Studienævnet ved INSS. Forum. Mødedato: 13. maj Sted:

Transkript

1 I N S T I T U T F O R N O R D I S K E S T U D I E R O G S P R O G V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 15. MAJ 2014 Forum Studienævnet ved INSS NJALSGADE 120. LOKALE Mødedato: 13. maj 2014 Sted: Til stede Esi Kuada, Carsten Elbro, Birgitte Guldbrandsen, Marie Heide, Gitte Gravengaard, Anne Mette Hansen og John Tøndering. Gæster: Louise Lau Pedersen, John E. Andersen, Jens Erik Mogensen, Annette Moe, Palle S. Lauridsen og Pearl Gardner. Afbud: Ib Ulbæk, Gro Johanne Toftebjerg Vase, Camilla Mellin og Anna Kirstine Jørgensen. DK-2300 KØBENHAVN S MOB gqz768@hum.ku.dk REF: ME Referent: Malene K. K. Eriksen JEM fortalte, at han sammen med AM er på turné til alle studienævn på Det Humanistiske Fakultet med det formål at orientere om Studiefremdriftsreformen, herunder bl.a. konkretisere 12-mandsudvalgets anbefalinger. JEM bemærkede, at INSS er kommet langt ift. implementeringen af anbefalingerne, og at JTs oversigt på flipover-ark i er forbilledlig. Derefter nævnte JEM de anbefalinger, som reformen har resulteret i: Dekanatets 11-punktsplan, 12-mandsudvalgets ti anbefalinger, universitetets 5- punktsplan. Det nye i 5-punktsplanen er bl.a. timetalskravet på minimum 8 timers undervisning om ugen på kandidatuddannelserne og en adgangskvotient på 7 for optagelse på en humanistisk bacheloruddannelse. Fakultetet afventer at høre mere om strategisk dimensionering, herunder muligvis en yderligere nedskæring af bacheloroptaget.

2 Produktivitetskommissionen har i sin rapport foreslået en ny uddannelsesstruktur med en bachelor på 4 år og begrænset mulighed for optag på kandidatuddannelser, dvs. en fjernelse af retskravet. Dette forslag har ikke haft stor politisk opbakning. Der er heller ikke opbakning til det, man troede, var kommissionens ønske at lukke universitetsuddannelser med under 30 studerende. Generelt forventer JEM, at der først kommer politiske udmeldinger om retskravet, taxameter m.m. efter valget. På universitetsniveau er der blevet afsat 32 mio. til det pædagogiske område, og det universitetspædagogiske center TEACH! er blevet oprettet. I forbindelse med studiemiljøstrategien er der også afsat 5 mio. pr. år i 3 år til Det Humanistiske Fakultet. I styrkelsen af studiemiljøet indgår et ønske om øget kontakt mellem VIP og studerende (en styrkelse af det uformelle møde). JEM afsluttede med at fortælle, at Det Humanistiske Fakultet har besluttet at afskaffe specialeudtalelsen til gengæld for mere vejledning, fordi specialeudtalelsen ifølge en undersøgelse i mange tilfælde ikke er specielt funktionel. Afskaffelsen af specialeudtalelsen pr. 1. september 2014 har givet anledning til debat. SIDE 2 AF 5 JT oplyste, at studienævnet på INSS i første omgang ikke havde fået notatet om studienævnets opgaver. AM redegjorde herefter for studienævnets opgaver: Studienævnet skal gennemgå alle studieordninger og fjerne eventuelle studieforsinkende barrierer, for at de studerende kan studere på fuld tid. Der skal være introforløb på både bachelor- og kandidatuddannelser med såvel faglige som sociale elementer. CE spurgte, om der også skal være KA-introforløb på uddannelser som audiologopædi, hvor de studerende typisk kender hinanden fra bacheloren. AM svarede, at det skal der. Studienævnet skal lave strukturerede forløb for alle bacheloruddannelser og senere også for alle kandidatuddannelser. Studienævnet på INSS har sendt de strukturerede forløb for BA-uddannelserne til AM. JT påpegede, at det er sværere at lave strukturerede forløb for kandidatuddannelserne, og studienævnet på INSS vil derfor gerne vente med dette. AM meddelte, at de skal laves, men at Det Humanistiske Fakultet er i fortsat dialog med Københavns Universitet om, at de studerende på Humaniora er vant til stor valgfrihed på deres kandidatuddannelse, modsat studerende på andre fakulteter, f.eks. SUND. Opfølgning: AM vil gerne vide, om de strukturerede forløb, hun har modtaget fra INSS, er de endelige. Studienævnet skal gennemgå alle studieordninger og vurdere, om ECTS-vægtningen er den rigtige. 1 ECTS svarer til 27,3 timer. Hvis vægtningen er forkert, skal studieordningen ændres. JEM understregede, at det, udover de 27,3 timer, ikke er specificeret, hvad én ECTS svarer til. Man har overvejet, om der skulle fastsættes et be-

3 stemt sideantal på pensum, men det har vist sig at være for vanskelig at standardisere. CE spørger til pensumangivelser. Studienævnet skal sikre, at der er mobilitetsvinduer i alle studieordninger. På alle uddannelser skal det være muligt at tage ud et semester, dvs. i sammenlagt 30 ECTS på et semester. JT spurgte, om mobilitetsvinduer betyder lempelig meritpolitik, og om profilen skal ligge i tilvalget. AM foreslog at bruge kandidattilvalget som mobilitetsvindue og fortalte, at profilen som regel ligger i tilvalget, men det er der ikke krav om. Den vejledende sagsbehandlingstid må ikke være over seks uger. Dette er generelt ikke et problem på Det Humanistiske Fakultet, heller ikke på INSS. JT spurgte, hvor dispensationsansøgninger vedrørende eksamen ved sygdom skal behandles. AM oplyste, at ministeriet ønsker, at alt uddannelsesrelateret skal behandles i studienævnet. Det er dog ikke endeligt fastlagt. Det er endnu ikke afklaret, hvor dispensationsansøgninger vedrørende afmelding af eksamen skal ligge, ej heller hvor dispensationsansøgninger ift. at tage kandidatkurser, selvom man stadig er på sin bachelor skal ligge det er dog oplagt at dette fortsat ligger hos fakultetet. JEM supplerede med, at studienævnet gerne må uddelegere kompetence til at træffe beslutninger, f.eks. i dispensationssager. Studienævnet skal sørge for bedre og mere fremadrettede kursusbeskrivelser, gerne to år frem i tiden, evt. med overordnede kursustitler. Der vil således stadig være mulighed for spontanitet i kursusudbuddet, men studienævnet skal konkretisere kursusindholdet i god tid før semesterstart, så de studerende har mulighed for at planlægge. JT fortalte, at studienævnet på INSS vil planlægge kursusudbuddet halvandet år frem i tiden, og at det fra 1. september er planlagt et år frem i tiden. JEA oplyste, at INSS måtte sige nej til en gæsteforelæser, da undervisningen var planlagt. JEM og AM nævnte, at sommerskoler kan give plads til spontanitet og desuden tiltrække udenlandske undervisere, der ønsker at tage familien med på sommerophold i København. JT sagde, at problemet er, hvem der skal stå for administrationen ift. sommerskoler. AM nævnte som eksempel, at ToRS, IKK og SAXO kunne gå sammen om et kursus i kulturarv. Generelt ønsker fakultetet at starte med de sommerskoler, vi har og synliggøre dem mere. AMH fortalte, at håndskrift-uddannelsen er en stor succes. Der skal være bedre videndeling mellem studerende og undervisere, en styrkelse af det uformelle møde. JEM oplyste, at en studiemiljøgruppe under fakultetet, som han sidder i, er ved at kigge på studiemiljøområdet. SIDE 3 AF 5 Kommentar [MKKE1]: Dette fik jeg ikke fat i? Efter ovenstående gennemgang oplyste AM, at INSS får udvidede frister ift. mobilitetsvinduer og kursusbeskrivelser, fordi JT først fik dokumentet i anden omgang.

4 JT spurgte, om der kommer flere informationer om kandidat-studieplaner og studieprocessamtaler, herunder retningslinjer for journaliseringspraksis? AM og JEM svarede, at meget endnu er uafklaret og afhænger af, hvor midlerne kommer fra, og hvor de skal hen. Studienævnet må vente med at få klarhed over økonomien i forbindelse med Studiefremdriftsreformen. Nævnet skal snarere komme med seriøse forslag inden for det realistiske. Der er ingen plan om en overordnet standard for studieplaner og studieprocessamtaler, men studienævnet må sige til, hvis der er behov for dette. Arbejdsgruppen på området mente, at der skulle journaliseres, men måske vil den enkelte vejleder hellere gemme papirerne i ringbind. JEA foreslog, at fakultetet fastsætter nogle minimumskrav. PG pointerede, at der efterspørges statistik på mange af instituttets administrative opgaver, så på et tidspunkt kommer der måske et statistik-spørgsmål ang. studieprocessamtaler. JEM mente, det kunne være en god idé at notere noget ift. kvalitetssikring og institutionsakkreditering. JEM og AM undersøger spørgsmålet og kommer med en udmelding. SIDE 4 AF 5 JT fortalte, at studienævnet overvejer alternativer til traditionel katederundervisning med henblik på at komme op på otte timers undervisning om ugen på kandidatuddannelserne, f.eks. i form af workshops, datasessions eller digtoplæsning, men nogle studerende vil hellere have katederundervisning. Man kunne også bruge Cambridgemodellen, hvor man deler de studerende op i tre grupper og diskuterer faglige ting i disse grupper, mens underviseren er til stede. Kunne man normsætte en sådan aktivitet? JEM så det som en god idé at normsætte aktiviteten. Rammenormen til specialet er f.eks. på tredive timer instituttet må skabe retningslinjer for, hvordan disse timer skal bruges. I forbindelse med afskaffelsen af specialeudtalelsen er der ingen planer om ændret betaling til censorer, da det ville kræve et kæmpe arbejde, både på institut- og fakultetsniveau. JT spurgte, om kurser.ku.dk understøtter det fremadrettede kursusudbud? AM svarede, at det gør, men det er svært at se. JEA refererede til en samtale med en underviser, som havde oplevet, at en studerende ville tage kurset på halv tid. Den studerende var frustreret over, at det ikke kunne lade sig gøre med de krav, underviseren stillede. Må underviseren bestemme, at en studerende skal lave så og så meget for at være fuldtidsstuderende? AM svarede, at det kommer an på, hvad der står i studieordningen. MH spurgte, hvordan man kan være fuldtidsstuderende, når man har to ugeopgaver i samme uge? JEM svarede, at sådanne praktiske ting skal der tages hensyn til. Studienævnet samt gæster diskuterede, om en underviser har lov til at dele et hold op i dem, der har læst, og dem, der ikke har læst, hvor førstnævnte får underviserens opmærksomhed, mens sidstnævnte gruppe overlades til sig selv. BG mente, at det er et problem, at man bliver udelukket helt, hvis

5 man ikke har forberedt sig. JEM mente, at det er i orden, hvis det har en studiefremmende effekt. CE foreslog, at fagrådet formulerer et alternativ til denne opdeling. SIDE 5 AF 5 JEA spurgte, om JT kunne konkludere, hvad vores største udfordring er i forbindelse med reformen. JT oplyste, at pt. er den største udfordring at få lavet en ny kandidatstudieordning i dansk, som alle kan være tilfredse med. Det er vanskeligt at finde ud af, hvad man skal gøre med profilerne, fordi de på den ene side giver faglig mening, men på den anden side er det uoverskueligt at have dem alle med i studieordningen. Forhåbentlig kan en skitse til studieordningen blive vedtaget på studienævnets møde i slutningen af maj. JEA supplerede med, at han frygter benspænd for de studerende, og at der kommer mange dispensationsansøgninger. AM vurderede, at der er risiko for øget frafald blandt dem, der har det svært. EK spurgte til tvungen merit. AM forklarede, at man skal uploade beviser for tidligere beståede fag, når man ansøger om optagelse. Studienævnene foretager den faglige vurdering af, om der gives merit. Det er endnu uafklaret, om den tvungne merit også skal gælde dem, der ønsker gymnasiesidefag. AMs sidste kommentar overraskede studienævnet, der havde regnet med, at der ikke ville være tvungen merit for denne gruppe.