Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj"

Transkript

1

2 Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj Natur og rekreative områder Luftforurening Kommunens grønne regnskab Luftforurening El Varme Transport Vand Økologiske fødevarer Sprøjtemidler!!"#

3 Grønt regnskab 2009 Det Grønne Regnskab er en status for, hvordan det går med opfyldelsen af en række af de konkrete miljømål, der er fastsat i Fredericias Kommunes miljøpolitik. Det Grønne Regnskab består af to dele, henholdsvis: Borgernes ressourceforbrug og miljøbelastning i Fredericia Kommune som samfund Kommunens ressourceforbrug og miljøbelastning for Fredericia kommune som virksomhed. Konklusioner Med udgangspunkt i den for 2009 gældende natur- og miljøpolitiks mål er udviklingen beskrevet indenfor en række områder f.eks. udledningen af drivhusgasser, forbruget af el, varme og vand, affaldsmængder, støj og brugen af pesticider. Regnskabet viser, hvor langt vi er nået med at opfylde vores mål inden for de forskellige områder. Desuden fortælles årets gode historier, som i 2009 handler om klimaindsatsen var året, hvor klimatopmødet blev afholdt i København, og i Fredericia Kommune lå klima også højt på dagsordenen. Her blev der afholdt klimatopmøde for unge. Et stort elbilsprojekt, der skal fremme udbredelsen af elbiler, blev igangsat. Fredericia Kommune blev klimakommune og underskrev borgmesterpagten, som er et EU initiativ til samarbejde om klima. Kommunen indgik samarbejdsaftale med Better Place om etablering af en infrastruktur til elbiler, og der blev afholdt cykelkampagne for at få folk til at cykle til arbejde. Alle disse initiativer er beskrevet i regnskabet for Borgernes regnskab I 2009 var den gennemsnitlige CO2-udledning 8,9 tons pr. borger i kommunen (ikke medregnet udledningen fra Shell Raffinaderiet). I 2006 og 2008 var den tilsvarende udledning 10,4 tons pr. borger. Årsagen til dette tilsyneladende fald i CO2-udledningen er et markant mindre elforbrug, der er indberettet fra TRE-FOR. Det mindskede elforbrug kan sandsynligvis tilskrives en ændret opgørelsesmetode hos TRE-FOR, snarere end der er tale om et reelt fald i elforbruget af denne størrel-

4 sesorden. Fra alle øvrige kilder er CO2-udledningen steget med 1 % i forhold til Målet i natur- og miljøpolitikken er, at CO2-udledningen i 2015 er faldet med 25 % i forhold til På nogle andre områder ses en positiv udvikling. F.eks. er målet om højst 5 % affaldsdeponering opfyldt, og målet om en genanvendelsesprocent på 80 % er tæt på at være opfyldt. Målet om at udarbejde en støjhandlingsplan er opfyldt, og flere initiativer til reduktion af støjgener er igangsat. De mange igangsatte aktiviteter indenfor overfladevand, natur og friluftsliv er nævnt i regnskabet. Kommunens regnskab Kommunens elforbrug var i 2009 uændret i forhold til året før, varmeforbruget var lavere, mens brændselsforbruget til transport var steget. Alt i alt gav det anledning til en stigning i CO2- udledningen på 0,4 %. Vi har dermed ikke overholdt aftalen om en årlig reduktion på 2 %, som er indgået med Danmarks Naturfredningsforening. Resultatet af flere af initiativerne til nedbringelse af energiforbruget, som f.eks. energirenoveringen af kommunens bygninger, vil først på et senere tidspunkt påvirke regnskabet. Brugen af sprøjtemidler er på vej til at blive afviklet, mens der for vandforbruget, andelen af økologiske fødevarer og miljørigtigt byggeri ikke ses forbedringer.

