EKKO 12, februar 2002

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKKO 12, februar 2002"

Transkript

1 M EKKO 12, februar 2002 Fritz Langs thriller fra 1931 er et mesterligt eksempel på klassisk fortællekunst, der rummer mange muligheder i undervisningen. Denne artikel tager udgangspunkt i de filmiske virkemidler i filmens introsekvens. Af Mette Damgaard-Sørensen M er en film, der utrolig præcist bruger de filmiske virkemidler. Det kan anbefales at arbejde alene med filmens introsekvens eller som indledning til at se hele filmen. Introsekvensen har karakter af en afrundet fortælling på seks minutter om mordet på den lille pige Elsie Beckmann. Introsekvensen er særligt velegnet til at arbejde med billedkomposition, lyd og klipning. Sekvensen kan også bruges til at vise, hvordan vi som tilskuere skaber en historie ved at fortolke, de billeder vi ser. Hvad ser vi egentlig, og hvilken betydning danner vi ud fra det? Det vil være en fordel på forhånd at fortælle klassen i korte træk, hvad filmen handler om. Det er nødvendigt, at eleverne har et grundlæggende kendskab til filmiske virkemidler. Der kan arbejdes med introsekvensen fra 8. klasse, analysen og de efterfølgende arbejdsforslag er ment som inspiration og skal naturligvis tilpasses elevernes niveau. Lang og den tyske ekspressionisme Fritz Lang ( ) er en af filmhistoriens største og mest indflydelsesrige tyske instruktører. Han slog oprindeligt sit navn fast som instruktør i en af filmhistoriens betydningsfulde retninger: den tyske ekspressionisme. Det er en filmretning, der under indflydelse af den kaotiske situation i Weimarrepublikken, skabte film, der skildrede mareridtsagtige verdener befolket af gale tyranner og svage individer. Æstetisk dyrkede den tyske ekspressionisme grafiske scenografier, effektfulde kontraster med markant brug af lyssætning og lys/skygge og en anti-naturalistisk spillestil. Fritz Langs mest betydningsfulde film i denne periode var stumfilmene Dr. Mabuse der Spieler (1922), Der Müde Tod (1921) og Metropolis (1926). M er fra 1931 og handler om en bys jagt på en seriemorder. Filmen bærer præg af den tyske ekspressionisme: Morderen er en plaget sjæl, drevet til sine grusomheder af sindssyge. Samfundet er præget af kaos og frygt, og en undergangsstemning gennemsyrer filmen. Visuelt er der ekspressionistiske træk i filmens iøjnefaldende brug af lys/skygge, og et vertikalt billede af en trappeopgang i introsekvensen har samme karakter af grafisk abstrakt scenografi, som kendetegnede de ekspressionistiske film. Men M peger også frem mod de film, som Lang skulle komme til at skabe i USA. Den har et tydeligt genrepræg (kriminalfilmen) og dyrker en realisme og en konkret samfundskritik, som ikke i samme grad kendetegnede de ekspressionistiske film. Det udmønter sig særligt tydeligt i to temaer, der gennemstrømmer filmen. Lang skildrer et samfund i krig med sig selv, hvor hysteriske folkemængder ikke viger tilbage for selvtægt, og hvor den kriminelle underverden og ordensmagten er et fedt. Lang skaber en række iøjefaldende paralleller mellem to verdener gennem hele filmen. Det er ikke svært at se en tydelig adresse til samfundssituationen i Weimarrepublikken, Kilde: 1/6

2 hvor det nazistiske SA på dette tidspunkt talte medlemmer, og hvor politiske mord, spektakulære retssager og sporadiske overfald hørte til dagens orden. Et andet tema er det, Fritz Lang selv kaldte massemorderkomplekset. I den tyske Weimarrepublik havde man oplevet en veritabel bølge af seriemordere, og Lang mente, at der var en sammenhæng mellem seriemordene og pressens og befolkningens fascination af seriemord og kriminalitet. Han anså den intense dyrkelse af alvorlig kriminalitet og den stemning, det skabte i befolkningen, for at udgøre en samfundsfare i sig selv. For at tydeliggøre dette tema modellerede Lang morderen i M over den virkelige seriemorder Peter Kürten, kendt som Vampyren fra Düsseldorff, der fyldte medierne op til optagelserne af filmen (dommen over ham blev afsagt kun fem dage, før filmen var færdig). Lyden som markant udtryk M var Fritz Langs første lydfilm. Han var den sidste af de store tyske instruktører, der begyndte at arbejde med lyd. Han havde (ligesom for eksempel Charlie Chaplin) ment, at lydfilmen var et tilbageskridt for filmen som kunstart, fordi det ville betyde, at man som filmskaber ville registrere virkeligheden frem for kunstnerisk at genskabe den. Med M ændrede han holdning, han mente nu, at målet måtte være at skabe en lydfilm, der brugte lyden som markant filmisk udtryk. Netop dette syn på lyd er en medvirkende årsag til, at M i dag står som den mest betydningsfulde tidlige tyske lydfilm. For i M akkompagnerer lyden ikke blot billedet, men spiller en selvstændig rolle, der på mange måder minder om brugen af lyd i radiospil. Lang bruger lyden fantastisk sofistikeret, skaber lydcollager og lader menneskelige stemmer blive næsten abstrakte, når de rejser sig til crescendo. Her er eksempler på auditive point of views, på mental lyd og ikke-diegetisk lyd. Særlig tydelig er hans brug af lydsignaturer, for det er netop en lyd, der karakteriserer og siden afslører filmens morder: Hans tvangsmæssige fløjten af Peer Gynt-temaet. Fritz Langs næste film Dr. Mabuses testamente (1932) blev forbudt ved nazisternes magtovertagelse, men alligevel tilbød Josef Goebbels Lang i 1933 at lede den tyske filmindustri (Metropolis var Hitlers yndlingsfilm). Lang afslog tilbuddet og tog derefter først til Frankrig og siden til USA, hvor han instruerede en lang række film, blandt andet Fury (1936) og The Woman in the Window (1944). Manden i sort Måden et billede komponeres på, de elementer der indgår, deres placering i forhold til hinanden og til billedrammen, kameraets perspektiv osv. kan rumme en mængde betydninger. Det er M et forbilledligt eksempel på, som de følgende sekvenser viser. Filmen åbner med en scene i en baggård, hvor børn leger en sangleg Manden i sort. Kameraet er placeret højt, og vi ser børnene i et totalbillede i fugleperspektiv. Snart bevæger kameraet sig opad, og vi ser nu en kvinde, der står på en balkon med en vasketøjskurv. Hun beder børnene om at holde op med at synge den forfærdelige sang. Det har ingen effekt, børnene stopper et øjeblik legen, men da hun går ind i huset, fortsætter de. Der klippes, og vi ser kvinden banke på Frau Beckmanns dør for at aflevere vasketøj. Det er den umiddelbare handling, men ser vi nærmere på billedernes komposition, kommer langt flere betydninger frem: Kilde: 2/6

3 Kameraets blik fra oven understreger en kølig, registrerende attitude, der er typisk for filmen. Intet barn peges ud, her er ingen close ups, ingen billeder der kunne skabe følelsesmæssig involvering. Kameraet registrerer blot børnenes udpegning af hinanden. Dette træk understreger karakteren af børnenes leg: Det er rytme ikke fornuft eller overvejelser der bestemmer, hvem der bliver den næste. Scenen bliver et billede på seriemordenes karakter. Morderen udser sig ikke et særligt barn, men blot det barn der er nærmest. Og selv om baggården virker beskyttet med høje murer omkring, fortæller sanglegen os, at angsten for morderen har invaderet miljøet. Da kameraet flytter sig opad, giver billedernes komposition os endnu en information. Kameraet stopper ved et rækværk, og billedet skæres igennem af balkonens rækværk og tørresnore. Linierne går tværs gennem billedet og viser visuelt adskillelsen og anspændtheden mellem mødrenes verden foroven og børnenes verden forneden. Morderen hører til i børnenes univers (her har sanglegen betydning), og mødrene kan ikke beskytte deres børn. De er adskilt fra dem af fysisk afstand, mure, balkoner, rækværk og lukkede døre (Frau Beckmann). Dette faktum skal snart vise sig at blive fatalt. Skyggen over plakaten Frau Beckmanns datter Elsie er på vej hjem fra skole, og på vejen spiller hun med sin bold. Hun stopper ved en plakatsøjle og begynder at spille bold op ad den. Kameraet dvæler ved plakaten og lader os læse: mark i dusør. HVEM ER MORDEREN? Plakaten fortæller om søskendeparret Klaus og Klara Klawitzky, der har været forsvundet siden 11. juni. Det frygtes, at de er ofre for samme forbrydelse som i efteråret overgik søstrene Doering. Vi læser plakaten, mens Elsies bold jævnligt rammer plakaten og minder os om hendes tilstedeværelse. Pludselig glider en mands skygge ind over plakaten, og en lys mandestemme spørger om pigens navn. Billedets komposition har fortalt os flere vigtige ting. Der er en seriemorder løs i byen, en barnemorder, og allerede inden skyggen glider ind over plakaten, har filmen knyttet den lille Elsie til de tidligere ofre: Hun vil snart lide samme skæbne som dem, og hendes navn vil også optræde på plakater. Når skyggen glider ind i billedet, er vi derfor ikke i tvivl: Det er morderen, der henvender sig til hende, en hypotese der bestyrkes af, at filmen viser ham som en skygge på plakaten frem for i en selvstændig indstilling. Vi kunne umiddelbart tro, at filmen vælger skyggebilledet for at sløre morderens identitet. Men M er netop ikke en who dunit-krimi: Den handler ikke om, hvem morderen er, men om hvordan han fanges. Det er derfor oplagt at se en anden betydning i valget af skyggen. Den delvist transparente skygge projiceres ind over plakaten og smelter sammen med plakatens grafik og dens spørgsmål Hvem er morderen? Det er selve billedkompositionen, der svarer på spørgsmålet: Morderen er den mand, der kaster skyggen. Se første sekvens. Hvordan er kameragang, billedopbygning, bevægelse? Hvilke elementer indgår i billederne? Frys evt. billederne og lav en billedanalyse. Se på linier, personernes placering, størrelsesforhold. Hvilken betydning har billedernes komposition og elementer for vores oplevelse af billedet? Hvilke betydninger kan aflæses ud af kompositionen? Se sekvensen ved plakatsøjlen. Hvilken betydning har det, at Elsies bold hele tiden kommer ind i billedrammen? Hvorfor ser vi morderen som skygge over plakaten? Hvordan forbinder Kilde: 3/6

4 indstillingen Elsie, plakaten om forbrydelserne og morderen med hinanden? Hvilken betydning har det? Den tomme trappe Den klassiske fortællende film skaber narrativ fremdrift og mening ved at invitere tilskueren til at stille spørgsmål og fremsætte hypoteser om, hvad der nu vil ske. Hvert udtryk, hver enkelt indstilling får mening fra de tidligere indstillinger, ligesom de giver mening til de kommende indstillinger. M er et studie i, hvordan klipningen sammenstillingen af billeder skaber betydning. Det er et eksempel på, hvordan filmen viser os en ting, men fortæller noget andet. Eller med andre ord, hvordan vi ser noget, og ud fra det, vi ser, skaber en betydning. Frau Beckmann er en fattig kvinde, hendes datter Elsie går i skole, men i modsætning til de mere velstillede børn hentes hun ikke af sin mor fra skolen. Elsie spiser normalt sin frokost hjemme, det er dagens højdepunkt, men denne dag kommer hun ikke hjem. Hun passes op af seriemorderen, og mens moderen stadig mere desperat venter hendes hjemkomst, bliver lille Elsie myrdet. Så vidt handlingen. Men hvad er det egentlig, vi ser? At Frau Beckmann er fattig, viser filmen os; hun ser træt ud, bor i en lille lejlighed og arbejder som vaskekone. På væggen hænger et kukur. Det kukker, og kameraet følger Frau Beckmanns blik på klokken. Den er tolv. Hun ser glad ud og tørrer sin hænder. Der klippes til skolen, hvor forældre venter på børnene, skoleklokken ringer, og børnene kommer ud. En lille pige går alene med sin bold og hjælpes over gaden af en politimand. Der klippes til Frau Beckmann, der dækker bord. Klip til Elsie, der spiller bold op af en plakatsøjle. Da morderen henvender sig til hende, hører vi første gang hendes navn: Elsie Beckmann. Først nu bekræfter filmen det, vi selv har antaget nemlig at kvinden i lejligheden og den lille pige på gaden hører sammen. Der klippes igen til Frau Beckmann, der laver mad og igen ser på uret. Tyve minutter over tolv. Hun hører trin på trappen og åbner døren. To børn er allerede nået forbi hendes etage, de fortæller, at Elsie ikke fulgtes med dem. Frau Beckmann læner sig over gelænderet og ser ned, kameraet følger hendes bevægelse i en tilt og viser os i et grafisk billede den tomme trappe. Vi ved allerede, hvorfor Elsie ikke er kommet hjem endnu, og den tomme, stille trappe varsler, hvad der vil ske: intet liv, kun stilhed. Billederne taler for sig selv Filmens næste klip bekræfter vores anelse: Elsie er ikke på vej hjem, hun er sammen med den mand, vi formoder, er morderen (analysen af skyggen og plakaten). De køber en ballon, morderen fløjter, og de to går sammen ud af billedet. Der klippes igen til Frau Beckmann. Det ringer på døren, og hun skynder sig at åbne. Det er en bladsælger, der vil sælge Frau Beckmann det nyeste nummer i en krimiføljeton. Hun spørger nervøst manden, om han har set lille Elsie. Det har han ikke. Frau Beckmann er nu tydeligt nervøs. Hun læner sig igen ud over gelænderet, vi ser igen billedet af den tomme trappeopgang, mens vi på lydsiden hører hende kalde: Elsie! Hun går ind i lejligheden, ser op på uret. Kvart over et. Frau Beckmann åbner vinduet og kalder ud Elsie! Elsie! Mens Frau Beckmanns kalden høres off screen, ser vi en Kilde: 4/6

5 billedmontage: En tom trappeopgang, et tomt tørreloft, Elsies tomme stol, hendes rene tallerken, ske og hendes foldede serviet. Filmen viser billeder, der ikke i sig selv giver nogen mening det er os som tilskuere, der tillægger summen af billeder og Frau Beckmanns kaldende stemme en betydning: Elsie er væk. Men netop fordi filmen ikke blot viser os Frau Beckmanns lejlighed, men også de tomme, stumme rum, skaber vi en hypotese om, hvad der venter: Elsie er som rummene tømt for liv hun er blevet dræbt. I næste klip ser vi en halvtotal af jord og et buskads. Ud fra buskadset triller en bold, den ruller gennem billedet og stopper i billedets midte. Den store ballon, vi tidligere har set Elsie få af morderen, flyver gennem luften og hænger et øjeblik fast i nogle telegrafledninger, inden vinden rykker den fri, og den stiger op. På lydsiden hører vi stadig Frau Beckmanns kalden: Elsie! Der fades til sort. Vi er nu sikre på, at Elsie er død, vi har fået bekræftet vores hypotese. Men hvorfor? Vi ser intet mord, intet lig. Kun en bold og en ballon. Filmen viser os altså ikke, at Elsie er død, men den fortæller os det ved at vise billeder, som vi i sammenhæng med de scener vi har set indtil nu og Frau Beckmanns kalden på lydsiden fortolker som billeder på Elsies død. Vi har tidligere set, at Elsie har en bold, da vi ser bolden igen, antager vi, at det er Elsies. Men hun kunne strengt taget blot have tabt den, og her har boldens bevægelse (sammenholdt med introsekvensens konstante henvisning til død) betydning: Den ruller gennem billedet og lægger sig derefter stille. En bevægelse stopper, og det er nærliggende at aflæse denne bevægelse efterfulgt af stilstand, som et liv der stopper. I sekvensens sidste indstilling får vi vished for, at Elsie ikke havde tabt sin bold. Da ballonen flyver op, genkender vi den som Elsies, og vores hypotese bekræftes endeligt: Elsie er død. Samtidig bekræfter denne sidste indstilling en tidligere hypotese: Manden, Elsie mødte ved plakaten og gav hende ballonen, er morderen. Se introsekvensen igennem et par gange. Lad eleverne genfortælle handlingen. Bed nu eleverne være opmærksomme på, hvad det er filmen rent faktisk viser os, her kan man med fordel lave en shot-to-shot analyse, der giver overblik over scener og rækkefølge. Del evt. klassen i grupper, der skal være opmærksomme på hver deres delhistorie. Hvad er det i billederne og klipningen, som får os til at skabe betydningen? Se særligt på sekvensens sidste halvdel fra Frau Beckmann kalder på sin datter til sidste indstilling: Hvordan viser filmen, at Elsie er død? Hvilke huller i fortællingen har vi selv fyldt ud, og hvordan har vi kunnet gøre det? Hvilken betydning har billederne af trappen, loftet, stolen, bolden og ballonen? Lyd er liv M havde premiere kun fire år efter verdens første lydfilm (The Jazz Singer, 1927). Lyden i filmmediet er endnu ny, det er sjældent at se (og høre!) film, der bruger lyden som andet end akkompagnement til billederne. Derfor er det bemærkelsesværdigt (og i 1931 revolutionerende), at M starter sin fortælling med lyd ikke med et billede. Efter forteksterne (hvor teksten projiceres over en næsten abstrakt baggrund, der tilsyneladende forestiller en skygge, mens vi på lydsiden hører Griegs Peer Gynt) går billedet i sort og står tavst, indtil en Kilde: 5/6

6 pigestemme høres i mørket. Hun synger de første strofer af sanglegen Manden i sort. Sanglegen er en faktisk sang om Weimar-republikkens kendteste seriemorder, Fritz Haarmann, som blev fanget og henrettet i 1924 (M erstatter Haarmanns navn med Manden i sort, men samtidens publikum kendte den oprindelige sang). Filmen har altså alene ved hjælp af lyd forberedt os på, at vi skal se en film om en seriemorder, og at denne seriemorder er forbundet med børnenes univers det er en lille piges stemme, vi hører, ikke en voksens. Vi hører pigen, men ser hende ikke: Hendes stemme får karakter af en fortælleinstans, der henvender sig til publikum: Manden i sort kommer også snart til dig. Der går ikke lang tid, inden filmen reflekterer over netop denne lyd. En mor beklager sig over, at hun ikke kan få børnene til at holde op med at synge den forfærdelige sang. Men Frau Beckmann (hvis datter bliver morderens næste offer) svarer: Så længe de synger, ved vi i det mindste, at de er der. Lyd forbindes med tilstedeværelse og liv, mens stilhed kommer til at signalere fravær og død: Da Elsie senere i sekvensen bliver myrdet, og Frau Beckmann desperat kalder på hende, svarer filmen med billeder af tomme trapper, tomme tørrelofter, Elsies tomme tallerken, den rullende bold og den flyvende ballon. Lydfilmen bliver stum! Kun moderens desperate kalden høres på lydsiden over de tavse billeder. Lyden afslører morderen En anden påfaldende brug af lyd slås an i introsekvensen: Signaturlyden. Det er nemlig i introsekvensen, at vi første gang hører barnemorderen fløjte, da vi ser ham købe en ballon til den lille pige Elsie hos en blind ballonsælger. Det er netop denne tvangsmæssige fløjten denne lyd der senere afslører morderen, da den blinde ballonsælger genkender hans lyd. Det understreger M som lydfilm, det er netop ikke et visuelt træk en halten, et særligt udseende, en speciel ting der karakteriserer morderen, men en fløjten, der kun kan manifesteres i en lydfilm. I et visuelt medie som filmen er det selvfølgelig også en pointe, at manden der genkender morderen ikke kan se, han har derimod en forfinet hørelse. Det er en sans, der indtil lydfilmen var mindre betydningsfuld for filmoplevelsen, men som Fritz Lang i M tillægger særlig betydning, netop fordi lyden ikke skal opfattes som naturalistisk akkompagnement, men som et virkemiddel, der bør vies stor opmærksomhed. Derfor er valget af den melodi, morderen fløjter heller ikke tilfældig. Den opmærksomme lytter vil genkende melodien som et tema fra Griegs Peer Gynt, nemlig I bjergkongens sal. Her refereres til den skræmmende scene i Ibsens stykke, hvor troldene angriber den indtrængende Peer Gynt med gentagne skrig: slagt ham, slagt ham, flå ham op, flå ham op. Morderens tvangsmæssige fløjten (han fløjter, når trangen til at begå mord bliver for stor til at undertrykke) synes at udtrykke morderens underbevidsthed og forudsige, hvilken straf han både forventer og ønsker sig. I filmens afsluttende forbrydertribunal, hvor morderen desperat og ulykkelig forklarer, at hans morderiske tilbøjeligheder er udtryk for en ukontrollabel sindssyge, fremstilles han netop som en sindssyg, der ønsker at blive afsløret og straffet. Kilde: 6/6

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal Filmisk litteratur historie mimi olsen neel schucany Gyldendal eksempel Krig og mellemkrigstid Ekspressionisme 1914-1945 Ismer fra ca. 1905-1925 I perioden under og efter 1. verdenskrig finder vi en mangfoldighed

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Kom så, Danmark Det nationale bliver ofte fremstillet og brugt på en måde, så det bringer nogle følelser frem hos en person. At have fokus på det nationale er ikke noget nyt, det er noget, der har været

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Luk op for Jesus -5. Jesus ønsker, at du er parat.

Luk op for Jesus -5. Jesus ønsker, at du er parat. Luk op for Jesus -5 Jesus ønsker, at du er parat. Mål: Lær børnene, at Jesus har gjort alt klar til, at vi kan leve et evigt liv med ham Han ønsker, at vi er med til denne store fest. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

I Guds hånd -2. I Guds hånd er jeg elsket

I Guds hånd -2. I Guds hånd er jeg elsket I Guds hånd -2 I Guds hånd er jeg elsket Mål: At lære børnene, at Gud altid elsker os. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan vi være trygge og behøver ikke være bange. Intet kan skille os fra Guds kærlighed.

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Det lover jeg dig -3

Det lover jeg dig -3 Det lover jeg dig -3 Søg det, som Gud lover. Mål: Børnene forstår, at Gud belønner dem, der søger ham. Gud har lovet, at de, der søger og bliver ved med at søge, også vil finde. Opmuntr børnene til at

Læs mere

Film i tyskundervisningen. Det Danske Filminstitut v. uddannelseskonsulent Lisbeth Juhl Sibbesen

Film i tyskundervisningen. Det Danske Filminstitut v. uddannelseskonsulent Lisbeth Juhl Sibbesen Film i tyskundervisningen Det Danske Filminstitut v. uddannelseskonsulent Lisbeth Juhl Sibbesen M Eine Stadt sucht einen Mörder af Fritz Lang, Tyskland, 1931, 95 min. www.dfi.dk/boern_og_unge/undervisning/film-i-gymnasiet/filmvejledninger-ogundervisningsmaterialer

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Vær ikke bange. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Vær ikke bange. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Vær ikke bange Tillæg til serien Det lover jeg dig ; om forfølgelse Mål: Børn hører, hvordan andre børn i verden lider pga. deres tro på Jesus. De opmuntres til ikke at være bange og ikke at give op, selvom

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

16. s. e. trin. I 2015 Høstgudstjeneste i Strellev

16. s. e. trin. I 2015 Høstgudstjeneste i Strellev I dag har vi høstgudstjeneste her i Strellev. Vi glæder os over, hvad Gud lod vokse i vang, som vi senere skal synge. Vi takker for de gode gaver, han giver til os, vi lovpriser ham, fordi vi har fået

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Med Jesus i båden - påske

Med Jesus i båden - påske Med Jesus i båden - påske Jesus tilgiver Mål: Forklar børnene, at Jesus altid elsker os og ønsker at tilgive os alle vore fejl. Tekst: Joh. 21, 1-19 (Peter bliver tilgivet). Visualisering: Pynt rummet

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Halleluja, mere af dig -2

Halleluja, mere af dig -2 Halleluja, mere af dig -2 Mere tro Mål: At give børn en større tillid til Gud, Guds løfter og Guds ord. Tekst: 2. Kongebog 4, 1 7 (Elisa hjælper en enke). Visualisering: F.eks. slikposer i 3 størrelser,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kære dagplejere i Aalborg kommune

Kære dagplejere i Aalborg kommune Kære dagplejere i Aalborg kommune En lille sommerhilsen efter jeg har besøgt mange af jer ude i legestuerne og på legepladser, jeg har været ude og se hvad i laver af lege og aktiviteter og sat mine lege

Læs mere

Eva Egeskjold Iliana og Belin

Eva Egeskjold Iliana og Belin Eva Egeskjold Iliana og Belin Illustreret af Iona Brinch Andersen & Vig Brødre af Blodet 5 Iliana og Belin Eva Egeskjold og Forlaget Andersen & Vig 1. udgave, 1. oplag 2016 Brødre af Blodet 5 Illustration

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Titlen. Diamanthulen

Titlen. Diamanthulen Bogen handler om: Da de finder hulen, melder spørgsmålet sig: Hvor mange diamanter må de tage? Og hvad skal de bruges til? Men mellemkomsten af en tredje og lidt ældre dreng, Yakup, bringer Philip i en

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Jeg vil ligne Jesus -1

Jeg vil ligne Jesus -1 Jeg vil ligne Jesus 1 Jeg vil bede som Jesus. Mål: Børn forstår, at vi, i vores hverdag, kan ligne Jesus ved den måde, vi lever på. Børn hører, at Jesus brugte meget tid på at bede og tale med sin Far

Læs mere

Filmhuset 25. oktober

Filmhuset 25. oktober Filmhuset 25. oktober Majken Tang Koch Møde med film og forfatter Gode råd til filmarbejde Hvorfor film i undervisningen? Hvad skal vi vælge? Hvordan skal vi arbejde med filmen? Hvorfor film i undervisningen?

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Film i tyskundervisningen. Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen

Film i tyskundervisningen. Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Film i tyskundervisningen Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen M Eine Stadt sucht einen Mörder af Fritz Lang, Tyskland, 1931, 95 min. www.dfi.dk/boern_og_unge/undervisning/film-i-gymnasiet/filmvejledninger-ogundervisningsmaterialer

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

The Killing (FINAL) Nordre Skole 9C

The Killing (FINAL) Nordre Skole 9C The Killing (FINAL) Af Nordre Skole 9C SCENE 1: SKABET FRITZ sidder i skabet og ryster. Han kan høre fodtrin lige udenfor. FLASHBACK! (fodtrin og et lysglimt) SCENE 2: STUE Stuen er helt tom og mørk, det

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

2. søndag efter Helligtrekonger

2. søndag efter Helligtrekonger 2. søndag efter Helligtrekonger Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 448: Fyldt af glæde 441: Alle mine kilder skal være hos dig 369: Du som gir os liv og gør os glade 29: Spænd

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Venner 4ever, afsnit 1 Mille

Venner 4ever, afsnit 1 Mille Venner 4ever, afsnit 1 Mille DR1, 2009, 30 min. Alle billeder i denne vejledning er fra tv-udsendelsen. Kort resume af tv-serien Mille er en tv-serie i 10 afsnit á 30 minutter. Serien er en fortælling

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Værkstedet:

LÆRERVEJLEDNING. Værkstedet: Værkstedet: Formål Værkstedet er den mere interaktive del af Klatværket, hvor eleverne selv kan afprøve billedkunstens virkemidler gennem små opgaver og film. Formålet er at eksperimentere med materialer,

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Eventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter:

Eventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter: Eventyr Mål: At arbejde interkulturelt ved at benytte eventyr fra forskellige dele af verden som emne, for at opnå målene; at styrke den multikulturelle og flersprogede kompetence. Niveau: 3.- 6. klasse

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig Du må være med! -3 Den, der altid dummer sig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

I en kokos nøddeskal. Mathias Sanderhage og William Smed

I en kokos nøddeskal. Mathias Sanderhage og William Smed I en kokos nøddeskal Af Mathias Sanderhage og William Smed INT. SFO, FÆLLESRUM - EFTERMIDDAG FADE IN: Ludwig sidder alene ved et bord og tegner fugle. ULTRANÆR/POV: Ludwigs hånd tegner fugle med oliefarver,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

MANDEN I SKOVEN ET MANUSKRIPT AF DAVID, ALBERTE, HALFDAN OG JENNY

MANDEN I SKOVEN ET MANUSKRIPT AF DAVID, ALBERTE, HALFDAN OG JENNY MANDEN I SKOVEN ET MANUSKRIPT AF,, OG 2. GENNEMSKRIVNING NOVEMBER 2014 SC. 1 EXT. PÅ VEJ NED TIL HYTTEN EFTERÅR - EFTERMIDDAG Mand ser Alberte(13), Jenny(13), David(13) og Halfdan(13) Komme cyklende ned

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Film i gymnasiet. Film i fagene en faglig workshop i dansk om Oliver Zahles Fremkaldt (2007)

Film i gymnasiet. Film i fagene en faglig workshop i dansk om Oliver Zahles Fremkaldt (2007) Film i gymnasiet Film i fagene en faglig workshop i dansk om Oliver Zahles Fremkaldt (2007) Workshoppens program Forevisning af filmen Fremkaldt Ideer til hvordan Fremkaldt kan bruges i danskundervisningen

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Endelig helbredt! Tema: I Guds familie beder vi for hinanden. KAPITEL 7

Endelig helbredt! Tema: I Guds familie beder vi for hinanden. KAPITEL 7 32 KAPITEL 7 APG 12, 1-19. MESTERENS EFTERFØLGERE, S.80-86 Endelig helbredt! Har du nogen sinde kendt nogen, som var i vanskeligheder? Hvordan kunne du hjælpe dem? Peters venner bad og bad og bad for ham,

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

Shakespeare: Macbeth. Handlingen. Spilleregler.

Shakespeare: Macbeth. Handlingen. Spilleregler. Shakespeare: Macbeth Handlingen Spilleregler. Alle sidder i en rundkreds omkring scenen. Mænd bliver spillet af piger, kvinder af drenge. Læreren er spilstyrer og bestemmer, hvem der skal ind på scenen.

Læs mere

Læs og lær om. Lukas Graham

Læs og lær om. Lukas Graham Læs og lær om Lukas Graham Lukas Graham Forchhammer Lukas Graham er et dansk band. Forsangeren i bandet hedder Lukas Graham Forchhammer. Lukas blev født på sine forældres sofa i Christiania d. 18. september

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere