Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj"

Transkript

1

2 Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj Natur og rekreative områder Luftforurening Kommunens grønne regnskab Luftforurening El Varme Transport Vand Økologiske fødevarer Sprøjtemidler!!"#

3 Grønt regnskab 2009 Det Grønne Regnskab er en status for, hvordan det går med opfyldelsen af en række af de konkrete miljømål, der er fastsat i Fredericias Kommunes miljøpolitik. Det Grønne Regnskab består af to dele, henholdsvis: Borgernes ressourceforbrug og miljøbelastning i Fredericia Kommune som samfund Kommunens ressourceforbrug og miljøbelastning for Fredericia kommune som virksomhed. Konklusioner Med udgangspunkt i den for 2009 gældende natur- og miljøpolitiks mål er udviklingen beskrevet indenfor en række områder f.eks. udledningen af drivhusgasser, forbruget af el, varme og vand, affaldsmængder, støj og brugen af pesticider. Regnskabet viser, hvor langt vi er nået med at opfylde vores mål inden for de forskellige områder. Desuden fortælles årets gode historier, som i 2009 handler om klimaindsatsen var året, hvor klimatopmødet blev afholdt i København, og i Fredericia Kommune lå klima også højt på dagsordenen. Her blev der afholdt klimatopmøde for unge. Et stort elbilsprojekt, der skal fremme udbredelsen af elbiler, blev igangsat. Fredericia Kommune blev klimakommune og underskrev borgmesterpagten, som er et EU initiativ til samarbejde om klima. Kommunen indgik samarbejdsaftale med Better Place om etablering af en infrastruktur til elbiler, og der blev afholdt cykelkampagne for at få folk til at cykle til arbejde. Alle disse initiativer er beskrevet i regnskabet for Borgernes regnskab I 2009 var den gennemsnitlige CO2-udledning 8,9 tons pr. borger i kommunen (ikke medregnet udledningen fra Shell Raffinaderiet). I 2006 og 2008 var den tilsvarende udledning 10,4 tons pr. borger. Årsagen til dette tilsyneladende fald i CO2-udledningen er et markant mindre elforbrug, der er indberettet fra TRE-FOR. Det mindskede elforbrug kan sandsynligvis tilskrives en ændret opgørelsesmetode hos TRE-FOR, snarere end der er tale om et reelt fald i elforbruget af denne størrel-

4 sesorden. Fra alle øvrige kilder er CO2-udledningen steget med 1 % i forhold til Målet i natur- og miljøpolitikken er, at CO2-udledningen i 2015 er faldet med 25 % i forhold til På nogle andre områder ses en positiv udvikling. F.eks. er målet om højst 5 % affaldsdeponering opfyldt, og målet om en genanvendelsesprocent på 80 % er tæt på at være opfyldt. Målet om at udarbejde en støjhandlingsplan er opfyldt, og flere initiativer til reduktion af støjgener er igangsat. De mange igangsatte aktiviteter indenfor overfladevand, natur og friluftsliv er nævnt i regnskabet. Kommunens regnskab Kommunens elforbrug var i 2009 uændret i forhold til året før, varmeforbruget var lavere, mens brændselsforbruget til transport var steget. Alt i alt gav det anledning til en stigning i CO2- udledningen på 0,4 %. Vi har dermed ikke overholdt aftalen om en årlig reduktion på 2 %, som er indgået med Danmarks Naturfredningsforening. Resultatet af flere af initiativerne til nedbringelse af energiforbruget, som f.eks. energirenoveringen af kommunens bygninger, vil først på et senere tidspunkt påvirke regnskabet. Brugen af sprøjtemidler er på vej til at blive afviklet, mens der for vandforbruget, andelen af økologiske fødevarer og miljørigtigt byggeri ikke ses forbedringer.

5 Borgernes Grønne Regnskab Sammenfatning De gode historier 2009 var det år, hvor der ikke kun i international sammenhæng var fokus på klimaet, men også i særlig grad i Fredericia Kommune. De gode historier beskriver derfor en lang række klimaindsatser, som spænder fra elbiler til et klimatopmøde for unge fredericianere. Drivhusgasser, el, varme og transport I 2009 blev der udledt ca tons CO 2 i Fredericia Kommune, svarende til i gennemsnit 8,9 tons pr. borger i kommunen (ikke medregnet udledningen fra Shell Raffinaderiet). Næsten halvdelen af den udledte CO 2 stammer fra produktionen af den el, der forbruges i kommunen. Tilsammen udgør el, opvarmning og transport 85 % af den totale CO 2 udledning. De resterende 15 % stammer fra bl.a. industriens olie- og gasforbrug, landbrug, affald og spildevand. Udledningen fra Shell Raffinaderiet var ca tons og dermed af samme størrelsesorden som den øvrige udledning i kommunen. I forhold til 2006 og 2008 var den totale udledning af CO 2 mellem og tons lavere. Det skyldes, at elforbrugsdata, der er indberettet fra forsyningsselskabet TRE-FOR, viser et mindsket elforbrug, svarende til en nedgang i CO 2 udledningen på tons. Ifølge forsyningsselskabet er der sket en ændring i metoden for dataudtrækket siden 2008, og det registrerede fald i elforbruget kan sandsynligvis tilskrives den ændrede metode, snarere end der er tale om et reelt fald i elforbruget af denne størrelsesorden. Ser man på CO 2 -udledningen fra de øvrige kilder alene, er der sket et fald i udledningen på 3 % i forhold til 2008, mens den i forhold til 2006 er steget med 1 %. Der er sket et mindre fald i energiforbruget til opvarmning siden Det gælder både for energiforbrug til fjernvarme og olieforbruget til individuelle oliefyr. Siden 2006 er ca. hver femte oliefyr erstattet med anden form for opvarmning. Cirka en fjerdedel af CO 2 -udledningen stammer fra transportområdet. Her udgør personbiler mere end halvdelen, mens udledningen fra lastbiler og varebiler udgør en tredjedel. Fra 2006 til 2009 er der sket et fald i CO 2 -udledningen på 18 % fra transport. Et tilsvarende mønster er observeret på landsplan, og det tilskrives primært finanskrisen. Energiproduktionen fra vedvarende energikilder i Fredericia Kommune udgør ca. 7 % af det samlede brændselsforbrug. Biomasse til opvarmning udgør langt den største andel. Et mål i Natur- og Miljøpolitikken er, at CO2-udslippet i Fredericia Kommune som geografisk område inden 2015 reduceres med 25 % i forhold til I efteråret 2011 vil Byrådet vedtage en kommunal klima- og energistrategi, der vil fastlægge et revideret mål for energibesparelser og reduktion af udledningen af CO 2 i kommunen som geografisk område.

6 Affald Allerede i 2009 var målet om maksimalt 5 % deponering af affaldet opfyldt, og målet om mindst 80 % genanvendelse er tæt på at være opfyldt. Grundvand Det er kommunens mål, at der inden 2012 i gennemsnit bruges 100 l vand pr. person om året. Forbruget har været stort set uændret i perioden 2006 til Det vurderes at målet er inden for rækkevidde, idet der i 2009 i gennemsnit er brugt 116 l pr. person. Støj Der er udarbejdet en støjhandlingsplan, hvori der udpeges ti vejstrækninger, hvor det vil være mest rentabelt at gøre en indsats for at reducere støjgenerne. En række gennemførte tiltag har sammen med en nedgang i den tunge trafik i 2009 reduceret støjgenerne for de støjbelastede boliger. Overfladevand og spildevand Indsatsen for at opnå en god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystområder sker ved restaureringsprojekter og en skånsom vedligeholdelse, der skal forbedre den fysiske tilstand i vandløbene og ved en effektiv rensning af spildevandet. I 2009 var udledningen af næringsstoffer, til Lillebælt dog væsentligt højere end normalt, pga. et uheld, der satte det biologiske renseanlæg ude af drift. Natur og rekreative områder Der er gennemført en række projekter, der skal medvirke til at stoppe tabet af arter, øge antallet af prioriterede arter og sikre adgangen til rekreative områder. Luftforurening I 2009 blev der i samarbejde med en lokal skorstensfejer gennemført en brændeovnskampagne, der informerede om korrekt fyring i brændeovne og fastbrændselskedler..

7 De gode historier Historier om det gode miljø i Fredericia. Grønne regnskaber gør status for, hvordan det går med at opfylde Fredericia Kommunes mål på miljøområdet. Det sker på grundlag af en række data, men det er jo ikke tallene i sig selv, der flytter noget miljømæssigt. Det handler om, hvilke indsatser, der bliver gjort af byens borgere, virksomheder og kommunen selv. Hvordan arbejder vi med miljøet i vores dagligdag? Her finder du nogle historier fra virkelighedens verden. Historier om tiltag og aktiviteter, der flytter noget miljømæssigt i den rigtige retning og som forhåbentlig kan være med til at inspirere til at fortsætte og udvikle indsatsen for at forbedre miljøet. "Fredericia i klimafeber" Læs mere her Klima Klima højt på dagsordenen i var som bekendt året med det store klimatopmøde Cop 15 i København, og det var ikke usædvanligt, at klima også lå meget højt på dagsordenen i Fredericia Kommune. Der blev på flere fronter sat ekstra turbo på klimaarbejdet. Der blev indledt arbejdet med elbiler, indgået forpligtende aftaler om klimamål og cyklet om kap med eksterne virksomheder. Klimakalender Marts: El biler Maj: Cykelkampagne for klima og sundhed Juni: Klimakommune September: Borgmestre underskriver EU aftale for nye initiativer på klimaområde Oktober: Aftale om infrastruktur for elbiler med Better Place November: Klimatopmøde for unge Elbiler I marts skød kommunen gang i et storstilet elbilprojekt, der i sidste ende skal bane vej for at indføre elbiler i kommunens vognpark. Det foregik med en event på Designskolen Kolding 4. marts 2009.

8 Her mødtes partnerne i projektet, som udover Fredericia Kommune bl.a. tæller DONG Energy, De- signskolen Kolding, Innovationsforum/Trin og en række virksomheder. Det første, der skete, var, at projektet blev døbt og fik navnet E-trans-DK. Fredericia Kommune vil i de kommende tre år være med i et projekt, der skal gøre det attraktiv at køre i elbiler. Formålet er at gøre elbiler og grøn transport til en kommerciel succes. Tanken bag projektet er, at det også skal være bekvemt, billigt og sikkert at være ejer af en elbil. Derfor handler projektet om alt andet end selve produktionen af elbiler Fx: Hvordan skal en by indrettes, for at elbilen bliver en succes? Hvad betyder designet for forbrugernes købelyst? Hvor og hvordan skal elbilen lades op? Osv. Osv. Projektet fokuserer på alt det uden om selve elbilen. Her er en skitse til dele af infrastrukturen. Studerende på Designskolen Kolding havde arbejdet med at udvikle servicedesign i relation til elbiler, som blev præsenteret på dagen. Det var der kommet fem meget forskellige og spændende proomfattede et kalendersystem, der synkroniserer din elbil med dine gøremål, lejede elbiler som en del af dit falck-abonnement, abonnement, et transportabelt hjerte, der viser elbilens op- ladningsgrad, en batterivenlig infrastruktur og en sort boks til jekter ud af. Ideerne elbiler. Fredericia bliver Klimakommune I starten af juni måned skrev borgmester Uffe Steiner Nielsen under på en klimaaftale med Dan- marks Naturfredningsforening og forpligtede sig til at reducere CO2-udledningen med to procent omåret frem til 2015.

9 Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen glædede sig over, at Fredericia var kommune nummer 40 i rækken, der har skrevet under på en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og dermed tager ansvar for at reducere klimaforandringerne lokalt: I de kommuner, der allerede har skrevet under, kan vi se, at aftalen gør en forskel og bidrager til at få sat klimaet på den lokale dagsorden. Fredericia har allerede taget store skridt i retning af en mere klimavenlig kommune. Fredericia Kommune er foregangseksempel på, at kommunen som virksomhed kan gå foran og vise borgerne, at det at muligt at handle lokalt for at reducere klimaproblemerne. Jeg glæder mig til at følge initiativerne. Klima står højt på dagsordenen i Fredericia Kommune. Vi arbejder på mange fronter for at sikre en bæredygtig udvikling, og vi har i flere år målrettet satset på at nedsætte CO2-udledningen. Som klimakommune forpligter vi os til at fortsætte ad den vej og får løbende målt, hvor langt vi er nået. Det er en god og vigtig motivation, siger borgmester Uffe Steiner Jensen. En klimakommune forpligter sig til en årlig reduktion i CO2-udledningen på minimum 2 procent fx frem mod I første omgang fokuseres på kommunes egen virksomhed, dvs. primært egne bygninger og transport Når borgmesteren har underskrevet en aftale, skal kommunen lave en opgørelse over den nuværende CO2-udledning. Den opgørelse skal danne grundlag for at følge reduktionerne år for år. Næste skridt er at udarbejde en klimahandlingsplan. Handlingsplanen beskriver, hvordan kommunen vil nå målet. Og endelig skal handlingsplanen naturligvis gennemføres. Udviklingen overvåges og offentliggøres en gang årligt. Cykelkampagne for et bedre klima og for sundheden I slutningen af juni måned blev kampagnen Cykel til arbejde afsluttet. Her dystede både kommunalt og privat ansatte medarbejdere om at blive en mest cyklistvenlig arbejdsplads i Fredericia Kommune. Prisen hædrer den arbejdsplads i kommunen, som har gjort en ekstra indsats i forbindelse med den landsdækkende cykelkampagne Vi cykler på arbejde. Det var 9. gang, at Fredericia Kommune bakkede op omkring Dansk Cyklist Forbunds og Dansk Firmaidrætsforbunds kampagne. Da kampagnen blev skudt i gang i maj måned, var det intentionen at slå sidst års tilmelding på 125 hold. Marianne Thomsen og Lars Ejby Pedersen fra Miljøudvalget og Bente Ankersen fra Sundhedsudvalget, som deltog aktivt i opstarten af cykelkampagnen, vidste at det ikke blev en let opga-

10 ve. - Men vi skal bare have endnu flere til at hoppe på cyklen til arbejde, for det er godt for folkesundheden, for klimaet og for aflastningen af vores veje, sagde de tre politikere dengang. Og rekor- den fra sidste år blev slået! 145 hold deltog i vi cykler til arbejde i år. Tilsammen cyklede de i alt 1500 deltagere km. Borgmestre går sammen I september 2009 underskrev Fredericia Kommune sammen med borgmestrene i Trekantområdet EU initiativet Covenant of Mayors. Det er et netværk af borgmestre i Europa, som gerne vil vise vejen frem ved at tage nye initiativer på klimaområdet. Bioenergisk cykel. Der blev trampet godt i pedalerne, da fem borgmestre fra Vejen, Middelfart, Vejle, Billund sprang på cyklen på Fredericia Rådhusplads. Koldings borgmester måtte desværre melde afbud. Den fælles cykeltur illustrerede det samarbejde, som borgmestrene i Trekantområdet Danmark har indgået i EU initiativet Covenant of Mayors. I forbindelse med indgåelse af aftalen, har Trekantområdet Danmark udgivet en bog, som beskriver 14 forskellige kommunale klimainitiativer, lige fra hvad den enkelte butiksejer kan gøre til større kommunale projekter omkring energirenovering af offentlige bygninger og indførelse grøn energi i kommunernes drift. Fredericia Kommune og Better Place indgår samarbejdsaftale om infrastruktur for elbiler Den 1. oktober indgik Fredericia Kommune som den første jyske kommune en samarbejdsaftale med Better Place om udvikling af en infrastruktur for elbiler. Med aftalen blev Fredericia Kommune elbilernes spydspids i Jylland. land. Aftalen afspejler Fredericia Kommunes ambitiøse klimamålsætninger og håbet er, at kommunens tiltag kan blive udgangspunkt for elbilernes spredning i trekantsområdet og i resten af Jylland. Bet- ter Place forventer, at infrastrukturen opføres frem mod 2012.

11 Samarbejdsaftalen blev indgået i forlængelse af Fredericia Kommunes ambitiøse klimamålsætninger. Et af kommunens overordnede mål er en nedbringelse af kommunens CO2-udledning, især på transportområdet, hvor der de seneste år er sket en betydelig stigning i CO2-udledningen og det mål skal de miljøvenlige elbiler nu hjælpe med at opnå. Fredericia Kommune er et travlt knudepunkt for transport, og vi har derfor et særligt fokus på at mindske klimabelastningen fra netop transportsektoren. Vi tror på, at elbiler er en del af løsningen, og at vi som kommune må gå forrest og skabe rammerne for, at der kan komme flere elbiler på gaden. Det kræver intelligente og fleksible løsninger, der fungerer i det daglige og det skal Better Place nu samarbejde med os om at skabe, sagde Uffe Steiner Jensen, daværende borgmester i Fredericia. Udover etablering af en infrastruktur til opladning af elbiler skal kommunens egen bilpark skiftes ud med elbiler, hvor det er muligt. Håbet er desuden, at Fredericia Kommunes tiltag kan sætte kraft bag elbilernes indtog i trekantsområdet, og at andre jyske kommuner inspireres til lignende skridt mod indførsel af elbiler og bæredygtig transport. Vi er glade og stolte over samarbejdsaftalen med Fredericia Kommune - og over at Better Place nu samarbejder med kommuner i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Det er en stor fornøjelse at arbejde tæt sammen med klimabevidste og fremsynede kommuner som Fredericia Kommune, der forstår, hvor stor en gave elbiler er, både for nærmiljøet og som del af den globale løsning på klimaudfordringerne, sagde Jens Moberg, CEO i Better Place Denmark. Aftalen betyder, at Fredericia Kommune og Better Place vil samarbejde om en model for hurtig udrulning af en infrastruktur til ladning af elbiler i kommunen. Modellen kan bl.a. indeholde følgende elementer: Kortlægning af netværk for ladestandere med henblik på optimering af infrastrukturens værdi for bilisterne og for miljøet. Sikring af, at opsætning af ladestandere bliver tænkt med, allerede når der indhentes tilladelse til nyopførelser og udbygning af offentlige bygninger, offentlige parkeringshuse m.m. Klimatopmøde for unge I november afholdt unge i Fredericia deres egen klimatopmøde Et skarpt skyts af topeksperter og eliteforskere blev fyret af, da de unges klimatopmøde blev skudt i gang i Fredericia Kommune. Vind i møllen og grøn el i pæren Fredericias friske ungdom kunne kaste sig over mange emner, da to uger med klima, energi og miljø løb af stablen i Fredericia Kommune i ugerne Ikke mindre end 300 unge deltog og både store erhvervsvirksomheder og højere læreranstalter stillede op med topeksperter og eliteforskere.

12 Vi ville fra starten skabe et klimatopmøde med landets bedste eksperter inden for området. Hvis vi vil have de unge til at tage klimadebatten alvorligt, må vi også tage de unge alvorligt. Når det er sagt, så er det selvfølgelig meningen, at klimatopmødet skal være sjovt, inspirerende og kreativt for de unge, sagde Stephan Raahede Kristiansen, erhvervskonsulent fra Fredericia Erhvervsudvikling. De unge kunne for eksempel deltage i rundvisning på Skærbækværket, se et brændselscelle- og solcelleanlæg hos TREFOR, få inspiration til at lave klimavenlig mad og høre foredraget Gylle er guld af Syddansk Universitet. Ugerne i klimaets tegn blev afsluttet den 5. november i Garagen på EUC Lillebælt. Her præsenterede de deltagende hold/klasser, et produkt, de havde fremstillet. Et ekspertpanel reflekterede over og gav feedback på produkterne. Det bredt sammensatte panel bestod af:

13 Peder Agger, formand Etisk Råd Jens Galschiøt, kunstner Ellen Margrete Basse, professor, Århus Universitet Søren Neckelmann, R&D Area Manager, Vattenfall Rikke Vesterlund, naturvejleder og lærer, Fredericia Kommune Kilder: Børn og lærere, som kan kontaktes for citater

14 Klima Mål Vi vil gennemføre konkrete initiativer, der tilstræber, at der inden 2015 skal være sket en reduktion af CO2-udslippet i Fredericia Kommune med 25 % i forhold til Den samlede CO 2 udledning i 2009 fra forbrug og aktiviteter i Fredericia Kommune som geografisk område er beregnet til ca tons, hvilket svarer til ca. 8,9 tons CO 2 pr. borger i kommunen. Der er udarbejdet en mere detaljeret rapport om CO 2 -regnskabet for Fredericia Kommune, Udledningerne fra Shell Raffinaderiet og Skærbækværket er ikke inkluderet i denne opgørelse, men de er beskrevet i særskilte afsnit. Lagkagediagrammet viser, hvor den udledte CO 2 stammer fra. Det største bidrag kommer fra el, der står for næsten halvdelen af udledningen. Også transportområdet vejer tungt i regnskabet med 22 % af den totale udledning % & ' # ()! ")*!+,! -")! CO 2 udledningen er opgjort for årene 2006, 2008 og Hvor udledningen i 2006 og 2008 var

15 på samme niveau, er der i 2009 registreret et fald på % i forhold til de to tidligere år. Forklaringen på denne udvikling er primært et fald på tons udledt CO 2 fra el, svarende til et fald på 23 % (se senere afsnit om elforbrug). For alle tre år er benyttet samme emissionsfaktor for el, hvilket betyder, at det er et registreret fald i forbruget, der er årsag til den reducerede CO 2 -udledning fra el. Også CO 2 -udledningen fra individuelle oliefyr er faldet markant (21 %), mens udledningen fra landbruget er steget med 17 %. Det registrerede fald i elforbruget kan sandsynligvis tilskrives en ændret metode for dataudtræk, snarere end der er tale om et reelt fald i elforbruget af denne størrelsesorden (se afsnittet om el). Ser man på CO 2 -udledningen fra de øvrige kilder alene, er der sket et fald i udledningen på 3 % i forhold til 2008, mens den i forhold til 2006 er steget med 1 %.,)!. -"),! ()! ")*!+ # ' &!"#

16 Shell Raffinaderiet I nedenstående figur ses udledningen af CO 2 fra Shell Raffinaderiet i årene 2006 til Data er leveret af Shell Raffinaderiet. Som omtalt ovenfor er denne udledning ikke medregnet i CO 2 opgørelsen for Fredericia Kommune. Udledningen i 2009 fra raffinaderiet var tons CO 2 og dermed af samme størrelsesorden som udledningen i resten af kommunen ( tons). Udsving fra et år til et andet fra så stor en enkeltudleder, vil påvirke CO 2 -regnskbet i en grad, så eventuelle andre udviklingstendenser sløres. Det er på denne baggrund, man har valgt, at uarbejde et regnskab, der ikke inkluderer Shell Raffinaderiet. Shell Raffinaderiet leverer ca. 25 % af fjernvarmen i form af overskudvarme, som betragtes som CO 2 -neutralt. Derfor er der for denne del af fjernvarmen beregnet en teoretisk CO 2 -udledning, svarende til den udledning, der ville være forbundet med en tilsvarende varmeproduktion på Skærbækværket, og den udledning er lagt til den øvrige CO 2 -udledning fra fjernvarmen. Ligeledes er Shell Raffinaderiets elforbrug og -produktion ikke medtaget i regnskabet. Udledningen af CO 2 fra Shell Raffinaderiet i 1000 tons. Skærbækværket I nedenstående figur ses udledningen af drivhusgasser målt i CO 2 -ækvivalenter fra Skærbækværket i årene 2004 til Data er hentet fra Skærbækværkets grønne regnskab. Skønt værket fysisk er placeret i Fredericia Kommune er den totale udledning fra værket ikke medtaget i regnskabet for Fredericia Kommune. Kun den mængde drivhusgasser, der er resultatet af fjernvarme- og elforbruget i Fredericia Kommune, tages med i CO 2 regnskabet for Fredericia Kommune. Den samme fremgangsmåde benyttes af andre kommuner, og således bliver

17 emissionen fra Skærbækværket fordelt på de forskellige kommuner ud fra hvor stor en andel af el- og varmeproduktionen, der er brugt i den pågældende kommune.,)!. /+ 0! % & '(# Den store variation i udledningen fra Skærbækværket afspejler, hvor stor en del af elproduktionen DONG Energy har valgt at lade Skærbækværket stå for i forhold til andre af selskabets energiproducerende enheder. Variationen kan derfor ikke tages som et udtryk for en variation i energiforbruget.

18 El 0!*")!*!10")0!* 1!*!)0!0 2!1 2")!0 ) ")!)0!0 2*2)2!3! 7)2 -")! 7 3!3 8#9 + :)0!0 2 )&& (!1)")!!!!!!!1/ ")!4! 1)! +!")!2/ 3*!! 0!'23")!1!! 2! 4!!!!")!2)0!0/ 21 ( #0"!,5&/' 5*")!!0"!*!!)!+ 00!+!2!!*"! 6!200+! )!,5&/' 5!!!!)!+ 0! 3!1 6!!")!0#!0+!!)!+ 0*!!!")!!

19 )&* + &!"#

20 Opvarmning ('3 ) "!)!!! #6!"/ +!#" 4 ) ) ')")!! 0"+!#1*!!!!")!! " )! )&* + &, ' '3 )"0) 42! 0! )0!140+ "+ 0+ 0!)! "+!"! 6!!!") 20)+!!!(2! ")!! ;!1) ")!1/ 0")0!!!!")!!2)2*!1!!! ")!

21 %!!!)! 7 3 :!2)2 ()! -")! 8#+ - &&, &")!!) #" 0 2<)!!=!!!6 )"!)!!# 0 ) 2!!!!")#*0!!0!!!!" # &")!!)!!!)+!! ) 3!!!")! 4 ) ) 0) )"!#* " "+!+!!!"+ 8 /!!"+ *00 + 0* )!!

22 Vedvarende energi 6!!)0!0'3 )) *! / "+ ")6 3!21* +!20!!8! )!!!4 +! ")!0!!1):)0!3)!)!! 100) " " ) & ( #

23 Transport '")!">!!!!)'3 )6 0 "!0! *! ")!!!<!&!!!0 =6 ")!!1"*")!" ")!!!0"!")!#"+!!#! )6 0 ")!!! * 2! '3 )!"#! 8+!")!!!. /)*210!!!!1) "!"*" ")! # 0" ( # 6!!. /)) "*!1 2)/ * )!"")!?!*/! 1!*!0!)! '0"1/!"!00!! "!)!!0! '3 )! 0!01!* 0 )2!!!0!2!0 )"#!

24 '!0!!. /)1!! 1! 11/ 2!!!)!! 1!*20! +!!00/ :1!!!)!! 1!!!,)!.!(#

25 Affald Vi vil sikre at mindst 80 % af Fredericia Kommunes affald bliver genanvendt. Genanvendelsen skal foregå så tæt på kilden som muligt. Højst 9 % af affaldet må gå til deponering i 2012, og højst 5 % i Af affaldsmængden på tons endte ca. 5 % på lossepladsen, 20 % blev brændt på affaldsforbrændingsanlæg og 75 % blev genbrugt. Det svarer til en affaldsmængde på 2 tons for hver borger. Det er en flot udvikling siden 1990, hvor 64 % endte på losseplads, 22 % blev brændt, og kun 14 % blev genbrugt. NB Tallene for genbrugelige materialer, samt for deponering på andre kommunernes deponier, er behæftet med en forholdsvis stor usikkerhed. Et stort problem på affaldsområdet har tidligere været de stærkt stigende affaldsmængder. Set samlet over de seneste år har mængderne dog været forholdsvis konstante. Som det fremgår, er der en stor del af affaldet, som genanvendes, men målet om en genanvendelse på 80 % er endnu ikke helt opnået. Målet om, at højst 9 % af affaldet må gå til deponering i 2012, er fint overholdt.

26 I 2009 blev der udarbejdet en ny affaldsplan for kommunen, hvor der er sat fokus på forskellige nye tiltag til at fremme genanvendelsen af affald inden for kommunen. Grundvand Det er kommunens mål, at det gennemsnitlige vandforbrug pr. person i de private husholdninger reduceres til maksimalt 100 liter pr. døgn inden Forbruget var i 2009 på ca. 5,85 mio. m3. Vi oplevede et markant fald i vandforbruget med mere end 1 mio. m3 - fra 2004 til 2005, hvilket primært tilskrives lukningen af Kemira. Vandforbruget i 2009 svarer i gennemsnit til, at der i Fredericia blev brugt 117 m 3 vand pr. indbygger - inklusiv vandforbruget i industri, landbrug og til offentlige formål. Erhvervssektoren står for hovedparten af vandforbruget i Fredericia. Vandforbruget hos private har gennem tiden været støt faldende, men har siden 2006 været på et konstant niveau. I 2009 var forbruget på 42 m 3 pr person, svarende til et dagligt forbrug på 116 liter pr. person. Det vurderes, at vores mål om 100 liter pr døgn inden 2012 ligger inden for rækkevidde, men at der nok skal gøres en ekstra indsats for at få forbruget yderligere ned.

27

28 Støj Kommunens mål er, at der inden 2012 udarbejdes en støjhandlingsplan for de mest støjbelastede kommuneveje, og at planen sikrer, at der gennemføres støjdæmpende foranstaltninger, som løbende reducerer støjgenerne. Fredericia Kommune har i 2008 gennemført en kortlægning af støjen fra alle de større kommuneveje og i 2009 er der udarbejdet en handlingsplan. Målet er derfor nået. Kortlægningen viser, at 17,8 % af vores boliger er støjbelastede, og at 0,6 % er stærkt belastet af støj i dagtimerne. Det drejer sig om 4288 boliger ud af det samlede antal boliger på , som er støjbelastet over den vejledende støjgrænse for vejstøj (58 db), og 129 boliger, som er stærkt støjbelastet (over 68 db). I støjhandlingsplanen udpeges ti vejstrækninger, hvor det vil være mest rentabelt at gøre en indsats for at reducere støjgenerne. Virkemidlerne er enten brug af støjsvag asfalt eller etablering af støjskærme eller jordvolde. Gennemføres planens foranstaltninger for de ti vejstrækninger, vil antallet at stærkt støjbelastede boliger kunne reduceres med 33 % og anslås at kræve en investering på ca. 13 mio. kr. Byrådet besluttede ved godkendelsen af planen, at der ved asfaltarbejder på større kommuneveje altid vurderes, om boligantal langs vejen og hastighed berettiger til brug af støjsvag asfalt. Desuden kan en mere detaljeret undersøgelse af effekten og omkostningerne ved etablering af støjskærme langs dele af Vestre Ringvej og Indre Ringvej gennemføres. Støjkortlægningen omfatter udelukkende de større kommuneveje, men støjhandlingsplanen anbefaler desuden, at der samarbejdes med Vejdirektoratet og Banedanmark om dæmpning af støjen langs statsveje og jernbaner. Desuden anbefales en række tiltag som kampagner og trafikregulering - for at reducere støjgenerne. Indsatsen i 2009: Udviklingen i trafikken i Fredericia kommune fra 2008 til 2009 forventes stort set at have fulgt udviklingen fra resten af landet. Det betyder, at kørselen med personbiler stort set har været uændret, mens der for den tunge trafik er sket et fald på ca.5 %. Derudover har kommunen i 2009 udlagt støjdæmpende asfalt på strækninger af Oldenborggade og 6.julivej/Nørre Port. På veje i Taulov og Skærbæk (Adelvej og Skolevej) er der etableret hastighedsdæmpende bump og på strækninger af Kolding Landevej er der indført hastighedsbegrænsninger. Trafikudviklingen og de gennemførte tiltag vil have reduceret støjgenerne for de støjbelastede boliger, men det er ikke muligt at opgøre dette i et fald i antal støjbelastede boliger.

29 Overfladevand og spildevand Fredericia Kommune vil fortsætte indsatsen for opnåelse af god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystområder Fysisk variation i vandløbene forbedres En skånsom vedligeholdelse af vandløb er med til at sikre en god fysisk variation. I Fredericia Kommune foretages vandløbsvedligeholdelsen manuelt efter behov i overensstemmelse med de gældende vandløbsregulativer. Maskinel vedligeholdelse med mejekurv / slagleklipper foretages kun i ikke-målsatte vandløb eller hvor det ikke er fysisk muligt at lave manual vedligehold. Forbedring af økologisk tilstand i vandløbene I 2009 er der gennemført restaureringstiltag i Surkær Bæk, tilløb til Egum Møllebæk og Tårup Bæk, samt etableret sandfang i blandt andet Erritsø Bæk. Projekterne skulle sikre fri adgang i vandløbene og bedre levesteder til vandløbsfaunaen via udlægning af gydebanker, etablering af skjul mm. Herudover har kommunen givet tilskud til forbedringer i Egum Møllebæk, hvor lodsejer og lokale sportsfiskere har lagt store sten ud og etableret gydebanker for fisk. De har desuden fjernet et mindre styrt, snævret bækken ind og bygget et sandfang for at hindre ny tilsanding. I bækken er der registreret en del bækørreder, som takket være det lokale projekt får bedre mulighed for at gyde og finde egnede standpladser. Tostrenget kloaksystem og aflastning af recipienter Alle nye byggemodninger i Fredericia Kommune separatkloakeres. Nye regnsvandsbassiner projekteres og anlægges således, at vandløbene beskyttes mest muligt. Derudover er det i de kommende år planlagt, at separere spildevand og regnvand inden for voldene i Fredericia by. En række vandløb har fået det bedre efter at næringsstoffer fra spildevand er blevet afskåret, og der er gjort indsatser for at forbedre den fysiske tilstand i vandløbene. Indsatsprogrammer for vandmiljøet På grund af forsinkelse af Statens Vandplaner forventes arbejdet med kommunale handleplaner først at kunne iværksættes i Der gennemføres i stedet projekter med det formål at sikre fri passage gennem kommunens vandløb. Fredericia Rensningsanlæg Rensning af spildevand er med til at sikre en god økologisk tilstand i vores kystområder. Spildevandet fra byens borgere og industri renses på Fredericia Centralrenseanlæg i

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Dette regnskab gør status over, hvordan kommunens aktiviteter belaster miljøet. Regnskabet viser, hvordan det er gået i 2010 med at nå de miljø- op naturpolitiske

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 213 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunen som virksomhed... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Økologi... 1 Vandforbrug... 11 Forbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele:

Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele: Det Grønne Regnskab er en status for, hvordan det går med opfyldelsen af en række af de konkrete miljømål, der er fastsat i Fredericias Kommunes miljøpolitik. Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele: Et

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening

Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening Afrapportering 2016 til Danmarks Naturfredningsforening Sammenfatning CO2 udledningen fra de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere