4/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND TEMA: DE DANSKE HAVNE

Transkript

1 4/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND TEMA: DE DANSKE HAVNE

2

3 INDHOLD: Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) F (+45) E sekr@arkitektforbundet.dk Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) F (+45) E eks@arkfo.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Sofie Kjærsgaard Hansen, begge informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET Grafiker Sille Kroyer Koppel og Per Henrik Skou Inspirationsgruppe Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen, Nicolai Steinø, Niels von Buchwald, Mads Uldall, Mikkel Frost, Pernille Herzberg, Peter Kjær, Sidse Grangaard, Sofie Kjærsgaard Hansen, Søren Risager, Thomas Dickson. Forsiden To medarbejdere fra Kim Utzon Arkitekter foran Harbour House i Kalkbrænderihavnen: Sagsarkitekt William Rose og tilsynsførende sagsarkitekt Solvej Sebber Colfelt. Foto forside: Søren Kuhn 3 HAVNERUMMENE I DE DANSKE BYER Leder af Knud Tranholm, stadsarkitekt i Aalborg Kommune. TEMA: DE DANSKE HAVNE 4 DANMARKS HAVNEBYER TOMHED ELLER LEVERUM? Rundtur til de danske havne med arkitekt Hans Peter Hagens, tidligere formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg og en af initiativtagerne til projekt Havnebutikken. 14 HAVNEFASCINATION Interview med Julian Weyer, nyudnævnt partner på C.F. Møllers Tegnestue og en af arkitekterne bag udvidelsen af Århus Havn. 18 HAVNEMUSEUM PÅ KNIPPELSBRO? Prisopgave af Dörte Krämer, gæstestuderende ved Kunstakademiets Arkitektskole. FORBUNDSNYT 20 INDIVIDUALISTER, DER ARBEJDER FOR KOLLEKTIVET Miniportrætter af tre kandidater, der stiller op til ARKITEKTFORBUNDETs Repræsentantskab. 22 KVALITETSSIKRING AF UDDANNELSERNE 24 CENTRAL PULJE VED OVERENSTKOMSTFORHANDLINGER MEDLEMSBUTIKKEN VIDENDELING, FORSIKRINGER OG RABATTER 26 ZOOM Kort nyt om bla. Daniel Libeskinds selvbiografi, Philippe Starcks københavnske lejligheder og PLOTs nye Aqua Center i Odense. BAGSIDEN: ARKFLASH Ny rubrik, der kaster lys over arkitekturens hemmeligheder. Denne gang om mursten. Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. Foto: Søren Kuhn 1

4 ALLE VIL ELSKE DIG......til gengæld får du ikke løn Danmarks største portal for frivilligt socialt arbejde Som frivillig gør du en forskel. Du kan samtidig blive klogere på livet og pudse dit CV af. På kan du søge i flere hundrede annoncer og finde netop det frivilligjob, der passer til dine interesser og kompetencer. REPUTATIONcph har sponseret udarbejdelsen af denne kampagne Arkitekt 175x240 annonce.indd 1 07/09/05 11:43:57

