Sammen gør vi en forskel!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen gør vi en forskel!"

Transkript

1 Sommer 2009 Sammen gør vi en forskel! Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 1

2 Angstliniens Nyhedsbrev Lige nu læser du i Angstliniens første nyhedsbrev. Nyhedsbrevet er i første række for dig, der lider af angst, men alle andre er også velkomne til at læse med. Du vil finde artikler om mennesker, der gør et stort arbejde for at komme ud af angsten, og det er netop disse mennesker Nyhedsbrevet er tilegnet. Vi ved, at det kræver stort mod og en stor indsats for at komme til at leve i harmoni med angsten. Dette mod og denne indsats kan ikke påskønnes nok, og der skal lyde en stor tak fra redaktionen til de mennesker, der har ønsket at medvirke til Nyhedsbrevet. God læselyst! Det har taget mig 16 år at komme frem til det her! Jens føler, at han har haft angst hele sit liv. Som lille fik han at vide, at han var overfølsom, og folk troede, at der var noget galt med ham. I puberteten fik Jens mange følelser, som han havde svært ved at rumme, og det blev opfattet som om Jens overreagerede. Jens påtog sig skylden for familiens problemer og lærte hurtigt at gemme sine følelser væk, fordi de var forbudte. I gymnasiet begyndte Jens at få sine første anfald af socialangst. Under en præsentation troede han, at han blev sindssyg og gik hjem til moderen og sagde, at han ikke kunne være sammen med mennesker på den måde. Vi skulle være født med 8 % alkohol i blodet, var moderens kommentar. Moderen var alkoholiker. Jens kom til lægen, der henviste til psykolog. Efter 8 måneders ventetid fik psykologen Jens til at fortælle lærerne på gymnasiet, hvordan han havde det og at han led af angst, og derefter lod lærerne ham være og var ligeglade med, om han pjækkede. Jens turde ikke sige mere Da moderen kørte galt, pådrog sig en svær hjerneskade og kom på plejehjem, begyndte Jens at bruge sine tegnefærdigheder til at udtrykke indeklemte følelser. For at videreudvikle sine færdigheder tog han et tegne/malekursus på en daghøjskole og kom derefter på et kunsthøjskoleophold, hvor han valgte at fortælle om sin angst, hvilket de andre kursister respekterede ham meget for. Jens veninde flyttede til København og Jens flyttede med, da han fik mulighed for at få et arbejde og starte på en frisk. Angsten vendte tilbage og blev så slem, at Jens måtte en tur til lægen, hvor han fik lykkepiller. Efter nogen tid fandt Jens arbejde hos en ny arbejdsgiver, der ikke behandlede sine ansatte godt, og Jens gik helt ned med flaget. Veninden kunne ikke forliges med lykkepillerne og var bange for, at depressionen smittede og sagde: Nu kan du godt flytte! Så Jens flyttede hjem igen, fik kontanthjælp og en kælderlejlighed, hvor han efter eget udsagn rådnede op i et halvt år. Jens elsker at tegne og bruger selve tegneprocessen til at arbejde med sig selv. Jeg har haft en opfattelse af, at jeg viser mine billeder for at gøre mig interessant, men billederne er min måde at kommunikere på, fortæller Jens. På psykiatrisk hospital Jens kom i behandling på et psykiatrisk hospital, startede i dagbehandling på et værested for psykisk syge og måtte ofte spørge sig selv: Er jeg virkelig så dårlig som nogle af de andre? Følelserne havde Jens stadig lukket inde. Konklusionen på den psykologiske profil, der blev udarbejdet på ham blev, at han var en kvindehader med selvmordstanker, der led af personlighedsforstyrrelse, angst, depression og begyndende skizofreni. Jeg blev bange for mig selv, tog de piller jeg fik udskrevet, og der foregik intet i mit hoved. Min hjerne var som viskelæder og jeg fik en slem depression. Det var en følelse af, at det kun gik nedad. Jeg ville helst ikke have mere medicin, men blev overtalt til at tage antipsykotisk medicin, hvilket gjorde, at jeg blev Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 2

3 ligeglad, overspiste og ikke kunne vækkes om morgenen, fortæller Jens og forsætter: Bivirkningerne var store og jeg ventede i 3 måneder på at få lov til at snakke med en psykiater angående mine bivirkninger. Konklusion på samtalen var, at alle bivirkningerne var indbildning fra min side... Jens søgte og fik pension. Da jeg brød forbindelsen med hospitalet, stoppede jeg med medicinen. Jeg spiste sundt, dyrkede motion og mine bivirkninger forsvandt, men angsten blev større og jeg var bange for at være alene, fortæller Jens. En privatpraktiserende psykiater fortalte Jens, at han led af angst, og anbefalede medicin, der hjælper mod angst. Med medicinen kunne Jens godt være alene, men havde det ikke godt og selvværdet var helt i bund. Efter at have været stabil i 3 år med medicin, meldte Jens sig i en alder af 31 til et af Angstliniens kurser for angste. For hvad havde jeg at miste? spørger Jens. Stol på intuitionen Jens har ikke mistet noget på kurset for angste. Tværtimod. Undervejs i kurset har jeg fået ondt af min angst. Jeg har ikke behandlet min angst ordentligt. Jeg har været et stort svin over for min angst, fordi jeg har overhørt den. Angsten er ikke sur på mig af den grund, men den er glad for, at jeg nu vil i kontakt med den. Det har taget mig 16 år at komme frem til det her! Det har været som en drøm, jeg havde. I alt for mange år har jeg arbejdet med digte, musik og billeder uden rigtigt at vide, at det var min underbevidsthed, der ville i kontakt med mig. Nu har jeg fået kontakten til min underbevidsthed og alting giver mere mening for mig. Angsten vil ikke være efter mig, men den vil give mig noget omsorg. Angsten har før været et monster, nu er den blevet en lille nuttet en. Jeg har fået sat mening på mit indre, så jeg nu ved, hvad jeg skal gøre. - Overordnet skal jeg lære at stole på min intuition i stedet for at lytte til, hvad man burde. Jeg skal blive bedre til at lade tingene flyde. Jeg har vidst fra starten, hvad jeg ville, men har ladet andre mennesker bestemme, hvad jeg skulle gøre. Jeg har i løbet af 5 dage fundet ud af, at jeg godt kan selv. Jeg må gerne bruge min humor og spille klovn. Jeg er meget åben på kurset og har ikke tidligere turdet fortælle sådan noget her. Noget af det, jeg oplever meget, er, at jeg ofte har forsømt de forskellige sider af mig selv, hvilket har skabt ubalance. Angsten har haft en opgave, men den er ikke blevet brugt, fordi jeg har forsømt den. Angsten har villet fortælle mig, at jeg skulle huske at grine, at græde, at løbe en tur, osv. Når der er sket noget alvorligt, jeg ikke kunne rumme, har jeg cuttet forbindelsen til mine følelser. Nu handler det om at bruge mine forskellige sider igen; at være alvorlig eller at klovne. Jeg har aldrig fået lov til at give udtryk for alle mine forskellige sider. Det varede 16 år, inden Jens accepterede angsten som en positiv del af sit liv. Efter Angstliniens kursus for angste har Jens det meget bedre og har meget lettere ved at tackle angsten, når og hvis den kommer. V Kurset var lige, hvad jeg havde brug for på nuværende tidspunkt. Det var en yes-agtig følelse, at der blev lavet angstkurser, så det måtte jeg prøve. Der skulle godt nok noget indre overtalelse til, men jeg gjorde det. Jeg har ikke fortrudt, jeg har meldt mig til. Det har været dejligt at kunne sidde og tale åbent om angst uden løftede øjenbryn og dumme kommentarer. Det har givet mig ro og jeg har ikke mærket min angst så meget, mens jeg har været på kursus. De kropslige symptomer er næsten helt væk. Det har været godt at være af sted i en hel uge, hvor jeg har givet mig selv lov til at arbejde med min angst. Jeg trænger nogle gange til at blive taget i hånden og ledt på vej, og det har jeg oplevet, er sket for mig her. Jeg har fået mange forklaringer, der har presset og skubbet mig videre, men ikke mere end jeg kunne klare. Deltager på et af Angstliniens kurser for angste Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 3

4 Angstliniens sociale netværk Brugerne på vores rådgivningstelefon har igennem mange år givet udtryk for, at de savnede en form for fællesskab med andre, hvor de ville møde forståelse for deres angst. Det har Angstlinien forsøgt at gøre noget ved og dannet sociale netværk rundt omkring i landet. Den første aften kan godt være forbundet med angst. For hvad er det nu for nogle folk, jeg vil møde? Vil jeg føle mig godt tilpas sammen med dem? Har jeg angst nok til at deltage i et netværk for angste? Har jeg truffet det rigtige valg? Svarene på disse spørgsmål får du først, når du har valgt at blive aktiv deltager i et socialt netværk for angste. Formålet med et socialt netværk er at skabe kontakt til andre mennesker, der sidder i samme situation. Man kan også sige, at det er en slags vennekreds, hvor man kan holde en pause fra sin angst. For når alle andre lider af angst, behøver man ikke bekymre sig så meget om sin egen angst. Tit glemmer man faktisk, at man har angst. Deltagerne i Angstliniens sociale netværk er mellem 23 og 78 år med en overvægt af kvindelige deltagere. Uanset køn er alle deltagerne dog enige om, at de gerne vil møde andre i samme situation, bearbejde deres egen situation, opleve forståelse og støtte samt udveksle erfaringer. Hovedparten af deltagerne har haft angst i mere end 3 år, mange endda i mere end 10 år. Hvilken angsttype deltagerne har og om angsten fylder meget eller lidt, betyder ikke så meget. Ved at lytte til andre med angst, får deltagerne redskaber til at komme videre med deres egen angst. Alene det at få sat ord på sin angst og kunne snakke om den uden at møde løftede øjenbryn fra omgivelserne kan i sig selv virke befriende, da angst stadig er et tabu. Irene, der selv var meget angst første gang hun skulle møde de andre og af den grund var ved at blive hjemme, er tidligere deltager i et socialt netværk, og hun siger: Det jeg ønsker for alle angstramte er at få den erkendelse, som jeg først nu accepterer, nemlig at angsten faktisk har været min beskytter. Jeg er meget taknemmelig for den indsigt, hvor jeg nu bruger angsten som et positivt redskab til at mærke efter og sige fra, inden den styrer mit liv. De flinke mennesker Langt de fleste angste er flinke mennesker. Faktisk så flinke, at de glemmer alt om deres egne ønsker, behov og grænser. Derfor forsøger vi at lære deltagerne i vore sociale netværk at blive egoister, forstået på den måde, at de skal tænke på sig selv i første række og lære at sætte grænser for sig selv, forklarer Paul Erik Planitzer, der er ansvarlig for de sociale netværk. V Vidste du at Angstlinien er en rådgivningslinie for angste og deres pårørende og andre interesserede? Vidste du at Angstlinien holder foredrag om angst? Kontakt os for yderligere information. Angstliniens rådgivningstelefon så dagens lys i 1997 i Sønderborg og betjenes af frivillige, der har overskud til at gøre en forskel Åben alle hverdage fra kl. 18:30-21:30 Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 4

5 Enkelfobier Der findes et utal af ting der kan fremkalde fobier. De fleste af dem, såsom angst for højder eller angst for vand, hindrer ikke mennesker i at føre et normalt liv. Andre gør. Angstens omfang afhænger af nærheden til fobiobjektet, men er ikke altid direkte forbundet hermed. Typisk vil en angst for hunde blive større, hvis en frygtet hund kommer nærmere, men angsten kan være af forskellig størrelse på forskellige tidspunkter. Den angste ved, at angsten er overdreven eller ubegrundet, men formår ikke at berolige sig selv. Fobiobjekterne eller fobisituationerne undgås eller kan kun udholdes under stærk angst eller stort ubehag. Her ser du en liste over nogle fobier, der forekommer så hyppigt, at de har fået et navn. Måske finder du din egen fobi? V Agorafobi Angst for at gå uden for hjemmet Aichmofobi Angst for spidse genstande Ailurofobi Angst for katte Aiktiofobi Angst for skarpe, spidse instrumenter Akrofobi Angst for højder Algofobi Angst for smerte Amaxofobi Angst for køretøjer Androfobi Angst for mænd Aquafobi Angst for vand Arachnofobi Angst for edderkopper Astrafobi Angst for lyn Autofobi Angst for sig selv Automysofobi Angst for at blive beskidt Aviofobi Angst for at flyve Bakteriofobi Angst for snavs og bakterier Belonefobi Angst for nåle Blaptofobi Angst for at skade andre med en kniv eller spids genstand Bromidosifobi/ Angst for lugte osmofobi Brontofobi Angst for torden Carcinofobi Angst for kræft Cynofobi Angst for hunde Dromosiderofobi Angst for tog Dysmorphofobi Angst for vansiring af kroppen Emetofobi Angst for at kaste op Entofobi Angst for insekter Equinofobi Angst for heste Ergasiofobi/ Angst for arbejde ponofobi Erythrofobi Angst for at rødme Gamofobi Angst for ægteskab Gephyrofobi Angst for at gå over en bro Graphofobi Angst for at skrive Gymnofobi Angst for nøgenhed Gynefobi Angst for kvinder Heliofobi Angst for solen Herpetofobi Angst for firben, krybdyr, krybende og kravlende dyr Hodcfobi Angst for at rejse Hygrofobi Angst for fugtighed Hypnofobi Angst for at sove Ichthyofobi Angst for fisk Keraunofobi Angst for tordenvejr Klaustrofobi Angst for snævre rum Kynofobi Angst for hunde Logofobi Angst for ord Melissofobi Angst for bier Mysofobi Angst for berøring, snavs, baciller, smitte Nyctofobi Angst for natten Ökofobi Angst for miljøgifte Ombrofobi Angst for regn Ophidiofobi Angst for slanger Panfobi Angst for alt Peniafobi Angst for fattigdom Pharmacofobi Angst for medicin Phobofobi Angst for fobier Photofobi Angst for lys Pyrofobi Angst for ild Siderodromofobi Angst for tog Skotofobi Angst for mørke Thanatofobi Angst for døden Trypanfobi Angst for blod og/eller injektioner Vaccinofobi Angst for vaccination Xenofobi Angst for fremmede Zoofobi Angst for dyr Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 5

6 angste bliver stadig overset Angst er hyppigere og farligere end hidtil antaget, viser ny forskning. Alligevel er der ikke hjælp på vej. Angst er ved at udvikle sig til Danmarks største, glemte folkesygdom. Cirka hver femte får på et tidspunkt i deres liv en angstlidelse, og har den hele tiden. Men de færreste læger interesserer sig særligt for problemet, og i befolkningen er det stadig tabu, mener flere psykiatere. De har længe råbt efter øget opmærksomhed på området, og de fik for et år siden rygstød af en rapport fra Sundhedsstyrelsen. Den konkluderede blandt andet, at flere danskere end hidtil antaget lider af angst, og at sygdommen oftere end frygtet fører til misbrug eller selvmord, fordi den alt for sjældent bliver behandlet korrekt. Men siden rapporten er der sket forbløffende lidt, mener professor Poul Videbech fra Center for Psykiatrisk Forskning i Århus: Der er desværre stadig tradition for, at lægeverdenen interesserer sig mest for skizofreni og depression. Angst har været forsømt lige siden Freud og det til trods for, at vi nu kan se, at det kan have dødelige følgesygdomme. Det er et kæmpe problem, for de færreste praktiserende læger ved, hvad de skal stille op, når en psykisk lidende står i konsultationen. Og det er faktisk cirka hver anden patient, der har en psykisk lidelse, viser Sundhedsstyrelsens tal. Omfanget er endda stigende, melder formanden for de praktiserende læger, Michael Dupont. Alene af den grund mener han, at lægerne efterhånden har en vis erfaring med at håndtere patienter med angst, men erkender, at området er meget svært at gå til. I andre lande har man for længst sat fokus på angst og udviklet særlige systemer til at opfange sygdommen tidligt. Forskning har nemlig vist, at 80 procent af dem, der udvikler en angstlidelse, gør det inden, de fylder 20. I Australien og USA er der derfor særlig undervisning af ængstelige børn allerede i børnehaven, og forældrene får særlig rådgivning. I Danmark er vi til gengæld håbløst bagud, mener speciallæge i psykiatri Marianne Geoffroy. Hun var med til at skrive Sundhedsstyrelsens rapport. Vi er nødt til at vågne op, for situationen bliver kun værre herhjemme. Vi lever i en stadig mere udadvendt kultur med åbne kontorlandsskaber og projektarbejde, og det er netop sådan noget, som den største gruppe af angste, dem med social fobi, reagerer imod, siger hun. Kilde: Kristeligt Dagblad, den 21. februar 2009 Angstliniens sociale netværk De officielle tal over hvor mange angste der findes i Danmark svinger mellem Men hvad med de angste, der er overset i statistikken? De officielle tal over, hvor mange angste der findes i Danmark, varierer meget. Angstlinien udarbejder dokumentationen over hvem og hvor mange, der møder op i de sociale netværk. Dokumentationen giver en indikator for, hvor mange angste, der egentlig findes i det danske samfund. Det har vist sig, at ud af eksempelvis 100 tilmeldinger fra angste, som ønsker at deltage i et netværk, møder 54 % op i netværket og bliver ved med at deltage i forløbet. Heraf er 74 % kvinder og 26% mænd. Aldersfordelingen lå i 2008 mellem år. Mange af deltagerne er ikke kendte inden for det officielle behandlingssystem. Med udgangspunkt i disse tal vil der statistisk set, ikke kun være borgere der lider af angst, men minimum Altså borgere mere end de faktuelle tal viser, som lider af angst i en eller anden afskygning og som ikke er kendte i systemet. Med udgangspunkt i disse tal vil der statistisk set være mange, der lider af angst i en eller anden afskygning og som ikke er kendte i systemet. PEP Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 6

7 Hej mor! Så er tiden kommet til, at jeg sender dig et lille brev. Der er mange ting, jeg gerne vil sige, men aldrig får sagt! Det kommer altid ud forkert og surt. Jeg kan ikke lide at gøre dig ked af det, du er jo min mor!!! Brevet fortæller om alle de ting datteren har brug for af sin mor. Min datter vil gerne have, at jeg opfylder rollen som mor og mormor, men det kan jeg ikke længere. Jeg har sagt det til min datter for lang tid siden, men hun har svært ved at acceptere det, fordi hun forventer noget helt andet af mig. Jeg får at vide, at jeg er mærkelig, og det gør ondt. Hun anerkender ikke, at jeg har den her angst. Hun siger, at det er mange år siden og nu må jeg snart se at komme over det fis. Jeg forklarer hende, at det ikke er fis, men det godtager hun ikke. Hun ringede en dag, jeg var helt nede i kælderen og jeg sagde til hende, at jeg ikke kunne snakke i dag, hvilket var svært for hende at respektere. Der er både gode og dårlige dage og sådan er mit liv. Jamen, du har jo gået til psykolog, så du må da have det godt nu!? Jeg bliver rigtig rigtig ked af det, når min datter siger sådan. Jeg gør jo heller ikke selv de ting, jeg gerne ville gøre. Jeg ville gerne have mine børnebørn til at overnatte, men jeg magter det simpelthen ikke. Jeg gør hvad jeg kan, men det er ikke nok i min datters øjne. Karen har ønsket, at vi skriver denne artikel, fordi det for hende er vigtigt at gøre opmærksom på, hvor slemt det kan være, når ens pårørende ikke har forståelse for den angstes situation. Karen har efter et overfald fået posttraumatisk stress og er i dag bange for at bevæge sig uden for sin dør. Jeg har heldigvis sommerhuset, hvor jeg slapper af og har det godt. Det er mit fristed. Det ligger 10 minutters kørsel fra min datter, men hun kommer aldrig og besøger os. Det er som en skyld der bliver lagt på os. Det er som om hun ikke har følelser for nogen. Min datter spørger for eksempel: Hvor svært kan det være og hvor lang tid kan det tage? Den indstilling gør mig meget ked af det, men også meget vred. Som om jeg altid skal forklare mig, fortæller Karen med tårer i øjnene. Karen og datteren har talt i telefon en gang siden brevet blev sendt, men de gik helt skæv af hinanden og har nu ikke talt sammen i nogen tid. Min søn ser anderledes på mig. Han kørte mig engang til psykolog. Jeg havde haft det skidt i 2 dage og gik rundt og tudede og formåede ikke selv at tage hen til psykologen. Jeg ringede så til min søn og spurgte, om han kunne køre mig. Det var svært for mig, at han skulle se mig sådan, siger Karen med tårer i øjnene, men han sagde til mig, at det skulle jeg ikke tænke på. Min datter har ændret sig inden for de sidste 2 år. Som om hun er flov over, at vi ikke er vores opgave voksen. Hvad gør jeg? Jeg magter ikke at tage konfrontationen med hende. Karens budskab lyder sådan her: At man som pårørende tænker, at man måske ikke altid kan sætte sig ind i den måde, folk opfører sig på, når de har fået angst. Det vil være godt, hvis folk spørger ind til det i stedet for at anklage. Det vil være dejligt at blive forstået af sine pårørende. Heldigvis har jeg en dejlig mand, der støtter op om mig, uanset om jeg har gode eller dårlige dage. Han roser mig. Han er 100 % backup. Hvis jeg i en periode ikke kan køre bil, så kører han mig. Jeg har været slem til at hundse med ham og sige, at jeg ikke tør gøre tingene selv. Nu er min mand blevet god til ikke at lade mig slippe så let, og sende mig ud at handle eller motivere mig til at gøre andre ting jeg ikke tør. Han gør det med et smil. Efter vi havde været til et foredrag med Angstlinien, gik vi hjem og åbnede en flaske vin og talte til langt ud på natten. Den aften ændrede mange ting sig til det bedre. Min mand forstår mig bedre og vi holder bedre sammen i dag. Vi forsøger at forstå hinandens skavanker og støtte hinanden. For sammen er vi stærke. Den dag, Karen fortalte sin historie, sluttede vi af med at gå sammen ud i nattemørket og brænde brevet fra datteren af. Karen græd imens, fordi det gjorde ondt, men det gjorde alligevel godt. Jeg afviser ikke min datter på nogen måde, men ved at brænde brevet har jeg sat en grænse for, hvad jeg vil finde mig i fra min datters side. V Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 7

8 Angstlinien, hvad kan jeg hjælpe dig med? Sådan har det lydt, siden den første bruger ringede ind til Angstlinien den 16. juni Det er nu 12 år siden og Angstlinien lever stadig i bedste velgående. Telefonvagterne er i alderen fra 24 til 76 år og repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen. Det vigtige er, at ingen af vagterne er professionelle, men fælles for dem alle er, at de gerne vil være med til at gøre en forskel. Kimen til Angstlinien blev lagt i en artikel i Jyske Vestkysten i foråret 1995, hvor en kvinde meget åbenhjertigt fortalte om sit lange liv med angst. Hun nævnte Blæksprutterne og foreslog, at Blæksprutterne på en eller anden måde kunne hjælpe mennesker med angst. Blæksprutterne holder til i Sønderborg og tilbyder forskellige former for aktiviteter/projekter, som kan øge livskvaliteten hos den enkelte deltager. Blæksprutterne tog ideen op, hvilket blev starten på en lille arbejdsgruppe, der døbte deres projekt Livskvalitet med Angst. For at få energi i projektet blev der arrangeret et foredrag den 20. september 1995 med en psykolog, hvor emnet var angst. Ud over foredraget var det arbejdsgruppens mål at fremlægge deres ideer og få flere mennesker involveret i projektet. Der kom over 100 tilhørere, og der meldte sig omkring 20 personer, som var interesserede i efterfølgende at høre mere om projektet. Der er gennem årene ikke så få mennesker, der har bidraget med ide, inspiration og ikke mindst entusiasme til Angstliniens tilblivelse, og dem alle kan vi takke for, at Angstlinien eksisterer i dag. Lytning og forståelse Angstlinien er ikke et tilbud om behandling, men en linie, hvor du kan tale med et andet menneske, der har tid til at lytte til dig og har forståelse for din situation. Når angsten kommer, er de angste for det meste overladt til sig selv. Derfor er det vigtigt, at de angste har et åndehul som Angstlinien, hvor de kan sætte ord på deres problemer. I dag benyttes Angstlinien af mennesker med angst, men også af pårørende og andre interesserede. Lidt statistik Angstliniens anonyme statistik omhandler brugerne af Angstlinien i I 2008 kom 64,8 % af alle opkald fra kvinder og 35,2 % af alle opkald fra mænd. Mænd; 35,2% Opkald 2008 fordelt på køn Kvinder; 64,8% Brugerne af Angstlinien ligger aldersmæssigt mellem år. Der er dog en overvægt af aldersgrupperne år, år og år. 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Opkald 2008 fordelt på alder < > De fleste opkald kommer om mandagen og om torsdagen. Hvis man ser på opkaldene fordelt på hele året, kommer de fleste opkald i ferieperioderne, typisk vinterferien og sommerferien. Opkald (%) pr. ugedag Nogle brugere ringer ind en enkelt eller to gange og andre brugere ringer ind løbende. En samtale varer typisk en lille times tid. Alle brugere af Angstlinien er selvfølgelig anonyme, hvis de ønsker at være det, og alle telefonvagter har tavshedspligt Torsdag; 21,30% Fredag; 17,44% Onsdag; 19,14% Mandag; 22,84% Tirsdag; 19,29% Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag V Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 8

9 Den sociale angst er ensomhedens vej Steven er en ud af mange, der først i en sen alder finder ud af, at de har angst. Han blev provokeret på et af Angstliniens foredrag til at tage med på et kursus for angste. Jeg synes kurset har været positivt fra ende til anden. Det er et helt anderledes syn på angst, end hvad jeg har fået at vide af andre i mange år. Det er et meget mere positivt syn. Jeg har altid fået at vide, at angsten er negativ og skal bekæmpes. Kurset giver nogle redskaber at arbejde med, som jeg ikke har fået andre steder. Andre steder siges det, at angsten skal konfronteres og bekæmpes, konstaterer Steven. Stevens sociale angst begyndte allerede i barndommen, men tog til, da han kom på handelsskolen. På handelsskolen fandt jeg ingen venner og lærerne nakkede mig, fordi jeg ikke havde ressourcer til at klare undervisningen. Jeg følte mig alene, fordi jeg ikke havde nogle mennesker at gå til, jeg følte mig hjælpeløs, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste, jeg havde det skidt, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud af det. Jeg blev ligeglad med mig selv, fordi jeg følte, at alle mennesker var ligeglade med mig, fortæller Steven. At tage ansvar Inden for de senere år er det gået op for mig, at der kun er én, der kan gøre noget ved mine problemer og det er mig selv. Hvis der skal ske nogle forandringer, så må jeg selv sørge for dem. Det var en lettelse, da jeg i 2005, i en alder af 27 år, fandt ud af, at jeg havde angst, for så fandt jeg ud af, hvad der var galt med mig og jeg fandt ud af, hvad jeg skulle gøre. Jeg har indirekte fra min omverden fået at vide, at jeg er dum og doven, og det har jeg taget til mig og sagt, at det nok var rigtig nok. Da jeg fandt ud af, at jeg havde angst, vidste jeg, at jeg ikke var dum og doven, men at jeg var god nok og at det var det værd at tage mig af mig selv. Jeg begyndte med at kontakte mennesker, jeg håbede kunne hjælpe mig, men det var svært at finde nogen. Jeg har været vidt omkring i desperation. Nu på kurset er det første gang jeg er sammen med nogen, der ved, hvad de taler om. Det har givet mig troen på, at de drømme jeg har, kan blive til virkelighed. Jeg kan se længere ud i livet nu, hvor jeg før ikke troede, at jeg skulle være her om et par år. Det giver mig håb om, at jeg kan bryde den onde spiral, jeg er inde i, siger Steven og forsætter: Jeg har accepteret, at mit liv har været som det har været. Jeg føler mig ikke som Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 9 offer og giver ingen skylden for min situation, men jeg kan godt føle en bitterhed over, at jeg ikke har prøvet en masse ting, jeg gerne ville have prøvet i min ungdom. Venner Venner er nogle man kan dele sit liv med, sine oplevelser, sine nederlag, sine succeser, at have nogen, der giver en den anerkendelse, man har brug for. Når man er en del af et fællesskab, føler man sig normal. Når man ingen venner har, føler man sig unormal og føler, at det er en selv, der er noget galt med. Steven fandt sin første rigtige gode ven for første gang for 3½ år siden og fortæller smilende: En ven der kunne se, at vi havde nogle fælles træk og sparkede sig ind i mit liv ved at bryde de mure, jeg havde sat op til omverdenen. Hun var alene og kunne se, at jeg ikke var noget at være bange for. Hun opsøgte mig, besøgte mig, interesserede sig for, hvad der skete i mit liv. Hun kunne rumme mig, hun accepterede, at jeg kan have gode og dårlige dage. I starten var det ubehageligt, at der kom en og rev de mure ned, jeg havde bygget op. Det gjorde mig bange at holde af hende, for jeg var bange for at blive såret og svigtet. En følelse af mistro. Jeg tvivlede på hendes intentioner og hensigter, selv om jeg kunne se, at hun var en dejlig person. Jeg havde ikke fantasi til at tro på, at der var nogen, der kunne lide mig, bare fordi jeg var mig. Der er tryghed i at være alene, for så er der ingen risiko for at blive svigtet. Det tog et halvt års tid at lade hende komme ind, for jeg stolede ikke på nogen. Heller ikke på hende. Jeg har ikke fortrudt, at jeg lukkede hende ind, for jeg kan ikke gå alene igennem livet og jeg ønsker mig positive, menneskelige relationer. Det var en stor chance at tage, og jeg lærte en masse ved at have en rigtig god ven. Det forbedrede mit selvværd meget og det har givet mig håb om, at jeg i fremtiden kan få en eller flere relationer. Inden Steven mødte vennen, kendte han ikke andet end ensomhed. En tomhed. Det er hårdt at være alene om alting, når man som Steven ikke har valgt at have social angst, for egentlig er han et socialt menneske bag ved angsten.

10 Jeg tror, at om 3 år dominerer angsten ikke mit liv og mine valg i så høj en grad som den gør i dag. Jeg tror, at ved at samarbejde med angsten, kan jeg få det gode liv som jeg drømmer om. Det gode liv er for mig at få gode menneskelige relationer og ikke længere føle mig anderledes på en negativ måde. Det har været godt at finde en, der kunne lære mig om det at være normal. Det har været dejligt at blive delagtiggjort i et andet menneskes tilværelse. Det har været skønt at mærke, at jeg fylder noget i et andet menneskes liv. Det har været godt at føle, at man kan bruges til noget, fortæller Steven. Steven ønsker, at alle skulle prøve at være mere åben for folks forskelligheder, at man ikke skal dømme folk udelukkende på det, man ser, men vide, at der kan være mange skjulte grunde til, at folk agerer som de gør. Om kurset for angste fortæller Steven: Jeg har accepteret, at angsten er min samarbejdspartner. Jeg kom på kurset, fordi jeg blev provokeret af et af Angstliniens foredrag. Jeg har fået en forklaring på, hvad angsten er for en størrelse. Mit syn på angsten har ændret sig, så jeg nu ved, at jeg skal samarbejde med angsten i stedet for at bekæmpe den. Jeg synes, jeg har fået redskaber til at samarbejde med angsten og jeg skal gå ind i en dialog med angsten. Der er ingen nemme løsninger og det kræver hårdt arbejde at arbejde med angsten. Socialangst er den mest udbredte form for angst. Den kan opstå hos børn i 4-5 års alderen, men opstår ofte hos unge kvinder i års alderen. Socialangst får personen til at tro, at han/hun ved, hvad andre tænker om personen selv. Derved startes en indre, negativ dialog, der ofte resulterer i et fravalg af samvær med andre. Individuelle redskaber På Angstliniens kurser for angste får deltagerne individuelle redskaber til at gøre angsten til en positiv del af deres liv. En del der passer på dem ved at melde sig, når den angstes grænser bliver overskredet eller når den angste ikke er tro mod sig selv. Erfaringen viser nemlig tydeligt, at det bliver lettere at tackle angsten, når den gøres til en samarbejdspartner og ikke til en fjende, siger Paul Erik Planitzer, der er formand for Angstlinien. V Angstlinien anerkendelsespris Traditionen tro blev Angstliniens anerkendelsespris overrakt på årets generalforsamling den 24. marts Anerkendelsesprisen går til en frivillig, der har gjort sig særlig bemærket i sit frivillige engagement. I år gik anerkendelsesprisen til Anne Hjort Nielsen i Toftlund. Anne har været medstifter og aktiv i Angstlinien siden Havde det ikke været blandt andet for hende, havde borgere, der lider af angst, ikke haft den mulighed at kunne ringe ind på rådgivningstelefonen på alle hverdage mellem og Anne har indtil 2005 fungeret som formand. I sin formandsperiode har hun kæmpet for at sikre angste en mulighed for en snak, når livet gjorde ondt. Anne er meget meget trofast ved vagttelefonen. Hun er altid villig til at give en ekstra hånd, når det kniber. På trods af, at hun i perioder har måttet ligge under for svær sygdom, er hun gang på gang vendt tilbage til rådgivningstelefonen, hvilket bestyrelsen nu ønskede at vise anerkendelse og respekt for ved at tilkende hende foreningens anerkendelsespris. Takket være ildsjæle som hende kan Angstlinien i dag hjælpe angste med oprettelse af sociale relationer til ligestillede i hele landet og tilbyde angste internatkurser i at håndtere deres angst. På de frivillige og de angstes vegne anerkender vi hermed din indsats og siger samtidig tak, fordi du er her: Tak! PEP Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 10

11 Telefonvagter gør en forskel Fra det øjeblik du starter som telefonvagt, er du blevet et meget vigtigt menneske i andres liv. Mange vil være dig dybt taknemmelig, fordi du finder det vigtigt at være til stede der, hvor ingen andre er og lytte. Her fortæller Merete lidt om, hvad det giver hende at være telefonvagt. Januar 2008 kom jeg til første samtale - kom under oplæring - prøvede under vejledning - og endelig sad jeg klar ved min egen telefon derhjemme og skulle have min første vagt på egen hånd. Der var lidt sommerfugle i maven. Kunne jeg nu klare det? Der var vel også lidt startproblemer - jeg skulle lige vænne mig til det. Men man har jo mulighed for at sige, at man er helt ny på posten. Generelt viste betænkelighederne sig at være unødvendige. Og jeg er i dag meget glad for at være telefonvagt. På forhånd havde jeg været spændt på, om det virkelig ville være muligt at hjælpe mennesker i nød gennem telefonen. Når man kommunikerer, er der jo meget, man helt automatisk aflæser om hinanden gennem kropssprog. Den mulighed findes ikke, når det går over telefonen. Men så er der andre ting, der træder frem og bliver det væsentligste. Man kan lytte til stemmens klang og tonefald. Hvor dårligt har den anden det? Og så viser det sig, at man har en anderledes mulighed for at nå hinanden, når man netop ikke kan se hinanden. Begge parter er anonyme. Man ved, man ikke skal mødes bagefter. Der åbnes for en anderledes form for fortrolighed, der giver grobund for, at man kan fortælle sine inderste tanker. Vi kender vel alle sammen til, at problemer kan kværne løs i hovedet? Får man lejlighed til at få det sagt, der kværner rundt, så er der pludselig mere plads indeni, og det hele ser lidt anderledes ud. Måske kan man endda få øje på muligheder for forandring. Når man melder sig til at være telefonvagt, forpligter man sig til at give sin fulde opmærksomhed til de brugere, der ringer ind. Det er ikke meningen, at man skal give "gode" råd. Det, man skal, er alene at lægge øre til - have god tid til at lytte - gerne spørge ind til - og i det hele taget forsøge at forstå problemstillingen. Og så er det, det forunderlige kan ske, at personen selv får øje på nogle sammenhænge. Man møder en masse søde mennesker på sin vagt. Nogle har det rigtigt svært. I de tilfælde er det bedste, man kan gøre, at forsøge at holde begge ben på jorden og være rolig. Ved at leve sig ind i problemstillingerne og forsøge at forstå dem, får man også som telefonvagt nye vinkler på tilværelsen. Det anonyme telefonmøde kan derfor være givende for begge parter. Og hvor er det dejligt, når man oplever, man kan gøre en forskel. Merete Om at lytte: Når jeg be r dig om at lytte til mig og du begynder at give råd, gør du ikke, hvad jeg be r dig om. Når jeg be r dig om at lytte til mig og du fortæller mig, hvorfor jeg ikke skal føle som jeg gør, så tramper du på mine følelser. Når jeg be r dig om at lytte til mig og du synes, at du bør gøre noget for at løse mine problemer, så går du galt af mig, hvor mærkeligt det end kan lyde. Måske er det derfor bøn er godt for nogle mennesker, fordi Gud er tavs og ikke giver råd eller prøver at ordne tingene. Han lytter og tror på, at du selv kan klare det. Så lyt til mig hør hvad jeg siger. Hvis du ønsker at tale til mig, så vent lige nogle minutter til det bliver din tur, og jeg lover dig, jeg skal høre på dig. Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 11

12 Angstlinien Landsforeningen for angste og pårørende Damager 31, 6560 Sommersted Telefon: Mail: Web: Rådgivningstelefon Telefon Åbent på hverdage 18:30-21:30. Angstliniens rådgivningstelefon betjenes af frivillige. Angstliniens kurser for angste Tilmelding og information på eller Sociale netværk Tilmelding og information på eller Frivillig telefonvagt Tilmelding og information på eller Bliv medlem af Angstlinien Et medlemskab koster 175,00 kr. pr. år. Du kan betale pr. bankoverførsel (Danske Bank Reg.nr.: 4860, Kontonr.: ) eller få tilsendt et girokort. Angstliniens bestyrelse Paul Erik Planitzer, formand Vera Nicolaisen, næstformand Tina Holm Charlotte Schwartz Ulla Daneved Vibeke Straarup, suppleant Redaktør Vera Nicolaisen Redaktionelt Indlæggene repræsenterer udelukkende forfatterens model af verden. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alle modtagne indlæg. Årskonference 2009 Angstlinien holder i år sin allerførste årskonference lørdag den 26. september 2009 på Lungeforeningen Boserupmindes kursuscenter i Glamsbjerg på Fyn. Der vil være begrænset mulighed for overnatning på stedet, så hvis du ved, at du ønsker at overnatte, skal du være hurtig med din tilmelding. Pladser reserveres efter først til mølle princip. Hovedtaleren er Thomas Milsted, leder og stifter af Center for Stress og Livsstil. Vi regner med at kunne præsentere vores nye ambassadør denne aften. Nærmere information om program, pris og tilmelding finder du på vores hjemmeside under shoppen PEP Angstliniens drivkræfter Nogle gange skal der stærke kræfter til for at gøre en forskel, og de mennesker, der arbejder for Angstlinien, er stærke på hver deres område. Paul Erik Planitzer, der er formand i Angstlinien, arbejder med sociale netværk, kurser for angste, behandling af angste og uddannelse. Paul Erik er Grow2-Certificeret prof. Coach, Udd.- og erhvervsvejleder pd, Psykoterapeut NLP master, og har taget ledertræning i selvværd og eksistens samt kursus i identitet og relationer. Paul Erik er igangsætteren i Angstlinien, og der går ikke en dag, uden han har fundet på en ny ide. Vera Nicolaisen, der er næstformand i Angstlinien, arbejder med introduktion af vagter til rådgivningstelefonen og sørger for registrering af dette og hint og for udarbejdelse af Angstliniens materiale. Vera har en sproglig uddannelse og har livserfaring med angst, hvilket skabte kontakten til Angstlinien. Veras største udfordring er at holde styr på formandens ideer Sammen med den resterende bestyrelse, der består af Tina, Charlotte, Ulla og Vibeke, der alle kommer med gode input, ideer og krav, fungerer arbejdet optimalt og der sker udvikling hver eneste dag. Derudover har vi alle de andre frivillige, der jævnligt kommer med input og spørger, om vi har tænkt over dette og hint. Vigtigst af alt er dog de angste, der giver så meget af sig selv. Angstliniens Nyhedsbrev Sommer 2009 Side 12 Sammen gør vi en forskel for de angste!

FOBIER. Det følgende er en liste over fobier:

FOBIER. Det følgende er en liste over fobier: FOBIER Fobi er en psykisk sygdom, der betegner en sygelig frygt eller afsky for noget. Ordet fobi er af græsk oprindelse. En fobi kan tage alle mulige afskygninger og kan være meget ødelæggende for den

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Ledervejledning og Udfordringen

Ledervejledning og Udfordringen Årstid: Årstid: Hele året Forløbets Lokation: varighed: 4 trin + en dagstur Forløbets varighed: Ledervejledning og Udfordringen Kære ledere! I skal nu i gang med at tage mærket. Det er vigtigt, at I læser

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere