MISBRUGSCENTRET ÅRSREDEGØRELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MISBRUGSCENTRET ÅRSREDEGØRELSE"

Transkript

1 MISBRUGSCENTRET ÅRSREDEGØRELSE 2004

2 Produktion og tryk: Jannerup offset a/s 2 Årsredegørelse 2004

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kvalitet i misbrugsbehandlingen...4 Man lærer at komme hjem hver dag og holde sig ædru...7 Stofmisbrugere på idrætskursus...10 Sæbyhus giver indsigt og selverkendelse...13 Færre knopper på vejen for de hårdeste misbrugere...16 Hygge og varme for hjemløse på natherberget i Kalundborg...19 Statistik...22 Organisationsplan...27 Årsredegørelse

4 KVALITET I MISBRUGSBEHANDLINGEN Af Bent Jensen, centerchef 2004 blev året, hvor Socialministeren besluttede, at der skulle udarbejdes kvalitetsstandarder for stofmisbrugsbehandlingen i Danmark. Det har betydet, at der nu er udarbejdet retningslinier for, hvad et behandlingstilbud for stofmisbrugere skal indeholde. Det er et meget væsentligt tiltag både i forhold til at give misbrugsbehandlingen et kvalitetsløft, men også i forhold til at beskrive hvad det er for retningslinier, der arbejdes med i en tid, hvor strukturreformen er på vej. Kvalitet er mange ting. Kvalitet kan være et spørgsmål om hvilke behandlingstilbud, der tilbydes. Det kan være et spørgsmål om hvilke værdier, der er i en organisation, og det kan være et spørgsmål om involvering og respekt i forhold til brugerne. Kompetenceudvikling Misbrugscentret har i en periode arbejdet med kompetenceudvikling. Stort set alle medarbejdere er nu uddannet inden for den systemiske behandlingstilgang. En teoretisk tilgang som hovedsagelig bruges i forhold til behandling, men også i forhold til måden at være sammen på både brugere/medarbejdere imellem, medarbejdere imellem og medarbejdere/ ledelse imellem. Det opleves helt tydeligt i hverdagen som en stor styrke at vide, at det er det samme værdigrundlag, der arbejdes ud fra. Ikke mindst i relation til at Misbrugscentret er en decentral enhed med tilbud spredt ud i hele amtet. Teamdannelse/teamledelse Med en decentral organisation som Misbrugscentret er det vigtigt at få lagt kompetencer ud i hele organisationen. Det gælder som nævnt uddannelse, men det gælder også ledelses- og kompetencemæssigt. Misbrugscentret er i færd med at gennemføre et projekt om teamdannelse. Projektet omfatter en uddannelse i, hvordan man i organisationen lægger flest mulige afgørelser ud til medarbejderne. At der i organisationen skabes nogle rammer inden for hvilke, medarbejderne skal bevæge sig. Teamdannelse giver medarbejderne en øget kompetence og selvstændighed både i forhold til organisationen og til brugerne. De enkelte teams arbejder inden for en ramme, og i denne ramme gives medarbejderne de bedst mulige betingelser for at præge indholdet i og udførelsen af tilbuddene i de enkelte rådgivningscentre til gavn for brugerne. Processen omkring teamdannelse har medført, at Misbrugscentret har fået beskrevet sine opgaver på en sådan måde, at de enkelte tilbud er tydeliggjort ud i det yderste led. Dette skal medvirke til, at Misbrugscentret fremstår som en organisation, der kan præsentere præcise og tydelige ydelser. Netop præcise og tydelige ydelser vil være et konstruktivt element i de kommende drøftelser med kommunerne i forhold til opgavevaretagelsen efter kommunalreformen. Initiativerne vedrørende kompetenceudvikling og teamdannelse har optimeret medarbejdergruppen. Der er opnået øget tilfredshed hos medarbej- 4 Årsredegørelse 2004

5 derne i relation til tilrettelæggelsen og den praktiske udførelse af arbejdet med brugerne. Det er Misbrugscentrets ønske at skabe grundlag for en endnu højere grad af brugerinvolvering. På nuværende tidspunkt er der brugergrupper tilknyttet de enkelte afdelinger, og der er etableret et brugerråd. Samarbejdet med kommunerne har høj prioritet i Misbrugscentret. Uagtet at fremtiden kan være vanskelig at overskue i en tid, hvor der er meget fokus på strukturen efter kommunalreformen, er relationen til kommunerne meget vigtig for misbrugsbehandlingen. Kvalitetsudvikling At der er kommet kvalitetsstandarder behøver ikke at betyde, at det er dem alene, man skal leve op til. En kvalitetsstandard giver nogle rammer for indsatsen, som man skal leve op til, men den giver også mulighed for at arbejde med yderligere udvikling. Hvordan kan Misbrugscentret inden for de givne standarder udvikle sine behandlingstilbud, så de bliver lettere tilgængelige, så de bliver mere brugervenlige, så man iværksætter nye tiltag, som optimerer de tilbud, der er i Misbrugscentret. Døgnbehandlingstilbud 2004 var året, hvor Vestsjællands Amts Misbrugscenter startede døgbehandlingstilbuddet for stofmisbrugere på Sæbyhus. Den første indkøringsperiode er ved at være gennemført, og ombygningen fra sygehus til døgntilbud er ved at være tilendebragt. Det er vigtigt at få Sæbyhus integreret i Misbrugscentret, sådan at tilbuddet bliver en del af de mangesidede tilbud, Misbrugscentret i øvrigt har. De interne muligheder for samkøring og samarbejde tilbuddene imellem skal gerne medvirke til, at brugerne kan få en forøget mulighed for at blive hjulpet hele vejen igennem et sammenhængende behandlingsforløb. Substitutionsprojektet I 2004 afsluttede Misbrugscentret substitutionsprojekt Sydvesten i Korsør. Projektet er gennemført i et nært samarbejde mellem Vestsjællands Amts Misbrugscenter og Korsør Kommune, og har omfattet de hårdest belastede stofmisbrugere i lokalområdet. Dele af projektet føres nu videre i Korsør som en integreret del af Rådgivningscentret. Der er endvidere etableret et omsorgstilbud i Slagelse i stil med projekt Sydvesten. Det har betydet, at Misbrugscentret i højere grad har kunnet sætte fokus på omsorgstilbuddet i behandlingen. Et andet projekt, Misbrugscentret er ved at igangsætte som et supplement til de øvrige tilbud, er rettet mod brugere med visse ressourcer. Projektet, der hedder Mere styr på dit liv, er relateret til begrebet Krop og Læring, og gennemføres i et samarbejde mellem Gerlev Idrætshøjskole og Misbrugscentret, og opfølges desuden af idrætshøjskolens forskningsafsnit. Projektet vil forsøge at bruge kropsbevidstheden i forhold til at ændre misbrugsmønstre. Årsredegørelse

6 Forebyggelsen Forebyggelsesafdelingen har som vanligt arbejdet meget projektorienteret, og har i 2004 iværksat og støttet op omkring en række tiltag over for målgruppen af unge mellem 15 og 25 år. Indsatsen har både været generelt forebyggende og rådgivnings- og behandlingsorienteret gennem Ungeteamets arbejde. Andre initiativer Afslutningsvis skal nævnes projekter som i øvrigt gennemføres af Misbrugscentret. Dagbehandling for alkoholmisbrugere er godt i gang, og har vist sig som et rigtig godt supplement til den øvrige alkoholmisbrugsbehandling. Dagbehandling for stofmisbrugere har udviklet sig til en mere konkret dagbehandling, og som tidligere nævnt er døgnbehandlingen Sæbyhus kommet til. Der er etableret et Natherberg i Kalundborg, som der efterhånden er god søgning til. Endelig skal nævnes støtte/kontaktordningen Frekvensen for de hårdest belastede misbrugere. Frekvensen skulle egentlig afsluttes i februar 2005, men Socialministeriet har forlænget ordningen med to år. Igen et år med mange udfordringer med en udvikling på tre hovedfelter; udvikling af personalet både på kompetence og på ledelsessiden, tydeliggørelse af Misbrugscentrets opgaver og kvalitetsstandard for indholdet i behandlingen Bent Jensen Centerchef 6 Årsredegørelse 2004

7 MAN LÆRER AT KOMME HJEM HVER DAG OG HOLDE SIG ÆDRU Det gode ved dagbehandlingen er, at man er hjemme, og man lærer at vende hjem hver dag og at være hjemme og holde sig ædru, siger en midaldrende mand, som vi kalder John. Han er mangeårig alkoholiker og har også prøvet døgnbehandling. Her har han oplevet, hvor vanskeligt det er at vende tilbage til de vante omgivelser og skulle fortsætte med at holde sig ædru. Det er en væsentlig del af ideen med Dagbehandlingen for alkoholmisbrugere, som Misbrugscentret etablerede i november Den erstatter ikke døgnbehandlingen. Den mulighed tilbyder Misbrugscentret stadig til folk, der behøver det, fordi de er særligt hårdt medtaget, eller måske ikke har noget hjem. Men har de et hjem og det kan være alt fra forsorgshjem til villa og er de afgiftede, tilbyder Misbrugscentret helst dagbehandling. Det giver mulighed for at inddrage alkoholikerens daglige liv og omgivelser i behandlingen. John deltog på Dagbehandlingens allerførste hold i november-december 2003, og han er stadig ædru. Dagbehandlingen gav mig en stærk ædruelighed, siger han. Han kan stadig opleve trangen til alkohol. Men han har lært at kende de situationer, hvor den opstår, og han har lært, hvordan han kan gøre noget andet i stedet. Det kan være, når jeg har gået alene herhjemme i for lang tid og føler mig ensom og bliver ked af det og får negative tanker og kommer ind i den der nedadgående spiral. Så går jeg en tur, eller jeg tager telefonen og ringer til en, og på et splitsekund er det væk, fortæller John. En anden metode, han bruger, er at gå lidt tidligere i seng. Så vågner han frisk og udhvilet næste morgen. Jeg har lært at tage en dag ad gangen, siger John. Hver dag er en ny dag. Seks ugers undervisning De første seks uger af et dagbehandlingsforløb er undervisning. Kernebegreberne er ærlighed, mod, håb og vilje samt at undersøge og træffe valg. Dagbehandling for alkoholmisbrugere Seks ugers undervisning efterfulgt af ugentlige gruppesamtaler i 20 uger for hjemmeboende, afgiftede og ædru alkoholmisbrugere. Etableret 2. november 2003 på Misbrugscentret, Ingemannsvej 22 i Slagelse. Tre medarbejdere. Normalt 12 deltagere pr. hold, men kapacitet til højst 16 deltagere. I løbet af de første knap 11 måneder har 61 påbegyndt og 44 gennemført den primære behandling bestående af seks ugers undervisning. Årsredegørelse

