Ensomhed i alderdommen Ældres ensomhed kan opspores og lindres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ensomhed i alderdommen Ældres ensomhed kan opspores og lindres"

Transkript

1 Gerontologi Ensomhed i alderdommen Ældres ensomhed kan opspores og lindres Af Christine E. Swane Biografi Forfatter er mag.art., ph.d. i kultursociologi. Hun er direktør og forskningsleder i Ensomme Gamles Værn. Forfatters adresse Ensomme Gamles Værn (EGV Fonden), Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V. Månedsskrift for almen praksis september Ensomhed er et af de talrige, ikkemålbare parametre, der har indflydelse på helbredet. Det er en subjektiv følelse, der som sådan kun afdækkes, hvis der spørges til den. I al ubemærkethed forårsager denne følelse hospitalsindlæggelser, for tidlig død og koster samfundet millioner af kroner, idet ensomhed disponerer til hard-core endpoints som hjertesygdom, Alzheimer og selvmord. Er vi tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad vi som læger kan bidrage med i tide? Ensomhed er en følelsesmæssig tilstand, der kan variere i omfang og dybde. I den lettere ende kan ensomhed være en forbigående følelse af ubehag og ked-af-det-hed, f.eks. hvis man er alene en aften, hvor»alle andre«synes at være optaget. Sådanne erfaringer med ensomhed kender de fleste voksne fra perioder i livet, hvor ikke alt har kørt på skinner, og hvor man har følt sig sårbar. Ensomheden kan også skyldes sorg og det konkrete savn af et andet menneske. Ensomhed i svær grad og koblet til social isolation drejer sig om en mere vedvarende følelse af at være udenfor, at være nedtrykt, bange og usikker, en følelse af ikke at have nogen betydning for andre og i værste fald, at livet har mistet sin mening. Denne invaliderende ensomhed kan enten være akkumuleret gennem livet med rod i svære opvækstvilkår, f.eks. kontinuerlige brud og flytninger, fattigdom, måske psykisk lidelse hos en selv eller i familien. Eller den kan være forårsaget af en»overdosis«af negative hændelser sent i livet, hvor tab af ægtefælle og andre nærtstående, sygdom, måske økonomiske problemer er faldet oven i hinanden og livet er blevet for vanskeligt at håndtere alene (1). Som gerontolog og hverdagslivsforsker har jeg siden studieårene været optaget af det sociale liv i alderdommen.

2 Som direktør i fonden Ensomme Gamles Værn har jeg fået rig lejlighed til at beskæftige mig med både kvantitative og kvalitative aspekter af ældre menneskers ensomhed. Det sker bl.a. gennem forskningsprojekter og støtte til socialt arbejde, der går ud på at etablere nære relationer og fællesskaber blandt ældre, heriblandt socialt udsatte og sårbare ældre (2, 3). Flest ensomme blandt de ældste Ensomhed er ikke det at være alene. Det er at føle sig alene. Set på tværs af livets faser er ensomheden størst blandt unge mennesker og blandt gamle mennesker. Blandt årige danskere er 7,3% ofte alene, hvor de havde lyst til at være sammen med andre, mens det for personer i alderen år er 4,6%, og for personer på 75 år og derover 9,7% (4). Der er forskellige årsager til og konsekvenser af ensomhed og manglende relationer i ungdom og alderdom; denne artikel har fokus på ensomhed blandt ældre, hvor især tab af ægtefælle, sygdom og funktionstab spiller ind. Skønt ensomheden kan have mange ansigter, har vi indtil for nylig kun kendt omfanget af ensomhed baseret på spørgsmålet om, hvor ofte man er alene, hvor man hellere ville være sammen med andre (5). En ny undersøgelse viser, at der også er ældre, der føler sig ensomme, selv om de er sammen med andre. Hver fjerde ældre oplever således ofte eller af og til ensomhed enten fordi de føler sig alene, hvor de hellere ville være sammen med andre, og/eller selvom de er sammen med andre (6). Det er altså ikke muligt udefra at vurdere, om et ældre menneske føler sig ensomt, udelukkende ved at konstatere angivne eller objektivt registrerbare sociale relationer og aktiviteter. Ensomhed er en subjektiv oplevelse, og lægen og andre fagpersoner er nødt til at tage sig tid til at finde ind til en spirende eller fastgroet ensomhedsfølelse. Ensomhed er nemlig for mange også en skamfuld følelse, man nødig udtrykker over for andre, fordi den ofte opleves som selvforskyldt man føler sig utilstrækkelig. Ensomhed, psyke og krop Ensomhed kan beskrives som den sociale pendant til fysisk smerte, sult og tørst; det er smerten ved at føle sig afskåret fra social kontakt, det er»sult og tørst«efter at føle sig forbundet til andre. Det har vi alle brug for, det ligger i vores gener og det er i øvrigt nødvendigt for at videreføre dem (7)! Ensomhed hænger sammen med sygdom og svækkelse af psykiske og kropslige funktioner i et komplekst samspil (8). Følelsen af at være alene øger opmærksomheden på potentielle trusler, øger sårbarhed, bekymring, utryghed, angst og negative forventninger til socialt samvær, og selvværdet daler. Tager ensomheden til, skabes en selvopfyldende profeti eller en spiral; negative forventninger modsvares af omgivelsernes adfærd: Den 671

3 Foto: Rune Hansen, fra udstillingen»levende minder«, Ensomme Gamles Værn Månedsskrift for almen praksis september ensomme afskærer sig selv fra social involvering parallelt med, at andre lægger afstand til vedkommende. Disse psykologiske processer influerer på den fysiske trivsel (8): Søvnens kvalitet forringes, og ensomhed fører også til mindre fysisk aktivitet, stress, øget risiko for svær overvægt og højere alkoholforbrug. Vedvarende ensomhed og social isolation er således relateret til øget forekomst af bl.a. hjertesygdom. Dertil kommer relationen til en lang række psykiske lidelser: personlighedsforandringer og psykoser, kognitivt forfald over tid, øget risiko for Alzheimers sygdom og ikke mindst vigtigt i forhold til ældre: en øget forekomst af symptomer på depression. Der er også en øget risiko for selvmord. I Danmark er der en hyppigere forekomst af selvmord blandt ældre end i yngre aldersgrupper. I 2011 begik 150 personer på 65+ år selvmord, heraf to tredjedele mænd, på trods af at der er langt flere ældre kvinder. Selvmordsrisikoen ved tab af ægtefælle øges betydeligt omkring otte gange for enkemænd og fem gange for enker over 65 år, når man sammenligner med jævnaldrende gifte mænd og kvinder (9). Hvornår skal læger være særligt opmærksomme? Som praktiserende læger kender I dem godt, de ensomme ældre patienter. De kommer nemlig hyppigere i jeres praksis end de mange ældre, der har et godt socialt liv. Ensomme ældre bliver også hyppigere indlagt på hospital. For 65+-årige gør det sig årligt gældende, at (10, 11):

4 besøg hos alment praktiserende læger er relateret til svage sociale relationer mere end indlæggelser er relateret til svage sociale relationer dødsfald kan relateres til svage sociale relationer. Det anslås, at de årlige meromkostninger relateret til svage sociale relationer blandt ældre på 65+ år beløber sig til mio. kr. Tages der højde for besparelser i forbrug ved tidlig død, er omkostningerne mio. kr. En række livssituationer giver en øget risiko for ensomhed blandt ældre. Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden har afdækket, hvornår og i forhold til hvilke ældre sundhedsprofessionelle bør have særlig opmærksomhed (se Boks 1). Denne liste er nok værd at have i baghovedet, når ældre mennesker virker, som om de har mistet humøret, og giver udtryk for ikke rigtigt at trives. Det er vigtigt, at læger har en skarp opmærksomhed på belastende livssituationer hos ældre. Tab i alderdommen kan også bestå i at miste den nærhed, rutiner og hverdag, som man sammen har opbygget gennem livet, pga. den ene ægtefælles (evt. begges) demenssygdom. Omsorgsansvaret er yderst belastende og en af årsagerne til ensomhed blandt ældre, selv om de er sammen med andre. En anden årsag kan være dårlig hørelse. Visse sygdomme er således særligt socialt isolerende og potentielt årsag til ensomhed både hos den syge og den omsorgsansvarlige ægtefælle. Ældre flygtninge og indvandrere En frygt for ensomhed sidst i livet ligger mange ældre på sinde, men ikke mindst dem, som er flyttet eller flygtet fra kulturer, hvor de har været vant til at leve i tættere arbejds- og boligfællesskaber med familie og slægt (12). Ældre med ikkevestlig baggrund føler sig hyppigere ensomme end danske ældre. Det er karakteristisk, at de lider af sygdomme, der indtræder ved lavere kronologisk alder. Disse ældre er selvfølgelig vidt forskellige. Men de har det til fælles, at de i høj grad har brug for at blive inviteret mere ind i lokale fællesskaber og at blive mødt med interesse for både deres helbred samt for deres liv og resurser. At miste sin gamle ægtefælle Hvis vi som yngre voksne mister vores ægtefælle, får vi stor opmærksomhed fra familie og læge, ofte med tilbud om psykologhjælp ved behov. Hvordan forholder vi os, når gamle mister deres livsledsager? Hvert år mister godt over 65 år deres ægtefælle. 40% føler sig ensomme i en årrække herefter (13), men de fleste kommer også ud af ensomheden igen. Hos omkring en femtedel af ældre efterladte er sorgforløbet kompliceret; de bliver syge af sorg og har brug for en pro- 673

5 Gerontologi fessionel behandling (14). Ældre mænd, der bliver alene, er særligt sårbare. Alder er i vores kultur en rettesnor for, hvordan vi forholder os til sorg, og det er et afgørende element både i vores sorgkultur og for omfanget af interesse og målrettet sorgstøtte. Da det er almindeligt at blive syg og dø, når man er ældre, forventer omgivelserne ikke, at gamle efterladte kan opleve en lige så stor sorg over tabet af en gammel ægtefælle som yngre enker og enkemænd (15). Men det gør de. Figur 1 beskriver, hvordan man kan tænke indsatsen i forhold til den ældre efterladtes behov ud fra forskellige niveauer. Den inderste Boks 1 / Opmærksomhedspunkter i forhold til ensomhed blandt ældre (Kilde: Folder fra Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden, Månedsskrift for almen praksis september 2013 Lav risiko for ensomhed Har en ægtefælle/samlever/kæreste Vurderer sit helbred som godt Har kontakt til familie og/eller venner hver uge Har ofte nogen at tale med ved problemer eller behov for støtte Udviser accept af tab Har boet længe i samme lokalområde Har en hobby, som vedkommende lægger en masse energi i Viser engagement Er selv opsøgende Middel risiko for ensomhed Har mistet ægtefælle eller nærtstående inden for de seneste fem år Har ingen børn Omtaler sig selv som en enspænder eller særling (typisk mænd) Har ikkevestlig baggrund Har opgivet tidligere store interesser pga. helbred, transport osv. Vurderer sin økonomi som dårlig Giver udtryk for at savne nære venner Har ikke lyst til eller vurderer, at det ikke er muligt at deltage i (flere) aktiviteter i lokalområdet Er tilflytter til lokalområdet Høj risiko for ensomhed Vurderer sit eget fysiske helbred som dårligt, modtager evt. hjemmepleje Har gennemlevet kritisk forløb (alvorlig sygdom, overfald m.m.) Har alvorligt syg ægtefælle eller ægtefælle, der modtager hjælp til personlig pleje Har problemer med hørelsen Har mistet ægtefælle eller nærtstående inden for de seneste seks måneder Har højst kontakt til familie og/eller venner 1-2 gange om måneden Giver udtryk for at have svært ved at tage sig sammen til at gøre ting Har svært ved at få struktur på hverdagen Mangler nogen at tale med ved problemer eller behov for støtte 674

6 Figur 1 / Sorg som en naturlig og kompliceret proces og sorg-støttemuligheder (16). grønne cirkel illustrerer mulighed for støtte og omsorg, når sorgen forløber som en naturlig proces. Den gule cirkel symboliserer opmærksomhed på forandringer. Den røde cirkel illustrerer den komplicerede sorg, hvor der er behov for en særlig indsats. Sorggrupper en vej ud af ensomheden Heldigvis er det muligt at lindre lidelse ved ægtefællens død, at forebygge alvorlige følger af mistrivsel efter tabet og at øge livskvaliteten hos ældre efterladte. Her vil jeg runde af og rette opmærksomheden mod særlig en af de indsatser, der er under udbygning rundt om i landet og findes i de fleste kommuner: etablering af sorggrupper livsmodsgrupper kært barn har mange navne. Deltagere i grupperne mødes med ligestillede og taler om deres savn, døden, livet alene. Det at opleve, at andre har eller har haft det som en selv på et tidspunkt i livet, hvor man føler sig helt alene, kan give den enkelte nye kræfter til at kæmpe sig fremad i det forandrede liv (16). Erfaringen viser, at de professionelt ledede grupper ofte fortsætter ud over et planlagt, formelt forløb. Sorggrupper for ældre efterladte findes i forskelligt regi, i organisationer som Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen, og desuden har en del praktiserende psykologer og kirker rundtom i landet sorggrupper. Flere kommer til gennem projekter i disse år. Der er tale om en resurse i lokalområdet, som det nok er værd at være opmærksom på, så man kan henvise ældre efterladte hertil. Lokale sorgstøttetilbud til ældre kan findes på Fra ensomhed til gensidighed Gensidighed er et fundamentalt element i al socialt samvær. Det er lige så vigtigt at opleve, at man har noget at byde på, som andre gerne vil modtage, som det er selv at modtage. Alle har brug for at høre til. Som artiklen beskriver, kan man blive syg af ensomhed, men i Danmark er 675

7 Gerontologi afhjælpning af ensomhedsproblemer blandt ældre samfundsmæssigt overladt til frivillige organisationer, fordi ensomhed er defineret som en privatsag. Men bør det være det? Er det ikke netop et anliggende for sundhedssektoren når mangel på sociale relationer skaber flere patienter? Beskrivelsen af karakteristika knyttet til ensomhed blandt ældre viser, hvor og hvornår de er i særlig risiko. Læger kan være med til at forebygge, at ensomhedsfølelsen bider sig fast og udarter sig i sygdom og social isolation, bl.a. ved at informere om sorggrupper eller besøgsvenner eller henvise til psykolog før»den gule lampe lyser«. Gamle mennesker har oplevet mange dødsfald gennem livet. Senlivet er fyldt af sygdom og tab af søskende, venner, af egne forældre og evt. svigerfamilie, og de ældste risikerer endda at miste egne børn (17). Ensomme ældre kan have brug for hjælp til at genopbygge deres mod på livet og deres tillid til, at de har noget at byde på i forhold til andre mennesker. Det kan de få gennem det, at nogen har tid at lytte til dem, evt. psykologhjælp, sorggrupper hvor man kan bearbejde sit tab sammen med andre, henvisning til sociale aktiviteter, som giver mulighed for at lære andre at kende og måske stifte nye venskaber, oplevelser som gør, at man har noget at fortælle til andre. Hvert år organiserer Ensomme Gamles Værn i samarbejde med besøgstjenester højskoleophold for syge og ensomme gamle mennesker, der ellers ikke kommer ud blandt andre og aldrig kommer på ferie. Erfaringerne viser, at der kan skabes nye fællesskaber gennem de fælles gode oplevelser. Vi laver også ferier for ældre indvandrere og flygtninge for at give dem følelsen af at blive inviteret indenfor og få et bedre kendskab til større dele af Danmark; nogle har aldrig før sovet andre steder end i deres egen seng gennem deres mange år i Danmark. Vores budskab er: Ensomme gamle rækker ikke ud efter andre derfor må vi andre række ud efter dem. Det samme kan I som læger gøre i almen praksis, hvor ensomme ældre kommer så ofte. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Månedsskrift for almen praksis september Litteratur 1. Christensen RN. At prikke med kærlighed omsorgsbesøg i en isoleret alderdom. København: EGV, Rasmussen JD. Steder at være for socialt udsatte ældre antropologisk studie af Multihuset på Nørrebro. København: Ensomme Gamles Værn, dk. 3. Rasmussen JD. Det spirer og gror læsegrupper for sårbare ældre. København: Ensomme Gamles Værn, dk. 4. Databasen Sundhedsprofil2010.dk. www. sundhedsprofil2010.dk. 5. Platz M. Et ældreliv i ensomhed. Hellerup: Gerontologisk Institut, Wahl-Brink D, Olesen MS, Larsen MD. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Aarhus: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden, Cacioppo JT, Patrick W. Loneliness. Human nature and the need for social connection. New York/London: Norton, Hawkley LC, Cacioppo JT. Loneliness matters: a theoretical and empirical review of consequences and mechanisms. Ann Beh Med 2010;40: Tellervo J, red. Selvmord blandt gamle

8 mennesker: myter, viden og forebyggelse. København: Nyt Nordisk Forlag, Navne LE, Nielsen A. Systemfejl. Vi glemmer de ensomme ældre. Politiken 7. maj, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Tireli Ü, Mikkelsen P, Engelbrechtsen RW et al. Livet som ældre etnisk minoritet i Danmark. Videncenter for Interkulturel Pædagogik, CVU Storkøbenhavn, Platz M, Swane C. Ind og ud af social ensomhed i alderdommen: analyse af data fra Ældrebasen O Connor M. PTSD hos ældre efterladte? Gerontologi 2009;25(4): Andersen SS, Christensen RN. Er gamle menneskers sorg en andenrangssorg? Gerontologi 2009;25(4): Tellervo J, red. Når to bliver til én omsorg for ældre efterladte: undervisningsmateriale og inspiration til at udarbejde en handleplan for ældre i sorg. 2. udg. København: Palliativt Videncenter, Swane CE. At blive gammel, og mæt af dage? I: Dalgaard KM, Jacobsen MH, red. Humanistisk palliation: teori, metode, etik og praksis. København: Hans Reitzels Forlag, 2011: Supplerende hjemmesider Ensomme Gamles Værn: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden: Mary Fonden: Palliativt Videncenter, Sorgstøtteguide: www. sorgstoette.dk Se også supplerende materiale fra MediBox Depressionsfunktion ICD 10 kriterier MDI, Hamilton, GDS Opsøgende hjemmebesøg for skrøbelige ældre ydelsesbeskrivelse Besøgsguide til ydelse 0121 opsøgende hjemmebesøg ved skrøbelig ældre 677

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Nå, er du kommet dig over det?

Nå, er du kommet dig over det? Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Nå, er du kommet dig over det? Anné Høj Andersens datter, Merete, døde sidste år, 54 år gammel på grund af kræft i hjernen. Tiden læger ikke alle sår. Det ved

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Erfaringer fra Århus Kommune Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Organisering i Århus Kommune 9 konsulenter i Århus Kommune Hver konsulent dækker et lokalområde med 3-6 lokalcentre.

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre

SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre Baggrund Mennesker ramt af ensomhed er mere syge og er længere

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Om at møde ældre ensomme

Om at møde ældre ensomme Om at møde ældre ensomme Af Gert Jessen og Elene Fleischer Biografi Gert Jessen er cand. phil. og uddannet diplomleder, har i 25 år arbejdet med forskning i og forebyggelse af svær mistrivsel og selvmordsadfærd.

Læs mere

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning 1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

KORA temamøde 16. september 2014 Aarhus. Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer. Karin Holland Direktør Velfærd og Sundhed

KORA temamøde 16. september 2014 Aarhus. Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer. Karin Holland Direktør Velfærd og Sundhed KORA temamøde 16. september 2014 Aarhus Sårbarhed og ulighed i alderdommen udfordringer Karin Holland Direktør Ældre i kommunerne Servicelovens indsats baseres ikke på alder Horsens Kommune har en politik

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre

Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Inspirationsseminar Middelfart 16. januar 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør Jon Dag Rasmussen, cand.pæd.ant., ph.d.-studerende

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie I

Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie I 795 Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie I Jens Gerhard Jensen To depressionsfortællinger fra almen praksis»havde jeg haft mod og empati til at søge ind til hans angst

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Belastede pårørende til demensramte personer Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi 1 Sang og musik projekt på Betaniahjemmet, Frederiksberg: Tanker og ideer bagved projektet, som ledes

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

En værdig død Ikke at dø

En værdig død Ikke at dø Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2016-2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere