals Parkvej ca (Akvarel af C.N. Nielsen, Lokalsamlingen, Frederiksberg Bibliotek) Fra villaby til storby Fra midten af 1800-tallet og de næste 100 år udviklede Frederiksberg sig til Danmarks næststørste bysamfund. Startskuddet for udviklingen blev givet i 1852, da regeringen valgte at ophæve den såkaldte demarkationslinje, som forhindrede varig bebyggelse i området mellem Falkoner Allé - Jagtvej og Søerne. På Frederiksberg opkøbte rådmand F.C. Bülow et stort areal mellem Gammel Kongevej og Åboulevarden, og snart skød store villakvarterer, og efterhånden stadig flere bydele med etagehuse, op. Ved århundredskiftet havde befolkningstallet nået , og byggeriet bredt sig fra Søerne frem mod den gamle landsby ved Allégade. Herefter fortsatte bebyggelsen af kommunens vestlige del, og inden 1950 var den næsten udbygget, og antallet af indbyggere kommet tæt på Erhvervsbyen Frederiksberg var dermed omdannet til en bolig- og industriby med villabyggeri, etagehuse, fabrikker, offentlige værker, jernbaneanlæg, sporveje og sammenhængende forretningsgader. Industrialiseringen, infrastrukturens udbygning og indvandringen til hovedstadsområdet var vigtige drivkræfter i denne udvikling. Men også væksten inden for engros- og detailhandel og de mange håndværksmestre og små næringsdrivende ydede væsentlige bidrag til Frederiksbergs byudvikling. Frederiksberg blev desuden hjemsted for en række betydelige statslige og private institutioner inden for videregående uddannelser, socialforsorg og sygehusområdet. Storbykommunen Byvæksten stillede store krav til de kommunale myndigheder. Inden år 1900 var der etableret gas-, vand- og elværk, sporvejsdrift og en moderne vand- og kloakforsyning, udlagt et omfattende net af offentlige veje og opført syv skoler samt fattighus og hospital. Efter århundredskiftet forstærkedes indsatsen på disse områder, og med opbygningen af velfærdsstaten tog kommunen nye opgaver op. Der opførtes et nyt hospital, alderdomshjem, aldersrenteboliger, børneinstitutioner m.v. 6
7 Bebyggelsesplanlægningen blev lagt i faste rammer, og navnlig på skole- og biblioteksområdet opnåede kommunen betydelig anerkendelse i samtiden. For at løse disse opgaver udviklede Frederiksberg sig fra 1858 til 1919 fra en regulær landkommune til en egentlig købstadskommune. Efter kommunalreformen i 1970 bevarede kommunen sin særlige status og kom i lighed med København til at fungere som såvel primær - som amtskommune Den moderne storby I tiden efter 1950 bebyggedes de sidste få ledige byggegrunde i kommunen. Som følge af den ændrede familie- og befolkningsstruktur, saneringer og den almindelige udflytningstrend fra Hovedstaden til forstæderne faldt kommunens befolkningstal dog i de følgende årtier og nåede i 1988 ned på Erhvervsmæssigt var udviklingen præget af udflytning af en række produktionsvirksomheder. Til gengæld styrkedes kommunens "cityfunktioner". De store læreanstalter blev kraftigt udbygget, og handel, servicefag og liberale erhverv oplevede et betydeligt opsving. Som seneste skud på stammen åbnedes i 1996 Frederiksberg Centret, og fire år efter et nyt handelshøjskolebyggeri på den gamle banegårds sporterræn. De to byggeprojekter er eksempler på de sidste årtiers byomdannelsesproces, hvorved ældre erhvervs- og industrikvarterer afløses af institutions- og forretningsbyggeri og nye boligområder. Boligområder, der har bidraget til, at Frederiksbergs befolkningstal på ny er stigende og har rundet I 2003 åbnede den nye metrostrækning fra Ørestaden til Frederiksberg. Med metrolinjen og med etableringen af den kommende ringbane, vil Frederiksberg i fremtiden få yderligere udviklingsmuligheder Anlæggelse af en af de første nye gader, Nyvej. På samme tid anlægges Bianco Lunos Allé, Grundtvigsvej, Lykkesholms Allé og Forhåbningsholms Allé Demarkationslinjen flyttes. Byggeriet på de københavnske brokvarterer går i gang, og Frederiksberg begynder i første omgang at udvikle sig til en villaby. Dog opføres der en lille enklave med højt og tæt spekulationsbyggeri ved Schønbergsgade, Danmarksgade og Vodroffs Tværgade. Isak Wulf Heyman opretter bryggeriet "Svanholm" ved Gammel Kongevej P. Andersens maskinfabrik og jernstøberi ved Gammel Kongevej oprettes Opførelsen af Landbohøjskolen påbegyndes. Bygningen udformes som et herregårdslignende kompleks med en trefløjet hovedbygning og staldgård. Arealerne nord for bygningskomplekset og frem til Rolighedsvej udlægges til forsøgsmarker Københavns Sygehjem opføres på Rolighedsvej. Samme år grundlægges forlystelsesetablissementet "Alhambra" Den hurtige byudvikling nødvendiggør, at det landkommunale fællesskab med Hvidovre ophører. Frederiksberg bliver en selvstændig kommune med sin egen forfatning. Kommunalbestyrelsen består af en valgt kommunalrepræsentation med birkedommeren som formand. Kommunens status minder om købstadskommunernes, men i forhold til amtsrådskredsen er stillingen som de andre landkommuner. Samme år får Frederiksberg sin egen bygningslov, der 7
8 stiller strammere krav til bygningshøjde og friarealer end Københavns bygningslov. På sigt betyder det, at byen får udstrakte villakvarterer og et mere åbent etagebyggeri end de københavnske brokvarterer Rubens Bomuldsvæveri oprettes på Rolighedsvej og bliver snart en af byens største industrier. Zoologisk Have åbner i en del af Frederiksberg Have Det danske Gaskompagnie opfører Frederiksberg Gasværk på H.C. Ørsteds Vej Befolkningstallet er steget så meget, at et større skolebyggeri iværksættes; i første omgang indvies Skolen ved Falkoner Allé. Samme år åbnes et nyt fattighus med sygestuer på Lampevej (nu Howitzvej), og hestesporvognslinjen mellem Frederiksberg Runddel og Sankt Annæ Plads indleder driften - Frederiksberg er for alvor ved at blive en del af Hovedstadens bylegeme. Litografiet viser Rubens Bomuldsspinderi ved Rolighedsvej, som i 1880 var en af Frederiksbergs første større industrivirksomheder (Lokalsamlingen, Frederiksberg Bibliotek) 1864 Frederiksberg banegård åbner og bliver en station på hovedlinjen København - Korsør. I 1879 åbner også jernbanelinjen til Frederikssund Frederiksberg får eget selvstændigt politikorps Opførelsen af arbejderkolonien "De Classenske Boliger" påbegyndes, og husene står færdige i Bebyggelsen udvikler sig til et fattigkvarter, og nedrives endeligt i slutningen af 1950'erne. Frederiksberg får samme næringsfrihed som købstæderne Et egentligt kommunalt brandvæsen etableres Et nyt fattighus på Lampevej åbner; det gamle anvendes nu til hospital. I den følgende tid udvikler området sig til et større institutionskompleks under fattig- og hospitalsvæsenet: Ny hospitalsbygning (1885), sygestiftelse og alderdomshjem (1892). Samme år flytter "Aluminia" fajancefabrik til Frederiksberg, og slottet overgår til Hærens Officersskole P. Andersen åbner et privat vandværk Frederiksberg tekniske Skole oprettes. Børnehjemmet "Godthåb" oprettes som et af de første af sin art i Danmark Frederiksberg Sporvejsselskab dannes og får linje ad Smallegade, Gammel Kongevej til Kgs. Nytorv Af frygt for at kommunen ikke skulle kunne klare sig selv, stiller to medlemmer af kommunalbestyrelsen forslag om Frederiksbergs indlemmelse i København. Forslaget bliver nedstemt, men dukker op flere gange uden dog nogensinde at blive til noget. Samme år åbner Skolen på Lampevej Kommunal skolebespisningsordning starter. Diakonissestiftelsen åbner. 8
9 1877 Skolen på Niels Ebbesens Vej indvies Kommunalt vandværk åbner. Det forsyner i første omgang den vestlige del af kommunen Skolen på Godthåbsvej indvies, og J.C. Ferslews Papirfabrik indleder produktionen i det nye industrikvarter ved Fabrikvej - den nuværende Stæhr Johansens Vej "Aluminia" opkøber Den Kgl. Porcelainsfabrik, som flyttes til Smallegade Falkoneralléens Sporvejsselskab opretter linjen Runddelen/Falkoner Allé/Nørrebros Runddel med sidelinje ad Rolighedsvej, Åboulevarden til Københavns nuværende Rådhusplads. Mejeriet Solbjerg åbner Skolen på Fuglevangsvej åbner Det første rådhus på hjørnet af Howitzvej/Falkoner Allé indvies Weilbach & Cohns metalvarefabrik på Nyelandsvej oprettes. Byen bliver en selvstændig jurisdiktion - Frederiksberg Birk Overenskomst mellem Frederiksberg Kommune og Det danske Gascompagnie om kommunens gasforsyning Ny bygningslov for Frederiksberg - bestemmelserne er fortsat skrappere end i København Skolen på Nyelandsvej er under opførelse Københavns Amtssygehus på Nyelandsvej åbner Nyt gasværk på Finsensvej opføres. Københavns Omnibusselskab opretter en ny rute på Frederiksberg Skolen på Solbjergvej åbner Korkvarefabrikken "Danmark" åbner i det nye industrikvarter omkring Nitivej. Hortensiaværket, det første elektricitetsværk, opføres af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, der overtager de tidligere frederiksbergske sporvejsselskaber. Den elektriske drift påbegyndes året efter Frederiksberg Arbejderes Byggeforening opfører 45 dobbelthuse og 7 enkelthuse syd for Peter Bangs Vej. Foreningen støttes af det offentlige med en billig kommunal grund og statslån. Tilsvarende kooperative byggeforeninger opstår på denne tid mange steder i København og i de større provinsbyer. Skolen på Lollandsvej indvies. 23. august får Frederiksberg ved kgl. approbation officielt sit byvåben Frederiksberg Kommune udskilles fra Københavns amtsrådskreds, stilles på samme fod som en købstad i forhold til amtsrådskredsen, og overtager det fulde ansvar for hospitalsvæsenet, politikorpset m.m. Kommunens administration er i årenes løb vokset så meget, at den samme år 9
10 opdeles i særlige forvaltningsområder. Med de nye opgaver, kommunen påtager sig eller bliver pålagt, udvides og forandres forvaltningen betydeligt gennem det 20. århundrede. Samme år åbnes Frederiksberg kommunale Fortsættelseskursus Dele af landkommunerne omkring Frederiksberg indlemmes i Københavns Kommune. Med den samtidige udbygning af de københavnske brokvarterer flyder de to bysamfund efterhånden sammen og får funktionelt og på andre områder mange fælles træk. I kraft af kommunens eget styre og den særlige lovgivning, der gælder for området, befolkningssammensætningen og områdets store parker, udstrakte villakvarterer og mere åbne etagebebyggelse har Frederiksberg sit eget præg og får karakter af en selvstændig storby i Hovedstaden Arbejderbevægelsens bryggeri "Stjernen" åbner Forsørgelses- og hospitalsvæsenets institutioner flytter fra Lampevej til Nordre Fasanvej. Det gamle institutionsbyggeri på Lampevej afvikles og erstattes efterhånden af politi- og brandstation, domhus og hovedbibliotek. En forbrændingsanstalt til forbrænding af dagrenovation oprettes, samt en opvarmnings- og varmtvandsforsyningscentral Frederiksberg Metalvarefabrik åbner på Nitivej Skolen på Duevej opføres. Anlæggelsen af Femte Juni Plads påbegyndes Elektromotorfabrikken Fisker & Nielsen A/S etableres og opfører nogle år efter det store kompleks i industrikvarteret mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej. Nordiske Kabel- og Traadfabrikker påbegynder opførelsen af et større industrianlæg mellem la Cours Vej og Frederikssundsbanen Kommunal hjælpekasse oprettes. Samme år oprettes mellemskoleklasser på nogle kommuneskoler, og året efter præliminærkursus Elværkerne Finsensværket og Sankt Knuds Værket opføres. Trifolium Mælkeforsyning oprettes ved Stæhr Johansens Vej Skolen på la Cours Vej opføres. Samme år åbner den kommunale skoletandpleje Kommunen overtager elektricitetsværkerne fra Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab Børnehospitalet Fuglebakken opføres; det ejes af Københavns Kommune Som følge af de stærkt stigende huslejer under 1. verdenskrig oprettes huslejenævn. I de følgende år opfører kommunen et stort antal beboelsesejendomme, og giver tilskud, lån og lånegaranti til almennyttige boligforeninger, privat udlejningsbyggeri og villabyggeri. Hermed lægges kimen til det moderne almennyttige boligbyggeri. Et eksempel er den lave karrébebyggelse med grønnegårde og forhaver i "Den sønderjyske By" (1925). 10
11 1917 Fattigvæsenet lægges direkte under det kommunale forsørgelsesvæsen. Samme år oprettes et folkekøkken Efter den nye købstadskommunallov betragtes Frederiksberg nu som en købstad, og kommunalbestyrelsen vælger nu byens borgmester. De frederiksbergske sporveje indgår i Københavns Sporveje. I forbindelse med statens og hovedstadskommunernes overtagelse af en række privatskoler overtager Frederiksberg Kommune Frederiksberg Gymnasium og fire mellemog realskoler. Endelig tages den nye politistation på Howitzvej i brug, og Danmarks første skolebibliotek oprettes på Skolen på la Cours Vej Kommunen overtager Frederiksberg Gasværk fra Det danske Gascompagnie. Frederiksberg Domhus opføres Alderdomshjemmet "Østervang" oprettes. En kommunal vuggestue på Yrsavej åbner. Elværket "Nyelandsværket" opføres Novos Terapeutiske Laboratorium etableres, og ni år efter opføres funkisfabrikken ved Nordre Fasanvej. Mindestuerne i Bakkehuset indvies Forum opføres Et byggekonsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt opfører rækkehus- og blokbebyggelsen mellem Godthåbsvej og Egernvej. Thorkild Henningsen bidrog kraftigt til udviklingen af rækkehuset i Danmark Lindevangskolen oprettes Frederiksberg Boligselskab stiftes og overtager de kommunale beboelsesejendomme Kommunen fejrer 75-års jubilæum. Fontænerne på Sankt Thomas Plads opsættes i forbindelse med jubilæet. Brandstationen på Howitzvej tages i brug Et kommunalt daghjem for 30 børn under 3 år åbnes. Den store socialreform medfører betydelige udvidelser af kommunens socialforsorg. Bl.a. oprettes socialkontor og særlige afdelinger for offentlig hjælp, folkeforsikring og børneværn. Samme år åbner Søndermarkskolen Frederiksberg Bade- og Svømmeanstalt åbnes. Frederiksberg får S-togsforbindelse til Vanløse og Hellerup Kommunens nye hovedbibliotek på Solbjergvej åbner Boligbebyggelsen ved Hostrups Have bygges på Rubens Fabrikkers gamle grund, og opførelsen af KB Hallen påbegyndes Kommunens rekonvalescenthjem i Hvalsø åbner. Et fritidshjem på Skolen på Godthåbsvej indvies samme år. 11
12 1938 Kommunale sundhedsplejersker begynder deres virksomhed. Opførelsen af Radiohuset påbegyndes Kommunen overtager Københavns Amts gamle sygehus på Nyelandsvej, efter dettes endelige udflytning til Gentofte nogle år før. Samme år påbegyndes opførelsen af de første kommunale aldersrenteboliger. I de følgende år opføres en række pensionistboliger rundt om i kommunen. Handelshøjskolen opføres på Julius Thomsens Plads Isefjordsværket, som kommunen havde stiftet sammen med NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk tre år tidligere, indleder sin produktion, og Frederiksberg får derefter det meste af sin elforsyning derfra. Samme år åbner en nyopført hospitalsbygning på Frederiksberg Hospital Sønderjyllandskolen med tilhørende fritidshjem er under opførelse Damsøbadet opføres Kommunal vuggestue på Rolfs Plads åbner Under det britiske angreb på Shell-Huset den 21. marts bombes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé og kvarteret omkring skolen ved et tragisk uheld Kommunal boliganvisning som følge af boligmanglen efter krigen Fritidshjemmet på Skolen på Duevej åbner Børnehave med fritidshjem på Fuglevangsvej åbner Hjemmesygepleje og hjemmehjælp begynder. Frederiksberg Kommunes Ungdomsklub åbnes Punkthusene ved Roskildevej opføres. Frederiksbergs 300-års jubilæum fejres Efter nedlæggelsen i 1931 genopstår huslejenævnene som følge af boligmanglen under og efter 2. verdenskrig, ligesom der gives meget omfattende offentlig støtte til nyt boligbyggeri Det nuværende rådhus indvies. Byggeriet var påbegyndt i 1941, men lå stille i en længere periode på grund af materialemanglen under og efter krigen Punkthusene "Søndermarken" står færdige Joakim Larsen Skolen samt et nyt filialbibliotek på Roskildevej indvies Sofus Franck Skolen indvies. Opførelsen af Falkoner Centret på den gamle rådhusgrund går i gang Plejehjemmet "Vestervang" åbner Codanhus opføres. 12
13 1963 Et filialbibliotek på Finsensvej åbnes En større udbygning af Landbohøjskolen afsluttes. Domus Vista opføres Kommunalreformen - Frederiksberg får status som både primær- og amtskommune Yderligere udvidelser af Frederiksberg Hospital gennemføres Motorgaden Bispeengbuen åbnes Frederiksberg VUC etableres Etagebebyggelsen Solbjerg Have på en del af den tidligere gasværksgrund står færdig. Bebyggelsen er et eksempel på 70'ernes opgør med den hidtidige noget ensformige byggestil. Byggeriet har et bevidst opløst og uensartet præg og er yderst fleksibelt; mange forskellige lejlighedstyper, pensionistboliger, fritidshjem, vuggestue og børnehave Frederiksberg Kommune åbner nyt musikbibliotek Kommunen åbner medborgerhus og bibliotek på Danasvej Bebyggelsen ved Dalgas Have står færdig på Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers gamle grund Frederiksberg Centret åbnes. Hovedstadsreformen opgives foreløbig - Frederiksberg har fortsat status som primær- og amtskommune. Det er Kulturbyår, og Byggeriets Hus opføres Det gamle ABC-Teatret nedrives og erstattes af boligbyggeriet ABC-Huset Handelshøjskolens nye bygning på det gamle banegårdsanlæg tages i brug. Det økologiske inspirationshus ved Lorry indvies Frederiksberg kan fejre sit 350-års jubilæum Metroen til Frederiksberg med forbindelse til Vanløse og Ørestaden åbner. 13
Vagtelve. Solsortvej. Drosselvej. Fuglebakkevej Egernvej. Godthåbsvænget. Godthåbsvej. Mathilde Fibigers. Fru Gyllembourgs Vej. Glæsels Vej.