5 Borgernes Grønne Regnskab Sammenfatning De gode historier 2009 var det år, hvor der ikke kun i international sammenhæng var fokus på klimaet, men også i særlig grad i Fredericia Kommune. De gode historier beskriver derfor en lang række klimaindsatser, som spænder fra elbiler til et klimatopmøde for unge fredericianere. Drivhusgasser, el, varme og transport I 2009 blev der udledt ca tons CO 2 i Fredericia Kommune, svarende til i gennemsnit 8,9 tons pr. borger i kommunen (ikke medregnet udledningen fra Shell Raffinaderiet). Næsten halvdelen af den udledte CO 2 stammer fra produktionen af den el, der forbruges i kommunen. Tilsammen udgør el, opvarmning og transport 85 % af den totale CO 2 udledning. De resterende 15 % stammer fra bl.a. industriens olie- og gasforbrug, landbrug, affald og spildevand. Udledningen fra Shell Raffinaderiet var ca tons og dermed af samme størrelsesorden som den øvrige udledning i kommunen. I forhold til 2006 og 2008 var den totale udledning af CO 2 mellem og tons lavere. Det skyldes, at elforbrugsdata, der er indberettet fra forsyningsselskabet TRE-FOR, viser et mindsket elforbrug, svarende til en nedgang i CO 2 udledningen på tons. Ifølge forsyningsselskabet er der sket en ændring i metoden for dataudtrækket siden 2008, og det registrerede fald i elforbruget kan sandsynligvis tilskrives den ændrede metode, snarere end der er tale om et reelt fald i elforbruget af denne størrelsesorden. Ser man på CO 2 -udledningen fra de øvrige kilder alene, er der sket et fald i udledningen på 3 % i forhold til 2008, mens den i forhold til 2006 er steget med 1 %. Der er sket et mindre fald i energiforbruget til opvarmning siden Det gælder både for energiforbrug til fjernvarme og olieforbruget til individuelle oliefyr. Siden 2006 er ca. hver femte oliefyr erstattet med anden form for opvarmning. Cirka en fjerdedel af CO 2 -udledningen stammer fra transportområdet. Her udgør personbiler mere end halvdelen, mens udledningen fra lastbiler og varebiler udgør en tredjedel. Fra 2006 til 2009 er der sket et fald i CO 2 -udledningen på 18 % fra transport. Et tilsvarende mønster er observeret på landsplan, og det tilskrives primært finanskrisen. Energiproduktionen fra vedvarende energikilder i Fredericia Kommune udgør ca. 7 % af det samlede brændselsforbrug. Biomasse til opvarmning udgør langt den største andel. Et mål i Natur- og Miljøpolitikken er, at CO2-udslippet i Fredericia Kommune som geografisk område inden 2015 reduceres med 25 % i forhold til I efteråret 2011 vil Byrådet vedtage en kommunal klima- og energistrategi, der vil fastlægge et revideret mål for energibesparelser og reduktion af udledningen af CO 2 i kommunen som geografisk område.

6 Affald Allerede i 2009 var målet om maksimalt 5 % deponering af affaldet opfyldt, og målet om mindst 80 % genanvendelse er tæt på at være opfyldt. Grundvand Det er kommunens mål, at der inden 2012 i gennemsnit bruges 100 l vand pr. person om året. Forbruget har været stort set uændret i perioden 2006 til Det vurderes at målet er inden for rækkevidde, idet der i 2009 i gennemsnit er brugt 116 l pr. person. Støj Der er udarbejdet en støjhandlingsplan, hvori der udpeges ti vejstrækninger, hvor det vil være mest rentabelt at gøre en indsats for at reducere støjgenerne. En række gennemførte tiltag har sammen med en nedgang i den tunge trafik i 2009 reduceret støjgenerne for de støjbelastede boliger. Overfladevand og spildevand Indsatsen for at opnå en god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystområder sker ved restaureringsprojekter og en skånsom vedligeholdelse, der skal forbedre den fysiske tilstand i vandløbene og ved en effektiv rensning af spildevandet. I 2009 var udledningen af næringsstoffer, til Lillebælt dog væsentligt højere end normalt, pga. et uheld, der satte det biologiske renseanlæg ude af drift. Natur og rekreative områder Der er gennemført en række projekter, der skal medvirke til at stoppe tabet af arter, øge antallet af prioriterede arter og sikre adgangen til rekreative områder. Luftforurening I 2009 blev der i samarbejde med en lokal skorstensfejer gennemført en brændeovnskampagne, der informerede om korrekt fyring i brændeovne og fastbrændselskedler..

7 De gode historier Historier om det gode miljø i Fredericia. Grønne regnskaber gør status for, hvordan det går med at opfylde Fredericia Kommunes mål på miljøområdet. Det sker på grundlag af en række data, men det er jo ikke tallene i sig selv, der flytter noget miljømæssigt. Det handler om, hvilke indsatser, der bliver gjort af byens borgere, virksomheder og kommunen selv. Hvordan arbejder vi med miljøet i vores dagligdag? Her finder du nogle historier fra virkelighedens verden. Historier om tiltag og aktiviteter, der flytter noget miljømæssigt i den rigtige retning og som forhåbentlig kan være med til at inspirere til at fortsætte og udvikle indsatsen for at forbedre miljøet. "Fredericia i klimafeber" Læs mere her Klima Klima højt på dagsordenen i var som bekendt året med det store klimatopmøde Cop 15 i København, og det var ikke usædvanligt, at klima også lå meget højt på dagsordenen i Fredericia Kommune. Der blev på flere fronter sat ekstra turbo på klimaarbejdet. Der blev indledt arbejdet med elbiler, indgået forpligtende aftaler om klimamål og cyklet om kap med eksterne virksomheder. Klimakalender Marts: El biler Maj: Cykelkampagne for klima og sundhed Juni: Klimakommune September: Borgmestre underskriver EU aftale for nye initiativer på klimaområde Oktober: Aftale om infrastruktur for elbiler med Better Place November: Klimatopmøde for unge Elbiler I marts skød kommunen gang i et storstilet elbilprojekt, der i sidste ende skal bane vej for at indføre elbiler i kommunens vognpark. Det foregik med en event på Designskolen Kolding 4. marts 2009.

8 Her mødtes partnerne i projektet, som udover Fredericia Kommune bl.a. tæller DONG Energy, De- signskolen Kolding, Innovationsforum/Trin og en række virksomheder. Det første, der skete, var, at projektet blev døbt og fik navnet E-trans-DK. Fredericia Kommune vil i de kommende tre år være med i et projekt, der skal gøre det attraktiv at køre i elbiler. Formålet er at gøre elbiler og grøn transport til en kommerciel succes. Tanken bag projektet er, at det også skal være bekvemt, billigt og sikkert at være ejer af en elbil. Derfor handler projektet om alt andet end selve produktionen af elbiler Fx: Hvordan skal en by indrettes, for at elbilen bliver en succes? Hvad betyder designet for forbrugernes købelyst? Hvor og hvordan skal elbilen lades op? Osv. Osv. Projektet fokuserer på alt det uden om selve elbilen. Her er en skitse til dele af infrastrukturen. Studerende på Designskolen Kolding havde arbejdet med at udvikle servicedesign i relation til elbiler, som blev præsenteret på dagen. Det var der kommet fem meget forskellige og spændende proomfattede et kalendersystem, der synkroniserer din elbil med dine gøremål, lejede elbiler som en del af dit falck-abonnement, abonnement, et transportabelt hjerte, der viser elbilens op- ladningsgrad, en batterivenlig infrastruktur og en sort boks til jekter ud af. Ideerne elbiler. Fredericia bliver Klimakommune I starten af juni måned skrev borgmester Uffe Steiner Nielsen under på en klimaaftale med Dan- marks Naturfredningsforening og forpligtede sig til at reducere CO2-udledningen med to procent omåret frem til 2015.

9 Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen glædede sig over, at Fredericia var kommune nummer 40 i rækken, der har skrevet under på en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og dermed tager ansvar for at reducere klimaforandringerne lokalt: I de kommuner, der allerede har skrevet under, kan vi se, at aftalen gør en forskel og bidrager til at få sat klimaet på den lokale dagsorden. Fredericia har allerede taget store skridt i retning af en mere klimavenlig kommune. Fredericia Kommune er foregangseksempel på, at kommunen som virksomhed kan gå foran og vise borgerne, at det at muligt at handle lokalt for at reducere klimaproblemerne. Jeg glæder mig til at følge initiativerne. Klima står højt på dagsordenen i Fredericia Kommune. Vi arbejder på mange fronter for at sikre en bæredygtig udvikling, og vi har i flere år målrettet satset på at nedsætte CO2-udledningen. Som klimakommune forpligter vi os til at fortsætte ad den vej og får løbende målt, hvor langt vi er nået. Det er en god og vigtig motivation, siger borgmester Uffe Steiner Jensen. En klimakommune forpligter sig til en årlig reduktion i CO2-udledningen på minimum 2 procent fx frem mod I første omgang fokuseres på kommunes egen virksomhed, dvs. primært egne bygninger og transport Når borgmesteren har underskrevet en aftale, skal kommunen lave en opgørelse over den nuværende CO2-udledning. Den opgørelse skal danne grundlag for at følge reduktionerne år for år. Næste skridt er at udarbejde en klimahandlingsplan. Handlingsplanen beskriver, hvordan kommunen vil nå målet. Og endelig skal handlingsplanen naturligvis gennemføres. Udviklingen overvåges og offentliggøres en gang årligt. Cykelkampagne for et bedre klima og for sundheden I slutningen af juni måned blev kampagnen Cykel til arbejde afsluttet. Her dystede både kommunalt og privat ansatte medarbejdere om at blive en mest cyklistvenlig arbejdsplads i Fredericia Kommune. Prisen hædrer den arbejdsplads i kommunen, som har gjort en ekstra indsats i forbindelse med den landsdækkende cykelkampagne Vi cykler på arbejde. Det var 9. gang, at Fredericia Kommune bakkede op omkring Dansk Cyklist Forbunds og Dansk Firmaidrætsforbunds kampagne. Da kampagnen blev skudt i gang i maj måned, var det intentionen at slå sidst års tilmelding på 125 hold. Marianne Thomsen og Lars Ejby Pedersen fra Miljøudvalget og Bente Ankersen fra Sundhedsudvalget, som deltog aktivt i opstarten af cykelkampagnen, vidste at det ikke blev en let opga-

10 ve. - Men vi skal bare have endnu flere til at hoppe på cyklen til arbejde, for det er godt for folkesundheden, for klimaet og for aflastningen af vores veje, sagde de tre politikere dengang. Og rekor- den fra sidste år blev slået! 145 hold deltog i vi cykler til arbejde i år. Tilsammen cyklede de i alt 1500 deltagere km. Borgmestre går sammen I september 2009 underskrev Fredericia Kommune sammen med borgmestrene i Trekantområdet EU initiativet Covenant of Mayors. Det er et netværk af borgmestre i Europa, som gerne vil vise vejen frem ved at tage nye initiativer på klimaområdet. Bioenergisk cykel. Der blev trampet godt i pedalerne, da fem borgmestre fra Vejen, Middelfart, Vejle, Billund sprang på cyklen på Fredericia Rådhusplads. Koldings borgmester måtte desværre melde afbud. Den fælles cykeltur illustrerede det samarbejde, som borgmestrene i Trekantområdet Danmark har indgået i EU initiativet Covenant of Mayors. I forbindelse med indgåelse af aftalen, har Trekantområdet Danmark udgivet en bog, som beskriver 14 forskellige kommunale klimainitiativer, lige fra hvad den enkelte butiksejer kan gøre til større kommunale projekter omkring energirenovering af offentlige bygninger og indførelse grøn energi i kommunernes drift. Fredericia Kommune og Better Place indgår samarbejdsaftale om infrastruktur for elbiler Den 1. oktober indgik Fredericia Kommune som den første jyske kommune en samarbejdsaftale med Better Place om udvikling af en infrastruktur for elbiler. Med aftalen blev Fredericia Kommune elbilernes spydspids i Jylland. land. Aftalen afspejler Fredericia Kommunes ambitiøse klimamålsætninger og håbet er, at kommunens tiltag kan blive udgangspunkt for elbilernes spredning i trekantsområdet og i resten af Jylland. Bet- ter Place forventer, at infrastrukturen opføres frem mod 2012.

11 Samarbejdsaftalen blev indgået i forlængelse af Fredericia Kommunes ambitiøse klimamålsætninger. Et af kommunens overordnede mål er en nedbringelse af kommunens CO2-udledning, især på transportområdet, hvor der de seneste år er sket en betydelig stigning i CO2-udledningen og det mål skal de miljøvenlige elbiler nu hjælpe med at opnå. Fredericia Kommune er et travlt knudepunkt for transport, og vi har derfor et særligt fokus på at mindske klimabelastningen fra netop transportsektoren. Vi tror på, at elbiler er en del af løsningen, og at vi som kommune må gå forrest og skabe rammerne for, at der kan komme flere elbiler på gaden. Det kræver intelligente og fleksible løsninger, der fungerer i det daglige og det skal Better Place nu samarbejde med os om at skabe, sagde Uffe Steiner Jensen, daværende borgmester i Fredericia. Udover etablering af en infrastruktur til opladning af elbiler skal kommunens egen bilpark skiftes ud med elbiler, hvor det er muligt. Håbet er desuden, at Fredericia Kommunes tiltag kan sætte kraft bag elbilernes indtog i trekantsområdet, og at andre jyske kommuner inspireres til lignende skridt mod indførsel af elbiler og bæredygtig transport. Vi er glade og stolte over samarbejdsaftalen med Fredericia Kommune - og over at Better Place nu samarbejder med kommuner i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Det er en stor fornøjelse at arbejde tæt sammen med klimabevidste og fremsynede kommuner som Fredericia Kommune, der forstår, hvor stor en gave elbiler er, både for nærmiljøet og som del af den globale løsning på klimaudfordringerne, sagde Jens Moberg, CEO i Better Place Denmark. Aftalen betyder, at Fredericia Kommune og Better Place vil samarbejde om en model for hurtig udrulning af en infrastruktur til ladning af elbiler i kommunen. Modellen kan bl.a. indeholde følgende elementer: Kortlægning af netværk for ladestandere med henblik på optimering af infrastrukturens værdi for bilisterne og for miljøet. Sikring af, at opsætning af ladestandere bliver tænkt med, allerede når der indhentes tilladelse til nyopførelser og udbygning af offentlige bygninger, offentlige parkeringshuse m.m. Klimatopmøde for unge I november afholdt unge i Fredericia deres egen klimatopmøde Et skarpt skyts af topeksperter og eliteforskere blev fyret af, da de unges klimatopmøde blev skudt i gang i Fredericia Kommune. Vind i møllen og grøn el i pæren Fredericias friske ungdom kunne kaste sig over mange emner, da to uger med klima, energi og miljø løb af stablen i Fredericia Kommune i ugerne Ikke mindre end 300 unge deltog og både store erhvervsvirksomheder og højere læreranstalter stillede op med topeksperter og eliteforskere.

12 Vi ville fra starten skabe et klimatopmøde med landets bedste eksperter inden for området. Hvis vi vil have de unge til at tage klimadebatten alvorligt, må vi også tage de unge alvorligt. Når det er sagt, så er det selvfølgelig meningen, at klimatopmødet skal være sjovt, inspirerende og kreativt for de unge, sagde Stephan Raahede Kristiansen, erhvervskonsulent fra Fredericia Erhvervsudvikling. De unge kunne for eksempel deltage i rundvisning på Skærbækværket, se et brændselscelle- og solcelleanlæg hos TREFOR, få inspiration til at lave klimavenlig mad og høre foredraget Gylle er guld af Syddansk Universitet. Ugerne i klimaets tegn blev afsluttet den 5. november i Garagen på EUC Lillebælt. Her præsenterede de deltagende hold/klasser, et produkt, de havde fremstillet. Et ekspertpanel reflekterede over og gav feedback på produkterne. Det bredt sammensatte panel bestod af:

13 Peder Agger, formand Etisk Råd Jens Galschiøt, kunstner Ellen Margrete Basse, professor, Århus Universitet Søren Neckelmann, R&D Area Manager, Vattenfall Rikke Vesterlund, naturvejleder og lærer, Fredericia Kommune Kilder: Børn og lærere, som kan kontaktes for citater

14 Klima Mål Vi vil gennemføre konkrete initiativer, der tilstræber, at der inden 2015 skal være sket en reduktion af CO2-udslippet i Fredericia Kommune med 25 % i forhold til Den samlede CO 2 udledning i 2009 fra forbrug og aktiviteter i Fredericia Kommune som geografisk område er beregnet til ca tons, hvilket svarer til ca. 8,9 tons CO 2 pr. borger i kommunen. Der er udarbejdet en mere detaljeret rapport om CO 2 -regnskabet for Fredericia Kommune, Udledningerne fra Shell Raffinaderiet og Skærbækværket er ikke inkluderet i denne opgørelse, men de er beskrevet i særskilte afsnit. Lagkagediagrammet viser, hvor den udledte CO 2 stammer fra. Det største bidrag kommer fra el, der står for næsten halvdelen af udledningen. Også transportområdet vejer tungt i regnskabet med 22 % af den totale udledning % & ' # ()! ")*!+,! -")! CO 2 udledningen er opgjort for årene 2006, 2008 og Hvor udledningen i 2006 og 2008 var

15 på samme niveau, er der i 2009 registreret et fald på % i forhold til de to tidligere år. Forklaringen på denne udvikling er primært et fald på tons udledt CO 2 fra el, svarende til et fald på 23 % (se senere afsnit om elforbrug). For alle tre år er benyttet samme emissionsfaktor for el, hvilket betyder, at det er et registreret fald i forbruget, der er årsag til den reducerede CO 2 -udledning fra el. Også CO 2 -udledningen fra individuelle oliefyr er faldet markant (21 %), mens udledningen fra landbruget er steget med 17 %. Det registrerede fald i elforbruget kan sandsynligvis tilskrives en ændret metode for dataudtræk, snarere end der er tale om et reelt fald i elforbruget af denne størrelsesorden (se afsnittet om el). Ser man på CO 2 -udledningen fra de øvrige kilder alene, er der sket et fald i udledningen på 3 % i forhold til 2008, mens den i forhold til 2006 er steget med 1 %.,)!. -"),! ()! ")*!+ # ' &!"#

16 Shell Raffinaderiet I nedenstående figur ses udledningen af CO 2 fra Shell Raffinaderiet i årene 2006 til Data er leveret af Shell Raffinaderiet. Som omtalt ovenfor er denne udledning ikke medregnet i CO 2 opgørelsen for Fredericia Kommune. Udledningen i 2009 fra raffinaderiet var tons CO 2 og dermed af samme størrelsesorden som udledningen i resten af kommunen ( tons). Udsving fra et år til et andet fra så stor en enkeltudleder, vil påvirke CO 2 -regnskbet i en grad, så eventuelle andre udviklingstendenser sløres. Det er på denne baggrund, man har valgt, at uarbejde et regnskab, der ikke inkluderer Shell Raffinaderiet. Shell Raffinaderiet leverer ca. 25 % af fjernvarmen i form af overskudvarme, som betragtes som CO 2 -neutralt. Derfor er der for denne del af fjernvarmen beregnet en teoretisk CO 2 -udledning, svarende til den udledning, der ville være forbundet med en tilsvarende varmeproduktion på Skærbækværket, og den udledning er lagt til den øvrige CO 2 -udledning fra fjernvarmen. Ligeledes er Shell Raffinaderiets elforbrug og -produktion ikke medtaget i regnskabet. Udledningen af CO 2 fra Shell Raffinaderiet i 1000 tons. Skærbækværket I nedenstående figur ses udledningen af drivhusgasser målt i CO 2 -ækvivalenter fra Skærbækværket i årene 2004 til Data er hentet fra Skærbækværkets grønne regnskab. Skønt værket fysisk er placeret i Fredericia Kommune er den totale udledning fra værket ikke medtaget i regnskabet for Fredericia Kommune. Kun den mængde drivhusgasser, der er resultatet af fjernvarme- og elforbruget i Fredericia Kommune, tages med i CO 2 regnskabet for Fredericia Kommune. Den samme fremgangsmåde benyttes af andre kommuner, og således bliver

17 emissionen fra Skærbækværket fordelt på de forskellige kommuner ud fra hvor stor en andel af el- og varmeproduktionen, der er brugt i den pågældende kommune.,)!. /+ 0! % & '(# Den store variation i udledningen fra Skærbækværket afspejler, hvor stor en del af elproduktionen DONG Energy har valgt at lade Skærbækværket stå for i forhold til andre af selskabets energiproducerende enheder. Variationen kan derfor ikke tages som et udtryk for en variation i energiforbruget.

18 El 0!*")!*!10")0!* 1!*!)0!0 2!1 2")!0 ) ")!)0!0 2*2)2!3! 7)2 -")! 7 3!3 8#9 + :)0!0 2 )&& (!1)")!!!!!!!1/ ")!4! 1)! +!")!2/ 3*!! 0!'23")!1!! 2! 4!!!!")!2)0!0/ 21 ( #0"!,5&/' 5*")!!0"!*!!)!+ 00!+!2!!*"! 6!200+! )!,5&/' 5!!!!)!+ 0! 3!1 6!!")!0#!0+!!)!+ 0*!!!")!!

19 )&* + &!"#

20 Opvarmning ('3 ) "!)!!! #6!"/ +!#" 4 ) ) ')")!! 0"+!#1*!!!!")!! " )! )&* + &, ' '3 )"0) 42! 0! )0!140+ "+ 0+ 0!)! "+!"! 6!!!") 20)+!!!(2! ")!! ;!1) ")!1/ 0")0!!!!")!!2)2*!1!!! ")!

21 %!!!)! 7 3 :!2)2 ()! -")! 8#+ - &&, &")!!) #" 0 2<)!!=!!!6 )"!)!!# 0 ) 2!!!!")#*0!!0!!!!" # &")!!)!!!)+!! ) 3!!!")! 4 ) ) 0) )"!#* " "+!+!!!"+ 8 /!!"+ *00 + 0* )!!

22 Vedvarende energi 6!!)0!0'3 )) *! / "+ ")6 3!21* +!20!!8! )!!!4 +! ")!0!!1):)0!3)!)!! 100) " " ) & ( #

23 Transport '")!">!!!!)'3 )6 0 "!0! *! ")!!!<!&!!!0 =6 ")!!1"*")!" ")!!!0"!")!#"+!!#! )6 0 ")!!! * 2! '3 )!"#! 8+!")!!!. /)*210!!!!1) "!"*" ")! # 0" ( # 6!!. /)) "*!1 2)/ * )!"")!?!*/! 1!*!0!)! '0"1/!"!00!! "!)!!0! '3 )! 0!01!* 0 )2!!!0!2!0 )"#!

24 '!0!!. /)1!! 1! 11/ 2!!!)!! 1!*20! +!!00/ :1!!!)!! 1!!!,)!.!(#

25 Affald Vi vil sikre at mindst 80 % af Fredericia Kommunes affald bliver genanvendt. Genanvendelsen skal foregå så tæt på kilden som muligt. Højst 9 % af affaldet må gå til deponering i 2012, og højst 5 % i Af affaldsmængden på tons endte ca. 5 % på lossepladsen, 20 % blev brændt på affaldsforbrændingsanlæg og 75 % blev genbrugt. Det svarer til en affaldsmængde på 2 tons for hver borger. Det er en flot udvikling siden 1990, hvor 64 % endte på losseplads, 22 % blev brændt, og kun 14 % blev genbrugt. NB Tallene for genbrugelige materialer, samt for deponering på andre kommunernes deponier, er behæftet med en forholdsvis stor usikkerhed. Et stort problem på affaldsområdet har tidligere været de stærkt stigende affaldsmængder. Set samlet over de seneste år har mængderne dog været forholdsvis konstante. Som det fremgår, er der en stor del af affaldet, som genanvendes, men målet om en genanvendelse på 80 % er endnu ikke helt opnået. Målet om, at højst 9 % af affaldet må gå til deponering i 2012, er fint overholdt.

26 I 2009 blev der udarbejdet en ny affaldsplan for kommunen, hvor der er sat fokus på forskellige nye tiltag til at fremme genanvendelsen af affald inden for kommunen. Grundvand Det er kommunens mål, at det gennemsnitlige vandforbrug pr. person i de private husholdninger reduceres til maksimalt 100 liter pr. døgn inden Forbruget var i 2009 på ca. 5,85 mio. m3. Vi oplevede et markant fald i vandforbruget med mere end 1 mio. m3 - fra 2004 til 2005, hvilket primært tilskrives lukningen af Kemira. Vandforbruget i 2009 svarer i gennemsnit til, at der i Fredericia blev brugt 117 m 3 vand pr. indbygger - inklusiv vandforbruget i industri, landbrug og til offentlige formål. Erhvervssektoren står for hovedparten af vandforbruget i Fredericia. Vandforbruget hos private har gennem tiden været støt faldende, men har siden 2006 været på et konstant niveau. I 2009 var forbruget på 42 m 3 pr person, svarende til et dagligt forbrug på 116 liter pr. person. Det vurderes, at vores mål om 100 liter pr døgn inden 2012 ligger inden for rækkevidde, men at der nok skal gøres en ekstra indsats for at få forbruget yderligere ned.

27

28 Støj Kommunens mål er, at der inden 2012 udarbejdes en støjhandlingsplan for de mest støjbelastede kommuneveje, og at planen sikrer, at der gennemføres støjdæmpende foranstaltninger, som løbende reducerer støjgenerne. Fredericia Kommune har i 2008 gennemført en kortlægning af støjen fra alle de større kommuneveje og i 2009 er der udarbejdet en handlingsplan. Målet er derfor nået. Kortlægningen viser, at 17,8 % af vores boliger er støjbelastede, og at 0,6 % er stærkt belastet af støj i dagtimerne. Det drejer sig om 4288 boliger ud af det samlede antal boliger på , som er støjbelastet over den vejledende støjgrænse for vejstøj (58 db), og 129 boliger, som er stærkt støjbelastet (over 68 db). I støjhandlingsplanen udpeges ti vejstrækninger, hvor det vil være mest rentabelt at gøre en indsats for at reducere støjgenerne. Virkemidlerne er enten brug af støjsvag asfalt eller etablering af støjskærme eller jordvolde. Gennemføres planens foranstaltninger for de ti vejstrækninger, vil antallet at stærkt støjbelastede boliger kunne reduceres med 33 % og anslås at kræve en investering på ca. 13 mio. kr. Byrådet besluttede ved godkendelsen af planen, at der ved asfaltarbejder på større kommuneveje altid vurderes, om boligantal langs vejen og hastighed berettiger til brug af støjsvag asfalt. Desuden kan en mere detaljeret undersøgelse af effekten og omkostningerne ved etablering af støjskærme langs dele af Vestre Ringvej og Indre Ringvej gennemføres. Støjkortlægningen omfatter udelukkende de større kommuneveje, men støjhandlingsplanen anbefaler desuden, at der samarbejdes med Vejdirektoratet og Banedanmark om dæmpning af støjen langs statsveje og jernbaner. Desuden anbefales en række tiltag som kampagner og trafikregulering - for at reducere støjgenerne. Indsatsen i 2009: Udviklingen i trafikken i Fredericia kommune fra 2008 til 2009 forventes stort set at have fulgt udviklingen fra resten af landet. Det betyder, at kørselen med personbiler stort set har været uændret, mens der for den tunge trafik er sket et fald på ca.5 %. Derudover har kommunen i 2009 udlagt støjdæmpende asfalt på strækninger af Oldenborggade og 6.julivej/Nørre Port. På veje i Taulov og Skærbæk (Adelvej og Skolevej) er der etableret hastighedsdæmpende bump og på strækninger af Kolding Landevej er der indført hastighedsbegrænsninger. Trafikudviklingen og de gennemførte tiltag vil have reduceret støjgenerne for de støjbelastede boliger, men det er ikke muligt at opgøre dette i et fald i antal støjbelastede boliger.

29 Overfladevand og spildevand Fredericia Kommune vil fortsætte indsatsen for opnåelse af god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystområder Fysisk variation i vandløbene forbedres En skånsom vedligeholdelse af vandløb er med til at sikre en god fysisk variation. I Fredericia Kommune foretages vandløbsvedligeholdelsen manuelt efter behov i overensstemmelse med de gældende vandløbsregulativer. Maskinel vedligeholdelse med mejekurv / slagleklipper foretages kun i ikke-målsatte vandløb eller hvor det ikke er fysisk muligt at lave manual vedligehold. Forbedring af økologisk tilstand i vandløbene I 2009 er der gennemført restaureringstiltag i Surkær Bæk, tilløb til Egum Møllebæk og Tårup Bæk, samt etableret sandfang i blandt andet Erritsø Bæk. Projekterne skulle sikre fri adgang i vandløbene og bedre levesteder til vandløbsfaunaen via udlægning af gydebanker, etablering af skjul mm. Herudover har kommunen givet tilskud til forbedringer i Egum Møllebæk, hvor lodsejer og lokale sportsfiskere har lagt store sten ud og etableret gydebanker for fisk. De har desuden fjernet et mindre styrt, snævret bækken ind og bygget et sandfang for at hindre ny tilsanding. I bækken er der registreret en del bækørreder, som takket være det lokale projekt får bedre mulighed for at gyde og finde egnede standpladser. Tostrenget kloaksystem og aflastning af recipienter Alle nye byggemodninger i Fredericia Kommune separatkloakeres. Nye regnsvandsbassiner projekteres og anlægges således, at vandløbene beskyttes mest muligt. Derudover er det i de kommende år planlagt, at separere spildevand og regnvand inden for voldene i Fredericia by. En række vandløb har fået det bedre efter at næringsstoffer fra spildevand er blevet afskåret, og der er gjort indsatser for at forbedre den fysiske tilstand i vandløbene. Indsatsprogrammer for vandmiljøet På grund af forsinkelse af Statens Vandplaner forventes arbejdet med kommunale handleplaner først at kunne iværksættes i Der gennemføres i stedet projekter med det formål at sikre fri passage gennem kommunens vandløb. Fredericia Rensningsanlæg Rensning af spildevand er med til at sikre en god økologisk tilstand i vores kystområder. Spildevandet fra byens borgere og industri renses på Fredericia Centralrenseanlæg i

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Dette regnskab gør status over, hvordan kommunens aktiviteter belaster miljøet. Regnskabet viser, hvordan det er gået i 2010 med at nå de miljø- op naturpolitiske

Læs mere

Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele:

Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele: Det Grønne Regnskab er en status for, hvordan det går med opfyldelsen af en række af de konkrete miljømål, der er fastsat i Fredericias Kommunes miljøpolitik. Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele: Et

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Samarbejdsaftale. Mellem

Samarbejdsaftale. Mellem Samarbejdsaftale Mellem Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup (herefter benævnt "Kommunen", og enhver henvisning til "Kommunen" i denne samarbejdsaftale skal henvise til Kommunen som offentlig

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere