Velkommen til kursusdag 3

Transkript

1 Velkommen til kursusdag 3

2 Dagens program 09: : Opsamling fra sidst. Dagens program : Tilknytning og mentalisering : Frokost : Besøg af en plejefamilie : Sorg og krise : Logbog, afrunding på dagen

3 Anne Corlins artikel: Tilknytning mellem plejefamilie og plejebørn

4 Hvad er omsorgssvigt? Omsorgssvigt handler om utilfredsstillede behov og vil altid forårsage lidelser, mangler og savn hos barnet. Men også nederlag, utilstrækkelighedsfølelse og håbløshed hos de voksne i forældrerollen. Omsorgssvigt er et sammensat, mangeartet og altid et smertefuldt fænomen. Omsorgssvigt handler ikke om enkeltstående handlinger, men som regel om en kontinuerlig proces

5 Tilknytning (I) Stærke og vedvarende følelsesmæssige bånd Få udvalgte personer Kan give barnet en følelse af tryghed og velvære

6 Tilknytning (II) Børn er aktive og medskaber af deres omsorgsmiljø Børn tilpasser sig omsorgsmiljøets særlige betingelser for, hvordan man udtrykker følelsesmæssige tilstande

7 Anne Blom Corlin Det er i tilknytningsrelationer, at børn lærer at regulere og afstemme deres følelsesmæssige tilstande (affektregulering) og dermed også at mentalisere

8 Tilknytning (III) Regulering af følelsesmæssige tilstande Forstå egne og andres følelser, handlinger og tanke

9 Kvaliteten af tilknytning

10 Tilknytningsmønster Tryg Afvisende/undgående Ambivalent Desorganiseret

11 Tryg tilknytning Tryg base, sikker havn at vende tilbage til, tør udforske verdenen. Barnet lærer at regulere sine følelser enten af sig selv eller ved hjælp af andre.

12 Undgående tilknytning Man holder en fysisk og følelsesmæssig distance til tilknytningspersonen. Det kan se ud som om, at barnet er trygt og selvstændigt. Den undgående tilknytning er præcis lige så stærk som den trygge tilknytning, men barnet har lært at skrue ned for sin tilknytningsadfærd og skjule sine følelser, fordi det konsekvent er blevet afvist af tilknytningspersonen, når det har vist sine følelsesmæssige behov. Barnet tilpasser sin adfærd for ikke at fremkalde en afvisning. På den måde håber barnet at kunne få den lille smule nærhed, som det er muligt at få fra den uvillige tilknytningsperson. Barnet lærer at tænke over situationer men dårlig til at tolke sine egne og andres følelser.

13 Ambivalent tilknytning Direkte modsætning til undgående tilknytning Barnet er uafbrudt optaget af tilknytningspersonen og skruer mest muligt op for tilknytningsadfærden. Barnet er usikkert på forældrenes tilgængelighed Barnet har erfaret, at tilknytningspersonen er lunefuld og uforudsigelig og mere optaget af sine egne behov end barnets.

14 Desorganiseret tilknytning Grov vanrøgt/overgreb af tilknytningspersonen og barnet er derfor bange for ham eller hende. At tilknytningspersonen hele tiden stærkt fejltolker barnets signaler og f.eks. reagerer med vrede eller angst, når barnet er ked af det eller græder. Når tilknytningssystemet aktiveres, splittes barnet derfor mellem en impuls til at flygte fra den skræmmende tilknytningsperson og en impuls til at søge beskyttelse hos selv samme tilknytningsperson. Barnet er i belastende situationer ude af stand til at organisere sin adfærd med henblik på at få emotionel støtte. Tilknytningsadfærden bliver en forvirret, bizar og modsigelsesfuld adfærd. Barnet vil nærme sig moren og samtidig undgå hende. Barnet kommer ud i en kortslutning, taber momentant kontakten med virkeligheden.

15 OPSAMLING Undgående tilknytningsmønster: Freja har lært at de- aktivere sin tilknytningsadfærd for at få mest mulig nærhed med sin mor. Ambivalent tilknytningsmønster: Alex har lært at forstærke sin tilknytningsadfærd for at få mest mulig nærhed med sin mor/plejemor. Desorganiseret tilknytningsmønster: Mikael har ingen strategier og udvikler et desorganiserede tilknytningsmønster.

16 Mødet med børns tilknytningsadfærd Anne Blom Corlin Plejebørn signalerer, at de ikke har brug for omsorg (provokerende & frastødende, viser ikke behov) Plejeforældrene gensvarer på plejebørnenes adfærd Plejebørnene får bekræftet, at de ikke er værd at blive holdt af og elsket

17 Hvad er mentalisering Holding mind in mind - at rumme både sig selv og den andens bevidsthed. At kunne iagttage sine egne og andres tanker og følelser både indefra og udefra. At se sig selv udefra og andre mennesker indefra.

18 Plejeforældre med en mentaliserende indstilling Er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker som ligger bag handlingerne og oplever barnets adfærd som meningsfulde udtryk.

19 Tilknytning & mentalisering Tilknytning og mentalisering hænger sammen. Forældres mentaliseringskapacitet forudsiger barnets tilknytningskvalitet.

20 Opsamling I trygge tilknytningsrelationer mellem plejeforældre og plejebørn kan evnen til affektregulering og mentalisering udvikles. Plejeforældre som er i stand til at bevare en mentalisererende indstilling i deres sammenspil med plejebarnet fremmer bedst evnen til mentalisering.

21 Frokost

22 En fantasirejse: at flytte mennesker

23 Øvelse Fantasirejse: At flytte mennesker Drøft i grupper: Hvad tror I, at det betyder for et barn at blive anbragt? Hvordan kan I forberede modtagelsen af barnet? Hvad vil I være opmærksomme på ved modtagelsen?

24 Sorg og kriser Sorg en grundlæggende følelse, der udløses af tab/kriser. Sorg og kriser er en uundgåelig del af livet. Identitets- og eksistentielle kriser: Hvordan skal jeg leve mit liv? Hvem er jeg? Traumatiske kriser: Tab eller trusler om tab. Tosporsmodellen

25 Børns kriser Børns sorgproces er anderledes, fordi de på hvert nyt udviklingstrin oplever og forstår tabet på en ny måde. Børn kommer i krise ved adskillelse fra deres nære relationer. Forud for adskillelsen har de ofte været udsat for traumer.

26 Traumer Traumer vil næsten altid indebære en krisesituation. Type 1-traumer Enkelthændelser, en ulykke, dødsfald vold, voldtægt eller en anden dramatisk enkelthændelse. Type 2-traumer En serie traumatiske hændelser, seksuelle overgreb, mishandling eller vidne til vold og mishandling.

27 Børns reaktioner under og efter traumatiske hændelser Umiddelbare krisereaktioner Fysisk mobilisering af kroppen : Adrenalin frigives, hurtig reaktion, parat til at møde fare. Mental mobilisering: Tidligere erfaring tilgængelig, skærpet sansning, fokuseret opmærksomhed, stærk erindringsdannelse, hurtig bearbejdning af information. Smertedæmpning, blokering / emotionsudkobling

28 Krise er også udvikling Ved at gennemleve krisen finder vi nye muligheder og vækst.

29 Symptomer på krise ved børn Angst og skyldfølelse Hurtige følelsesmæssige skift Irritabilitet og voldsomme vredesudbrud Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Mismod, indelukkethed og tristhed Søvnforstyrrelser og mareridt Rastløshed og koncentrationsproblemer Fysiske klager som hoved- og mavepine Barnet opfører sig som et yngre barn, går tilbage i udvikling, et ældre kan opføre sig mere modent Social tilbagetrækning

30 Vær særlig opmærksom Vær særlig opmærksom, når barnet: bliver overdrevent føjelig isolerer sig pjækker fra skole ikke leger er overdrevent ængstelig eller pessimistisk har skræmmende fantasier

31 Hvordan støttes barnet? Nærvær og omsorg Børn, der leger, mestrer deres omgivelser Sandheden, også helt små børn. Overgangsobjekter Respekt for det liv det kommer fra. Livshistoriebøger.

32 Afslutning på dagen Brug 5 min. på at skrive i logbogen. Hjemmearbejde til næste gang: Hvad er vigtigt for jer at vide om et plejebarn/aflastningsbarn, inden I tager stilling til om, det er et barn, der passer ind i jeres familie? Hav øje for, hvad der kan skabe for stor ubalance i jeres familie. Hav øje for, at der er balance mellem de ressourcer og kompetencer, I har og den opgave, I bliver bedt om at løse? Hvad har dagen bragt? Tak for i dag. Kom godt hjem.