26. Danske Medicotekniske Landsmøde

Transkript

1 Nr. 4 august årgang ISSN Nr MAGASIN FOR: DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB DMTS DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK INFORMATIK DSMI DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN DSKT 26. Danske Medicotekniske Landsmøde LÆS INDE I BLADET september 2008 Hotel Pejsegården i Brædstrup 8740 Brædstrup Velkommen til det 26. medicotekniske landsmøde Alle med interesse for medicinsk teknologi inviteres til Danmarks største medico event - uddannelse, hospitalsteknik, forskning, industriudstilling, indbudte foredragsholdere. Strømme af data skal sikre patienter bedre helbredelse Kan et beslutningsstøttesystem indstille en respirator Mød udstillerne i Brædstrup

2 Legend Air Den Brugervenlige Hjemmeventilator Vejer kun 4½ kg Integreret Li-on batteri med en kapacitet på op til 11 timers ventilation afh. af indstillinger LegendAir er en næsten lydløs ventilator med et lydniveau under 30 db. i drift. Integreret håndtag Ekstra batteripakke giver op til 30 timers ventilation Nellor OriMax - den digitale styrke inden for pulsoximetri Nellor OxiMax N-65: Håndholdt pulsoxometer med OxiMax teknologi. Alarmgrænser, tydeligt display og meget mere. Nellcor OXIMAX N-560/N-600: Kompakt stand alone pulsoximetre med OriMax teknologi. Til kontinuerlig overvågning. Sat-seconds, der reducerer falske alarmer. 8 timers batteri. Nellcor OxiMax N-5600 PLUS: Multiparameter monitor med NIBP, EKG, Resp.rate, SpO2 og temperatur x 2. Meget brugervenlig. Min. 2 timers batterikapacitet. For yderligere information, kontakt venligst: Katrine Bille Andersen Claus Bruun Respiratory - Produktspecialist Respiratory - produktspecialist, Home Care Nellcor Legendair Mobil: Mobil: [email protected] [email protected]

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand.polit Redaktør: Ole Dan Jensen INDHOLD 4/08 Ansvarshavende fagredaktør - DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef (DMTS) Region Syddanmark, Medicoteknisk Afdeling [email protected] Ansvarshavende fagredaktør DSMI Jens Hvidberg, Senior Konsulent (DSMI) DEVOTEAM A/S [email protected] Ansvarshavende fagredaktør DSKT Klaus Phanareth, o.læge, Ph.d, (DSKT) Frederiksberg Hospital [email protected] Steven Rees Lektor, Ph.D (DMTS) Aalborg Universitet, Center for Model-based Medical Decision Support [email protected] Benedikte Kruuse Lindvig, cand.scient.med (DMTS) Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfi rma [email protected] Egon Toft Professor, o.læge, dr.med. (DMTS) Aalborg Universitet Institut for Sundhedsteknologi [email protected] Pia Britt Elberg, ass. professor, (DSMI) Aalborg Universitet, Institut. for Sundhedsteknologi [email protected] Allan Kofoed Enevoldsen, dr.med. (DSMI) [email protected] Annoncer: Bent Gjerløff [email protected] Abonnement 8 udgaver (incl.moms): Kr. 580,- [email protected] Udgiver: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Velkommen til det 26. Medicotekniske Landsmøde AF KIM DREMSTRUP OG BENEDIKTE KRUUSE LINDVIG 4 Non-invasiv magnetisk resonnans teknik kan bestemme jernophobningsgraden i hjertet hos børn med anæmi AF LAU BRIX 5 Strømme af data skal sikre patienter bedre helbredelse AF IB CHRISTENSEN 9 Kan et beslutningsstøttesystem indstille en respirator? AF DAN S. KARBING 12 Medicoteknisk og patientnært lydmiljø AF PER THORGAARD 15 Præsentation af udstillerne på landsmødet AF KIM DREMSTRUP OG BENEDIKTE KRUUSE LINDVIG 18 Her finder du udstillerne 19 Medical informatics Europe (MIE) i Göteborg AF PIA ELBERG 39 Østtyskland i omvæltning - kan IKT bringe tyske sundhedsaktører i samme båd? AF HELLE S. WENTZER 41 En million kroner til kræftforskning på CBS 45 Layout og tryk: Mediegrafi ker Micala Hartmann Glumsø Bogtrykkeri A/S Administration: Direktør Tina Brage Vabø [email protected] MTI 4 3

4 LEDER AF KIM DREMSTRUP, FORMAND FOR DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB OG BENEDIKTE KRUUSE LINDVIG, NÆSTFORMAND. VELKOMMEN TIL DET 26. MEDICOTEKNISKE LANDSMØDE! Tilbagevendte fra enten solvarme strande, fugtige festivaler, bjergbestigning eller andre skønne oplevelser har vi fået sommerferien godt ind under huden og depoterne fyldt op. Og nu begynder nedtællingen til årsmødet i Dansk Medicoteknisk Selskab den 17. og 18. september. Arrangørerne af årsmødet har lagt et stort arbejde i at lave et program af meget høj kvalitet og med stor faglig spændvidde. Programmet omfatter således blandt andet foredrag ved fysikere, læger, forskere, politikere og ingeniører. Alle er blevet nøje udvalgt for at reflektere selskabets kernekompetence: Medicoteknisk faglighed eller rettere tværfaglighed. Årsmødets program afspejler også at DMTS er et selskab i udvikling som løbende iværksætter nye tiltag for at kunne give medlemmerne faglig inspiration og opdateret viden. I år er der for første gang mulighed for at følge to undervisningssessioner omhandlende billeddiagnostik i MR (Magnetic Resonans Imaging) og vi venter spændt på jeres tilbagemeldinger herpå! Det er et faktum at med over 200 deltagere i 2007 er DMTS årsmøde blevet et samlingssted, som vækker stadig stigende interesse. Således kan vi med glæde konstatere at standpladserne til dette års udstilling lynhurtigt blev revet væk af udstillere og at deltagerlisten til mødet afspejler en meget bredt funderet deltagerskare fra både det offentlige og det private marked. Deltagernes indgangsvinkel til medicoteknikken er vidt forskellig: Mange har afsæt i hospitalernes medicotekniske- og IT-funktioner, mens andre sidder i industrien eller varetager indkøbs- og rådgivningsopgaver relateret til hospitalerne. Da det fortsat har høj prioritet at få de studerende til at føle sig hjemme i miljøet er det med stor tilfredshed at vi også oplever uddannelsesinstitutionernes og forskningsmiljøernes opbakning til årsmødet. Det er vores håb at årsmødet udover at være et fagligt seminar kan udfylde en vigtig rolle for det medicotekniske fællesskab, bedre defineret som netværk. Som studerende kan du på årsmødet networke med andre inden for din uddannelsesretning eller på tværs af uddannelsesretninger. Du har også en enestående mulighed for at hilse på og snakke med dine måske kommende kolleger. For alle deltagere er årsmødet er en oplagt lejlighed til at pleje sine kontakter og stedet, hvor der skabes nye forbindelser. Det kan også tænkes at blive forum for egentlige erfamøder indenfor endnu flere medicotekniske specialer end de sygehusansatte medicoingeniører/-teknikere. Under alle omstændigheder er alle deltagerne garanteret en spændende onsdag aften indpakket i masser af underholdning krydret med overraskelser og udfordringer. Det bliver festligt og vi glæder os til at forkæle både ganen og humøret! Dansk Medicoteknisk Selskab er et fagligt selskab for medlemmerne, dvs. ingeniører, studerende, teknikere, forskere, firmaer, læger og alle andre der kan kaldes professionelle aktører indenfor medicoteknikken. Vores primære opgave er at invitere alle jer professionelle aktører til et samarbejde, for at vi i fællesskab kan styrke indsatsen for medicoteknik i Danmark. Vi skal skabe endnu mere interesse og forståelse for det medicotekniske område. Dette mål kan kun opnås ved en fælles indsats. Vel mødt i Brædstrup!

5 MEDICO FORSKNING AF MR-FYSIKER OG ERHVERVSPHD-STUDERENDE LAU BRIX, CAND.SCIENT.MED., MEDICO-TEKNISK AFDELING I REGION MIDTJYLLAND, C/O ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, SKEJBY NON-INVASIV MAGNETISK RESONANS TEKNIK KAN BESTEMME JERNOPHOBNINGSGRADEN I HJERTET HOS BØRN MED ANÆMI MR-teknik og dedikeret postprocesserings-software kan hjælpe børnelæger til forbedret udredning af pædiatriske patienter med blodmangelsygdommen β-thalassaemia major Figur 1: Området markeret med rødt er den geografiske fordeling af patienter, som lider af β-thalassaemia major INDLEDNING Thalassaemia er den hyppigst forekommende arvelige sygdom på verdensplan og ses oftest i Middelhavslandene, Asien og Afrika (Figur 1), hvor sygdommen i visse områder har estimerede genfrekvenser på 3-10% [1]. I takt med den stigende indvandring fra disse områder ses flere og flere patienter med sygdommen i klinikken, hvilket øger efterspørgslen på diagnostiske redskaber. Lidelsen er karakteriseret ved en abnorm produktion af hæmoglobin, som fremkalder anæmi med symptomer allerede i 6 måneders alderen. Sygdommen findes i to former minor og major. β-thalassaemia minor er en relativ uproblematisk lidelse, mens β-thalassaemia major giver svær anæmi og fører ubehandlet til omfattende invaliditet og en tidlig død [2]. Jernophobning i hjertemusklen anses for at være specielt kritisk, idet 71% af dødsfaldene hos patienter med β-thalassaemia major kan relateres til et øget jern-indhold i hjertet. Tal fra England har vist, at 50% dør af sygdommen inden det 35. leveår, hvis ikke de behandles [3]. Overdødeligheden skyldes hjertesvækkelse som følge af jernophobning fra multiple blodtransfusioner, som er påkrævet gennem hele livet. Hjertekomplikationerne menes dog at være reversible, hvis behandlingen påbegyndes tidligt i forløbet. En tidlig diagnose er derfor afgørende for overlevelsen af patienter, som lider af β-thalassaemia major. BESTEMMELSE AF JERNOPHOBNINGSGRADEN I HJERTET I mange år har man benyttet teknikker som indirekte bestemte jernniveauet i hele kroppen, for derigennem at få en indikation om jernophobningsgraden i hjertet. Til dette formål har man bl.a. taget blodprøver og leverbiopsier. Sammenhængen mellem jernværdierne i blodet, leveren og hjertet har i denne sammenhæng været forbundet med en stor usikkerhed, hvor specielt den MTI 4 5

6 Figur 2: Forskellige væv har forskellige T 2* -relaksationstider. Ved at beregne relaksationstiden i hjertet kan man indirekte bestemme indholdet af paramagnetiske stoffer (jern) heterogene distribution af jern i leveren besværliggør en sikker målemetode. Ultralydsskanning af hjertet er ligeledes fundet uegnet, idet man ofte først meget sent i sygdomsforløbet kan påvise anormaliteter som skyldes jernophobning. Det samme gælder brugen af hjertebiopsier. Denne metode er oftest uacceptabel idet patienterne overvejende er mindre børn og den heterogene distribution af jern i hjertet besværliggør sikre målinger. Indtil for nylig fandtes der derfor ingen metode, som præcist kunne bestemme jernophobningsgraden i hjertet hos patienter med β thalassaemia major. BESTEMMELSE AF JERNNIVEAUET I HJERTET MED MR Ved at benytte non-invasiv magnetisk resonans (MR) billeddannelse er der kommet et alternativ, som har vist sig at være fordelagtig til at påvise jernophobningsgraden i hjertet og optimere den medicinske behandling. Ved at benytte en MR-måleteknik, hvor man bestemmer relaksationstiden T 2 * i hjertet, kan man bestemme, om patienten har en uhensigtsmæssig ophobning af jern i * hjertemusklen. T 2 er en MR-relaksationskonstant, som er forskellig fra væv til væv. I MR udnytter man disse forskelligheder til at danne kontrast i billederne. Imidlertid vil tilstedeværelsen af paramagnetiske stoffer, såsom jern (ferritin), forkorte T 2* -tiden betydeligt. Måling af T 2 * giver derfor en indirekte indikation på jernophobnings-graden i et givent væv (Figur 2). Metoden består i at udføre en række målinger, som muliggør bestemmelse af T 2* -relaksationskurver. Disse benyttes efterfølgende til at beregne relaksationstiden i antal millisekunder. Hvis den beregnede relaksationstid i hjertet er under 20 ms, indikerer dette, at der er en øget mængde paramagnetisk materiale (jern) til stede [5], og patienten skal behandles med kelerende medicin. Hvis den beregnede relaksationstid derimod er over 20 ms, antages det, at der ikke er et patologisk niveau af jern til stedet. FORMÅL Formålet med projektet var, at tilbyde en special-protokol til bestemmelse af T 2* -værdien i hjertet hos patienter med β thalassaemia major. Projektet var den første af sin slags i Danmark og foregik i tæt samarbejde med forskere fra Royal Brompton Hospitalet i London samt Børneafdelingen og MR-Centret på Århus Universitetshospital, Skejby. Medicoteknisk Afdeling, Region Midtjylland var ansvarlig for opsætning, optimering, Figur 3: Midtventrikulært snit af hjertet. Til venstre ses et almindeligt Bright-Blood MR-billede med lav blod-vævs-kontrast. Til højre ses et MR-billede taget med Black-Blood-teknikken. Blod-vævs-kontrasten er her væsentligt forøget (Billeder venligst udlånt af Taigang He 2007)

7 Figur 4: Det interventrikulære septum markeres hvorefter signalværdierne i de 8 optagne MR-billeder kan plottes og T 2* -værdien estimeres. Nederst til venstre ses kurven for en β-thalassaemia major patient med svær jernophobning i hjertet (T 2 * = 5.1 ms). Nederst til højre ses kurven for en patient uden jernophobning i hjertet (T 2 * = 35.4 ms). Figur 5: MR-data fra en 10-årig pige optaget på MR-Centret, Århus Universitetshospital, Skejby. Hendes T 2 * blev målt til 42.1ms og har derfor ikke en betydelig ophobning af jern i hjertet. verificering og testning af MR-protokollen, udvikling af analysesoftware, og medvirkede ved patientskanningerne samt udførte de efterfølgende analyser. METODE Den anvendte MR-teknik var en EKGtrigget, multi-ekko TFE, Black-Blood, T 2* -sekvens med en rumlig opløsning på 1.6x3.6x10.0mm 3 og en matrix-størrelse på 256x128 [4]. Denne sekvens giver en stor kontrast mellem blod og hjertemuskel (Figur 3). Der blev optaget 8 tidsopløste billeder ( ms) i slut-diastolen. Billederne blev optaget i et enkelt kortakse-snit i midten af hjertet (midt-ventrikulært) under breath-hold. Hele optagelsen tog godt 16 sekunder for den enkelte patient. Indledningsvis blev sekvensen udført på raske forsøgspersoner. Det benyttede MR-system var en Philips Achieva 1.5T (R2.1.3) De optagne billeder blev efterfølgende analyseret med et postprocesseringsværktøj udviklet i MatLab. I programmet blev billederne først bevægelseskorrigeret for in-plane bevægelser for at sikre, at de enkelte pixels lå placeret samme sted gennem hele billedserien. Denne del blev udviklet i samarbejde med en tidligere ph.d.-studerende, Henrik Pedersen, på MR-Centret, som er specialist i bevægelseskorrektion af hjerte-mr-billeder. Herefter blev det område af hjertemusklen markeret (interventrikulære septum), hvor signalværdien skulle måles igennem hele tidsserien. Måleområdet (Region of Interest) blev placeret således, at hele septum blev inkluderet for at sikre, at alle vævslagene indgik i målingen (epikardium og endokardium). Signalværdier blev derefter plottet, så der fremkom en kurve, hvorefter T 2* - relaksationstiden kunne beregnes (Figur 4). Efter de indledende tests og verificeringer af de optagne billeder i England, kunne de egentlige patientskanninger for første gang påbegyndes i Danmark. RESULTATER Indtil videre har MR-Centret på Århus Universitetshospital, Skejby skannet tre β-thalassaemia major patienter (3-12 år) med formodet jernophobning i hjertet. Ingen af de skannede patienter viste dog tegn på jernophobning i hjertet (Figur 5). DISKUSSION T 2* -analyse af hjertet har vist sig at være en sensitiv metode til at vurdere jernniveauet hos patienter med β-thalassaemia major. Biopsi-studier af hjertet har vist, at der er en klar sammenhæng mellem den kvantitativt målte jernkoncentration i hjertet og T 2* -relaksationstiden målt med MR [6]. I denne sammenhæng er grænseværdien for en patologisk ophobningsgrad sat til en T 2* - værdi under 20 ms. Da den implicerede patientgruppe også har jernophobning i andre organer, er det vigtigt at placere sit måleområde i det interventrikulære septum for at minimere magnetiske susceptibilitetsartefakter fra omkringliggende væv. Specielt er bagsiden af hjertet udsat for denne artefakttype, da den ligger op ad leveren, som er et andet organ, der også ophober jern. T 2* -målingen kan derfor være misvisende, hvis ikke måleområdet placeres korrekt. Da jernet i hjertet ikke er homogent distribueret, er det vigtigt, at hele septum markeres for at sikre, at alle vævslag inkluderes i målingen. Denne fremgangsmåde sikrer ligeledes at eventuelle tilbageværende bevægelser, billederne imellem, minimeres. Bevægelsesartefakter grundet vejrtrækning under skanningen er en anden udfordring, som kan påvirke målingerne. Større børn kan instrueres i at holde vejret under skanningen, mens dette ikke er muligt, hvis patienten er et barn i narkose. Derfor er det nødvendigt at sikre en god bevægelseskorrektion i post-processeringsfasen, således at det er de samme pixels, som indgår i signalværdiberegningerne gennem hele billedserien. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING T 2* -måling er den hurtige, non-invasive og reproducerbare metode til at MTI 4 7

8 bestemme jern-niveauet i hjertet hos β-thalassaemia major patienter. Målingerne kan foretages på de fleste kliniske MR-systemer med mulighed for multiekko optagelse. Den efterfølgende data-analyse kan udføres på specielt software, som findes kommercielt (fx CMRtools) eller fremstilles via et matematikprogram som f.eks. MatLab. T 2* -målinger i hjertet er en vigtig del i den overordnede diagnosticering og behandling af patienter, som lider af thalassaemia. Målemetoden skal benyttes i kombination med andre diagnosticeringsværktøjer for at optimere behandlingen af patienter med denne sygdom. ØVRIGE DELTAGERE I PROJEKTGRUPPEN Niels Clausen, Overlæge, Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Erik Lundorf, Overlæge, MR-Centret, Århus Universitetshospital, Skejby Taigang He, MR-Fysiker, CMR Unit at Royal Brompton Hospital, London, England Erfaringer fra implementeringen af teknikken og programmet til data-analyse blev præsenteret på netværksmødet Thalassæmi Netværksmøde i København i januar Mødet var sponsoreret af Swedish Orphan A/S. Samtlige MR-undersøgelser blev foretaget på MR-Centret, Århus Universitetshospital, Skejby. REFERENCER 1. Olivieri NF: The beta-thalassemias. N Engl J Med 1999, 341: Jung A, Main KM, Scheibel E, Peitersen B, Clausen N, Erichsen G et al.: [Betathalassemia major in children and adolescents in Denmark]. Ugeskr Laeger 2002, 164: Westwood M, Anderson LJ, Firmin DN, Gatehouse PD, Charrier CC, Wonke B et al.: A single breath-hold multiecho T2* cardiovascular magnetic resonance technique for diagnosis of myocardial iron overload. J Magn Reson Imaging 2003, 18: He T, Gatehouse PD, Kirk P, Tanner MA, Smith GC, Keegan J et al.: Blackblood T2* technique for myocardial iron measurement in thalassemia. J Magn Reson Imaging 2007, 25: Cohen AR, Galanello R, Pennell DJ, Cunningham MJ, Vichinsky E: Thalassemia. Hematology Am Soc Hematol Educ Program 2004, Westwood MA, Sheppard MN, Awogbade M, Ellis G, Stephens AD, Pennell DJ: Myocardial biopsy and T2* magnetic resonance in heart failure due to thalassaemia. Br J Haematol 2005, 128: 2. Elkirurgi Kontakt os på eller læs mere på viden gør en forskel

9 MEDICO ANÆSTESI AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN STRØMME AF DATA SKAL SIKRE PATIENTER BEDRE HELBREDELSE I dag har sygehusene en forbløffende dårlig registrering af den enkelte patient og patientgruppe. Reinhold Helbo Jensen er en af frontfigurerne bag etablering af en national kvalitetsdatabase og har i en årrække arbejdet med at forbedre intensivafdelingernes patientdata og ser PDM-systemet og etableringen af en national kvalitetsdatabase som han betragter som en revolution inden for patientkendskab, forskning og effektivisering af behandlingsmetoder. Vort største mål er gøre behandlingen så god som mulig. For at kunne forbedre behandlingen ønsker lægerne data over, hvordan det går patienterne både under og efter indlæggelse på intensiv afdelingerne. Der skal indsamles data fra start til slut med systemer som Århus Universitetshospitals PDM-system, hvor overlæge Reinhold Helbo Jensen er en af pionererne i den vigtige indsamling og behandling af data Strømme og udtræk af store mængder data er et at lægernes fremtidige våben til at forbedre den medicinske og kirurgiske behandling af patienter på landets intensivafdelinger. Fra operationslejet og sygesengen skal data helst automatisk strømme ind i en central database, hvorfra lægerne bagefter kan hente alle former for udtræk som viser, hvordan det gik akutpatienterne på intensiv og ikke mindst, hvordan behandlingen påvirkede deres liv efter udskrivelsen. Det ved lægerne i dag for lidt om, da det er meget få data der indsamles og behandles centralt. Ganske vist er informations-systemer som CIS og PDM for længst udviklet. Skejby har kørt med PDM-systemet siden 2003, men meget få afdelinger har disse systemer. At få indsamlet og behandlet de enorme mængder patientdata vil blive et kæmpe fremskridt. Det vurderer overlæge Reinhold Helbo Jensen fra intensiv afdeling I, Århus Universitetshospital Skejby, som i en årrække har arbejdet på at virkeliggøre dette i flere arbejdsgrupper og er en af kræfterne bag etableringen af den nationale kvalitetsdatabase DID, Dansk Intensiv Database. DID er etableret i fællesskab af Dansk Selskab for Intensiv Terapi, DSIT, og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, DASAIM, mens den løbende drift vil blive varetaget af Kompetencecenter Nord for landsdækkende kliniske databaser ved Klinisk Epidemiologisk afdeling på Århus Universitet og Danske Regioners pulje til kliniske kvalitetsdatabaser finansierer. ET VÆRKTØJ TIL FORSKNING Reinhold Helbo Jensen håber at lægerne fra slutningen af 2009 når DID forventes færdigetableret med en massiv indsamling af patientdata i DID får et konkret værktøj i hånden til forbedring af behandlingen. Det bliver muligt på de enkelte sygehuse at trække data fra DID til kvalitetssikring, udvikling, forskning og til administrative formål. -Vi er forholdsvis langt bagefter det øvrige Norden med få lavet de tekniske forudsætninger og få det nødvendige IT op at stå på dette vigtige område. Lige nu befinder vi os ved det gennembrud, der er nødvendigt for at få tingene op at stå. Både nationalt og lokalt har Sverige, Finland og til dels Norge bedre databaser, siger han. I dag har sygehusene en forbløffende dårlig registrering af den enkelte patient og patientgruppe. Den enkelte afdeling har en opgørelse over dødeligheden på afdelingen, men det er også interessant for os som læger at få kendskab til, om patienter dør kort efter deres udskrivelse eller lever meget længere. Det kan vi få svar på med en fælles database. TO DATASYSTEMER Der registreres data med to systemer på intensiv i Danmark: PDM er et anæstesiog intensivprogram med hel- eller delvis automatisk opsamling af data fra det me- MTI 4 9

10 Fremtidens indrapportering fra landets intensivafdelinger foregår via PDM, CIS og en hjemmeside DID etablerer, hvor lægerne kan indtaste deres data til den nationale database. Her ses udstyret, som personalet på intensiv på Århus Universitetshospital i Skejby bruger til indsamling af de mange patientdata. dicotekniske udstyr patienterne er koblet til. Det EPJ-baserede system CIS er mindre og kræver manuel indskrivning af data, notater etc., men de vil begge kunne sende data til DID. PDM på intensiv i Skejby består af et program og en stor server som automatisk kommunikerer med det medicotekniske udstyr og trækker data angående patientens vitale parametre, respirator-behandling, dialyse, medicinsk behandling m.m. og lagrer det i en database, hvor det systematiseres til udtræk over den enkelte patient eller komplette patientgrupper. Intensiv og anæstesi hænger sammen. De læger og sygeplejersker, der har bedøvet patienterne, er de samme, som bagefter tager sig af patienterne på intensiv. Alle data som narkoselægen og sygeplejersken før registrerede i anæstesijournaler og observationsskemaer, dukker i PDM op på en skærm, så alle ønskede data kan trækkes. Systemet kører konstant i baggrunden, når man er på anæstesi og intensiv i Skejby. Alle data følger patienten fra operationsstuen til opvågningen og eventuelt intensiv som et uafbrudt forløb, som først stopper når patienten forlader anæstesien og intensiv afdelingen. -Det er en nødvendig løsning for at skabe overblik over patientmassen, at vi ved, om det, vi gør ved dem, virker effektivt, om patienterne bliver behandlet godt nok, graden af sygelighed, når de bliver indlagt og udskrevet, deres dødelighed på afdelingerne og efter udskrivelsen. Det ved vi i øjeblikket for lidt om. På intensivafdelinger landets over bliver der dog nu i stigende grad lokalt oprettet databaser, hvor patienterne registreres. ET NETVÆRK AF DATABASER Vi har haft PDM på her Skejby siden 2002 og er nok den afdeling, der er længst fremme med det i Danmark. PDM anvendes i anæstesi og/eller intensivafdelinger på 8-10 hospitaler i landet, og der er kun 4 store udbydere af det på verdensplan. Status på PDM efter 5 år på vores afdeling er, at det fungerer godt, det er meget driftsikkert, sikrer meget detaljeret og standardiseret data-registrering, giver et godt og struktureret overblik over store informationsmængder og gode muligheder for beslutningsstøtte med etablering af standardplejeplaner, standardmedicinering m.m. Efter lidt opstartsproblemer får vi tilfredsstillende udtræk af data fra databasen. Svaghederne er ikke så mange, men det er nødvendigt men en ganske stor indsigt i databasen for selvstændigt at kunne etablere udtræk af data. Der har været en overraskende hurtig nedslidning af hardware på 2-3 år som følge af kørsel i døgndrift. Det samme ses dog også for andre IT-redskaber i afdelingen. Et andet system til registrering er CIS, Critical Information System, der er kommet frem de seneste 3-4 år. CIS er et EPJ-baseret tekstsystem, som foreløbig bruges på intensivafdelinger til indskrivning i journaler, men man kan også lægge registreringer ind om patienter, diagnoser, procedurer, diverse fysiologiske oplysninger om patienten m.m. PDM-systemet er dyrere at etablere med flere arbejdsstationer, dyrere i anskaffelse af software og kræver større IT-support. CIS er nemmere at etablere, det involverer kun det lægelige personale, som skriver og indtaster og er en mindre forandring i det daglige arbejde. Begge systemer kan trække væsentlige registreringer ud om patienterne og sende dem til DID, som er hatten, der vil dække det hele ved at samle data fra hele landet. DID opstod på initiativ fra Dansk Selskab for Intensiv Terapi og Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin. DID vil samle data fra alle patienter på intensiv afdelinger og på sigt kan DID samkøres med de andre kvalitetsdatabaser og med apotekernes database for udskrivnng af medicin og laboratoriedatabaserne, men det ligger lidt ude i fremtiden. Der har eksisteret mange databaser for bestemte patientgrupper i adskillige år. Dansk Hofte Database er et eksempel. Totalt set har dansk sundhedsvæsen omkring 30 kvalitetsdatabaser. CHECK PÅ MILLIARDERNE Selve den nationale database kan etableres for kr. om året til drift og de lokale systemer en del mere at etablere, men så kan administratorer se belægningsprocenter på de enkelte afdelinger, om der er ekstra kapacitet og, om der er afdelinger, der skal have et skub. DID skal løbende udbygges med yderligere data, som afdelingerne får behov for at lægge ind. Opstår der et spørgsmål, kan intensivafdelingerne registrere ekstra data på nye områder og skabe forskning ud af den store mængde information, påpeger overlægen fra Skejby. Kvaliteten af behandlingen på intensiv er interessant, fordi udgifterne til disse afdelinger løber op i 3,5-5 milliard kr. pr. år på landsplan. Derfor ønsker Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner en god registrering på området. Med

11 dette system prøver vi også at trække på eksisterede databaser i Dansk Patient Register og CPR-registret, som bliver sammenkørt, siger Reinhold Helbo Jensen. DIDs data skal efterfølgende lægges frem i som kvartalsrapporter. Borgerne kan herefter med et par museklik få indblik i den enkelte afdelings præstationer, hvilke patienter der kommer ind, hvor mange indlæggelser der er af en patienttype, men registreringerne vil nok få en sådan karakter, at det bliver begrænset, hvad den enkelte patient får ud af at studere dem. Lægerne får til gengæld et unikt, fagligt overblik over patienterne, diagnoser, behandling, kirurgi, anvendelse af respirator, dialyse, etc. og over graden af rehabilitering, hvor mange der dør under behandlingen og efter udskrivelse. Det er relevant, fordi en stigende andel af befolkningen bliver ældre. DID VEJEN TIL FØRERFELTET Vi forpligter os til at udarbejde kvartalsrapporter og komme med gode forslag til forbedringer på afdelinger med høj dødelighed eller sygelighed blandt udskrevne patienter. Sygehusene kan med DID indbyrdes sammenligne intensiv afdelingerne og finde ud af, hvorfor nogle måske er særlig effektive til at skabe forbedringer. Reinhold Helbo Jensen fastslår, at der ikke blandt de deltagende læger har været dybere moralske og etiske overvejelser, om politikerne på et tidspunkt kunne bruge de indsamlede data til at nedprioritere behandlingerne af eksempelvis bestemte ældre patientgrupper på områder med den dårligste effekt af behandlingen af sparehensyn. -Set med mine øjne må det være optimalt at få de bedste data på bordet og få diskuteret patientbehandlingen ud fra dette. For os som læger drejer sig om fastholde en god behandling og gøre vort job endnu bedre. Det er altid mere tilfredsstillende at vide, hvad vi arbejder med og kende resultaterne af vore anstrengelser, så vi ved, hvad vi har foretaget os og effekten af behandlingerne. Det mener vi, at denne database kan hjælpe os til. Personligt håber jeg at vi indhenter og overhaler de andre lande en lille smule. Situationen opleves nu som ikke tilfredsstillende set fra lægeside. Finland har haft en national database siden 1999 og Sverige siden , mens Norge er på niveau med Danmark, men de har drevet en form for national database de seneste to-tre. Jeg håber, vi har overhalet dem alle i løbet af et par år. REN LUFT MED DOBBELTMASKEN Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C Fax [email protected] MTI 4 11

12 MEDICO ANÆSTESI AF DAN S. KARBING, CENTER FOR MODEL- BASED MEDICAL DECISION SUPPORT (MMDS), INSTITUT FOR SUNDHEDSVIDENSKAB OG TEKNOLOGI, AALBORG UNIVERSITET KAN ET BESLUTNINGS- STØTTESYSTEM INDSTILLE EN RESPIRATOR? Fig. 1: Straf-funktioner anvendt i INVENT til rådgivning omkring iltfraktion. Der er tre straffunktioner, en for iltfraktion niveauet (FiO2), og to for iltmætning niveauet i henholdsvist arterielt (SaO2) og blandet venøs (SmvO2) blod. Straf FiO (%) 2 For størstedelen af patienter indlagt på en intensiv afdeling er respiratorterapi nødvendig for at opretholde en tilstrækkelig respiration. Ved mange patienter i respirator, er indstilling af respiratoren uproblematisk, og det er muligt at opnå tilstrækkelig iltforsyning af patienternes organer med en begrænset mængde støtte, men i patienter med akut lungeskade er situationen væsentlig anderledes. I disse patienter kan det blive nødvendigt at bruge høje tryk- og volumen-indstillinger samt en stor fraktion af ilt i luften for at patienten kan overleve. Selvom disse indstillinger er nødvendige, er de ikke uden risici for patienten, høje tryk og volumen kan skade i forvejen svækkede lungeregioner. For høj iltfraktion kan ligeledes forvolde skade på lungerne og forårsage at lungeregioner kollapser (1-4). Det er derfor vigtigt at den individuelle patients behov for respiratorterapi vurderes nøje, således at der ikke anvendes unødig høje indstillinger SmvO 2 (%) SaO 2 (%) SO (%) 2 Til at forstå patientens tilstand har klinikere på en intensiv afdeling en række måleværdier samt en stor mængde data præsenteret på respiratoren og monitorer. Derudover anvendes ofte udregnede værdier som kan give et fysiologisk billede af patienten samt minimere datamængden klinikeren skal forholde sig til. Desværre er disse værdier ikke altid korrekte, og kan i værste fald give et fejlagtigt billede af patientens status (5). For at støtte klinikere i indstilling af respiratorer er der udviklet en række beslutningsstøttesystemer i forskningsregi. Disse har primært været ekspertsystemer baseret på regler sammenskrevet af kliniske eksperter, derfor kaldes sådanne systemer også ofte ekspertsystemer. Få ekspertsystemer er blevet afprøvet i klinisk praksis (6,7) og kun et enkelt er blevet kommercialiseret af en respiratorproducent (7). Denne artikel beskriver INtelligent VENTilator systemet (INVENT FiO2 ), som er et modelbaseret beslutningsstøttesystem, og hvordan systemet bliver afprøvet for at undersøge dets anvendelighed til rådgivning omkring indstilling af iltfraktion på en respirator. INVENT FIO2, ET MODELBASERET BESLUTNINGSSTØTTESYSTEM TIL INDSTILLING AF DEN INSPIREREDE ILTFRAKTION INVENT FiO2 er et af de få beslutningsstøttesystemer til respiratorindstilling, som er modelbaseret. Systemet anvender en fysiologisk model af ilttransport (8,9). Når modellen er tilpasset den enkelte patient ved hjælp af patientens data, giver modelparametrene en fysiologisk fortolkning af den individuelle patients status med henblik på iltning af blodet.

13 Fig. 3: Afdelingslæge Charlotte Allerød i færd med at bruge INVENT FiO2 på intensivt afsnit 103, 1. afdeling, Anæstesisektor Nordjylland. Derudover kan modellen anvendes til at simulere, hvordan den pågældende patients iltmætning af blodet vil ændre sig, hvis man ændrer mængden af ilt i luften patienten inspirerer. Således kan modellen formodentligt besvare hvad nu hvis spørgsmål til forskellige niveauer af iltfraktion uden indstilling af respiratoren, patienten spares herved for den traditionelle trial and error tilgangsvinkel til valg af iltfraktion. For at kunne rådgive om en egentlig strategi for iltfraktionen anvender IN- VENT FiO2 beslutningsteori i form af straffunktioner (10), se fig. 1. Staffunktionerne er en kvantificering af kliniske præferencer, i dette tilfælde ønskes en tilstrækkelig iltmætning i arteriel blod såvel som blandet venøs blod, men ved anvendelse af så lav iltfraktion som muligt. Kombinationen af model og straffunktioner muliggør en simulering af iltmætning ved mulige indstillinger af iltfraktion og en sammenligning af dertilhørende straf udregnet som en sum af straf for iltfraktion og iltmætninger. INVENT FiO2 foreslår dermed den iltfraktion, som er associeret med den laveste totale straf. AFPRØVNING AF INVENT FIO2 I SIMULATIONER OG I PRAKSIS INVENT FiO2 er blevet afprøvet på eksisterende data fra patienter med akut lungeskade. Ilttransport-modellen blev tilpasset patientdata og INVENT FiO2 råd blev udregnet. Fig. 2 viser de klinisk anvendte iltfraktioner og resulterende målte arterielle iltmætninger samt IN- VENT FiO2 foreslåede iltfraktioner og de tilhørende arterielle iltmætninger simuleret af modellen. INVENT FiO2 foreslog generelt lavere iltfraktion end anvendt i klinisk praksis. I ét tilfælde foreslog IN- VENT FiO2 en iltfraktion højere end 60 %, sammenlignet med klinisk praksis, hvor der var seks tilfælde. Forskningsresultater har vist at de negative virkninger ved en høj iltfraktion primært indtræder ved iltfraktioner over 60 % (1-4). INVENT FiO2 foreslog ikke kun sænkning af iltfraktionen, i 6 tilfælde foreslog systemet en stigning. På trods af generelt lavere iltfraktioner antyder modelsimuleringerne, at INVENT FiO2 råd ville resultere i iltmætninger højere end 89 % i alle tilfælde. Dette passer fint i linie med anvendte mål for iltmætning i større studier af patienter med akut lungeskade, hvor man har sigtet efter % i arteriel iltmætning (11). I lyset af de positive simulerede resultater er en egentlig afprøvning af IN- VENT FiO2 i klinisk praksis påbegyndt i et tæt samarbejde mellem Aalborg Universitet og Anæstesisektor Nordjylland, se fig. 3. Hensigten er at 30 patienter med behov for respiratorterapi fra intensiv- Fig. 2: Box plots for sammenligning af henholdsvis iltfraktion (FiO2) og arteriel iltmætning (SaO2) anvendt og målt i klinisk praksis og simuleret i INVENT. Den vandrette streg angiver medianværdien, det farvede område er nedre til øvre kvartil, de lodrette streger angiver minimum og maksimum bortset fra outliers (o). MTI 4 13

14 afdelinger på Aalborg sygehus skal inkluderes og rådene fra INVENT FiO2 samt de resulterende målte arterielle iltmætninger skal sammenlignes med klinisk praksis. Indtil videre er 3 patienter blevet inkluderet i studiet og resultaterne er lovende, klinikere og beslutningsstøttesystem har været stort set enige med en maksimal forskel i iltfraktion på 6 %. KONKLUSION De foreløbige resultater for INVENT FiO2 i sammenligning med klinisk praksis er positive, og det tyder på at det er fordelagtigt at anvende et modelbaseret beslutningsstøttesystem ved indstilling af en respirator. Mulige gevinster er en øget standardisering af respiratorterapi ud fra de definerede straffunktioner samt en bedre mulighed for at sikre tilstrækkelig behandling af patienterne og undgå unødig lungeskade. REFERENCER 1) Altemeier, W.A. and S.E. Sinclair (2007). Hyperoxia in the intensive care unit: why more is not always better. Curr Opin Crit Care, 13, ) Dantzker, D.R., P.D. Wagner and J.B. West (1975). Instability of lung units with low V/Q ratios during O2 breathing. J Appl Physiol, 5, ) Edmark, L., K. Kostova-Aherdan, M. Enlund and G. Hedenstierna (2003). Optimal oxygen concentration during induction of general anesthesia. Anesthesiology, 98, ) Nash, G., J.B. Blennerhassett and H. Pontoppidan (1967). Pulmonary lesions associated with oxygen therapy and artificial ventilation. N Engl J Med, 276, ) Karbing, D.S., S. Kjaergaard, B.W. Smith, K. Espersen, C, Allerød, S. Andreassen, S.E. Rees (2007). Variation in the PaO2/FiO2 ratio with FiO2: mathematical and experimental description, and clinical relevance.crit Care, 11(6),R118. 6) McKinley B.A.,F.A. Moore, R.M. Sailors, C.S. Cocanour, A. Marques, R.B. Wright, A.S. Tonnesen, C.J. Wallace, A.H. Morris, T.D. East (2001). Computerized Decision Support for Mecnanical Ventilation of Trauma Induced ARDS: Results of a randomized clinical trial. J Trauma, 50, ) Dojat M., A. Harf, D. Touchard, F. Lemaire, L. Brochard (2000). Clinical evaluation of a computer-controlled pressure support mode. Am J Respir Crit Care Med, 161, ) Rees S.E., S. Kjærgaard, P. Thorgaard, J. Malczynski, E. Toft and S. Andreassen (2002). The Automatic Lung Parameter Estimator (ALPE) system: Non-invasive estimation of pulmonary gas exchange parameters in minutes. J Clin Monit Comput, 17(1), ) Rees, S.E., C. Allerød, D. Murley, Y. Zhao, B.W. Smith, S. Kjærgaard, P. Thorgaard and S. Andreassen (2006). Using physiological models and decision theory for selecting appropriate ventilator settings. J Clin Monit Comput, 35, ) Keeney, R.L. and H. Raiffa (1993). Decisions with multiple objectives. Cambridge University Press, Cambridge. 11) The Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS) Network (2000). Ventilation with lower tidal volumes as compared with traditional tidal volumes for acute lung injury and the acute respiratory distress syndrome. N Engl J Med, 342, Medicoingeniør/-tekniker til til Medico-teknisk Afdeling, Århus Medico-teknisk Afdeling i Region Midtjylland søger en ingeniør/tekniker til en ledig stilling med ansættelse snarest muligt. Du bliver en del af en selvstyrende gruppe, der arbejder med monitorerings-, anæstesi-, og ultralydsudstyr. Dine arbejdsopgaver vil eksempelvis omfatte: Klinisk-teknisk rådgivning bl.a. ved medicotekniske anskaffelser til det kliniske miljø/ nye behandlingsmetoder. Deltagelse i projekter i forbindelse med anskaffelse af medico-teknisk udstyr, herunder udbud. Undervisning og instruktion af klinisk personale og studerende. Mulighed for deltagelse i kliniske forsknings- og udviklingsopgaver, herunder optimering/udvikling af udstyr i samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger eller leverandøren. Kvalifikationer: Vi vægter særligt højt, at du har en faglig uddannelse som medicoingeniør/-tekniker eller erfaring fra medicoindustrien, samt at du har et par års relevant erhvervserfaring. Vi løser opgaverne i tæt kontakt med vores kliniske brugere, og det er derfor vigtigt, at du har lyst, evne og interesse i at samarbejde med mange forskellige faggrupper indenfor sygehusvæsenet. Du kan kontakte gruppekoordinator André T. Pedersen på tlf.nr eller pr. mail til [email protected] Ansøgningsfrist: 8. september Se endvidere hele annonceteksten på vores hjemmeside

15 MEDICO ANÆSTESI AF PER THORGAARD, LEDENDE OVERLÆGE PÅ ANÆSTESIEN, REGION NORDJYLLAND. OG AUDUN MYSKJA, OVERLÆGE VED BERGEN RØD KORS SYKEHJEMS KOMPETANSESENTER, MUSIKTERAPEUT. MEDICOTEKNIK OG PATIENTNÆRT LYDMILJØ Man kan lukke øjnene; men ikke ørerne ORGANISATIONEN AUSIRA INTRODUKTION Medicoteknisk udstyr er ofte patientnært, dvs. indenfor syns- og hørevidde af patienten. Jo sygere patienter er jo mere medicoteknisk udstyr er tilstede. I ekstreme tilfælde (intensive terapiafsnit) udgør medicoteknisk udstyr hele det patientnære miljø. Naturlige spørgsmål vil i denne sammenhæng være: Hvorledes påvirker medicoteknisk udstyr patientens oplevelser og sygdomstilstand? Er lyd, udseende og form i denne sammenhæng ligegyldig? Vi skal i det følgende forsøge at svare på nogle af disse spørgsmål med hovedfokus på lydmiljø. JO SYGERE, DESTO MERE TEKNIK Den moderne opfattelse af menneskets sygdomme bygger på apparatfejlsmodellen. Jo sygere mennesket er jo flere (eller grovere) apparatfejl er til stede. Som hovedregel betyder dette også flere medicotekniske apparater. Menneskelige apparatfejl skal løses ved hjælp af andre apparater. Imidlertid er miljøaspekter de senere år i stigende grad anerkendt som betydende for menneskets trivsel herunder dets evne til at bevare selvkontrol, sjælelig balance og restitutionsevne. Ikke mindst lydmiljøet har vist sig at have stor betydning her. Man kan således sige, at der er sket en stigende accept af, at den apparatfejlsorienterede monitorering og intervention med fordel kan suppleres med den holistisk orienterede medicinske sygdomsopfattelse (1). Dermed en anerkendelse af miljøets betydning for det samlede sygdomsforløb. Hvad ved vi om betydningen af et positivt lydmiljø? En række videnskabelige undersøgelser har påvist den kliniske betydning af et positivt lydmiljø omkring patienten (2). Ikke mindst har en dansk forskningsorganisation i et internationalt netværkssamarbejde dokumenteret dette. Hovedfokus i denne forskning og dokumentation har været perioperative patienter (før, under og efter operation) samt patienter med hjertesygdomme ifm. indgreb på hjertelaboratorium (3). Alt sammen patienter i uvante og umenneskelige omgivelser med mange nedbrydende lyd og billedindtryk. Ved at tilbyde et alternativt lydmiljø, har man givet patienten mulighed for at flygte ind i en mere menneskevenlig zone. Resultaterne heraf er forbløffende. Typisk for patienternes udsagn vil % foretrække et designet lydmiljø (musikmiljø) frem for sygehusets standard lydmiljø. Alt tyder således på, at standardmiljøet ikke er patientvenligt (4). I ekstreme tilfælde af teknisk lydeksposition (ambulanceudrykning) ved vi fra en pilotundersøgelse af akut syge hjertepatienter, at lydmiljøet var den største stressfaktor for patienten (12 ud af 14 patienter - med ambulancehornet som den absolut største stressfaktor). Denne pilotundersøgelse blev udført på hjertepatienter (AMI), hvor stress bør undgås for ikke at forværre den kardielle sygdom. Kliniske erfaringer fra intensiv terapi har vist, at patienter efter få døgns ophold i et intensivt terapimiljø bliver urolige, får afbrudt nattesøvn og i værste fald udvikler psykoser og behandlingskrævende uro. Det er en klar klinisk erfaring at konstant eksposition for uvenlige lyde, (alarmer, telefonkimen, ekkoer fra metalliske genstande, og lignende) kombineret med angst ifm. sygdom og spekulationer om fremtid, er stærkt medvirkende årsag til nedbrydning af den mentale balance. MTI 4 15

16 Det er også en kendt klinisk erfaring, at urolige og angste patienter med højt stressniveau, har mindre evne til at restituere sig efter svær sygdom og dermed mindre evne til overlevelse i ekstreme tilfælde. Groft sagt kan man sige, at den medicinske verden kun i ringe udstrækning har gjort anvendelse af et positivt lydmiljø, men i stor udstrækning har forbiset betydningen af et negativt lydmiljø (5). I andre sammenhænge er denne viden kendt og bruges aktivt; men med den omvendte hensigt. Således anvender militære forhørsteknikere ofte lyde til nedbrydning af fangernes psyke og med henblik på at opnå mentale sammenbrud. HVILKEN ROLLE SPILLER LYDMILJØ FRA MEDICOTEKNISK UDSTYR? Typisk præger medicoteknisk udstyr lydmiljøet i det patientnære område ved alarmer. Alarmerne er indrettet således, at de dårligt kan overhøres, og dermed går gennem marv og ben. Alt sammen med den gode hensigt at alarmen ikke må forbises og kan høres på lang afstand, men alt sammen med en omkostning for patienten, der ligger lige ved siden af. Samtidig er langt hovedparten af alarmer falske, således at lydmiljøet forstyrres unødvendigt eller i hvert fald oftere end der reelt er behov for. Desuden er mange apparater associeret med forskellige mekaniske lyde. Dette gælder især udstyr der anvendes i det intensive terapimiljø (respiratorer, dialysemaskiner og lignende) (6). Generelt må man sige, at lydforureningen fra drift af medicoteknisk udstyr er aftagende, men alarmer er til gengæld i stigende grad elektroniske og disharmoniske for det menneskelige øre. Også elektronisk tale er en betydende lydkilde. Især i kritiske situationer (for eksempel defibrillering) er det i stigende grad elektroniske stemmer, der taler. Mange patienter vil således, som det sidste her i livet, opleve en monoton elektronisk røst sige: stødbar rytme - rør ikke patienten - der stødes!!!! ER DER LØSNINGER? Hertil må der svares ja. Hvis den medicotekniske industri har fokus på problemet, vil man uden tvivl kunne bedre situationen. Løsninger skulle gå på en ændret alarmkarakteristik, evt. en ændret alarmformidling. Man kunne anvende lyde kombineret med visuelle signaler. Man kunne anvende trådløse alarmer, således at relevant personale fik alarmen som lydkilde i lommen frem for ved det patientnære apparat. Et umiddelbart fremskridt ville også være at anvende intelligente alarmer, der kunne sortere falske alarmer fra reelle alarmer. Desuden kan afstand fra patienten til apparaturet i væsentlig grad nedsætte lydproblemet for patienten (lydintensiteten falder med kvadratet på afstanden), og endelig kan man etablere patientnære lydmiljøer, der helt eller delvist maskerer andre lyde i rummet (patientfokuseret musikmiljø). Det har således vist sig, at patienternes fokus ofte retter sig mod et gunstigt lydmiljø (for eksempel musikmiljø) frem for et ugunstigt lydmiljø (alarmer, metalliske lyde, sugelyde et cetera.). Dette uagtet at det gunstige lydmiljø har et betydeligt lavere volumen end det ugunstige. Eneste forudsætning for at komme fremad er således, at man er opmærksom på problemet, og at man som en integreret del af apparaturet tænker i lydmiljø (6). FREMTIDSPERSPEKTIVER Medicoteknisk udstyr bør indrettes mod en bedre funktionsevne ift. de tekniske opgaver, der er tilknyttet apparatet ; men også mod en bedre æstetisk og miljømæssig fremtoning (7). Til de kritisk syge vil især lydmiljø være af betydning, fordi mange af patienterne sover eller halvsover pga. medicinsk bedøvelse. Det samme gælder traumatiserede patienter og patienter med akut kredsløbssvigt, som pga. sygdommens alvor ofte er bevidsthedssvækkede. Imidlertid vil betydningen af et godt lydmiljø hos disse patienter fortsat være tilstede formentlig endog af større betydning end ved vågne patienter. Man kan lukke øjnene; men ikke ørerne. Øret står altid åbent (8). Vi ser frem til at medicoteknisk apparatur bliver en positiv del af det patientnære lydmiljø. REFERENCER 1. Upshur, R. E. G. (2005). Looking for Rules in a World of Exceptions - reflections on evidence-based practice. Perspectives in Biology and Medicine, 48, Pope, D. (1995). Music, Noise and the Human Voice. Image: Journal of Nursing Scholarship, 27, Thorgaard, P. et al. (2005). Designed sound and music environment in postanaesthesia care units a multicentre study of patients and staff. Intensive and Critical Care Nursing, 21, Allaouchiche, B. et al. (2002). Noise in the postanaesthesia care unit. British Journal of Anaesthesia, 88(3), Nott, M. R., & West, P. D. (2003). Orthopaedic theatre noise: A potential hazard to patients. Anaesthesia,58(8), Bharathan, T. et al. (2007). What do patterns of noise in a teaching hospital and nursing home suggest? Noise & Health, 9, Heslet, L. & Dirkinck-Holmfeld, K. Sansernes Hospital. København: Arkitektens Forlag, Myskja, A. Den siste song. Bergen: Fagbokforlaget, 2006.

17 26. DANSKE MEDICOTEKNISKE LANDSMØDE SEPTEMBER 2008 På Pejsegården i Brædstrup, Søndergade 112, 8740 Brædstrup SAMMENSLUTNING AF 1. LANDSMØDE I DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB OG 26. MEDICOTEKNISKE LANDSKURSUS MØD UDSTILLERNE GE Healthcare AD0071MTI.indd 1 Sensor medical A/S YOUR MEDICAL COMPUTING PARTNER MTI 4 17

18 MEDICO LANDSMØDE AF KIM DREMSTRUP, FORMAND FOR DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB OG BENEDIKTE KRUUSE LINDVIG, NÆSTFORMAND. VELKOMMEN TIL DET 26. MEDICOTEKNISKE LANDSMØDE! Tilbagevendte fra enten solvarme strande, fugtige festivaler, bjergbestigning eller andre skønne oplevelser har vi fået sommerferien godt ind under huden og depoterne fyldt op. Og nu begynder nedtællingen til årsmødet i Dansk Medicoteknisk Selskab den 17. og 18. september. Arrangørerne af årsmødet har lagt et stort arbejde i at lave et program af meget høj kvalitet og med stor faglig spændvidde. Programmet omfatter således blandt andet foredrag ved fysikere, læger, forskere, politikere og ingeniører. Alle er blevet nøje udvalgt for at reflektere selskabets kernekompetence: Medicoteknisk faglighed eller rettere tværfaglighed. Årsmødets program afspejler også at DMTS er et selskab i udvikling som løbende iværksætter nye tiltag for at kunne give medlemmerne faglig inspiration og opdateret viden. I år er der for første gang mulighed for at følge to undervisningssessioner omhandlende billeddiagnostik i MR (Magnetic Resonans Imaging) og vi venter spændt på jeres tilbagemeldinger herpå! Det er et faktum at med over 200 deltagere i 2007 er DMTS årsmøde blevet et samlingssted, som vækker stadig stigende interesse. Således kan vi med glæde konstatere at standpladserne til dette års udstilling lynhurtigt blev revet væk af udstillere og at deltagerlisten til mødet afspejler en meget bredt funderet deltagerskare fra både det offentlige og det private marked. Deltagernes indgangsvinkel til medicoteknikken er vidt forskellig: Mange har afsæt i hospitalernes medicotekniske- og IT-funktioner, mens andre sidder i industrien eller varetager indkøbs- og rådgivningsopgaver relateret til hospitalerne. Da det fortsat har høj prioritet at få de studerende til at føle sig hjemme i miljøet er det med stor tilfredshed at vi også oplever uddannelsesinstitutionernes og forskningsmiljøernes opbakning til årsmødet. Det er vores håb at årsmødet udover at være et fagligt seminar kan udfylde en vigtig rolle for det medicotekniske fællesskab, bedre defineret som netværk. Som studerende kan du på årsmødet networke med andre inden for din uddannelsesretning eller på tværs af uddannelsesretninger. Du har også en enestående mulighed for at hilse på og snakke med dine måske kommende kolleger. For alle deltagere er årsmødet er en oplagt lejlighed til at pleje sine kontakter og stedet, hvor der skabes nye forbindelser. Det kan også tænkes at blive forum for egentlige erfamøder indenfor endnu flere medicotekniske specialer end de sygehusansatte medicoingeniører/-teknikere. Under alle omstændigheder er alle deltagerne garanteret en spændende onsdag aften indpakket i masser af underholdning krydret med overraskelser og udfordringer. Det bliver festligt og vi glæder os til at forkæle både ganen og humøret! Dansk Medicoteknisk Selskab er et fagligt selskab for medlemmerne, dvs. ingeniører, studerende, teknikere, forskere, firmaer, læger og alle andre der kan kaldes professionelle aktører indenfor medicoteknikken. Vores primære opgave er at invitere alle jer professionelle aktører til et samarbejde, for at vi i fællesskab kan styrke indsatsen for medicoteknik i Danmark. Vi skal skabe endnu mere interesse og forståelse for det medicotekniske område. Dette mål kan kun opnås ved en fælles indsats. Vel mødt i Brædstrup!

19 STAND PLAN Oversigt over standnumre og adgangsveje til udstillingsområdet UDSTILLERE I KRONOLOGISK ORDEN Stand nr. Udstiller 1+2. Nordic Service Group 3. L.J. Medical 4. Ascom Danmark A/S 5. B-K Medical A/S 6+7. Medidane Aps. 8. CMA Medico 9. Sensor Medical A/S 10. Medtronic Danmark 11. Eltech Componenent Stand nr. Udstiller 12. Maquet Nordic 13. Karl Storz Endoskopi 14. Dameca 15. Ekkomarine Medico A/S 16. Kivex 17. GreenDane Aps Covidien (Tyco) 20. CardioStart 21. Nosyko A/S Stand nr. Udstiller 22. Olympus 23. N.C. Nielsen 24. L. Thalund Instruments Aps. 25. Simonsen & Weel 26. CromaVisio Aps. 27. Apgar Danmark A/S 29. GE Healthcare MTI 4 19

20 Nordisk korpsånd i ressourcestærk serviceorganisation Vores samarbejdspartnere foretrækker en fleksibel servicepartner Nordic Service Group (tidl. Dansk Medico Service) er en uafhængig serviceorganisation, der er placeret i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi er Nordens førende indenfor vores fagområde, og vi bestræber os fortsat på at leve op til at være vores samarbejdspartneres foretrukne servicepartner. Dem der vælger at samarbejde med os har fordel af en samlet, ressourcestærk og ikke mindst fleksibel serviceorganisation, der servicerer hele Norden. Nordic Service Group består af et kompetent medarbejderteam, der arbejder engageret med installation, reparation og vedligeholdelse af apparater, udstyr og instrumenter til laboratorier, hospitaler samt industrien. Siden organisationens start i 1991 har vi specialiseret os i at udføre serviceopgaver både for producenter af udstyr, forhandlere samt brugere. Fluke ESA 620 manuel sikkerhedstester Forhandler af Fluke Biomedical På vores værksteder og i vores service af samarbejdspartnere anvender vi kun det bedste test- og simulationsudstyr nemlig fra Fluke Biomedical og har derved opbygget en høj ekspertise i brugen af udstyret. Det er der mange af vores kunder der lægger vægt på, og at vi kan rådgive på et højt teknisk niveau. Vores indgående viden om markedet samt hospitals- og, medicoteknisk testudstyr har medført, at Nordic Service Group er eneforhandler for Fluke Biomedical. I Danmark siden 1999 med det tidligere BioTek og siden 2007 i Norge. I Sverige og Finland er Fluke repræsenteret af lokale forhandlere. Fluke Impulse 7000DP Defibrilator og Pacemaker tester. Fluke Biomedical er verdens førende indenfor medicoteknisk test- og simulationsudstyr af højeste kvalitet. Det omfattende sortiment inkluderer et fuldt integreret og automatiseret testog dokumentationssystem. Besøg os på stand 1 og 2 og oplev vores medicotekniske legeplads Download vores nye profilbrochure på

21 4 stærke løsninger - eller f lere? Vi har flere end artikler til: Anæstesi, intensiv, kirurgi og medicoteknik Operationslamper - Perfekt kirurgisk lys - halogen, halid eller LED marlux Med CentriXbeam Mere lys mindre CO 2 udslip Halid lyskilde 70W = LUX Minimal varmeudvikling Flytbart SD eller HD kamera Nyhed marled 2. generation LED diodelys Banebrydende ny teknologi Rundt eller ovalt lysfelt 16 elektroniske lysgivere Variabel farvetemperatur Pulsoximetri Telemetri monitorering Masimo Set Rad-87 Rainbow SET teknologi Non-invasive målinger Trådløs centralløsning Omgående resultater Kontinuerlige målinger Mindray TMS 6016 telemetri Op til 32 patienter Programmerbare transmittere Konfigurerbart skærmlayout HL-7 Interface Telemetri og patientmonitorer i samme central L J Medical 10 års jubilæum 2008 For yderligere information: Kontakt os venligst på eller via [email protected] Hvorfor nøjes med mindre end det bedst mulige? L J Medical Nordic A/S Dam Holme DK-3660 Stenløse Telefon Telefax [email protected] MTI 4 21

22 KLAR BESKED MED DET SAMME FOR ØGET PATIENTSIKKERHED Overvåg patienten uden at være på stuen Alarmer på overvågningsudstyr øger sikkerheden for patienterne og betyder, at personalet kan overvåge medicinsk udstyr uden at være lige i nærheden. Når Medamax overvåger alarmerne, kan sygeplejersker, læger og specialister via den trådløse enhed få direkte besked om ændringer i vejrtrækning, puls og temperatur og handle her og nu, når ændringer kræver lynhurtig reaktion. Afviger forholdene fra de fastsatte værdier, sender Medamax alarmer direkte fra kuvøsen, lungemaskinen, respiratoren, pulsmåleren eller andet overvågningsudstyr til den person, der i den enkelte situation, har ansvaret for at handle. Direkte besked om ændring Beskeden modtages øjeblikkelig på en trådløs enhed som tekst med nøjagtige data om udsving eller ændringer. Det betyder, at personalet kan reagere lynhurtigt, uanset hvor på afdelingen den ansvarlige befinder sig. Mindre stres og mere ro Alarmer på overvågningsudstyr øger sikkerheden og giver personalet tid til at løse andre opgaver uden at miste overblikket over de patienter, der overvåges. Det giver en arbejdsdag med lidt mindre stres samtidig med at patienterne kan få maksimal hvile og pleje. TRÅDLØS KOMMUNIKATION FOR QUICKER RESPONSE

23 Ultralyd Produkter der gør en forskel BK Medical har produceret dansk ultralyd siden Både udvikling og produktion af firmaets ultralydskannere og specialiserede transducere foregår i hovedkvarteret i Herlev. Her tager 220 engagerede medarbejdere del i skabelsen og produktionen af innovative løsninger til det medicinske ultralydmarked. Vi har en stab af dygtige ingeniører, der konstant udvikler udstyr i samarbejde med hhv. DTU og læger verden over. Gennem hands-on sessioner med kunderne sikrer ingeniørerne, at vi udvikler klinisk relevante features, der opfylder de nuværende såvel som de kommende krav til optimal ultralydskanning inden for et givent segment. Bl.a har BK Medical for nylig introduceret den første ophængte kirurgiske ultralydskanner på markedet, samt et gynækologisk leje med integreret ultralydskanner. Inden for vore kerneområder i urologien og kirurgien tilbyder vi unikke transducere, der som arbejdsredskaber i den daglige klinik hjælper lægen til at stille en mere præcis diagnose, samt letter orienteringen for lægen under operationer. BK Medical har mange samarbejdspartnere inden for vore kerneområder, bl.a. samarbejder vi med Dornier omkring nyrestensknusere. BK Medical har også indgået et strategisk samarbejde med det italienske ultralydfirma ESAOTE, der gør det muligt for os at tilbyde en endnu bredere vifte af ultralydløsninger i Skandinavien - lige fra de helt store til de mindre bærbare skannere. World Headquarters: Mileparken 34 DK-2730 Herlev Denmark Tel: Fax: Vore dygtige produktionsmedarbejdere sikrer, at vore transducere og skannere er pålidelige og lever op til de krav, der stilles fra brugerne.

24 Se Hamiltons respiratorer på Landsmødet Designed for 100% simplicity and patient safety. Hamilton Medical er en schweizisk virksomhed, som i mere end 25 år har produceret respiratorer. I forbindelse med DMTS Landmøde præsenterer MEDIDANE for første gang i Danmark to nye respiratorer fra HAMILTON - topmodellen G5 samt den kompakte og mobile respirator kaldet C2. Alle HAMILTONs respiratorer er skabt til at være mere brugervenlige for personalet og mere sikre for patienten. I stedet for at give dig flere kurver og loops integrerer det nye Ventilation Cockpit komplekse data i et intuitivt grafisk billede som besvarer to centrale spørgsmål: ventilation er der brug for? HAMILTON tilbyder ASV (adaptive support ventilation) closedloop kontrol, som giver en meget brugervenlig og ekstremt sikker ventilation. ASV ventilerer stort set alle intuberede patienter ud fra en ventilationsstrategi tilpasset patientens individuelle tilstand. ASV er bedre end konventionelle programmer til at tilpasse pirator. for at få mere information.

25 OM SENSOR MEDICAL A/S Sensor Medical A/S, som er søsterselskab til Sensor Medical AB, er importør af medical godkendte computere fra AAEON. Sensor Medical fokuserer på hospitals- og dentalsektoren i de nordiske lande. Sensor Medical A/S er importør af produkter fra følgende firmaer: AAEON InduKey Keywi Cactus Tech Sandisk Foreseeson Displays AAEON er med deres ONYX medical godkendte computere allerede veletableret på det danske marked. AAEON s nye FOX serie, som er IP65 godkendt på seks sider, kommer i løbet af efteråret i en medical godkendt udgave som er udført i rustfrit stål eller aluminium. InduProof tastaturene fra tyske InduKey er også særdeles udbredt i Danmark. Specielt InduProof 3 med indbygget mus og IP68 godkendelse er hyppigt anvendt på de danske hospitaler. Vi har for øjeblikket et par nye produkter under afprøvning. Det drejer sig om endoskopi skærme og røntgen skærme, alle af meget høj kvalitet. Se og hør mere om disse på vores stand. Vi scanner løbende markedet for nye interessante produkter og vores produkt portefølje bliver løbende opdateret pga. teknologien indenfor vores område konstant er i udvikling. Sensor Medical A/S samarbejder med en række partnere på det danske marked, således at vores kunder også har mulighed for at benytte deres fortrukne leverandør/partner. Vi har pr. maj 2008 ansat Tommy Bernholm som salgsdirektør til at varetage salget af vores produkter på det danske marked. Kom forbi vores stand og hils på Tommy, og se ONYX serien, samt de nye spændende produkter. Sensor Medical A/S Ringager 4B 2605 Broendby Telefon: , [email protected] Your Medical Computing Partner Sensor medical A/S YOUR MEDICAL COMPUTING PARTNER Ringager 4 B 2605 Brøndby Tlf MTI 4 25

26 OM ELTECH COMPONENTS A/S Eltech Components A/S er en del af den store svenske børsnoterede koncern Addtech AB. Koncernen har mere end 1200 ansatte. I Danmark har Eltech Components A/S to kontorer, vores nye hovedkontor i Smørum og salgskontor i Ullerslev. Igennem mange år har Eltech opbygget et solidt kendskab til medicomarkedet. Baseret på ønsker og behov fra vore kontakter på dette område er vores produktpallette i konstant udvikling og vi dækker derfor bredt indenfor området. Vore leverandører har i den sammenhæng også udnævnt Eltech til at være deres foretrukne medico partner. Dette gælder for: Advantech Planar Elo TouchSystems Fra disse leverandører kommer en række produkter, som er gennemtestet og anvendt igennem mange år på hospitaler verden over. Dette drejer sig om Point-of Care terminalerne fra Advantech Røntgenmonitorerne fra Planar Touchmonitorerne fra Elo. Udover disse produkter kan vi bl.a. levere hospitalskabler, opmærkninger og tastaturer. Vi ser frem til at hilse på vore kendte kunder og stifte bekendtskab med nye på årets konference i Brædstrup. Eltech Components A/S Hassellunden Smørum Tlf Kontakt: Ingrid Saunders [email protected] Eltech Components A/S din partner på medicinsk godkendte produkter Se den helt nye 19 Point-of-Care terminal med ekstra funktioner Flot skærm optisk og designmæssigt Opløsning 1280x1024 Kontrast 1300:1 Synsvinkel 178 /178 Medicinsk certificeret UL , IEC Funktioner i fronten Tænd/sluk knap Læselys Tænk/sluk for touch Alarmlys (option) Trimknap (option) Point-of-Care serien er tilgængelig i størrelserne 12 til 19. Tynd og lettere udgave findes i størrelser 15 og 17 Kontakt: Eltech Components A/S Hassellunden Smørum. Tlf [email protected]

27 IMPROVED SYNCHRONY INTRODUCING SERVO-i WITH NAVA Mød os på stand 12 MAQUET is proud to announce a revolutionary ventilation application: NAVA (Neurally Adjusted Ventilatory Assist) a new option for SERVO-i. This breakthrough technology employs Neurally Controlled Ventilation that allows the patient to control breathing patterns and tidal volumes. By using the same input signal as the diaphragm, SERVO-i provides respiratory unloading in synchrony with the patient s respiratory efforts. The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: Experience the predictive power of neural monitoring. Obtain enhanced knowledge for informed clinical decisions to achieve optimal conditions for the patient. SERVO-i with NAVA Empowering human effort MAQUET The Gold Standard. Maquet Nordic AB Sweden: Finland: Denmark: Norway: (PULS AS) MEMBER OF THE GETINGE GROUP MTI 4 27

28 A new vision in medicine KARL STORZ FULL HD High Definition more precision for endoscopic images KARL STORZ FULL HD platform In medicine, precision and focus are key terms. In order to continue developing and enhancing quality standards KARL STORZ has developed a new tool the FULL HD platform which guarantees the user a new visual dimension. The highest resolution possible 5 times greater than the standard combined with the16:9 format guarantees brilliant picture quality and larger display details. Now, with an upgrade of the IMAGE1 CCU, HD quality is becoming ever more accessible to the field of medicine: from the HD camera head right up to the HD WideView monitor. All this is perfectly in line with the KARL STORZ philosophy that all previous IMAGE1 systems as well as their numerous functions are fully compatible and can therefore be used with the FULL HD platform too. DOK 31.1/E/06/07/A KARL STORZ GmbH & Co. KG, Mittelstraße 8, D Tuttlingen/Germany, Phone: +49 (0) , Fax: +49 (0) , [email protected] KARL STORZ Endoscopy America, Inc, 600 Corporate Pointe, Culver City, CA , USA, Phone: +1/310/ , Fax: +1/310/ , [email protected] KARL STORZ Endoscopia Latino-America, 815 N. W. 57 Av., Suite No. 480, Miami, FL , USA, Phone: +1/305/ , Fax: +1/305/ , [email protected] KARL STORZ Endoscopy Canada Ltd., 2345 Argentia Road, Suite 100, Mississauga, Ontario L5N 8K4, Phone: +1/905/ , Fax: +1/905/ , [email protected]

29 MTI 4 29

30 Et stærkt partnerskab! KIVEX er ny distributør af infusionspumper fra Fresenius Kabi KIVEX tilbyder et komplet serviceprogram sammen med Fresenius Kabis sprøjte- og volumenpumper. Lige fra on-site reparationer, udført af egne teknikere, til fejludbedring på vores danske værksted. Vi tilpasser også servicekontrakter til jeres specifikke ønsker og behov. Det brede udvalg af Agilia sprøjte- og volumenpumper kan benyttes på alle afdelinger. Der er pumper udviklet til anæstesi og intensiv samt mere basale pumper til andre afdelinger. MC-modellerne programmeres med lægemiddelprotokoller vha. Vigilant Drug Lib software til PC. Fresenius Kabi har totalt en installeret base på godt pumper i mere end 100 lande. Nyhed! Agilia sprøjte- og volumenpumper Injectomat TIVA Agilia ü ml/time ü Lægemiddelprotokoller ü Open TCI Injectomat MC* Agilia ü ml/time ü Lægemiddelprotokoller Volumat Agilia ü ml/time ü Beskyttelse mod frit flow Desuden Injectomat Agilia basal sprøjtepumpe baseret på ml/time, og Volumat MC Agilia med lægemiddelprotokoller og ml/time. *Mass Calculation KIVEX A/S tlf

31 MTI 4 31

32 with Valleylab, markedsledende i elkirurgi gennem næsten 40 år, har integreret de optimale muligheder for elkirurgi med næste generation LigaSure vævsfusion teknologi. Det hele er samlet i én energi-platform. Force Triad energiplatform kombinerer både forbedret monopolar, bipolar og LigaSure vævsfusion, som sørger for at give brugerne tilliden til at levere præcist kontrolleret energi og ensartet vævseffekt. Force Triad energi-platformen er et komplet elektrokirurgisk system til brug ved både åbne og laparoskopiske kirurgiske procedurer, som giver kirurgen mulighed for at udnytte en bred vifte af muligheder; skæring og koagulation, bipolare funktioner, samt LigaSure vævsfusion. Den opdaterede LigaSure teknologi giver forbedret vævsfølelse og den lukkede loop-kontrol udfører en hurtigere og mere jævn vævs- og karfusion. Energi-platformen har ydermere forbedret fejlfinding med dansk tekst information, som gør det nemt at løse problemstillinger direkte på OP stuen. Systemet har endvidere en opbygning, som kun kræver minimal træning inden brug, samt mange helt nye funktioner, bl.a. kontrol fra feltet og ikke mindst Valleylabmode, som absolut SKAL prøves. For yderligere information, kontakt venligst: Morten Agervig Søren Drost Energy Based Devices Vest (Jylland) Energy Based Devices Øst (Sjælland+Fyn) Mobil: Mobil: [email protected] [email protected]

33 MTI 4 33

34 Tør du overlade reparationer til andre end Olympus? Når du vælger Olympus som servicepartner sikrer du at: o o o Fordi: o o o skopet altid bringes tilbage til den høje Olympus standard patientsikkerheden opretholdes skopet beholder sin CE mærkning vi produktuddanner vores personale vi bruger udelukkende originale reservedele vi anvender gennemprøvede reparationsprocedurer specificereret af fabrikanten Hør mere om mulighederne for en skræddersyet serviceaftale på Dansk Medicoteknisk Årsmøde. Du er også velkommen til at kontakte os. En driftssikker servicepartner Med Olympus som servicepartner er du sikret serviceaftaler, der er tilpasset dine behov. Dette er muligt, fordi vores aftaler er fleksible. Grundlæggende er vores aftaler sammensat af følgende elementer: GRATIS UDLÅN REPARATION FORBYGGENDE VEDLIGEHOLD TRÆNING OG WORKSHOPS TELEFONSERVICE MOBIL KUNDESERVICE DRIFTSSIKRINGSAFTALE REPARATIONSANALYSE For yderligere information, kontakt venligst:, Servicechef Kim Slotsøe Telefon: [email protected]

35 Vi glæder os til at møde Jer på Dansk Medicoteknisk Landsmøde 2008 i Brædstrup. Her præsenterer vi bl.a. den mobile arbejdsstation fra Flo Healthcare og den helt nye telemetrienhed fra Schiller. For flere oplysninger om disse eller andre af vore spændende produkter, besøg os på stand nr. 25 på Landsmødet eller kontakt os på tlf.: MTI 4 35

36

37 FIRMAPROFIL AF JOURNALIST, CAND. SCIENT. BIRGER PEDERSEN GENERATIONSKIFTE I DAMECA A/S Jan Sindesen har vovet pelsen og er blevet ny ejer og adm. direktør i Dameca - Danmarks eneste producent af anæstesiapparater Dameca lancerede sit første anæstesiapparat i 1948 og har siden udviklet adskillige generationer af anæstesiapparater Virksomheden Dameca A/S i Rødovre er en blandt flere store producenter af anæstesiapparater til hospitalssektoren verden over. Firmaet blev grundlagt i 1947 af A. F. Schramm, hvorefter sønnen Søren Schramm i midten af 70 erne overtog ledelsen indtil 1. august sidste år, hvor virksomheden i al stilhed blev generationsskiftet til Jan Sindesen. Med et år på bagen som ny eneejer og administrerende direktør for Dameca er 46-årige Jan Sindesen en varm julidag klar til at fortælle om baggrunden for generationsskiftet og hans fremtidsplaner for den velrenommerede virksomhed på Islevdalvej, hvor ca. 75 medarbejdere har deres daglige gang. Jeg er oprindelig økonomuddannet, men kort fortalt er min professionelle baggrund bl.a. syv års arbejde med bioteknologi som direktør i Danisco - inden da var jeg i otte år direktør i JAI. Men da jeg i mange år har haft lysten til at få egen virksomhed og lejligheden pludselig bød sig, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle slå til. Dameca opfylder nemlig alle de krav, jeg i mit stille sind havde stillet for at overtage en virksomhed. For det første skulle der være tale om en teknologisk virksomhed. Dernæst skulle der være udviklingspotentiale, ligesom jeg var interesseret i en produktionsvirksomhed, der både agerede i Danmark og i udlandet. Og alt det havde Søren Schramm og jeg, som kun bor to huse fra hinanden på Solrød Strand, nogle gode samtaler om, inden jeg overtog virksomheden sidste år, fortæller Jan Sindesen, som har sat alle sine sparepenge i projektet. FLERE PRODUKTER PÅ MARKEDET Noget af det første, som slår én, når man har passeret firmaets receptionsskranke er en væg med 38 billeder af medarbejdere, som har haft enten 25 eller 40 års jubilæum i firmaet ganske imponerende og et sikkert bevis på medarbejderloyalitet over for en god virksomhed. Jeg er også meget tilfreds med den modtagelse, jeg har fået. Og jeg vil godt slå fast, at jeg ikke har købt virksomheden med spekulation for øje. Nu skal vi for alvor i gang med at bygge os stærkere med flere produkter på markedet. Vi har ambitioner om at udvikle virksomheden i både ind- og udland, men det skal foregå stille og roligt og med god kontrol, fortæller Jan Sindesen. Jeg tror på det her projekt helt ned i maven. For mig er det lysten, der driver værket. Hellere være i en mindre virksomhed, hvor man kan få tingene gennemført end blive dræbt i en større organisation. Og hvordan skal det så lykkes? Ved naturlig afgang pga. alder har jeg allerede foretaget nogle udskiftninger og ansat nogle af mine tidligere medarbejdere, ligesom vi har suppleret MTI 4 37

38 Direktør Jan Sindesen mellem fortid og nutid inden for anæstesiapparater. medarbejderskaren med folk med stort branchekendskab. Desuden har jeg indsat en professionel bestyrelse, og nu skal vi så i gang med en stille og rolig modernisering. Jeg tilhører den moderne ledertype og en af mine store ambitioner er at få lavet en spændende organisation. Der skal mere fart på udviklingsarbejdet, og hvad angår salg og marketing er vi allerede i gang med at opbygge en ny marketingsafdeling. Det er desuden min opfattelse, at vores ansatte opfatter Dameca som deres egen virksomhed, og derfor har vi også som noget nyt indført overskudsdeling pr. 1. august i år. HAR KERNETEKNOLOGIEN Dameca lancerede sit første anæstesiapparat i 1948 og har siden udviklet adskillige generationer af anæstesiapparater. De sælges og serviceres i dag i mere end 100 lande via agenter og distributører. Vi har gennem alle årene haft kerneteknologien og lavet produkter, der er mindst lige så gode som de bedste i verden. Her i Rødovre begynder vi helt fra bunden med den mekaniske produktion i vores 40 mand store produktionsafdeling, mens vi får leveret den moderne elektronik fra andre steder i Danmark. Vi har netop færdigudviklet et af de vel nok mest avancerede anæstesiapparater i verden en Whispa MRI (Magnetic Resonans Imaging) som kan stå lige op og ned af selv de kraftigste scannere uden problemer. Den kommer på markedet i september, afslører Jan Sindesen. Topmodellen i Damecas anæstesiprogram er en Siesta i TS, som koster ca kroner. Og hvad adskiller så de bedste anæstesiapparater fra de næstbedste? Teknisk set kan de fleste apparater det samme, hvad angår ventilationsdelen, men det vi især lægger vægt på er brugervenlighed, interface muligheder til hospitalssystemer, hygiejneforhold, at apparaterne er kompakte, at de har en god driftsøkonomi over 7-10 år samt selvfølgelig servicen, fortæller Jan Sindesen. Men anæstesiapparater er ikke det eneste produkt, som Dameca vil være førende indenfor i fremtiden. Det er også vigtigt for os, at vi finder de nicher, der er interessante. Vi har ca varenumre, og i fremtiden vil vi også forsøge at blive stærkere på en lang række af disse produkter det drejer sig bl.a. om vægpaneler, monitorer, søjler og anæstesitilbehør.

39 INFORMATIK AF PIA ELBERG FORMAND DSMI. ADJUNKT, LEKTOR, INSTITUT FOR SUNDHEDSVIDENSKAB OG TEKNOLOGI, AALBORG UNIVERSITET MEDICAL INFORMATICS EUROPE (MIE) I GÖTEBORG DSMIs søsterorganisation i Sverige SFMI (Svensk Förening för Medicinsk Informatik) var fra Maj 2008 vært for den europæiske kongres Medical Informatics Europe i Göteborg. Formålet med denne artikel er at fremhæve nogle af højdepunkterne fra kongressen som medlemmer af DSMI, DMTS og DSKT vil kunne være interesserede i samt at motivere til at lade sig inspirere af det tilgængelige materiale fra kongressen. En oversigt over programmet og slides fra præsentationerne kan fortsat findes på SAMLET I SVENSKA MÄSSEN Knap 100 danskere havde fundet vejen til MIE kongressen som i alt tiltrak 600 deltagere. Den videnskabelige komité for MIE med danske Stig Kjær Andersen, AAU, som formand havde tilrettelagt tre dages tæt pakket program,med godt 120 foredrag, med præsentation af ny viden fra forsknings- og udviklingsprojekter fra hele verden, men specielt Europa. Parallelt med MIE blev den store årlige svenske messe Vitalis afholdt, og det gav ekstra muligheder for skandinaviske deltagere i MIE eftersom vi frit kunne deltage i det ligeså tætpakkede Vitalis program med overvejende svensk-sprogede præsentationer. Mange danske deltagere benyttede sig af det tilbud og fik dermed også svenske bud på fælles udfordringer som fx kommunikation over sektorgrænser, national fagterminologi og udvikling af nationalt patientindex med hjem. Samarbejdet med Vitalis betød også et meget stort opbud af Sundheds IT-leverandører blandt de 70 stande i udstillingen og yderligere 800 svenske Vitalis-deltagere. FOKUS PÅ PATIENTERNE MIE kongressens tema var i år e-health beyond the horizon get IT thereð og der blev præsenteret mange visioner og forslag til, hvordan IT kan bidrage til at sikre høj-kvalitets sundhedsydelser til alle samfundsborgere. Der var 8 keynote præsentationer i programmet, og de slides de præsenterede kan fortsat downloades fra www. mie2008.org. Den første keynote blev holdt af professor Muir Gray og hans budskab var meget klart: For at få mere fart på udviklingen, så skulle der fokuseres på at sætte system i informationsstrømmene i sundhedssektoren og på at informere patienterne frem for klinikerne. Han var meget kritisk overfor at indføre IT i sundhedssektoren med dens nuværende organisationsstruktur, og han mente at det 20. århundrede, hvor fokus havde været på at udvikle IT med klinikerne i fokus ikke havde ført til meget nyt på specielt sygehusene. Det var grundlæggende uændrede procedurer blot med nye midler. Han advokerede derfor for at patienternes behov kom i fokus i det 21. århundrede, og specielt på at bruge IT til at distribuere evidensbaseret viden til patienterne, så patienterne får bedre mulighed for at påvirke deres egen situation. Budskabet med at udvikle til patienterne blev fulgt op i Niels Boyes keynote, der præsenterede hvordan man ved at udvikle med brugerne kan udvikle løsninger til brugerne som naturligt kan indgå i deres hverdag. Mange af teknologierne findes allerede indenfor andre domæner, så udfordringen består i at integrere viden og løsninger fra forskellige domæner i tværfaglige projekter med fokus på patienternes/borgernes behov. DELING AF VIDEN ER CENTRALT Behovet for videns-deling på tværs af fagområder var også i fokus i en tredje væsentlig keynote for danske informatik-interesserede. Ilias Iakovidis, som i mere end ti år har arbejdet med sund- MTI 4 39

40 hedsinformatik i EU-kommissionen. Han fremlagde kommissionens prioriteter, og hvilke projekter de derfor var interesserede i at støtte økonomisk igennem rammeprogrammerne (datoer for calls og specifik ordlyd kan ses i de tilgængelige slides). Fokus var nu på sammenhængende informationssystemer med henblik på at opnå en værditilvækst for den enkelte patient/borger. På baggrund af tidligere projekter har EU-kommissionen udarbejdet guidelines for såvel patientsikkerhed på EU-niveau (2007) som anbefalinger vedr. EPJ-interoperabilitet (januar 2008). Desuden opfordrede han kraftigt alle, der arbejdede med sundheds-it til at deltage aktivt på medicinske konferencer for at sprede den viden der findes, til dem der skal omsætte potentialerne i de nye teknologier til værdi for patienterne. FRA VIDEN TIL HANDLING At der fortsat er værdi at hente for patienter ved at give klinikere adgang til IT-løsninger som en integreret del af deres arbejdsdag kunne den fjerde keynote, som jeg vil fremhæve, dokumentere. Yunkap Kwankam præsenterede WHOs visioner for e-healthð ved at tage udgangspunkt i nogle af de projekter som WHO gennemfører i udviklingslande med markante resultater til følge. Ved at lave aftaler om at stille IT-systemer som fx Map of Medicine meget billigt til rådighed for klinikere i tredjeverdens lande opnås en effektiv spredning af evidensbaseret viden og klinisk vejledning som bidrager til bedre behandling af borgerne. Men WHO har også fokus på borgerne især skolebørnene med oplysning om simple metoder til at reducere de største helbredsrisici forårsaget af bl.a. dårlige sanitære forhold mv. WHO bidrager også med at indsamle data og bruge sin dokumentation til at påpege at mange af de årsager som koster mange menneskeliv i tredjeverdens lande findes der viden og billige behandlingstilbud til at kurere, men desværre er der også på dette område fortsat langt fra viden til handling. For de telemedicin-interesserede kan henvises til slides fra Steinar Pedersens keynote om Telemedicine today and in the future og for de computer-spil interesserede kan Ben Sawyers keynote oplæg om, hvordan integration af sundhedsviden og computerspil-domænet er i vækst. HVIS DU VIL VIDE MERE De 145 videnskabelige artikler præsenteret på kongressen er udgivet på bogform i publikationen E-health beyond the horizon get IT there. Ed. Stig Kjær Andersen et al, volume 136, 2008, IOS Press, ISBN De enkelte artikler kan også downloades individuelt fra forlagets hjemmeside eller købes samlet på CD-ROM. Endelig bliver alle artikler, posters og slides fra foredragene tilgængelige på CD-ROM, der vil kunne købes via www. efmi.org efter sommerferien. Det er den europæiske sammenslutning for medicinsk informatik (EFMI) der tildeler værts-skabet for MIE efter ansøgning. I 2009 afholdes MIE fra i Sarajevo, Serbien. Der afholdes ikke MIE i 2010, for da afholder den internationale sammenslutning for medicinsk informatik (IMIA) konference med Sydafrika som vært. EFMI arrangerer også special topic arrangementer det næste fokuserer på Open Source and Health Care in Europe. Time for Leading edge ideas?ð og afholdes i London fra 9. til 11. September Læs mere på Vi søger en udadvendt Servicetekniker til infusionsprodukter Cardinal Health er en nystartet organisation i Danmark og for at sikre at vores kunder får en god service, søger vi en servicetekniker til vores infusionsprodukter. Har du lyst til at beskæftige dig med og være ansvarlig for, at både interne og eksterne krav til produktkvalitet imødekommes, så har vi brug for dig. Du vil komme til at: Rådgive vores kunder med servicespørgsmål Udføre service og reparationer på vores produkter hos kunderne i hele Danmark, og når der er behov også i Syd Sverige, så rejseaktivitet vil forekomme Udarbejde service rapporter m.m. Hjælpe salg med serviceopdateringer Afholde servicekurser for vores kunder Samarbejde tværfagligt, samt mange andre opgaver, som opstår i en opbygningsfase Dine kvalifikationer: Du er medicotekniker, tekniker, ingeniør eller har en lignende uddannelse. Måske er du nyuddannet eller har et par års erfaring fra en tilsvarende stilling i branchen. Du er udadvendt og glad for at møde nye mennesker Du har en konstruktiv tilgang til nye indsatsområder Du er struktureret og detaljeorienteret Du er målrettet og vedholdende Du behersker engelsk i skrift og tale (koncernsprog) Vi har en sund virksomhedskultur med et stærkt fælles værdigrundlag, hvor ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores største ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog, hvor egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor værdsættes. Du vil få en grundig intern produktuddannelse og får derfor hurtigt et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension, firmabil og fri telefon tilbyder vi sundhedsforsikring. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Manager, Rosita Kaae på tlf Send din ansøgning og CV til Business Manager Rosita Kaae senest den 26. september, 2008 helst på til: [email protected]. Eller til Cardinal Health, Firskovvej 25B 1. sal, 2800 Lyngby Cardinal Health en global virksomhed i konstant udvikling. Vores produktsortiment breder sig over medicoteknisk udstyr, medicinske produkter samt distribution af lægemidler. Cardinal Health har hovedkontor i Dublin Ohio og har mere end ansatte. Vores mission er at gøre sundhedsplejen sikker og mere produktiv. Cardinal Health Danmark er en del af den nordiske organisation, og som nystartet i Danmark er vi fortsat i en opbygningsfase.

41 INFORMATIK MEDICO- TELEMEDICIN AF HELLE S. WENTZER LEKTOR, PH.D INSTITUT FOR KOMMUNIKATION AALBORG UNIVERSITET ØSTTYSKLAND I OMVÆLTNING KAN IKT BRINGE TYSKE SUNDHEDSAKTØRER I SAMME BÅD? Et portræt af sundhedsinformatikken og 2 projekter til Ambient Assisted Living i forbundslandede Berlin og Brandenburg BAGGRUND Siden murens fald i 1989 har byen Berlin med dens 3.4 million indbyggere og det omkringliggende forbundsland Brandenburg med 2.5 millioner indbyggere været underlagt en strøm af positive og negative forandringer. Stærkest af de negative er nok stigning i antallet af arbejdsløse og den kraftige udvandring fra land til by, og fra øst til vest af de unge veluddannede kræfter. Kraftigst er affolkningen gået ud over landområderne, med en stadig højere gennemsnitsalder hos indbyggerne, samt en mangel på læger, der vil bosætte sig i området. De bliver i stedet i Berlin. Byen Berlin er forgældet, har mange kvadratmeter ledig boligflade, og som en del af moderniseringen og den øvrige globalisering privatiseres bl.a. offentlige udlejningsejendomme og dens virksomheder har brug for at produktudvikle. Der er derfor tale om en limbo, hvor både by og land har brug for at fastholde deres borgere. AMBIENT ASSISTED LIVING I BERLIN-BRANDENBURG Velkendte teknologier indenfor hjemme-tele-servicer såsom nødhjælpsapparater til alarmering af hjælpeorganisationer, eller videokonference systemer til kommunikation med sundhedsprofessionelle har i deres 15-årige historie ikke fået en større udbredelse på det tyske marked (Paulus, 2008). I Sundhedsregion Berlin-Brandenburg er to nye projekter blevet søsat i Disse inddrager velkendte tele-teknikker men i sammenhæng med nye trådløse, mobile og intelligente teknologier til Ambient Assisted living, (AAL). Projekterne søger at udvikle borgernes daglige livsvilkår i lejeboligerne, dels med henblik på at sælge nye lejeydelser, dels på at fast- MTI 4 41

42 Demonstrationsboligen for Bolig-telematik Central styring og differentieret regulering af varme holde lejere og borgere længst muligt i området. PROJEKT 1 i Berlin På 6. Etage i et boligkompleks i Vestberlin har boligselskabet DEGEWOgruppen en demonstrationsbolig til Wohn-telematik. DEGEWO forvalter kommunale boliger og er den største boligudlejer i Berlin. I boligen har lejerne mulighed for at se forskellige telematiske produkter og ydelser, som kan installeres og indgå i boliglejen mod et fast månedligt beløb. Siden februar 2008 har 300 lejere og 86 fagfolk besigtiget lejligheden og ytret sig om de telematiske tilbud i demonstrationsboligen. De foretrækker i nævnte rækkefølge: Mulighederne for at låse og åbne hoveddøre med elektronisk kort, sådan som det også kendes fra hoteller. Differentieret varmestyring, både efter rum og via et samlet panel eller mobiltelefon, samt muligheden for at overvåge varme og strømforbrug på dagsbasis. Central afbryder af alle relevante stikdåser, f.eks. til komfuret, strygejernet o. lign. Automatisk op- og nedrulning af udvendige vinduespersienner, der er standard i tyske boliger imod indbrud og varmetab fra et centralt, også mobilstyrbart panel. Andre muligheder er at købe SO- FIA -pakken. Pakken indeholder dels et armbånd til nødhjælpsopkald og giver endvidere over pc en adgang til et frivilligt nødhjælpsnetværk, der besvarer spørgsmål og giver råd til hverdagsproblemstillinger. Kommunikationen imellem beboeren og SOFIA s medhjælperkorps sker igennem et videokonference system. DEWEGOs demonstrationsbolig og samarbejdet med sundhedsindustrien og Sundhedsregion Berlin-Brandenburg giver mulighed for produktpræsentation og projektog produktudvikling i området med forventet gevinst for både industrien, boligudlejere og regionens interesse i at fastholde skatteborgere. Betingelserne for udviklingen af både den telematiske og sociale infrastruktur for AAL er vanskeliggjort af, at alle produktydelserne i boligen er solitære systemer baseret på Siemens standard. Udvikling og integration af produkter og ydelser til beboernes behov og brug er derfor begrænset. PROJEKT 2 EhealthLab i Cottbus, Brandenburg Målet for det andet projekt, Ehealth- Lab er forskning. Beslutning om hvilke teknologiske og sociale grundinfrastrukturer, der skal tilknyttes udlejningsejendomme i byen Cottbus i Brandenburg, er i projektet lagt an på åbne industristandarder og besluttes ud fra et langtidsstudie med forskellige faser. Projektet er i første fase et samarbejde imellem Cottbus By, Cottbus Boligudlejning og Cottbus Tekniske Universitet, TU-Cottbus. Anden fase involverer et internationalt samarbejde og forskningsprojekt til AAL med partner by og universitet i Østrig og i Danmark med Aalborg Universitet. Fredag den 30. Maj blev en 2-værelses bolig på Löbensweg 16 i Cottbus officielt indviet som et EhealthLab. Åbningstalen blev foretaget af boligforeningens direktør Torsten Kunze, projektets koordinator og professor i Informationsteknik Irene Krebs og Arnim Nethe, professor i Medicoteknik og projektleder for Sundhedsregion Brandenburg-Berlins handlingsplan til Sundhedsteknik og telemedicin, begge sidstnævnte er fra det Tekniske Universitet, Cottbus, TU-Cottbus. Projektet ønsker igennem et langvarigt tidsforløb at studere og eksperimentere med samspillet imellem mennesker og tek- COTTBUS, BRANDENBURG Cottbus bys indbyggertal er oven en 10-årig periode gået fra til omkring de indbyggere og forventes at falde til i Cottbus Boligudlejning har lejere og boliger. Forskningsgruppen fra TU-Cottbus øvrige samarbejdspartnere er Carl-Thiem-Klinikum, Cottbus og Herzzentrum til bioteknisk kommunikation og cardioteknik.

43 Tværfaglig forskningsgruppe fra Cottbus: gruppeleder Arnim Nethe, Marco, social psykolog Ines Langemeyer, koordinator Irene Krebs, boligdirektør Torsten Kunze og indendørsarkitekt Angelika Eisele. Elevationsseng Nødhjælpshalskæde og opkaldsforbindelsetil Johanniter Ordenen I dansk sammenhæng er den østtyske problematik interessant at følge i projektets første fase (Knudstrup 2007) og at bidrage til en anden fase og international udbygning af forskningsnologier i hverdagen. Når den første teknologibegejstring har lagt sig, så ved vi meget lidt om betydningen af teknologien i hverdagen, siger Arnim Nethe, der bistår projektet med studerende fra TU-Cottbus bachelor- og masteruddannelsen i Medico teknologi. Irene krebs understreger, at teknologiens formål i boligen er, at bidrage til at mennesker længst muligt kan føre et selvbestemmende liv. En sådan selvbestemmelse begrænser sig ikke kun til boligens fire vægge men til boligens omverden, herunder også en række af servicer, fra vask og indkøb der hører til byens liv. Men i den første fase drejer det sig om at få udviklet en prototype for lejeboliger i Cottbus, der kan understøtte lejere der ældes. Både fordi nutidens ældre generation ikke opfatter sig selv som ældre, og fordi det er et spørgsmål om tid før alle mennesker får nedsat funktionalitet, hvad enten det vedrører øjne, ører eller fysisk mobilitet. Eller som Irene krebs udtrykker det, så kan en 24-årig også brække benet og have brug for hjælp. Boligen tages i brug som et EhealthLab, idet en studerende flytter ind i 6 måneder. Den studerende leverer bruger-feedback til den tværfaglige forskningsgruppe fra Cottbus-TU. Selve boligkomplekset har en teknisk grundinfrastruktur, der gør det mulig at forbinde og omprogrammere flere apparaturer. Af grundudstyr forefindes en touchscreen, hvorfra belysning, udendørspersienner og varme i de forskellige rum kan reguleres og programmeres. Forskningsspørgsmålet er ikke, hvorvidt der så er tale om et smart-home, men hvor meningsfyldt dens brugsflade og funktionalitet er i hverdagen. En vægprojektor og bærbar touch-screen gør det muligt fra sofaen eller rullestolen, at vælge imellem forskellige medier, hvad enten det er tv, dvd, musikanlæg, pc eller internettet. Men vil beboeren så bruge den til daglig og i hvilken grad? Software firmaet Plejadens kognitionsprogram gør det muligt i hjemmet at træne forskellige kognitive funktioner via forskellige typer af Memory spil, f.eks. via historiske billeder af arbejdspladser. Programmet giver også beboeren mulighed for at indgå i et e-netværk med andre beboere eller internetbrugere generelt. Ud over samarbejdet med rehabiliteringscenteret i Cottbus og Johanitter Ordenens hjælpetjeneste er tanken i anden del af projektet, at inddrage andre servicefunktioner i boligen, samt eksperimentere med brugen af sensorer og andet telematik udstyr. Altså IKT-løsninger, der kan bidrage til lejerens muligheder for at blive i boligen samt byens muligheder for at opretholde og udvikle sin infrastruktur til glæde for egnens borgere. AAL I JYLLAND MTI 4 43

44 gruppen. Eksperimenter med AAL er i danske sammenhæng relevant, idet affolkning i landområder og landsdele, samt forebyggelse og reorganisering af sundhedsydelser er velkendte problematikker (Nordforsk 2008). Disse gør det relevant at forske i samspillet imellem bruger og teknik i en hverdagssammenhæng, både rent rumligt men også socialt og temporalt over livsperioder og overgangene herimellem. TAK TIL Dr. Ines Langemeyer, Dr. Prof. Arnim Nethe, og Dr.Prof. Irene Krebs. KILDER Wolfgang Paulus, Josef Hilbert, Wolfgang Potranz: ICT for Housing. Edi. N. Malanowski, M. Cabrera: Information and Communication Technologies for Active Ageing in Europe, forthcoming Handlungsfelder, HealthCapital-Berlin-Brandenburg, Gesundheitsregion Berlin-Brandenburg, gesundheitsregion.html Er touch-screenen brugervenlig - og har den en mobil og meningsfyldt funktionalitet i hverdagen? Studenten wollen wie Senioren in einer Labor-Wohnung leben, de/regionen/cottbus-spree-neisse/cottbuscottbus 18/05/ :33 Befolkningsudvikling i Cottbus, cottbus.de/buerger/rathaus/gb_iv/stadtentwicklung/stadtumbaukonzept/index.html Mary-Ann Knudstrup, Henrik Harder Hovesen: Well-being, the decision making process in residential care facilities and accommodation in Denmark International Conference Sustainable Urban Areas, Nordforsk Policy Briefs For Nordforsk by Monday Morning. Oslo 2008 Kognitionstræning fremtidens grund boligudstyr? Susanne Tessa Müller Photographie, ( )Ambient Assisted Living, (AAL) dækker over inddragelse (f.eks. i hjemmet) af omkringliggende hjælpemidler og servicer, både teknikker og mennesker til at assistere hverdagslivet. Teknikkerne kaldes også Ambient Intelligence (AmI), omkringliggende teknisk intelligens og referer til små, trådløse computere i netværk og sensorer, der opsamler informationer fra omgivelserne. Nye Sprøjtepumper fra Codan DEHA ApS Codan Argus 606 S standard: LCD Display 100 x 29 mm Indeholder medikament database Enkel at betjene NiMH batteri: 9 timer ved 5 ml/t Hurtig genopladning (6 timer) 2 års serviceinterval Codan Argus 606 TIVA: Indeholder Medikament Database med mulighed for indtastning af 1000 forskellige medikamenter Mulighed for Dosis Kalkulation TIVA funktion LCD Display 100 x 29 mm NiMH batteri: 9 timer ved 5 ml/t Hurtig genopladning (6 timer) 2 års serviceinterval Andre fordele: Design og dimentioner som Codan Argus 600 S Vægt kun 2,2 kg inkl. batteri Online: ArgusService værktøj Codan Deha ApS, Ved Klædebo 14, 2970 Hørsholm [email protected], tlf.:

45 MEDICO-FORSKNING EN MILLION KRONER TIL KRÆFTFORSKNING PÅ CBS I forskningsprojektet Integrativ Cancer Systembiologi er strategien at bruge dataintegrationsteknikker, hvor mange forskellige typer data bruges til at prioritere de gener, der er under mistanke for at være ansvarlige for udviklingen af kræft Center for Biologisk Sekvensanalyse har modtaget en forskningspris på en million kroner fra Simon Spies Fonden til et projekt indenfor systembiologisk kræftforskning I anledning af Simon Spies Fondens 25 års jubilæum modtog Center for Biologisk Sekvensanalyse en forskningspris på en million kroner til projektet Integrativ Cancer Systembiologi, som ledes af professor Søren Brunak, adjunkt Thomas Skøt Jensen og lektor Christopher Workman. Center for Biologisk Sekvensanalyse beskæftiger sig med det felt, der kaldes systembiologi. Her kombinerer man biologisk og medicinsk forskning med avanceret dataanalyse, computermodellering, forudsigelsesmetoder og visualiseringer af komplekse sammenhænge. Kombinationen af de to felter giver unikke nye muligheder for at studere geners og proteiners samspil, og det vil på sigt give os en langt større forståelse for hvorfor og hvordan givne sygdomme udvikler sig forskelligt for den enkelte patient. FRA GENNEMSNITTET TIL INDIVIDET I stort set alle områder af den biologiske og medicinske forskning er computerens rolle blevet mere og mere markant. Mest kendt er nok det Humane Genomprojekt, hvor menneskets arveanlæg blev kortlagt. Det oprindelige humane genomprojekt afdækkede en gennemsnitssekvens for mennesker som sådan og fokuserede ikke på, hvordan individer rent genetisk er forskellige, og f.eks. er disponeret forskelligt for forskellige sygdomme. Før var perspektivet i forskningen blot at ville opdage forhold, der er generelle for alle mennesker. Men nu kan vi vende blikket mod det, der er specifikt for det enkelte individ. Selvom det tog mere end ti år og 20 milliarder kroner at bestemme en gennemsnitsudgave af de menneskelige arveanlæg, regner man med, at prisen for at kortlægge et individuelt genom allerede om få år kan komme helt ned under tusind kroner, siger professor Søren Brunak, som er leder for Center for Biologisk Sekvens analyse, og tilføjer Derved kan det blive en væsentlig og realistisk del af grundlaget for diagnose, skræddersyet behandlingsform og overlevelsesprognose for millioner af mennesker. Ved at udnytte data og computere til det yderste kan vi med denne viden være med til at forbedre og forlænge menneskeliv, så vi er taknemmelige for Simon Spies Fondens støtte til dette vigtige projekt Når man beskæftiger sig med sygdom på genniveau er det grundlæggende problem at identificere det gen, der helt eller delvist er ansvarligt for sygdommen. Den store udfordring er, at der ofte findes hundredvis af mulige kandidater, som ligner hinanden meget og at mutationer i flere forskellige gener kan lede til den samme eller meget ens sygdomme. I forskningsprojektet Integrativ Cancer Systembiologi er strategien at bruge dataintegrationsteknikker, hvor mange forskellige typer data bruges til at prioritere de gener, der er under mistanke for at være ansvarlige for udviklingen af kræft. Disse data stammer blandt andet fra genaktivitetseksperimenter, protein-protein vekselvirkningsanalyse, proteinlokalisering, alternative splejsningsformer, tekstanalyse (artikler, ontologier og databaser) og funktionsforudsigelse, og projektet udnytter den seneste tids teknologiske udvikling til forbedret kræftforskning. EFTERSKRIFT Professor Søren Brunak er en af hovedtalerne ved 26. Danske Medicotekniske Landsmøde, som foregår på Pejsegården i Brædstrup d september Søren Brunak holder et indlæg om Bioinformatikkens rolle i diagnose og behandling. Se hele programmet på MTI 4 45

46 SENGESTUEPANELER :: MEDICINKANAL :: LABKANAL :: HOSPITALITY :: RULLEVOGNE M EDICOTEKNISKE RULLEVOGNE ARMSTRONG Klippestabil skærmholder udviklet af JB MEDICO Duelco har ved brug af et komplet system af aluprofiler, udviklet en ny medicoteknisk rullevogn, som kan opbygges efter kundens eget ønske. Ved hjælp af de meget fleksible aluprofiler, kan vognen tilpasses og justeres efter den enkelte applikation. Dette betyder, at udstyr som hylder, skuffer, LCD skærmholdere, fleksible bærearme etc, altid kan eftermonteres til en allerede indkøbt vogn. Rullevognen kan yderligere bestykkes med et elpanel, som kunden selv kan vælge bestykningen af ud fra tilbehøret i Duelco ClickSystem. Mulighederne er næsten ubegrænsede for, hvad der kan monteres, f.eks. PDS udtag, sikringer, USB-hubs, VGA stik, gas- og luftarter, samt de mange muligheder for at kombinere 230V udtag på flere grupper. En hurtig scanning af vort produktprogram her og på vil sikkert afsløre, at mange af vore produkter ville være elegante og fordelagtige alternativer i dine opgaveløsninger. Ønskes personlig assistance, er du velkommen til at tage kontakt på telefon eller til [email protected]. Duelco A/S Mommarkvej 5 DK-6400 Sønderborg Duelco A/S Systemvej 8 DK-9200 Aalborg Tlf Fax [email protected] Ergonomisk design Rustfrit stål (AISI 304) 5 års garanti Potentialudlignet Løfteevne på 18 kg Hygiejnisk uden huller eller ru overflader CE-mærket og sikkerhedsgodkendt af Delta INCUBA SCIENCE PARK Brendstrupgårdsvej 102 DK-8200 Århus N T: F: W: INDMELDELSESSKEMA: TIL DMTS Undertegnede anmoder hermed om optagelse som: Personligt medlem Studerende med Universitets-mail.adresse Firmamedlem af Dansk Medicoteknisk Selskab Navn: Firmanavn: Stilling: Firma-adresse: Optagelse i Selskabets medlemsfortegnelse og på dets hjemmeside vil ske på basis af foranstående oplysninger med mindre andet er oplyst. Sendes til: Sekretær Gert Kokholm, Skovbrynet 31, 2880 Bagsværd. Ansøgningen kan også foretages over vor hjemmeside: Postnr.: B y: Tlf.: Fax: Privatadresse: Postnr.: B y: Tlf.: Fax: Dato/Underskrift.: Meddelelser bedes sendt til: Firma-adresse (evt. kontakt person) Privat-adresse

47 Læs MTI MEDICINSK TEKNOLOGI & INFORMATIK direkte på nettet Nu har du mulighed for at læse hele magasinet i en LivePaper udgave på Som annoncør kan du linke direkte fra din annonce i magasinet til egen hjemmeside via LivePaper udgaven. Ring på for yderligere information. MTI 4 47

48 ID-nr Al henvendelse til: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg o o o