Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj

Transkript

1

2 Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj Natur og rekreative områder Luftforurening Kommunens grønne regnskab Luftforurening El Varme Transport Vand Økologiske fødevarer Sprøjtemidler!!"#

3 Grønt regnskab 2009 Det Grønne Regnskab er en status for, hvordan det går med opfyldelsen af en række af de konkrete miljømål, der er fastsat i Fredericias Kommunes miljøpolitik. Det Grønne Regnskab består af to dele, henholdsvis: Borgernes ressourceforbrug og miljøbelastning i Fredericia Kommune som samfund Kommunens ressourceforbrug og miljøbelastning for Fredericia kommune som virksomhed. Konklusioner Med udgangspunkt i den for 2009 gældende natur- og miljøpolitiks mål er udviklingen beskrevet indenfor en række områder f.eks. udledningen af drivhusgasser, forbruget af el, varme og vand, affaldsmængder, støj og brugen af pesticider. Regnskabet viser, hvor langt vi er nået med at opfylde vores mål inden for de forskellige områder. Desuden fortælles årets gode historier, som i 2009 handler om klimaindsatsen var året, hvor klimatopmødet blev afholdt i København, og i Fredericia Kommune lå klima også højt på dagsordenen. Her blev der afholdt klimatopmøde for unge. Et stort elbilsprojekt, der skal fremme udbredelsen af elbiler, blev igangsat. Fredericia Kommune blev klimakommune og underskrev borgmesterpagten, som er et EU initiativ til samarbejde om klima. Kommunen indgik samarbejdsaftale med Better Place om etablering af en infrastruktur til elbiler, og der blev afholdt cykelkampagne for at få folk til at cykle til arbejde. Alle disse initiativer er beskrevet i regnskabet for Borgernes regnskab I 2009 var den gennemsnitlige CO2-udledning 8,9 tons pr. borger i kommunen (ikke medregnet udledningen fra Shell Raffinaderiet). I 2006 og 2008 var den tilsvarende udledning 10,4 tons pr. borger. Årsagen til dette tilsyneladende fald i CO2-udledningen er et markant mindre elforbrug, der er indberettet fra TRE-FOR. Det mindskede elforbrug kan sandsynligvis tilskrives en ændret opgørelsesmetode hos TRE-FOR, snarere end der er tale om et reelt fald i elforbruget af denne størrel-

4 sesorden. Fra alle øvrige kilder er CO2-udledningen steget med 1 % i forhold til Målet i natur- og miljøpolitikken er, at CO2-udledningen i 2015 er faldet med 25 % i forhold til På nogle andre områder ses en positiv udvikling. F.eks. er målet om højst 5 % affaldsdeponering opfyldt, og målet om en genanvendelsesprocent på 80 % er tæt på at være opfyldt. Målet om at udarbejde en støjhandlingsplan er opfyldt, og flere initiativer til reduktion af støjgener er igangsat. De mange igangsatte aktiviteter indenfor overfladevand, natur og friluftsliv er nævnt i regnskabet. Kommunens regnskab Kommunens elforbrug var i 2009 uændret i forhold til året før, varmeforbruget var lavere, mens brændselsforbruget til transport var steget. Alt i alt gav det anledning til en stigning i CO2- udledningen på 0,4 %. Vi har dermed ikke overholdt aftalen om en årlig reduktion på 2 %, som er indgået med Danmarks Naturfredningsforening. Resultatet af flere af initiativerne til nedbringelse af energiforbruget, som f.eks. energirenoveringen af kommunens bygninger, vil først på et senere tidspunkt påvirke regnskabet. Brugen af sprøjtemidler er på vej til at blive afviklet, mens der for vandforbruget, andelen af økologiske fødevarer og miljørigtigt byggeri ikke ses forbedringer.

5 Borgernes Grønne Regnskab Sammenfatning De gode historier 2009 var det år, hvor der ikke kun i international sammenhæng var fokus på klimaet, men også i særlig grad i Fredericia Kommune. De gode historier beskriver derfor en lang række klimaindsatser, som spænder fra elbiler til et klimatopmøde for unge fredericianere. Drivhusgasser, el, varme og transport I 2009 blev der udledt ca tons CO 2 i Fredericia Kommune, svarende til i gennemsnit 8,9 tons pr. borger i kommunen (ikke medregnet udledningen fra Shell Raffinaderiet). Næsten halvdelen af den udledte CO 2 stammer fra produktionen af den el, der forbruges i kommunen. Tilsammen udgør el, opvarmning og transport 85 % af den totale CO 2 udledning. De resterende 15 % stammer fra bl.a. industriens olie- og gasforbrug, landbrug, affald og spildevand. Udledningen fra Shell Raffinaderiet var ca tons og dermed af samme størrelsesorden som den øvrige udledning i kommunen. I forhold til 2006 og 2008 var den totale udledning af CO 2 mellem og tons lavere. Det skyldes, at elforbrugsdata, der er indberettet fra forsyningsselskabet TRE-FOR, viser et mindsket elforbrug, svarende til en nedgang i CO 2 udledningen på tons. Ifølge forsyningsselskabet er der sket en ændring i metoden for dataudtrækket siden 2008, og det registrerede fald i elforbruget kan sandsynligvis tilskrives den ændrede metode, snarere end der er tale om et reelt fald i elforbruget af denne størrelsesorden. Ser man på CO 2 -udledningen fra de øvrige kilder alene, er der sket et fald i udledningen på 3 % i forhold til 2008, mens den i forhold til 2006 er steget med 1 %. Der er sket et mindre fald i energiforbruget til opvarmning siden Det gælder både for energiforbrug til fjernvarme og olieforbruget til individuelle oliefyr. Siden 2006 er ca. hver femte oliefyr erstattet med anden form for opvarmning. Cirka en fjerdedel af CO 2 -udledningen stammer fra transportområdet. Her udgør personbiler mere end halvdelen, mens udledningen fra lastbiler og varebiler udgør en tredjedel. Fra 2006 til 2009 er der sket et fald i CO 2 -udledningen på 18 % fra transport. Et tilsvarende mønster er observeret på landsplan, og det tilskrives primært finanskrisen. Energiproduktionen fra vedvarende energikilder i Fredericia Kommune udgør ca. 7 % af det samlede brændselsforbrug. Biomasse til opvarmning udgør langt den største andel. Et mål i Natur- og Miljøpolitikken er, at CO2-udslippet i Fredericia Kommune som geografisk område inden 2015 reduceres med 25 % i forhold til I efteråret 2011 vil Byrådet vedtage en kommunal klima- og energistrategi, der vil fastlægge et revideret mål for energibesparelser og reduktion af udledningen af CO 2 i kommunen som geografisk område.

6 Affald Allerede i 2009 var målet om maksimalt 5 % deponering af affaldet opfyldt, og målet om mindst 80 % genanvendelse er tæt på at være opfyldt. Grundvand Det er kommunens mål, at der inden 2012 i gennemsnit bruges 100 l vand pr. person om året. Forbruget har været stort set uændret i perioden 2006 til Det vurderes at målet er inden for rækkevidde, idet der i 2009 i gennemsnit er brugt 116 l pr. person. Støj Der er udarbejdet en støjhandlingsplan, hvori der udpeges ti vejstrækninger, hvor det vil være mest rentabelt at gøre en indsats for at reducere støjgenerne. En række gennemførte tiltag har sammen med en nedgang i den tunge trafik i 2009 reduceret støjgenerne for de støjbelastede boliger. Overfladevand og spildevand Indsatsen for at opnå en god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystområder sker ved restaureringsprojekter og en skånsom vedligeholdelse, der skal forbedre den fysiske tilstand i vandløbene og ved en effektiv rensning af spildevandet. I 2009 var udledningen af næringsstoffer, til Lillebælt dog væsentligt højere end normalt, pga. et uheld, der satte det biologiske renseanlæg ude af drift. Natur og rekreative områder Der er gennemført en række projekter, der skal medvirke til at stoppe tabet af arter, øge antallet af prioriterede arter og sikre adgangen til rekreative områder. Luftforurening I 2009 blev der i samarbejde med en lokal skorstensfejer gennemført en brændeovnskampagne, der informerede om korrekt fyring i brændeovne og fastbrændselskedler..

7 De gode historier Historier om det gode miljø i Fredericia. Grønne regnskaber gør status for, hvordan det går med at opfylde Fredericia Kommunes mål på miljøområdet. Det sker på grundlag af en række data, men det er jo ikke tallene i sig selv, der flytter noget miljømæssigt. Det handler om, hvilke indsatser, der bliver gjort af byens borgere, virksomheder og kommunen selv. Hvordan arbejder vi med miljøet i vores dagligdag? Her finder du nogle historier fra virkelighedens verden. Historier om tiltag og aktiviteter, der flytter noget miljømæssigt i den rigtige retning og som forhåbentlig kan være med til at inspirere til at fortsætte og udvikle indsatsen for at forbedre miljøet. "Fredericia i klimafeber" Læs mere her Klima Klima højt på dagsordenen i var som bekendt året med det store klimatopmøde Cop 15 i København, og det var ikke usædvanligt, at klima også lå meget højt på dagsordenen i Fredericia Kommune. Der blev på flere fronter sat ekstra turbo på klimaarbejdet. Der blev indledt arbejdet med elbiler, indgået forpligtende aftaler om klimamål og cyklet om kap med eksterne virksomheder. Klimakalender Marts: El biler Maj: Cykelkampagne for klima og sundhed Juni: Klimakommune September: Borgmestre underskriver EU aftale for nye initiativer på klimaområde Oktober: Aftale om infrastruktur for elbiler med Better Place November: Klimatopmøde for unge Elbiler I marts skød kommunen gang i et storstilet elbilprojekt, der i sidste ende skal bane vej for at indføre elbiler i kommunens vognpark. Det foregik med en event på Designskolen Kolding 4. marts 2009.

8 Her mødtes partnerne i projektet, som udover Fredericia Kommune bl.a. tæller DONG Energy, De- signskolen Kolding, Innovationsforum/Trin og en række virksomheder. Det første, der skete, var, at projektet blev døbt og fik navnet E-trans-DK. Fredericia Kommune vil i de kommende tre år være med i et projekt, der skal gøre det attraktiv at køre i elbiler. Formålet er at gøre elbiler og grøn transport til en kommerciel succes. Tanken bag projektet er, at det også skal være bekvemt, billigt og sikkert at være ejer af en elbil. Derfor handler projektet om alt andet end selve produktionen af elbiler Fx: Hvordan skal en by indrettes, for at elbilen bliver en succes? Hvad betyder designet for forbrugernes købelyst? Hvor og hvordan skal elbilen lades op? Osv. Osv. Projektet fokuserer på alt det uden om selve elbilen. Her er en skitse til dele af infrastrukturen. Studerende på Designskolen Kolding havde arbejdet med at udvikle servicedesign i relation til elbiler, som blev præsenteret på dagen. Det var der kommet fem meget forskellige og spændende proomfattede et kalendersystem, der synkroniserer din elbil med dine gøremål, lejede elbiler som en del af dit falck-abonnement, abonnement, et transportabelt hjerte, der viser elbilens op- ladningsgrad, en batterivenlig infrastruktur og en sort boks til jekter ud af. Ideerne elbiler. Fredericia bliver Klimakommune I starten af juni måned skrev borgmester Uffe Steiner Nielsen under på en klimaaftale med Dan- marks Naturfredningsforening og forpligtede sig til at reducere CO2-udledningen med to procent omåret frem til 2015.

9 Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen glædede sig over, at Fredericia var kommune nummer 40 i rækken, der har skrevet under på en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og dermed tager ansvar for at reducere klimaforandringerne lokalt: I de kommuner, der allerede har skrevet under, kan vi se, at aftalen gør en forskel og bidrager til at få sat klimaet på den lokale dagsorden. Fredericia har allerede taget store skridt i retning af en mere klimavenlig kommune. Fredericia Kommune er foregangseksempel på, at kommunen som virksomhed kan gå foran og vise borgerne, at det at muligt at handle lokalt for at reducere klimaproblemerne. Jeg glæder mig til at følge initiativerne. Klima står højt på dagsordenen i Fredericia Kommune. Vi arbejder på mange fronter for at sikre en bæredygtig udvikling, og vi har i flere år målrettet satset på at nedsætte CO2-udledningen. Som klimakommune forpligter vi os til at fortsætte ad den vej og får løbende målt, hvor langt vi er nået. Det er en god og vigtig motivation, siger borgmester Uffe Steiner Jensen. En klimakommune forpligter sig til en årlig reduktion i CO2-udledningen på minimum 2 procent fx frem mod I første omgang fokuseres på kommunes egen virksomhed, dvs. primært egne bygninger og transport Når borgmesteren har underskrevet en aftale, skal kommunen lave en opgørelse over den nuværende CO2-udledning. Den opgørelse skal danne grundlag for at følge reduktionerne år for år. Næste skridt er at udarbejde en klimahandlingsplan. Handlingsplanen beskriver, hvordan kommunen vil nå målet. Og endelig skal handlingsplanen naturligvis gennemføres. Udviklingen overvåges og offentliggøres en gang årligt. Cykelkampagne for et bedre klima og for sundheden I slutningen af juni måned blev kampagnen Cykel til arbejde afsluttet. Her dystede både kommunalt og privat ansatte medarbejdere om at blive en mest cyklistvenlig arbejdsplads i Fredericia Kommune. Prisen hædrer den arbejdsplads i kommunen, som har gjort en ekstra indsats i forbindelse med den landsdækkende cykelkampagne Vi cykler på arbejde. Det var 9. gang, at Fredericia Kommune bakkede op omkring Dansk Cyklist Forbunds og Dansk Firmaidrætsforbunds kampagne. Da kampagnen blev skudt i gang i maj måned, var det intentionen at slå sidst års tilmelding på 125 hold. Marianne Thomsen og Lars Ejby Pedersen fra Miljøudvalget og Bente Ankersen fra Sundhedsudvalget, som deltog aktivt i opstarten af cykelkampagnen, vidste at det ikke blev en let opga-

10 ve. - Men vi skal bare have endnu flere til at hoppe på cyklen til arbejde, for det er godt for folkesundheden, for klimaet og for aflastningen af vores veje, sagde de tre politikere dengang. Og rekor- den fra sidste år blev slået! 145 hold deltog i vi cykler til arbejde i år. Tilsammen cyklede de i alt 1500 deltagere km. Borgmestre går sammen I september 2009 underskrev Fredericia Kommune sammen med borgmestrene i Trekantområdet EU initiativet Covenant of Mayors. Det er et netværk af borgmestre i Europa, som gerne vil vise vejen frem ved at tage nye initiativer på klimaområdet. Bioenergisk cykel. Der blev trampet godt i pedalerne, da fem borgmestre fra Vejen, Middelfart, Vejle, Billund sprang på cyklen på Fredericia Rådhusplads. Koldings borgmester måtte desværre melde afbud. Den fælles cykeltur illustrerede det samarbejde, som borgmestrene i Trekantområdet Danmark har indgået i EU initiativet Covenant of Mayors. I forbindelse med indgåelse af aftalen, har Trekantområdet Danmark udgivet en bog, som beskriver 14 forskellige kommunale klimainitiativer, lige fra hvad den enkelte butiksejer kan gøre til større kommunale projekter omkring energirenovering af offentlige bygninger og indførelse grøn energi i kommunernes drift. Fredericia Kommune og Better Place indgår samarbejdsaftale om infrastruktur for elbiler Den 1. oktober indgik Fredericia Kommune som den første jyske kommune en samarbejdsaftale med Better Place om udvikling af en infrastruktur for elbiler. Med aftalen blev Fredericia Kommune elbilernes spydspids i Jylland. land. Aftalen afspejler Fredericia Kommunes ambitiøse klimamålsætninger og håbet er, at kommunens tiltag kan blive udgangspunkt for elbilernes spredning i trekantsområdet og i resten af Jylland. Bet- ter Place forventer, at infrastrukturen opføres frem mod 2012.

11 Samarbejdsaftalen blev indgået i forlængelse af Fredericia Kommunes ambitiøse klimamålsætninger. Et af kommunens overordnede mål er en nedbringelse af kommunens CO2-udledning, især på transportområdet, hvor der de seneste år er sket en betydelig stigning i CO2-udledningen og det mål skal de miljøvenlige elbiler nu hjælpe med at opnå. Fredericia Kommune er et travlt knudepunkt for transport, og vi har derfor et særligt fokus på at mindske klimabelastningen fra netop transportsektoren. Vi tror på, at elbiler er en del af løsningen, og at vi som kommune må gå forrest og skabe rammerne for, at der kan komme flere elbiler på gaden. Det kræver intelligente og fleksible løsninger, der fungerer i det daglige og det skal Better Place nu samarbejde med os om at skabe, sagde Uffe Steiner Jensen, daværende borgmester i Fredericia. Udover etablering af en infrastruktur til opladning af elbiler skal kommunens egen bilpark skiftes ud med elbiler, hvor det er muligt. Håbet er desuden, at Fredericia Kommunes tiltag kan sætte kraft bag elbilernes indtog i trekantsområdet, og at andre jyske kommuner inspireres til lignende skridt mod indførsel af elbiler og bæredygtig transport. Vi er glade og stolte over samarbejdsaftalen med Fredericia Kommune - og over at Better Place nu samarbejder med kommuner i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Det er en stor fornøjelse at arbejde tæt sammen med klimabevidste og fremsynede kommuner som Fredericia Kommune, der forstår, hvor stor en gave elbiler er, både for nærmiljøet og som del af den globale løsning på klimaudfordringerne, sagde Jens Moberg, CEO i Better Place Denmark. Aftalen betyder, at Fredericia Kommune og Better Place vil samarbejde om en model for hurtig udrulning af en infrastruktur til ladning af elbiler i kommunen. Modellen kan bl.a. indeholde følgende elementer: Kortlægning af netværk for ladestandere med henblik på optimering af infrastrukturens værdi for bilisterne og for miljøet. Sikring af, at opsætning af ladestandere bliver tænkt med, allerede når der indhentes tilladelse til nyopførelser og udbygning af offentlige bygninger, offentlige parkeringshuse m.m. Klimatopmøde for unge I november afholdt unge i Fredericia deres egen klimatopmøde Et skarpt skyts af topeksperter og eliteforskere blev fyret af, da de unges klimatopmøde blev skudt i gang i Fredericia Kommune. Vind i møllen og grøn el i pæren Fredericias friske ungdom kunne kaste sig over mange emner, da to uger med klima, energi og miljø løb af stablen i Fredericia Kommune i ugerne Ikke mindre end 300 unge deltog og både store erhvervsvirksomheder og højere læreranstalter stillede op med topeksperter og eliteforskere.

12 Vi ville fra starten skabe et klimatopmøde med landets bedste eksperter inden for området. Hvis vi vil have de unge til at tage klimadebatten alvorligt, må vi også tage de unge alvorligt. Når det er sagt, så er det selvfølgelig meningen, at klimatopmødet skal være sjovt, inspirerende og kreativt for de unge, sagde Stephan Raahede Kristiansen, erhvervskonsulent fra Fredericia Erhvervsudvikling. De unge kunne for eksempel deltage i rundvisning på Skærbækværket, se et brændselscelle- og solcelleanlæg hos TREFOR, få inspiration til at lave klimavenlig mad og høre foredraget Gylle er guld af Syddansk Universitet. Ugerne i klimaets tegn blev afsluttet den 5. november i Garagen på EUC Lillebælt. Her præsenterede de deltagende hold/klasser, et produkt, de havde fremstillet. Et ekspertpanel reflekterede over og gav feedback på produkterne. Det bredt sammensatte panel bestod af:

13 Peder Agger, formand Etisk Råd Jens Galschiøt, kunstner Ellen Margrete Basse, professor, Århus Universitet Søren Neckelmann, R&D Area Manager, Vattenfall Rikke Vesterlund, naturvejleder og lærer, Fredericia Kommune Kilder: Børn og lærere, som kan kontaktes for citater

14 Klima Mål Vi vil gennemføre konkrete initiativer, der tilstræber, at der inden 2015 skal være sket en reduktion af CO2-udslippet i Fredericia Kommune med 25 % i forhold til Den samlede CO 2 udledning i 2009 fra forbrug og aktiviteter i Fredericia Kommune som geografisk område er beregnet til ca tons, hvilket svarer til ca. 8,9 tons CO 2 pr. borger i kommunen. Der er udarbejdet en mere detaljeret rapport om CO 2 -regnskabet for Fredericia Kommune, Udledningerne fra Shell Raffinaderiet og Skærbækværket er ikke inkluderet i denne opgørelse, men de er beskrevet i særskilte afsnit. Lagkagediagrammet viser, hvor den udledte CO 2 stammer fra. Det største bidrag kommer fra el, der står for næsten halvdelen af udledningen. Også transportområdet vejer tungt i regnskabet med 22 % af den totale udledning % & ' # ()! ")*!+,! -")! CO 2 udledningen er opgjort for årene 2006, 2008 og Hvor udledningen i 2006 og 2008 var

15 på samme niveau, er der i 2009 registreret et fald på % i forhold til de to tidligere år. Forklaringen på denne udvikling er primært et fald på tons udledt CO 2 fra el, svarende til et fald på 23 % (se senere afsnit om elforbrug). For alle tre år er benyttet samme emissionsfaktor for el, hvilket betyder, at det er et registreret fald i forbruget, der er årsag til den reducerede CO 2 -udledning fra el. Også CO 2 -udledningen fra individuelle oliefyr er faldet markant (21 %), mens udledningen fra landbruget er steget med 17 %. Det registrerede fald i elforbruget kan sandsynligvis tilskrives en ændret metode for dataudtræk, snarere end der er tale om et reelt fald i elforbruget af denne størrelsesorden (se afsnittet om el). Ser man på CO 2 -udledningen fra de øvrige kilder alene, er der sket et fald i udledningen på 3 % i forhold til 2008, mens den i forhold til 2006 er steget med 1 %.,)!. -"),! ()! ")*!+ # ' &!"#

16 Shell Raffinaderiet I nedenstående figur ses udledningen af CO 2 fra Shell Raffinaderiet i årene 2006 til Data er leveret af Shell Raffinaderiet. Som omtalt ovenfor er denne udledning ikke medregnet i CO 2 opgørelsen for Fredericia Kommune. Udledningen i 2009 fra raffinaderiet var tons CO 2 og dermed af samme størrelsesorden som udledningen i resten af kommunen ( tons). Udsving fra et år til et andet fra så stor en enkeltudleder, vil påvirke CO 2 -regnskbet i en grad, så eventuelle andre udviklingstendenser sløres. Det er på denne baggrund, man har valgt, at uarbejde et regnskab, der ikke inkluderer Shell Raffinaderiet. Shell Raffinaderiet leverer ca. 25 % af fjernvarmen i form af overskudvarme, som betragtes som CO 2 -neutralt. Derfor er der for denne del af fjernvarmen beregnet en teoretisk CO 2 -udledning, svarende til den udledning, der ville være forbundet med en tilsvarende varmeproduktion på Skærbækværket, og den udledning er lagt til den øvrige CO 2 -udledning fra fjernvarmen. Ligeledes er Shell Raffinaderiets elforbrug og -produktion ikke medtaget i regnskabet. Udledningen af CO 2 fra Shell Raffinaderiet i 1000 tons. Skærbækværket I nedenstående figur ses udledningen af drivhusgasser målt i CO 2 -ækvivalenter fra Skærbækværket i årene 2004 til Data er hentet fra Skærbækværkets grønne regnskab. Skønt værket fysisk er placeret i Fredericia Kommune er den totale udledning fra værket ikke medtaget i regnskabet for Fredericia Kommune. Kun den mængde drivhusgasser, der er resultatet af fjernvarme- og elforbruget i Fredericia Kommune, tages med i CO 2 regnskabet for Fredericia Kommune. Den samme fremgangsmåde benyttes af andre kommuner, og således bliver

17 emissionen fra Skærbækværket fordelt på de forskellige kommuner ud fra hvor stor en andel af el- og varmeproduktionen, der er brugt i den pågældende kommune.,)!. /+ 0! % & '(# Den store variation i udledningen fra Skærbækværket afspejler, hvor stor en del af elproduktionen DONG Energy har valgt at lade Skærbækværket stå for i forhold til andre af selskabets energiproducerende enheder. Variationen kan derfor ikke tages som et udtryk for en variation i energiforbruget.

18 El 0!*")!*!10")0!* 1!*!)0!0 2!1 2")!0 ) ")!)0!0 2*2)2!3! 7)2 -")! 7 3!3 8#9 + :)0!0 2 )&& (!1)")!!!!!!!1/ ")!4! 1)! +!")!2/ 3*!! 0!'23")!1!! 2! 4!!!!")!2)0!0/ 21 ( #0"!,5&/' 5*")!!0"!*!!)!+ 00!+!2!!*"! 6!200+! )!,5&/' 5!!!!)!+ 0! 3!1 6!!")!0#!0+!!)!+ 0*!!!")!!

19 )&* + &!"#

20 Opvarmning ('3 ) "!)!!! #6!"/ +!#" 4 ) ) ')")!! 0"+!#1*!!!!")!! " )! )&* + &, ' '3 )"0) 42! 0! )0!140+ "+ 0+ 0!)! "+!"! 6!!!") 20)+!!!(2! ")!! ;!1) ")!1/ 0")0!!!!")!!2)2*!1!!! ")!

21 %!!!)! 7 3 :!2)2 ()! -")! 8#+ - &&, &")!!) #" 0 2<)!!=!!!6 )"!)!!# 0 ) 2!!!!")#*0!!0!!!!" # &")!!)!!!)+!! ) 3!!!")! 4 ) ) 0) )"!#* " "+!+!!!"+ 8 /!!"+ *00 + 0* )!!

22 Vedvarende energi 6!!)0!0'3 )) *! / "+ ")6 3!21* +!20!!8! )!!!4 +! ")!0!!1):)0!3)!)!! 100) " " ) & ( #

23 Transport '")!">!!!!)'3 )6 0 "!0! *! ")!!!<!&!!!0 =6 ")!!1"*")!" ")!!!0"!")!#"+!!#! )6 0 ")!!! * 2! '3 )!"#! 8+!")!!!. /)*210!!!!1) "!"*" ")! # 0" ( # 6!!. /)) "*!1 2)/ * )!"")!?!*/! 1!*!0!)! '0"1/!"!00!! "!)!!0! '3 )! 0!01!* 0 )2!!!0!2!0 )"#!

24 '!0!!. /)1!! 1! 11/ 2!!!)!! 1!*20! +!!00/ :1!!!)!! 1!!!,)!.!(#

25 Affald Vi vil sikre at mindst 80 % af Fredericia Kommunes affald bliver genanvendt. Genanvendelsen skal foregå så tæt på kilden som muligt. Højst 9 % af affaldet må gå til deponering i 2012, og højst 5 % i Af affaldsmængden på tons endte ca. 5 % på lossepladsen, 20 % blev brændt på affaldsforbrændingsanlæg og 75 % blev genbrugt. Det svarer til en affaldsmængde på 2 tons for hver borger. Det er en flot udvikling siden 1990, hvor 64 % endte på losseplads, 22 % blev brændt, og kun 14 % blev genbrugt. NB Tallene for genbrugelige materialer, samt for deponering på andre kommunernes deponier, er behæftet med en forholdsvis stor usikkerhed. Et stort problem på affaldsområdet har tidligere været de stærkt stigende affaldsmængder. Set samlet over de seneste år har mængderne dog været forholdsvis konstante. Som det fremgår, er der en stor del af affaldet, som genanvendes, men målet om en genanvendelse på 80 % er endnu ikke helt opnået. Målet om, at højst 9 % af affaldet må gå til deponering i 2012, er fint overholdt.

26 I 2009 blev der udarbejdet en ny affaldsplan for kommunen, hvor der er sat fokus på forskellige nye tiltag til at fremme genanvendelsen af affald inden for kommunen. Grundvand Det er kommunens mål, at det gennemsnitlige vandforbrug pr. person i de private husholdninger reduceres til maksimalt 100 liter pr. døgn inden Forbruget var i 2009 på ca. 5,85 mio. m3. Vi oplevede et markant fald i vandforbruget med mere end 1 mio. m3 - fra 2004 til 2005, hvilket primært tilskrives lukningen af Kemira. Vandforbruget i 2009 svarer i gennemsnit til, at der i Fredericia blev brugt 117 m 3 vand pr. indbygger - inklusiv vandforbruget i industri, landbrug og til offentlige formål. Erhvervssektoren står for hovedparten af vandforbruget i Fredericia. Vandforbruget hos private har gennem tiden været støt faldende, men har siden 2006 været på et konstant niveau. I 2009 var forbruget på 42 m 3 pr person, svarende til et dagligt forbrug på 116 liter pr. person. Det vurderes, at vores mål om 100 liter pr døgn inden 2012 ligger inden for rækkevidde, men at der nok skal gøres en ekstra indsats for at få forbruget yderligere ned.

27

28 Støj Kommunens mål er, at der inden 2012 udarbejdes en støjhandlingsplan for de mest støjbelastede kommuneveje, og at planen sikrer, at der gennemføres støjdæmpende foranstaltninger, som løbende reducerer støjgenerne. Fredericia Kommune har i 2008 gennemført en kortlægning af støjen fra alle de større kommuneveje og i 2009 er der udarbejdet en handlingsplan. Målet er derfor nået. Kortlægningen viser, at 17,8 % af vores boliger er støjbelastede, og at 0,6 % er stærkt belastet af støj i dagtimerne. Det drejer sig om 4288 boliger ud af det samlede antal boliger på , som er støjbelastet over den vejledende støjgrænse for vejstøj (58 db), og 129 boliger, som er stærkt støjbelastet (over 68 db). I støjhandlingsplanen udpeges ti vejstrækninger, hvor det vil være mest rentabelt at gøre en indsats for at reducere støjgenerne. Virkemidlerne er enten brug af støjsvag asfalt eller etablering af støjskærme eller jordvolde. Gennemføres planens foranstaltninger for de ti vejstrækninger, vil antallet at stærkt støjbelastede boliger kunne reduceres med 33 % og anslås at kræve en investering på ca. 13 mio. kr. Byrådet besluttede ved godkendelsen af planen, at der ved asfaltarbejder på større kommuneveje altid vurderes, om boligantal langs vejen og hastighed berettiger til brug af støjsvag asfalt. Desuden kan en mere detaljeret undersøgelse af effekten og omkostningerne ved etablering af støjskærme langs dele af Vestre Ringvej og Indre Ringvej gennemføres. Støjkortlægningen omfatter udelukkende de større kommuneveje, men støjhandlingsplanen anbefaler desuden, at der samarbejdes med Vejdirektoratet og Banedanmark om dæmpning af støjen langs statsveje og jernbaner. Desuden anbefales en række tiltag som kampagner og trafikregulering - for at reducere støjgenerne. Indsatsen i 2009: Udviklingen i trafikken i Fredericia kommune fra 2008 til 2009 forventes stort set at have fulgt udviklingen fra resten af landet. Det betyder, at kørselen med personbiler stort set har været uændret, mens der for den tunge trafik er sket et fald på ca.5 %. Derudover har kommunen i 2009 udlagt støjdæmpende asfalt på strækninger af Oldenborggade og 6.julivej/Nørre Port. På veje i Taulov og Skærbæk (Adelvej og Skolevej) er der etableret hastighedsdæmpende bump og på strækninger af Kolding Landevej er der indført hastighedsbegrænsninger. Trafikudviklingen og de gennemførte tiltag vil have reduceret støjgenerne for de støjbelastede boliger, men det er ikke muligt at opgøre dette i et fald i antal støjbelastede boliger.

29 Overfladevand og spildevand Fredericia Kommune vil fortsætte indsatsen for opnåelse af god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystområder Fysisk variation i vandløbene forbedres En skånsom vedligeholdelse af vandløb er med til at sikre en god fysisk variation. I Fredericia Kommune foretages vandløbsvedligeholdelsen manuelt efter behov i overensstemmelse med de gældende vandløbsregulativer. Maskinel vedligeholdelse med mejekurv / slagleklipper foretages kun i ikke-målsatte vandløb eller hvor det ikke er fysisk muligt at lave manual vedligehold. Forbedring af økologisk tilstand i vandløbene I 2009 er der gennemført restaureringstiltag i Surkær Bæk, tilløb til Egum Møllebæk og Tårup Bæk, samt etableret sandfang i blandt andet Erritsø Bæk. Projekterne skulle sikre fri adgang i vandløbene og bedre levesteder til vandløbsfaunaen via udlægning af gydebanker, etablering af skjul mm. Herudover har kommunen givet tilskud til forbedringer i Egum Møllebæk, hvor lodsejer og lokale sportsfiskere har lagt store sten ud og etableret gydebanker for fisk. De har desuden fjernet et mindre styrt, snævret bækken ind og bygget et sandfang for at hindre ny tilsanding. I bækken er der registreret en del bækørreder, som takket være det lokale projekt får bedre mulighed for at gyde og finde egnede standpladser. Tostrenget kloaksystem og aflastning af recipienter Alle nye byggemodninger i Fredericia Kommune separatkloakeres. Nye regnsvandsbassiner projekteres og anlægges således, at vandløbene beskyttes mest muligt. Derudover er det i de kommende år planlagt, at separere spildevand og regnvand inden for voldene i Fredericia by. En række vandløb har fået det bedre efter at næringsstoffer fra spildevand er blevet afskåret, og der er gjort indsatser for at forbedre den fysiske tilstand i vandløbene. Indsatsprogrammer for vandmiljøet På grund af forsinkelse af Statens Vandplaner forventes arbejdet med kommunale handleplaner først at kunne iværksættes i Der gennemføres i stedet projekter med det formål at sikre fri passage gennem kommunens vandløb. Fredericia Rensningsanlæg Rensning af spildevand er med til at sikre en god økologisk tilstand i vores kystområder. Spildevandet fra byens borgere og industri renses på Fredericia Centralrenseanlæg i