8 Temaet er alkohol, hvad det gør, og hvordan man lever uden. Reglen er, at man er ædru. Er man det ikke, bliver man bedt om at gå hjem og komme igen, når man er blevet ædru. Et tilbagefald er ikke noget, man får, det er noget, man tager, for man vælger selv, siger Elsebeth Velling, en af dagbehandlingens tre medarbejdere. Det er heller ikke nødvendigvis et fald, men en snublen i et skridt på vejen. Men når nogen kommer tilbage efter at have taget et tilbagefald, bruger vi det i undervisningen. Vi taler om, hvad der skete, og hvorfor det gik galt. Og vi bruger det positivt ved at spørge, hvordan vedkommende så bar sig ad med at holde op igen. I det hele taget prøver vi hele tiden at inddrage brugernes erfaringer i undervisningen, siger hun. Hver dag, inden vi gik hjem, talte vi om, hvad vi nu skulle hjem til, og hvad vi skulle lave om aftenen. Og vi talte om, hvilke situationer, der kunne blive risikable, og hvordan vi kunne klare dem, fortæller John. Jeg blev en gang spurgt, hvad der gav mig den samme tilfredsstillelse som alkohol. Jeg fandt frem til, at det gør matematik. Og det gjorde mit arbejde, fortæller John, der mistede sit arbejde på grund af druk. Arbejdspunkter Når deltagerne starter på dagbehandlingen, skal de hver formulere nogle arbejdspunkter. Det foregår i fuld offentlighed på en flipover med læreren, som fører af spritpennen. Arbejdspunkterne kan være Holde mig fra den første genstand, Få et arbejde eller Få et normalt forhold til alkohol. Papirerne fra flipoveren bliver hængt op på væggen i undervisningslokalet, så alle kan have dem for øje under hele forløbet, og så deltagerne selv kan justere dem, efterhånden som forløbet skrider frem, og ændre Hvorfor drikker jeg? til Hvorfor drak jeg? og stryge Få et normalt forhold til alkohol, når man indser, at det får man aldrig, når man er alkoholiker. Et andet redskab er et skema over højrisiko-situationer. Deltagerne udfylder skemaet med de farlige situationer, de har oplevet, hvor det kunne gå galt, og hvad de gjorde eller kunne have gjort for, at det ikke skete. John fortæller, at han bruger skemaet endnu. Ikke helt bogstaveligt et skema af papir. Nu har jeg fået det ind under huden, men det er den metode, jeg bruger, når jeg mærker en risiko, siger John. På dagbehandlingen indledes hver dag med morgenmad efterfulgt af et morgenmøde, hvor deltagerne fortæller om, hvordan det er gået siden i går. Derefter er der undervisning i alkohol og dens konsekvenser, følelser, netværk, kost og motion, og formiddagen afsluttes med afspænding og gruppeterapi. Til middag forbereder og spiser holdet en fælles frokost. Herefter holdes et møde, hvor deltagerne fortæller, hvad de skal resten af dagen og om aftenen, og hvordan de kan klare de risikosituationer, der kan opstå. De pårørende inviteres Om lørdagen i den tredje uge bliver de pårørende familie eller andre nære relationer inviteret til en dag, hvor 8 Årsredegørelse 2004

9 de kan se, hvad der foregår og være sammen med andre pårørende. De bliver også præsenteret for Misbrugscentrets tilbud til pårørende. Hvert hold starter med omkring 12 deltagere. To tredjedele af dem holder ved alle seks uger. Det er omkring fire uger henne, frafaldet kommer. Det er, når det går op for folk, at der ikke sker noget mirakel, men at det er et stadigt arbejde, siger Lena Andersen, leder af Misbrugscentrets alkoholbehandling. Man laver jo ikke bare om på et liv, man har levet i 30 år, i løbet af seks uger. De seks uger følges af et tilbud om en efterbehandling over de følgende 20 uger, når deltagerne skal ud og stå deres prøve i det virkelige liv. Efterbehandlingen består i et møde hver onsdag fra klokken 18 til 20 i en terapeutisk gruppe. Her fortæller deltagerne om, hvad de har været ude for, og drøfter de risikosituationer man kan komme i, og hvordan man kan undgå dem. efterbehandlingen, gennemfører den. Omkring halvdelen af dem, der begynder på forløbet, er ædru, når det slutter et halvt år senere. Men de, der falder fra undervejs, vil mange gange begynde forfra på dagbehandlingen på et senere tidspunkt. Intet liv er jo en dans på roser, siger Ulla Kjærgaard, en anden af medarbejderne på dagbehandlingen. Vi har alle problemer, og livet har perioder, hvor det godt kan være kedeligt. Det skal man også lære. Jeg har lært at hvile i mig selv og at tage den med ro, siger John. Jeg har lært, at der er mange ting, jeg ikke kan gøre noget ved. Og jeg har lært, at jeg ikke kan vinde kampen mod alkoholen, siger John. Jeg skal altid være helt afholdende. Her i formiddags, da jeg gik ned for at handle i Netto, huskede jeg dengang, da jeg gik i Netto tidligt om morgenen, fordi jeg skulle have noget at drikke. Og så åndede jeg lettet op og tænkte: Jeg er godt nok arbejdsløs, men hvor har jeg det godt nu, hvor jeg ikke drikker. Halvdelen forbliver ædru To tredjedele af dem, der tager imod Årsredegørelse

10 STOFMISBRUGERE PÅ IDRÆTSKURSUS Imarts 2005 begyndte et hold stofmisbrugere på et idrætskursus, der skal vare i mere end et halvt år. To tre dage hver uge skal de træne og dyrke forskellige former for idræt. Resten af tiden skal de deltage i andre former for undervisning. Det kan være om kommunikation, affekt og følelser, familien, eller hvad brugerne nu efterspørger. Kurset har været forberedt siden efteråret. Det arrangeres af Misbrugscentret i samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole, der tager sig af den idrætslige del af kurset. Titlen er Krop og læring og grundtanken er den klassiske om det hele menneske - den sunde sjæl i det sunde legeme. Her er stofmisbrugere et stykke fra idealet i alle henseender. Meningen er ikke at gøre brugerne til atleter, men at styrke deres fysik og kondition, så de har energi til den øvrige læring, de skal præstere. Og så er meningen at bruge idrætten til at skabe fællesskab og sammenhold i gruppen. Det er afgørende, for den største læring er den, der sker brugerne imellem. Dertil kommer, at grupperne skal kunne være udgangspunkt for de nye, sunde netværker, som brugerne skal i gang med at danne. Og så kan brugerne møde idrætten som en mulighed i stedet for de stoffer, der nu fylder hele deres liv. For eksempel når man løber rigtigt langt, så udvikler kroppen endorfiner. De virker beroligende lige som stofferne, forklarer Reinhold Schäfer, leder af Misbrugscentrets dagbehandling af stofmisbrugere. Det giver dem måske ikke det kick eller det sus, som stofferne giver, men det giver roen. Afklaring på kursus Projektet Mere styr på eget liv udspringer af det kursustilbud til stofmisbrugere, som dagbehandlingen for stofmisbrugere tilbyder i Huset i Slagelse. Hovedparten af deltagerne er aktive stofmisbrugere. Kun en mindre del er helt stoffrie. Formålet er ikke nedtrapning i første omgang, men afklaring. Kurset hjælper brugerne til at finde tilbage til det fundament, deres liv hviler på, forklarer Dagbehandling for stofmisbrugere Består af: Huset i Slagelse med forbehandling, kursusvirksomhed og pårørendegrupper Nordhuset i Holbæk med forbehandling, åbne grupper og en gruppe for hashmisbrugere Bilen som er udbringning og udlevering af medicin til stofmisbrugere Efterbehandlingen, et tilbud til tidligere stofmisbrugere i form af ambulant behandling eller bofællesskabet Halvvejshuset i Slagelse. Projekt Brug tiden forbehandling i Slagelse Arrest I alt 18 medarbejdere. 10 Årsredegørelse 2004

11 Reinhold Schäfer: Hvad er det for værdier, dit liv bygger på? Og hvad er dine drømme i forhold til de værdier? Tanken bagved er, at der hele tiden sker forandring. Der er altid udvikling. Det gælder bare om at holde fast i den forandring, der er ønskelig. At sætte foden i den dør, der åbner sig, som Reinhold Schäfer udtrykker det. Og at koncentrere sig om det vigtige, at rette på det rette. Flere stofmisbrugere har sagt til mig: Hvis jeg havde brugt al den energi, jeg har brugt på at leve som stofmisbruger på noget andet, ville jeg have været millionær i dag, fortæller Reinhold Schäfer. Misbrugere har særlige evner. Vi andre ville jo ikke overleve det liv, de fører, i 14 dage. Handleplan Kurserne munder ud i, at deltagerne laver en handleplan for, hvordan de bærer sig ad med at realisere de drømme, de har. En plan for hvad de skal stille op med deres liv. Og den peger ikke nødvendigvis på stoffrihed for alle. Nogle er det allerede, men andre kan have svært ved at se, hvad de skal bruge stoffriheden til. Det nye kursuskoncept, som vægter krop og læring, bygges op i seks måneders forløb, hvor brugeren kan arbejde med at få Mere styr på eget liv. Seks måneder er længe, erkender Reinhold Schäfer. Især for stofmisbrugere, der ofte har et afbrudt skoleforløb bag sig og ikke har haft længerevarende skoleforløb siden syvende klasse. Hele projektet følges af Gerlev Idrætshøjskoles forskningsafsnit, der vil se på, hvad kurset har betydet for deltagernes kondition, og hvordan det har virket på deltagernes selvværd og selvbevidsthed. Forbehandling Foruden dette kursus byder dagbehandlingen i Huset også på forbehandling af stofmisbrugere, der ønsker at opnå en stoffri tilværelse. Det opnår de fleste gennem døgnbehandling. Deltagerne bliver henvist af Misbrugscentrets rådgivningscentre i de store vestsjællandske byer. Forbehandlingen fokuserer på livsværdier livskvalitet og livsmuligheder. Der arbejdes med hvad brugerne vil bruge stoffriheden til, og brugerne forberedes på døgnbehandlingen og på, at det er hårdt arbejde at blive stoffri. Det nytter ikke at komme og sige: Gør mig stoffri. Det kan vi ikke. Det kan stofmisbrugerne kun selv, siger Reinhold Schäfer. Desuden er Misbrugscentret begyndt at tilbyde forbehandling til misbrugere, der er indsat i arresthuset i Slagelse. Det startede i marts Det er et forsøg i samarbejde med tre andre misbrugscentre i tre andre arresthuse i landet. Men resultaterne af forsøget er så lovende, at det overvejes at lade tilbuddet blive landsdækkende. Her er der jo god tid til at tænke sig om. Og så har de indsatte jo heller ikke så meget andet at lave, siger Reinhold Schäfer. Han fortæller, at også personalet i arresthusene er glade for tilbuddet. De indsatte stofmisbrugere, der deltager i behandlingen, er nemmere at have med at gøre for personalet. Årsredegørelse

12 Tilbuddet gælder både varetægtsfanger og afsonere. Ligesom ude i det fri er det formålet med forbehandlingen, at den skal føre til stoffrihed. Mens de afsoner, kan det være i Kriminalforsorgens egne behandlingstilbud. I Vestsjællands Amt er det i Jyderup Statsfængsel. Bliver de indsatte løsladt inden behandlingen er færdig, kan de fortsætte behandlingen på for eksempel Misbrugscentrets døgnbehandlingsinstitution, Sæbyhus. Forsøget startede i Esbjerg i Erfaringen herfra viser, at mere end halvdelen af de misbrugere, der har været gennem forbehandlingen og den efterfølgende primærbehandling, er stoffrie i dag. Mere end 100 stofmisbrugere har nu modtaget tilbudet om forbehandling i de fire arresthuse. De er, foruden Slagelse og Esbjerg, Odense og Århus. 12 Årsredegørelse 2004

13 SÆBYHUS GIVER INDSIGT OG SELVERKENDELSE Så længe har jeg aldrig være på et sted, siger en spinkel kvinde, som vi kalder Lene. Hun er 26 år og har været narkoman siden hun var 14. Hun sidder i hjørnet af en sofa i et af opholdsrummene på Sæbyhus, Vestsjællands Amts Misbrugscenters døgnbehandling for stofmisbrugere. Sæbyhus er det femte sted og den tiende gang, hun prøver at slippe ud af sit stofmisbrug. Nu har hun været her i fem måneder og regner med at skulle ringes ud om godt en måneds tid. Her har jeg fået et indblik i mit indre. Jeg kan mærke min sygdom, og jeg ved, når det er narkomanen i mig, der tænker på stoffer. Jeg har lært, at det er en del af mig selv, og at det ikke er noget, jeg kan flygte fra, siger Lene. Og hun taler om at finde noget andet, der kan fylde hendes liv, noget hun brænder for, noget med musik eller drama. Hun har lært sig at spille klaver. Begge Lenes forældre var narkomaner og er døde. Selv er hun HIV-positiv efter 12 års liv som narkoman. Nu sidder hun der, spinkel og fiks med lyse striber i håret. Du skulle have set hende, da hun kom, siger lederen af Sæbyhus, Dorte Rasmussen, ikke uden stolthed. Princippet på Sæbyhus er at møde sine brugere i øjenhøjde og behandle dem som enkeltpersoner og ikke efter et system. Behandlingen varer seks måneder, men ikke nødvendigvis for alle. Vi ser på personerne, ikke på kalenderen, siger Dorte Rasmussen. Fællesskab Behandlingen bygger meget på det fællesskab, der dannes mellem brugerne på stedet. 80 pct. af det, de lærer, lærer de af hinanden, siger Dorte Rasmussen. De udveksler erfaringer og opdager, at de ikke er de eneste, der har været ude for det, de har været ude for. Og at det ikke er usædvanligt at tænke og føle, som de gør. Det er den væsentligste grund til, at brugerne bor sammen på værelserne to og to. Pardannelser eller intime forhold er ikke tilladt. Nogle af pigerne har været nødt til at prostituere sig på grund af deres misbrug. Den adfærd skal brydes, siger Dorte Rasmussen. Når de er Sæbyhus Døgnbehandling for stofmisbrugere Etableret i maj 2004 i det tidligere Sæby Sygehus ved Tissø. Godkendt til 20 brugere, men plads til flere, hvis der skulle blive behov for det. 14 medarbejdere med forskellige kompetencer, nogle af dem tidligere misbrugere. Årsredegørelse

14 her, skal de koncentrere sig om sig selv og ikke om at gøre indtryk på andre. Det er et af principperne på Sæbyhus. Overtræder en bruger et princip, bliver den pågældende gjort opmærksom på det. Fortsætter det, kan den yderste konsekvens blive, at han eller hun må forlade stedet. Tre faser Behandlingen er delt i tre faser: Først den grønne, der er nedtrapningen, så den røde, der er stabiliseringen og til sidst den blå, der er udslusningen. Hver fase varer to måneder som udgangspunkt. Som nævnt er det personerne, ikke kalenderen, der bestemmer. Den første fase - den medicinske fase eller nedtrapningen består i at gøre brugerne stoffri, indtil de er fri for abstinenser. I denne fase må de ikke forlade området, og de må ikke få besøg uden at det er planlagt og godkendt af personalet. Medarbejdernes rolle i forhold til brugerne er styrende. Og der er vi nok mere tilbageholdende med at acceptere besøg fra en kammerat end fra en pårørende, siger Dorte Rasmussen. Selv om vi da har oplevet, at en pårørende er kommet med stoffer. I første fase skal brugerne også lære, at der findes andre end dem selv, og at der er andre behov end deres egne en glemt viden for en narkoman, hvis tilværelse alene har drejet sig om at opfylde behovet for stoffer. De lærer også at erkende deres egne følelser og at begynde at sætte ord på dem. Der er megen skyld og skam forbundet med at være stofmisbruger, siger Dorte Rasmussen, der påminder om, at en misbruger ikke kun misbruger stoffer men også sine omgivelser, som vedkommende har skuffet. Misbrugerens strategi har været at bruge stofferne til at lægge låg på disse følelser. Dem skal brugeren nu til at se i øjnene og leve med. I behandlingen indgår almindelig dagligdags træning. Brugerne skal lære at rydde op og holde orden på deres værelser. Og nogen skal mindes om deres personlige hygiejne. Desuden deltager de som de andre brugere i den fælles rengøring og i køkkentjansen. Den første fase er grøn, fordi det er håbets farve. Brugerne bor på den grønne gang, og de får alle udleveret en grøn kuglepen med Sæbyhus-trolden på som symbol på, at de skal til at skrive ned og arbejde med sig selv. Rød fase Når de er stof- og abstinensfrie, går de til fase to, den røde, hjertets farve. De flytter til den røde gang, og de får en rød kuglepen og en bog, så de kan begynde at føre dagbog. Brugerne får større ansvar, og personalets rolle er mindre styrende og mere støttende. I anden fase begynder de på et liv uden stoffer, ja helt uden rusmidler. Vi tror på total afholdenhed, siger Dorte Rasmussen. Selv alkohol kan tænde noget, der får en gammel narkoman til at søge kraftigere stimulanser, siger hun. Men rød er også farens farve. Det er i anden fase, det begynder at blive 14 Årsredegørelse 2004

15 svært, for det er her, de skal til at vænne sig til at leve uden stofferne. De er kommet ud af osteklokken, er nøgne og sårbare, og følelserne sidder uden på tøjet. Det er her, de kan finde på at gå. Mod givent råd, som det hedder. Men mange af dem kommer tilbage og begynder forfra med fase et. Blå fase I tredje fase, den blå, får brugerne en blå kuglepen og en telefonliste. Den er tegnet på, at de nu skal til at tænke på livet efter Sæbyhus. De skal etablere forbindelse til andre mennesker og danne netværk ofte helt fra grunden, fordi deres netværker er brudt sammen, og deres familier har vendt dem ryggen. Brugerne får delegeret større ansvar, og det forventes, at de tager initiativer. Personalet trækker sig gradvist tilbage. Brugerne får mulighed for at rejse hjem og se til deres lejligheder, der ligger, som de forlod dem, hvis de overhovedet har nogen. De skal til at tænke på arbejde og uddannelse. Således fik en bruger en praktikplads på en virksomhed. Den førte til en læreplads og beskæftigelse, da han var færdig på Sæbyhus. Og så skal de tænke på efterbehandling efter Sæbyhus. En bruger sammenlignede det med at gå på et løbebånd, fortæller Dorte Rasmussen. Hvis ikke du hele tiden holder dig i gang og går fremad, bliver du uhjælpeligt trukket med tilbage. Når brugerne er behandlet færdig på Sæbyhus, bliver de ringet ud. Alle samles i foredragssalen, og den enkelte får en T-shirt med Sæby-trolden, Sæbyhus logo. Den må kun bæres af personer, der har gennemført behandlingen på Sæbyhus. En ad gangen kommer de øvrige brugere op og giver den pågældende en label med et ord som: Du er stærk eller Du skaber lys og klistrer det på T- shirten. Derefter går brugeren ud, mens madklokken ringer, og alle klapper. En meget stærk og bevægende oplevelse, siger Dorte Rasmussen. 10 personer er indtil nu blevet ringet ud fra Sæbyhus. Årsredegørelse

16 FÆRRE KNOPPER PÅ VEJEN FOR DE HÅRDESTE MISBRUGERE Peter er faktisk den eneste, vi har kontakt med, siger en midaldrende mand, vi kalder Frank, om Peter Byrgesen, leder af Frekvensen, som er et lille team af støtte- og kontaktpersoner under Misbrugscentret i Vestsjællands Amt. Frank er førtidspensionist. Han bor sammen med en kvinde, vi kalder Mona. Hun er på kontanthjælp. De har været misbrugere - narkomaner, siger Frank - i mange år, og familien har for længst vendt dem ryggen. De omgås heller ikke andre misbrugere. De siger os ikke noget, siger Frank. De snakker kun om, hvor man kan få billigt stof. Mona og Frank taler med Peter om alt, der har med deres misbrug at gøre og de problemer, det giver. Men ikke om at holde op. Det vil vi ikke, siger Frank. Vi har været i det så mange år, og vi har prøvet det så mange gange, at det kun vil være et nederlag, hvis vi skulle prøve det igen. Vi vil falde tilbage i det på et eller andet tidspunkt, siger Frank. Det er et tema, der skal komme fra jer selv, bekræfter Peter Byrgesen. Hvis vi blev clean, ville vi jo også bare miste kontakten med Peter, griner Frank, og Peter skynder sig at forsikre, at det bestemt ikke skal holde dem tilbage. Lad os være De fleste tilbud går ud på nedtrapning, og folk kan ikke forstå, at man bare har lyst til at være på et vist stade, og bare har lyst til at være i fred, siger Mona. Vi er ikke til gene for nogen, bare vi får vores medicin. Vi skal sørge for at gøre resten af vejen for vore brugere så lidt knoppet som muligt, forklarer Peter Byrgesen om Frekvensens opgave. Succeskriteriet for os er, at brugerne vælger at tage den hånd, vi rækker frem til dem. Et spin off kan være, at nogen bruger kontakten med os som anledning til at gå i behandling. Men det er også godt, hvis vi bare kan få brugerne fra at være boligløse, svært misbrugende og i livsfare til at få en bolig, have et mindre misbrug og være uden for livsfare. Frekvensen Støtte- og kontakttilbud for de sværest stillede misbrugere i Vestsjællands Amt. Etableret 1. marts 2003 som projekt med støtte fra Socialministeriet. Det følges af Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udstødte. Består af lederen, Peter Byrgesen, to fuldtids- og en deltidsmedarbejder med uddannelser som social- og sundhedsassistent, alkolog og socialpædagog. Alle har arbejdet med misbrugere før Frekvensen. En af medarbejderne er selv tidligere misbruger. Basis er et kontor i Slagelse industrikvarter et stykke fra Misbrugscentret på Ingemannsvej ved Centralsygehuset i Slagelse. Vigtigste arbejdsplads for medarbejderne er deres biler, og vigtigste arbejdsredskab er mobiltelefonen. Frekvensen har haft kontakt med 56 brugere og har kapacitet til mellem 30 og 40 brugere ad gangen. 16 Årsredegørelse 2004

17 Frekvensen registrerer ikke sine brugere og fortæller ikke videre, hvad de hører og ser. Oprindeligt var ideen, at tilbuddet skulle kombineres med udleveringen af medicin. Men det gik man hurtigt bort fra, for det ville anbringe Frekvensens medarbejdere i en myndighedsposition, hvor de ville være nødt til at fortælle det videre, hvis de så brugerne gøre forkerte ting med deres medicin. Vidne og bisidder Mona og Franks væsentligste kontakter med omverdenen er til Misbrugscentret og til sagsbehandlerne i kommunens socialforvaltning. Det hjælper Peter også med. Mange gange, når man er narkoman, så bliver man ikke betragtet som et fornuftigt menneske. Og når man sidder i en samtale med en socialrådgiver, kan samtalen pludseligt vende, så man begynder at diskutere i stedet for at komme med fakta. Når man sidder og har Peter med, sørger man hele tiden for at tænke sig om og opføre sig pænt, så det ikke er en selv, der starter diskussionen, forklarer Frank. Men også så man ikke bare bliver cuttet af, føjer Mona til. For nu er der en til, som varetager ens interesser. Denne beroligende effekt virker på begge sider af bordet, mener Peter Byrgesen. Sagsbehandleren behøver heller ikke at være på vagt, men kan koncentrere sig om at behandle det problem, der er på bordet. I starten kunne vi godt føle, at vi blev opfattet om offentligt ansatte kværulanter, siger Peter Byrgesen. Men vi er der også for at hjælpe med at lytte. Bagefter kan vi hjælpe med at forklare, hvad der faktisk blev sagt. Vi kan genfortælle og rette misforståelser. Vidne, kalder Frank det. Når man har været narkoman i så mange år, er man ikke længere så god til at huske, forklarer han. Hyperfleksible arbejdstider Mona fortæller, hvordan Peter altid er til rådighed, om det så er fredag aften klokken ti, eller det er mandag morgen klokken otte. Vi har hyperfleksible arbejdstider, siger Peter Byrgesen. Han og Frekvensens øvrige støtte- og kontaktpersoner er altid tilgængelige på mobiltelefonen. Det betyder ikke, at vi aldrig slukker den. Men når en bruger har lagt en besked på svareren, ringer vi altid op, når vi har tændt telefonen igen. Men jeg kører ikke taxikørsel. Det er ikke sådan, at brugerne bare kan ringe, så kommer jeg og kører dem, hvorhen de vil, siger Peter Byrgesen. Der er en grænse, og den kan det godt være en lille kamp at trække. Det kan dreje sig om alt lige fra trusler og plat til forsøg på at låne penge. En ny bruger ringede hele tiden. Jeg talte i telefon med ham tre timer hver dag. Om morgenen, når jeg tændte telefonen, kunne der ligge op til 30 beskeder fra ham. Men jeg holdt ved, og da han opdagede, at jeg stadig var der, stilnede det af til almindelig kontakt. Grænsen Vi ved godt, der skal være en grænse, siger Mona. Det duer ikke, vi kommer for tæt på hinanden, for så kan vi ikke sige alt til hinanden. Der er ting, man ikke kan sige til sine venner, men som vi kan sige til Peter. Årsredegørelse

18 Men der følger også en forråelse med dette arbejde, erkender Peter Byrgesen. Der skal mere til at ryste medarbejderne i Frekvensen end kollegerne i resten af misbrugscentret. Man må dog aldrig blive afstumpet, men fastholde en grundlæggende sympati for de mennesker, der er ens brugere. Se den flig af vanvid, den plet af følsomhed, den detalje man godt kan lide hos den pågældende og fokusere på den, forklarer han. Men nogen kan være vanskeligere at holde af end andre, og så er det hårdt arbejde. Men grundlæggende skal man være fascineret af det anderledes for at kunne dette her. Man skal synes, det er sjovt, at der er mennesker, der er vildt mærkelige og gør underlige ting, siger Peter Byrgesen. Medarbejderne i Frekvensen taler meget sammen om brugerne, og om hvad de oplever med dem. De støtter hinanden med intern supervision, og en gang om måneden modtager de ekstern supervision med en supervisor i København. Og er der krisesituationer, hvor den enkelte medarbejder har behov for ekstra supervision, kan medarbejderen få det fra den samme supervisor. 18 Årsredegørelse 2004

19 HYGGE OG VARME FOR HJEMLØSE PÅ NATHERBERGET I KALUNDBORG En mand kommer ind i overtøj med et par klirrende plastikposer. Bag ham følger en lille, bred kvinde i en blå striktrøje. Susanne, præsenterer hun sig og giver hånd til Hans Pedersen, der tager imod. Han er netop blevet færdig med at lave kaffe og te til nattens gæster. Jeg fandt hende i toget, forklarer manden, der hedder Arne. Klokken er kvart over ti. Natherberget i Kalundborg har netop modtaget nattens første gæster. De træder ind i det store rum, hvor der både er køkken, et langt spisebord og en sofagruppe med et tændt fjernsyn. Her skal være hyggeligt, varmt og indbydende, siger Pernille Winther, der er leder af forsorgshjemmet Karlsvognen i Holbæk, som Natherberget i Kalundborg er en del af. Bad, mad og søvn for 65 kr. Natherberget er Vestsjællands Amts Misbrugscenters tilbud til alle på Kalundborgegnen, der ikke har en seng at sove i. Fra kl til kan man få aftenkaffe eller te og en bid brød, et bad, en ren seng at sove i og en gang morgenmad. Mens man sover, kan man få vasket og tørret sit tøj. Og er tøjet for slidt, kan man skifte det ud med rent genbrugstøj fra et depotrum i kælderen. Desuden har undertøjsfabrikanten JBS lovet at give frasorteret, men brugbart undertøj til Natherberget, så man også kan få et par friske underbukser. Det hele får man for 65 kr. pr. nat. Det er rimeligt nok, mener Arne. Han har ikke pengene på sig, men får dem trukket fra sin kontanthjælp. Han har en lejlighed, men tør ikke sove i den. Der er nogen, der er efter mig, siger han. Nu sover han på Natherberget, indtil han finder noget andet. Det skal han ind at snakke med dem om på Karlsvognen en af dagene. Susanne har ikke været her før. Hun bor i Sydsjælland, men kom lige forbi. Medarbejderen Hans Pedersen forklarer hende husets regler og orden. Du må ikke være voldelig eller true mig, siger han med et smil. Natherberget tolererer ikke vold, og har endnu heller Natherberget Overnatning i Kalundborg for hjemløse. Afdeling af forsorgshjemmet Karlsvognen i Holbæk. Åbent hver nat kl senge i fire rum med en, to eller tre senge. 4 medarbejdere. Årsredegørelse

20 ikke haft nogen episoder med vold. Det kunne jeg alllldrig finde på. Jeg tror jeg er ved at blive forelsket i dig, siger hun og læner hovedet mod hans skulder. Det går ikke, siger Hans. Det har jeg nok af med min kone. Du må heller ikke ryge på værelset kun her i stuen. Må jeg ryger på den her? spørger hun og viser ham en pibe stoppet med tobak. Det er Fretterik. Ingen rusmidler Bare det ikke er sjov tobak, svarer Hans, og hun forsikrer, at det er det ikke. Folk må komme, som de er, men de må ikke drikke alkohol, ryge hash eller indtage andre stoffer, mens de er på Natherberget. Imens har Arne taget en håndfuld cigaretskod op af lommen og har lagt dem på en avis på bordet foran sig. Han piller tobakken ud og lægger den i et rulleapparat til filtercigaretter. Skoddene er fra askebægrene i toget. Her samler han også tomme flasker for at sælge dem. Det var dem, der klirrede i poserne, da han kom. En spinkel kvinde er kommet kørende i en lille ensædet, trehjulet varevogn. Hun kommer ind med rygsæk på ryggen og sammen med en hund med kraftig hvid pels og krølle på halen. Kvinden holder sig for sig selv og går husvant i bad, mens hunden går skikkeligt rundt i stuen. Susanne gemmer sin pibe væk. Fretterik er bange for hunde, siger hun. Vi havde den regel, at vi ikke ville have hunde ind, fortæller Pernille Winther. Det holdt lige til første gang, der kom nogen med en hund. For den var jo sød og gjorde ikke noget. Så nu tager vi stilling fra gang til gang. Men vi vil selvfølgelig ikke have, at de sover hos dem i sengene. En mand kommer ind og beder om mad. Han får en leverpostejmad og en æggemad med mayonnaise, og han spiser glubende og ænser ikke, at der sætter sig mayonnaise om munden. Susanne prøver at sige det til ham, men det ænser han heller ikke. Jeg skal ikke sove her. Jeg har en lejlighed her i byen, fortæller han. Jeg kommer her for at få mad, for jeg har ikke spist i flere dage. Jeg får pension, men jeg er meget dårligt til at administrere mine penge, forklarer han alvorligt. Til de svageste Natherberget er samfundets tilbud til sine allersvageste borgere. Det giver en kontakt til dem, så de kan blive gjort opmærksomme på de andre muligheder for hjælp, de kan få. Er der behov for det, arrangerer medarbejderne gerne lægeog tandlægebesøg for brugerne. Og følger dem derhen, når Natherberget er lukket klokken 8.00 om morgenen, hvis det er nødvendigt. Det er hårdt at leve på gaden, og der går mange med ubehandlede sygdomme, siger Pernille Winther. Natherberget blev etableret 1. marts 2004 med støtte fra Socialministeriet. Efter to år bliver støtten fra Socialministeriet trappet ned over fem år. Før Natherberget sov de hjemløse i opgange, på bænke, i sommerhuse, eller hvor de kunne være. På havnen er der et toilet med varme i 20 Årsredegørelse 2004

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Nyt selvværd, øget selvrespekt og evnen til at tage ansvar

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kort fortalt om Projekt Krop & LæringL

Kort fortalt om Projekt Krop & LæringL KROP & LÆRINGL - et udviklingsprojekt Mere styr på dit liv Et kursus om: sund livsstil, empowerment, kompetenceudvikling og brud med afhængighed Evalueringskonference den 21. februar 2008 Kort fortalt

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne 9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

RRN Elev-manual X-købing (Respekt, Rehabilitering, Ny chance) Velkommen til RRN-programmet hvor du i en fastsat periode skal arbejde med dig selv.

RRN Elev-manual X-købing (Respekt, Rehabilitering, Ny chance) Velkommen til RRN-programmet hvor du i en fastsat periode skal arbejde med dig selv. Velkommen til RRN-programmet hvor du i en fastsat periode skal arbejde med dig selv. For at gøre din oplevelse i programmet så behagelig som muligt, så læs denne manual og overhold de regler, som programmet

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Generelt tilsyn 26.1. 2010

Generelt tilsyn 26.1. 2010 Social og Sundhed, Voksenservice Generelt tilsyn 26.1. 2010 Roskilde Lænkeambulatorium SUL 141,stk 2 Side2/11 Denne rapport er udarbejdet af tilsynsførende konsulent Hanne Nielsen, Voksenservice og chefkonsulent

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Indsatser mod misbrug til unge og voksne

Indsatser mod misbrug til unge og voksne Temaoplæg Udvalget for Velfærd Sundhed Indsatser mod misbrug til unge og voksne Kristian Jepsen, Center for Socialt Udsatte - CSU & John Voigt Jensen, Ungecentret 28.1.2015 1 Indsatser mod misbrug til

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Vangsbovej Tilbudstype

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Få husly og find vejen tilbage til et bedre liv Blå Kors Pensionat tilbyder en midlertidig bolig til dig, der har problemer med hjemløshed.

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Det er en fordel at eleverne har været igennem øvelsen voldsformer før denne øvelse. Vold er mere komplekst end de fleste umiddelbart tror og har mange forskellige ansigter. Der er meget der

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Dagsrytme for Børnehuset

Dagsrytme for Børnehuset Hverdags morgen: Dagsrytme for Børnehuset Kl. 6.00 Vi møder ind nattevagten har fordelt børn. Vi snakker sammen om hvordan natten er gået. Nattevagten overleverer informationer. Vi starter med at tage

Læs mere

Det ungdomsmiljø, kollegiet tilbyder, giver dig mulighed for forskellige interessefællesskaber og venskaber.

Det ungdomsmiljø, kollegiet tilbyder, giver dig mulighed for forskellige interessefællesskaber og venskaber. SORAS-KOLLEGIET SORAS-kollegiet er et midlertidigt botilbud til unge over 18 år med autisme, som brug for ekstra støtte i en periode til at lære at bo i egen bolig. Kollegiet SORAS-kollegiet er et midlertidigt

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. piger i alderen 15 22 år med psykosociale problemer, som har medført stofmisbrug.

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. piger i alderen 15 22 år med psykosociale problemer, som har medført stofmisbrug. Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Opholdsstedet Bjerget, godkendt til 7 unge piger i alderen 15 22 år med psykosociale problemer, som har medført

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Kvalitetsstandard For social behandling stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard For social behandling stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Kvalitetsstandard For social behandling stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Forudsætninger Lovgrundlag og organisatoriske rammer for behandling af stofmisbrugere Lovgrundlaget for den sociale

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere