Vision: "Fuglsang Kunstmuseum vil bevæge mennesker gennem kunst". Udtrykket "bevæge" dækker såvel den følelsesmæssige dimension som den. nmlkji.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vision: "Fuglsang Kunstmuseum vil bevæge mennesker gennem kunst". Udtrykket "bevæge" dækker såvel den følelsesmæssige dimension som den. nmlkji."

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer FUG CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Fuglsang Kunstmuseum Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Nystedvej 71 Postnummer By 4891 Toreby L MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Mission (opgave og ansvarsområde): "Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde [dansk kunst, geografien i det tidl. Storstrøms Amt] virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse billedkunstens historie og aktuelle udtryk samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner" (jf. museets vedtægter 2.1). Vision: "Fuglsang Kunstmuseum vil bevæge mennesker gennem kunst". Udtrykket "bevæge" dækker såvel den følelsesmæssige dimension som den

2 bevidsthedsflyttende. Til førstnævnte hører museets gennemtænkte overvejelser omkring brugen af arkitekturen og udstillingernes iscenesættelse, hvor vi søger at fjerne "støjen" fra oplevelserne (fokus på skiltning, belysning mv.) samt den bevidste variation i oplevelsesintensitet gennem museumssalene. Museet giver således rum for, at værkerne kan "tale for sig selv" - at de kan kommunikere direkte til publikums sanser og følelser, også gennem inddragelse af andre kunstarter, især musik. Til sidstnævnte hører formidling på alle niveauer, at blive klogere på kunsten gennem museets egen og andres forskning. Desuden tilrettelægges en bred vifte af faglige formidlingsforløb for alle aldre og i forskellige intensitetsforløb (forskningsindlæg-søndagsomvisninger; workshopsfortælletæpper). Den udvalgte placering og den faglige sammenhæng (ophængninger, særudstillinger), som værkerne indgår i, understreger dette. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Den følelsesmæssige/sansede dimension: a) fortsat fokus på erhvervelse af særlige kvalitetsværker, b) fortsat fokus på at fjerne "støj" fra kunstoplevelsen, herunder sikre, at bevaringstilstanden ikke skæmmer værket eller flytter fokus fra det kunstneriske budskab til beskueren, c) med udgangspunkt i billedkunsten supplere kunstoplevelsen med tværfaglige dimensioner (især inden for musik, historie, litteratur, natur og naturvidenskab), som er vedkommende og relevant for den pågældende sammenhæng. Den bevidsthedsflyttende dimension: a) fortsat fokus på kvalificering af publikums oplevelser under og efter besøget, og, hvor det er muligt, også før besøget, b) opfølgning på ikke-brugernes tanker omkring museet, c) sikring af valid information om de udstillede værker gennem faglig registreringsindsats, d) fortsat fokus på forskningen, bl.a. gennem nyetableret strategisk samarbejde med Ribe Kunstmuseum mhp vidensbaseret mundtlig og skriftlig formidling, e) udvidelse af vores erfaringer med tværfagllig formidling i nyt regi. For mere information om ovenstående: se de enkelte afsnit i arbejdsplanen. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Fuglsang Kunstmuseums samlinger er kendetegnet ved samlingernes bredde og repræsentativitet, snarere end ved særlige nedslag/specialer. Museets hovedperiode dækker tiden ca , for grafiksamlingen op til ca Særlig vægt på landskabsmotiver. Geografien i samlingen er, fra museets start og fremefter, hele den danske geografi og kunstnere fra hele Danmark, selvom det lokale tilhørsforhold afspejler sig i samlingen, hvor kvaliteten og sammenhængen taler for det. Værkserne omfatter maleri, skulptur og kunst på papir og tæller ca. 4000

3 værker. Den ældste del af samlingen (slutningen af tallet til 1850): Museet ejer alene enkelte værker fra slutningen af 1700-tallet samt et mindre antal værker fra guldalderen, herunder en del motiver fra museets ansvarsgeografi. Denne del er blevet talmæssigt forøget i de senere år for at styrke sammenhængen mellem det lokale (museets geografiske ansvarsområde) og det nationale (museets indsamlingsområde : Alle væsentlige strømninger og hovedparten af de betydende kunstnere er repræsenteret med et/mindre antal værker, foruden en række gipsafstøbninger af værker fra perioden : De fleste strømninger er repræsenteret med store forskelle i vægtningen. Enkelte kunstnere har særligt fokus qua deres kombination af lokalt tilhørsforhold og nationale betydning (Hartmann, Rude), men også gennem Erik C. Mengels samling har udvalgte kunstnere særlig vægt (Frede Christoffersen, Sven Dalsgaard o.a.). Museets beskedne samling af tredimensionel kunst er stærkest fra tiden omkring århundredets midte (Eickhoff bl.a.). Uden for samlingens hovedfokus: En mindre samling kunst fra slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne (de unge vilde, nyrealister), som periodemæssigt står lidt isoleret i samlingen, men stilistisk/motivisk har perspektiver hertil. Desuden enkelte kunstnermøbler med meget spinkel tilknytning til samlingen samt enkelte helt nye værker, som er indgået til bevidst perspektivering af museets landskabsfokus. Desuden en mindre gruppe gipsafstøbninger af hhv. franske og italienske kunstnere, som er tilgået museet i de meget tidlige år. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Museet har gennem de sidste 2 planperioder haft fokus på en ofte sparsom, men kvalitetspræget tilvækst til samlingerne og en indholdsmæssig organisk udvikling i forlængelse af eksisterende samling og styrkepositioner med fokus på huludfyldning, fokusering af eksisterende styrkepositioner og opgradering af svage områder i samlingen. Typisk har erhvervelserne dækket mere end ét af disse formål. Med huludfyldning menes erhvervelse af særlige værker, som - udover værkets egenværdi - også sætter andre værker i samlingen i spil på nye måder. Med fokusering af styrkepositioner tænkes på supplement af samlingens særlige særkender inden for bestemte kunstnere eller -ismer, som skærper museets profil, som netop er bredden. Ved opgradering tænkes i særlig grad på områder, der inden for vores karakteristiske bredde i samlingen er underrepræsenteret i forhold til andre, således som det eksempelvis gælder museets skulptursamling. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Ved auktionserhvervelser: Kuas kontaktes i god tid før auktionen mhp afklaring af evt. overlappende interesser med andre museer. Ved overlapning kontaktes det pågældende museum direkte mhp afklaring og beslutning af, hvem der skal gå videre med sagen for at undgå, at flere interesserede søger ekstern

