RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE KLATRETRÆET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE KLATRETRÆET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 4 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng 6 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 9 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER Læringsmål for alsidig personlige udvikling Læringsmål for sociale kompetencer Læringsmål for sproglig udvikling Læringsmål for krop og bevægelse Læringsmål for natur og naturfænomener Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 13 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion 15 6 AFSLUTNING 16 2

3 1 Indledning 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Grundlæggende vil vi pædagogisk møde børnene med en anerkendende tilgang.vi vil i det pædagogiske arbejde være undersøgende og udfordrende på den enkeltes udvikling. Gennem barnets børnehavetid vil vi komme rundt omkring de 6 læreplanstemaer, som er følgende: Alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Disse temaer skal være med til at sikre, at vi har fokus på barnets udvikling. Samtidig er det et generelt godt dialogredskab, også hvis et barn synes at have svært ved eller trænger til et løft på et eller flere områder. 1.2 Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets værdier Vores vision er, at være en af de bedste på vores felt. Vi vil være et unikt sted for børn at trives og udvikles. Kommunens værdier er Ordentlige, Nysgerrige og Handlende. Hos os betyder det at: -Vi er ordentlige ved at tage den enkelte alvorligt, og ved at være fagligt kvalificeret, således vi kan sikre den enkeltes trivsel og udvikling. -Vi er nysgerrige på en god og sober måde, der er villig til at gå på opdagelse efter det der har betydning for den enkeltes trivsel og udvikling. -Vi er handlende overfor det vi møder, derfor vil vi også inddrage jer, når vi tænker der skal handles i forhold til jeres barns trivsel og udvikling. Værdier er bedst, når de giver handling, så derfor er vi åbne overfor dialog. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip (Dagtilbud): Pædagogik: Personalet handler ud fra en anerkendende tilgang, hvor det at se, høre og forstå barnet er i fokus 2. Princip (Dagtilbud): Fagligt niveau: Personalet bruger deres faglige kompetencer i forhold til børnene. 3. Princip (Dagtilbud): Forældresamarbejde: I Klatretræet vil personalet møde forældrene med respekt og ærlighed 3

4 4. Princip (Dagtilbud): Aktiviteter: Klatretræet tilbyder aktiviteter med udgangspunkt i at skabe udvikling og oplevelse 5. Princip (Dagtilbud): Trivsel: I Klatretræet arbejdes med trivsel for personale og børn. 6. Princip (Dagtilbud): Kost: I Klatretræet er kosten varieret og ernæringsrigtig. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Dagtilbudets læringsforståelse Hos os er vi optagede af at skabe tryghed for det enkelte barn og familie. Dette er et godt fundament til læring og udvikling. Det betyder, at vi altid vil være parate til dialog omkring barnets trivsel. Da det bedste grundlag for læring er, når barnet mærker en gensidig tillid mellem de voksne, der er omkring barnet. Vi vil hos os forsøge at have øje for barnets nærmeste udviklingszone, således at barnet bliver tilpas udfordret til at lære nyt, men samtidig ikke føler, at udfordringerne er større end det kan magte. Vi vil møde barnet på en anerkendende måde, hvor vi vil have forståelse for barnets ageren i forskellige situationer. Vi vil være nysgerrige og udfordrende, der hvor det giver mening. De pædagogiske principper er uddybet og at finde på vores hjemmeside. De tager udgangspunkt i kommunens værdier om at være; Ordentlige, Nysgerrige og Handlende. Vi har for hvert princip sat nogle ord på, hvad dette betyder for vores praksis. Aktiviteterne har som formål at udvikle og skabe trivsel for børnene. For os handler det om en vekselvirkning mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene. Det gør vi ved at sætte aktiviteter i gang, ved at understøtte børn i deres leg og ved at være iagttagende og nysgerrige på børnenes leg og aktiviteter. Det samme gælder for dagligdagens rutiner såsom påklædning. Illustration 2 4

5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Dagtilbuddets overordnede læringsmål Vores udgangspunkt for arbejdet med de 6 læreplanstemaer er overordnet, at vi har perioder med fordybelse i et enkelt tema, således har vi i foråret 2014 haft særligt fokus på sociale kompetencer. Vores mål er at nå så langt med det enkeltebarn som muligt med udgangspunkt i barnets potentiale. Vi har den opfattelse at der ikke kan arbejdes med et tema, uden at det inddrager stort set alle læreplanstemaerne. Vi har valgt at det er inden for fordybelsestemaet, vi sætter mål og evaluerer. Vores ramme for mål, dokumentation og evaluering er SMTTE-modellen, bogstaverne står for: S: Sammenhæng - Hvilke udfordringer er der? M: Mål - Hvilket eller hvilke mål ønsker vi? T: Tiltag - Hvilke tiltag forestiller vi os, der kan give målopfyldelse? T: Tegn - Hvilke ting forestiller vi os at se undervejs med de tiltag, vi har sat i værk? E: Evaluering - Opfølgning på om vi nåede det eller de mål, vi havde sat os? Modellen er dynamisk, sådan at vi hele tiden og på alle punkter kan justere, så vi når de mål, vi sætter os, og som vi ser et behov for. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Med udgangspunkt i vores værdier og principper inkluderer vi børnene med særlige behov. Vi arbejder med at understøtte en så optimal udvikling som muligt, er nysgerrige og udforskende på, hvordan vi kan hjælpe barnet med særlige behov på bedste vis. SMTTE-modellen er ligeledes her et virksomt pædagogisk redskab til at danne sig et billede af, om de indsatser der gøres/iværksættes på forskellige områder også gavner barnet med særlige behov. I de fleste tilfælde kan alle børn indgå i de planlagte aktiviteter og dermed være inkludereret i læringsmiljøet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, arbejder vi med at finde alternative metoder, hvor barnet med særlige behov, opnår læring og udvikling. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov For barnet med særlige behov er vores udgangspunkt at møde barnet i nærmeste udviklingszone, herfra at finde den eller de metoder, hvor barnet får læringsmæssigt udbytte af den samlede pædagogiske indsats. Til at hjælpe dette på vej har vi en uddannet LKT-vejleder, der sidder i kommunens AKT-netværk. Desuden trækker vi på eksterne samarbejdspartnere i Børn og familie. 2.4 Sprogindsatsen 5

6 Dagtilbuddets sprogindsats Hos os har sprogindsatsen de senere år fået et løft, dels ved en kommunal samlet indsats, hvor forskellige udviklingsforløb har været iværksat, ligeledes har vi en uddannet sprogvejleder, der kan være med til at styrke indsatsen i hele huset. Der arbejdes meget med sproget i huset på det generelle plan. Eksempelvis holdes der samlinger dagligt, måltiderne prioriteres som samtale steder i mindre grupper og der er er små sproggrupper for børn med særlige behov. Ved hjælp af sprogscreeninger opdager vi de børn, der har brug for støtte til sproglig udvikling. Indsatsen gælder ligeledes for tosprogede børn. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng For at barnet og familien, skal opleve sammenhæng er der udarbejdet planer for, hvorledes overgangen mellem dagpleje - børnehave og mellem børnehave - skole skal foregå. Dagplejen er jævnligt på besøg i børnehaven og den enkelte dagplejer besøger sammen med barnet den modtagende gruppe i børnehaven. Vi opfordrer og inviterer forældre til at komme på besøg inden opstart. Ligeledes videregiver dagplejeren opmærksomhedspunkter. I forbindelse med førskolebørnene har vi et tilbagevendende forløb hvert forår fra april til juni, hvor børnene møder hinanden samt de nye voksne der skal tage over ved skolestart. Der er et fællesarrangement på skolen, hvor børn, forældre, skole, sfo, og børnehaver deltager, for at samarbejde omkring en god overgang til skolen. Der er overleveringsmøde på skolen, med fokus på barnets potentialer og med særlig fokus på at videregive de metoder og læringsprocesser, vi er lykkedes med i forhold til barnet med særlige behov. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge For at skabe sammenhæng i barnets liv mellem de forskellige overgange, arbejder vi på ved de ovenfor beskrevne tiltag, at gøre det så trygt og godt for det enkelte barn og familie som muligt. Vi er i dialog med den enkelte familie. Når der er brug for særlige hensyn, der kræver individuelle løsninger imødekommes dette i samarbejde med forældrene og modtagende institution. Årligt evaluereres førskoleforløbet. På nuværende tidspunkt er forløbet evaluereret og planen beskrevet. Dagplejen er nu organisatorisk kommet med i børnehaverne, hvilket kan vise sig at være styrkende i forhold til overgangen mellem dagpleje - børnehave. De tre legestuegrupper i Tarm besøger jævnligt børnehaven. Efter at dagplejen er kommet med i bestyrelsen, arbejdes der med, hvordan overgangen mellem dagpleje - børnehave kan styrkes. Overgangen fra vuggestuegruppen foregår ved en naturlig integration i huset. Derudover besøger barnet den modtagende børnehavegruppe flere gange inden opstart. Her inviteres forældre også til at kigge forbi. Personalet videregiver i samarbejde med forældrene oplysninger om barnets trivsel og udvikling. 6

7 Illustration 3 7

8 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Klatretræet er et børnehus med vuggestue og børnehave. Vi har et skønt, nyt hus med en fantastisk beliggenhed tæt på skov, idrætscenter og svømmehal. Klatretræet er en integreret institution med 13 dagplejere og ca. 5o børn i alderen 0-3 år. Dagplejerne er tilknyttet 2 legestuegrupper: 1 i Tarm der afgiver børn til begge børnehaver og 1 i Syd, der fortrinsvis afgiver børn til Hemmet børnehus. I Klatretræet har vi en vuggestuegruppe normeret til 12 børn 0-3 år. Der er ansat 2 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. Vi har ca. 10% tosprogede børn. Vi har 5 børnehavegrupper normeret til 85 børn 3-6 år. Der er ansat 7 pædagoger og 6 pædagogmedhjælpere, hvoraf de 3 er pædagogiske assistenter og 1 studerende. Pesonalesammensætningen er aldersmæssigt spredt fra den studerende på 23 år - til vores tilkaldevikar på folkepension. Der er hovedsageligt kvinder ansat. Klatretræets leder er en mand. Personalets baggrund er noget forskellig, hvilket vi arbejder med skal være en styrke for huset,børn og forældre. Der er ansat 1 køkkenmedarbejder der har ansvaret for forældrevalgt frokostordning, samt øvrige måltider. 1 praktisk medhjælper i puljefleksjob. 1 medhjælper i løntilskudjob. 2 tilkaldevikarer og en rengøringsassistent. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering Der skal være tid til fordybelse under alle 6 læreplanstemaer. Vi vægter alle læreplanstemaerne lige højt med et kvartal pr. tema. Således vil alle børnehavebørn komme omkring temaerne minimum 2 gange i deres børnehavetid. 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Andet, Foto, Iagttaggelser/observationer SMTTE Dagbog 8

9 Udstillinger Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne Andet, Kompetencehjul, SMTTE Personale- og grupperefleksioner 3.4 Refleksion Vi vil anvende evalueringer til at fokusere på, om de tiltag, vi iværksætter, giver de tegn, vi ønsker, for at videreudvikle den pædagogiske praksis til gavn for børn og personale. Vi har iværksat at grupperne på personalemøde skal komme med en god historie fra praksis, for at holde gang i en positiv vidensdeling. Illustration 4 9

10 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 Læringsmål for alsidig personlige udvikling Sammenhæng Vi er 5 børnehavegrupper med ca. 15 børn i alderen 3-6 år. Her er tilknyttet 2-3 pædagogiske medarbejdere. Udfordringen er at børnene er forskellige i forhold til alder og udvikling. Dermed er den støtte det enkelte barn har brug for i forhold til nærmeste udviklingszone forskellig. Hvilket vi tager hensyn til i den pædagogiske praksis, som beskrevet i pkt. 1.3 Fordybelsesperioden for alsidig personlig udvikling er 1. kvartal På de enkelte grupper har vi valgt metodefrihed for at kunne tage udgangspunkt i den enkelte gruppes sammensætning og behov Mål Børnene skal lære at have indlevelse i andre, at tage vare på egen personlig integritet og at være psykisk robust Tiltag 1. Tiltag: Fri for mobberi 2. Tiltag: Vi voksne går foran som rollemodeller 3. Tiltag: Vi arbejder med: Hvem er jeg? Hvem er du? 4. Tiltag: Vi arbejder med: Hvad er et godt liv? Tegn 1. Tegn: En god tone børnene imellem 2. Tegn: At børnene ved småkonflikter lytter til hinanden, måske henter en voksen til at hjælpe 3. Tegn: At børnene ser voksne der har omsorg for børnene og hinadnden 4. Tegn: At vi ser børn der bliver bevidste og øver sig i at se, at de andre på gruppen også har behov. 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer Sammenhæng Vi har hos os fokus på at børnene finder ind i nogle gode og givende fællesskaber for at børnene lærer at give og tage, alt efter barnets udviklingsalder er der brug for mere eller mindre hjælp, for at få nogle gode og givende relationer og måske venskaber til de andre børn Mål At barnet formår at skabe/etablere relationer samt fastholde venskaber med andre børn At barnet kan indgå i samspil med andre - det være sig børn og voksne At barnet formår at handle i sociale fællesskaber At barnet formår at udvise empati/respekt overfor andre At barnet er rollemodel for de mindre børn - tager hensyn og hjælper hinanden. At barnet lærer at lytte og forstå Tiltag 1. Tiltag: Vi tilrettelægger aktiviteter som fordrer fællesskab og fælles oplevelser 10

11 2. Tiltag: Vi hjælper børnene til at knytte venskaber og relationer ved at guide dem i dagligdagen 3. Tiltag: Vi lærer/viser børnene, hvordan man drager omsorg for hinanden. 4. Tiltag: Vi møder børnene anerkendende 5. Tiltag: Vi lærer børnene at invitere til leg og at sige fra på en respektfuld måde 6. Tiltag: vi arbejder aldersopdelt 1 gang ugentlig, for at børnene skal se børnene på de andre grupper Tegn 1. Tegn: Børnene hjælper hinanden - spørger hinanden om hjælp. 2. Tegn: Børnene viser glæde ved at være en del af et fællesskab 3. Tegn: Børnene bliver bedre til at lytte til hinanden. 4. Tegn: Børnene inviterer andre børn til leg 5. Tegn: Børnene begynder at lege mere på tværs i huset. 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling Sammenhæng Vi har fokus på barnets sproglige udvikling, som ordforråd, sprogforståelse, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til. Derudover vil vi skabe rum for, at børnene stifter kendskab til IT/medier og kommunikation Mål At barnet forstår og bruger sproget afstemt til situationen. At barnets evner at kommunikerer med omverdenen/være i dialog - det være sig med børn og voksne. At barnets forstå sprogets regler og dialogens opbygning. At barnet har kendskab til skriftsprog - det være sig tal og bogstaver. At barnet får kendskab til brug af forskellige IT-hjælpemidler - det være sig ipad, computer m.m Tiltag 1. Tiltag: Vi samtaler går i dialog med børnene - det være sig 1:1 og i størrer grupper 2. Tiltag: Vi taler om følelser og kropssprog 3. Tiltag: Vi læser, synger, leger med sproget (rim og remser). 4. Tiltag: Vi tilrettelægger aktiviteter så børnene får kendskab til tal og bogstaver 5. Tiltag: Vi anvender ipad som hjælpemiddel, hvor det giver mening 6. Tiltag: Vi guider børnene i deres dialog med andre børn 7. Tiltag: Vi er opmærksomme på vores eget sprog - både det verbale og det non-verbale 8. Tiltag: Samlinger, hvor børnene bliver udfordret i forhold til at kunne kommunikerer i størrer grupper Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: At børnene viser glæde og interesse/indgår i dialog med andre børn/voksne - fortæller om det barnet har oplevet. 2. Tegn: Børnene kommer med forslag til sprogaktiviteter og vi hører dem lege med sproget Tegn: Børnene skriver tal og bogstaver samt små ord 4. Tegn: Børnene bruger sproget i forhold til at løse konflikter 5. Tegn: Børnene viser interesse i at bruge ipad m.m.. 11

12 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse Sammenhæng Vi har fokus på børnenes motorik og deres generelle sundhed. Dette sker gennem aktiviteter hvor, sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, det at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser er i fokus. Vi vil benytte os af dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder Mål At barnet bliver så selvhjulpen som barnet kan blive At barnet bliver kropsbevidsthed At barnet mestrer grov- og finmotorikken samt kan koordinering af grundbevægelserne At barnet er vedholdende og kan udholde og overvinde længerevarende motoriske udfordringer Tiltag 1. Tiltag: Børnene tager selv tøj af og på - vi guider og hjæper dem efter behov og udvikling 2. Tiltag: Vi bruger skoven, hallen og svømmehallen 3. Tiltag: Vi taler om kroppen og om hvad mad gør ved kroppen. 4. Tiltag: Vi cykler, klatre, gynger, spiller bold, løber på legepladsen og i nærområdet. 5. Tiltag: Vi klipper, tegner, laver puslespil og leger med perler. 6. Tiltag: Børnene hjælper til med borddækning og oprydning. 7. Tiltag: Vi udfordrer børnenes vedholdenhed, ved at udfordre dem motorisk Tegn 1. Tegn: Børnene viser glæde ved at bevæge sig - smiler og har det sjovt. 2. Tegn: Børnene er selvhjulpen og klare selv af og påklædning samt dækker bord, rydder op. 3. Tegn: Børnene bliver klogere på deres krop, sund kost og hygiejne. 4. Tegn: Børnene bruger pincetgrebet i finmotoriske aktiviteter som at tegne, male, klippe m.m.. 5. Tegn: Vi ser børn der klatrer og udfordrer sig motorisk 6. Tegn: vi ser børn der udholdende øver til de kan 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener Sammenhæng Vi lærer børnene om naturen og de forskellige naturfænomener. Dette sker med respekt for og kendskab til naturen, miljø. Vi vil udfordre børnenes logiske tænkning og give dem muligheden for at få kendskab til kategorier som vægt, form og antal Mål At barnet viser interesse for at eksperimentere med naturens materialer At barnet får en interesse for dyr og planters livsbetingelser At barnet opøve en evne til at efterleve adfærdsreglerne i naturen At barnet oplever glæde ved at færdes i naturen At barnet oplever at der er tid og rum til undersøgelse og fordybelse i naturen Tiltag 1. Tiltag: Vi tilrettelægger forskellige aktiviteter/oplevelser i naturen - det være sig i skoven og nærområdet 12

13 2. Tiltag: De voksne kobler sig på børnenes nysgerrighed og interesse for naturen 3. Tiltag: De voksen skaber interesse for naturen ved brug af vidensdeling, bøger og IT 4. Tiltag: Vi har fokus på de forkellige årstider - sætter ord på og mærker forskellene 5. Tiltag: Vi udfordrer børnene i brug af forskelligt materialer 6. Tiltag: Vi bruger sten, grene og andre naturmaterialer til at understøtte børnenes læring ifht vægt og antal 7. Tiltag: Vi udviser og lærer børnene respekt og for naturen og dyrene i naturen og rydder op efter os 8. Tiltag: Vi giver børnene tid og rum til fordybelse i naturen Tegn 1. Tegn: Børnene henvender sig til de voksne for at opsøge viden i fx bøger, ipad 2. Tegn: Børnene viser glæde ved at være i naturen 3. Tegn: Børnene viser respekt for naturen og dyrene i naturen, ved ikke at knække grene, træde på dyr m.m. 4. Tegn: Børnene viser egen interesse for at få uddybet et emne 5. Tegn: Børnene viser, at de er en del af fællesskabet i naturen - gør brug af hinanden. 6. Tegn: Børnene fordyber sig i leg og undersøgelser. 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng Vi er opmærksomme på de forskellige kulturelle aktiviteter der er i lokalområdet, således at børnene får kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier og udnyttelse. Vi er ligeledes opmærksomme på stimuleringen af sanser, via musik, tegning, dramatik, ler m.v Mål At barnet udvikler interesse og evner i forhold til at være kreative og benytter kreative udtryk. At barnet opnår en forståelse for egen og andres kulturer. A barnet oplever sig som værende en del af et fælleskab på trods af forskelligheder. At barnets forstår etiske og moralske emner og dilemmaer Tiltag 1. Tiltag: Vi vil præsenterer barnet for forskellige måde at udtrykke sig på, fx tegning, sang, male, klippe/klistre 2. Tiltag: Børnene er en del af Klatretræets traditioner 3. Tiltag: Vi opsøger nærområdet kulturelle tilbud fx besøg i kirken, bibliotek, teater Tiltag: Vi leger sanglege/synger med børnene 5. Tiltag: Vi læser bøger med børnene 6. Tiltag: Vi italesætter, anerkender og respekterer forskelligheder blandt børnene og deres familier 7. Tiltag: Alle skal være en del af fællesskabet i Klatretræet - vi guider/støtter børnene og deres familier 8. Tiltag: Vi svarer ærligt på børnenes undren over forskellighederne 9. Tiltag: Vi taler også med børnene om de svære ting, eks. dødsfald, skilsmisse m.m Tegn 1. Tegn: At barnet anvender forskellige udtryksformer 2. Tegn: At barnet genkender og er en aktiv deltager ifht traditionerne 3. Tegn: At barnet viser interesse, nysgerrighed og glæde ved at deltag i nærområdets kulturelle tilbud 4. Tegn: At barnet deltager i sang/sanglege og lytter/deltager ved læsning 13

14 5. Tegn: At barnet udviser forståelse og respet for forskelligheder blandt børnene og deres familier Illustration 5 14

15 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Vi er i øjeblikket (medio august 2014) ved at kortlægge børnemiljøet vha. Termometret dagtilbud, børnene svare på spørgsmål og personalet reflekterer ligeledes ved hjælp af spørgsmålene. 5.2 Refleksion Vi håber og regner med at kortlægningen kan give et godt indblik i, hvor vi med de resultater det giver, kan opstille nogle mål for det videre arbejde. Med udgangspunkt i børnenes trivsel, handlinger, udsagn og samtaler/dialoger forsøger vi at tilrette og skabe rummelige læringsmiljøer for børnene. 15

16 6 AFSLUTNING Dette var version 1.0 af Klatretræets læreplaner i Hjernen og hjertet. I skrivende stund har vi den plan, at hver gruppe i første omgang i august, laver en SMTTE inden for hvert af læreplanstemaerne, således at der er noget meningsfuldt at forholde sig til for alle i huset. Vi vil jævnligt evaluere på læreplanerne, grupperne vil gøre det, når de har gruppemøder og når de forbereder aktiviteter samtaler mv. Nogle ting som ikke fremgår her, vil man kunne finde på vores hjemmeside: Findes de oplysninger man søger heller ikke der, er man altid velkommen til at henvende sig, ligeledes er man altid velkommen til at kigge forbi: Klatretræet Skovvej Tarm klatretraet@rksk.dk eller karsten.sorensen@rksk.dk Tlf.:

17 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1