Vest-turen ens e C N. Petersens Hoffmeyers s C.F. Richs Finsensvej s N. Jespersens Glahns Alle Philip Schous Solbjerg Have Julius Valentiners ergs H. Schneekloths Laurids Grøndalsvej vard C.F. Richs Moltkesvej
Læs mereTilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune
Tilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune Skoleåret 2013/2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Domus Vista Bibliotek Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Søndermarken,
Læs mereHistorien om Ladegården Engang kongens spisekammer
Åboulevard omkring 1870, set mod vest fra gadens begyndelse ved Søerne. Længst til venstre ses Ladegårdens hovedbygning. Broen fører over Ladegårdsåen til Ewaldsgade på Nørrebro. Næste bro i rækken var
Læs mereSkolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej 5 1962 Frederiksberg C. Skolen på Duevej Duevej 63 2000 Frederiksberg. Skolen på La Cours Vej La Cours Vej 2
Oversigt over tilbud om lektiehjælp Tilbud på skoler, SFO er, klubber og eksterne tilbud Skolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej 5 1962 Frederiksberg C Skolen på Duevej Duevej 63 Skolen på La Cours Vej La Cours
Læs mereBusser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?
Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i
Læs mereBusser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?
Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i foråret 2013, har der været sagt og skrevet meget om ændringerne. Formålet
Læs mereBusser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?
Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i
Læs mereAllégade og Pile Allé
Allégade og Pile Allé Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den
Læs mereBygninger udtaget til PCB-undersøgelse
Ejerforhold Ejendom Adresse Funktion Bemærkninger Areal (kvm) Opført (år) 1 Leje Det Gule Hus, børnehus Rathsacksvej 12, 1862 Frederiksberg C Integreret institution 400 1912 2 Leje Margueritten, børnehus
Læs mereDen grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv
Den grønne Hovedstadsmetropol Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Før 1850 Naturen som produktions- og ressourcegrundlag < > Barokkens og guldalderens natursyn Lukkede herregårdsparker
Læs mereUnavngivne pladser og anlæg (Rev )
Unavngivne pladser og anlæg (Rev. 28.08.2018) Anlæg Fuglebakkevej 109, kaldet Byhaven Bane Danmark A/B Fuglebakkehus 1 Godthåbsvej / Tesdorpfsvej A/B Ved Fuglebakken 2 Nordre Fasanvej / Bispeengen / Munkensvej
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereNyt Bynet i Frederiksberg Kommune
Nyt Bynet i Frederiksberg Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Frederiksberg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt
Læs mereForslag til vedligeholdelsesprogram 2018 Kørebaner, Cykelstier. Bülowsvej
Forslag til vedligeholdelsesprogram 2018 Kørebaner, Cykelstier BILAG 2 Trafikveje Bülowsvej Fra Rolighedsvej til Thorvaldsensvej Bülowsvej Belægningen er slidt og har stentab, revner, slaghuller. Vejen
Læs mereVandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt
Vandet på Frederiksberg gennem 140 år Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Hvis man oppe fra slottet kigger ind mod København, støder øjet ikke mod ret mange bygninger
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mereDen moderne by vokser frem
Den moderne by vokser frem Af stadsarkivar, ph.d. Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv Frederiksberg Stadsarkiv har i 2015 sat fokus på det moderne Frederiksberg, der voksede frem indenfor de seneste
Læs mereFamilieboliger Oversigt over almene familieboliger med kommunal anvisningsret
Familieboliger Oversigt over almene familieboliger med kommunal anvisningsret Boligselskab Afdeling Adresse Frederiksberg Forenede Boligselskaber Broagerhus Mørk Hansens Vej 9-19 m.fl. 150 Familieboliger
Læs mereFrederiksberg Stadsarkivs samlinger
Frederiksberg Stadsarkivs samlinger Kommunale arkiver/arkivfonds/arkivgrupper før 1858.. side 1 Kommunale arkiver/arkivfonds/arkivgrupper fra det økonomisk-juridiske forvaltningsområde efter 1858.. side
Læs mereThurøvej. Sprogøvej. Nyelandsvej. Solbjerg Plads. Solbjergvej. Jernbanestien. Sylows Alle. Hospitalsvej. Andebakken. Ved.
Pelargonievej Øst-turen ej uritz Sørensens V Dalgas Boulevard P.G. Ramms Alle Stægers Alle lle andsvej Jyllandsvej Malthe Bruuns C.T. Barfoeds Ved Lindevangen Folkets Alle Broderskabsvej Frihedsvej Kronprinsensvej
Læs mereK L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER
COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses
Læs mere1. at Frederiksberg Kommunes trafikbestilling til Movia for det lokale busnet baseres på linje 12, 26, 37 og 68 som angivet i Movias forslag,
105. Bestilling til Movia af det resterende busnet til åbningen af Cityringen Åbent - 13.05.16-G01-3-17 Resumé Den 12. marts 2018 blev By- og Miljøudvalget forelagt resultaterne af høringen af det nye
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 72
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 72 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 72, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereFOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)
På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 31
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 31 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 31, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereArrangement Dato Sted Vejlukninger Støtte fra KFU Skøjtebanen på Frederiksberg Runddel 25.november februar 2018 Frederiksberg Runddel Nej
Bilag 1: Oversigt over arrangementer i 2018 og indtil nu kendte i 2019 Arrangementer i 2018 Arrangement Dato Sted Vejlukninger Støtte fra KFU Skøjtebanen på Frederiksberg Runddel 25.november 2017-25. februar
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 74
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 74 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 74, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereBilag 1: Oversigt over arrangementer i 2017
Bilag 1: Oversigt over arrangementer i 2017 Arrangement Dato i 2017 Sted Vejlukning? Støtte fra KFU? Filmoptagelse 21. januar kl. 15:00-20:00 Bispeengbuen Lancering af Decideret 18. marts kl. 13:00-16:00
Læs mereKolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18
Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke
Læs mereKartoffelrækkerne 4.11
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kartoffelrækkerne 4.11 4.11 kartoffelrækkerne Stedet Kartoffelrækkerne ligger mellem Øster Farimagsgade og Søerne. Området afgrænses af Øster
Læs mereEgenart = karakteristiske træk, der kendetegner nogen eller noget som en særlig type. Gaden hed i lang tid Hollændergaden. Navnet Allégade blev først
EGENARTSANALYSE Egenart = karakteristiske træk, der kendetegner nogen eller noget som en særlig type ALLEGADE Gaden hed i lang tid Hollændergaden. Navnet Allégade blev først almindeligt for omkring150
Læs mereForord. Filosofien bag det grønne Frederiksberg
1 Forord Filosofien bag det grønne Frederiksberg Frederiksberg har altid været grøn næsten lige fra begyndelsen. Allerede i begyndelsen af 1700-tallet blev der anlagt mægtige haver uden om det nyopførte
Læs mereHistorien om Ringparken
Historien om Ringparken Fortællinger fra og om Ringparken Svend Erik Christensen Forord I 2013 var det 60 år siden af første etape af det almene boligbyggeri Ringparken i Roskilde stod færdig. Ringparken
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 37
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 37 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 37, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereBlackstone opkøber Karins barndomshjem: Frygter tårnhøj husleje
Mandag d. 21. jan. 2019 - kl. 07:49 0 Blackstone opkøber Karins barndomshjem: Frygter tårnhøj husleje Flere beboere i den Sønderjyske By på Frederiksberg frygter, hvad verdens største ejendomsforvalter
Læs mere150 år med gas på Frederiksberg
150 år med gas på Frederiksberg Frederiksberg fik sit første gasværk den 22. september 1860. Det blev placeret ved H.C. Ørsteds Vej/Adolph Steens Allé, og formålet var at skabe en bedre gadebelysning.
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 26
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 26 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 26, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereDe magiske af Stadsarkivar Henning Bro Frederiksberg Stadsarkiv
De magiske 100.000 2011 1971 1917 af Stadsarkivar Henning Bro Frederiksberg Stadsarkiv 2011 Indhold Forord: 1917, 1971 og 2011 side 3 De magiske 100.000: Rom, Istanbul, London, Norden, København, Odense,
Læs mereRådhuspladsens historie
Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere
Læs merefile://d:\migrationserver\work\ t \ t \fe6718f6-38f1-4a1f...
Page 1 of 2 From: handicapraad@frederiksberg.dk Sent: 02-06-2014 17:38:45 To: Sara Sigvaldason CC: Bolette Østberg (frederiksberg@hoereforeningen.dk); Flemming Nielsen (SSA Ledelse); Hans Henrik Plange;
Læs mereNyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 3 Nyt Bynet i Valby 4 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 6 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereKommuneplantillæg 13. for Svømmehalskvarteret. Høringsperiode fra den xx.xx xx.xx.2019
Kommuneplantillæg 13 for Svømmehalskvarteret Høringsperiode fra den xx.xx.2019 - xx.xx.2019 Godthåbsvej Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2017 for Frederiksberg Kommune Dette kommuneplantillæg omfatter rammeområde
Læs mereoplev SOrgenfri VED mølleåen
oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN
Læs mereFra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol
Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Hovedstadsområdets by- og bebyggelsesudvikling 1850 1950 Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Hovedstadens to byer 1850-1890 KØBENHAVN
Læs mereDa Øster Hornum fik sin børnehave
Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var
Læs mereHAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2
HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 9A
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 9A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 9A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereKildevældskvarteret 4.12
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kildevældskvarteret 4.12 4.12 kildevældskvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter alle byggeforeningens huse nord og syd for Kildevældsgade. Det
Læs merePrincipper for boligtilvækst/ og -fortætning
Notat 2. juni 2016 Sagsbeh.: TJRB J.nr.: 01.00.05-P00-5-16 By Byggeri og Ejendomme Principper for boligtilvækst/ og -fortætning Ved temadrøftelsen i By- og Miljøudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget d.
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereHistorie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt
Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret
Læs mereNyt Bynet på Nørrebro
Nyt Bynet på Nørrebro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Nørrebro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 18
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 18 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 18, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mere1 Slægtsforskeren og fæstebønderne
1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde
Læs mereNyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Vanløse 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget
Læs mereForslag til Kommune- plantillæg 13
Forslag til Kommune- plantillæg 13 for Svømmehalskvarteret Høringsperiode fra den 8. april - 05. juni 2019 Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2017 for Frederiksberg Kommune Dette kommuneplantillæg omfatter
Læs mereByggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser
Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser Ledig byggegrund til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder. Dato
Læs mereA-bus 9A: Glostrup - Rødovre - Flintholm - Hovedbanegården - Refshaleøen (DOT: Gyldig d.10.12.17)
mandag - fredag 0.02 0.08 0.12 0.19 0.22 0.25 0.34 0.40 0.43 0.49 0.58 0.50 0.53 0.56 1.05 1.10 1.13 1.19 1.28 1.05 1.11 1.15 1.21 1.23 1.26 1.35 1.40 1.43 1.49 1.58 1.51 1.53 1.56 2.05 2.10 2.13 2.19
Læs mereTrafikveje. H.C. Ørsteds Vej. Forslag til vedligeholdelsesprogram 2017 Kørebaner, Cykelstier. Fra Rosenørns Allé til Ågade.
Forslag til vedligeholdelsesprogram 2017 Kørebaner, Cykelstier BILAG 2 Trafikveje H.C. Ørsteds Vej Fra Rosenørns Allé til Ågade. H.C. Ørsteds Vej Belægningen er slidt, har stentab og revner. Alle riste
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereGyldig fra 26 januar 2014. Samlet køreplan for Movia H
Gyldig fra 26 januar 2014 Samlet køreplan for Movia H 2014 1A Busrute Zone Stoppesteder Dyrehavevej Strandvejen Hellerup St. Strandvejen Østerbrogade Dag Hammarskjölds Alle Oslo Plads Store Kongensgade
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 7A
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 7A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 7A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereCityringen er sluttet. m.dk. Metroens magasin. Ta med VIBENSHUS RUNDDEL POUL HENNINGSENS PLADS TRIANGLEN MAR. - APR ØSTERPORT MARMORKIRKEN
Ta med VIBENSHUS RUNDDEL POUL HENNINGSENS PLADS Metroens magasin MAR. - APR. 2017 m.dk TRIANGLEN ØSTERPORT MARMORKIRKEN KONGENS NYTORV GAMMEL STRAND SKJOLDS PLADS RÅDHUSPLADSEN NØRREBRO NØRREBROS RUNDDEL
Læs mereKONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN
KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.
Læs mereBilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Læs mereNyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave
Nyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Vesterbro/Kgs. Enghave 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag
Læs mereOversigt over ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser
GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER Revideret 7. januar 2012 Notat Oversigt over ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser Følgende notat redegør for ændringerne i rammebestemmelserne i Kommuneplan 2013 i forhold
Læs mereNotat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen
Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80
Læs mereBy- og Kulturudvalget
By- og Kulturudvalget Referat 19. juni 2018 kl. 08:30 Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal Mødet hævet kl. 12.30. Indholdsfortegnelse B. Sager til afgørelse i udvalget 22 Sprogøvej 23 og 63 - Møllers Villaby
Læs mereFrederiksberg Rådhus. Hovedbanegården. Vesterport St.
mandag - fredag Ålekistevej 0.02 0.08 0.12 0.18 0.19 0.22 0.25 0.34 0.40 0.43 0.49 0.58 0.50 0.53 0.56 1.05 1.10 1.13 1.19 1.28 1.05 1.11 1.15 1.20 1.21 1.23 1.26 1.35 1.40 1.43 1.49 1.58 1.51 1.53 1.56
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereRødovre Centrum Korsdalsvej. Flintholm St. Vanløse St. Vanløse
mandag - fredag Vanløse (Ålekistevej) 0.02 0.10 0.17 0.19 0.25 0.33 0.35 0.38 0.44 0.49 0.55 0.32 0.40 0.47 0.49 0.55 1.03 1.05 1.08 02 10 17 19 25 33 35 38 44 49 55 32 40 47 49 55 03 05 08 3.32 3.40 3.47
Læs mereGlostrup St. - Refshaleøen
9A bus køreplan & linjemap 9A Glostrup St. - Refshaleøen Se I Webstedsmodus 9A bus linjen (Glostrup St. - Refshaleøen) har 5 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Glostrup St.: (2)
Læs mereAfstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn
Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute
Læs mereHvor skal de grønne parker ligge på Vesterbro?
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Skabelon til intern høring af Kommuneplanstrategi 2018 Udvalg: Vesterbro Lokaludvalg Kontaktperson: Thomas Egholm, formand for Vesterbro Lokaudvalg
Læs mereNYT BYNET | 31 | Vanløse, Ålekistevej - Kastrup St. | Gyldig 13~10~19 | MOVIA
mandag - fredag St. (Jydeholmen) 5.06 5.16 5.20 5.25 5.30 5.23 5.26 5.36 5.43 5.46 5.56 6.00 6.05 6.10 5.43 5.46 5.56 6.03 6.06 6.16 6.20 6.25 6.30 5.57 6.00 6.11 6.18 6.21 6. 6.35 6.40 6.45 6.11 6.15
Læs mereKommuneplan 2017 Retningslinjer - Ændringsskema
Kommuneplan 2017 Retningslinjer - Ændringsskema Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Klimatilpasning Klimatilpasning (side 5) Retningslinjekort og alle retningslinjer er opdateret. Ændringerne er i overensstemmelse
Læs mereBefolkning og boliger
Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af
Læs mereKOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan
Læs mereKommuneplan 2013. Skemaoversigt - forslag til ændringer BILAG 2
Kommuneplan 2013 Skemaoversigt - forslag til ændringer BILAG 2 Høringssvar Emner Forvaltningens forslag til ændringer 1 Naturstyrelsen Fingerplan 2013 Stationsnære kerneområder Detailhandel OSD områder
Læs mereKend din by 2. Nyborg Fæstning
Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig
Læs mereErhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik
Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Det store område, hvor nu Handelsgården m.m. ligger, har fra 1860erne til slutningen af 1960erne været byens industriområde. På grunden ved
Læs mereHjørnegården gennem 100 år.
Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.
Læs mereProjekt FS22 og FS31
Projekt FS22 og FS31 Restaurering af to sporvogne fra Frederiksberg SPORVEJSMUSEET SKJOLDENÆSHOLM Frederiksberg-vognenes historie Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, FSEA, var det første
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 21
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 21 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 21, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereNyt Bynet i Bispebjerg
Nyt Bynet i Bispebjerg - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Bispebjerg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereFrederiksberg Rådhus. Christianshavn St. Hovedbanegården. Vesterport St. Operaen
mandag - fredag 0.17 0.23 0.28 0.36 0.39 0.42 0.52 0.59 1.02 1.09 1.16 0.47 0.53 0.58 1.06 1.09 1.12 1.22 1.29 1.32 1.39 1.46 1.16 1.22 1.26 1.32 1.34 1.37 1.46 1.51 1.53 1.59 2.06 2.02 2.04 2.07 2.16
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBoliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011
Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Masterplan for parkmæssig boligbebyggelse i det centrale Nivå, 32.000 m² Campinghytter 2011 Samarbejde med Scandibyg om udvikling af kompakte ferieboliger Himmelev,
Læs mereKort og arealer Maps and areas
13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund
Læs mereGRØN. Der er god plads til at gøre København
Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.
Læs mereDen lille mytedræber
Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland
Læs mere19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer
19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne
Læs mereHELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4
FREDERIKSBERG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPSAMLING AF DIALOGMØDE D.
Læs mere