4 støtte samme steder til samme værk eller byder hinanden op på selve auktionen. Ved private erhvervelser: Museer, der ejer værker af den pågældende kunstner - eller har emnet/perioden som særligt satsningsområde - kontaktes mhp evt. afklaring. Hvor FUG ikke selv har fornødent overblik herover, checkes for evt. overlap og anden/andre ejere kontaktes inden erhvervelsen mhp intern afklaring forud for erhvervelsen - eller erhvervelsen henvises til kollegiale institutioner med større interesse heri. Hvor særlige nationale interesser kan gøre sig gældende, bl.a. ift. Kulturværdiudvalget, kontaktes Statens Museum for Kunst mhp orientering/indbyrdes afklaring. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Museet ønsker at fortsætte sin etablerede erhvervelsesstrategi også i den kommende planperiode med fokus på få, men væsentlige, erhvervelser med ovennævnte 3 vægtninger: huludfyldning, fokusering af styrkepositioner samt opgradering af svage sider med fokus på høj kvalitet og i koordinering med "Kunstmuseum Danmark"-tanken og med behørig hensyntagen til øvrige museerserhvervelsesønsker. Satsningsområder: I lyset af at kunstmuseernes erhvervelser i særlig grad er afhængig af markedsudbud (såvel offentligt som privat), foruden succes - eller mangel på samme - med rejsning af den fornødne også ofte betydelige eksterne økonomi til formålet, er det ikke muligt at beskrive årlige satsningsområder for indsamlingen ud over, at planperioden samlet set vil have fokus på ovennævnte vægtninger. Derudover er museet altid opmærksom på værker eller sammenhænge, som den faglige forskning klarlægger, og som bør overvejes i forhold til potentielle museale erhvervelser nu eller fremover. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Vision: Museets høje kvalitetskrav til erhvervelserne ligger i forlængelse af museets vision om at bevæge mennesker gennem kunst i tiltro til, at et kunstværk med særlige kvaliteter også har et markant ikkeverbalt budskab til sin betragter, som noget, der bliver siddende på nethinden, efter besøget er slut. Bevaring: Den sparsomme tilvækst muliggør i vidt omfang, at nyerhvervelser straks vidersendes til konservering, og dermed ikke udgør en del af det konserveringsmæssige efterslæb fra start af deres museumsliv. De få værker er endvidere til fordel for bevaringsindsatsen i hele samlingen, som herigennem får bedre muligheder for løbende forbedring. Registrering: Den sparsomme tilvækst indebærer, at museets få registreringsressourcer fremover forventes at være tilstrækkelige til løbende registrering af nytilkomne værker, så ikke det historiske registreringsefterslæb forlænges unødigt. Kriterierne for indsamlingen, jf. ovenfor, betyder også, at museet som oftest ejer relevant forhåndsviden, der ligger uden for værket selv, hvilket betyder en mere fintmasket og vidende registrering til glæde for forskningen. Forskningen: En del nyerhvervelser indgår som

5 konsekvens af forskningens resultater, men forskningen tilvejebringer også ny viden om de erhvervede værker. Formidling: Indsamlingens fokus på sammenhæng med eksisterende samlinger betyder, at nyerhvervelser let indgår i museets løbende ophængninger, og den eksisterende forhåndsviden på museet indbærer endvidere, at nyerhvervelserne hurtigt kan sætes fagligt i spil i forhold til museets formidling udadtil. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Malerisamling: Af samlingens ca. 650 værker er ca. 225 konserveret i perioden ca , heraf halvdelen alene inden for de sidste 2 planperioder. Alle malerier, der kommer til konservering, får monteret en kanalplade (subs. pap) mhp stabilisering/støddæmpning ved in- og ekstern transport samt beslag til sikring af montering af prydsrammen på blændrammen. Ca. 1/3 af samlingen er således i god stand, 1/3 skønnes at være i stabil stand (evt. rensningskrævende) og 1/3 i konserveringskrævende tilstand. Skulptursamling: Af samlingens ca. 150 værker (heraf ca. 50 gipsafstøbninger) er ca. 30 konserveret i perioden ca , heraf hovedparten inden for den sidste planperiode. Det skønnes, at ca. 20 skulpturer er i konserveringskrævende stand, hvorimod 2/3 skønnes at være i stabil stand (evt. rensningskrævende). I 2007, forud for museets flytning, syede medlemmer af museets venneforening individuelle "støvhætter" til alle museets skulpturer, således at de ikke fremover udsættes for støv og smuds under magasinering. Kunst på papir: Ca blade. Der er ikke konserveret systematisk i nyere tid i denne del af museets samling på bagrund af samlet konserveringsbehovsoversigt. Langt hovedparten er imidlertid præventivt sikret gennem montering i syrefri passepartouts, placeret i lukkede syrefri grafikkasser i deril indrettede skabe. Hovedparten skønnes at være i stabil stand, hvorimod især de største formater savner montering/konservering. En del ældre værker har også problemer med revnedannelser, foxing mv. Bøger med originalgrafik/grafikmapper: Skønnet ca. 400 værker. Konserveringsbehov ukendt. Der pågår registrering af denne del af samlingen, hvilket også fremadrettet vil klarlægge konseringsbehovet. Aktuelle problemstillinger: Seneste samlede overblik over konserveringsbehovet for de enkelte værker er fra medio 1980'erne og gælder alene malerisamlingen. Der er behov for en ny samlet konserveringsfaglig gennemgang af alle museets samlinger mhp afhjælpning af de særligt kritiske værker i en hensigtsmæssig rækkefølge. Færre driftskroner og stigende krav til konserveringsfagligt ind- og udcheck af særudstillinger betyder færre reelle konserveringer. Øget konserveringsfaglig rådgivning mhp imødekommelse af udlånerkrav samt øget behov for professionelle

6 tilstandsrapporter ved et stigende antal udlån har samme effekt. Manglende politisk-administrativ interesse for det "usynlige" konserveringsarbejde for alt andet end topstykkerne i museernes samlinger kan medføre pres på konserveringsmidlerne. De første år af planperioden må forventes færre reelle konserveringer pga. den nye konserveringsfaglige gennemgang af samlingerne (se nedenfor). Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Den fortsatte bevaring af museets samlinger (og ønsket om mulighed for kostbare indlån) har været en grundpræmis i museets holdning i arbejdet fremmod et nyt kunstmuseum (åbnet i 2008). Derfor er museets magasiner alle klimastyrede i lighed med alle udstillingssale, hvorved sikres optimal klimatisk beskyttelse af samlingerne. Såvel kunstlys som dagslys kan reguleres aht skadelig UV-bestråling; alene udstillingssalen til gipsafstøbningerne har ukontrolleret dagslysindfald (østvendt sidelys), hvorimod udstillingssalen til kunst på papir er helt uden dagslys. Museets malerimagasin er udstyret med elektrisk rullearkiv, skråvægge heri til støddæmpning og "tag" på reolerne for at mindske tilsmudsning af værkerne under magasinering. Museets malerimagasin kan desværre ikke huse alle museets ikke-udstillede malerier og ca. 130 malerier er eksternt opmagasineret hos museets flyttefirma i brand-, tyveri- og klimastyrede lokaler. Museets skulptur og inventarmagasin rummer store lagerreoler, hvor de mange især mindre skulpturer er solidt placeret (med støvhætter). Både maleri- og skulpturmagasin er placeret i stueplan ligesom udstillingssalene, og de store porte (og manglende dørtrin) forebygger interne transportskader. Museets magasin til kunst på papir er indrettet med tilpassede skabe, som huser kasserne med grafik og tegninger. Dette magasin er placeret på 1. sal, hvor biblioteket er, som benyttes til studier i denne del af samlingerne. Rullebord og elevator sikrer mod interne transportskader på papirsamlingen, ligesom større transportvogne på hjul minimerer risikoen for transport- (og medarbejder-)skader for husets andre kunstværker. Evt. nedbrydningsfaktorer: Håndtering af værker (ophængning, ind- og udpakning samt transport). Søges imødegået med procedurer for håndtering. Publikums "pilleri" er et stigende problem som konsekvens af et højere besøgstal samt et øget antal familiebesøg med meget små børn. Søgens imødegået med løbende oplysning og skærpet opsyn i udstillingssalene. Blitzfotografering i museets udstillingssale. Problemstilling og imødegåelse som ovenfor. Øget udlån af værker til ind- og udland slider på værkerne, ikke mindst hvor der kollegialt udlånes til udstillingsfaciliteter af ringere standard end egne. Imødegås med kritisk stillingtagen og øgede krav til alle udlån. Tekniske fejl på kllimaanlægget. Sjældent, men sårbart, fordi museet ikke selv råder over den fornødne meget tekniske ekspertise i sin medarbejderstab. Søges imødegået med løbende periodiske tekniske eftersyn. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side)