5 HAVNERUMMENE I DE DANSKE BYER Overalt i de danske havnebyer frigives i disse år store arealer, der åbner op for helt nye udviklingsperspektiver. Her er det vigtigt, at de lokale byråd ikke forhaster sig med en planlægning for at tilgodese kortsigtede økonomiske interesser og tillade en tæt udfyldning af de nye havneområder med boliger og kontorer. I stedet bør der bruges god tid til en bred lokal dialog om, hvad der skal være på havnefronten, og om hvordan det skal se ud. Havnerummene har historisk været et centralt omdrejningspunkt som mødested for alle byens borgere, og etablering af fx rene boligmiljøer vil ændre havnerummenes karakter radikalt til private rum. Industrialiseringen har her i Aalborg sat sig en række markante spor såsom industribygninger, udfaset kraftværk, pakhuse, havneanlæg, kvægtorv etc. Bygninger og anlæg, der skal bevares og genbruges til nye formål og som af mange i første omgang ønskedes fjernet. Gennem lokal dialog er det lykkedes at skabe bred forståelse for mulighederne ved bevaring af disse kulturværdier. Der er relativt meget store havneområder i spil i Aalborg, og det giver nogle helt særlige muligheder for at afbalancere med hensyn til forskellighed i anvendelse. Dels bygge attraktive og eksklusive ejerboliger for velhavere med storslået udsigt ud over Limfjordslandskabet og lige ved siden af bygge almene boliger med samme udsigt. Dvs. at den sociale segregering, der normalt finder sted, faktisk udviskes på havneområderne i Aalborg i modsætning til i mange andre havnebyer. Ros til politikerne for deres sociale ansvar. Vi er i Aalborg, som i mange andre byer, fokuseret på, at vi skal udvikle en attraktiv by for at fastholde og tiltrække den såkaldte kreative klasse. Attraktive havneboliger kan i den forbindelse bestemt være et stort aktiv, men omfanget må afpasses i forhold til at tilgodese udvikling af spændende og attraktive havnerum, der henvender sig til ALLE. Den kreative klasse vægter byens originalitet og mangfoldighed i bred betydning herunder autenticitet i miljøet. Derfor handler iscenesættelsen af byens havneområder om et både og i stedet for et enten eller. Den kreative klasse vægter byens originalitet og mangfoldighed i bred betydning herunder autenticitet i miljøet. Derfor handler iscenesættelsen af byens havneområder om et både og i stedet for et enten eller. En god udviklingsstrategi for byer er derfor paradoksalt at målrette indsatsen for at tiltrække denne eftertragtede klasse at prioritere og styrke indsatsen mod den brede offentlighed. Kære arkitektkollegaer I har en vigtig rolle i at være med til udvikling af visionære strategier og designforslag til havnenes omdannelse med afsæt i kreativitet, mangfoldighed og bæredygtighed. Knud Tranholm Stadsarkitekt i Aalborg Kommune LEDER 3

6 Havnebutikkens udstillingskatalog 4

7 Danmarks Havnebyer - tomhed eller leverum? Danmarks havne landet rundt skriger på liv og folklore. Kontorkasser og stift boligbyggeri stjæler billedet fra de mere skæve indfaldsvinkler, der netop skaber den livgivende arkitektur. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg iværksatte derfor i årene Havnebutikken, hvori 39 yngre danske arkitekter kunne præsentere visionær arkitektur/ design for landets mange havnebyer. Af arkitekt Hans Peter Hagens, Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Foto: Martin N. Johansen og Havnebutikken Med Danmarks 406 øer og halvøen Jylland befinder vi os i landet med de mange havne. 406 øer med havne her og havne der. Ja, over hele horisontlinjen titter de frem: havnene, som sammenbindende, blå livsnerver. Blå livsnerver er præcis, hvad det handler om, og det kan levendegøres af arkitekten Jørn Utzons ord: "Havnevandet er en del af borgernes fælles opholdsstue". Et meget smukt og præcist billede af, hvad en målrettet vandindsats vil kunne føre til, men som desværre langt fra altid er dagens virkelighed. Blå livsnerver danske havne TEMA: DE DANSKE HAVNE 5

8 Islands Brygge med bla. Havnebadet har en magnetisk tiltrækning på borgerne i hovedstadsområdet. 6

9 BAGGRUNDSHISTORIEN OM HAVNEBUTIKKEN Statens Kunstfonds Arkitekturudvalgs 3-årige fokus på Danmarks havnebyer opstartedes i 2002 med en havnehjemmeside nemlig gældende samtlige danske havnebyer. Denne fase 1 resulterede i, at knap 150 visioner blev lagt frem for offentligheden og de enkelte kommuner. Syv eksempelbyer blev valgt ud, nemlig Århus, Aalborg, Esbjerg, Nyborg, Kalundborg, Korsør og København, hvor der kunne opleves syv vidt forskellige havnesituationer, som sprælske eksempler på udviklingspotentialerne i netop disse byer. Hermed blev grundstenen til et samarbejde mellem Danmarks yngre arkitekter og de danske havnebyer lagt. Havneprojektets fase 2 arrangeredes som en international workshop på Holmen i København i 2003, hvor 80 arkitekter fra nær og fjern i 5 døgn konkretiserede deres havnevisioner til de danske havnebyer yderligere, nu i form af princip-arkitekturmodeller i større skala. På workshoppen var 35 danske kommuner fra nord til syd, samt en række større fonde med mulighed for at finansiere anlægsudgifter, mødt frem for at gå i en indledende dialog med de udøvende arkitekter, om disses specifikke arbejder til de enkelte byer. I direkte forlængelse af denne workshop opstartedes Havnebutikken som den afsluttende fase 3, hvor de enkelte kommuner skulle gives mulighed for komme med deres principielle "indkøbsvogne" og medvirke til at pege på de konkrete projekter, som netop de ser udviklingsperspektiver i. Derfor uddelte Arkitekturudvalget i efteråret 2003 en række større arbejdslegater til de 39 involverede danske arkitekter, samt afsatte beløb til, at de ville kunne præsentere deres visioner i let forståelige arkitekturmodeller. Intentionen var, at mængden af modeller sammensat skulle virke som et dragende raritetskabinet, med havneambitioner af enhver art, lige til at tage og føle på - for havnebyernes beslutningstagere. En forudsætning for arkitekternes projekter var, at de skulle udarbejdes til et så detaljeret stade, at de alle kunne prissættes, hvilket fremgår af Havnebutikkens udførlige "salgskatalog", hvor arkitekturen ikke alene visualiseres, men også fremstår med materialeangivelser, antal enheder, højder og drøjder sammenholdt med de specifikke priser. Arkitekturudvalgets grundlæggende intention og håb hermed er at kunne være med til at udvikle konkrete arkitektopgaver til den yngre danske arkitektgeneration, der i dette tilfælde samtidig vil kunne blive katalysatorer for en visionær og livgivende udvikling af vore havnearealer. Et aspekt der i høj grad kræver, at de involverede arkitekter løbende følger deres visioner til dørs rundt om i landet, sammen med de mange beslutningstagere, som allerede nu har vist interesse for samarbejder. I de fleste af de byer, som Havnebutikken har besøgt indtil nu, har der været talstærkt fremmøde af såvel politikere, embedsfolk som lokale instanser/borgere. TEMA: DE DANSKE HAVNE 7

10 Men hvordan tager denne virkelighed sig ud? Det kan vores egen hovedstad i høj grad tale med om. Ved en gennemgang af historisk materiale om København lades ingen i tvivl om byens stolte havne- og flådetraditioner. Byens forskellige kvarterer er i videst muligt omfang blevet opført i nærkontakt med vandet. Med markante havnestrækninger, voldgrave og kanaler som Christianshavn, Holmen, Slotsholmen, Frederiksholm, Christians Brygge, Nyhavn, Nordre og Søndre Toldbod. Kastellet har kunnet spejle sig i vandet hånd i hånd med Børsen og hvert kvarters særprægede boliger, kirker, slotte, palæer og de utallige skibe. Stolte historiske traditioner forpligter, og det gælder såvel vor store som små havnebyer. Deres hundredvis af kilometerlange havne- og kajarealer med ventende byggegrunde er ikke alene arkitektoniske, men også økonomiske guldgruber. Deres helt indlysende skønhedsværdier forudsætter dog et ambitionsniveau, der overgår rækkerne af det kassebyggeri, som er poppet op langs en ikke ubetydelig del af hovedstadens vandveje. Blasfemisk spejlende sig i de oprindeligt så dyrebare vandarealer. Var der nogen, der sagde tomhed? Det er sagt uendeligt mange gange før, Havnebadet og silobygningerne på Islands Brygge, Kastrup Søbad, Amager Strandpark, Paustian-husene i Nordhavnen det er alle steder, hvor den menneskelige dimension er i fokus. men hver gang Københavns Sydhavn, Kalvebod Brygge, store dele af Nordhavnen og Havnestaden passeres uanset om det er i båd, bil, cykel, barnevogn eller til fods forskrækkes man igen og igen over den kolossale ufølsomhed, hvormed disse nye kvarterer er skruet sammen. Selvfølgelig med enkelte herlige undtagelser som eksempelvis den grønne Islands Brygge med Havnebadet som magnet for byens borgere, de to netop færdiggjorte silo-ombygninger for enden af Islands Brygge, hvor der vises nye veje for hovedstadens boliger, Kastrup Søbad, Amager Strandpark, Paustian-husene i Nordhavnen alle steder, hvor den menneskelige dimension er klart i fokus. En ting er boligbyggeriet langs vore havnearealer selvfølgelig skal det tilføjes livgivende aspekter. Men hvorfor ikke indbefatte firmadomicilerne i samme åndedrag, på et højere byarkitektonisk niveau end den allestedsværende kassearkitektur, og kassetænkning! Er der tale om private bygherrer, kunne inspirationen ikke mindst være New Yorks zoningslove, hvor opførelsen af en skyskraber afkræves en offentlig plads for foden af højhuset. Som eksempelvis Rockefeller-centret fra 30'erne med sin skøjtebane tittende op på den mere end 70 etager høje skyskraber, der samtidig rummer den famøse danserestaurant, Rainbow Room med sit svimlende udsyn. Et glimrende eksempel på monumentalt domicilbyggeri, hvor den humane dimension og vigtighed aldrig blev glemt. 8

11 Havnebutikkens udstillingskatalog er tykt og imponerende. TEMA: DE DANSKE HAVNE 9

12 HAVNEBUTIKKEN MED PÅ 9. INTERNATIONALE ARKITEKTURBIENNALE I VENEDIG På invitation fra Venedig-biennalens hovedkurator, arkitekt Kurt W. Forster, drog Havnebutikken videre til den 9. internationale Arkitekturbiennale i Venedig i efteråret De 39 involverede arkitekters modeller og tegninger fik hermed en enestående chance for også at blive set af et bredt internationalt publikum. Endnu flere danske og udenlandske byer har vist interesse for at få Havnebutikken præsenteret hos dem, hvilket samlet vurderes som en tydelig indikering af de konkrete behov, nationalt som internationalt, der er for at ville transformere de mange henlagte havnearealer til leverum. For borgerne. Har man opgivet tanken om, at moderne byggeri kan tiltrække besøgende ud over de enkelte bygningers daglige brugere, så er Berlins nyligt renoverede Reichstags timelange køer fra tidlig morgen til sen aften et levende eksempel på det modsatte. Også selv om der ingen rockdivaer er i vente indenfor. Den tyske rigsdagsbygning står som intet mindre end et økologisk mesterværk med en høj procentsats selvforsynende energi, parret med historiske anekdoter med skudhuller og graffiti fra krigens tid, kronet af en gigantisk kuppel hævet over salen med landets betydeligste politikere, som byens borgere og gæster kan gå ovenpå! Ligeledes et storbybyggeri parret med humane indfaldsvinkler, med kuriøse værdier af dimensioner. Prestigebyggerier af højeste karat som både Rockefeller-centret og Reichstag hører under bliver ikke alene bedre af de humane indfaldsvinkler. Borgerne kommer simpelthen til at elske arkitekturen. Langs Danmarks havne er det imidlertid netop disse indfaldsvinkler, som mange havnebyer glemmer. Men vi behøver de livgivende indslag, som smukke og særprægede kontraster til firmadomicilerne, boligerne og byernes officielle bygninger. I en arkitektonisk dialog, hvor kontrasterne fremhæver hinanden og dermed bliver uundværlige. Fristaden Christiania burde med alle sine spidsfindige byggeekperimenter være obligatorisk udflugtsmål for beslutningstagerne rundt om i Danmarks havnebyer. Den stærkt kontrastfyldte fristad Christiania ud til Københavns historiske voldanlæg som mange ønsker normaliseret, burde med alle sine spidsfindige byggeekperimenter snarere være obligatorisk udflugtsmål for Danmarks havnebyer. Tænk på Pagodehuset ved siden af de gedigne historiske militærbygninger, Ufo-boligen som er landet på søjler i voldgraven med udsyn til fugle, fisk og andre svømmende gæster, Mælkebøtten, Månefiskeren og hvad de skægge navne ellers byder på. Byer med værdighed og overskud har plads til den kunstneriske eksperimenteren og leg, som Christiania i høj grad repræsenterer. I en lang række danske havne skriger kajarealerne sitrende af magnetisme på vor tids kunstneriske formåen. Og på hvordan vi får gjort havnevandet til en del af borgernes fælles opholdsstue. Ikke mindst for at komme med bud herpå valgte Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg ( ) at sætte fokus på de danske havnebyer, i en tretrinsraket kaldet Havnebutikken, som involverede over 100 danske arkitekter på landsplan, 10 udenlandske arkitekter og 20 arkitektstuderende. Havnebutikken Havnebutikken er en rejsende arkitekturudstilling, og en hjemmeside ( bestående af de mange involverede arkitekters udførlige priskalkulerede projekter til Danmarks havnebyer. Blandt tilbuddene kan ses: Særlige flydende børnehaver, så børnene i havnebyerne kan sejles til eksempelvis Limfjordens, Gudenåens eller Isefjords frodige små øer og vandløb, til priser fra 8 millioner kr. Langs vore havnebyers mange kilometer kajkanter vil der for helt ned til kr. kunne etableres særlige vandramper med små imtime opholdssteder i direkte forbindelse med vandspejlet til musik, svømning, sauna eller et lille glas. Og i stedet for at sende udtjente skibe til ophugning i dyre domme i Albanien eller Indien, vil Havnebutikken kunne tilbyde forsamlingsskibe, vækstskibe, klubbåde eller friluftsbåde til priser mellem 6-25 millioner kr. Eller ligefrem Havnens Perle, en oppustelig ballonkonstruktion til mange livgivende formål som sportsfaciliteter, film, koncerter mv. til kr. 10

13 Bo på vandet. Foto: Martin N. Johansen TEMA: DE DANSKE HAVNE 11

14 For at pejle sig ind på de særlige indkøbsønsker som Danmarks havnebyer måtte have, var Havnebutikken i 2004 på Danmarksrejse fra København til Kolding, Esbjerg, Århus, Aalborg, Skive, Odense, Nakskov, Holbæk og tilbage til hovedstaden igen. Hvorfor en Havnebutik? Fordi vore havnebyer netop nu, og i de kommende årtier, undergår kolossale byplanmæssige og arkitektoniske forandringer. Tidligere industriarealer omdannes med højeste hastighed til urbaniserede havnebebyggelser i form af de tidligere omtalte firmadomiciler, kontorområder, samt konferencecentre, storskala-beboelseskomplekser, kulturflagskibe mv. Havnebutikken animerer projekter, der udvikler arkitektur i mindre skala, projekter der nemt og billigt kan opsættes ved havnene og anvendes af lokalbefolkningen. Der bidrages derfor primært med alternative, fantasifulde og pluralistiske løsningsforslag i den aktuelle diskussion om, hvordan havnebyerne skal udvikles i fremtiden. For på sigt skal vi jo have blå kanalbyer med boliger i alle varianter, store som små, offentlige havnepromenader med gigantiske grønne alléer med udkigsbænke, springvandsfyldte haveanlæg med direkte adgang til badebroer og anlægspladser til såvel robåde, sejlbåde som alle husbådene. Leverummene, de livgivende by- og havnerum, hvor de enkelte byers borgere kan folde sig ud i døgnets skiftende rytmer i sol, regn, måneskin, sne, is, tåge, lyn og torden rummende små anarkistiske lommer, hvor alle tænkelige humane spidsfindigheder gives højeste prioritet. Pramme for sanserne, kærlighedsreder flydende på vandet, de udtjente fragtskibe ombygget til frodige haver eller plejehjem vuggende på vandet. Flydende bygningsmobiler til hoteller, musiksteder, økologiske pilelunde, parkeringsbåde, der alle kan flyttes rundt alt efter vind og vejr samt tilpasse sig de enkelte byers skiftende behov. For ikke at tale om alskens overgange til vandet fra de løbende kilometer kajkanter, hvor borgerne på særlig dejlige steder ledes ned til vandet. Hvorfor ikke forvandle havnearealernes tidligere industripræg, og nu kontorernes dominans i mange byer, til menneske-, plante- og vandliv? Ambitionen med Havnebutikken er at bidrage hertil. DANMARKS HAVNE Leverum eller tomrum? Sprudlende leverum tak! Havnens Perle. Luftbobler på vand til koncerter, foredrag, film mv. i landets større havnebyer. I stedet for at sende udtjente skibe til ophugning i dyre domme i Albanien eller Indien, vil Havnebutikken kunne tilbyde forsamlingsskibe, vækstskibe, klubbåde eller friluftsbåde.

15 Flydende børnehaver, så bybørnene kan sejles til eksempelvis Limfjordens, Gudenåens eller Isefjords frodige små øer og vandløb (for yderligere oplysninger se: STATENS KUNSTFONDS ARKITEKTURUDVALG : HANS PETER HAGENS (FORMAND), CHRISTOPH STROSCHEIN OG DORTE MANDRUP- POULSEN. Oversigt over legatmodtagere i forbindelse med Havnebutikken: Johnny Svendborg, Anna Müller, Biba Smidth Fibiger, Flemming Ipsen, Andreas Lykke-Olesen, Pernille Ploug, Pernille Schyum Poulsen, Mogens Morgen, Thomas Juel Clemmensen, Roland Meier, Steen Palsbøll, Merete Ahnfeldt-Mollerup, Carsten Holgaard, Jens Bertelsen, Mads Bjørn Hansen, Søren Blicher, Claus Pedersen, Simon Ingvartsen, Julian Weyer, Bjørn Ginman, Rebecca Arthy, Christina Sofia Capetillo, Kristine Jensen, Charlie Steenberg, Steen Bisgård Jensen, Susanne Lund Jensen, Dan Cornelius Knudsen, Jonas Eliasson, Anne Marie Due, Claus Peder Pedersen, Søren Hell Hansen, Birgitte Katborg Laursen, Michael Sørensen, Tanja Jordan, Ene Cordt Andersen, Rasmus Iversen, Marianne Hansen, Marianne Levinsen, Thorhallur Sigurdsson, Gitte Juul. HAVNEBUTIKKEN HAR INDTIL NU BESØGT FØLGENDE BYER: København, Kolding, Esbjerg, Århus, Aalborg, Skive, Odense, Nakskov, Holbæk, samt Venedig. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalgs fokus på de danske havnebyer fra 2002 til 2004 er forløbet over 3 faser, som i alt har involveret over 100 danske arkitekter på landsplan, 10 udenlandske arkitekter og 20 arkitektstuderende. Læs mere på TEMA: DE DANSKE HAVNE 13

16 Havnefascination exit soveby, enter havneliv Julian Weyer er en af arkitekterne bag udvidelsen af Århus Havn et projekt, der har mødt kritik fra mange sider. Men det tager han helt roligt. Den 36-årige arkitekt, der er ny partner i Arkitektfirmaet C.F. Møller, er dybt fascineret af havnearealernes besværlige skalaspring og mener i øvrigt, at folk ikke helt har forstået, hvad havneprojektet drejer sig om. Af Sofie Kjærsgaard Hansen 14

17 Den danske arkitekt med international baggrund er ikke bange for at gå imod strømmen i de danske havneområder. Han lader sig inspirere af det vilde, det skæve og det anderledes, og synes, det er en udfordrende proces at få et gammelt industriområde omdannet til et funktionelt offentligt areal med nye funktioner. Hvordan blev du sporet ind på arbejdet med udvikling af havneområder? Det skete lidt ved en tilfældighed. Jeg er fascineret af at arbejde i stor skala, og på arkitektskolen havde jeg beskæftiget mig med lignende projekter, så da jeg fik muligheden for at være med til at tegne udvidelsen af Århus Havn, slog jeg til. Hvad er det ved havne, der er så fascinerende? Havnenes besværlige skalaspring har altid haft en indbygget fascinationskraft. TEMA: DE DANSKE HAVNE Arkitektfirmaet C.F. Møller har netop afsluttet et planlægningsprojekt for Haderslev Havn, der har kørt over 2 år. Haderslev Kommune ønskede en langsigtet vision for omdannelsen af de tidligere erhvervsarealer på havnen og får med den nye havn en bypark, et vandkulturhus, en kanalby, strandparker og en ny ø Kulturøen. 15

18 Vi mennesker bliver tiltrukket af, at de homogene forhold sprænges og ikke lader sig styre du kan finde et lille bitte vogterhus ved siden af en kæmpe silo. Noget går tabt, når man fjerner de fysiske kendetegn ved en havn, og det kan ikke reetableres. Boligmasser I mange danske havne har man netop fjernet de kendetegn, du nævner, og bygger i stedet dyre, ensartede boligmasser. Hvad tror du, årsagen er? Der er en kæmpe efterspørgsel på de store lejligheder. Det er attraktivt at bo ved vandet, hvor der er enorme herlighedsværdier. Problemet med havnenes dyre penthouselejligheder er, at de tiltrækker én bestemt type beboere, og det giver en interessekonflikt. Beboerne i monokulturelle områder ønsker ikke liv i havnen. Og deres sociale kontrol betyder, at man ikke må bruge de offentlige arealer. Det kommer til at begrænse udviklingsmulighederne, og så får vi sovebyer midt i byerne. Men hvad er der galt med sovebyer - de tiltrækker jo et hav af mennesker? Sovebyer uden byliv og offentlige instanser vil genafskære havneområderne fra byen. Og så får vi ikke udnyttet det potentiale, havneområderne giver til at udvide vores midtbyer. Traditionelt set "Problemet med havnenes dyre penthouselejligheder er, at de tiltrækker én bestemt type beboere, og det giver en interessekonflikt. Beboerne i monokulturelle områder ønsker ikke liv i havnen. Og deres sociale kontrol betyder, at man ikke må bruge de offentlige arealer." vokser danske byer jo ude i periferien. Nu har vi chancen for at vende udviklingen, så byerne vokser inde i centrum. Og det skal vi da få noget spændende ud af. Hvad er det, en havn skal kunne? Havne skal give mennesker noget andet end det, de er vant til. Der skal være liv, og de skal være en integreret del af byen, for dermed bliver de et frirum for folk. Vi har netop afsluttet et planlægningsprojekt for Haderslev Havn, som jeg synes har en masse af de rigtige elementer. De får en bypark, et svømmebad, strandparker og en ny ø Kulturøen. Et af vores mål med den nye havn er at signalere, at havnen er til for alle. Det mål synes jeg, vi er kommet tæt på. Kritik En af dine første opgaver hos C.F. Møller var udvidelsen af Århus Havn, som nu er under realisering. Udvidelsen er vel ikke et oplagt udflugtsmål. Hvordan hænger det sammen med dit ønske om at skabe mere liv i havneområderne? Der er forskel på, om en havn stadig har en industri, eller om den er under afvikling. Projektet i Århus blev sat i gang, fordi der var behov for en containerterminal på grund af øget containertrafik, forklarer arkitekten. Havneudvidelsen har fået meget kritik. Hvad svarer du kritikerne? Jeg tager skam kritikken alvorligt, men I byens midte bevares de industrielle siloer som landmarks for Århus. Siloerne integreres og ombygges på Kulturøen, som skal fungere som en stor flydende scene, hvor der kan afholdes koncerter og arrangeres udstillinger og meget mere. C.F. Møllers arkitektoniske sigte med udvidelsen af Århus Havn er at skabe en større fysisk samhørighed mellem havn og by. Masterplan for udvidelsen indeholder nye arealer til den øgede container-, roll-on/roll-off- og bulkaktivitet. Desuden omfatter planen rekreative faciliteter for byens borgere.

19 det lader til, at folk ikke helt har forstået projektet, siger Julian Weyer med et smil på læben og fortsætter: Flere har påpeget, at den nye havneudvidelse afskærer byen fra vandet, men det er ikke tilfældet. Vores masterplan formår at placere 150 hektar, næsten uden at man kan se det fra byen. Og samtidig bliver den nuværende havn flyttet ud i den nye havn, så at sige, så det gamle havneareal kan udvikles til nye byområder. På den måde bliver der mere by og flere bynære havnearealer. Så jeg er uenig i kritikken. Kajkant I projektet Interlacing, der er en del af Statens Kunstfonds internationale projekt Havnebutikken om Danmarks havne i fremtiden, er Julian Weyer med til at give et bud på, hvordan man hurtigt kan omdanne de gamle havne til nye spændende områder, som vil kunne tiltrække folk og skabe liv. Vores bidrag handlede om mødet mellem land og vand. Helt konkret fokuserede vi på kajkanten. Overalt i Danmark er der lange, tomme kanter ved havnene. Kanterne udgør et spændingsfelt mellem land og vand. Vi lavede derfor et lille byggesystem af lette, enkelte og billige byggeklodser. Med dem kan man skabe nogle offentlige rum langs kanten med promenadeforløb à la en boardwalk, oversat til danske havne. Vi ville gerne lave nogle rum ved kanterne, der kunne tiltrække mennesker. Projektet er ikke blevet købt endnu, og det overrasker Julian Weyer: Projektet har været på Danmarks Tour og er blevet præsenteret med listepris for havne- og kommunaldirektører. Det er en ren servering, hvor der er lagt op til, at kommunerne frit kan vælge fra hylderne. Men det har endnu ikke ført til noget. Der er et helt klart behov, så det virker lidt pudsigt. Vision Har du et bud på, hvordan de danske havne bliver mere levende? Det er afgørende, at man ikke rydder havnen, selv om de gamle industrier ikke længere benyttes. Monumenterne virker tilbage på noget af det nye, der bliver bygget, og på den måde får vi et mere spændende og levende område. Med "Havne skal give mennesker noget andet end det, de er vant til. Der skal være liv, og de skal være en integreret del af byen, for dermed bliver de et frirum for folk." havnene har vi chancen for at lege lidt med skalaforholdene i de danske byer, og det er ellers helt umuligt. Når først en by har indtaget havnen, kan det fx ikke lade sig gøre at bygge en ny silo, og det er en skam. Man skal derfor bevare modsætningerne, så de kan inspirere den fremtidige udvikling. Hvis det står til mig, skal havnene introducere modsætninger. Og så skal vi passe på med den pæne, homogene boligmasse, der dræber det overraskende og udfordrende i havnens felt af muligheder. Interlacing er et byggesystem af lette, enkelte og billige 'byggeklodser', der let og hurtigt skal omdanne erhvervshavne til nye spændende områder. Interlacing er en del af Statens Kunstfonds internationale projekt Havnebutikken. TEMA: DE DANSKE HAVNE 17

20 Havnemuseum på Knippelsbro? Om nogle år vil Knippelsbro formentlig have åbnet og lukket sig for sidste gang. Men det åbner til gengæld for nye muligheder. Af Cornelius Colding. Københavns Havn gennemgår i disse år en total forandring: fra handelshavn og hjemsted for turist- og færgetrafik til finansdistrikt og eksklusivt boligområde. Men i takt med at de sidste værksteder og shippingvirksomheder forlader Københavns Inderhavn og pakhuse, kraner og siloer bliver revet ned for at give plads til ejerlejligheder og firmadomiciler forsvinder en vigtig del af den historiske sammenhæng. Man savner simpelthen forklaring; for hvorfor er det nu lige, at byen overhovedet ligger, hvor den gør? Hvorfor er broerne over til Amager konstrueret, så de kan åbnes? Og er Langelinie fx en del af Københavns Vold? Alt dette, og meget mere, funderede den tyske arkitektstuderende Dörte Krämer over på sin daglige vej over broen til og fra Christianshavn, da hun sidste år var gæstestuderende på Kunstakademiets Arkitektskole. Hun havde samtidig bidt mærke i, hvor sjældent, Knippelsog Langebro går op, og hun fandt ud af, at man stiler mod helt at sløjfe broernes lukken-op-og-ned inden for de nærmeste år senest i Og så fik hun en god idé: Hvorfor ikke omdanne Knippelsbro til museum for Københavns Havn? Når broerne ikke mere skal kunne åbnes, bliver deres kontroltårne jo overflødige med mindre man tildeler dem en ny funktion. De tre centrale broer Sjællandsbroen, Langebro og Knippelsbro er med deres karakteristiske irgrønne kobbertårne ikke bare vigtige fikspunkter i havnen. De har også en symbolsk funktion som emblemer på en vigtig og ikke så fjern fortid, hvor handel og søfart var selve byens eksistensgrundlag. Knippelsbro adskiller sig fra de to andre broer ved at have hele to tårne, og da den samtidig er den ældste og langt mest charmerende af de tre, faldt valget som hjemsted for havnemuseet på den. KNIPPELSBRO - Broen har navn efter Hans Knip, som var bropasser på den første bro tilbage i 1600-tallet. - Den nuværende bro stod færdig d. 17. december Den afløste en lang række af træ- og jernkonstruktioner på stedet. - Knippelsbro er 115 m lang og 27 m bred. - Gennemsejlingsbredde: 35 m - Arkitekt: Kaj Gottlob - Tårnenes kobberbeklædning blev fremstillet på B&W. - De to store 'gitterportaler' er egentlig til for at bære sporvognsledningerne, men de har fået lov at blive, fordi man anså dem for at være en vigtig del af helheden. - Hver dag passerer biler broen (gennem - snit pr. hverdagsdøgn) 18