Sagsfremstilling til dekanatsmøde den 17. juni Emne. Ny uddannelsesstruktur på BCOM. Resumé

Transkript

1 Sagsfremstilling til dekanatsmøde den 17. juni 2015 Emne Ny uddannelsesstruktur på BCOM Resumé Institutledelsen på BCOM besluttede ultimo 2014, at der skulle igangsættes en proces, der har til formål at forenkle uddannelsesstrukturen på BCOM og gøre den mere robust/økonomisk bæredygtig (se definition herunder). Beslutningen blev truffet på baggrund af regeringens dimensioneringsplan og konsekvenserne heraf for instituttet. De foreløbige beregninger viser således, at instituttet i 2021 vil have mistet mellem 15 og 20 mio. kr. i mistede STÅ-indtægter. Tilpasningen til denne situation skal ske nu. Hvad betyder dimensioneringen for BCOM? Ø Instituttet skal reducere med i alt 48 pladser på KA (fra 235 pladser (i 2013) til 187 pladser (i 2020), dvs. 16 pladser i hvert af årene 2018, 2019 og Ø Optaget på de dimensionerede kandidatuddannelser må ikke øges i perioden 2015 til 2018 (set i forhold til optaget i 2013). Ø Instituttet skal reducere med ca. 85 pladser på BA frem til 2018: fra 609 til ca. 524, dvs. ca. 22 pladser hvert af årene 2015, 2016, 2017 og Dette krav klares dog qua nedlæggelsen af ICM-uddannelsen på AU-Herning. ICM er noteret til et optag på 82 i 2013, hvilket betyder, at instituttet kun skal reducere med ca. 3 pladser ud over de 82 pladser for at leve op til ministeriets krav om reduktion. Det løser dog ikke problemet med dimensioneringen på KA, som påbegyndes i 2018 (se bemærkninger herunder). Ø Retskravet fastholdes for instituttets egne BA-studerende, og frem til og med 2020 får vi stadig STÅ for det antal retskravsbachelorer, der evt. måtte overskride den fastsatte grænse for kandidatoptag. Ø Der er indført en 10% fleksibilitetsgaranti i forhold til optag af internationale studerende og danske studerende uden retskrav (meroptag ud over ovennævnte max. pladser). Ø Instituttet er forpligtet til at færdiggøre nuværende optagne studerende. Bemærkninger Reduktionen af kandidatoptaget vil formodentlig på længere sigt stille yderligere krav til reduktion af bacheloroptaget (ud over ovennævnte reduktion fra 609 til ca. 524 pladser). Det skyldes en forventning om øget søgning til bacheloruddannelserne og dermed bedre studerende og mindre frafald samt instituttets egne bachelordimittenders manglende muligheder for at læse videre på andre institutioners kandidatuddannelser. Der er derfor indført adgangsbegrænsning på KOT-optag fra 2015 for at sikre, at der ikke bliver overflow på KA fra 2018 og frem. Flere faktorer spiller ind i forhold til beregning af loftet på BA, bl.a. forventet frafald og overgangsfrekvens fra BA til KA. Dog er der også flere ubekendte ift. de studerendes søgemønstre og reaktionerne på fremdriftsreformen.

2 2 Helt overordnet er det politiske signal, at dimensioneringen ikke bliver et engangsfænomen. Derfor er en udvikling af uddannelserne, der sikrer en høj grad af beskæftigelse af vital betydning i fremtiden. Beslutninger og tidsfrister Der er fra og med optag 2015 allerede truffet en beslutning om at lukke de uddannelser, der kombinerer Europæiske Studier med henholdsvis Engelsk, Tysk, Fransk og Spansk. Det er bl.a. sket ud fra en betragtning om, at uddannelserne ikke ligger inden for instituttets kernefaglighed, hvilket bl.a. er illustreret ved, at der ikke er en naturlig attraktiv kandidatoverbygning til disse uddannelser. Det bør dog overvejes, om de gode, stærke faglige elementer fra disse uddannelser med fordel vil kunne tænkes ind i en ny uddannelsesstruktur, eksempelvis via valgfag eller toninger. Reduktionerne skal generelt fordeles på instituttets uddannelser med udgangspunkt i kandidatoptaget 1. oktober 2013 ( dimensioneringsåret ). Reduktionen skal ske på en måde, så den understøtter instituttets arbejde henimod en økonomisk bæredygtig uddannelsesportefølje. Ved en økonomisk bæredygtig uddannelsesportefølje forstås her uddannelser, der samlet set ikke genererer et underskud, idet forskelle på tværs af uddannelser i en vis udstrækning kan udlignes ved hjælp af forberedelses- og arbejdstidsnormer. Som en bibemærkning kan her indføjes, at det i den sammenhæng kan være relevant at drøfte, om der er behov for separate budgetter for de enkelte fagområder/sektioner. Rammerne for en ny uddannelsesstruktur på BCOM skal ligge klar, således at der i fagmiljøerne kan arbejdes videre med dem i efteråret Forventningen er implementering fra optag 2017, hvilket betyder, at uddannelsesstrukturen og uddannelsernes indhold gerne skal være klar foråret 2016 i forhold til rekruttering til uddannelserne. En ny uddannelsesstruktur vil med stor sandsynlighed indebære en sammenlægning af uddannelser, der nu bliver gjort mulig ved en ændring i Akkrediteringsbekendtgørelsen, som AU lige har afgivet høringssvar på. Der er tale om såvel interne som eksterne sammenlægninger (sidstnævnte f.eks. i form af fælles sproguddannelser med ARTS/IÆK). Vi afventer i den forbindelse en vejledning til, hvorledes en godkendelse af sammenlægninger af uddannelser kommer til at forløbe. Det betyder, at tidshorisonten endnu er ukendt. Forventningen er dog, at processen og kravene til en ansøgning bliver mindre end til en prækvalificering. Plan En styregruppe bestående af prodekan for uddannelse (tovholder), rådgiver for prodekan for uddannelse, institutleder, studieledere og sekretariatsleder har haft til opgave at fastlægge rammerne for de uddannelser, der skal være på BCOM samt at udarbejde oplæg til en forenklet uddannelsesstruktur med baggrund i ovennævnte dimensioneringskrav. Styregruppen har arbejdet ud fra følgende givne rammer: 1) dimensioneringen er kommet for at blive, 2) bæredygtige uddannelser, 3) samarbejde med ARTS/IÆK om sproguddannelserne, specifikt de små sprog. Gruppen har skullet sikre en sammenhæng mellem den foreslåede uddannelsesstruktur på BA og KA (af hensyn til retskravet). Med henblik på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag er der blevet lavet en række analyser: analyse med afsæt i AU s kvalitetspolitik faglige/profileringsmæssige analyser: arbejdsmarkedsundersøgelse (alumner og aftagere) analyse/beregninger af konsekvenserne af mulige modeller/scenarier for fremtidig uddannelsesstruktur

3 3 Se bilagsliste herunder. Det blev endvidere besluttet, at følgende spørgsmål skulle tages med i betragtning/undersøges nærmere: Ø de mulige konsekvenser af en evt. nedlæggelse af tolke- og translatørbestallingen (jfr. regeringens Vækstplan). Lov om translatører og tolke er efterfølgende ophævet med virkning fra 1. januar 2016 Ø synergier, der kan opnås ved at styrke det BSS-interne samarbejde og samarbejdet med ARTS og evt. andre universiteter om sproguddannelserne. Der har siden januar 2015 været afholdt jævnlige møder med ARTS/IÆK (prodekan for uddannelse, institut- og studieleder) om et udvidet sprogsamarbejde/mulige sammenlægninger. Studielederen for BA in Marketing and Management Communication arbejder bl.a. p.t. på at få indført matematik B som et adgangskrav til uddannelsen for på den måde at bane vejen for et udvidet BSS-internt samarbejde. Ø den strategiske udvikling af instituttets uddannelser mhp. at skabe et bæredygtigt (økonomi, medarbejdere og arbejdsmarked) business communication institut Med baggrund i ovennævnte og bestræbelserne på i videst muligt omfang at afbalancere hensynet til kvalitet og relevans samt instituttets økonomi indstilles nedenstående forslag fra styregruppen til drøftelse i dekanatet den 17. juni. Det bemærkes, at styregruppens forslag er udtryk for en flertalsbeslutning, idet et af medlemmerne ikke fuldt ud kan tilslutte sig forslaget, men dog accepterer det som en flertalsbeslutning. [Se bilag 1] De centrale elementer i forslaget er følgende: små sprog = 1 KOT-optag sammen med ARTS/IÆK; engelsk = 2 KOT-optag & udvidet samarbejde med ARTS/IÆK; fastholdelse af BA in Marketing and Management Communication Gruppen har generelt taget uddannelsesstrukturen (KOT-indgangene) op til revision. Følgende fem kombinationsuddannelser har således p.t. et optag på 30/60 studerende eller derunder: Kom-Fransk (under 30), Engelsk-Fransk (under 30), Kom-Tysk (under 60), Engelsk-Tysk (under 60) og Engelsk-Spansk (60). Det betyder, at gruppen har valgt at sondere mulighederne for sammenlægninger/et udvidet samarbejde med ARTS om sproguddannelserne. Ud over udfordringerne med optaget har gruppen også haft andre relevante parametre med i sine overvejelser (fx 1. prioritetsansøgninger, adgangskvotient, overgangsfrekvens, optjente ECTS, frafald og studiemiljø). Drøftelserne med ARTS er indarbejdet i forslaget (som således er kendt af institutlederen på IÆK): ét KOT-optag på de små sprog (Tysk, Fransk og Spansk) med ny uddannelsessstruktur og med mulighed for tilvalg i erhvervssprog/international erhvervskommunikation, som giver adgang til CLM sprog på BCOM. Retskravet skal afklares nærmere. IÆK er ikke umiddelbart interesseret i samme model for Engelsk, men dog i et udvidet valgfagssamarbejde. Der pågår fortsat sonderinger vedr. et samarbejde med ARTS/IÆK om kandidatuddannelserne, hvor bekymringen bl.a. er optaget og den interne konkurrence.

4 4 Gruppen har derudover valgt at videreføre den nuværende BA in Marketing and Management Communication (BAMMC), hvor resultaterne er gode (bl.a. mht. 1. prioritetsansøgninger, adgangskvotient, frafald og studiemiljø). På KA foreslås en sammenlægning af CLM virksomhedskommunikation og Master of Arts in Corporate Communication (MACC). Der skal arbejdes på at opnå en ny titel til (den nye/sammenlagte) kandidatuddannelse ikke mindst af konkurrencemæssige hensyn (jfr. drøftelserne på mødet med Advisory Board den 29. maj 2015). Det skal undersøges nærmere, om optaget på BAMMC bliver for stort (fra 105 til 289 i den nye model hvor andre uddannelser er lukkede) i forhold til at opretholde uddannelsens kvalitetsstempel. Der har dog de seneste år været et ansøgertal på over 500. I 2014 var der 603 ansøgere (adgangskvotient 8,7). En mulig variant kunne være at opdele BAMMC i to uddannelser (hvor den nye trækker på licensen fra europæiske studier og fx har et element af politisk kommunikation). Alternativt at opdele uddannelsen i to spor. Dette vil dog have konsekvenser mht. økonomi, ressourcer (undervisningsomfang i forhold til antal VIP), m.m. Alternativt forslag fra en gruppe VIP er på Erhvervssprog Ud over forslaget fra styregruppen blev der i forbindelse med dekanens besøg på instituttet den 19. maj 2015 givet mulighed for, at der kunne komme alternative forslag. Forslaget herunder er således et forslag fra en gruppe VIP er på Erhvervssprog. [Se bilag 2] De centrale elementer i forslaget er følgende: små sprog = selvstændigt KOT-optag på hhv. ARTS/IÆK og BCOM/BSS; kombinationsuddannelser: engelsk kombineret med hhv. Tysk, Fransk og Spansk, evt. Virksomhedskommunikation Gruppen ønsker således at bevare fire erhvervssproglige BA-uddannelser med selvstændigt optag på BCOM samt udbyde én kandidatuddannelse (CLM) i erhvervssprog og international erhvervskommunikation med toninger i de fire fremmedsprog, da dette efter gruppens mening vil give bedre mulighed for fortsat at brande uddannelserne som erhvervssproglige uddannelser. Gruppen anfører, at forslaget tager udgangspunkt i de kompetencer, som efterspørges i erhvervslivet (jf. arbejdsmarkedsundersøgelse foretaget af BCOM i marts/april 2015) samt at alle uddannelserne i perioden er hhv. blevet akkrediterede eller indstillet til positiv akkreditering. Gennem samlæsning på engelskdelen på tværs af uddannelserne og gennem samlæsning med ARTS på Fransk-, Tysk- og Spanskdelen samt i fællesfag og valgfag, mener gruppen, at der kan opnås en fornuftig uddannelsesøkonomi. Institutlederen har bedt om kassogrammer og beregninger mhp. kvalificering af forslaget (se bilagslisten herunder). Det bemærkes i den sammenhæng, at styregruppen endnu ikke har haft lejlighed til at diskutere forslaget og fx holde det op imod de givne rammer. Forslaget er ligeledes heller ikke drøftet på møder med ARTS/IÆK. Hovedlinjerne i forslaget er dog i lighed med hovedlinjerne i styregruppens forslag blevet drøftet på et møde i Institutforum den 11. juni Der foreligger snarest et referat fra mødet. Der var endvidere mulighed for at stille spørgsmål til forslagene i forbindelse med en morgenbriefing på instituttet den 12. juni Men igen: der er behov for at få undersøgt og drøftet forslaget nærmere.

5 5 Helt overordnet er dimensioneringen af instituttets uddannelser samt oplæg til ny uddannelsesstruktur drøftet i flere fora på instituttet siden januar 2015: Institutforum, LSU, institutmøder og undervisningsgruppemøder. Dimensioneringen og udfordringerne for BCOM blev første gang drøftet i fakultetsledelsen på et møde den 25. november Tidsfrist Snarest Ansvarlig CT, PS, SCKP Indstilling Det indstilles, at dekanatet drøfter styregruppens forslag mhp. efterfølgende drøftelse og indstilling til fakultetsledelsen. Det indstilles endvidere, at dekanatet drøfter, hvilken status forslaget fra Erhvervssprog skal have. Næste skridt Kvalificering af forslag med baggrund i kommentarer fra dekanatet på møde den 17. juni Drøftelse på fakultetsledelsesmøde den 23. juni 2015 Høring på instituttet herefter (august 2015?) Inddragelse af faglige miljøer: september-oktober 2015 (fx seminar m/arts/iæk) Endelig beslutning vedr. uddannelsesstruktur: november 2015 Bilag 1. Styregruppens forslag 2. Forslag fra Erhvervssprog 3. Optagelsestal 4. Sprogudkast 2 modeller (overblik over sammenlægningsmuligheder som styregruppens arbejde har taget afsæt i) 5. Faglige/profileringsmæssige analyser: arbejdsmarkedsundersøgelse (alumner og aftagere). Endelig rapport forventes at foreligge medio juli 2015 (v/career) 6. Analyse/beregninger af de økonomiske/ressourcemæssige konsekvenser af styregruppens forslag og af forslaget fra Erhvervssprog