7 Fuglsang Kunstmuseum har overordnet set fokus på en tosporet bevaringsstrategi, som består af a) grundkonserveringsarbejde: Typisk ift værker, som ikke tidligere har været konserveret overhovedet, og som kræver en større og mere kostbar konserveringsproces. Prioritet til ustabile/truede værker efter deres individuelle behov. Forskningen kan også sætte ny fokus på tidligere upåagtede værdier i samlingen, og da opprioriteres de berørte værker mhp formidling af viden gennem kommenteret udstilling af værkerne. b) kosmetisk konserveringsarbejde: Mindre (ofte billigere) konserveringsarbejde på værker, som tidligere er blevet grundkoserveret. Prioritet til populære værker, som hyppigt er i brug enten her eller til udlån, bl.a. som følge af egen eller andres forskningsindsats, og som derfor slides mere på. Det dobbelte bevaringsfokus sikrer en konserveringsmæssig "knibtangsmanøvre" omkring samlingerne, der favner dem fra top til bund: Det kosmetiske konserveringsarbejde sikrer løbende toppen af samlingerne, typisk den mest brugte og folkekære (slitageramte) del af samlingerne. Omvendt sikrer grundkonserverings-arbejdet "bunden" af samlingerne; behandlingskrævende værker, som måske ikke er kendte og pouplære lige nu, men hvis tilstand også gør dem ubrugelige i udstillings- og anden formidlingssamenhæng. Dette greb også om den mest truede del af samlingen skal sikre, at vi ikke endegyldigt mister kunstværker, der kan reddes. Hængepartiet i konserveringsarbejdet er således være den konserveringsmæssige midte af samlingerne; typisk mindre populære værker med nogen, men ikke omfattende skader/slitage. De vil stå for tur, når der enten bliver nyt fagligt fokus på disse værker (jf. a) eller når alle de mest udsatte værker (jf. b) er reddet. FUG har ikke p.t. planer om kassation fra samlingerne Som medgrundlægger og mangeårig tilfreds andelshaver i Kunstmuseernes Fælleskonservering har Fuglsang Kunstmuseum adgang til den omfattende konserveringsfaglige viden og indsigt, der gennem mange år er akkumuleret hos Fælleskonserveringen, ikke mindst om dansk kunst som helhed og og museets samling i særdeleshed (værker, kunstnere, kendte konserveringsproblemstillinger forbundet hermed), ligesom værkstedets bevaringsekspertise har været museet til meget stor hjælp i forberedelsen af det nye museumsbyggeri, der bygningsmæssigt er udført med tanke på at begrænse bygningens slid på værkerne. Gennem det store værksted har museet endvidere adgang til de mange tekniske og kemiske hjælpemidler, som vi ikke selv ville kunne stille til rådighed for konserveringsarbejdet. Herudover foretages ikke koordinering med andre museer vedr. konservering, bortset fra at vi søger at opprioritere konservering af værker i samlingen, som andre museer har bud efter i deres udstillinger, under forudsætning af, at vi er bekendt hermed i meget god tid, og at sådanne konserveringsopgaver ikke kolliderer med museets eget konserveringsbehov. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider)

8 for den kommende planperiode. Satsningsområder: 2011: udarbejdelse af ny konserveringsstatus for maleri- og skulptursamlingen på baggrund af den i 2010 foretagne registrering af det samlede konserveringsarbejde ( ) og til opdatering/erstatning af status fra 1980'erne. Deltagelse i Fælleskonserveringens forskningsarbejde omkring laserafrensning af gipsafstøbninger (s.m. Thorvaldsens Museum o.a. kunstmuseer). 2012: Udarbejdelse af ny konserveringsstatus for samlingen af kunst på papir på baggrund af den i 2010 foretagne registrering af det samlede konserveringsarbejde ( ) : Ny samlet prioriteringsliste over konserveringsopgaver udarbejdes (bevaringsplan) : Løbende check af særudstillinger samt konserveringsopgaver i egen samling i det økonomisk mulige omfang; forventligt færre i de første år af planperioden pga. anden prioritering, jf. ovenfor. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Visionen kræver, at fokus kan bevares på kunstværkets udsagn, hvilket igen kræver, at de udstillede værker ikke skæmmes af dårlig konserveringstilstand. Museets overordnede vision går derfor hånd i hånd med en kontinuerlig bevaringsindats. Indsamling: Den kommende konserveringsstatus vil forbedre muligheden for at vurdere, hvor i konserveringskøen, nyerhvervelser skal placeres, hvis ikke værket kan konserveres fra start af, jf. ovenfor. Hvor der hersker tvivl om bevaringstilstanden af en potentiel nyerhverlvelse, kontaktes Fælleskonserveringen, som på museets vegne besigtiger værket mhp indledningsvis afklaring af omfanget af evt. bevaringsindsats forud for nyerhvervelsen. En omfattende bevaringsproblematik har således medindflydelse på museets kommende erhvervelser. Forskning: Værker, som egen eller andres forskning sætter nyt lys på søges prioriteret i det mulighed omfang og prioriteres ofte i forhold til b-delen af konserveringsstrategien. Registrering: Hvor konserveringsarbejdet tilvejebringer ny viden om værker, noteres dette i konserveringsrapporten mhp inddragelse i det løbende registreringsarbejde, ogå om allerede registrerede værker. Formidling: Samlingerne er museets basisformidlingsressource i det omfang, at tilstanden tillader udstilling. Derfor er konserveringsarbejdet forudsætningen for, at så stor en del af samlingerne er i så god og brugbar stand som mulig, så de uden videre kan tages i anvendelse i formidlingsøjemed. Formidlingsbensynet ligger også bag bevaringsstrategiens dobbelte fokus, hvor indsatsområde a er til løbende brug og indsatsområde b typisk er til kommende formidlingsbrug. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Nyerhvervelser: Foretages alene af museumsdirektøren, som har ansvaret for, at flest mulige oplysninger om

9 værket indgår sammen med erhvervelsen (auktionshus anmodes om proveniensoplysninger; privat ejer udspørges). Ved sidstnævnte underskriver ejer et standarddokument omkring ejerskabet, som sikrer museet en lovmedholdelig erhvervelse. Det fremgår også heraf, hvorvidt ejer ønsker anonymitet i museets efterfølgende offentlige brug af øvrige indkomne værkoplysninger. Alt materiale afleveres til registreringsansvarlige faglige medarbejder mhp registrering og indrapportering i Regin Kunst. Museumsdirektøren orienterer samtidig forvalter, som finder en midlertidig placering af værket, som påføres en note om, at det er under registrering. Registrering og indrapportering til Regin Kunst foretages, værket fotodokumenteres. Papirkopi af registreringen opbevares i museets kartotek. Registreringen frigives på Regin Kunst, og den registreringsansvarlige orienterer forvalter om at finde et blivende sted til værket i magasinet. Magasinlisten opdateres, så det nye værk bliver fysisk søgbart i magasinet. Eksisterende værker: Alle faglige medarbejdere har medansvar for, at relevante oplysninger, herunder udstillingsvisninger og nye arkiv- eller litteraturoplysninger, om samlingens værker, tilgår den registreringsansvarlige. Materialet/oplysningerne lægges hos sidstnævnte, som puljer disse til efterfølgende registrering og indrapportering med mellemrum. For at minimere fejl og mangler i registrering og indrapportering til centralregister, har FUG valgt en centraliseret registreringsfunktion, hvilket betyder, at kun én person på museet er ansvarlig for og foretager registreringsarbejdet. Registreringsarbejdet foretages kun af faguddannet personale, som har gennemgået ODMs registreringskursus i Regin Kunst. Ved faglig tvivl i registreringsprocessen konsulteres først museets øvrige fagpersonale, herefter eksternt fagpersonale med specialindsigt i emnet. Ved teknisk tvivl omkring indrapportering o.l. kontaktes Kuas. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Takket være en massiv registreringsindsats i forrige planperiode som konsekvens af den af Kuas godkendte udskillelsesforretning med det dav. Lolland-Falsters Stiftsmuseum foranlediget af museets dengang forestående flytning, er status nu, at af samlingens cirka 4000 værker er ca registreret og indrapporteret til Regin Kunst, mange heraf også fotoillustreret. Der henstår således ca værker, som fortsat savner registrering og indrapportering, heraf savner ca. 1/3 registrering i det hele taget. Museets maleri- og skulptursamling er næsten totalregistreret og indrapporteret og langt hovedparten af små og mellemstore formater tegninger og grafik er endvidere registreret og indrapporteret; den resterende del mangler i særlige dele af papirsamlingen. Takket være en betydelig donation fra museets venneforening har det været muligt at genoptage den i 2009 pga. besparelser nedlagte registratorstilling, nu dog på meget reduceret timetal, men museet arbejder nu igen frem mod forhåbentligt at afslutte registreringsefterslæbet med udgangen af 2011, jf. indberetningen fra 2009.

10 Den resterende del af registreringsarbejdet er imidlertid hæmmet af, at netop denne del af samlingerne kun medfølges af meget få oplysninger, hvorved registreringsarbejdet er meget tidskrævende. Der mangler fortsat: Værker af ukendte kunstnere, særlige dele af grafikmapperne (samlinger af værker i mapper af forskellige kunstnere) samt litterære værker med særlige grafiske arbejder, den såkaldte "boggrafik" foruden enkelte værker fra de ovennævnte kategorier. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Det overordnede indsatsområde for registreringsarbejdet i planperioden vil ligge på de dele af samlingen af kunst på papir, som fortsat savner registrering. Endvidere må der arbejdes med systematik for indsamling af viden om allerede registrede værker mhp mere fintmasket dybderegistrering i det omfang, som de i planperioden meget begrænsede registreringsressourcer rummer mulighed herfor. Årlige satsningsområder: 2011: Fokus på basisregistreringsarbejde i den manglende del af samlingerne mhp tilendebringelse af registreringsefterslæbet. 2012: Indhentning af sidste del af evt. efterslæb, registrering af nyerhvervelser : Afhjælpning af manglende fotodokumentation samt mere fokus på dybderegistrering i det omfang, ressourcerne måtte tillade det, samt registrering af nyerhvervelser. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Fuglsang Kunstmuseum har gennem de sidste 10 år vægtet en forskningsstrategi, som indebærer, at den ressourcetunge forskning skal rumme en vedvarende forankring til museet, især til samlingerne, men også til museets geografiske placering og/eller til det geografiske ansvarsområde. Denne forbundre strategi mellem forskningen og museets identitet sikrer, at forskningen, der ofte bliver til i tilknyning til midlertidige projekter (særudstillinger) og i tværinstitutionelt/tværfagligt regi, også rummer egenværdi for FUG som bærende led i museets løbende kunstfaglige videsopbygning. Museet er gennem denne tid kommet godt rundt i hjørnerne af museets geografi, kunstnere og værker i samlingerne samt i de tilhørende perioder og/eller den tværfaglighed, som kaster nyt lys på kunstnere og værker i samlingerne samt i de tilhørende perioder og/eller den tværfaglighed, som kaster nyt lys på kunstfagligheden, jf. nedenfor, således som museets formål og ansvarsområde angiver det (vedtægternes 2): "Museet skal gennem... forskning... belyse billedkunstens historie og aktuelle udtryk samt dens æstetiske og erkendelsemæssige dimensioner", hvor sidstnævnte i museets praktiske udmøntning især er

11 søgt dækket gennem arbejde med længere perioder i dansk kunst og/eller gennem tværfaglig belysning af billedkunsten. Museet har i den forløbne periode endvidere løftet en række større projekter i samarbejde med en lang række danske kunstinstitutioner, og flere af resultaterne har der været bud efter i udlandet. Status fra de sidste 10 år ser således ud: 1) Historie: a) Museets arbejde med samlingerne (Kunst på papir 2 (2000) og Kunst på papir 4 (2004), Vores bedste Stykker ( ) alle egne projekter) samt b) kunstnere, som er repræsenteret i samlingerne eller hvis samtid er det (Gottfred Eickhoff (2000; eget projekt), Ove Bang Jørgensen (2003, eget projekt), Albert Gottschalk (2003; m. Faaborg Museum), Frede Christoffersen ( m. Vendsyssel Kunstmuseum), Hans Chr. Rylander (2004 m. Vejle Kunstmuseum), Harald Leth (2004 m. Odsherreds Kunstmuseum og Kunsthallen Brænderigaarden), Olaf Rude (2005 m. Bornholms og Nordjyllands Kunstmuseum), Holger H. Hansen (2006, eget projekt), Agnete Madsen (2008 m. Holstebro Kunstmuseum og Faaborg Museum). P.C. Skovgaard (2010 m. Skovgaardmuseet). 2) Aktuelle udtryk: Den hidtige arbejde med billedkunstens aktuelle udtryk på museet har, jf. ovennævnte strategi, ikke rummet forsking, da museets sparsomme samling af ny kunst kun giver ringe muligheder for den søgte forankring 3) Museets arbejde med perioder og/eller tværfaglighed: Himlens Spejl (2003 m. Fyns Kunstmuseum/OBM. Efterfølgende på Maison du Danemark, Paris), multikunstneren Johan Rohde (2006 m. Fyns Kunstmuseum/OBM. Efterfølgende på Bröhan Museum, Berin), Udsigt til Guldalderen (2006 m. Skovgaard Museet), Livslyst (2008 m. Fyns Kunstmuseum/OBM), Det gyldne blik (2009, eget projekt). Til disse resultater føjer sig andre forskningsprojekter, som museet på administrativt, organisatorisk eller formidlingsmæssigt har bidraget til og haft glæde af, men disse er - uden egen forskningsindsats - ikke oplistet her. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Fuglsang Kunstmuseum prioriterer forskningen højt som det fundament, der bærer den vidensbaserede formidling. Museet løfter meget af sin forskning gennem velvillig støtte udefra til forskningsfrikøb, men matcher altid selv - i det mulige omfang - med øremærket forskningstid af egne arbejdstimer, svarende til ca. 1/6 årsværk hvert år for museets fagpersonale. Museet er løbende involveret i kunstfaglige forskningsprojekter, som oftest med 1-2 samarbejdspartnere blandt danske kunstmuseer, jf. ovenfor, for i fællesskab at løfte en større forskningsopgave, end vi selv og samarbejdspartnerne enkeltvis magter. Som eneste kunstmuseum i et vidtstrakt lokalområde, er lokale samarbejder primært forankret i formidlingsområdet (se dette). Desuden er der - og har været gennem årene - også bud i udlandet efter museets forskning, jf. ovenfor, med delvise oversættelser af bl.a. museets forskning til fransk og tysk. Den meget omfattende Livslystpublikation (dansk, udg. i 2008) er p.t. under udgivelse på engelsk på Museum Tusculanums Forlag. P.t. savnes

12 afklaring af mulighederne for en engelsksproget version af P.C. Skovgaard-antologien. Fuglsang Kunstmuseum planlægger for arbejdsplanperioden at indgå i et strategisk partnerskab med Ribe Kunstmuseum med særligt fokus netop på forskningen. Partnerskabet vil blive udmøntet i årlige forskningssmæssige (og udstillingsmæssige) satsninger fra 2012ff. Partnerskabet de to museer imellem er begrundet i begge museers kvalitetsbetonede og gensidigt matchende samlinger og en meget parallel museumshistorik, hvilket museerne in fællig mener skaber optimale indholdsmæssige og historiske samarbejdsforudsætninger. Foruden nedennævnte forskningsmæssige satsningsområder vil de to museer i planperioden overordnet og i fællesskab arbejde for: - afklaring af mulighederne for etablering af en fælles ph.d. i samarbejde med Syddansk Universitet - undersøge mulighederne for etablering af en faglig referencegruppe, der kan kvalificere museernes forskningsmæssige satsninger (herunder funktion som fagfællelæsning/peer reviewing) - søge samarbejde med universitetsforlag om udgivelse af fælles forskningsbaserede publikationer (bl.a. baseret på FUGs erfaringer med Aarhus Universitetsforlag omkring udgivelse af P.C. Skovgaard-antologi, 2010) - undersøge mulighederne for at få optaget museernes udgivelsesvirksomhed på de bibliometriske autoritetslister Årlige forskningsmæssige satsnigsområder: 2011, efterår: "Kosmos". Nattemotiver i dansk kunst ca Samarbejdspartner: Fyns Kunstmuseum/OBM. Projektansvarlig på FUG: Museumsinspektør Gertrud Oelsner. Projektet sætter fokus på en hidtil overset strømning i dansk kunst og belyser nattemotiverne som en særskilt genre i kunsten. Projektet er opstået i kølvandet på flere tidligere forskningsprojekter (2003ff), hvor nattemotiverne har været del af større helheder og vidnet om, at der lå muligheder for et særskilt fokus her. 2012, efterår: "Thorald Brendstrup år". Samarbejdspartner: Ribe Kunstmuseum. Projektansvarlig på FUG: Museumsinspektør Gertrud Oelsner. I skyggen af de kanoniserede guldaldermalere som f.eks. Lundbye, Købke og P.C. Skovgaard står den lidet kendte Thorald Brendstrup, hvis værker imidlertid - i et ikke helt ubetydeligt antal - findes på både Fuglsang og Ribe kunstmuseer. I betragtning af kunstnerens indiskutable kvaliteter og den overraskende manglefulde belysning heraf, forekommet det oplagt at forene de to institutioners kræfter i en fælles markering af 200-året for hans fødsel. På baggrund af en samlet forskningsindsats, den første af sin art for kunstneren, med et utvetydigt biografisk-kunsthistorisk sigte, tænkes konceptet formet over en klassisk "liv og værk"-skabelon. 2013, sommer: "Vilhelm Kyhn". Samarbejdspartnere: Randers og Ribe kunstmuseer. Projektansvarlig på FUG: Museumsinspektør Gertrud Oelsner. I forlængelse af udstillingerne med guldalderlandskabsmalerne P.C. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)

13 Skovgaard (2010) og Thorald Brendstrup (2011) afsluttes den foreløbige trilogi med et forskningssamarbejde omkring Vilhelm Kyhn. Kyhn er en af de afgørende betydningsfulde naturskildrere i tallets kunst på linje med Lundbye, P.C. Skovgaard og Dankvart Dreyer, der tilsammen udgør et suverænt firkløver inden for landskabsmaleriet i tiden. Kyhn er dog endnu radikalt underbelyst i forskningsmæssig sammenhæng og har ikke været underkastet en gennemgribende samlet analyse, og en forskningspublikation tænkes at rette op på skævvridningen. 2014, sommer: "Kærlighedens forvandling (ca )". Samarbejdspartner: Ribe Kunstmuseum. Projektansvarlig på FUG: Museumsinspektør Gertrud Oelsner. Kærlighedens forvandlende og fornyende kraft har altid være et yndet motiv, men siden lanceringen af den romantiske kærlighed i slutningen af tallet har den i særlig grad optaget kunstnerne frem til begyndelsen af det 20. århundrede med 1. verdenskrigs rædsler og aftenlanets undergang som et i hvert fald midlertidigt punktum. Inden for både skulptur, maleri og grafik findes også på dansk grund et righoldigt materiale, som kan supplere og nuancere de to involverede museers i forvejen ganske markante værker inden for denne ematik, ligesom en vis præsentation af tidens litterære behandling af emnet kan forekomme relevant. 2014, efterår: "Sven Dalsgaard år". Samarbejdspartner: Randers Kunstmuseum. Projektansvarlig på FUG: Museumsdirektør Anne Højer Petersen. I 100-året for kunstnerens fødsel sættes forskningsmæssigt fokus på denne i nyere dansk kunsthistorie væsentlige, men særegne kunstner. Randers Kunstmuseum ejer gennem Ibsens Samling landets hovedsamling af Dalsgaards værker, men også FUG ejer en betydelig suite af værker, 21 ialt, fra kunstnerens tidlige oeuvre. Sammen ønsker de to museer at belyse hidtil ukendte eller underprioriterede sider af kunstnerens værk for derigennem at nuancere Dalsgaards betydning i dansk kunst. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Vision: I museets vision ligger ikke alene den følelsesmæssige og sansende dimension i udtrykket "at bevæge", men også den bevægelse, der foregår intellektuelt, når man oplever noget, som "flytter noget". På basis af museets forskning tilbyder museet derfor ikke alene sit publikum en følelsesmæssig kunstoplevelse, men også en vidensbaseret oplevelse på baggrund heraf. Indsamling: I forhold til indsamlingen er det tydeligt, at en række erhvervelser gennem årene har fundet sted på basis af museernes forskning eller aktualiseret heraf, synliggjort bl.a. gennem researchede/nyopdagede værker til forskellige udstillinger. Bevaring: Hvor det er muligt, prioriteres værker til konservering, som forskningen og efterfølgende formidlingen har glæde af som den ene del af museets dobbelte bevaringsfokus. Registrering: Hvor forskningen bringer nye oplysninger for dagen om museets værker, overdrages disse til registreringsarbejdet mhp

14 dybderegistrering. Iøvrigt kun lidt sammenfald, fordi museets registreringsefterslæb gælder særlige hjørner af samlingen, som ikke foreventes dækket af den planlagte forskning i perioden Formidling: Også i den kommende planperiode arbejdes FUG for en stærk sammenhæng mellem forskningen og formidlingen, fordi FUG anser forskningen for at være den bærende faktor for den vidensbaserede formidling, som vi ønsker at fremme. Sammenhængen udmønter sig typisk i for af særudstillinger og publikationsudgivelser, som visuelt og intellektuelt bringer forskningen ud til museets publikum. Museets mange og ofte store publikationer giver dybde til den visuelle oplevelse, og deres hel-/delvise oversættelser bringer museets forskning ud til et større publikum i ind- og udland. Derudover arbejder museet aktivt med at få forskningen ud af huset gennem ad hoc foredragsvirksomhed især i vores geografiske ansvarsområde, men også inhouse gennem fast deltagelse i "Forskningens Døgn" som sætter fokus på museet som den decentrale vidensinstitution, vi også er. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Som eneste statsanerkendt kunstmuseum inden for en stor geografi, ser FUG det som sin opgave at tilbyde en bred vifte af formidling - for alle aldre og for såvel de meget som de mindre interesserede, foruden "ud af huset"-arrangementer i det ressourcemæssigt mulige omfang. Vi samarbejder meget lokalt og tværfagligt med museets formidling for at få det bredt ud til til glæde for flest. Derfor har vi ikke alene tilbud til "frie" børn (fortælletæppe, sporleg, tegn selv mv.) og til voksne (omvisninger, foredrag), men også til undervisningen (workshops, dialogomvisninger, særlige emner) og dens undervisere (lærerkurser, lærernetværk mv.). Vi lægger vægt på, at vi har formidlingstilbud til særligt interesserede (forskningsforedrag, publikationer), men også at vi har kontakt til de, som i anden anledning møder museet (sponsorer, udlejning mv.) og tilbyder dem den grad af "edutainment", som vi fagligt kan forsvare, men som også egner sig til deres, andet, formål med besøget. Gennem arrangementer i samarbejde med Fuglsangs øvrige aktører (Det Classenske Fideicommis, Storstrøms Kammerensemble m.fl.) har vi endvidere enkelte tilbud til museets ikke-brugere; gæster, som ikke har et kunstmuseumsbesøg øverst på prioriteringen, men som kommer her, når de alligevel er til et arrangement på Fuglsang (julemarked mv.). Gennem ihærdigt pr-arbejde og målrettet elektronisk og differentieret formidling (hjemmeside, månedlige elektroniske nyhedsbreve, facebookopdateringer flere gange ugentligt) er FUG oså i kontakt med mange interesserede, som ikke nødvendigvis er fysiske besøgende. Gennem en god dialog med museets store venneforening (ca medlemmer) er vi endvidere i løbende kontakt med museets "kernebrugere". Vi mener derfor selv, at vi lever op til museets formål om ikke alene at gøre "samlingerne tilgængelige for offentligheden... og udbrede kendskabet til

15 forskningens resultater", men også at vi lever op til formålet om, at "museet skal ved et aktivt formidlingsarbejde gøre sin samling og sin viden tilgængelig for alle befolkningsgrupper" (vedtægternes 2.4. og 2.5). Aktuelle udfordringer: Fagressourcer: Mueet har gennem de sidste 3 år været medejer af Danmarks første tværfaglige skoletjeneste (samarbejde med Skoletjenesten på Sjælland og Storstrøms Kammerensemble), hvis projektforløb og - økonomi sluttede pr uden mulighed for forlængelse i sin hidtidige form med fast (deltids) medarbejder. Der arbejdes p.t. aktivt for, at en større, mere udvidet tværfaglig kulturtjeneste med forankring i såvel Lolland som Guldborgsund kommuner ser dagens lys i vinter-forår 2011 (se strategidel), men bemandingen til dele af afviklingen og især udviklingen af formidlingsområdet i museets fagfaglige regi er fortsat uløst. Geografiske udfordringer: Museets naturskønne beliggenhed uden for bysammenhæng giver en række udfordringer i forhold til publikum, således som bl.a. Kuas brugerundersøgelser dokumenterer det, hvor det ses, at FUG har en markant overvægt af ældre gæster, end det generelt er tilfældet for kunstmuseer i Danmark. Det skyldes ikke alene de givne demografiske forhold i lokalområdet, men også det forhold, at besøgende, der ikke kommer fra de nærmeste byer med direkte busforbindelse hertil, nødvendigvis har en længere offentlig transporttid til/fra museet, end det ses de fleste andre steder. Såvel "billøse" pensionister som lærere generelt i undervisningssystemet peger på denne problemstilling, som handicapper deres brug af museet. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Som eneste kunstmuseum i en større geografi, løfter museet ikke alene sin egen formidlingsopgave, men er også involveret i en lang række funktioner, som bredere formidler ikke bare museet, men også billedkunst og kultur generelt i lokalområdet, og i museernes fremme på nationalt og internationalt niveau, hvilket nedenstående afspejler. De mange engagementer på kryds og tværs i og uden for museumssammenhænge blandt museets medarbejdere sikrer mod faglig isolation og giver en dynamisk erfaringsudveksling. Lokale samarbejdsrelationer: Løbende samarbejde med Storstrøms Kammerensemble og Det Classenske Fideicommis (naboer på Fuglsang). Deltagelse i udvikling af Kulturcenter Fuglsang (interessentgruppe), konsulentfunktion for de tilskudsgivende kommuner på LF, deltagelse i Lolland Kommunes kulturindsats for indskolingsbørn (Kulturog Fritidspas), deltagelse i bestyrelsen for Folkeuniversitetet i Guldborgsund, sæde i Billedkunstrådet i Guldborgsund Kommune og i kommunens arkitekturprisjury. Ad hoc-samarbejde og løbende netværksarbejde med især Museum Lolland- Falster, men også Naturvejledningen i Guldborgsund Kommune m.fl. Regionale samarbejdsrelationer: SAML (netværk af museumsledere fra det tidl. Storstrøms Amt), sæde i styregruppen for Åbne Samlinger (centraliseret

16 webfunktion med bredt sydøstdansk musealt ejerskab), sæde i det rådgivende udvalg for Kulturaftale Storstrøm (for kulturarvsområdet), samarbejde med Skoletjenesten på Sjælland og sæde i styregruppen for KURS (samarbejdsplatform mellem kunstmuseerne i Region Sjælland). Nationale samarbejdsrelationer: Mange og løbende ad hoc-samarbejdsrelationer med kunstmuseerne og kunsthallerne i DK, sæde i Det Kunsthistorisk Faglige Råd og i bestyrelsen for ODM. Internationale samarbejdsrelationer: Sæde i dansk ICOMs bestyrelse, aktør i Kulturbro Femern Bæltprojektet. Øvrige samarbejdspartnere på skiftende ad hoc-basis (i med Stavanger Kunstmuseum og Nordens Hus i Torshavn). Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Fuglsang Kunstmuseum har 4 overordnede temaer for sin formidlingsstrategi for planperioden: 1. Kulturtjenesten Lolland-Falster: FUG søger, som en af akitekterne bag projektet, at få denne større tværfaglige skole- og kulturtjeneste på benene i samarbejde med børne- og skoleforvaltningerne samt kultur- og fritidsforvaltningerne i Guldborgsund og Lolland kommuner, med Skoletjenesten på Sjælland, med Storstrøms Kammerensemble og Museum Lolland-Falster. Planlagt start, såfremt aftaler og økonomi kommer på plads, er primo Afhjælpning af museets meget begrænsede faste fagfaglige formidlingsressourcer i løbet af planperioden. 3. Afsøgning af mulighederne for tværfaglig inddragelse af emnet landskabsarkitektur til belysning og uddybning af såvel museets landlige placering som den samlingsmæssige fokus på landskabsgenren. 4. Afsøgning af mulighederne for at grave dybere i den indsamlede viden om museets lokale brugere og ikke-brugere, som konsulentundersøgelsen fra 2010 har klarlagt. Herudover udmøntes de årlige formidlingsmæssige satsningsområder især i udstillingssammenhæng, jf. nedenfor. Der tages forbehold for arbejdstitler og løbende ændringer for planperioden. 2011: Forår: "Tværsnit. Danske kunstnermotiver gennem 100 år". Tematiseret ophængning af såvel nyerhvervelser som sjældent viste værker i udstillingssalene fra museets egen samling (eget projekt). Sommer: "Hvalspor & dyretegn. Feltgrafik af Pernille Kløvedal Helweg". Særudstilling. Fokus på figuration og abstraktion i grafik eksemplificeret ved det udstillede i grænsefeltet mellem kunst og zoologi. Samarbejdspartnere: Kunstneren, Vejle Kunstmuseum, Kunsten - Aalborg, Stavanger Kunstmuseum, Nordens Hus (Torshavn). Efterår: "Kosmos". Særudstilling. Se forskningsafsnittet. Samarbejdspartner: Fyns Kunstmuseum/OBM 2012: Forår: Nye facetter af samlingen (eget projekt, ikke fastlagt) Sommer: KURS: SmallTownCity. Nye vinkler på spændingsfeltet mellem små og større bycentre og

17 landet imellem dem. Samarbejdspartnere: Odsherred og Vestsjællands kunstmuseer, Museet for Samtdskunst og KØS Efterår: "Thorald Brendstrup år". Se forskningsafsnittet. Samarbejdspartner: Ribe Kunstmuseum 2013: Forår: "Rude på papiret" (uafklaret projekt) Sommer: "Vilhelm Kyhn". Se forskningsafsnittet. Samarbejdspartnere: Randers og Ribe kunstmuseer Efterår: "Landskabsarkitekt Torben Schønherr". I forlængelse af Schønherrs virke på Fuglsang søges skabt en retrospektiv udstilling i og uden for museet om Schønherrs virke med referencer til museets samling af landskabsmotiver og museets landskabelige beliggenhed. Samarbejdspartner: Kunstneren, Det Classenske Fideicommis samt evt. andet udstillingssted/-museum 2014: Forår: Egen samling/nyophængning (uafklaret) Sommer: "Kærlighedens forvandling" (ca ). Se forskningsafsnit. Samarbejdspartnere: Ribe Kunstmuseum Efterår: "Sven Dalsgaard år". Se forskningsafsnit. Samarbejdspartner: Randers Kunstmuseum Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Vision: At bevæge mennesker gennem kunst handler om både sanseoplevelser og intellektuelle oplevelser, men forudsætningen herfor er også, at museet når sit publikum dér, hvor de er. Det handler dels om forskelligartede tilbud, men også om en differentieret formidlingsindats, der møder gæsterne i både fysisk og psykisk "øjenhøjde". Indsamling: Når museet bla. satser på huludfyldning i samlingen frem for køb af enestående solister, handler det også om, at nyerhvervelserne er tænkt ind i de eksisterende samlilnger og kan formidles i sammenhæng hermed. Bevaring: Museets dobbelte bevaringsfokus arbejder for at sikre, at de værker, som skal benyttes til udstillingsvirksomhed her (eller andetsteds) er i bedst mulige stand, men gennem grundkonserveringen også, at flere værker bliver i en løbende bedre stand til glæde for den optimale præsentation af det kunstneriske budskab. Registrering: Det er registreringsarbejdets opgave at sikre, at formidlingen sker på et så korrekt grundlag som muligt. Nye oplysninger om værkerne fra registreringsarbejdet bliver derfor genstand for revideret formidling, mest basalt i forhold til museets skiltning. Forskning: Der arbejdes for stor synergi mellem forsknings- og formidlingsområdet på FUG, således at forskningen tilvejebringer det videnskabelige grundlag for museets lødige formidling, men også at formidlingen har til opgave at udbrede kendskabet til museets og anden/andres relevante forskning.

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 139230 Formularens ID: 494 Sendt til: info@faaborgmuseum.dk Sendt: 04-02-2011 11:32 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer***

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Offentlige tilskud (EU, stat, amtskommune og Ikke offentlige tilskud Museum kommune) Af samlede (fonde, sponsorater mm.) Kr. indtægter Kr. Arken 2008 32.698.308

Læs mere

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse Find landskabet Undervisningsmateriale 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Generelle opgaver side 4 o Musik - Storstrøms Kammerensemble side 5 o Kulturhistorie - Museum Lolland-Falster side 7 o Billedkunst

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Fuglsang Kunstmuseum Buget 2015 Ændrede konti er markeret med fed Budget 2015

Fuglsang Kunstmuseum Buget 2015 Ændrede konti er markeret med fed Budget 2015 Fuglsang Kunstmuseum Buget 2015 Ændrede konti er markeret med fed Note Konto Budget 2015 Udgifter Indtægter Drift Drift 1 22. Personale 3.641.996 229.000 2 28. Lokaler 1.134.750 3 32. Samlingen 60.000

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Kvalitetsvurdering af NATURAMA

Kvalitetsvurdering af NATURAMA Kvalitetsvurdering af NATURAMA 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE NATURAMA..5 Nøgletal for museet.5 Kulturarvsstyrelsens samlede vurdering...6 KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDE Forskning 6 Formidling...7 Indsamling

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Indholdsfortegnelse Introduktion til kvalitetsvurderinger 3 Kvalitetsvurderingskonceptet 3 Kvalitetsvurderingsprocessen 4 Inden

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten MEDLEMSBLADET 2012 2013 Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten 32.000 besøgende og vor forening

Læs mere

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum VEJLEDNING REVIDERET JUNI 2009 JUNI 2009 Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum KULTURARVSSTYRELSEN

Læs mere

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering J.F. Willumsens Museum Kvalitetsvurdering 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 3 Vurderingsgrundlag...3 J.F. WILLUMSENS MUSEUM... 5 Nøgletal for museet...5

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Kunst.dk: Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Page 1 of 3 Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Refusion af dækning af udgifter for lån af nulevende kunstneres, kunsthåndværkeres og designeres

Læs mere

I dag er det svært at forestille sig Skagen uden Skagens Museum. Historierne om fortidens kunstnerkoloni og de verdenskendte kunstnere har sat.

I dag er det svært at forestille sig Skagen uden Skagens Museum. Historierne om fortidens kunstnerkoloni og de verdenskendte kunstnere har sat. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117083 Formularens ID: 494 Sendt til: lve@skagensmuseum.dk Sendt: 15-12-2010 13:32 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

nmlkji nmlkj 82102 VEK Vendsyssel Kunstmuseumá info@vkm.dk P. Nørkjærs Plads 15 9800 Hjørring Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 82102 VEK Vendsyssel Kunstmuseumá info@vkm.dk P. Nørkjærs Plads 15 9800 Hjørring Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117032 Formularens ID: 494 Sendt til: info@vkm.dk Sendt: 15-12-2010 10:48 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kort om ImageDB: ImageDB er et Windows (98/NT/2000/Me/Xp/Vista/Windows7) program, hvor du kan registrere alle dine film, musik, bøger, billeder, fotos,

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS)

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) MYPLACE Fotodeling på nettet med topografisk fokus Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) Kulturnet DK tematimer 10.12.2008 Andreas Brøgger Vestsjællands Kunstmuseum ab@vestkunst.dk

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Fuglsang Kunstmuseum Årsberetning 2011

Fuglsang Kunstmuseum Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Exteriør. Foto: Peter Cook TAK! Nedenstående fonde, private og offentlige institutioner har i beretningsåret støttet op om Fuglsang Kunstmuseums aktiviteter. Museet bringer dem alle sin

Læs mere

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL KULTURELLE FORMÅL uddybende og konkretiseret projektbeskrivelse 1. BAGGRUND Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning Open Call 2015 Ansøgningsvejledning OPEN CALL 2015 OPEN CALL 2015 Aarhus 2017 inviterer nye kulturprojekter til at blive en del af programmet et helt år med kulturelle oplevelser! Vi udvikler et program,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard. 9. november 2011 Jour.nr.: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 6 Mødedato: 05 07.10.2011 Tidspunkt: 05.10 Kl. 10.00-16.00 06.10 Kl. 09.00 16.00 07.10 Kl. 09.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. Museumslandskabet i forandring KulturArVsstYrelsen 27. april Dagens moderator: Thomas Buch-Andersen, P1 9.30 Ankomst og

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

(Navn, adresse, tlf. nr. og email) 1. Institution: Museerne i aftalekommunerne

(Navn, adresse, tlf. nr. og email) 1. Institution: Museerne i aftalekommunerne Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 2: Kvalificeret digital formidling af museernes samlinger NB! Der gøres opmærksom på at denne projektbeskrivelse

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kurertjeneste ved Nationalmuseet

Kurertjeneste ved Nationalmuseet Kapitel 13 Kurertjeneste ved Nationalmuseet Kapitlet indeholder en praktisk og faglig vejledning for kurerer på Nationalmuseet samt en kvikvejledning/checkliste for kurerer (Kurerens 3 Bud). Kurerens 3

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011.

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier Kunstudvalget Struer Kommune Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier for Struer Kommunes Kunstudvalg Kunstudvalget har til formål at medvirke til kunstrenisk udsmykning

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Rigsarkivets betingelser for udlån af arkivmateriale til udstillingsformål

Rigsarkivets betingelser for udlån af arkivmateriale til udstillingsformål Rigsarkivets betingelser for udlån af arkivmateriale til udstillingsformål 1. Generelt: Rigsarkivet udlåner gerne materiale til udstillingsformål til kulturinstitutioner (herefter: lånerinstitutionen),

Læs mere

Flytning af Saxo-Biblioteket

Flytning af Saxo-Biblioteket Arbejdsfaser Dubletkassation Kvalitetsbetinget kas- sation Nødkassation Fordeling Målsætning Kassere dubletter. Også dubletter, hvor det ene eksemplar er elektronisk (kun tidsskrifter). Ambition: ca. 23%

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

NATIONALMUSEET - SAMLINGSMANUAL

NATIONALMUSEET - SAMLINGSMANUAL Indhold 02 a. Forord... 2 02 b. Kassation... 3 Begrundelser for kassation... 3 Dårlig bevaringstilstand... 3 Praksis vedrørende kassation... 3 Arkiver... 3 02 c. Udskillelse til andre danske museer og

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Referat dragtpuljen workshop

Referat dragtpuljen workshop Referat dragtpuljen workshop Dag 1 Kort introduktion til workshopforløb ved Marie Mønster Døllner Vi har været fire i en arbejdsgruppe, som har planlagt en lille workshop. Tove stopper til nytår og vi

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab. Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst

Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab. Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst Agenda: Om Bevaringscenter Øst BCØ s beredskabsindsats før 2011 Store

Læs mere

Fuglsang Kunstmuseum Årsberetning 2010

Fuglsang Kunstmuseum Årsberetning 2010 Årsberetning 2010 Danmark dejligst P.C. Skovgaard guldalderen revurderet TAK! Nedenstående fonde, private og offentlige institutioner har i beretningsåret støttet op om Fuglsang Kunstmuseums aktiviteter.

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: Live Mail Side 1 Windows Live Mail Hvordan skriver og sender jeg en e-mail? Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Fuglsang Kunstmuseum Årsberetning 2012

Fuglsang Kunstmuseum Årsberetning 2012 TAK! Nedenstående fonde, private og offentlige institutioner har i beretningsåret støttet op om Fuglsang Kunstmuseums aktiviteter. Museet bringer dem alle sin varmeste tak: Private 15. Juni Fonden Augustinus

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER -

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Vi er glade for at kunne byde velkommen til opdateret

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Ledelsens vejledning

Ledelsens vejledning DI-version 2015-03-19 PL Problemløsning Alle rettigheder tilhører DI 3-4-1 - PL - Ledelsens Vejledning - 2015-03-19 side 1 af 5 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER MEDLEMSBLADET CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER HUSK DET ÅRLIGE KONTINGENT C HVAD GÅR PENGENE TIL? Gennem dit medlemskab af foreningen Venner af Kunstmuseet i Tønder medvirker du for

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere