Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet
|
|
- Camilla Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet
2 Mødet med plejebarnet Opsamling fra dagen før Fra barn til barn i pleje Pause Gruppearbejde Opsamling og fremlæggelser af gruppearbejdet Rosa Frokost Plejebørns tilknytningsmønstre Pause Observation og dokumentation Afrunding på dagen.
3 Fra barn til barn i pleje. Den første svære tid. - den velforberedte flytning - den uventede flytning - den ubesværede flytning
4 Fantasirejsen - at flytte mennesker
5 Gruppearbejde Hvordan oplevede i at blive flyttet? - hvad var sværest? - hvad var lettest? Diskuter i gruppen, hvilke reaktioner ved barnet i vil have det sværest/lettest med og hvorfor? Diskuter i gruppen, hvilke reaktioner ved jeres egne børn i vil have det sværest/lettest ved og hvorfor?
6 Roller, regler, normer og dagliglivets selvfølgelige rytmer Forskning viser, at krav om total adfærdsforandring om tilpasning til en snæver norm for normalitet avler frustration og modstand, og i sidste ende kan være skadelig for individets, her plejebarnets selvværd, livsglæde og udviklingsmuligheder såvel som for dets integration (Delanty 2003, Kelly & Gates 2013)
7 Gensidig tilpasning. - er ikke noget, man gør én gang for alle, men en kontinuerlig proces, som fordre løbende inddragelse af og hensyntagen til barnets oplevelse af og ønsker til livet i plejefamilien.
8 Identiteten som barn i pleje. - Ikke noget man bare har inde i sig. - de andres blik - genstand for professionelt samarbejde og kampe - andre som mig
9 Filmen om Rosa
10 Frokost
11 Plejebørns tilknytningsmønstre Hvad forstår i ved tilknytning?
12 Tilknytningsmønstre Tilknytningsteori er oprindeligt udviklet af psykoanalytieren John Bowlby. Vi taler om 4 tilknytningsmønstre. Tryg tilknytning Afvisende/undgående tilknytning Ambivalent tilknytning Desorganiseret tilknytning.
13 (Main og Hesse 1990) Tilknytningsmønstre. Sikker Tilknytning Oplever omsorgspersonen som en sikker base og reagerer negativt (fx med gråd), når omsorgspersonen forlader rummet. Bliver glad og lader sig hurtig trøste, når denne vender tilbage. trygge Personer med et sikkert tilknytningsmønster har et billede af tilknytningspersoner som værende tilgængelige, lydhøre og hjælpsomme. (Bowlby 1980) Utryg undgående Den undgående Utryg ambivalent Reagerer ikke på omsorgspersonen, når denne er til stede. Når omsorgspersonen går, reagerer barnet heller ikke og synes lige så knyttet til den fremmede som til omsorgspersonen. Når omsorgspersonen kommer tilbage, undgår barnet omsorgspersonen eller er langsom til at reagere. Personer med utrygt undgående tilknytningsmønster orienterer sig ikke mod omverdenen i forhold til tilknytninger og opleves afkoblede fra tilknytninger både fysisk og psykisk. (Behrens, Hesse og Main 2007) Før adskillelsen virker barnet utrygt og søger nærhed med omsorgspersonen. Når omsorgspersonen kommer tilbage, udviser barnet intens frustration og er meget vanskeligt at trøste. Den ambivalente Desorganiseret/desorienteret Den desorganiserede Personer med utrygt ambivalent tilknytningsmønster er ikke lykkedes med at udvikle følelser af sikkerhed i deres tilknytninger og kan på den ene side opleves som omklamrende, men på den anden side afvisende. (Ainsworth 1970) Barnet udviser en mangel på stabil strategi i sin måde at forholde sig til omsorgspersonen på udviser en række forvirrende og modsatrettede adfærdstræk. Personer med et desorganiseret tilknytningsmønster savner en klar adfærd omkring tilknytning. Deres handlinger i forhold til tilknytningspersoner er ofte en blanding af undgåelse og modstand.
14 Når vi taler om tilknytningsforstyrrelser, er der tale om svigt i omsorgen Aktivt Passivt Fysisk Vold, seksuelle overgreb Mangel på mad/drikke. Mangel på hjælp med grundlæggende hygiejne som ren ble, rent tøj osv. Psykisk Ydmygende tiltale, fastlåst negativ rolle Understimulering, fravær af udviklingsfremmende voksenrelation
15 Camilla og Sofie I skal have Camilla i pleje. Hvilket tilknytningsmønster er mest dominerende hos Camilla og hvad ser I af andre tilknytningsmønstre hos hende? Hvordan vil I møde et barn som Camilla?
16 Observation og dokumentation
17 Observation og dokumentation. Logbogen som redskab i forhold til observationer. Den bruges som løbende dokumentation af arbejdet som plejefamilie. Hverdagens observationer, tidspunkter for bestemte hændelser, udviklingsforløb og bevægelser for det enkelte barn. Bruges i dialogen med familieplejekonsulenten, andre professionelle og forældrene. Dialogen med plejebarnet omkring hændelser i hverdagen. Skriv altid dato og sted øverst på siden i logbogen.
18 Observation og dokumentation Øvelse iagttagelse A Faktuel beskrivelse af hvad der sker. B Se situationen med barnets øjne. Hvilke overvejeler giver det dig anledning til, og hvad du, at plejeforældre skal gøre? tænker
19 Afrunding på dagen. Brug 5 min. på at skrive i logbogen. Hjemmearbejde til næste gang: Beskriv hvordan du forstår mentalisering. Beskriv en episode, hvor du mentaliserede. Artikel: Anerkendelse eller ros, en lille men vigtig forskel, af Ianneia Meldgaard. Hvad har dagen bragt? Tak for i dag, kom godt hjem.
Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereMentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist
7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads Familien som arbejdsplads 08.30-09.30 Velkomst, præsentation af kurset, etik, spilleregler, forventningsafstemning og målgruppe. 09.30-10.00 En offentlig
Læs mereVelkommen til kursusdag 2
Velkommen til kursusdag 2 Dagens program Kursusdag 2 08.30 08.45 Opsamling fra sidst og dagens læringsmål. 08.45 11.30 Børns udvikling og opdragelse. 11. 00 12.00 Filmen Rosa 12.00 12.45 Frokost 12.45-14.30
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie
Velkommen til 1. kursusdag At være plejefamilie 08.30 09.15 Velkomst, præsentation af kurset, etik og spilleregler, præsentationsrunde 09.15 10.15 Forventningsafstemning 10.15 10.30 Pause 10.30 10.45 Logbog
Læs mereObservation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)
Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereNår tilknytningen svigter! 1
1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereRelationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats
Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det
Læs mereRinge Vandrehjem d. 30.10.2004
Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereVelkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier
Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier Oplægsholdere: Vibeke Riis og Ina Skov Christesen, familieplejekonsulenter Program Præsentation af Vibeke og Ina Præsentation af gruppens deltagere
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1
Læs mereJOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER
JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning
Læs mereAdoptivbarnets / Plejebarnets møde med Agerskov Børnehus
Adoptivbarnets / Plejebarnets møde med Agerskov Børnehus Institutionsstart Agenda Introduktion Hvad er en god indkøring? Institutionens opgaver Før, under og efter indkøring Forældres opgaver Før, under
Læs mereDet behandlingskrævende barn i plejefamilien 2016
Det behandlingskrævende barn i plejefamilien 2016 PLAN FOR DAGEN - Det behandlingskrævende barn - Hvad kendetegner et barn med behandlingsbehov - Plejebarnet med de forskellige udviklingsaldre hvordan
Læs mereMentalisering og udsatte børns læring. Janne Østergaard Hagelquist
Mentalisering og udsatte børns læring Janne Østergaard Hagelquist Introduktion Arbejder i Center for Mentalisering med uddannelse, supervision, terapi og projekter Erfaring med mentalisering, behandling,
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereUdviklende øjeblikke. Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16
Udviklende øjeblikke Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16 Præsentation af Birgit og John Forventningsafstemme Det kan vi som læringsagenter En definition på udviklende øjeblikke: De øjeblikke, der
Læs mereBørn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet
Børn og traumer v/ Rigshospitalet Normal invitation Citat: Vi ønsker nogle enkle hjælpemidler i den akutte situation hvor forældrene måske bryder sammen osv. Case Vi fik for et par år siden nogle børn
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereDAGPLEJEN OMSORGSSVIGT
DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereSaml brikkerne - forebyg trusler og vold
Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.
Læs mereForebyggelse og håndtering af overgreb mod børn i Dagtilbud.
Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn i Dagtilbud. I Dagtilbud, Esbjerg Kommune har vi en klar holdning til medarbejderes samvær med børn, ligesom vi har forholdsregler og procedurer ved bekymring,
Læs mere21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)
DAGPLEJE OG VUGGESTUE 1. Viser en tryg tilknytning til primær omsorgsgiver 2. Har en god og stabil omsorg fra (både forældre og ansatte) 13. Viser utryg tilknytning 14. Har sjældent og omsorg fra 15. Har
Læs mereBørn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Læs mereLandskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune
Landskonference På Nyborg Strand 28. Maj 2018 TOPI i Baggrund I 2010 2012 Forskningsprojektet Et forsknings og udviklingsprojekt under Socialstyrelsen Udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive
Læs mereSocialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge
Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge Bachelor Projekt 2015 Navn: Anne Kathrine Reenberg Jørgensen Studie nr.: 16 56 61 Eksaminator: Rasmus Herholt Hvid Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Campus
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereBilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?
Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU
ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs merevelkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen
velkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen Dagens program Opsamling op i går Skemaer til indberetning handleplaner Frokost Sprog som magtfaktor handleplaner forsat Hvilke tanker har du gjort dig siden
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereOmsorgssvigtede børn
Omsorgssvigtede børn University College Syddanmark Aabenraa Pædagoguddannelsen Vejleder: Lise Høgh Jönsson Antal anslag i opgave: 21980 Udarbejdet af: Anja Ravn Laursen (Pa11335) Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereVærdier for Solsikken/Dyrefryd.
Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mere1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs mereSocialforvaltningen Center for Familiepleje Vejledning i forundersøgelse af plejefamilier
Socialforvaltningen Center for Familiepleje www.centerforfamiliepleje.dk Vejledning i forundersøgelse af plejefamilier Indhold INDHOLD... 2 FORMÅL... 1 TYPER AF PLEJEFAMILIER... 2 GODKENDELSE VERSUS MATCH...
Læs merePsykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.
Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier I medfør af 37, stk. 7, 39, stk. 6, og 42, stk. 7, i Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, fastsættes:
Læs mereProfessionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen
Professionel praksis omkring adoptivbørn Ved Psykolog Rasmus H. Hansen WWW.Hechmannhansen.dk Program Præsentation Tilknytning, overlevelsesstrategier & adoption Adoptionstrekanten og barnets baggrund Hvad
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereDet handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation
N K 2017 Relation og forkyndelse et tilknytningsteoretisk perspektiv v. Helle Schimmell cand. theol ph.d. mail@helle-schimmell.dk 30132235 Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers
Læs mereBilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2
Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt
Læs mereModtagelse af flygtningebørn i Odden
Odden bliver varslet af integrationsmedarbejderne omkring dato for kommunens modtagelse af flygtningefamilien. Lederen finder en dato samt tidspunkt for afholdelse af den første samtale opstartssamtalen.
Læs mereNordisk Familieterapikongres
Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner
Læs mereProfessionel familiepleje
Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereEfteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner
Efteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner Samvær, tilknytning og forældresamarbejde Plejebørn i teenagealderen Efterværn og ungdomsuddannelse Samtaler og kommunikation
Læs mereDe gode cirkler i familien. Til professionelle
De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereYoung human beings neglected and placed away from home. Gruppenr. 17 Anslag Studerende Iben Stentoft Andersen & Malene Søndergaard
Bachelorprøve Prøvetermin: Forår 2014 Pædagoguddannelsen i Thisted Titel Titel (på engelsk) Young human beings neglected and placed away from home. Gruppenr. 17 Anslag 84.006 Vejleder Nadia Klarsgaard
Læs mereDet gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.
Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereNyhedsbrev November 2014
Nyhedsbrev November 2014 Kære aflastnings- og plejefamilier Socialtilsynet er i fuld gang med at gennemføre tilsyn og re-godkendelser på plejefamilieområdet, og vi kan nu konstatere at socialtilsynet nu
Læs mereKulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011
Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen Kursusprogram mhtconsult Juni 2011 Første kursusdag - fredag den 3. juni 2011 Kl. 09.10-09.25 Velkomst samt præsentations- og forventningsrunde: Hvem er kursuslederne?
Læs mereBetydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling
Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Indledning Der forventes af
Læs mereDen gode anbringelse
Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform,
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereGenerelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn
Generelt tilsyn Inden besøget skal du huske følgende: Send brev til plejefamilien med information og tidspunkt for hvornår du vil komme på tilsyn. Læse seneste tilsynsrapport/socialrapport og orienter
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereBørn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71.
Børn skal være børn! Navn: Yannik Noah Næsby Studienummer: SK11219 Vejleder: Eva Fuchs Wilkinson Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag:
Læs mereBachelorprojekt. Omsorgssvigt og forældresamarbejde. Tine Braad Carlsen. Natascha Torp
Bachelorprojekt Omsorgssvigt og forældresamarbejde Tine Braad Carlsen & Natascha Torp 1. Indledning... 1 2. Problemformulering... 1 3. Metode... 1 4. Praksisfortælling... 3 5. Teori om omsorg og omsorgssvigt...
Læs mereTilknytning og Tilknytningsproblemer
Tilknytning og Tilknytningsproblemer Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Oversat fra
Læs mereHANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK
Frithuset Tersløsevej 39 2700 Brønshøj tlf. 38 28 24 11 mail@frithuset.kk.dk VELKOMMEN HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK Vi er glade for at kunne byde dig velkommen til en god og udviklende
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mere