Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet"

Transkript

1 Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012

2 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse viser, at ønsket om inklusion i mange kommuner ikke i tilstrækkelig grad understøttes af klare økonomiske incitamenter. Undersøgelsen peger dog også på, at der er en bevægelse i gang i kommunerne i retning af at få de økonomiske incitamenter på plads og for at få pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) til i højere grad at understøtte inklusion i folkeskolen. 1 Baggrund Det har i mange år været en overordnet målsætning, at børn med særlige behov så vidt muligt skulle inkluderes i den normale undervisning. Ikke desto mindre får flere og flere børn ekskluderende specialundervisning, og udgifterne til området har været stigende i en årrække. I 2011 udgav KREVI rapporten Ekskluderende specialundervining Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne?. I denne rapport fokuserede vi primært på, hvad der karakteriser de børn, der modtager specialundervisning. I dette notat følger vi op på undersøgelsen ved at se nærmere på, hvordan kommunerne understøtter inklusion i deres organisering og styring af specialundervisningen. 1.1 Hvad er specialundervisning? Specialundervisning gives til elever med særlige behov. Specialundervisning foregår i praksis på mange forskellige måder og er til tider vanskelig at adskille fra den almindelige undervisning. I undersøgelsen har vi set på fire kategorier af specialundervisning: Almindelig specialundervisning (enkeltintegration, hvor eleven med ekstra støtte kan følge undervisningen i en almindelig klasse (mindre end 9 timer, 12 lektioner)) 1 1 Fra skoleåret 2012/13 opfattes den almindelige specialundervisning ikke længere som specialundervisning, men som en del af den almindelige undervisning i folkeskolen. 2

3 Enkeltintegration, hvor eleven med ekstra støtte kan følge undervisningen i en almindelig klasse (mere end 9 timer, 12 lektioner) Specialklasse/centerklasse, hvor en mindre gruppe af børn med særlige forudsætninger/behov undervises sammen på en almindelig folkeskole. Specialskoler, særlig indrettet med henblik på undervisning af elever med særlige forudsætninger og behov. I dette notat omtales den enkeltintegrerede specialundervisning, hvor elever modtager ekstra støtte i normalundervisningen som inklusion eller inkluderende specialundervisning. Den øvrige specialundervisning altså den specialundervisning, der foregår i specialklasser, på specialskoler eller på dagbehandlingshjem kalder vi for eksklusion eller ekskluderende specialundervisning. Ekskluderende specialundervisning betegnes sådan, fordi eleven modtager specialundervisningen uden for folkeskolens normale rammer. Tekstboks 1: Datagrundlag Undersøgelsens datagrundlag er en spørgeskemaundersøgelse, som KREVI gennemførte i august 2011 blandt de 98 kommuner. I spørgeskemaet blev kommunerne spurgt til visitationsprocessen, organiseringen af PPR, indholdet i PPRs vurderinger samt budgetmodellen på specialundervisningsområdet. Spørgeskemaet blev sendt til enten en skoledirektør eller en skolechef i hver kommune. I alt besvarede 70 kommuner spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 71,5 pct. 3

4 2 Politisk ønske om inklusion Undersøgelsen viser, at rummelighed og inklusion i stort omfang er på den politiske dagsorden i kommunerne. I 60 % (43) af undersøgelsens 70 kommuner diskuterede kommunalbestyrelsen i høj eller meget høj grad en politisk målsætning om rummelighed og inklusion i Det var kun i 4 % af kommunerne, at dette emne slet ikke var på dagsordenen. Figur 1: Politisk diskussion af målsætning om rummelighed og inklusion 50% 40% 39% 30% 20% 23% 20% 14% 10% 0% I meget høj grad 4% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: "I hvor høj grad blev en politisk målsætning om rummelighed og inklusion diskuteret i kommunalbestyrelsen i 2010?" N=70 I knap 80 % (57) af de kommuner, der havde rummelighed og inklusion på dagsordenen, var der desuden et stort flertal for målsætningen. Imidlertid har man i godt og vel 25 % (15) af disse kommuner ikke omsat de politisk vedtagne målsætninger til konkrete anvisninger for de aktører, der har visitationskompetencen i kommunen, som fx visitationsudvalg og PPR, jf. figur 2 nedenfor. Dette begrænser i sagens natur de politiske målsætningers retningsgivende virkning. 4

5 Figur 2: Konkretisering af den politiske målsætning 50% 40% 30% 33% 40% 20% 18% 10% 9% 0% I stort omfang I et vist omfang I mindre omfang Slet ikke Note: " I hvilket omfang var denne politik konkretiseret for de aktører med visitationskompetencen som eksempelvis et visitationsudvalg eller PPR? (f.eks. i form af nedskrevne vejledninger og procedurer for forvaltningen)?"' Spørgsmålet er kun stillet til de kommuner, hvor der var et flertal i kommunalbestyrelsen for en politisk målsætning om rummelighed og inklusion. N=57. 3 Skolernes økonomiske incitamenter til eksklusion Den skole, som et barn med særlige behov er tilknyttet, har væsentlig indflydelse på, om barnet tilbydes inkluderende eller ekskluderende specialundervisning, da det er skolelederen, der via sin selvstændige kompetence træffer den endelige beslutning om henvisning til specialundervisning på skolen. (jf. Folkeskolelovens 3, stk.2, 12, stk.2 og 45, stk.2). KREVI offentliggjorde i november 2011 rapporten Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne?. En af konklusionerne er, at hvis den henvisende skole skal betale det hele eller en væsentlig del af udgiften til specialundervisningen, så får en mindre andel af eleverne ekskluderende specialundervisning end i kommuner, hvor en central pulje betaler den overvejende del af udgiften. Kommunernes politiske målsætninger om inklusion kan derfor understøttes med en decentral finansieringsmodel. Der er imidlertid relativt få kommuner, der har sådan en finansieringsmodel, som figur 3 nedenfor viser. 5

6 Almindelig specialundervisning Enkelt integreret specialundervisning Specialklasser Specialskoler NOTAT, maj 2012 Figur 3: Betalingsansvar for fire kategorier af specialundervisning 87% 72% 87% Den skole, hvor eleven går En kombination af både skolen og en central pulje 9% 4% 28% 28% 44% 16% 12% 12% 1% En central pulje i kommunen/skoleforvaltningen Note: Hvem betaler, når en elev henvises til specialundervisning? N=70 Som det fremgår af figuren betaler skolen i 87 % af kommunerne selv, når der henvises til almindelig specialundervisning, og i 4 % af kommunerne betales denne type specialundervisning af en central pulje. Hvis barnet derimod får ekskluderende specialundervisning rykkes finansieringsansvaret i langt højere grad væk fra skolen. Det er fx kun i 11 kommuner (16 %), at skolerne selv betaler for elever i specialklasser. I 72 % af kommunerne betales disse udgifter af en fælles pulje. Dermed er der i mange kommuner en klar økonomisk gevinst for skolerne, hvis de kan få visiteret børn med særlige behov væk fra den almindelige specialundervisning og over i mere omfattende specialundervisningstiltag. En stor del af kommunerne giver fx skolerne økonomisk incitament til at visitere børn til enkeltintegreret specialundervisning i mere end 9 timer/12 lektioner om ugen. De politiske målsætninger om inklusion og rummelighed understøttes således ikke altid af de økonomiske incitamenter, som finansieringsmodellerne giver skolerne. I Økonomiaftalen for 2011 blev der sat fokus på, at kommunerne skulle etablere inklusionsfremmende styringsmodeller. Undersøgelsen tyder da også på, at der i en række kommuner er fokus på dette, og at man her 6

7 udvikler finansieringsmodellen, så den i højere grad understøtter inklusion. Kommunerne nævner flere forskellige modeller fx: En BUM model, hvor midlerne til specialundervisning udlægges til skolerne, som så til gengæld skal betale for de elever, som skolen vælger at segregere til undervisning i specialklasser/specialskoler. Modellen vil omfatte alle elever bortset fra børn med så svære handicap, at de ikke på noget tidspunkt har været kendt i normalsystemet Skolen bidrager med kr. pr. elev der placeres uden for almenmiljøet - dog er skoler med vandretliggende elever eller meget svære elever undtaget. Skolen finansierer de første 8 lektioner om ugen i f.t. en elev. Centralt finansieres alt over 8. Hvis en skole får en elev visiteret til en specialklasse, finansierer skolen 8 lektioner pr. uge hertil i et kalenderår. 4 Incitamenter for forvaltningen Undersøgelsen viser også, at i halvdelen af kommunerne er budgetoverskridelser på specialundervisningsområdet i større eller mindre grad blevet dækket af tillægsbevillinger til skoleforvaltningen, jf. figur 4 nedenfor. I den anden halvdel af kommunerne har skoleforvaltningen fra selv dækket merforbruget inden for egen ramme. Fx ved at tage midler fra normalområdet eller sænke enhedsomkostningerne til specialundervisningen. Så heller ikke på forvaltningsniveau har der i en række kommuner været stærke økonomiske incitamenter til inklusion. 7

8 Figur 4: Finansieringskilde ved overskridelse af det samlede budget. 60% 50% 50% 40% 37% 30% 20% 13% 10% 0% Egen ramme Delvis tillægsbevilling Fuld tillægsbevilling Note: "Hvad er der i årene typisk sket, hvis kommunernes samlede budget til specialundervisning er blevet overskredet? N=68. 5 Visitation Som beskrevet i afsnit 3 er det skolelederen, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt en elev skal henvises til specialundervisning på skolen. Denne beslutning træffes efter en pædagogisk psykologisk undersøgelse og en samtale med forældrene (jf. Folkeskolelovens 3, stk.2 og 12, stk.2). I praksis er det derfor skole, forældre og enheden for pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), der udgør de centrale aktører i forbindelse med visitationen 2. Hvis skolelederen ikke vurderer, at barnets specialundervisningsbehov kan rummes indenfor skolens egne rammer, skal beslutningen træffes af kommunalbestyrelsen, der dog kan uddelegere kompetencen til et visitationsudvalg eller et lignende ad-hoc udvalg. Ud af de 70 kommuner, som besvarede spørgeskemaet, var der i 59 kommuner (84 %) i 2010 nedsat et visitationsudvalg. I de resterende 11 kommuner (16 %) var der ikke nedsat et fast visitationsudvalg. 2 Fra skoleåret 2012/13 kan skolelederen uafhængigt af PPR henvise til det, vi i denne rapport kalder almindelig specialundervisning, men som fra 12/13 ikke længere kaldes specialundervisning. 8

9 Visitationsudvalgenes rolle er at afgøre, hvilket specialundervisningstilbud et barn med særlige behov skal have, når kompetencen ikke tilfalder skoleldederen. Udvalgets afgørelser vil være baseret på et skøn, og det er ikke altid entydigt, hvad det rigtige tilbud er 3. Derfor kan visitationsudvalgets sammensætning have en betydning for, hvilke og hvor dyre tilbud, det enkelte barn får. Og vores undersøgelse viser, at der er relativt store forskelle på, hvordan disse udvalg er sammensat. Nedenfor er vist, hvilke aktører der i 2010 var inddraget i visitationen til ekskluderende specialundervisning i specialklasser eller skoler. Figur 5: Aktører involveret i visitation til vidtgående specialundervisning* 0% 50% 100% En repræsentant fra PPR-enheden 96% Skoledirektør eller -chef 60% Skoleleder(e) (distriksskolen) 53% Økonomikonsulent(er) fra skoleforvaltningen 41% Skoleleder(e) (modtagende skole) 40% Økonomikonsulent(er) fra økonomiforvaltningen 10% Kommunalbestyrelsesmedlem(mer) 0% Andre 23% * Kommuner med et fast visitationsudvalg fik spørgsmålet: Hvem sad i visitationsudvalget?. Kommuner med ad-hoc udvalg blev spurgt: Hvem blev typisk inddraget, når en elev blev henvist til vidtgående specialundervisning i specialklasser og skoler i 2010?. N=70. 3 I en benchmarkinganalyse fra 2004 viser det sig således, at fem kommuners visitationsudvalg i et visitationsspil i nogle tilfælde tildeler markant forskellige tilbud til børn med særlige behov. (Roskilde, Høje-Taastrup, Helsingør, Gladsaxe og Greve kommuner. Juni 2004) Benchmarkinganalyse Specialundervisning 9

10 Som det fremgår af figuren ovenfor, er kommunalbestyrelsesmedlemmer aldrig med i hverken de nedsatte visitationsudvalg eller i de typiske henvisningssager. PPR er med i langt de fleste kommuner (96 %), og skoledirektøren eller chefen er også med, når beslutningen skal træffes i 60 % af kommunerne (42). I 53 % af kommunerne (37) er skoleledere fra distriktsskolerne også repræsenteret, når elever henvises til specialundervisning. Økonomikonsulenter fra økonomiforvaltningen er kun med i 10 % af kommunerne, mens økonomikonsulenter fra skoleforvaltningen er med i 41 % af kommunerne. 5.1 Hvem bestemmer i visitationsudvalgene? Undersøgelsen viser, at når skoledirektøren eller skolechefen er med i visitationsudvalget, så har han i 98 % af kommunerne stor eller meget stor indflydelse. Repræsentanter fra PPR følger lige efter. Kun i 40 % af de kommuner, hvor der er økonomikonsulenter fra økonomiforvaltningen med i udvalget, vurderes de at have stor eller meget stor indflydelse. Hvorvidt skoledirektøren/chefen varetager økonomiske interesser i visitationsudvalget afhænger formentligt blandt andet af hans økonomiske incitamenter, jf. beskrivelsen af brugen af tillægsbevillinger i afsnit 4. 10

11 Tabel 1: Andel af aktører i visitationsprocessen med meget stor eller stor indflydelse i henvisningen til vidtgående specialundervisning i 2010 Aktør Procent (%) Skoledirektør eller -chef 98 % Repræsentant(er) fra PPR-enheden 92 % Skoleleder(e) (distriktsskolen) 73 % Økonomikonsulent(er) fra skoleforvaltningen/afdelingen 63 % Skoleleder(e) (modtagende skole) 61 % Økonomikonsulent(er) fra økonomiforvaltningen 40 % Note: Kommuner med et fast visitationsudvalg blev spurgt: I en typisk sag - efter din vurdering, hvor stor indflydelse havde de nedenstående interesser i visitationsudvalget i 2010?. Kommuner med ad hoc udvalg blev spurgt: I en typisk sag hvor stor indflydelse havde nedenstående interesser i henvisningen til vidtgående specialundervisning? N= Pædagogisk psykologisk rådgivning, PPR Som det fremgår, spiller PPR en central rolle i visiteringen. Hver kommune har en PPR-enhed, som er den faglige enhed, der rådgiver og vejleder kommunens skoler om indhold, metoder og materialer til undervisning for elever med særlige behov, og som det fremgår deltager PPR i langt hovedparten af visitationsprocesserne og har stor indflydelse på disse. Dette resultat understøttes af Deloittes undersøgelse fra 2010, hvor skolelederne i 12 kommuner er blevet bedt om at vurdere PPRs indflydelse på visitationen. Skolelederne er ligeledes enige om, at PPR spiller en væsentlig rolle. I kommunernes kommentarer til undersøgelsen fremgår det tydeligt, at der i en del kommuner har været/er en bevægelse i retning af, at PPR i højere grad får en konsulentrolle i forhold til institutionerne, og nogle kommuner beskriver eksplicit, at dette skal understøtte inklusion. Målsætning for PPR under forandring i retning af mere konsultativ og inklusionsunderstøttende indsats frem for udredende skriver en kommune. En anden kommune skriver Der arbejdes fortsat med, at udviklingen af PPR vejledning går fra at være henvisende til at være lokalt vejledende 11

12 hvad skal der til for, at barnet/den unge fortsat kan være en del af det lokale fællesskab. Deloitte finder i deres undersøgelse, at der er en svag tendens til, at kommuner, hvor PPR er relativt konsultative frem for udredende, har lavere udgifter til specialundervisning end de øvrige kommuner. Det tyder således på, at kommunerne også i arbejdet med PPR bevæger sig i retning af en organisering, der i højere grad understøtter inklusion. Notat om kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Udgivet maj 2012 af: KREVI Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, Olof Palmes Allé 19, 8200 Århus N, Tlf , Forfatter/e: Hanne Søndergård Pedersen og Søren Teglgaard Jakobsen Notatet kan downloades gratis på Grafisk design: Weltklasse A/S 12

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Bilag 2: Ny visitationsmodel for specialundervisning

Bilag 2: Ny visitationsmodel for specialundervisning Bilag 2: Ny visitationsmodel for specialundervisning Sikring af fagligt velkvalificeret og relevante undervisningstilbud Igennem de senere år har en lang række kommuner gennemført udlægning af midler og

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Visitation til specialundervisning 2010/2011 Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat

Læs mere

Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk

Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Rummelighed i DK gennem

Læs mere

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:

Læs mere

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet

Læs mere

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen Bakkevænget 16, 8990 Fårup Telefon 86 45 21 11, telefax 86 45 26 80 Eksp. 10-12, torsdag tillige 15-16.30 Tlf.eksp. Mandag-torsdag 8-15, fredag 8-12.30 Postgirokonto

Læs mere

Kolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1

Kolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1 Sidenr. 1 Organisering og økonomisk styring af særligt tilrettelagt specialundervisning J.nr.: 17.03.00.A00 Sagsid.: 10/2629 SAGSFREMSTILLING: Børne- og uddannelsesdirektøren fremsender forslag til organisering

Læs mere

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private

Læs mere

Inklusion på de frie grundskoler

Inklusion på de frie grundskoler Inklusion på de frie grundskoler En kortlægning af skolernes arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner Inklusion på de frie

Læs mere

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)...

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)... august 2013 sguide Vedr. visitation til supplerende undervisning og specialpædagogisk bistand på skoleområdet Indhold Formål med guiden... 2 Organisering... 2 sudvalgenes rolle... 2 af supplerende undervisning

Læs mere

Notat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet

Notat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet Dato: 06.12.2017 Center for Børn og Voksne Team Stab horsholm.dk Der er et merforbrug på Børn- og Skoleudvalgets budgetområde til specialundervisning

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

- bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune. Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) Juni 2013 3.

- bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune. Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) Juni 2013 3. - bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) Juni 2013 3. udgave Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål.... 2 2. Den politiske beslutning....

Læs mere

STYRINGSMODELLER 2 11

STYRINGSMODELLER 2 11 2 STYRINGSMODELLER 11 HVAD ER EN STYRINGSMODEL? Formålet med dette inspirationsmateriale er som tidligere nævnt at formidle erfaringer med forskellige inklusionsfremmende styrings- og budgetmodeller. Vi

Læs mere

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Nedenfor sammenholdes de opnåede resultater med de opstillede mål.

Nedenfor sammenholdes de opnåede resultater med de opstillede mål. REGNSKAB 2004 Bevillingsområde 3.32. Øvrig folkeskolevirksomhed Udvalg Skole- og Uddannelsesudvalget Udvalgets sammenfatning og vurdering Det samlede regnskabsresultat udgør netto 63,2 mio. kr. Nettobevilling

Læs mere

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Referat Børne- og Kulturudvalget kl. 17:00 administrationsbygningen i Brovst, mødelokale 1 Jammerbugt Kommune Børne- og Kulturudvalget Punkter på åbent møde: 33. Budget 2009 - "Sundhedsfremme forebyggelse

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

10 vigtigste ting at vide

10 vigtigste ting at vide Vejledning til nye administrative procedurer i forbindelse med specialpædagogisk bistand Greve Byråd besluttede den 26. april 2011 at udlægge ressourcer til specialundervisningen jf. notatet Oplæg til

Læs mere

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune. Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på 3.716.000 kr.

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på 3.716.000 kr. Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. september 2011 Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 886.000 kr. På nuværende

Læs mere

Rønde skoles special-klasser

Rønde skoles special-klasser Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses

Læs mere

EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING

EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE RAPPORT 26. OKTOBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 3 1. Indledning 4 2. Den eksisterende model 7 3. Overordnet vurdering af modellen

Læs mere

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Anette Holm unge under 18 årige 96848560 og Lene Hornstrup voksenområdet 96948330

Anette Holm unge under 18 årige 96848560 og Lene Hornstrup voksenområdet 96948330 0% 1% 100% 1 af 55. Skabelon for undervisningsområdet. Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt. afklarende spørgsmål): Struer Anette Holm unge under 18 årige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune Procedure for visitation af elever til bistand i Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indstillingsforløb til visitering af elever i Ikast-Brande kommune til specialundervisning/ bistand... 2 Revisitation

Læs mere

Skole- og Uddannelsesudvalget tirsdag den 5. oktober 2010, kl. 8:00 på Grantofteskolen i mødelokale 1

Skole- og Uddannelsesudvalget tirsdag den 5. oktober 2010, kl. 8:00 på Grantofteskolen i mødelokale 1 Skole- og Uddannelsesudvalget tirsdag den 5. oktober 2010, kl. 8:00 på Grantofteskolen i mødelokale 1 Åbent møde Tilstede Michael Krautwald-Rasmussen (A) - formand Heidi S. Kristensen (A) - næstformand

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Hovedpunkter fra temaanalysen

Hovedpunkter fra temaanalysen Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet

Læs mere

Afrapportering KKR Nordjylland

Afrapportering KKR Nordjylland Afrapportering KKR Nordjylland Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National koordination Socialstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Socialstyrelsen udsendte den 1. november

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Handicaprådet. Referat Mandag den 19. maj 2014, kl. 16:30

REBILD KOMMUNE. Handicaprådet. Referat Mandag den 19. maj 2014, kl. 16:30 REBILD KOMMUNE Handicaprådet Referat Mandag den 19. maj 2014, kl. 16:30 Mødested: Administrationsbygningen i Nørager Jernbanegade 13, 9610 Nørager Mødelokale: Mødelokale 1 Afbud: Fraværende: Annette Søegaard

Læs mere

Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede

Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 30. august 2016 Tlf. dir.: 2325 7928 E-mail: cvk@balk.dk Kontakt: Henrik Thorning Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede undervisning samt

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner. Undervisningsministeriet. 11. juni 2014

INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner. Undervisningsministeriet. 11. juni 2014 INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner Undervisningsministeriet 11. juni 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 1. Indledning 2. Styringsmodeller 3. Tværgående mønstre 4. Casebeskrivelser

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Hermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning.

Hermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning. Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr. 189730 Brevid. 1138377 Ref. CKL Dir. tlf. 46 31 41 13 conniek@roskilde.dk NOTAT: Decentralisering af specialundervisningen - forslag til budgetmodel 22.

Læs mere

Handleplan for inklusion på skoleområdet 2011-2015/20

Handleplan for inklusion på skoleområdet 2011-2015/20 Handleplan for inklusion på skoleområdet 2011-2015/20 Indhold 1 Baggrund for ny handleplan 3 2 Fra rummelighed til inklusion 5 3 En ny definition indebærer ændrede tilgange og nye handlinger 7 4 Handleplan

Læs mere

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune. Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Den automatiserede budgetlægning

Den automatiserede budgetlægning Eli Nørgaard, Bo Panduro og Simon Hartwell Christensen Den automatiserede budgetlægning Kortlægning af kommunernes demografimodeller Publikationen Den automatiserede budgetlægning - kortlægning af kommunernes

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET

Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET Sagsnummer: 16/34709 Sagsansvarlig: AMB Beslutningstema: En første temadrøftelse om styrkelse af inkluderende læringsfællesskaber

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører 24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere