Polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis"

Transkript

1 Titel Polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode Polymyalgia rheumatica (ICD-10: M35.3) og arteritis temporalis (ICD-10: M31.5; M31.6) er tæt relaterede inflammatoriske systemiske sygdomme, der rammer den ældre del af befolkningen (1). Giant-cell arteritis er den almindeligste term for arteritis temporalis i engelsk-sproget litteratur. b. Forekomst Polymyalgia rheumatica er 2-3 gange hyppigere end arteritis temporalis. Sygdommene overlapper, idet % af patienter med arteritis temporalis har polymyalgia rheumatica, mens temporalisarterit kan påvises hos % af patienter med polymyalgia rheumatica. Kvinder bliver ramt 2-3 gange hyppigere end mænd. Sygdomsprævalensen er højest i Skandinavien og i Minnesota, USA. Årsincidensen for arteritis temporalis stiger fra 2,3/ i årsalderen til 44,7/ i årsalderen (2). Begge sygdomme er ekstremt sjældne før 50-årsalderen (1). c. Ætiologi Ætiologien til polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis er ikke kendt. Rygning medfører ca. 6 gange øget risiko for at blive ramt af arteritis temporalis før 70 års alder (3). d. Patogenese En uspecifik systemisk inflammation og en T-cellemedieret segmentær storkarsvaskulit (4). /8

2 Diagnose a. Symptomer Almensymtomer: feber, træthed/depression, anoreksi, vægttab % af patienterne har almensymptomer. Hos omkring 10 % af patienterne ses kun almensymptomer uden lokale symptomer (fx feber af ukendt årsag ) (1). Arteritis temporalis Hovedpine, tyggeklaudicatio, skalpømhed, hæshed, klaudicatio i tunge eller svælg, tungeinfarkter, skalpnekrose, balanceproblemer, TCI, diplopi, pludsligt synstab (1, 5, 6). Polymyalgia rheumatica Skuldersmerter (70-95%), nakkesmerter (50-70%), hoftesmerter (50-70%), morgenstivhed, neuropati. b. Kliniske fund Arteritis temporalis: Temporalarterien kan være øm, pulsløs og/eller knudret. Feber kan forekomme. (1) Polymyalgia rheumatica: Patienterne har oftest svært ved at løfte armene op over hovedet. Nogle har diffus hævelse af hænder og håndled og/eller let knæledssynovit. Feber kan foreligge (1). c. Parakliniske fund d. Differentialdiagnoser Blodprøver SR > 30 næsten alle (7), mens SR > 100 er forholdsvis specifikt ved relevant klinik (2). Forhøjet CRP hos alle (7). Let trombocytose er et typisk fund (2). 2/3 af patienterne har en let anæmi og 1/3 har forhøjet basisk fosfatase (1). Billeddiagnostik Ved polymyalgia rheumatica viser ultralyd-scanning (UL) og MR-scanning (MR) bilateral subacromial/subdeltoid bursit og bilateral trochanterbursit (8, 9) (III) og evt. extensor-tenosynovit på hænderne (1) (IV). Ved temporalarterit kan ultralyd vise en hypoekkoisk halo omkring karlumen, men sensitiviteten er lav (10) (III). PET-scanning kan vise storkarsvaskulit ved arteritis temporalis (1, 2). (IV). Mikroskopi af biopsimateriale Arterie temporalis-biopsi betegnes fortsat som guldstandard for diagnosen arteritis temporalis. Specificiteten er høj, mens sensitiviteten varierer afhængigt af patientmateriale og rutiner. Blandt patienter med polymyalgia rheumatica uden kranielle symptomer har kun 1-2 % positiv arterie temporalis-biopsi. Polymyalgia rheumatica: Seronegativ reumatoid artrit (RA), polymyosit, rotator cuff-lidelser. D-vitamin-mangel, fibromyalgia, RS3PE. Arteritis temporalis: Migræne, Hortons hovedpine, Temperomandibularled (TMJ) syndrom, andre vaskulitter. Pludselig blindhed: Iskæmisk opticus-neuropati pga. trombose eller emboli. Almensymptomer med SR-forhøjelse: Endokardit, tuberkulose, sepsis, andre infektioner, lymfom, nyrecancer, myelomatose, andre maligniteter, reumatoid artrit osv. /8

3 e. Diagnostiske kriterier Arteritis temporalis ACR har lavet klassifikationskriterier, men de er ikke anvendelige for at stille diagnosen hos den enkelte patient (1, 12), se flowchart. Polymyalgia rheumatica Der er flere kriteriesæt for polymyalgia rheumatica, men ingen af disse er tilstrækkeligt valideret (1). Ved ekspertkonsensus er der identificeret 7 kernekriterier for polymyalgia rheumatica: alder > 50 år, varighed mindst 2 uger, bilateral skulder eller bækkensmerte, morgenstivhed > 45 minutter, forhøjet SR, forhøjet CRP, hurtigt steroid-respons (> 75 % global respons indenfor 1 uge med mg prednisolon daglig) (13). Prognostiske faktorer Blindhed: Højere risiko ved kranielle symptomer og især amaurosis fugax (1). Steroidbivirkninger: Højere risiko ved: høj alder ved diagnosen, kvindeligt køn, startdosis af prednisolon over 30 mg og akkumuleret prednisolondosis > 2 g (14). Behandling medikamentelle a. tabletter 1. Prednisolon - startdosis Perorale kortikosteroider er hjørnestenen i behandlingen (III). Anbefalet startdosis er mg ved polymyalgia rheumatica og mg ved arteritis temporalis uden øjensymptomer (1) (Ib). Ved øjensymptomer 1 mg/kg eller pulsbehandling (IV) (se nedenfor). 2. Nedtrapning af prednisolondosis og behandlingsvarighed Nedtrapning indledes 2-4 uger efter behandlingsstart. Dosis reduceres med ca. 10 % hver anden uge ned til 10 mg daglig. Herefter reduceres døgndosis med 1,25 mg hver 4. uge, så længe patienten er i klinisk remission (1) (IV). Prednisolondosis bør kun øges såfremt der er både typiske symptomer og typisk stigning i SR og CRP (IV). Behandlingsvarigheden er oftest 1-2 år, men nogle patienter har et mere kronisk forløb (1) (III). 3. Prednisolonbesparende behandling Methotrexat (10-15 mg/uge) virker prednisolonbesparende ved arteritis temporalis (15) (Ia) og polymyalgia rheumatica (16-18) (Ib). Rent praktisk kan man dosere som ved reumatoid artrit (IV). Der mangler positiv dokumentation vedrørende azathioprin. Infliximab er uden effekt (19, 20) (Ib). /8

4 4. Frakturforebyggelse Alle patienter ordineres calcium/d-vitamin og henvises til DXA-scanning (IV). Ved T-score < -1 anbefales bisfosfonatbehandling (IV) (1, 21). b. infusion Ved øjensymptomer anbefales ofte pulsbehandling med metylprednisolon mg i.v. pr. dag i 3 dage, efterfulgt af prednisolon 1 mg pr. kg (2) (IV), men det vides ikke om det virker bedre end peroral behandling (1). Pulsbehandling med infusion metylprednisolon 15 mg/kg intravenøst daglig i 3 dage kan medføre lavere kumuleret steroiddosis ved arteritis temporalis (22) (Ib). c. injektion Ved polymyalgia rheumatica medfører injektion af depot-metylprednisolon med startdosis 120 mg i.m. hver 3. uge færre bivirkninger end prednisolon med startdosis 15 mg pr. dag (23) (Ib). non medikamentelle a. træningsterapi herunder fysioterapi Der foreligger ikke randomiserede studier. Motion kan anbefales for at mindske risikoen for steroidbivirkninger som osteoporose og fedme (IV). d. information Patienten bør være informeret om sygdommen og behandlingen, herunder at han/hun skal søge læge ved gennembrud af kranielle symptomer samt at steroidbivirkningerne er den største trussel på lang sigt (IV). Kontrol af behandlingseffekt a. symptomer Ved arteritis temporalis: synspåvirkning, påvirkning af hørelse eller balance, tyggeklaudicatio, skalpeømhed. For polymaylgia rheumatica, se nedenfor. d. parakliniske u.s. SR og CRP. Kortikosteroid-induceret osteoporose monitoreres med DXA-scanning. /8

5 f. sammensatte mål EULAR har foreslået følgende responskriterier ved polymyalgia rheumatica: 1. VAS for smerte (obligatorisk) 2. CRP eller SR 3. Morgenstivhed (minutter) 4. Elevation af armene (0-3) (0 = ingen, 1 = under skulderniveau, 2 = til skulderniveau, 3 = over skulderniveau) 5. VAS for lægens globale vurdering Kriterium 1 er obligatorisk. Respons skal også ses i mindst 3 af de øvrige 4 kriterier. Respons kan angives som 20 %, 50 %, 70 % eller 90 % (24). Referencer (1) Salvarani C, Cantini F, Hunder GG. Polymyalgia rheumatica and giant-cell arteritis. Lancet 2008;372: (2) Carroll SC, Gaskin BJ, Danesh-Meyer HV. Giant cell arteritis. Clin Experiment Ophthalmol 2006;34: (3) Larsson K, Mellstrom D, Nordborg C et al. Early menopause, low body mass index, and smoking are independent risk factors for developing giant cell arteritis. Ann Rheum Dis 2006;65: (4) Weyand CM, Goronzy JJ. Giant cell arteritis and polymyalgia rheumatica. Ann Intern Med 2003;139: (5) Smetana GW, Shmerling RH. Does this patient have temporal arteritis? JAMA 2002;287: (6) Amor-Dorado JC, Llorca J, Garcia-Porrua C et al. Audiovestibular manifestations in giant cell arteritis: a prospective study. Medicine (Baltimore) 2003;82: (7) Cantini F, Salvarani C, Olivieri I et al. Erythrocyte sedimentation rate and C-reactive protein in the evaluation of disease activity and severity in polymyalgia rheumatica: a prospective follow-up study. Semin Arthritis Rheum 2000;30: (8) Cantini F, Salvarani C, Olivieri I et al. Shoulder ultrasonography in the diagnosis of polymyalgia rheumatica: a case-control study. J Rheumatol 2001;28(5): (9) Cantini F, Niccoli L, Nannini C. Inflammatory changes of hip synovial structures in polymyalgia rheumatica. Clin Exp Rheumatol 2005;23: (10) Karassa FB, Matsagas MI, Schmidt WA et al. Meta-analysis: test performance of ultrasonography for giantcell arteritis. Ann Intern Med 2005;142: (11) Salvarani C, Cantini F, Boiardi L et al. Polymyalgia rheumatica. Best Pract Res Clin Rheumatol 2004;18: (12) Hunder GG, Bloch DA, Michel BA et al. The American College of Rheumatology 1990 criteria for the classification of giant cell arteritis. Arthritis Rheum 1990;33: (13) Dasgupta B, Salvarani C, Schirmer M et al. Developing classification criteria for polymyalgia rheumatica: comparison of views from an expert panel and wider survey. J Rheumatol 2008;35: /8

6 (14) Kyle V, Hazleman BL. Treatment of polymyalgia rheumatica and giant cell arteritis. II. Relation between steroid dose and steroid associated side effects. Ann Rheum Dis 1989;48: (15) Mahr AD, Jover JA, Spiera RF et al. Adjunctive methotrexate for treatment of giant cell arteritis: an individual patient data meta-analysis. Arthritis Rheum 2007;56: (16) Caporali R, Cimmino MA, Ferraccioli G et al. Prednisone plus methotrexate for polymyalgia rheumatica: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Ann Intern Med 2004;141: (17) Ferraccioli G, Salaffi F, De Vita S et al. Methotrexate in polymyalgia rheumatica: preliminary results of an open, randomized study. J Rheumatol 1996;23: (18) van der Veen MJ, Dinant HJ, van Booma-Frankfort C, van Albada-Kuipers GA, Bijlsma JW. Can methotrexate be used as a steroid sparing agent in the treatment of polymyalgia rheumatica and giant cell arteritis? Ann Rheum Dis 1996;55: (19) Salvarani C, Macchioni P, Manzini C et al. Infliximab plus prednisone or placebo plus prednisone for the initial treatment of polymyalgia rheumatica: a randomized trial. Ann Intern Med 20071;146: (20) Hoffman GS, Cid MC, Rendt-Zagar KE et al. Infliximab for maintenance of glucocorticosteroid-induced remission of giant cell arteritis: a randomized trial. Ann Intern Med 2007;146: (21) Hoes JN, Jacobs JW, Boers M et al. EULAR evidence-based recommendations on the management of systemic glucocorticoid therapy in rheumatic diseases. Ann Rheum Dis 2007;66: (22) Mazlumzadeh M, Hunder GG, Easley KA et al. Treatment of giant cell arteritis using induction therapy with high-dose glucocorticoids: a double-blind, placebo-controlled, randomized prospective clinical trial. Arthritis Rheum Oct;54(10): (23) Dasgupta B, Dolan AL, Panayi GS et al. An initially double-blind controlled 96 week trial of depot methylprednisolone against oral prednisolone in the treatment of polymyalgia rheumatica. Br J Rheumatol 1998;37: (24) Leeb BF, Bird HA, Nesher G et al. EULAR response criteria for polymyalgia rheumatica: results of an initiative of the European Collaborating Polymyalgia Rheumatica Group (subcommittee of ESCISIT). Ann Rheum Dis 2003;62: Flow chart /8

7 Flow-Chart for udredning og behandling af polymyalgia rheumatica (PMR) og arteritis temporalis (TA) /8

8 Forfatter(e) og redigeringsdatoer Mats Lindberg, Kim Hørslev-Petersen, Mats Lindberg, Mats Lindberg, Kim Hørslev-Petersen, Mats Lindberg, /8

Polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis

Polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis Titel Polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode Polymyalgia rheumatica (ICD-10: M35.3) og arteritis temporalis (ICD-10: M31.5; M31.6) er tæt relaterede

Læs mere

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

rheumatica og arteritis temporalis

rheumatica og arteritis temporalis BINDEVÆVSSYGDOM 77 Polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis Mats Lindberg & Kim Hørslev-Petersen Prednisolonbivirkningerne er måske det største problem! Polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

DANBIO, Copenhagen University Hospital at Hvidovre

DANBIO, Copenhagen University Hospital at Hvidovre Hvordan kan data fra helseregistre bedre pasientbehandlingen og sikre rasjonell bruk av medisiner i et samfunnsperspektiv? Merete Lund Hetland, MD, PHD, ass. professor The DANBIO registry Department of

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Hold S04S Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00. Hold S04S

Hold S04S Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00. Hold S04S Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00 Hold S04S 1 Case: Type 2 diabetes Anna Nielsen er 68 år gammel, 162 cm høj og vejer 122 kg. Hun har i mange år haft problemer med forhøjet

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

SLE og Nyreinvolvering

SLE og Nyreinvolvering SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA)

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

Pacing Hvad er pacing?

Pacing Hvad er pacing? Pacing Inge Ris, Specialist i Muskulsokeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering Fysioterapi og smerteklinik, Odense iris@fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad er pacing? Pacing som begreb stammer

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

KENDSGERNINGER OM BETAFERON

KENDSGERNINGER OM BETAFERON KENDSGERNINGER OM BETAFERON Skønt dissemineret sklerose (MS) blev opdaget i 1870erne, 1 blev der først udviklet en behandling til denne sygdom i 1990erne. 2 Betaferon * (beta interferon-1b), det første

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro SLE - Systemisk Lupus Erythematosus Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen SLE stilles udfra en kombination af

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 1. HVAD ER BEHCET 1.1 Hvad er det? Behcets syndrom eller Behcets sygdom (BS) er en systemisk vaskulit sygdom (inflammation af

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Bilag II Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Dette produktresumé og denne indlægssedel er resultatet af referralproceduren. Produktinformationen

Læs mere

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com Pressemeddelelse Valby den 3. februar 2016 Det Europæiske Lægemiddelagentur

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl til 11.00

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl til 11.00 Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl. 9.00 til 11.00 1 Case: En 66-årig mand henvender sig til praktiserende læge p.g.a. meget stærke smerter i højre storetå. Smerterne er opstået akut samme

Læs mere

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 BAGGRUND Lægemiddelstyrelsen har godkendt Tysabri (natalizumab) til behandling

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN

DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt

Læs mere

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Svær reumatoid artritis (en sygdom, der fremkalder inflammation (betændelse) i leddene, hvor MabThera gives intravenøst sammen med methotrexat.

Svær reumatoid artritis (en sygdom, der fremkalder inflammation (betændelse) i leddene, hvor MabThera gives intravenøst sammen med methotrexat. EMA/614203/2010 EMEA/H/C/000165 EPAR - Sammendrag for offentligheden rituximab Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan Udvalget

Læs mere

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Nyretransplantation i Danmark

Nyretransplantation i Danmark Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed

Læs mere

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske

Læs mere

Osteoporose behandling eller ikke. Ole Rintek Madsen

Osteoporose behandling eller ikke. Ole Rintek Madsen Osteoporose behandling eller ikke Ole Rintek Madsen Osteoporose behandling eller ikke? Hvordan stilles diagnosen? Hvilke risikofaktorer skal man være opmærksom på? Hvilken risiko har patienter med RA og

Læs mere

Osteoporose Opsporing, Diagnostik og Behandling

Osteoporose Opsporing, Diagnostik og Behandling Osteoporose Opsporing, Diagnostik og Behandling Pernille Hermann Overlæge, PhD Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Osteoporose Osteoporose er en af de 8 folkesygdomme Osteoporose rammer

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere