Professionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen

Transkript

1 Professionel praksis omkring adoptivbørn Ved Psykolog Rasmus H. Hansen

2 Program Præsentation Tilknytning, overlevelsesstrategier & adoption Adoptionstrekanten og barnets baggrund Hvad kan vi hjælpe adoptivbørn med i dagtilbud? Afslutning

3 Præsentation Hvorfor interesserer i jer for adoptivfamilier og - børn? Hvilke erfaringer har I gjort jer med disse? Hvad håber I at få ud af kurset?

4 Tilknytning Universelt menneskeligt behov for at danne tætte følelsesmæssige bånd Udvidet umodenheds periode -> Tilknytning som et adfærdsmæssigt system, der sikrer børns sikkerhed Gensidighed: Spædbørns tilknytningsadfærd gengældes af voksnes omsorgsadfærd -> Skaber tilknytning til en bestemt voksen

5 Tilknytning: Generelt og for adoptivbørn De tidligste tilknytninger formes normalt i syvmåneders alderen. (ifølge forskningsdefinitionen. Ur-tilknytningen til mors dufte, stemme m.m. starter allerede i graviditeten) Næsten alle spædbørn opnår tilknytning (Men for nogen er tilknytningen utryg/forvirret) Tilknytning opstår kun til få mennesker (Men hvordan er det for adoptivbørn?) Disse udvalgte tilknytninger synes at have udgangspunkt i sociale interaktioner med tilknytningspersonerne (Overlevelsesstrategier?) De fører til specifikke dispositionsmæssige ændringer i et spædbarns adfærd og hjernefunktion (Mary Main, 1995 i Siegel, 2002)

6 Den biologiske betydning af tilknytning Forælder-spædbarns relationer sikre regulering af spædbarnets neurale system Tab, neglect eller dysfunction kan betyde dårlig modulation og koordination af fysiologiske funktion, affekter og adfærd Sikker tilknytning er tillid til at frygt er en midlertidig tilstand og at det at søge trøst vil reducere ubehag

7 Fremmedsituationen ( )

8

9 Barnets tidlige relationelle udvikling

10 Summegrupper Beskriv forskellige tilknytningsstrategier, som I har set trygge som utrygge Hvordan har strategierne ændret sig over tid? Et barn sidder for sig selv derhjemme. Hvad er forskellen på, når han / hun er tryg eller undvigende? Et børnehavebarn, som er adopteret, sover ved mor og far. Er det udtryk for, at barnet er blevet tryggere, eller er det klyngende (ambivalent)

11 Det voksne tilknytningsinterview (AAI) Individets beskrivelse af barndommens tilknytningserfaringer og den effekt disse erfaringer har på vores nuværende funktionsniveau Spørgsmål om kvaliteten og erindringerne fra barndommens relationer til omsorgsgiverne Spørger også om erfaringer med adskillelse, sygdom, beskadigelse, straf, tab og misbrug

12 Voksnes sindstilstand med hensyn til tilknytning (Hesse, 1999 i Siegel 2002) Tryg/autonom (secure/autonomous F) Sammenhængende, samarbejdende samtale. Værdsætter tilknytning, men virker objektiv med hensyn til enhver særlig begivenhed/relation. Beskrivelse og vurdering af tilknytningsrelaterede oplevelser er konsekvent, uanset om oplevelserne er gunstige eller ugunstige. Samtalen overtræder ikke i nævneværdig grad nogen af Grices maksimer. Afvisende (dismissing Ds) Ikke sammenhængende. Afvisende over for tilknytningsrelaterede oplevelser og forhold. Normaliserende ( udmærket, helt normal mor ) med generaliserende fremstillinger af historien, der ikke støttes eller aktivt modsiges af genfortalte episoder, hvorved Grices kvalitetsmaksime overtrædes. Udskrifter har også en tendens til at være yderst kortfattede, således at kvantitetsmaksimen overtrædes. Optaget (preoccupied E) Ikke sammenhængende. Optaget af tidligere tilknytningsrelationer og oplevelser. Den talende virker vred, passiv eller frygtsom. Sætninger ofte lange, grammatiske indviklede eller fyldt med uklar sprogbrug ( bla bla bla, og så n ), således at Grices ordens- og relevansmaksimer overtrædes. Udskrifter ofte overordentlig lange, så Grices kvantitetsmaksime bliver overtrådt. Ubearbejdet/forvirret (unresolved/disorganized U/d) I forbindelse med drøftelser af tab, misbrug eller mishandling udviser personen en slående mangel på kontrol over ræsonnementer eller samtalen. For eksempel kan personen kortvarigt give udtryk for den overbevisning, at en afdød stadig er i live i den fysiske betydning, eller at dette menneske blev dræbt af en tanke, den talende tænkte som barn. Personenen kan henfalde til langvarig tavshed eller lovprisende tale. Den talende vil normalt ellers falde ind under Ds, E- eller F-kategorien.

13 Den adopterede Biologisk familie Adoptivfamilie Adoptionstrekanten

14 Den adopterede Afknytning Tilknytning Tid Af- & tilknytning over tid

15 Barnets baggrund (Gruppearbejde) Giv eksempler på, hvad I kender til adoptivbørns baggrund? Hvad siger adoptivbørn selv om deres baggrund? Hvad får I at vide herom fra adoptivforældre? Hvad er grænserne for, hvad I skal gå ind i med adoptivbørn omkring deres baggrund?

16 Overvej om og hvor mange i personalet der skal kende barnets egen private historie bl.a. om barnets biologiske forældre og årsagen til bortadoptionen!

17 Hvad har forældre hørt fra fagpersoner i dagtilbud? De synes jeg var noget over-pylret Jeg hørte en pædagog sige til en kollega: hun er lidt hysterisk, men hun har også ventet længe på barnet. Så, sådan er de Så forskellig er børn vel heller ikke det er ikke vores problem, hvordan hun har det når hun kommer hjem!

18 Fagpersoner kan bl.a. have brug for at vide? Hvor gammel var barnet ved overdragelsen/hjemkomsten? Hvor længe har barnet haft sin familie? Hvor mange skift har barnet oplevet? Hvor skal barnet mødes aldersmæssigt evt. indenfor forskellige områder? (Motorisk, social, intellektuelt) Giver barnet udtryk for sine behov? Hvordan?

19 Opstarten i dagtilbuddet Et besøg mange besøg Forældre med i institution Hvor længe? Hvordan? Tal med forældrene, hvis I oplever dem uinteresserede? Rutineprægede? Bekymrede? Afstandtagende etc.? Tag udgangspunkt i barnets reaktioner! Lav plan for hvem der er særligt opmærksomme på barnet, når forældrene går.

20 Aflevering og afhentning Overdragelse af tilknytning mellem voksne Barnets forholder sig til og reagerer på den kontakt, der er mellem forældre og personale i dagtilbud. Hvordan reagerer barnet? Generthed/skam, overaktivitet, nedlukning. Vejrmelding!

21 Hverdagens struktur Forskelle i strukturen på: Børnehjem, i plejefamilie, hos forældre på barsel i DK. Ex.: Adoptivbørn, der udelukkende har oplevet hverdagen struktureret efter børnehjemmets rutiner, men sjældent eller aldrig tilrettelagt efter deres behov. Nogle adoptivbørn har betydeligt strukturbehov. Manglende struktur -> utryghed, kaos, regression. Forberedelse af skift: Nye voksne, nye børn, nye rutiner. Samarbejde og dialog omkring hverdagens struktur hjemme og I institution

22 Søvn Når vi sover, er vi som udgangspunkt alene, hvorfor reaktioner er forventelige hos børn, der har savnet kontakt. Mange adoptivbørn har ikke fået den nødvendige hjælp og kontakt, så de kan give slip og give sig hen til søvnen. Dissociation! Når børn i affekt græder sig i søvn. Søvn kan være barnets første forsvar mod ubehag. For meget og for lidt?

23 Spisning Hvilke forskelle er der på spisning i: fattig familie, på børnhjem, i adoptivfamilie, i dansk dagtilbud? En del adoptivbørn vil ifm. spisning have fået for lidt: Kontakt, hygge og nærvær (Jf. bl.a. amning) Nogle vil have været underernæret, andre fejlernæret og med begrænset variation fx ifm. flydende/fast kost. Problemer med spisning: Kan også omhandle følelser, tryghed og relationer!

24 Adoptivbarnets færdigheder Adoptivbarnets forskellige aldre: Følelsesmæssigt, motorisk etc. Følelsesmæssigt forskellige aldre: Regressioner. Andre færdigheder: Sprog, motorik, syn, hørelse Sociale færdigheder: Konflikter med andre børn, at blive en del af gruppen, at få kammerater.

25 Afslutning Hvad vil I være opmærksomme på, når adoptivbørn starter i et tilbud? Hvilke nye overvejelser omkring adoptivbørn vil I tage med i jeres daglige praksis? Spørgsmål?