Hovedgård. Helhedsplan for Hovedgård TEKNIK OG MILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedgård. Helhedsplan for Hovedgård TEKNIK OG MILJØ"

Transkript

1 Hovedgård Helhedsplan for Hovedgård TEKNIK OG MILJØ

2 2 Helhedsplan for Hovedgård Horsens Kommunes Vision Byrådet har vedtaget en række visioner for kommunens indsats på forskellige områder. Det er ikke alle punkterne, der er relevante for denne plan, men følgende er, og er noget af grundlaget for helhedsplanen: Horsens - oplevelser i mange farver Vi er et levende samfund med høj puls og satser på spændende og kreative bymiljøer af høj arkitektonisk kvalitet samt et attraktivt handelsliv. Vi har sunde, fysisk aktive borgere og byrum og natur, der indbyder til fysisk aktivitet. Vi er superliga i flere idrætsgrene i såvel bredde som elite. Horsens - et dynamisk og kreativt kraftcenter Vi skaber optimale muligheder for bosætning, vækst og dynamik. Vi er ildsjæle, og sammen gør vi det umulige muligt. Vi løfter i flok. Vi har en aktiv miljøpolitik baseret på bæredygtighed og med fokus på kommunens natur og rekreative områder. Horsens - en moderne velfærdskommune Vi har en høj kvalitet i vores service til borgerne fra børnepasning til uddannelse og ældreomsorg. Vi skaber resultater - og vores styrke er helhed, respekt, resultat og kvalitet. Vi understøtter innovation og udvikling. Vi har plads til udfoldelse, og skaber rum for høj livskvalitet og sundhed for alle borgere. Vi har et betydeligt socialt engagement, samtidig med at vi forventer, at alle bidrager aktivt. Vi bygger vores kommunale indsats på et tæt samspil med borgere, lokale ildsjæle, organisationer, foreninger og erhvervsliv Bosætningsstrategi Byrådet har vedtaget Bosætningsstrategi Strategiens mål er at øge den i forvejen store tilvækst, der er af tilflyttere til Horsens Kommune. Strategien beskriver en række pejlemærker med tilhørende indsatsområder. En del af pejlemærkerne er særlig rettet mod markedsføring i forhold til mulige tilflyttere eller andre emner, som ikke har betydning for denne plan, men følgende er indarbejdet i helhedsplanen: Differentieret udbud af boliger Der skal sikres en forskellighed i udbuddet af boliggrunde mht. geografi, attraktion, størrelser, og anvendelse. Ved siden af de traditionelle parcelhusgrunde, skal der arbejdes for at tilvejebringe særligt attraktive områder, tætte villaområder, naturudstykninger, flere jordbrugsparceller i udvalgte landsbyer og områder til eksperimenterende boformer. Der skal arbejdes for en bredere vifte af boligmuligheder i de enkelte byområder, så der kan skabes cirkulation i boligmassen og i højere grad gøre det muligt at leve i det samme lokalområde i forskellige livsfaser- og situationer. Identiteten i de enkelte byer og byområder skal styrkes for at højne deres attraktionsværdi og øge beboernes tilhørsforhold til stedet. Naturherlighederne og tilgængeligheden til dem skal forbedres, udbygges og kobles sammen, så så både de enkelte byområders attraktionsværdi og befolkningens sundhedstilstand øges. Bosætningsstrategien kan ses i sin helhed på Horsens Kommunes hjemmeside: dk/politik/planerpolitikkerogstrategier/ Visionen kan ses i sin helhed på Horsens Kommunes hjemmeside:

3 Helhedsplan for Hovedgård 3 Indholdsfortegnelse Horsens Kommunes Vision 2 Bosætningsstrategi 2 Indledning Baggrund for planen 5 Planens formål 5 Kommuneplan 2009, indsendte forslag 5 Hovedgård Lokalråd 5 Byens rolle i kommunen 5 Mål og udfordringer 7 Mål 7 Udfordringer og initiativer 7 Befolkning, offentlig og privat service, kulturelle tilbud 9 Befolkning og offentlig service 9 Kultur, Sport og fritid 10 Erhvervsliv 12 Detailhandel 12 Byen 15 Hovedgård og omegns historie 15 Kulturmiljøet i Hovedgård 17 Byrum og bevaringsinteresser 18 Trafik 22 Det grønne 29 Skove og rekreative stier 29 Private initiativer 30 Byens afgrænsning 30 Byudvikling 33 Befolkning og byudvikling 33 Grundvand 33 Eksisterende byudviklingsområder 34 Omdannelsesområder 34 Helhedsplanens byvækstområde 35 Varmeforsyning 36 Sundhedskonsekvensredegørelse 38

4 4 Helhedsplan for Hovedgård Hovedgård Station

5 Helhedsplan for Hovedgård 5 Indledning Baggrund for planen I Kommuneplan 2009 er det bestemt, at der skal udarbejdes helhedsplaner for følgende mellembyer: Hovedgård, Gedved, Søvind, Østbirk og Nim. Et særligt fokusområde for planerne er at fastlægge langsigtede byudviklingsmuligheder. Forslaget til helhedsplanen for Hovedgård har været diskuteret med Hovedgård Lokalråd, som har bidraget med oplysninger, synspunkter og forbedringsforslag, ligesom der har været afholdt borgermøde i biblioteket. Planens formål En helhedsplan er en uformel plan og er som sådan ikke juridisk bindende. Planen er udarbejdet for at danne et overblik over forskellige potentialer og problemstillinger i byen og skal fungere som rettesnor for kommende initiativer, projekter og kommune- og lokalplanlægning. Planen beskriver eksisterende forhold i byen: privat og offentlig service, fritidstilbud, trafikale forhold, bevaringsinteresser, rekreative forhold, byudvikling m.v. Under de forskellige emner er formuleret eventuelle problemstillinger og hvilke forbedringer/initiativer, der kan foretages og/eller indarbejdes i fremtidige planer og projekter. Det er planens formål, at indarbejde hensigterne i "Vision for Horsens Kommune" og "Bosætningsstrategi " skabe et overordnet billede af de eksisterende forhold i Hovedgård med hensyn til trafik, bosætning, rekreative tilbud, offentlig og privat service samt bevaringsinteresser formulere retningslinjer for en ønsket fremtidig udvikling belyse mulighederne for byudvikling og byomdannelse. Kommuneplan indsendte forslag I forbindelse med høringen af Kommuneplan 2009 blev der indsendt 2 indlæg med bemærkninger og forslag, der drejede sig specifikt om Hovedgård. Det ene indlæg drejede sig om udtagelse af et areal der var foreslået udlagt til byvækst øst for banen. Det andet indlæg drejede sig om skoleforhold i området Hovedgård og Gedved, om skoledistriktsgrænser der ønskedes ændret, om etablering af sikre skoleveje, om trafiksikkerhed for cyklister og om kritik af høringsprocessen med meget lang høringsperiode og alt for kort tid til behandling af borgernes forslag. Hovedgård Lokalråd Hovedgård Lokalråd har været aktive medspillere i udarbejdelsen af Helhedsplanen. Horsens Kommune har haft flere møder med repræsentanter for lokalrådet, hvor forskellige udfordringer og muligheder blev diskuteret. Der har også været afholdt borgermøde på biblioteket i Hovedgård i oktober 2012 som led i det indledende arbejde. Også her deltog Horsens Kommune. Forslagene fra kommuneplanprocessen og Lokalrådet er på forskellig måde indarbejdet i denne plan i det omfang det er fundet muligt, og kan genfindes under de relevante afsnit. Byens rolle i kommunen I kommuneplan for Horsens 2009 opdeles byerne i 3 hovedkategorier: Horsens og Brædstrup, der er kommunens hovedbyer og center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturudbud samt privat og offentlig service Mellembyerne, som Hovedgård, er primært bosætningsbyer med skole-, børnepasnings-, og fritidstilbud samt mulighed for butikker til lokal forsyning Landsbyerne, der primært er bosætningsbyer, og hvor der kun kan ske nyt boligbyggeri i begrænset omfang.

6 6 Helhedsplan for Hovedgård COWI Hovedgård 2012 med topografi

7 Helhedsplan for Hovedgård 7 Mål og udfordringer Mål At der sker en løbende udbygning af byen At der arbejdes for en bred vifte af boligmuligheder At lokal handel og erhverv bevares og udbygges At det aktive kultur- og fritidsliv udvikles og udbygges At tilgængeligheden til naturherlighederne forbedres At der genetableres togstop i Hovedgård At Coldingvej forlænges frem til Ørridslevvej Udfordringer og Initiativer Udfordringen omkring grundvandsbeskyttelse skal imødegås. Der skal overbevises om nødvendigheden og hensigtsmæssigheden af en bæredygtig boligudbygning i Hovedgård, så bl.a. skole og børneinstitutioner kan bevares med et rimelig konstant børnetal. Der skal udlægges attraktive byggegrunde og andre attraktive muligheder for nye boliger, ikke kun for børnefamilier, men også også for enlige, par med og uden børn samt ældre, så der fortsat vil være en balanceret befolkningssammensætning i byen og det dermed bliver muligt at leve i lokalområdet i forskellige livsfaser- og situationer. Butiksdød og internethandel presser de fysiske butikker. Et lokal handels- og erhvervsliv er mere bæredygtigt og skaber et dagligt liv i byen. Horsens Kommune vil arbejde aktivt for at sikre optimale muligheder for at fastholde et lokalt butiksudbud, da det har betydning for et bysamfund, at alle, også de der ikke har bil, har let adgang til indkøb. Der er gode muligheder for etablering af erhverv i Hovedgård. Horsens Kommune vil aktivt understøtte det lokale erhvervsliv og gennem byvækst sørge for et bredere kundeunderlag. Ud fra den givne økonomi vil Horsens Kommune arbejde på, så vidt muligt, at fastholde og udbygge, kultur- og fritidslivet, bl.a. gennem lokalt engagement. Ved byvækst bør der reserveres arealer til nye anlæg, der primært søges etableret i nærheden af hinanden. Ud fra en samlet plan vil Horsens Kommune arbejde på en trinvis realisering af nye rekreative stier og områder, særligt i forbindelse med byvækst og byomdannelse. Kapacitetsproblemer på den østjyske længdestrækning er en udfordring for genåbning af Hovedgård Station. Horsens Kommune vil fortsat arbejde aktivt på at stationen kan genåbne. En fuld udbygning af helhedsplanens byvækstområde forudsætter en forlængelse af Coldingvej

8 8 Helhedsplan for Hovedgård Daginstitutionen ved Ørridslevvej

9 Helhedsplan for Hovedgård 9 Befolkning, offentlig og privat service, kulturelle tilbud Befolkning og offentlig service Fra 2006 til 2012 steg befolkningstallet i Hovedgård byområde ifølge Danmarks statistik med hele 495 personer fra indbyggere til indbyggere. På nedenstående diagram (fig. 1) kan man se, hvordan befolkningsvæksten, efter en kraftig stigning i årene , er fladet ud i de efterfølgende år. Dette skyldes såvel den økonomiske krise, som det faktum, at der p.t. næsten ikke er ledige parcelhusgrunde i Hovedgård by. Diagrammet på side 10 (fig. 2) viser den forventede befolkningsudvikling udvikling frem til 2021 i Hovedgård (skoledistrikt). Tal fra 2011 er faktiske tal. Der forventes således en stigning i befolkningen på knap 300 personer, svarende til ca. 7,8 %. Langt hovedparten af disse vil reelt bosætte sig i Hovedgård by. lige aldersgrupper. Der forventes således et fald i aldersgruppen 0-5 årige og en stigning i aldersgrupperne 6-16, og , hvor sidstnævnte forventes at stige mest. Aldersgruppen er stort set status quo. Den forventede befolkningssammensætning kan sige noget om det fremtidige behov for fritidstilbud, institutioner, hvilke typer boliger, der vil være behov for mv. I afsnittet om byudvikling beskrives befolkningsudviklingen nærmere. Institutioner og skole I Hovedgård og omegn er der både privat og offentligt dagplejetilbud. I byen er der 3 kommunale daginstitutioner, Vildrosen, der er normeret til 95 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn, Oasen, der er normeret til 60 børnehavebørn og Naturbørnehaven, der er normeret til 50 børnehavebørn. Organisatorisk er daginstitutionerne samlet under Daginstitution Hovedgård sammen med børnehaven Kometen i Tvingstrup. Selv om befolkningen som helhed forventes at stige vil der være visse forskydninger indenfor de forskel- Fig. 1. Befolkningsudviklingen pr. 1. januar

10 10 Helhedsplan for Hovedgård Fig. 2. Den forventede befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper Hovedgård skole er en 2-3 spors folkeskole med 9 klassetrin og 8 centerklasser, som dækker alle årgange. Pr. 1. august 2012 er skolens samlede elevtal 651. I skolefritidsordningen er der tilknyttet 160 børn. En udvidelse af Hovedgård Skole kan foretages på boldbanerne mod vest, sådan at boldbanerne skubbes yderligere vestpå. Pleje- og ældreboliger Pleje- og ældreboligerne Skovly, der er beliggende på Horsensvej 38, har 37 pladser, heraf 8 til borgere med demens. Med den forventede demografiske ændring, vil der i de kommende år kunne forventes en stigende efterspørgsel på centralt beliggende mindre boliger, herunder ældreboliger. Fremadrettede tiltag Der sikres plads til udvidelse af skolen. Vedr. byudvikling, se afsnittet Byudvikling. Kultur, sport og fritid Hovedgård er præget af et stærkt fritids- og foreningsliv. Det er muligt at dyrke forskellige sportsgrene, blandt andet badminton, fodbold, svømning og tennis. Derudover er der skytteforening, spejdere, billiardklub, haveforening, ungdomsklub samt forskellige musikforeninger. Horsens Kommune har i 2012 vedtaget en idrætspolitik, der indeholder de centrale sigtepunkter for de kommende års arbejde. Forslaget er blevet til i dialog med aktører på idrætsområdet og Horsens Kommune ønsker en fortsat dialog i forbindelse med virkeliggørelsen af politikken. Boldbaner Hovedgård er p.t. tilstrækkeligt forsynet med fodboldbaner. På baggrund af en analyse af banebelastning i Horsens Kommune, har Byrådet ikke umiddelbart prioriteret kunstgræs/grusbaner til Hovedgård. Hovedgård ligger i denne opgørelse i midtergruppen ift. banebelastning. Umiddelbart vest for Hovedgård skole er der banearealer svarende til 3 baner af fuld størrelse. Den østligste af disse baner reserveres imidlertid til udvidelse

11 Helhedsplan for Hovedgård 11 Det nye bymidteområde ved Ørridslevvej af Hovedgård skole. Det grønne bånd som banerne udgør strækker sig fra Hovedgård Skole mod vest frem til Coldingvejs forlængelse og er allerede idag reserveret i kommuneplanen til yderligere boldbaner. Denne reservation fastholdes. Øst for Horsensvej mellem Nylandsvej og Søndervænget ligger yderligere 1 boldbane (stadion). Nye idrætstilbud Nyere efterspurgte idrætstilbud, som eksempelvis fitness eksisterer ikke i Hovedgård, hvorfor mange må køre til Horsens efter disse tilbud. Det er dog muligt at opstarte fitness i foreningsregi og få støtte hertil. DIF/DGI yder således rådgivning og lån til etablering. Man kan læse mere på Bibliotek Hovedgård Bibliotek har åbent 15 timer om ugen. Åbningstiden fordeler sig på 3 dage inden for tidsrummet kl Udover udlån afholder biblioteket andre arrangementer for voksne i samarbejde med Hovedgård Biblioteks Brugernævn. Der afholdes normalt 4 arrangementer pr. halvår. Børnebiblioteket afholder enkelte arrangementer for dagplejere, småbørnsfamilier og skolebørn. Foreninger og lign. har mulighed for at låne biblioteket til afholdelse af møder. Denne mulighed bliver flittigt brugt. Desuden er der p.t. tre grupper, som tilbagevendende låner lokalet. Biblioteket er et af 7 i Horsens Kommune. Der har fra borgerside været udtrykt ønske om et egentligt forsamlingshus. Såfremt dette kræver kommunal støtte, vil det kræve en særskilt beslutning fra Byrådet. Hovedgård Hallen og Vision 8732 En stor del af sportsgrenene udøves i og omkring den selvejende hal - Hovedgård hallen, som ligger i tilknytning til skolen. Hallen er ifølge de lokale borgere presset på kapacitet, hvilket gør det meget vanskeligt at reservere tid her. Det bevirker at mange må søge til Horsens, hvorfor der er et udbredt ønske i lokalsamfundet om en udvidelse af de aktivitetsmuligheder hallen giver mulighed for. Dette forudsætter imidlertid en ny hal på en ny placering, da der ikke er fysisk udvidelsesmulighed omkring den eksisterede hal. En borgergruppe har derfor i en årrække arbejdet

12 12 Helhedsplan for Hovedgård med Vision 8732 og realiseringen af denne. Visionen skitserer et nyt større idræts- og aktivitetskompleks bestående af haller med flere forskellige tilhørende faciliteter. Hallen tænkes ifølge det lokale oplæg placeret ved Ørridslevvej vest for børnehaven. Området er udlagt til offentlige formål og vil være en velvalgt placering for et evt. halprojekt. Med i planerne er muligheden for senere at placere en mulig ny svømmehal og et vandrehjem ved siden af aktivitetskomplekset. Horsens Kommune skal i 2013 lave en større analyse af idrætshaller i kommunen. Denne analyse vil danne baggrund for de videre beslutninger på området. Fremadrettede tiltag Horsens Kommune overvejer løbende muligheden for at holde åbent i flere timer uden personalebetjening på kommunens biblioteker. Det overvejes således også at indføre selvbetjent åbningstid på Hovedgård bibliotek, hvilket erfaringsmæssigt opleves som en markant forbedring af servicen. Kommunen vil stille sig til rådighed for rådgivning i forhold til nye idrætstiltag i forlængelse af idrætspolitikken og sikre at der er de nødvendige arealer til skoleudvidelse, nye boldbaner og en eventuel ny hal. Erhvervsliv Der findes en del private virksomheder, herunder handels- og servicevirksomheder i Hovedgård. Det drejer sig bl.a. om div. bygge- og anlægsfirmaer, savværk, skrothåndtering, landbrugsrelateret erhverv, detailhandel - både udvalgsvare og dagligvarehandel samt forskellig sundhedsservice og anden service som eks. frisører. Fremadrettede tiltag Der forventes ikke fremadrettet at være behov for at udlægge nye arealer til erhverv og industri. Detailhandel Hovedgård har en stærk dagligvaredækning med 3 forskellige dagligvarebutikker. Udvalgsvaredækningen er derimod i tilbagegang. Den generelle tendens på detailhandelsområdet er, at primært udvalgsvarehandel i de kommende år i stadig større omfang vil flytte fra fysiske butikker til internethandel. Samtidig vil udvalgsvarehandelen koncentrere sig i de større byer. Fremtidens udfordring bliver derfor at holde på den eksisterende andel af udvalgsvarehandel gennem bl.a. nye koncepter, specialisering, forbedret service og evt. i kombination med internethandel. Horsens Kommunes skaber rammerne for butiksetablering gennem planlægningen. I 2011 blev midtbyafgrænsningen således udvidet og den samlede arealramme og udbygningsramme hævet. Midtbyafgrænsningen blev udvidet, da det ikke var praktisk muligt at etablere en dagligvarebutik af en nutidig størrelse i den historiske bumidte. Den samlede arealramme er den mængde butiksareal der ialt må være i Hovedgård Bymidte. Den samlede arealramme omfatter både eksisterende og fremtidige butikker. Der er idag registreret m 2 butiksareal i Hovedgård. Samtidig er der i Kommuneplan en resterende udbygningsramme for detailhandel på 900 m 2. Udbygningsrammen er den mængde nye butikskvadratmeter, der må etableres indenfor bymidtenafgrænsningen. Nedlagte butikskvadratmeter vil blive lagt til udbygningsrammen. Fremadrettede tiltag Der forventes ikke at være behov for at udlægge nye arealer til detailhandel indenfor de næste mange år. Skulle det blive nødvendigt, kan udbygningsrammen hæves for til stadighed at give mulighed for ny butiksetablering. Fremtidige initiativer og hensyn Friholdelse eller reservering af arealer til udvidelse af skole, andre institutioner og hal- og idrætsfaciliteter Etablering af flere centralt beliggende mindre boliger og ældreboliger Overvejes om der kan indføres selvbetjent åbningstid på Hovedgård bibliotek Ønsker Etablering af tidsvarende idrætsformer, herunder fitness - evt. foreningsdrevet. Etablering af forsamlingshus Etablering af en ny hal

13 Signaturforklaring Skole med klassetrin Daginstitutioner Bibliotek Legepladser Bymidte Miljøstation Signaturforklaring Kulturmiljøer Cykelsti/cykelbane Lokalsti Natursti Trafikfarlig vej 4. til 7. kl. - hele året Trafikfarlig vej 4. til 7. kl. - i lygtetændingstiden og ved is og sne Ikke trafikfarlig vej 4. til 7. kl. Signaturforklaring Cykelsti/cykelbane Lokalsti Natursti Bynært friluftsområde Udflugts- og friluftsområder Legepladser Helhedsplan for Hovedgård 13 Signaturforklaring Horsens Kommune COWI Skole med klassetrin Daginstitutioner Bibliotek Pleje- og ældreboliger Legepladser Bymidte Miljøstation Område til skoleudvidelse Signaturforklaring Område til evt. ny hal

14 14 Helhedsplan for Hovedgård Hovedgård 2012

15 Helhedsplan for Hovedgård 15 Byen Hovedgård og omegns historie En Hovedgaard Området lidt nordøst for det nuværende Hovedgård blev i 1410erne kaldt Hoffuit og i 1688 Hoffuidgaarde. Sidst i 1700-tallet og først i 1800-tallet lå der her en Hovedgaard på det sted, hvor Hovedgårdvej nr. 5 ligger i dag, og hvis nuværende bygninger sandsynligvis har afløst de tidligere bygninger. Tæt på hovedgården lå Neder Hovedgaard, der formentlig var en afliggergård til Hovedgaard, hvorfra man drev jorden. Området var i 1700-tallet et kongeligt rytterdistrikt, og i samme periode var dele af det udlagt til jagtområde for kongen. Kroen i Hovedgård Før Skanderborg i 1500-tallet blev et vigtigt sted i landets centraladministration, var den hurtigste vej mellem Horsens og Aarhus formentlig igennem Hovedgård. I begyndelsen af 1800-tallet kørte person og postvognen igennem Skanderborg, mens dagvognen kørte igennem Hovedgård. Man har derfor af flere grunde haft brug for en beværtning i området. Det tidligste vidnesbyrd om tilstedeværelsen af en kro er fra 1678, hvor der fandt et dobbeltmord sted i nærheden af kroen. Kroen var i begyndelsen af 1700-tallet ejet af kongen, men blev i 1767 solgt til privateje. I forbindelse med udarbejdelsen af Videnskabernes Selskabs kort sidst i 1700-tallet udførte man en række konceptkort med en del flere detaljer end dem, som kom med på det endelige kort. Disse kort afslører, at kroen sidst i 1700-tallet lå nord for landevejen øst for indkørslen til Store Hovedgård (den tidligere omtalt Hovedgaard ). Denne bygning blev nedrevet formentlig omkring 1802, hvor den stadig stående krobygning blev opført ved skellet til Grumstrup på det nuværende Gl. Århusvej 32. Den fine og stolte bygning er opført i tidens moderne stil klassiscismen og havde rejsestald og en lille jordlod. I 1840erne blev dagvognens rute lagt ad Skanderborg, og grundlaget for kroen forsvandt. I 1845 blev kroen solgt på auktion og blev enkesæde i et slægshus indtil Hovedgård fik en ny kro, da jernbanen kom i Fra 1920erne til 1950erne fik kroen lidt af sin funktion tilbage, da den voksende cykel - og biltrafik gav anledning til at opføre en iskiosk og senere et lystanlæg, der fungerede indtil begyndelsen af 1950erne. Kontravildtbaner i Testrup Skov Nord for Hovedgård ligger Testrup enestegård, som kendes tilbage til Senest fra omkring år 1700 var gården en selvejergård og lå som en enklave i den kongelige vildtbane. Rundt om det område, der i 1700-tallet var Testrupsgårds jord, er opstillet en række udkløvede sten med indskriften T De markerer, at området ikke var en del af den kongelige vildtbane, men derimod en kontravildtbane, hvor ejeren selv havde ret til at drive jagt. For at få en sådan tilladelse skulle jorden ligge samlet omkring ejendommen, og markerne skulle være indstenede. De kongelige vildtbaner blev oprettet af den jagtglade Frederik d. II ( ) i en tid, hvor jagtretten var forbeholdt adelen og kongen. Ved enevældens indførelse i 1660 blev jagtretten reserveret udelukkende til kongen, men han uddelte i stort omfang denne ret til større jordejere. Markeringen af den kongelige vildtbane var i første omgang høje træpæle med kongens monogram, men i 1742 begyndte man at udskifte dem til fordel for de store vildtbanesten. I 1767 blev vildtbanen nedlagt, men en del af stenene ses der endnu. Stationsbyen Byen Hovedgård er opstået og vokset op omkring jernbanen. Ved jernbanens anlæggelse i 1868, blev der etableret en overkørsel og station der, hvor vejen mellem Århus og Horsens mødtes af bivejen til Kattrup. Jernbanen blev fra starten byens livsnerve og byens handlende levede af at forbinde områdets landboere med omverdenens muligheder. I den nye by åbnede udsalg fra de nationale handelshuse, og ved jernbanen etableredes virksomheder, der den anden vej sendte områdets råvarer ud på det større marked. Eksempelvis Hovedgård Savværk, der fortsat eksisterer.

16 16 Helhedsplan for Hovedgård Det nye Hovedgård under udbygning i starten af 1970erne. Parcelhuskvarteret føjer sig til byen og ændrer for altid stationsbyen. Foto fra først i Der ses mod øst med baneoverskæringen og Østergade. Bemærk de store træer i gaden

17 Helhedsplan for Hovedgård 17 Byen voksede på begge sider af jernbanen, med overskæringen som byens akilleshæl. I 1920 erne blev jernbanen udbygget til dobbeltspor og i samme forbindelse blev den stadig mere befærdede Horsens-Århus vej ført over den udvidede D.S.B. nerve. Derved blev den gamle handelsgade Østergade med ét gjort til et appendiks til byen og den fremtidige udvikling blev herefter på vestsiden af banen. I samme periode udbyggedes Vestergades position som byens håndværkergade. Her opførtes en arække huse med bagbygninger i en karakteristisk byggeskik, der genfindes i nabobyerne mod vest, Gedved og Østbirk. Mod syd flyttede områdets tidligere storbønder til den nye by på aftægt i nyopførte villaer. Disse ejendomme ligger fortsat som perler på en snor langs Horsensvej. Midt i Hovedgård var således de klassiske funktioner: Stationsbygning, købmandsforretninger, Kro, apoteksudsalg senere rigtigt apotek, foderstof og mejeri. De to sidstnævnte er i dag forsvundne. Bygningsmassen i Hovedgård i de centrale dele er i dag karakteriseret af teglhuse, hovedsageligt opført i stationsbyen guldalder. I den helt tætte bys dele - Vestergade, Vandværksvej og Østergade er enkelte bindingsværkshuse og huse med pudsede facader med bagvedliggende bindingsværk. I 1960 erne blev byens bygningsmasse moderniseret i takt med samfundets velstandsstigning. Det var sammenfaldende med at hovedparten af bygningsmassen nåede en alder, hvor almindeligt vedligehold ikke alene var nok. Således fik Hovedgård over en kort årrække mange små kittede vinduer udskiftet med moderne store termovinduer, og mange tegltage med gesims blev erstattet af nye bedre isolerede eternittage. I dag er byens bygninger ved at nå deres anden moderniseringsbølge, bl.a. som følge af energiprisernes øgning. Fra sidst i 1960 erne fik Hovedgård en ny bølge af udvikling. Her startede byens parcelhushistorie, hvor Hovedgård blev pendlerby til Horsens og erhvervsudviklingen i det sydlige Århus. I denne periode blev Hovedvejen ført uden om byen, og byens centrum blev nu for den lokale trafik. Næsten sammenfaldende var det, da Hovedgård i 1974 blev strøget som stansningssted i D.S.B. s køreplan. Herved forsvandt det klare nationale orienteringspunkt i byen, og fokus var endnu mere regionalt. Denne markante udvikling har ikke alene ændret stationsbyens fysiske udstrækning, men også dens funktionelle struktur. Fokus blev herefter at være serviceby med indkøbsmuligheder, skole, plejehjem og daginstitutioner. Den gamle bykernes bygninger bliver i stigende grad udfordret af de moderne funktionernes stigende volumenkrav. Men den gamle bykernes byggeri er også samtidig byens åbenbare ressource for at blive andet og mere end generel forstads parcelhusby. Kulturmiljøet i Hovedgård Beskrivelsen af Hovedgårds kulturmiljø er beskrevet i forbindelse med kommuneplanen i 2009 og lyder således: Det centrale Hovedgård er karakteriseret ved et velbevaret kvarter med villabebyggelse, der er domineret af flere større villaer i patricierstil langs Horsensvej. Denne bebyggelse, der har karakter af haveby, er anlagt i begyndelsen af 1900-årene til byens nye borgerskab (læger, tandlæger, sagførere, savværksejere m.v.), der søgte til Hovedgård i den opblomstrende periode efter banens oprettelse i På Stationsvej ligger stadig stationsbygningen, mens den overfor liggende kro desværre er erstattet af et nybygget lægehus. På hjørnet af Horsensvej og Stationspladsen er endnu bevaret byens karakteristiske trekantede købmandsgård, der med sin karakteristiske arkitektur sætter stort præg på byens centrale del. Østergade og Nørregade er endnu præget af stationsbyens tidligste bebyggelse med mere jævne beboelser, hvoraf en del er i Bedre Byggeskik-stil. Vestergade er en typisk bymæssig bebyggelse i stationsbyen med lav randbebyggelse; en gade der har været præget af mange forretninger og småhåndværkere, og hvor en del værkstedsbygninger endnu er bevaret i baggårdene, samt lejlighedsejendomme til småhåndværkere og andre, der søgte arbejde i den nye stationsby. I Vestergade 10 lå byens nu nedrevne lille privatmejeri.

18 18 Helhedsplan for Hovedgård De gamle stationsbyvillaer langs Horsensvej Byrum og bevaringsinteresser Byens særpræg Hovedgårds historiske udspring som stationsby samt den centrale Tornbjerg skov, som byen folder sig omkring giver Hovedgård et særpræg blandt kommunens mellembyer. Samtidig har Hovedgård en stor bosætningsmæssig kvalitet i kraft af beliggenheden helt op til Ludvigseje- og Thestrup skov nord for byen samt Hovedskov øst for. Byrum og bevaringsinteresser De oprindelige, centrale, offentlige byrum i Hovedgård er beliggende i den historiske del af byen. Med stationens lukning i 1974 og de efterfølgende tiårs tiltagende butiksdød, er de oprindelige funktioner i den gamle bydel stort set forsvundet. Mange mindre forretninger står således tomme og de centrale mødesteder i byen har forskubbet sig mod syd til området omkring skolen og nu, indenfor de seneste år, også til det nye butiksområde ved den centrale indkørsel til Hovedgård. Udviklingen har udfordret den historiske bykerne. Særligt den gamle del af Hovedgård, som indeholder meget bebyggelse, som er typisk for stationsbyer fra sidst i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, har i dag brug for et bygnings- og byrumsmæssigt løft. Omkring de gamle stationsbyvillaer på Horsensvej er såvel by- som bygningskarakter rimelig velbevaret. Bevæger man sig derimod længere ned i den gamle bydel, omkring stationen og Vestergade, bliver indtrykket mere nedslidt. Omkring det nedre forløb af Horsensvej samt særligt i Vestergade er enkelte ejendomme i bygningsmæssigt forfald. En bevidst indsats i dette område, der er udpeget som kulturmiljø, ville være ønskelig, da det er en central del af byens historie og et gennemfartssted for mange af lokal- og nærområdets beboere.

19 Helhedsplan for Hovedgård 19 Vestergade Interessen for de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer er voksende og skal blandt andet ses som en reaktion på de gennemgribende forandringer byerne og det bebyggede landskab har gennemgået de sidste mange år. Et af målene i kommunens bosætningsstrategi er, at identiteten i de enkelte byer og byområder skal styrkes for at højne deres attraktionsværdi og øge beboernes tilhørsforhold til stedet. Et af midlerne til dette kunne være at tydeliggøre byens historiske oprindelse gennem en fokuseret bevaringsindsats. Stærke lokale kræfter arbejder også, sammen med Horsens Kommune, på at Hovedgård genåbnes som standsningssted. En åbning af stationen vil få stor betydning for attraktiviteten i den gamle bydel og kan bidrage til en positiv udvikling. Det tegner dog til, at en genåbning af stationen kan have lange udsigter, hvorfor der kan være behov for en indsats for at forhindre, at kulturmiljøet - og dermed Hovedgårds, historiske oprindelse går tabt. Bevaring som ressource Kommunen har udarbejdet en såkaldt SAVE registrering (en undersøgelse af de arkitektoniske værdier i omgivelserne) af alle bygninger i Hovedgård opført indtil SAVE-registreringen har ikke i sig selv konsekvenser for bygningernes udseende og vedligeholdelse, medmindre der er en lokalplan for området med bestemmelser om materialer, udformning mv. Registreringen kan henlede ejernes opmærksomhed på, at vedkommendes ejendom har en særlig værdi, der bør værnes om. Se forklaring og registrering s Fremadrettede tiltag Det foreslås, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for kulturmiljøet i Hovedgård der, såvel som at bevare, også giver mulighed for at sanere og bygge nyt ind imellem det oprindelige.

20 20 Helhedsplan for Hovedgård Bevaringsværdi er et redskab til at passe på vores bygningskultur. I mange kommuner har man - i større eller mindre omfang - registreret bygningers bevaringsværdi efter den såkaldte SAVE-metode. SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet). Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning: Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Det er den værdi, der fremgår her på hjemmesiden. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi. Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede. Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed. Når der senere sker ændringer med bygningen, kan karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering. Bevaringsværdien siger naturligvis ikke noget om husets brugsværdi. Klide: Kulturstyrelsen Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie: Er bygningen et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik? Er bygningstypen eller bygningsformen sjælden? Har bygningen dannet forbillede for andre bygninger? Står bygningen intakt? Er udskiftninger og ombygninger tilpasset bygningens udtryk? Er bygningen betydningsfuld i gadebilledet el ler i landskabet?

Hovedgård. Forslag til Helhedsplan TEKNIK OG MILJØ

Hovedgård. Forslag til Helhedsplan TEKNIK OG MILJØ Hovedgård Forslag til Helhedsplan TEKNIK OG MILJØ 2 Helhedsplan for Hovedgård Horsens Kommunes Vision Byrådet har vedtaget en række visioner for kommunens indsats på forskellige områder. Det er ikke alle

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 Punkt 12. Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 2015-061874 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Indsigelsesnotat lokalplan 11.C33.1

Indsigelsesnotat lokalplan 11.C33.1 Indsigelsesnotat lokalplan 11.C33.1 Indsigelser/bemærkninger til: Lokalplan 11.C33.1 Centerområde på hjørnet af Nygade og skolegade. Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden 8. februar

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Foto: BOGO Projektbeskrivelse I Hovedgård ønsker vi at udvikle Hovedgård Hallen til et aktivt og imødekommende samlingssted for alle byens borgere

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 12. maj 2015 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR OG 21 MARTS. BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM TRAFIKALE FORHOLD VISION

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer Teknisk Forvaltning, den 07.12.2015 Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer 1 07.11.2015 Janni Grønbæk

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe.

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. Punkt 10. Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. 2012-9609. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere