Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 Mødesagsfremstilling Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Skoleudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: Dato: Sag nr.: BSU 52 Sagsbehandler: John Kronbak Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen J.nr.: Specialundervisningsstrukturen Sagsbeskrivelse: Med henblik på at give Børne- og Skoleudvalget et overblik over specialundervisningsområdet, fremlægges her en beskrivelse af den nuværende struktur, samt en redegørelse over det behov forvaltningen kan se, der vil være fremover. Desuden beskrives hvilke forebyggende tiltag, der er etableret. Kommunen har indgået forpligtende aftaler i KKR og Netværk 6 om forsyningssikkerhed og kvalitet i forbindelse med specialundervisningstilbudene. Elever i specialtilbud skoleåret 2008/2009. Kommunens elever placeret på specialskole: Udviklingshæmmede Adfærd/kontakt Bevæge Tale/sprog Høretab Andet I alt Kommunens elever placeret i gruppeordninger uden for kommunen: Generelle indlærings- Kontaktvanskeligheder/ ADHD Høretab I alt vanskeligheder Autisme Kommunens elever placeret i egne gruppeordninger og specialklasser: Generelle indlæringsvanskeligheder Kontaktvanskeligheder/ autisme ADHD Ordblindeskole Sprogbørnehave klasse Som det kan ses af ovenstående er der 3 områder, som skiller sig markant ud: Generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD, autisme og ordblindhed. Kommunen vil forventeligt i de kommende år opleve en øget efterspørgsel på tilbud til børn med disse handicaps. På denne baggrund er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning blevet bedt om at beskrive behovet de næste år, som det kan forventes. I alt RØDOVRE KOMMUNE 1 af 8

2 Øvrige tiltag. 29 elever er enkeltintegreret i normalundervisningen med samlet 220 timer. Flere af disse børn har en diagnose med ADHD. Der drives i et samarbejde mellem Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen 2 skole- socialprojekter: Annexet for 10 børn i klasse og Skiftesporet for 20 børn fordelt på 2 afdelinger, Skiftesporet I for 10 børn i klasse og Skiftesporet II for 10 unge på klasse. I Ungdomsskolens dagskoletilbud undervises 24 unge i klasse. Samlet er 284 elever i et specielt tilrettelagt undervisningstilbud svarende til 6-7 % af de 7 16 årige. Børne- og Kulturforvaltningen afholder udgifter for skoledelen af 71 anbringelser i Børne- Familieafdelingens regi. Et område hvor udgiften er stigende. Udgiften dækker såvel elever i specialtilbud som i almindelig folkeskole. Medtages de anbragte børn, hvoraf de fleste har et specielt tilrettelagt tilbud, er der tale om 355 børn og unge svarende til 8-9 % af de 7 16 årige. Herudover modtager et antal elever kompenserende specialundervisning i deres folkeskoleklasser. Forslag til fremtidig struktur og indhold i specialundervisningstilbuddene i Rødovre Kommune. I Rødovre Kommune er der for øjeblikket: - en specialskole for elever med svære generelle udviklingsvanskeligheder, klasse, - diverse gruppeordninger for elever med flg. handicaps: autisme, ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder. - en klasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, klasse, - en klasserække for elever med ordblindhed, klasse, - en sprogbørnehaveklasse. Specialskolen Det skønnes i Netværk 6, at der på sigt vil være behov for at skabe flere pladser for elever med en kombination af generelle udviklingsvanskeligheder og autisme. Samtidig skønnes det, at behovet for pladser til børn med generelle indlæringsvanskeligheder, som er Skovmoseskolens elevgruppe er faldende. Denne tendens ses allerede i indeværende skoleår. På den baggrund er Rødovre kommune blevet bedt om at vurdere, om det kan lade sig gøre, at udvide Skovmoseskolens elevgrundlag, så det ud over elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder også bliver muligt at optage elever med både svære generelle indlæringsvanskeligheder og autistiske træk. Gruppeordningerne Side 2

3 Ifølge aftalerne i Netværk 6 etableres gruppeordninger efter behov. Det betyder, at grupperne placeres på en folkeskole i den kommune, der på det aktuelle tidspunkt har bedst plads og flest elever til gruppen. Dette vurderes at være uhensigtsmæssigt, da gruppeordninger for elever med samme handicap på denne måde kan risikere, ikke kun at blive spredt kommunerne imellem, men også på den enkelte kommunes skoler. Således er der i Rødovre for øjeblikket gruppeordninger for elever med ADHD på Tinderhøj skole og Islev skole. Gruppeordninger for elever med autistiske træk på Tinderhøj skole og Valhøj skole, samt gruppeordning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Valhøj skole. På sigt vil det ud fra et fagligt synspunkt være hensigtsmæssigt at disse gruppeordninger samles, således at gruppeordninger for elever med samme handicap placeres på samme skole. Dette bør ske for at sikre et kvalificeret faglig miljø omkring eleverne. Erfaringen er, at hvis der kun findes en enkelt gruppeordning på en skole, så bliver det faglige miljø for sårbart, f.eks. i forbindelse med vikardækning, faglig opkvalificering og erfaringsudveksling. Der visiteres for øjeblikket så mange elever i Rødovre kommune til gruppeordninger, at der skønnes at være behov for at oprette en gruppeordning hver andet år indenfor de to handicaps: ADHD og Autisme. Derimod vurderes det ikke, at der på sigt vil være behov for at oprette flere gruppeordninger for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Disse elever vil enten kunne visiteres til Skovmoseskolen (ved svære vanskeligheder) eller til specialklasserækken på Hendriksholm Skole (ved lettere vanskeligheder). Specialklasserækken På Hendriksholm Skole er etableret en fælles kommunal specialklasserække klasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder af en karakter, som ikke så voldsomme, at der skal visiteres til en gruppeordning. Der er pt. et stort pres på klasserne på Hendriksholm skole, der for kommende skoleår foreslås, at kunne rumme 10 elever pr. klasse frem for 8, som det er i dag. Ordblindeskolen Der skønnes at være behov for, at Ordblindeskolen udvides til at omfatte elever på 9. klassetrin således, at eleverne tilbydes mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve fra Ordblindeskolen. Erfaringsmæssigt kan disse elever ikke med fordel udsluses for at tage afgangsprøve fra almindelig 9. klasse, da de fortsat vil have behov for meget specialundervisning. Sagen er netop blevet behandlet i Kommunalbestyrelsen i marts På baggrund af ovenstående foreslås det, at der arbejdes hen imod, at specialundervisningstilbuddene i Rødovre Kommune udbygges/struktureres på følgende måde: Specialskoleniveau Skovmoseskolen For elever med svære generelle udviklingsvanskeligheder, herunder elever som tillige har autistiske træk. For elever på klassetrin. Gruppeordningsniveau Side 3

4 Elever med ADHD. Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. (mulighed for 10. klasse) (mulighed for 10. klasse) klasse med op til 7 elever/klasse klasse med op til 7 elever/klasse klasse 7 elever/klasse klasse 7 elever/klasse klasse 7 elever/klasse klasse 7 elever/klasse klasse 7 elever/klasse klasse 7 elever/klasse klasse 7 elever/klasse klasse 7 elever/klasse Samlet center på én skole. Samlet center på én skole. Specialklasseniveau Elever med generelle Elever med svære indlæringsvanskeligheder. læsevanskeligheder/dysleksi klasse med op til 10 elever/klasse 9. klasse med op til 12 elever/klasse klasse 10 elever/klasse 8. klasse 12 elever/klasse klasse 10 elever/klasse 7. klasse 12 elever/klasse klasse 10 elever/klasse 6. klasse 12 elever/klasse klasse 10 elever/klasse 5. klasse 12 elever/klasse Samlet center på én skole. Samlet center på én skole. Sprogbørnehaveklassen Der er til næste skoleår kun visiteret 2 3 børn, og prognosen viser, at det vil være niveauet fremover. Derfor nedlægges sprogbørnehaveklassen, og de enkelte elever tilgodeses på anden vis af kommunens tale-hørekonsulenter. Forebyggende tiltag. Der er i kommunen flere forebyggende tiltag med henblik på, at så få elever som muligt udskilles fra normalundervisningen: Lokaliseringen Et tværfagligt samarbejde med Børne- og Familieafdelingen. Alle sager, som involverer både Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen, bringes fra starten op her som bekymringssager. Der indføres en arbejdsmetode Bedre Tværfaglig Indsats, som er udviklet i forbindelse med arbejdet med børn af misbrugere og sindslidende. Skolernes specialcentre Et tværfagligt samarbejdsforum på den enkelte skole til rådgivning og beslutning af indsatser lokalt. Tværkommunalt specialundervisningsudvalg Udvalget er nedsat med en repræsentant fra ledelserne på skolerne og PUC med henblik på at arbejde med forebyggelse og inklusion. Der er her vedtaget en model for opbygningen af skolernes specialundervisningsindsats. IT-rygsæk og IT mappen Side 4

5 IT-baserede hjælpemidler med henblik på at eleverne kan blive i deres folkeskoleklasse frem for at blive udskilt. Rødovre Kommune er deltager i et forskningsprojekt med IT-mappen som forebyggede redskab til at minimere læsevanskeligheder. Målet her må være at ordblindeklasserne bliver overflødige og nedlægges. IT - rygsækken er et kompenserende hjælpemiddel med henblik på at eleverne kan følge undervisningen i normalklassen. LP modellen Skolerne indfører fra sommeren 2009 LP modellen, som står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er en samarbejdsmodel til lærerteamet, hvor arbejdet med bekymringsbørn struktureres. Familieklasser Der er på alle skoler etableret familieklasser. På Valhøj Skole er der tillige etableret en familieklasse for børn og forældre med anden etnisk baggrund. Der er til denne klasse knyttet tolke. Mulige tiltag for at minimere eksklusionen fra normalundervisningen yderligere. Nedenstående er nogle retningspile på, hvor der vil kunne sættes ind, men som vil skulle uddybes yderligere. For det første er det vigtigt, at der bliver skabt fysiske, didaktiske og mentale muligheder for, at alle børn som udgangspunkt kan have et undervisningstilbud i folkeskolen. Når det er sagt, er det også vigtigt at understrege, at nogle elever er så handicappede, at de har behov for et særligt tilrettelagt undervisningstilbud, som ikke kan skabes inden for folkeskolernes rammer. Desuden skal der skabes en kultur, der tager ovenstående som udgangspunkt, hvilket ikke er til stede i dag. Alene ordvalget om at rumme flere frem for at udskille færre er værdiladet. Såfremt rammerne skal være til stede for en differentieret undervisning, at den dækker alles behov vil der skulle sættes fokus på: 1. Lærernes efteruddannelse 2. Færre elever om den enkelte lærer/anderledes organisering af undervisningen/øget holddeling 3. Skolernes fysiske indretning Ad 1. Det er vigtigt, at den efteruddannelse, der iværksættes, er målrettet den øgede differentiering, holddeling og relationskompetence. Det betyder efteruddannelse i samarbejde om den enkelte elev/elevgruppe. En uddannelse der er påbegyndt i kommunen via indførelsen af LP-modellen og BTI-modellen, med fokus på lærernes didaktiske kompetencer med henblik på at tage udgangspunkt i den enkelte elevs resurser og planlægning af undervisningen sammen. i relationskompetence. Det er blandt andet på dette punkt uddannelsen af de finske og de danske lærere er forskellige. Ad 2. Mange af de elever, der ønskes fastholdt i normalundervisningen, har behov for megen voksenkontakt såvel fagligt som socialt. Opnås denne kontakt ikke umiddelbart, er reaktionen som oftest uro og forstyrrelser med en ødelagt undervisning for de øvrige elever til følge. En anden reaktion kan være, at eleven ikke laver noget og ikke får noget udbytte af undervisningen, hvilket igen gør det vanskeligere at deltage i undervisningen fremadrettet. Side 5

6 Der er derfor behov for flere voksne omkring elevgrupperne således at holddeling kan ske på en fleksibel måde med små og større hold. Det er således ikke bare et spørgsmål om flere voksne i lokalet, men om flere voksne som kan noget bestemt set i relation til uddannelsesindsatsen. Ad 3. For at kunne benytte holddeling som pædagogisk redskab er det nødvendigt, at de fysiske muligheder er til stede. Der er behov for en anden indretning med fleksible lokalestørrelser således, at man i nogle lokaler kan undervise mange elever, når det er behovet, eller mindre lokaler hvor man kan undervise få, når det er behovet. Endelig har skoler med en høj grad af interaktive tavler gode resultater med brug af disse i undervisningsdifferentieringen. Lovgrundlag/aftalegrundlag/andet: Lov om Folkeskolen, Samarbejdsaftale i KKR, Samarbejdsaftale i Netværk 6 Økonomiske konsekvenser/andre konsekvenser: Nedenstående er en oversigt over, hvordan resursen til specialundervisning anvendes i spec. Uv % normaluv % 1 2 Side 6

7 Anbragte + frit valg kr. 19% Opholdsteder og døgninstitutioner kr. 6% Specialskoler kr. 37% Enkeltintegration kr. 5% Kom. specialklaser kr. 12% Gruppeordninger kr. 21% Normalundervisningen består af nettoudgifter til folkeskolen, privat- og efterskoler samt PUC. Der er ikke medregnet fritidstilbud, hverken i normal- eller specialundervisningen. Tidsplan: Ingen Konklusion/anbefaling/indstilling: Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning, 2. at forvaltningen fremkommer med forslag til, hvor det på sigt vil være hensigtsmæssigt og muligt at placere eventuelle specialtilbud, samt 3. at der nedsættes et udvalg, som skal udarbejde forslag til, hvorledes udskilning af elever til specialundervisningstilbud uden for klassen kan nedbringes. Jette Egholm John Kronbak Bilag tilknyttet mødesagsfremstillingen på KB-nettet: Side 7

8 Ingen Bilag fysisk på sagen: Ingen Side 8